KROPPEDAL. Arkæologi. Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi

Transkript

1 KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi Arkæologi SØL 369 Mølleåværket, matr. nr. 9am af Lundtofte by, Lundtofte, Lyngby-Taarbæk sogn, Sokkelund herred, Københavns amt, stednr , sb. 174 (KUAS j.nr TAK-0018). for en arkæologisk undersøgelse af et areal ved Lundtofte Renseanlæg, Hjortekærbakken 12, 2800 Kongens Lyngby. Kroppedal, Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup Juni 2010

2 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Undersøgelsens resultater Opsummering Abstract Planlagt udgravning af et areal på m 2 forud for byggemodning. Arealet blev prøvegravet i 1990, hvor der påvistes bebyggelsesspor fra jernalder. Ved muldafrømning 8. juni 2010 konstateredes det, at arealet er helt ødelagt af terrænreguleringer og påfyld af jord. Dette er formentlig sket kort tid efter prøvegravningens ophør. Undersøgelsens forhistorie Daværende Københavns Amtsmuseumsråd foretog i 1990 en prøvegravning af arealet umiddelbart øst for Lundtofte Renseanlæg i forbindelse med Lokalplan 95. Ved undersøgelsen kunne der konstateres oldtidsspor på dele af det undersøgte areal. Daværende udgravningsleder Ditlev Mahler skrev i prøvegravningsberetningen Konkluderende må det siges, at arealet vest for søgegrøft E bør underkastes en egentlig arkæologisk undersøgelse inden anlægsarbejder igangsættes. Da sagen blev aktuel igen i 2009 vurderedes det på baggrund af prøvegravningsberetningen, at et areal på m 2 burde udgraves. Argumentation for egentlig udgravning: På den østlige del af arealet blev der i 1990 konstateret spor efter tagstolper fra huse, samt et ovnanlæg med uvis særfunktion, der formentlig kan dateres til jernalder. På den vestlige del af arealet blev der ikke erkendt spor efter huskonstruktioner, men der er en jævn spredning af oldtidsbopladsspor i form af kogestensgruber, stolpehuller og gruber. Karakteren af disse blev ikke fuldstændigt afklaret ved prøvegravningen. Museet vurderer imidlertid, at en fornyet prøvegravning på denne del, vil indebære forhøjet risiko for at ødelægge oldtidssporene, fordi der kan blive tale om i alt tre afrømninger af arealet (prøvegravning-prøvegravning-udgravning). Desuden anslår vi, at en ny prøvegravning på halvdelen af arealet ikke vil indebære en økonomisk besparelse Kroppedal, Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 2

3 Administrative data 16. august 1990 gjorde Københavns Amtsmuseumsråd indsigelse mod lokalplan nr. 95 for Mølleåværket, Renseanlæg Lundtofte, Lyngby-Taarbæk Kommune. Den 17. september 1990 fremsendte Amtsmuseumsrådet et budgetoverslag for en forundersøgelse til Lyngby-Taarbæk Kommune. Den 11. oktober 1990 bekræftede Lyngby-Taarbæk Kommune modtagelse af budgetoverslaget, bad om at Amtsmuseumsrådet kontaktede kommunen for aftale om prøvegravningens start og anmodede om en kort rapport af resultatet,bl.a. af hensyn til eventuelle fremtidige udbygninger.. Den 2. november 1990 godkendte Lyngby-Taarbæk Kommune et revideret budgetoverslag. Det reviderede budgetoverslag omfattede hele det frie område indenfor lokalplanområdet, selvom kun en mindre del af det var truet af direkte byggeri. Den 9. november 1990 anfører den ansvarlige leder for prøvegravningen i sin dagbog, at kommunen ønskede arealet tildækket, selvom der var udgravningsværdige spor på arealet. Den 28. november 1990 fremsendte Amtsmuseumsrådet en beretning om prøvegravningen til Lyngby-Taarbæk Kommune. Den 12. december 1990 orienterede Lyngby-Taarbæk Kommune Amtsmuseumsrådet om, at Lokalplan 95 for Mølleåværket var vedtaget den 17. september med en tilføjelse om fortidsminder på arealet. Den 15. juni 2009 gjorde Kroppedal Museum indsigelse mod Lokalplan 221 for udbygning af Renseanlæg Lundtofte og orienterede om de arkæologiske interesser, der var på arealet. Den 13. august 2009 anmodede Karsten Jørgensen, Krüger A/S på vegne af Mølleåværket om et budget for udgravning af arealet. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen den 26. august Budgettet blev godkendt af driftsleder Palle Jørgensen, Mølleåværket Renseanlæg Lundtofte den 23. september Undersøgelsen er finansieret af Mølleåværket, der er kommunalt ejet. Kroppedal, Museum for Astronomi, Nyere tid, Arkæologi er ansvarlig for undersøgelsen. Originaldokumentation opbevares på institutionen. Kroppedal, Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 3

4 Øvrige data Udgravningen af arealet fandt sted den 8. juni I undersøgelsen deltog museumsinspektør Lotte Reedtz Sparrevohn, stud. mag. Kirstine Juncher og museumstekniker Jan Poulsen. Den bæltefremførte gravemaskine, en Daewoo 220 påmonteret en 2 meter bred rabatskovl, blev kørt af entrepenør Hans Christensen, eget firma. Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten er beliggende på Mølleådalens sydside. Topografisk 4cm kortblad 1514 II SØ. I prøvegravningsrapporten fra 1990 er terrænet beskrevet som en nordvendt skråning, med højeste punkt i kote 21 på nabogrunden lige syd for arealet. Nedenfor, på kote 16 til 13 falder terrænet til et lidt fladere plateau før den endelige kant ned til ådalen. Ved besigtigelse i 2009 og ved undersøgelsen 8. juni 2010 adskilte arealet sig ikke synligt fra denne beskrivelse, omend det var tydeligt at nordkanten ned mod Mølleådalen og de der beliggende efterklaringstanke er terrænreguleret, og selve undersøgelsesområdet virkede en anelse bulet/kuperet. Arealet stod ved undersøgelsen i græs, afbrudt af fire cirkulære småbevoksninger. Sidstnævnte ønsker renseanlægget bibeholdt. Målesystem Opmålingen af prøvegravningen blev foretaget med Trimble R8 GPS-udstyr og GPS-net. Opmålingsdataene er bearbejdet med softwaren LAND-CAD ver fra Toft-Nielsen, og plottet på OCE 5250 printer. Undersøgelsens resultater Ved undersøgelsens start fjernedes muldjorden på felt 1 med gravemaskinen. Under det ret tynde muldlag fremkom en flade af gul meget heterogen sand, hvori det ikke var muligt at udskille et eneste reelt fyldskifte. I laget var der aflange mørke smalle spor, der ifølge Hans Christensen stammer fra en dozer. Laget viste sig desuden at indeholde moderne affald som jerngenstande, asfalt, træstykker, reb og stof. Derfor gravedes igennem laget ved grøft 2, hvor det viste sig at være op til 80 cm dybt. Nedenunder var der et gråligt lag, der ligeledes indeholdt moderne affald. Under dette fremkom et gult sandlag, der tolkes som oprindelig flade. Midt i grøft 3 var det øverste sandlag cm dybt, og under det var der et metertykt gråbrunt lag af muld. Kroppedal, Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 4

5 Muldlagets tykkelse Omkring felt 1 var der en muldtykkelse på mellem 20 og 30 cm. Samme sted blev der ved prøvegravningen noteret en muldtykkelse på 70 cm. Det tyder på, at der er foretaget flytning af jord på arealet efter prøvegravningens ophør. Koter Sammenlignes de koter, der er anført på prøvegravningsberetningens plan med GPS opmålingen af den arkæologiske undersøgelse 8. juni 2010 kan det konstateres, at der er en forskel på ca. 50 cm, og at terrænet er ca. 50 cm højere i dag end i Det tyder ligeledes på, at der er foretaget flytning af jord på arealet efter prøvegravningens ophør. Ved at sammenligne opmålingen af prøvegravningen i 1990 og den nuværende undersøgelse er det desuden tydeligt, at teræænregulering i forbindelse med anlæg af efterklaringstankene i begyndelse af 1990 erne blev foretaget delvist inde på det areal, hvor der var arkæologiske interesser. Efterretninger Flere af de ansatte på renseanlægget, hvoraf mindst én overværede prøvegravningen i 1990, kunne huske, at arealet på et tidspunkt efter prøvegravningen havde været afspærret, og at der havde ligget store jordbunker. Opsummering Kroppedal Museum antager umiddelbart på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er sket følgende: Efter prøvegravningen af arealet i 1990 påbegyndtes anlægsarbejde af efterklaringstanke nord for arealet. Terrænregulering i forbindelse hermed må anslået have ødelagt ca. 15 meter af søgegrøfternes nordende. Denne terrænregulering og udgravning til efterklaringstankene, må have betydet en akkumulering af en del overskudsjord. Noget af denne overskudsjord er tilsyneladende påfyldt området med fortidsminder. Det er formentlig foregået ved, at mulden et dozet af og lagt i en stor bunke i det sydøstlige hørne (grøft 3, hvor der stadig var et lag muld). På den oprindelige flade er der derefter blevet påfyldt overskudsjord fra anlæggelse af efterklaringstanke, og mulden er blevet lagt på til sidst. Dette arbejde har ødelagt de væsentlige og udgravningsværdige fortidsminder, der var på arealet. Kroppedal, Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 5

6 Museets antagelser om hændelsesforløbet kan evt. dokumenteres ved gennemgang af ældre luftfoto. Museet har kun adgang til luftfoto yngre end De tyder på, at ødelæggelse af arealet har fundet sted før Kroppedal Museum 10. juni 2010 Lotte Reedtz Sparrevohn Kroppedal, Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup 6