Statsforvaltningens brev af 30. september 2009 til en borger

Transkript

1 Statsforvaltningens brev af 30. september 2009 til en borger TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK Statsforvaltningen Syddanmark har modtaget din henvendelse af 24. marts 2009, hvor du klager over Sønderborg Kommunes tilskud til en privat forening, der ifølge din opfattelse har gennemført forskellige aktiviteter med det formål at protestere over regionsrådets beslutning om placering af det sønderjyske akutsygehus. Efter din opfattelse er der mange, der helst ser, at det sønderjyske akutsygehus placeres i Aabenraa, og du stiller spørgsmål ved kommunens anvendelse af skattemidler til disse aktiviteter. Statsforvaltningen har nu afsluttet sagens behandling. Det er statsforvaltningens opfattelse, at det ikke har været i strid med lovgivningen, at Sønderborg Kommune har finansieret de i sagen omhandlede aktiviteter. Statsforvaltningen foretager derfor ikke mere i sagen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund samt en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA JOURNAL NR.: /519 SAGSBEHANDLER: SBSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: EAN-NR SE-NR tilsynsyd@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG-ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Sagens baggrund : Følgende fremgår af Sønderborg Kommunes udtalelse til statsforvaltningen af 29. maj 2009: I brev af 30. marts 2009 beder Statsforvaltningen Sønderborg Byråd om en udtalelse til byrådets involvering i placeringen af et akutsygehus i Sønderborg, jeres j.nr /519.

2 Sønderborg Byråd har under Region Syddanmarks behandling nøje fulgt regionsrådets beslutningsproces og konstaterede, at en beslutning om at placere akutsygehuset i Gråsten uden en forudgående demokratisk proces pludselig ændredes til et forslag om at placere akutsygehuset i Aabenraa. Sønderborg Byråd drøftede denne situation med øvrige aktører i lokalområdet og konstaterede, at Sygehusgruppen, Sønderborg Handel, Nordborg på Toppen, Gråsten Handelsstandsforening, Industrigruppen Sønderborg og Sønderborg Byråd ud fra forskellige synsvinkler har en markant fælles interesse i at få grundlaget for regionsrådets forslag grundigt belyst ud fra især en patientinteresse, en sygehusfaglig interesse og en samfundsinteresse mht. økonomi og virksomhedernes interesser i, at området er attraktivt for jobsøgende og potentielle tilflyttere. I et tæt samspil med øvrige aktører har Sønderborg Byråd derfor finansieret en hvidbog med henblik på at skaffe dokumentation for de mange spørgsmål, som der er stillet spørgsmålstegn ved i sygehusdebatten, ligesom byrådet har finansieret informationsmaterialet til borgerne omkring indhold og perspektiver ved regionsrådets forslag til sygehusstruktur. Byrådet har finansieret et borgermøde i Frihedshallen den 3. februar 2009 med ca deltagere og desuden i lighed med Industrigruppen og Sønderborg Handel og øvrige sponsorer medvirket ved at finansiere transport af borgere til Regionsrådsmødet i Vejle den 23. februar Sønderborg Byråd har en indlysende interesse i, at sønderjyderne og lokalbefolkningen i Sønderborg Kommune opnår den bedst mulige tryghed ved sygehusstrukturen. Byrådet varetager således i denne sag almenvellets interesser og borgerens interesser i forhold til offentlig service. Det spiller en rolle for hele landsdelen, at Sønderjylland får et velfungerende akutsygehus med et stærkt fagligt miljø. I forvejen er de fleste sygehusspecialer samlet i Sønderborg. I den konkrete sammenhæng er der ikke tale om støtte til enkelte virksomheder eller personer, men om at støtte lokalsamfundets naturlige og legale interesser i en beslutningsproces, der indbefatter regeringens ekspertudvalg og regeringen. Ekspertudvalget har i sagsforløbet endnu ikke forholdt sig til placeringen af akutsygehus Sønderjylland, og regeringen har kun delvist og for Sønderjylland endnu ikke besluttet finansieringen af sygehusstrukturen. SIDE 2

3 På dette grundlag finder byrådet, at byrådet har ret til at deltage i finansieringen af aktiviteter, der bl.a. er nødvendiggjort af, at forslaget om at placere et akutsygehus i Aabenraa ikke har været i høring. Udgifterne står mål med kommunens interesser i at bevare og udbygge en velfungerende infrastruktur med et velfungerende akutsygehus i Sønderborg, som i forvejen har det næststørste sygehus i Region Syddanmark. Statsforvaltningen modtog i den forbindelse kopi af udgiftsbilagene knyttet til de omhandlende aktiviteter, hvoraf fremgår, at der er bevilget i alt kr. eksklusiv moms, blandt andet til dækning af udgifter på kr. eksklusiv moms til strategisk rådgivning og praktisk journalistisk assistance i forbindelse med Akuthospital Sønderborg i perioden december januar Derudover dækkes blandt andet også udgifter til flybilletter til København, transport til og fra og bespisning på Christiansborg, i alt kr., leje af Frihedshallen inklusiv øl og sodavand, og leje af lydanlæg til Frihedshallen, i alt kr., udgifter til kommunens annoncer i Jyske Vestkysten og information i Ugeavisen, i alt kr., kørsel til regionsmøde i Vejle, leje af lydanlæg til turen til Vejle, i alt kr., og trykning af hvidbog kr. Statsforvaltningen er i øvrigt bekendt med brev af 26. januar 2009 fra Finansministeriets og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om foreløbigt tilsagn til sygehusinvesteringer i Region Syddanmark. Følgende fremgår blandt andet af brevet : Regeringen og regionerne har et fælles ønske om et moderne sygehusvæsen, der kan sikre behandling på et højt fagligt niveau og hvor ressourcerne bruges bedst muligt. For at understøtte dette skal der gennemføres betydelige investeringer i bygninger og apparatur i alle landets fem regioner. Investeringerne skal prioriteres til de projekter, hvor man får mest for pengene. Som aftalt mellem regeringen og Danske Regioner har en kreds af eksperter vurderet de af regionerne indsendte investeringsprojekter. Ekspertpanelet har efterfølgende afgivet sin indstilling til regeringen. [ ] Regeringen finder det afgørende at fastholde de principper for en moderne sygehusstruktur, som er aftalt med økonomiaftalen for 2008, og som ekspertpanelet har lagt til grund og som har sammenhæng til SIDE 3

4 lagt til grund og som har sammenhæng til Sundhedsstyrelsens udmeldinger om sygehusplanlægningen. Statsforvaltningens udtalelse : Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009). Tilsynet omfatter ikke spørgsmål om hensigtsmæssigheden af en kommunes dispositioner, men alene spørgsmålet om dispositionens lovlighed. Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder offentligretlige retsgrundsætninger såsom grundsætningerne om kommunernes opgavevaretagelse, også kaldet kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagtsreglerne er udviklet gennem praksis og viger for den skrevne lovgivning. Såfremt der er udstedt regler på et område, er det således væsentligt at vurdere, om der er tale om en udtømmende regulering, idet det i givet fald indebærer, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke gælder for den pågældende opgavevaretagelse. Det er antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommunes adgang til efter kommunalfuldmagtreglerne at gennemføre foranstaltninger blandt andet er afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Det følger af almennyttekriteriet, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, som har sammenhæng med det kommunale fællesskabs behov, og som kommer alle borgere eller en sagligt afgrænset kreds af kommunens borgere til gode. I det omfang, at en kommune lovligt kan varetage en aktivitet, kan kommunen også yde støtte til at private varetager aktiviteten. Kommunalfuldmagtsreglerne indebærer imidlertid også en række begrænsninger, blandt andet kan kommunerne ud fra det såkaldte opgavefordelingsprincip ikke varetage eller yde økonomisk støtte til varetagelse af opgaver, som det efter lovgivningen udelukkende påhviler eller tilkommer statslige eller andre offentlige myndigheder at løse. SIDE 4

5 Baggrunden for opgavefordelingsprincippet er, at den i lovgivningen fastsatte fordeling af opgaver mellem stat, regioner og kommuner er udtryk for en afvejning af, hvilke niveauer der er bedst egnede til at løse opgaven. Ved valg af niveau vil der fra lovgivningsmagtens side endvidere normalt være foretaget en mere eller mindre eksplicit tilkendegivelse af, hvilke hensyn der skal varetages i forbindelse med løsningen af en opgave. De hensyn kan eksempelvis være lokale interesser, regionale interesser eller overordnede statslige interesser. De hensyn, som ligger bag fordelingen af opgaver, kan ikke tilsidesættes ved aftaler mellem offentlige myndigheder. Endvidere kan en kommunal varetagelse af en regional eller statslig opgave indebære, at kommunens borgere kommer til at betale for den samme ydelse over både kommune- og statsskatten. En generel adgang for en kommune til at varetage en statslig/regional opgave vil indebære en risiko for, at den statslige/regionale opgavevaretagelse eksempelvis ved prioritering af udgiftsområder blev påvirket af mulighederne for, at kommunen kunne varetage opgaven. En sådan påvirkning er - fra en overordnet synsvinkel- ikke ønskelig. Afhængig af, hvilken opgavevaretagelse der er tale om, og såfremt der foreligger særlige omstændigheder, herunder at der kan påvises en særlig kommunal interesse i den pågældende opgavevaretagelse, vil en kommune dog i et vist omfang kunne varetage og afholde udgifterne hertil eller yde økonomisk støtte til varetagelse af opgaver, som det efter lovgivningen påhviler staten eller regionen at varetage. Spørgsmålet om, hvornår ovennævnte udgangspunkt vil kunne fraviges, afhænger af en konkret vurdering. Afgrænsningen bør ske ved en afvejning af på den ene side de hensyn, som må antages at have ligget til grund ved fordelingen af opgaver mellem de tre administrative niveauer og på den anden side den kommunale interesse, som konkret begrunder kommunens ønske om at påtage sig opgaven. Det er dog fast antaget, at der ikke kan ydes tilskud alene med henblik på at få oprettet eller bevaret en statslig eller regional service i kommunen. Det er endvidere fast antaget, at det som udgangspunkt ikke antages at være en kommunal opgave eller et kommunalt anliggende at fremsætte udenrigspolitiske udtalel- SIDE 5

6 ser eller meningstilkendegivelser eller at tage standpunkter i landspolitiske anliggender. Det kan dog ikke udelukkes, at en kommunalbestyrelse i visse situationer vil kunne komme til at beskæftige sig med landspolitiske spørgsmål. I det omfang et sådant spørgsmål vil få konsekvenser for forhold af mere lokal art for eksempel på det erhvervsmæssige eller trafikale område vil en vurdering af disse virkninger falde inden for området af de anliggender, kommunalbestyrelsen lovligt kan beskæftige sig med, og som den derfor også kan fremsætte udtalelser om. Der kan blandt andet henvises til Inger Mogensen og Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, 2004, side 11 f., og side 22 ff., og Jens Garde og Karsten Revsbech, Kommunalret, 2005, side 24, Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II, 1987, side 109 n, samt note 2 side 171, og Indenrigsministeriets udtalelse af 5. marts 1982 til en borger, j.nr. -3.k.kt.j.nr. 1981/1131/ Efter statsforvaltningens opfattelse vil principperne om, at kommunerne i visse situationer har adgang til at udtale sig i landspolitiske spørgsmål på tilsvarende måde kunne gøre sig gældende, også hvis der måtte være tale om regionale spørgsmål. Regionerne varetager sygehusvæsenets opgaver. Det fremgår af 5, stk. 1, nr. 1 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven lovbekendtgørelse nr. 693 af 3. juni 2009), og 74 i sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, som senest er ændret ved lov nr. 531 af 12. juni 2009). Statsforvaltningen lægger til grund, at de aktiviteter, som kommunen har finansieret, ikke har til formål at yde støtte til en egentlig etablering eller bevarelse af det sønderjyske akutsygehus i Sønderborg. Sagen vedrører således ikke spørgsmålet om, hvorvidt Sønderborg Kommune ønsker at varetage eller påtage sig opgaver, der i henhold til regionsloven og sundhedsloven er henlagt til regionerne, og kommunens finansiering af forskellige aktiviteter med den hensigt at etablere eller bevare en bestemt infrastruktur ses derfor ikke at være i strid med det opgavefordelingsprincip, som er beskrevet ovenfor. SIDE 6

7 Det spørgsmål, der dernæst kan rejses, er, om en kommune kan ytre sig eller yde støtte til, at de lokale borgere/erhvervslivet ytrer sig om sygehusstrukturen. Dette spørgsmål ses ikke at være reguleret i lovgivningen. Lovligheden heraf skal derfor, som det også fremgår ovenfor, afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne. Statsforvaltningen konstaterer, at spørgsmålet om placeringen af regionens akutsygehuse besluttes af regeringen efter drøftelse med danske regioner efter en indstilling fra det særlige ekspertpanel, der har udarbejdet indstillingen på baggrund af de investeringsprojekter, som regionerne har indsendt, sammenholdt med de aftalte principper for en moderne sygehusstruktur og Sundhedsstyrelsens udmeldinger om sygehusplanlægningen. Spørgsmålet om placeringen af akutsygehusene må således anses som både et landspolitisk og et regionalt anliggende. Som det fremgår ovenfor, er det som udgangspunkt ikke et kommunalt anliggende at tage standpunkt i landspolitiske eller regionale anliggender. I det omfang et sådant spørgsmål vil få konsekvenser for forhold af mere lokal art vil det efter kommunalretlig praksis dog ikke kunne udelukkes, at en kommune lovligt vil kunne komme til at beskæftige sig med sådanne anliggender. Statsforvaltningen har noteret sig, at baggrunden for Sønderborg Kommunes involvering i sagen om akutsygehusets placering dels skyldes regionsrådets beslutning om en anden placering af akutsygehuset, dels en interesse i at bevare og udbygge en infrastruktur, herunder med et akutsygehus i kommunen. Det er derfor statsforvaltningens opfattelse, at det heller ikke har været i strid med kommunalfuldmagtsreglerne, at Sønderborg Kommune har finansieret de i sagen omhandlede aktiviteter. Statsforvaltningen finder således ikke grund til at fastslå, at kommunens interesse i at bevare en bestemt infrastruktur ifølge kommunalretlig praksis falder uden for de anliggender, som en kommune lovligt kan beskæftige sig med. Det har derfor heller ikke været i strid med lovgivningen, hvis kommunen har ydet støtte til, at private foreninger har varetaget aktiviteter, som kommunen selv kunne varetage. SIDE 7

8 I øvrigt : Sønderborg kommune har modtaget kopi af dette brev. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet ( Med venlig hilsen Ingelise Jellesen kontorchef /Stella Bøttger specialkonsulent SIDE 8