DE DANSKE FINANSKRISERAPPORTER SET GENNEM KINDLEBERGERS MODEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE DANSKE FINANSKRISERAPPORTER SET GENNEM KINDLEBERGERS MODEL"

Transkript

1 DE DANSKE FINANSKRISERAPPORTER SET GENNEM KINDLEBERGERS MODEL Vejleder: Per H. Hansen Aflevering 9. maj 2016 Forfattere: Lars Bordinggaaard Nielsen & Jakob Palbo

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Teori... 5 Definition af Finanskriser og bobler... 5 Rationelle investorer... 6 Andre økonomiske teorier... 7 Minskys model... 9 Kindlebergers Model Displacement/Shock Credit - BOOM Eufori Financial distress Panik Lender of Last Resort Finanskriserapporter Rangvid Rapporten Den finansielle krise i Danmark om årsager, konsekvenser og læring Højkonjunktur Finanskrisen i Danmark Ejendomsmarkedet i Danmark Landbrug Lånetyper og indlånsunderskud Regnskabsmetoden og Basel II Den Danske Nationalbank Selskabsledelse Komplekse investeringer til private kunder Kraka: Den danske Finanskrise Kan det ske igen Sårbar dansk økonomi Krisehåndtering Krakas årsager til finanskrisen: Finanspolitisk stabilisering: Fastkurspolitik, nye låneformer og pengeinstitutternes låntagning i udlandet Udviklingen på boligmarked Kreditgivning og konjunkturudsvingene Kapitalkrav Det systemiske Risikoråd og makroprudential regulering Detailregulering og kontrol Metode Analyse Diskussion & Perspektivering Analyse af årsagerne til den danske finanskrise Overblik over årsager til finanskrisen i Rangvid og Kraka rapporterne

3 Displacement Robust økonomi og deregulering af den finansielle sektor Liberalisering af realkredit Liberalisering af de internationale kapitalbevægelser Lempelse af kapitalkrav Credit Boom Pengeinstitutternes øgede udlån Udlån til bolig Udlån til landbrugsjord Danske Bank Eufori Optimisme Det offentlige Svage bestyrelser Incitamentsaflønning Financial Distress Panic Sammensætning af udvalgene Delkonklusion på analysen Perspektivering Sammensætning af udvalgene Diskussion af årsagers placering i modellen Andre forklaringer til finansielle kriser Diskussion af hvad en finansiel krise er? Lender of Last Resort Konklusion

4 Indledning I 2008 blev verden rystet af en global finanskrise, og i de efterfølgende år er store formuer gået tabt. Det økonomiske landskab blev ændret markant, og i 2016 mærker vi stadig store økonomiske efterskælv af finanskrisen. Finanskrisen har fyldt meget i mediebilledet, og både politikere, finansfolk og økonomer har flittigt udtalt sig. Der blev nedsat kommissioner og udvalg, som skulle redegøre for, hvorfor finanskrisen opstod og hvilke tiltag, der skal gøres for at undgå en finanskrise i fremtiden. Der er udarbejdet rapporter om årsagerne til finanskrisen, både i udlandet og i Danmark. Her kan for eksempel nævnes den amerikanske FCIC-rapport og den europæiske de Larosiére-rapport. Vi har valgt at se på de to rapporter, der har fået mest opmærksomhed i Danmark nemlig Rangvid-rapporten og Krakarapporten. Vi oplever, at disse rapporter er toneangivende i forhold til at forstå krisen og i forhold til det videre arbejde med at undgå fremtidige kriser. Rapporterne og deres konklusioner er blevet blandet modtaget i pressen. Som medarbejdere i en markedsfunktion i den finansielle sektor, har vi fulgt finanskrisen på første hånd og oplevede, hvilke stærke mekanismer, der var på spil, mens finanskrisen rasede. Og tilsvarende har vi også kunne følge de tiltag, der er blevet implementeret efterfølgende, som værn mod udviklingen af nye finanskriser. Det er Interessant at iagttage, hvordan finansielle kriser kan være ødelæggende for økonomien. Vi skal blot tilbage til 1999, hvor Amerika ophævede den sidste del af Glass-Steagall loven. En lov som blev indført i 1933 for netop at modvirke, at finansielle kriser kunne udvikle sig. Vi syntes det er tankevækkende, at relativt få år efter den sidste del af Glass-Steagall loven er ophævet, oplever det finansielle system verden over store problemer. Konsekvenserne er store og meget alvorlige. Stigende arbejdsløshed, faldende priser på alle typer af aktiver, lav vækst er nogle af de konsekvenser som verdensøkonomien er udfordret af efter finanskrisen i Når økonomien oplever en almindelig økonomisk krise er der en tendens til, at centralbanker og politikere relativt hurtigt får genoprettet økonomien. Men denne gang har eftervirkningerne efter krisen været så store og kraftfulde, at vi i dag stadigvæk har problemer som er uløste. Man har globalt anvendt traditionelle metoder som rentesænkning og finanspolitiske tiltag for at stimulere økonomien, men uden den store succes. Derfor er også utraditionelle metoder kommet i brug, 3

5 nemlig de såkaldte støtteopkøbsprogrammer fra centralbankerne. Dette er aldrig set før, og det bliver interessant at se de langvarige konsekvenser heraf. Nogen mener at disse utraditionelle metoder kan være grundlaget for en fremtidig finanskrise. Det må tiden vise! Ser man på hvor meget den finansielle sektor udgør af BNP i dag i for eksempel Amerika og sammenligner det med, hvordan det var for år tilbage, så vil man kunne konstatere, at den finansielle sektor udgør en stor andel, som har været stødt stigende. Myndigheder og sektoren selv, samt øvrige interessenter bør være opmærksomme på, at økonomiske kriser og finanskriser bliver stadigt tættere koblet, eftersom en så stor del af BNP har sit afsæt i den finansielle sektor. Vi ønsker med denne hovedopgave at få en dybere forståelse af finanskrisers udvikling ved at sætte finanskrisen 2008 i et teoretisk perspektiv og nuancere de årsager, som er blevet identificeret som baggrund for den danske finanskrise. Motivationen til dette fokus har vi blandt andet fået via faget Finansielle Kriser og Krak, hvor vi har stiftet bekendtskab med Kindleberger og Minsky, samt Verner de Bondt og Linda Lai. De tilbyder forskellige perspektiver på, at forstå udviklingen af finansielle kriser, hvilket vi vil komme ind på i opgaven. Problemformulering I hvor høj grad kan de årsager som Rangvid- og Kraka-rapporterne identificerer, som årsagerne til den danske finanskrise, forklares med afsæt i Kindleberger og Minskys økonomiske teori om udviklingen af finansielle kriser? Hvor er Kindleberger og Minskys teori henholdsvis stærk og svag i forhold til analysen af årsagerne i rapporterne? Derfor vil vi efterfølgende først præsentere teorierne, som vi bruger som afsæt i opgaven. I empirien vil vi gennemgå de årsager, som rapporterne lægger til grund for finanskrisen. I Analysen vil vi sammenholde teorierne med årsagerne fra rapporterne, og i perspektiveringen vil vi forholde os til de refleksioner, som analysen har givet anledning til, der ligger uden for opgavens problemformulering. Slutteligt vil vi konkludere på de fundne forhold i opgaven. 4

6 Teori Der findes mange teorier, der kan forklare økonomiske kriser, især efter finanskrisen er Minsky og Kindlebergers teorier fremhævet og brugt til at forstå krisen. De forklarer i deres teori, hvordan en finansiel krise bygges op under en business cycle, hvor virksomhederne bevæger sig igennem forskellige finansielle stadier 1. Kindleberger og Minsky er Keynesianere, da de ikke mener, at investorerne altid agerer rationelt, men at investorer til tider handler ud fra massepsykologi og irrationalitet. Der findes andre teorier, som støtter op omkring denne tankegang med massepsykologi blandt andet Linda Lai, og Verner de Bondt, som beskriver Behavioral finance 2. Modsat tror teoretikere som tilhører den monetaristiske tankegang på det perfekte marked, og at investorer altid handler rationelt, det gør teoretikere som for eksempel Anna Schwartz 3 og Lawrence White 4. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Kindleberger og Minsky, da de er blevet fremhævet efter finanskrisen, fordi deres teori er i stand til at forklare udviklingen af finansielle kriser. Kindlebergers teori er meget bred, hvilket gør at den ofte kan forklare mange forskellige årsager til finansielle kriser. At teorien er bred, giver dog også nogle udfordringer, for når alt kan forklares i Kindlebergers teori, kan intet bevises. Minsky og Behavioral finance kan være med til at gøre Kindlebergers teori mere anvendelig og skarp. Kindlebergers teori er empirisk baseret, og derfor vil vi inddrage nogle af hans eksempler i vores teoridefinition. Definition af Finanskriser og bobler Kindlebergers tilgang til finansielle kriser er, at stigningerne i både ejendomsmarkeder og aktiemarkeder ofte sker samtidig i forskellige lande, og endda af de samme årsager. Ifølge hans teori er der en stor sandsynlighed for, at de seneste finansielle kriser inden for de sidste 30 år har haft samme årsag. De finansielle kriser er alle udsprunget af det samme, nemlig kraftigt forøgelse af kreditudbud 5. 1 Manias, Panics and Crashes, side Lai, Linda, The Norwegian banking crises: Managerial Escalation of Decline and Crises samt Verner de Bondt Bubble Psychology. 3 Schwartz, Anna, Origins of the Financial Market Crises. 4 White, Lawrence H., How did we get into this financial mess? 5 Manias, Panics and Crashes, side

7 Kindleberger har analyseret finansielle kriser siden tulipankrisen i 1636, og specielt de sidste 30 år har været en af de meste turbulente perioder med økonomisk ustabilitet. Ud af de ti største finansielle kriser, er de 6 finansielle kriser opstået inden for de sidste 30 år 6. Der er flere definitioner af finansielle kriser, og her er Kindleberger og Anna Schwartz uenige. Schwartz mener ikke, at der har været en finansiel krise i USA siden 1933, da hendes definition af en finansiel krise er, at der opstår Bankrun 7, og der har ikke været et bankrun i USA siden Kindleberger har en meget bredere definition af en finansiel krise end Anna Schwartz. Han ser mange finansielle kriser. Anna Schwartz vil kalde Kindlebergers finansielle kriser igennem de sidste 30 år for pseudo-finansielle kriser, og ikke reelle finansielle kriser, da prisbobler og tab af formue er almindelige hændelser indenfor økonomien 8. Kindleberger definerer en bobble som The term bobble means a significant increase in the price of an asset or a security or a commodity that cannot be explained by the fundamentals, when the basis for projecting the price of the asset or security at a future date is the recent increase in its price 9. Ifølge Anne Schwartz kan en boble komme når som helst i en business cycle, men hun indrømmer dog, at en høj vækst kan være grobund for en boble 10. Rationelle investorer En vigtig forudsætning for Kindlebergers teori er at tesen i økonomisk teori, om at investorer reagerer rationelt, ikke altid holder. Kindlebergers antagelse er, at markedsdeltagerne ikke kan forudsige de langsigtet konsekvenser for økonomien og dermed heller ikke reagerer rationelt på ændringer i de økonomiske forhold. Faktisk mener han, at investorerne for at være rationelle i deres ageren enten skal være clairvoyante eller have Superman syn 11. Han anerkender dog, at visse økonomiske modeller tager højde for at hysteri eller massepsykologi lejlighedsvis påvirker økonomien, om ikke andet så for en periode Manias, Panics and Crashes, side 18 7 Schwartz, Anna. Real and Pseudo-Financial Crises, side 12 8 Schwartz, Anna. Real and Pseudo-Financial Crises, side 23 9 Manias, Panics and Crashes side Schwartz, Anna. Real and Pseudo-Financial Crises, side Manias, Panics and Crashes, side Manias, Panics and Crashes, side 57 6

8 Andre økonomiske teorier Der findes forskellige økonomiske teorier og nogle bruges på forskellige niveauer, Kindleberger og Minsky beskæftiger sig med makroøkonomi da de beskriver de overordnede tendenser, mens eksempelvis Linda Lai har fokus på Corporate Governance og således mikroøkomomi. Figur 1 Finansielle kriser Makroøkonomi Mikroøkonomi Cultural Finance Keynesiansk teori Monetaristisk teori Corporate Governance Per Hansen & Karen Ho Kindleberger & Minsky Schwartz & White Linda Lai, de Bondt, Hamilton & Micklethwai Cultural finance ligger uden for egentlig traditionel økonomisk teori, da det beskæftiger sig med et kulturelt skifte som sker på baggrund af kulturelle, sociale, politiske og økonomiske problemer. Karen Ho beskriver eksempelvis hvordan der er sket et skifte da aktionærer er gået fra at være Stakeholdere til Shareholdere. Som Stakeholder er man mere indstillet på at drive sin forretning på den lange bane, og har mindre fokus på, hvordan næste regnskab præsenterede sig, hvorimod man som Shareholder kun tænker et regnskab frem. Shareholder tankegangen betyder ifølge Karen Ho, at selskaberne på den lange bane bliver mindre værd, da det er en kortsigtet tankegang, og selskabet derfor måske ikke får investeret nok i fremtiden. Karen Ho siger, at Wall-Street med deres ensidige fokus på the next deal er med til at få aktiverne til at stige, indtil det hele krakker, det ligger i deres world view og er indbygget i markedet 13. Modsat Kindleberger finder vi for eksempel Schwartz, som er monetarist, og tror på at investorer altid handler rationelt. Schwartz er uenig med Kindleberger på flere punkter. Schwartz mener for eksempel, at 13 Ho, Karen, Disciplining Investment Bankers, Disciplining the Economy:Wall Street s Institutional Culture of Crises and the Downsizing of Corporate America 7

9 en finansiel krise er defineret ved, at der kommer Run 14 på bankerne, og kun de solvente banker skal reddes, mens de som ikke er solvente skal lukkes ned. Schwartz mener modsat Kindleberger og Minsky, at bobler kan opstå uafhængigt af, hvor vi befinder os i en business cycle 15. Til forskel fra Schwartz mener Lawrence White at der skal være ultimativ deregulering og at finansielle kriser opstår som følge af, at centralbanker eller politikere blander sig og dermed skaber ubalance i et ellers sundt system. Han ønsker ingen redning af banker, da hans holdning er at, hvad der ikke kan overleve selv må afvikles. Indenfor behavioral finance findes også perspektivet om irrationelle investorer, belyst i forhold til det mikroøkonomisk niveau. En af dem som har beskrevet behavioral finance er Linda Lai, der i en artikel i starten af 1990 erne har beskrevet den norske bankkrise. I artiklen 16 beskriver hun, at der ikke altid handles rationelt blandt lederne i virksomhederne, men at vi bliver præget af de organisationer vi er en del af. Dermed bliver man grebet af den samme historie, gruppetænkning og dermed handler individet ikke rationelt. Verner de Bondt er også tilhænger af behavioral finance, og i hans artikel Bubble Psychology 17 fra 2003 beskriver han blandt andet, hvordan investorerne ikke altid handler rationelt, men lader sine handlinger blive præget af andres frames fortællinger, hvilket kan give herding lemming effekt. Hamilton & Micklethwait beskriver også behavioral finance på mikroøkonomisk niveau. De mener, at der findes seks fejl som ultimativt kan medføre en virksomheds konkurs. De seks fejl er: Poor Strategic decisions, Overexpansion, Dominant CEO, Greed, Hubris and desire for power, failure of internal controls and ineffectual or ineffective boards 18. Behavioral finance og Kindlebergers teori har nogle fælles træk i opbygningen af finansielle kriser, da Kindleberger under nogle af sine stadier argumentere for, at der ikke altid handles rationelt, men at folk lader sig rive med af en stemning 19. Minsky har ligeledes gjort opmærksom på den irrationelle investor, som lader sig styre af optimisme eller pessimisme. 14 Run er når mange indskydere hæver deres indestående samtidig af frygt for bankens konkurs 15 Schwartz, Anna. Real and Pseudo-Financial Crises, side Lai, Linda, The Norwegian banking crises: Managerial Escalation of Decline and Crises, side de Bondt, Verner Bubble Psychology, side Hamilton and Micklethwait, Greed and Corporate Failure side 1 19 Manias, Panics and Crashes side 57 8

10 Kindlebergers teori bygger på Hyman Minskys økonomiske teori, om at økonomiske kriser er uundgåelige, da finansielle markeder er ustabile, skrøbelige og har tendens til kriser, fordi de er styret som free market ecomy 20. Hermed menes at de finansielle markeder er baseret på udbud og efterspørgsel, med lidt eller ingen statskontrol. Minskys model Minsky argumenterer for, at en af de grundlæggende ting, som skubber økonomien mod en finansiel krise, er den akkumulering af kredit som sker. Han siger endvidere, at tilgangen af kredit er pro-cyklisk 21, for eksempel at banker hellere vil låne ud i gode tider, og derfor har det dobbelt negativ effekt, i krisetider fordi udlån indskrænkes og derfor er det problematisk, når kredit bliver afgørende for økonomien. De finansielle kriser opstår ifølge Minsky, fordi optimismen stiger i markedet og markedsdeltagerne agerer irrationelt, da de tror på en værdiforøgelse af deres aktiver og denne potentielle værdi forøgelse gør, at investorerne bliver mere risikovillige. Denne optimisme er blevet udløst af en tro på, at denne gang er det anderledes, og optimismen er selvforstærkende og risici ignoreres 22. Minsky definerer tre typer af stadier i lånernes økonomi. Det første stadie Hedge finance udvikler sig over en business cycle til Speculative finance for til sidst at ende i Ponzi finance og samlet set medvirker stadierne til at skabe en finansiel krise. Det første stadie er Hedge finance hvor virksomheder og forbrugere, Minsky kalder disse for Units, har en positiv pengestrøm fra deres aktiviteter. Pengestrømmen skal ifølge stadiet være større end hvad der er behov for, til at servicere deres gældsforpligtelser 23. Under Hedge finance er nutidsværdien af pengestrømme altid positive uanset renteudvikling 24. Det andet stadie er Speculative finance, hvor pengestrømmene kun lige dækker ens rentebetalinger, og hvor det er nødvendigt at låne til at betale lån, der enten er forfaldne, eller som forfalder. Ifølge Minsky optager Units mere lån, da deres forventninger til økonomien øges, og en euforisk stemning kan opstå. Derudover er der en tendens til større grad af kortfristet gæld. I de fleste perioder vil pengestrømmene 20 Manias, Panics and Crashes side Manias, Panics and Crashes, side Manias, Panics and Crashes, side 41 & Manias, Panics and Crashes, side A Theory of Systemic Fragility af Human Minsky side 51 9

11 stadigvæk være store nok til at håndtere de forpligtelser, man har. For Units, som befinder sig i Speculative finance, vil en stigning i både den korte og lange rente ændre en positiv nutidsværdi af deres pengestrøm til en negativ. Dermed kan en stigende rente få Units til at gå fra Speculative finance til Ponzi finance 25. Det tredje stadie er Ponzi finance, hvor man skal optage nye lån eller sælge ud af sine aktiver, da pengestrømmene ikke er store nok til at servicere gældsforpligtelserne, og man dermed er insolvent. Det er ifølge Minskys teori, når økonomien bliver til Ponzi økonomi, at det er uundgåeligt at en finansiel krise opstår. Et resultat af denne spekulative tilgang bliver, at banker er mere tilbageholdende med at låne selv til virksomheder og forbrugere, som forsat har råd til det, og det sætter økonomien i stå. Der er rejst tre kritikpunkter af Minskys model. Den første er, at det ikke er muligt at lave en generel model, da hver krise er unik. Det andet kritik punkt er, at der er sket så store ændringer i økonomien at denne type modeller ikke længere er relevant. Det tredje kritikpunkt er, at prisbobler er højst usandsynlig da al information ligger i prisen, som er mantraet i den efficiente markedsøkonomi 26. Kindlebergers Model Kindleberger bruger Minskys model til at videreudvikle hans egen femtrins model til, hvordan finansielle kriser opstår. Kindlebergers fem stadier er 27 : 1. Displacement 2. Credit Boom 3. Euphoria 4. Financial distress 5. Panic Det starter med en Displacement eller et chok for økonomien. Det kan være en ny mulighed som opstår for eksempel deregulering af finanssektoren, opbygningen efter en krig eller teknologiske revolutioner. Det får økonomien til at eksplodere, og stigningen i BNP et i det enkelte land bliver tydeligt påvirket heraf. Det 25 A Theory of Systemic Fragility af Human Minsky side Manias, Panics and Crashes, side Manias, Panics and Crashes, side 39, 40, 43, 46, 10

12 skaber en euforisk stemning, hvor flere og flere ønsker at deltage i opsvinget og en follow-the-leder 28 tendens udvikler sig. Man kan sige, at frygten for at se ens nabo blive rig, uden at man selv deltager, er større end risikoen ved investeringen. Efter en periode med eufori kommer en stress -periode, hvor der sker en realisering af aktier, og hvor banker låner mindre ud. For til sidst at ende i panik, hvor der er behov for at centralbanken træder til og udøver LLR 29. For Kindleberger er det vigtigt, at alle stadierne skal udløses for at en finansiel krise opstår. Man kan altså godt forestille sig et Displacement som ikke er stort nok til at skabe et økonomisk chok og igangsætte næste stadie Credit Boom. På sammen måde er det ikke sikkert, at Credit Boomet er stort nok til at udløse det næste stadie som er en euforisk stemning 30 og så fremdeles. Kindleberger har således en definition af en finansiel krise, når økonomien har været igennem de fem faser: 31 Displacement, Credit boom, Euphoria, Financial distress og Panic. Kindlebergers definition af en finansiel krise er således noget mere bred end eksempelvis Schwartz. Schwartz definerer en finansiel krise som et run på bankerne 32 som følge af, at rammebetingelserne for at håndtere en finansiel krise ikke findes, og at myndighederne ikke er gode nok til at håndtere krisen. Dette medfører at de private forbrugere mister tilliden til de forebyggende ordninger, 33 hvilket medfører et run på bankerne. Kindleberger og Minsky adskiller sig også lidt fra hinanden, da Minsky primært ser finansielle kriser i et indenlandsk perspektiv, hvor Kindleberger ser det i et mere internationalt perspektiv. Kindleberger mener, at en finansiel krise godt kan udspringe, i et land, og hoppe til et helt andet land. F.eks. skabte en konkurs af en bank i Ohio, USA, en nedgang i efterspørgslen af kredit i Skandinavien 34. Seneste finansielle krise i Danmark udsprang blandt andet af begivenheder uden for Danmark, hvilket Kindlebergers teori kan forklare, eftersom han ser på kriser i et internationalt perspektiv. Displacement/Shock 28 Manias, Panics and Crashes, side Manias, Panics and Crashes, side 43 og 46, LLR er en forkortelse af Lender of Last Resort 30 Manias, Panics and Crashes, side Manias, Panics and Crashes, side Schwartz, Anna, Real and Pseudo Financial Crises side Schwartz, Anna, Real and Pseudo Financial Crises side Manias, Panics and Crashes, side 2 11

13 Kindleberger mener, at finansielle kriser har sin begyndelse i et udefrakommende Displacement 35. En finansiel krise starter med et Displacement, som kan være lovændringer, dereguleringer, fortællinger om at denne gang er det anderledes. Fælles er, at det er forhold som ændrer opfattelsen af økonomiens formåen og dens potentiale. Det kan være forskellige årsager fra gang til gang, og det er således ikke muligt entydigt at definere, hvor begivenheden kommer fra eller hvem der iværksætter handlingen. Kindleberger har observeret finansielle kriser helt tilbage til tulipanboblen i 1636, og han mener, at alle finansielle kriser, er opstået på grund af et Displacement. Han giver historiske eksempler på Displacements som blandt andet den teknologiske revolution i 1920 erne, hvilket muliggjorde en markant forøgelse af bilproduktionen, samt elektricitetens- og telefonens udbredelse i Amerika. I slutningen af 1990 erne var det inden for informationsteknologi, at der kom et Displacement 36. For at et Displacement skal kunne resultere i en finansiel krise, skal det være stort nok til at ændre vores forventninger til økonomien 37. Der har i historien været flere Displacements eksempelvis ændring af finansiel regulering, store ændringer i råvarepriserne, krig/revolution, politisk- og eller teknologisk udvikling. Når der opstår et Displacement, som ændrer på de økonomiske forventninger til fremtiden, vil der ske et skifte i afkastforventningerne inden for en eller flere aktivklasser, f.eks. aktier og obligationer. Dette gør at der vil ske et skifte i efterspørgslen, der sætter en større proces i gang. Kindleberger nævner finansiel regulering som et eksempel på et Displacement, særligt hvis der lempes i långivning til en specifik målgruppe er det et Displacement 38. En af dem som er enig i at regulering er et onde for økonomien er Lawrence White, fordi han som monetarist er modstander af regulering. Lawrence White mener, at årsagerne til den finansielle krise i USA i 2008 skal findes i dels det statsstøttede udlån via Fannie Mae & Freddie Mac samt fastsættelsen af en for lav rente. Douglas C. North har i 2005 givet hans bud på, hvordan man alternativt kan forstå, hvorfor et Displacement finder sted 39. Han fortæller intet om årsager til finanskriser men kan hjælpe til at forstå hvorfor 35 Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side North, Douglas C. Institutions and Performance of Economies Over Time, side

14 dereguleringer finder sted. Han kalder fagforeninger, finanstilsynet, finanssektoren og politiske partier for organisationer og argumenterer for at disse presser politikkerne og regler i samfundet til hvad han kalder Institutioner for at ændre de formelle og uformelle forhold. De formelle forhold er f.eks. love og de uformelle forhold er normer, kultur og adfærd 40. Kriterierne for et Displacement er derfor, at det skal være noget som er stort nok til at det ændrer opfattelsen af økonomiens formåen og dens potentiale. Det kan være lovændringer, dereguleringer eller fortællinger om, at denne gang er det anderledes eller andre forhold. Alle sammen forhold som kan være med til at udløse det næste stadie Credit Boom og dermed på sigt også udløse en finansiel krise. Credit - BOOM Det andet stadie i Kindlebergers teori er Credit Boom. Efter et Displacement, følger ofte et Credit boom. Den finansielle sektor udnytter de nye muligheder, som er opstået og øger deres udlånsvækst og kreditudbuddet bliver pludselig afgørende for økonomien. Det er ikke alle stigninger i kreditudbuddet, som leder til eufori, men næsten alt eufori kan henføres til en hastig vækst i kreditfaciliteter til en bestemt gruppe af lånere 41. Bankerne har en stor rolle i denne fase, da bankerne ofte er dem, som stiller kredit til rådighed for lånerne. Ved at stille kredit til rådighed har lånerne mulighed for at udnytte de nye muligheder, som de har set i et Displacement. Myndighederne kan prøve at kontrollere de regulerede banker, men bankerne finder andre måder at fortsætte deres udlån på, ved at låne ud igennem holdingselskaber eller ad andre kanaler, således at myndighederne ikke længere har indsigt eller kontrol med deres udlån 42. En boligboble ville for eksempel ikke kunne lade sig gøre uden at bankerne stiller den fornødne kredit til rådighed, da det gør det muligt for nye købere at komme ind på markedet, eller for de eksisterende boligejere at låne yderligere, til at købe flere eller større boliger. Som et eksempel på, at forudsætningerne for et Credit Boom er blevet nemmere med udviklingen, angiver Kindleberger, at i efterkrigsårene begyndte de store amerikanske banker at finansierer deres lån i interbankmarkedet 43 i stedet for at sælge indlån eller gældsbeviser. Bankerne fandt i interbankmarkedet 40 North, Douglas C. Institutions and Performance of Economies Over Time, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Interbankmarked er der hvor bankerne indbyrdes har mulighed for at låne af hinanden 13

15 en billigere finansieringskilde for deres udlån og det gjorde det muligt for bankerne, at være mere aggressive i deres udlån 44. Ved at låne i interbankmarkedet kunne også mindre finansielle institutter få adgang til vækst væsentlig hurtigere, end hvis de kun kunne sælge indlån og obligationer til deres lokalområde, hvilket for eksempel de danske banker anvendte i stort omfang op til finanskrisen i Ifølge Kindleberger vil det ofte være de nye aktører på bankmarkedet, som vil være mest aggressive med hensyn til at øge deres kreditudbud, da de ønsker at vinde markedsandele. De nye aktører vil ofte have et behov for at tiltrække kunder fra andre banker og gør sig attraktive ved at tilbyde bedre vilkår for kunderne, som f.eks. lavere rente og lavere sikkerhed. De etablerede banker må enten følge med på de nye vilkår, eller risikere at tabe markedsandele og ofte bliver det dermed til et Credit Boom 45. Det øgede kreditudbud, kan for eksempel resultere i stigende ejendomspriser, da flere får mulighed for at optage lån og større lån. Det gør, at bankernes sikkerhed i ejendommene bliver forbedret da friværdierne stiger. Med en øget friværdi falder bankens risiko, og de vil så være i stand til at låne mere ud, da deres balancer ser sunde ud, eftersom de har gode sikkerheder i ejendommene for deres udlån. Bankerne vil øge deres kreditudbud for at optimere deres indtjening, men de har kun fokus på kundernes gældsindfrielsesevne og ikke gældsserviceringsevne. Gældsindfrielsesevnen er dækkende at fokusere på så længe ejendomspriserne stiger eller forbliver høje 46. I starten af stadiet Credit Boom er kvaliteten af udlånene gode, da værdierne af ejendommene er lave, og forbrugerne har råd til at betale både afdrag og renter, og stadig har råd til at spare op ved siden af. Det er i forhold til dette stadie, at Minsky og Kindleberger har ligheder. Minskys kalder dette stadie for Hedge finance og definere det ved, at lånerne, som han kalder Units, har råd til at betale afdrag og renter 47. Minsky og Kindlebergers teorier er på makroøkonomisk niveau, da de beskriver de store overordnede bevægelser, men ikke hvad der sker på mikroøkonomisk niveau, hos beslutningstagerne. Udviklingen i virksomhedere kan også søges forklaret ved at se på mikroøkonomisk niveau. Hamilton & Micklethwait beskæftiger sig med fem forklaringer på, hvorfor banker og virksomheder kan komme i 44 Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side 88 14

16 økonomiske vanskeligheder. De fem forklaringer er strategifejl, overekspansion, grådighed, manglende intern kontrol og manglende ekstern kontrol 48. Linda Lai har også set på mikroniveauet og på hvilke faktorer, som påvirker beslutningstagerne i virksomhederne, eksempelvis bankerne. Lai beskriver, hvordan ledelsen af en virksomhed kan blive grebet af forskellige typer af Bias og dermed påføre en virksomhed store tab, confirmation trap, externalisering, overconfidence, illusions of control, irrationel escalation og insufficient adjustment 49. Kriterierne for et Credit Boom er, at bankerne benytter sig af det eller de Displacements, som er skabt og øger deres udlånsvækst markant. Ofte er der i dette stadie også en tendens til at nye aktører i den finansielle sektor øger konkurrencen i sektoren. Bankerne er generelt ikke tilbageholdene med at give kredit, da de oplever, at de sikkerheder som låntagerne har stiger i værdi. Dermed kan man sige, at et Credit boom er udløst, og næste stadie vil derfor være Eufori. Eufori Det tredje stadie i Kindleberger teori er Eufori og det følger efter Credit boom. Det opstår, når økonomien er god og fremtidsudsigterne ser positive ud, hvilket giver forbrugerne tillid til deres egen økonomiske formåen og en forventning om at væksten og prisstigninger på aktiver vil fortsætte. Et stort Credit Boom vil ofte give udslag i stigende ejendomspriser, da det er blevet billigere og lettere at finansiere ejendom. Bankerne har under boomet ydet mange lån, og nye banker har gjort det attraktivt at låne ved at give lempeligere vilkår, så som lav rente og lav sikkerhed for at tiltrække lånerne, og opnå markedsandele 50. Når euforien spreder sig, er fortællingen fra medier og politikere optimistisk og det påvirker låntagerne som også bliver optimistiske. Dermed spreder sig en opfattelse af, at denne gang kan opsvinget vare ved, fordi man tror, at man han lært af fortidens fejl således at store fald kan undgås i fremtiden. Der er flere som bakker op omkring euforien som medvirkende årsag til finansielle kriser. Euforien får folk til at handle irrationelt, hvilket Behavioral finance også beskæftiger sig med. Nogle af dem, som har skrevet om dette er, Verner de Bondt, som redegør for betydningen af fortællingen, som han definerer som 48 Hamilton & Micklethwait, Greed and Corporate Failure, kapital 1,2,3 og Lai, Linda, The Norwegian banking crises: Managerial Escatation of Decline and Crises side Manias, panics and crashes, side 59 15

17 såkaldte frames. Det handler om hvordan investorer påvirkes af andre investorers handlinger den såkaldt lemmingeffekt, så hvis naboen har det skal jeg også have det 51. Linda Lai, har også forsket i, hvordan de psykologiske mekanismer påvirker økonomien og kan forklare irrationel adfærd hos forbrugere og investorer. Euforien spreder sig på tværs af landegrænser, og efterspørgslen efter et eller flere aktiver stiger hastigt. Den store efterspørgsel sender priserne på aktiver i vejret. Låntagerne investere i aktier og ejendomme, som i forvejen handles på høje niveauer, og dermed gældssætter investorerne sig yderligere for at kunne købe et ekstra hus eller flere aktier. De gør det fordi de selv oplever store værdistigninger, eller kan se nogle af deres bekendte tjener store formuer uden særlige kvalifikationer, andet end at de ejer en bolig eller en aktie. Kindlebergers teori bruger det billede, at det for en investor handler om at komme med på bølgen af værdistigningen, mens priserne stiger 52. Verner de Bondt, har samme tilgang hvor han i hans artikel 53 beskæftiger sig med to måder, som mennesker tænker på henholdsvis mental frames og heuristics. Han argumenterer for, at mental frames er noget som er socialt betinget, og har stor indflydelse på den måde vi som investorer agerer på, hvorfor vi har en tendens til at gøre det samme som andre 54. Euforien fra ejendomsmarkedet vil smitte af på andre markeder og det har vist sig gentagne gange, at store prisstigninger i ejendomsmarkedet påvirker aktiemarkedet 55. Den første årsag til dette er, at aktiemarkedet i små lande eller de lande, som er på de helt tidlige stadier af industrialisme, har stor eksponering over for ejendomsmarkedet, da aktieselskaberne ofte er afhængige af udviklingen i ejendomspriserne, eksempelvis entreprenører og banker. Den anden årsag skyldes, at formuen er steget hos forbrugerne, som følge af værdistigningen af deres ejendom, og at forbrugerne ønsker at sprede deres risiko på andre aktivklasser og derfor køber aktier. 51 de Bondt, Verner, Bubble Psychology, side Manias, panics and crashes, side de Bondt, Verner, Bubble Psychology, 54 de Bondt, Verner, Bubble Psychology, side Manias, panics and crashes, side

18 Den tredje årsag, som også hænger sammen med den anden er, at forbrugere som har tjent penge på deres primære ejendom eller på aktiemarkedet er mere tilbøjelige til at købe deres anden ejendom. Kindleberger bruger et eksempel på at ejendomspriserne på Manhattan hænger nøje sammen med bonusniveauet på Wall-Street. Verdens højeste bygninger er ifølge Kindleberger bygget på finansielle bobler, som opstår når euforien er stor og velstanden er øget. Nogle finansielle aktører ønsker, at synliggøre deres rigdom ved at bygge høje bygninger eller købe store jetfly 56. Forbrugerne er ikke nervøse under euforien, da de er af den overbevisning at aktiverne ville fortsætte deres stigninger. De har ligeledes en tro på, at de altid vil kunne afsætte aktivet til en der ville betale mere, og den euforisk stemning får priserne til at stige yderligere. Det bekræfter forbrugernes opfattelse af, at de har set rigtigt, og det skaber en yderligere euforisk stemning. I det hele taget er opfattelsen, at det aldrig har været lettere at tjene penge 57. Bankerne vil under euforien forsætte med at stille kapital til rådighed således, at euforien kan vare ved. Når bankerne låner ud til f.eks. ejendomsmarkedet har bankerne pant i ejendommene, og når priserne på ejendomme stiger, har bankerne mulighed for at låne yderligere ud. Risikoen på deres udlån, i hvert fald på papiret, falder som følge af at gælden i ejendommene kommer til at fylde mindre, og dermed bliver bankernes pant mere værd. Forbrugerne kan dermed optage yderligere lån til at købe aktier eller ejendomme for, og den euforiske stemning kan fortsætte 58. Lai beskriver, at bankerne bliver overoptimistiske og tror for meget på deres egne evner og ser ikke risikoen i deres udlån 59. Når aktivet, værdipapir eller ejendomme, stiger i pris og renten på et tidspunkt udgør for stor en del af lånerens økonomi, har de behov for at låne mere, for at betale de højere renteydelser. Forbrugerne bruger nu alle deres penge på at betale renterne, dog ikke til afdrag da de ikke har råd til det, og Minsky kalder denne fase for Speculative finance 60. Således er Euforien udløst og det næste stadie i Kindlebergers teori er Financial distress. 56 Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Lai, Linda, The Norwegian Banking Crises side Manias, panics and crashes, side 41 17

19 Financial distress Det fjerde stadie i Kindlebergers teori er Financial distress, og er ikke en årsag til en finansiel krise, men stadiet indgår i Kindleberger samlede model for en finansiel krise. Symptomerne for Financial distress er, at renterne stiger markant som følge af en opstået usikkerhed om økonomien. Følgerne er, at der sker et markant fald i priserne på valuta, værdipapir og ejendomme, da investorerne sælger ud for at minimere deres risiko. De faldende priser resultere i, at bankerne strammer kreditpolitikken og bliver mere tilbageholdende med at udbyde kreditter, hvilket betyder en stigning af konkurser 61. Når der opstår finansielle kriser, skyldes det, at der har været et stort kredit boom, som er steget under den euforiske stemning. Det har fået aktiverne til at stige markant mere end BNP, på et tidspunkt vil der være nogle investorer, som ændrer syn på deres afkastforventninger, da de ikke tror på, at det kan vare ved. Det handler om at de ikke tror på, at aktiverne kan blive ved med at stige med højere hastighed end BNP 62. Dette får nogle investorer til at ændre adfærd og trække pengene ud af de risikable aktiver og placere dem mere sikkert. Dette lægger en dæmper på stigningerne i aktiverne, hvilket vil få andre investorer til at stoppe op og blive mere forsigtige, og aktivernes stigninger bliver afløst af fald 63. Af historien kan man se at nogle gange ændrer investorernes forventninger sig gradvist og langsomt, mens de andre gange ændres hurtigt. Der kan også være forskel på, hvornår de ændrede forventninger til den fremtidige prisfastsættelse slår igennem hos de forskellige grupper af investorer. 64 Finansiel uro vil snart tage over, da flere og flere aktører i markedet nu har ændret deres forventninger til udviklingen. Investorerne som tidligere købte bankernes gæld, kræver nu en højere betaling, for at imødekomme de sværere betingelser, og renteniveauet vil begynde at stige. En stigende rente vil få forbrugere og investorerne til at holde igen med at optage lån til køb af aktier og boliger. Aktiemarkederne samt boligmarkedet vil falde i værdi, som følge af mindre efterspørgsel, da det er blevet dyrere at finansiere sig. Da forbrugerne og investorerne oplever en opbremsning eller nedgang i deres formue, som 61 Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side

20 følge af faldende aktiekurser og boligmarkeder, så sætter de forbruget ned, hvilket rammer virksomhederne efterfølgende 65. Låntagerne ønsker at nedbringe deres gæld, hvilket skyldes den stigende rente, som gør det dyrere at have lån, eller det kan være krav fra bankerne, som strammer deres kreditpolitikker, da de tilpasser sig de nye forventninger til økonomien. Låntagerne sælger ud af deres formue, hvilket oftest er lig aktier og ejendomme, for at indfri gæld. Da flere låntagere bliver ramt af samme begrænsninger fra deres banker eller ændring i deres afkastforventninger i samme tidsperiode betyder det, at prissætningen af aktiverne falder. Bankerne vil være mere tilbageholdende med at udbyde deres lån, da deres kunder ikke længere har samme formue, som de kan stille som sikkerhed, og det stigende renteniveau gør det sværere at overholde sine gældsforpligtelser. De første misligholdelser begynder at komme, da lånerne ikke kan betale de højere renteydelser, og de ikke længere kan opnå nye lån i bankerne til at afvikle på gammel gæld. Lånerne er gået fra Hedge finance til Speculative finance for til sidst at ende som Ponzi finance, fordi de har været afhængige at løbende at kunne låne for at finansiere deres forbrug. Bankerne som tidligere førte an i kapløbet om at tilbyde mest kredit, er nu begyndt et nyt kapløb om at indskærpe deres kreditfaciliteter til låntagerne, da de frygter at låntagerne ikke kan afvikle deres gæld. Bankerne oplever, at låntagernes formue falder, og beder derfor låntagerne stille yderligere sikkerhed eller nedbringe deres kreditter, hvilket fører til at låntagerne sælger ud af deres aktier og ejendomme, som så vil falde yderligere, da efterspørgslen i forvejen er faldende 66. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvor lang tid der vil være finansiel uro, det kan vare fra uger til flere år. Der er flere eksempler på, at det kan tage flere år at komme ud af finansiel uro, under den amerikanske finanskrise i 1929 The Great Depression varede den finansielle uro i fire måneder, og der skulle nogle nye politikere med en mere lempelig tilgang til finansmarkedet til, før den økonomiske nedtur stoppede 67. Nogle politiske beslutninger kan være med til at afhjælpe finansiel uro, ligesom nogle beslutninger kan forlænge den finansielle uro. I 2010 og 2011 var det i Florida muligt at købe et hus væsentlig under den 65 Manias, panics and crashes, side 105 og Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side 105 og

21 pris, som det ville koste at bygge et nyt. Dette skyldtes, at politikkerne havde besluttet, at bankerne ikke skulle eje de ejendomme, som de havde overtaget ved tvangsauktioner, men de skulle sælges i markedet. Politikkernes beslutning om, at ejendommene skulle sælges betød, at bankerne fik unødigt store tab, og samtidig lagde det også et stort prispres på de øvrige ejendomme 68. Den finansielle uro vil fortsætte, indtil markedets opfattelse af prissætningen ændres. Det kan ske ved at fjerne risiko, eller hvis priserne er kommet så langt ned igen, at nogle investorer begynder at have tillid til, at nu er prisfastsættelsen attraktiv igen. Uroen kan vare blot nogle få dage eller der kan gå lang tid, uger, måneder eller flere år 69. Hvis markedet ikke ændrer opfattelse af prissætningen på aktiverne, og begynder at købe op igen kan det medføre det næste stadie i Kindlebergers teori, nemlig panik. Panik Det femte og sidste stadie i Kindlebergers teori er Panic som er kendetegnet ved, at priser på forskellige typer af aktiver kollapser, hvis en større virksomhed eller bank går konkurs. Han siger endvidere, at Panic er kendetegnet ved frygt uden egentlig årsag, og at det blandt andet opstår i markedet for værdipapirer. Samtidig sker der ofte det, at mindre likvide papir bliver solgt ud til fordel for enten kontanter eller statsobligationer. Statsobligationer fordi der er en forventning om, at en stat ikke går konkurs, da den bare kan sætte seddelpressen op og trykke flere penge krakket og den efterfølgende panik havde store konsekvenser for den amerikanske økonomi i årerne efter. Den efterfølgende begrænsningen af kreditfaciliteterne fik store konsekvenser for økonomien og dermed også arbejdsmarkedet og lønningerne. Men man oplevede ikke panik i pengemarked, da FED 71 havde held med at pumpe likviditet ud i marked 72. Kindleberger giver også eksempler på, at det ikke altid lykkes for centralbanker at overbevise markedet om, at der forsat kan være tillid til økonomien. I 1893 opstår der mistillid til den amerikanske regering i forhold til, hvorvidt de kan overholde deres forpligtelser til at sælge guld over for den fastlagte paritet, da de er 68 Manias, Panics and Crashes, side Manias, Panics and Crashes, side Manias, Panics and Crashes, side Federal Reserve Amerikanske Central Bank 72 Manias, Panics and Crashes, side

22 presset af faldet i sølvprisen. Det medfører en stigning i de korte renter og derefter en stigning af bankkonkurser og aktiekursfald 73. Da kollapset af Lehmann sker i 2008, udbryder der både panik og der opstår et krak på de finansielle markeder efter Kindlebergers mening 74. Pengemarkederne frøs meget hurtigt og renterne steg kraftigt. Følgeeffekterne blev øget forsigtighed og tilbageholdenhed som betød at det amerikanske BNP faldt kraftigt. Kindleberger siger endvidere, at når panikken hersker på de finansielle markeder er der en tendens til, at investorer sælger deres mindst risikofyldte værdipapir, da de i første omgang er mindst udsatte for brandudsalg modsat de mere risikofyldte papirer, som på dette tidspunkt er usælgelige, da priserne er faldet kraftigt 75. Ifølge Minsky udvikler kvaliteten af gæld sig, og det sidste trin i hans teori er, hvis forbrugerne har sat sig i en situation, hvor de ikke kan betale renterne ved forfald, og er afhængige af enten at kunne låne yderligere for at betale, eller sælge alternative aktiver fra. Dette stadie kalder han for Ponzi finance 76. Kriterierne for Panic og for at få en finanskrise er derfor, at økonomien kommer til et stadie, hvor en given begivenhed, ofte en konkurs, udløser en panik-stemning på de finansielle markeder, og prisen på forskellige aktivtyper falder voldsomt. Lender of Last Resort Efter Financial distress eller Panic er det nødvendigt at genskabe tilliden til de finansielle markeder, da alle aktører er meget nervøse. På dette tidspunkt ser vi ofte en centralbank gå ind som Lender of Last Resort for at skabe ro på markedet. Lender of Last Resort er typisk et lands centralbank, som tager rollen og garanterer over for indskydere for at forhindre Bankruns på bankerne. Bankruns kan få selv sunde banker til at blive dårlige 77, hvorfor det er nødvendigt at genskabe tilliden til bankerne, så indskyderne ikke hæver alle deres penge. Lender of Last Resort vil således sørge for, at pengemængden er tilstrækkelig til at imødekomme indskydernes behov for kontanter. En eskalering i den negative stemning, som følge af frygt for at indskyderne ikke kan blive imødekommet med deres kontantbehov, ville kunne få indskyderne til at 73 Manias, Panics and Crashes, side Manias, Panics and Crashes, side Manias, panics and crashes, side Manias, panics and crashes, side Bordo, Michael, The Lender of Last Resort: Alternative Views and Historical Experience 21

23 sælge hurtigt ud af alle deres aktiver for at få kontanter, før deres bank går konkurs. Det vil medføre et krak, ikke kun blandt banker men bredt set, da investorer ville sælge ud af alle deres aktiver for at sikre sig kontanter, hvilket medfører at selv sunde banker vil gå ned. En af de store ulemper ved Lender of Last Resort er, at bankerne tager for meget risiko, da de er overbeviste om, at de altid vil blive reddet, og derfor har en adfærd kendetegnet ved moral hazard. En måde hvorpå centralbankerne forsøger at undgå dette er ved, at banker som får hjælp skal betale en strafrente. Der er ikke nogen fast køreplan for, hvordan Lender of Last Resort skal gøre, og der famles i blinde fra gang til gang. Centralbankerne bruger erfaringerne fra tidligere, men løsningerne er aldrig helt de samme. En af dem som er meget uenig i Lender of Last Resort, og også i centralbankernes rolle er Lawrence White 78. Han tror på free banking, hvor bankerne selv kan udstede deres egen valuta, og hvor sunde banker vil have en højere valutakurs end dårlige banker. Hermed mener han, at bankerne skal kunne klare deres egne kriser, og hvis de ikke kan det, må de gå konkurs. 78 White, Lawrence, How did we get into this financial mess? side

24 Finanskriserapporter Der findes et utal af rapporter, som vedrører årsagerne til finanskrisen i De er skrevet for at finde en forklaring på udviklingen af en krise, som har været meget omfattende og haft store konsekvenser for mange mennesker både i ind- og udland. Der vil efter en finansiel krise ofte være flere og forskellige forklaringer på krisens opståen, alt efter betragterens teoretiske og politiske overbevisning, og en finanskriserapport må derfor ikke opfattes som eneste sandhed. På grund af efterdønningerne fra finanskrisen har der været et stort behov - for såvel skatteborgere som politikere - for at forklare, hvad der skete. Dette ønskes, dels for at lære af krisen, dels for at iværksætte politiske og økonomiske tiltag for at undgå at en lignende krise vil ramme igen. Der er behov for at kunne skabe en fortælling om hvorfor finanskrisen opstod, hvem var de skyldige, og hvordan man undgår en gentagelse. Det gør det muligt at forholde sig rationelt til krisen og have en forståelse for, hvorfor krisen opstod og have tillid til at fremtidige kriser kan undgås. Colin Hay har argumenteret for at vi som mennesker først er klar til at komme videre, når vi har fået en fortælling der forklarer os krisen, og hvordan den undgås i fremtiden 79. Udarbejdelsen af en tilbundsgående rapport om årsagen til finanskrisen var et af de store emner ved folketingsvalget i 2011, udvalget blev nedsat i 2012 under professor i finansiering ved CBS, Jesper Rangvid. Som et eksempel på hvilken betydning en accepteret fortælling har kan eksemplificeres ved at daværende justitsminister, Morten Bødskov fra Socialdemokratiet til dagbladet Information: Indenfor 25 år har vi haft tre store finanskriser, der har kostet danskerne svimlende milliardbeløb, og der er brug for en tilbundsgående analyse af årsagerne til dette. Vi køber ikke forklaringen om, at vi bare blev ramt af en international krise, som vi ikke havde kunnet forudse eller undgået 80. I mange lande er der blevet udarbejdet rapporter, som beskriver, hvorfor landet blev ramt af finanskrisen. I Danmark blev det politisk besluttet at udarbejde Rangvid-rapporten, i USA blev FCIC-rapporten udfærdiget, og fra europæisk side kom Larosiére rapporten. 79 Hay, Constructivist Institutionalism, in The Oxford Handbook of Political Institutions,

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet

Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet Økonom: Blodbad på vej på aktiemarkedet Vær klar til formue-kollaps! Sådan lyder advarslen fra den anerkendte økonom Richard Duncan, der i det seneste indlæg på sin kendte finansblog, Macro Watch, analyserer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Markedsdynamik ved lave renter

Markedsdynamik ved lave renter 69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

NYHEDSBREV. Rationel vs irrationel

NYHEDSBREV. Rationel vs irrationel NYHEDSBREV I juni måneds nyhedsbrev fortalte vi lidt om adfærdsøkonomi. Det er et spændende område, det handler om hvordan vi faktisk agerer. Ikke hvordan vi tror vi gør det (læs: overvurderer egne evner),

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Erfaringer fra Finanskrisen

Erfaringer fra Finanskrisen Erfaringer fra Finanskrisen PWC 9. april 2019 Advokat Christian Jul Madsen SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 COPENHAGEN Ø CVR. NO.: DK 62 60 67 11 . med særligt fokus på ejendomsbranchen. Vi lånte 80% hos realkreditten

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag. LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Multi Manager Invest i 2013

Multi Manager Invest i 2013 Multi Manager Invest i 2013 Året 2013 blev et godt investeringsår for flere af foreningens afdelinger Afkastudviklingen i aktieafdelingerne blev højere end ventet, hvorimod obligationsafdelingerne leverede

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten)

Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Finansudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 85, FIU Alm.del Bilag 30 Offentligt Internt Fremlæggelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. (Torsdag, den 28. november

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til undervisningen

Arbejdsspørgsmål til undervisningen Elevvejledning Undervisningsmaterialet Penge, samfund og mennesker - Om pengeskabelse i den moderne økonomi henvender sig til dig, der er i gang med et økonomiforløb på samfundsfag i STX eller på HF. Materialet

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?

OM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering? OM RISIKO Kender du muligheder og risici ved investering? Hvad sker der, når du investerer? Formålet med investeringer er at opnå et positivt afkast. Hvis du har forventning om et højt afkast, skal du

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Afdeling Danske Small Cap aktier gav et meget tilfredsstillende resultat på 68%, hvilket var væsentligt højere end ventet

Afdeling Danske Small Cap aktier gav et meget tilfredsstillende resultat på 68%, hvilket var væsentligt højere end ventet Gode takter i 2013 Afdeling Danske Small Cap aktier gav et meget tilfredsstillende resultat på 68%, hvilket var væsentligt højere end ventet Obligationsafdelingernes afkast blev lave på grund af det lave,

Læs mere

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,

Læs mere

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2017 Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Februar blev en rigtig god måned for både aktier og obligationer med positive afkast i alle aktivklasser. Aktier blev

Læs mere

Nykredit Invest i 2013

Nykredit Invest i 2013 Nykredit Invest i 2013 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2013 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2013 Nominering

Læs mere

kvartalsrapport 18. januar 2018 Investin Demetra

kvartalsrapport 18. januar 2018 Investin Demetra kvartalsrapport 18. januar 2018 Investin Demetra økonomisk udvikling I årets sidste kvartal, har der været mange makroøkonomiske begivenheder, der har været med til at præge udviklingen på de finansielle

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Opgave nr. 33. Krisen og Danmark Udviklingen i dansk økonomi 2001 2010

Opgave nr. 33. Krisen og Danmark Udviklingen i dansk økonomi 2001 2010 H.D.-studiet i Finansiering Hovedopgave Forår 2010 ---------------- Opgaveløser: Mohamad Ibrahim Vejleder: Finn Østrup Opgave nr. 33 Krisen og Danmark Udviklingen i dansk økonomi 2001 2010 Handelshøjskolen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Investering hvilke overvejelser bør du gøre?

Investering hvilke overvejelser bør du gøre? Investering hvilke overvejelser bør du gøre? Anne Poulsen Investeringsrådgiver Private Banking Sjælland Anne.poulsen@jyskebank.dk Telefon 89 89 16 73 mobil 51 32 34 96 Et tilbageblik Forudsætninger for

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

ER CENTRALBANKERNES PENGEPOLITIK FORSVARLIG?

ER CENTRALBANKERNES PENGEPOLITIK FORSVARLIG? ER CENTRALBANKERNES PENGEPOLITIK FORSVARLIG? Centralbankernes nuværende og projekterede pengepolitik kan give anledning til bekymring i forhold til investeringer i fast ejendom. Her følger Colliers Internationals

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Notat om langfristede finansielle aktiver

Notat om langfristede finansielle aktiver NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om langfristede finansielle aktiver 16. november 2018 18/18874 Center for Økonomi og Styring ligger i den nye finansielle politik op til at ændre rammerne for

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Finanskrisen 2008 Hvad skete der egentligt? Jesper Jespersen, Aalborg Universitet 14. September 2018

Finanskrisen 2008 Hvad skete der egentligt? Jesper Jespersen, Aalborg Universitet 14. September 2018 Finanskrisen 2008 Hvad skete der egentligt? Jesper Jespersen, Aalborg Universitet 14. September 2018 Disposition 1. Hvad skete: 2008 baggrund, tricker, konsekvenser Internationalt og nationalt 2. Hvorfor

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Sådan kan du spekulere i Deutsche Bank-krisen. Forstå problemerne for tysklands store bank på to minutter og læg en handelsstrategi. daytrader.

Sådan kan du spekulere i Deutsche Bank-krisen. Forstå problemerne for tysklands store bank på to minutter og læg en handelsstrategi. daytrader. Sådan kan du spekulere i Deutsche Bank-krisen Forstå problemerne for tysklands store bank på to minutter og læg en handelsstrategi. Situationen lige nu På et år er kursen på Deutsche Bank faldet omkring

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel PRESSEMEDDELELSE *** 100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel kan i 2010 præsentere et overskud på 100 mio. kr. før skat, hvilket er en forøgelse med hele 225 % i forhold

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information?

Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information? Finanstilsynet 6. december 18 Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information? Markedsværdien af væsentlige korte nettopositioner i danske børsnoterede aktier var i midten af 18 ca. 3

Læs mere