Offshore- vindmøller - en attraktiv investeringscase for danske pensionskasser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offshore- vindmøller - en attraktiv investeringscase for danske pensionskasser?"

Transkript

1 Offshore- vindmøller - en attraktiv investeringscase for danske pensionskasser? Mikkel Elgaard xxxxxx- xxxx Anders Høst Lassen xxxxxx- xxxx Offshore turbines - an attractive business case for Danish pension funds? Cand.merc. Finansiering og Regnskab Kandidatafhandling Vejleder: Jeppe Schønfeld Afleveret 18. september 2013 Antal anslag/2275: /2275 = 87 normalsider Sideantal: 133 Sideantal som tæller med i opgaven: 119 Copenhagen Business School 2013

2 EXECUTIVE SUMMARY INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING MÅLGRUPPE AFGRÆNSNING METODEVALG CASESTUDIE TEORETISK FUNDAMENT DATAMATERIALE Offentligt tilgængeligt skriftligt materiale Interviews med relevante markedsaktører STRUKTUR PRÆSENTATION AF ANHOLT HAVMØLLEPARK VINDMØLLER KAPACITET KONKURRERENDE ENERGIKILDER PRISEN PÅ ENERGI TIL LANDS OG TIL VANDS ONSHORE I PROBLEMER Lokationer Kapacitetsfaktoren Størrelsesbegrænsning OFFSHORE GIVER NYE PROBLEMSTILLINGER Turbinerne Fundamenter, vanddybde og afstand fra kysten Installation og service Investering OFFSHORE- VIND ER STATSGARANTERET POLITISK PRIORITERING, FREMTIDIGE HAVMØLLEPARKER OFFENTLIG STØTTEORDNING NUVÆRENDE OFFENTLIGE STØTTEORDNINGER VÆRDIKÆDER OPTIMERING AF VÆRDIKÆDEN FOR TILBLIVELSEN AF EN OFFSHORE- VINDMØLLEPARK STANDARDISERING OG OPTIMERING AF PROCESSER ØGET KAPACITET STORDRIFTSFORDELE EFFEKTIV VÆRDIANSÆTTELSE FORBEDRET SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF DELTAGENDE VIRKSOMHEDER STRØMMENS VEJ TIL FORBRUGEREN ELTRANSMISSIONSNETTET

3 6. PENSIONSKASSER SOM INFRASTRUKTUR- INVESTORER DANSKE PENSIONER INVESTERINGSKRAV OG BEGRÆNSNINGER OFFSHORE- VINDMØLLER SOM AKTIVKLASSE I PENSIONSKASSERNES PORTEFØLJER DELKONKLUSION ANHOLT HAVMØLLEPARKS FREMTIDIGE CF FORUDSÆTNINGER OG BEGRÆNSNINGER ELPRODUKTIONEN BRUTTOELPRODUKTIONEN NETTO ELPRODUKTION ELPRODUKTIONENS UDVIKLING I LØBET AF PARKENS LEVETID AFREGNINGSPRISEN ELMARKEDET I DANMARK PRISDANNELSE PÅ ELMARKEDET VOLATILITET I SPOTPRISEN VINDENERGIS PÅVIRKNING AF SPOTPRISEN FREMSKRIVNING AF ELPRISEN OMSÆTNING O&M- OMKOSTNINGER USIKKERHED I VINDDATA VÆRDIEN AF ANHOLT HAVMØLLEPARK 1. APRIL VALG AF MODEL NUTIDSVÆRDIMODELLER MULTIPELBASEREDE MODELLER LIKVIDATIONSBASEREDE MODELLER REAL- OPTION- BASEREDE MODELLER HVAD KOSTER KAPITALEN? ANHOLT GIVER UDFORDRINGER DEN RISIKOFRIE RENTE MARKEDSAFKASTET BETA ER DEN STORE UDFORDRING AFKASTKRAVET VÆRDIANSÆTTELSE AF ANHOLT HAVMØLLEPARK VED DCF- MODELLEN DELELEMENTERNE I FCFF VÆRDIEN IRR PÅ ANHOLT HAVMØLLEPARK - IRR- SCENARIER IRR BRUGES GENNEMGÅENDE, MEN HAR FALDGRUPPER FREMMEDFINANSIERING ER TILGÆNGELIG ENTRY- OG EXIT- VÆRDIER ESTIMERET IRR FOR DANSKE PENSIONSKASSER VED INVESTERING I ANHOLT HAVMØLLEPARK IRR MED GEARING OG 5 ÅRS INVESTERINGSHORISONT SCENARIE IRR UDEN GEARING OG INVESTERINGSHORISONT PÅ HELE LEVETIDEN SCENARIE IRR MED GEARING OG LBO HORISONT PÅ HELE LEVETIDEN SCENARIE IRR MED GEARING OG INVESTERINGSHORISONT PÅ HELE LEVETIDEN ENTRY VALUE PÅ 12,66 MIA.KR. SCENARIE IRR SAMMENFATNING

4 10. FØLSOMHEDSANALYSE FØLSOMHED PÅ ANTAGELSERNE I IRR- SCENARIERNE FØLSOMHED PÅ AFKASTKRAVENE FØLSOMHED PÅ INDTÆGTER FØLSOMHED FOR OMKOSTNINGSÆNDRINGER FØLSOMHEDEN FLERE NYE OFFSHORE- VINDMØLLEPARKER KONKLUSION REFERENCER APPENDIX 1: MODELLEN APPENDIX 2: Tabeller: TABEL 1: RAPPORTENS SPØRGSMÅL, OG PÅ HVILKE SIDER DE ER BESVARET TABEL 2: PENSIONSKASSERNES BETALINGSSTRUKTUR FOR DERES 50% EJERANDEL TABEL 3: LCOE FOR PROJEKTER STARTET I 2012 (KR./KWH) TABEL 4: OVERSIGT OVER DANSKE OFFSHORE- VINDMØLLEPARKER TABEL 5: OVERSIGT OVER I FREMTIDIGE PROJEKTER MÅLT PÅ OMKOSTNINGSINDEKS TABEL 6: OVERSIGT OVER DELELEMENTER FORDELT PÅ HOVEDGRUPPER TABEL 7: OPRIDS AF PLUSSER OG MINUSSER VED OFFSHORE- VINDMØLLER SOM INVESTERINGSKLASSE FOR PENSIONSKASSERNE TABEL 8: VÆRDIANSÆTTELSESMODEL FRAMEWORK TABEL 9: DAMODARAN ESTIMATER FOR UNLEVERED BETA FORDELT PÅ INDUSTRIER TABEL 10: UNLEVERED BETAER FRA BLOOMBERG- DATABASEN TABEL 11: ESTIMEREDE FCFF TABEL 12: FCFF OG NUTIDSVÆRDIER TABEL 13: DE SYV FAKTORERS INDVIRKNING PÅ GEARINGSNIVEAU TABEL 14: IRR - GEARING 5 ÅR TABEL 15: IRR UDEN GEARING ALLE ÅR TABEL 16: IRR MED GEARING ALLE ÅR TABEL 17: IRR MED GEARING ALLE ÅR PENSIONDANMARK OG PKA ENTRY- VÆRDI TABEL 18: IRR MED GEARING ALLE ÅR TABEL 19: IRR MED GEARING 5 ÅR TABEL 20: PRODUKTION TABEL 21: VINDSCENARIER DCF- VÆRDI TABEL 22: STØTTESATS TABEL 23: FREMTIDIG ELPRIS TABEL 24: OMKOSTNINGER

5 Figurer: FIGUR 1: RAPPORTENS STRUKTUR FIGUR 2: KORT OG FACTS OM ANHOLT FIGUR 3: EJERSKABSSTRUKTUR AF ANHOLT HAVMØLLEPARK PR. 1. APRIL FIGUR 4: ANHOLTS 3 FASER FIGUR 4: INSTALLEREDE VINDMØLLER (MW) PÅ VERDENSPLAN FIGUR 5: INSTALLEREDE VINDMØLLER (MW) FORDELT PÅ VERDENSDELE FIGUR 6: INSTALLEREDE OFFSHORE MW I EUROPA FIGUR 7: FUNDAMENTTYPER FIGUR 8: ANDEL AF SAMLET CAPEX OG OPEX FOR OFFSHORE- PARK MED 100 * 5MW TURBINER FIGUR 9: DEN DANSKE PENSIONSFORMUE FIGUR 10: DEN DANSKE PENSIONSMODEL FIGUR 11: POWER CURVE FOR EN SIEMENS WINDTURBINE 120-3,6 MW FIGUR 12: ÅRLIG MIDDELVIND MÅLT I M/S I 100 METERS HØJDE I PERIODEN FIGUR 13: VINDENS FORDELING FIGUR 14: ÅRLIG NETTO ELPRODUKTION FIGUR 15: AGGREGEREDE UDBUDS- OG EFTERSPØRGSELSKURVER PÅ EL FIGUR 16: SVINGNING I SPOTPRISEN OVER TID PR. DAG FOR 2012 DK1/VEST FIGUR 17: FORSKYDNING AF SPOTPRISEN VED MEGET VINDENERGI FIGUR 18: ANHOLTS AFREGNINGSPRIS OG FULDLASTTIMER FIGUR 19: ESTIMERET OMSÆTNING FOR ANHOLT FIGUR 20: O&M OMKOSTNINGER MED OG UDEN SERVICEAFTALE

6 Executive summary Danish pension funds have shown increased interest in infrastructure investments and even more so in offshore wind turbines. The pension funds are attracted because the cash flow structure, after installation, resembles the structure of bonds.. In the current market, offshore parks are all subsidised, and in Denmark a project- specific fixed price is paid for the first 50,000 full load hours of production. This is equivalent to 12 years of income, only correlated with wind speeds and not the financial markets. Also the large investment amounts reduce total administrative costs, and the long- term investment horizon diminishes the duration gap. The industry behind offshore turbines is developing rapidly, and every project is a new leap forward. Costs and risks are falling and processes improving. However, the changing value chain also demands a high knowledge level among the investors for them to correctly evaluate new projects. Currently, Danish pension funds rely on outside technical expertise, but we have found that they need deeper in- house knowledge to transform technical risk to correct financial models. There are few market players who can develop these parks, and DONG who has developed our case study park is the largest in the world. Choosing the right developer to invest with is crucial for the pension funds risk. The DCF value of Anholt Havmøllepark is DKK bn on the delivery date of 1 April 2014, which is well above what the current owners of 50%, PensionDanmark and PKA, paid. If the park is purchased with NPV=0 entry and exit values on 1 April 2014, we estimate an IRR return from 2.715% to 3.690%, depending on the leverage levels and investment horizon. So leverage will not increase IRR by multiples, but can free cash for other investments. The low leverage effect on IRR is due to the low cost of equity estimated to be the risk- free rate plus 1% premium in the subsidised phase, 2.96%, and thereafter estimated to have a beta of 0.39, resulting in the second cost of equity of 4.92%. This only includes systematic risk. Unsystematic risk is adjusted for in the cash flow. Following our research and interviews with a large selection of market players, it seems as if currently offshore parks can be installed and operated in Denmark with above market returns; closer to equity market returns, but with bond market risk profiles. 5

7 1. Indledning Der postes støttekroner i vindenergi som aldrig før, og verdens installerede kapacitet er kraftigt voksende med større og større planlagte projekter. Den store vækst og det øgede kapitalbehov i industrien har åbnet døren for finansielle investorer, der er begyndt at kigge nærmere på markedet. Nordeuropa er et trendsættende marked for hele vindmølleindustrien, og her peger den seneste tendens imod offshore- vindmølle- parker (offshore) 1. De nye parker løser en del af de problematikker og begrænsninger, onshore- møller har. Udviklingen har været klarest i Europa, men også Kina og USA satser på offshore- vind. USA s første offshore- park er ved at blive sat op, og det er blandt andre med finansiering fra PensionDanmark på 1,2 mia.kr. 2 Udviklingen mod de store offshore- parker er stadig ny, og på nuværende tidspunkt er der få aktører, som har den fornødne ekspertise i at udvikle og opstille parkerne. Det danske, 81% statsejede, DONG Energy A/S (DONG) har opført flere offshore- parker end nogen anden aktør i verden og besidder derfor verdensførende ekspertise. DONG har planer om at øge indsatsen indenfor udvikling af offshore- vindmølleparker og har offentliggjort en erklæret strategi om at samarbejde med finansielle investorer. Som ovenstående indikerer, har developerne brug for finansiering til de kapitaltunge offshore- parker, der nemt løber op i tocifrede milliardbeløb. Kapitalbehovet åbner et potentielt marked for finansielle aktører både på långivningssiden, men p.t. især på ejerskabssiden. En femtedel af verdens offshore- kapacitet er placeret i Danmark, og danske pensionskasser har en fremtrædende rolle i finansieringen af de nyeste parker. En del af forklaringen på Danmarks position skal findes i en stabil og langvarig politisk opbakning til vindenergi, stærk teknisk kompetence og favorable vejrforhold. Der ser nu ud til, at selv landet med verdens største offshore- kapacitet, UK, ændrer deres støttesystem til noget, 1 Vindmøller placeret på havet kaldes i rapporten offshore, modsat onshore som er vindmøller placeret på land. 2 (www.epn.dk) 6

8 der mere ligner det danske system. I denne rapport fokuseres kun på Danmark som investeringsland. Danske pensionskasser har en kraftigt voksende pensionsformue, som skal allokeres til rentable og relativt sikre investeringer. Pensionskasserne har udtalt, at offshore- parker profilmæssigt minder om det tidligere obligationsmarked før finanskrisen. 3 Offshore- parker har relativt lave administrationsomkostninger, obligationslignende cash flow (CF), der kan allokeres store summer penge på en gang, og at indtjeningen har lille korrelation med det øvrige marked, men reelt kun med vindhastigheden. Den begrænsede erfaring gør, at pensionskasserne mangler kundskaber og må benytte eksterne tekniske konsulentbureauer. Denne rapport undersøger, hvilket afkast pensionskasserne kan forvente og skal kræve på disse investeringer i forhold til risikoen. Rapporten søger derudover at vise, hvilke faktorer der påvirker værdien af en offshore- vindmøllepark. Med et beskedent håb om, at rapporten kan give en kort introduktion til emnet og de væsentligste områder, der skal undersøges i forbindelse med finansielle investorers indtog på dette nye marked og deres vurdering af aktuelle projekter. Som udgangspunkt for hele afhandlingen benyttes Danmarks største og nyeste offshore- vindmøllepark, Anholt Havmøllepark (Anholt), som case. Parken ejes af DONG Energy (50%) og PensionDanmark (30%) og PKA (20%) og blev indviet den 1/4 2014, hvor pensionskassernes ejerskab reelt trådte i kraft. Den store vækst, mangel på kapital og et meget positivt politisk fokus gør offshore- vindmøller til en interessant industri for pensionskasserne. De store kapitalkrav og industriens unge alder gør ifølge pensionskasserne, at projekterne kan købes, så de opnår et overnormalt afkast. 3 Både PensionDanmark og PKA udtrykte, at de leder efter en erstatning for det nuværende obligationsmarked, som på nuværende tidspunkt ikke giver det fornødne afkast. 7

9 1.1 Problemstilling Offshore- projekterne kræver investeringer i milliardklassen, og en forståelse for hele processen er essentiel for at kunne vurdere, om disse aktiver skal indgå i pensionskassernes portefølje, hvilken forrentning de kan opnå, og hvordan parkerne skal værdiansættes. Grundet den korte historik for pensionskasser i offshore- branchen er det ikke en forståelse pensionskasserne mestrer endnu Problemformulering Ud fra ovenstående vil afhandlingen fokusere på pensionskassernes mulige afkast og værdiansættelse af offshore- vindmølleprojekter, hvilket har ledt os til følgende hovedspørgsmål og delspørgsmål: Hvilken IRR kan opnås af danske pensionskasser ved at investere i offshore- vindmølleprojekter? med udgangspunkt i casestudie af Anholt Havmøllepark pr. 1/ Hvilke afkastkrav bør benyttes, og hvad er de vigtigste risikofaktorer? Hvad er værdien af Anholt Havmøllepark for en dansk pensionskasse pr. 1/4 2014? Hvad gør offshore- vindmølleparker til en interessant investeringsklasse for danske pensionskasser? Hovedspørgsmålet tager udgangspunkt i Anholt, som ejes af DONG Energy (50%) og pensionskasserne PensionDanmark (30%) og PKA (20%). IRR- beregningen tager udgangspunkt i overdragelsesdatoen den 1. april 2014 og derfor ikke i, hvad der er sket forinden. Entry- værdien er den fundne værdi (NPV = 0) vi finder frem til i delspørgsmål 2. Grunden til, at vi anvender IRR, er, at aktuelle aktører anvender IRR som rentabilitetsmål. 4 PKA og PensionDanmark har tilkendegivet i interviews, at vurderingen af teknik, vind og omsætning er outsourcet. 8

10 Udgangspunktet for værdiansættelsen tages i den faktiske ejerkreds og finansiering, hvor hele parken på nuværende tidspunkt er finansieret med egenkapital. Derefter opbygger vi flere scenarier for en ny investor for at vise påvirkningen på IRR. Vi undersøger forrentning og værdiansætter Anholt pr. 1. april 2014, da det er på denne dato, at Anholt leveres som turnkey- løsning til investorerne. Perioden før omfatter opsætning og test, og den egentlige driftsfase starter 1. april I besvarelsen af underspørgsmål 1 bestemmes et eller flere passende afkastkrav til værdiansættelsen af Anholt. I diskussionen af denne vil vi fremhæve de største risikoparametre, som investor skal være opmærksom på. Besvarelsen vil sprede sig udover afsnittet om afkastkrav, alt efter hvilken type risiko der behandles. Ved underspørgsmål 2 menes, hvilken værdi ville være korrekt for Anholt den 1. april Besvarelsen vil også indeholde en diskussion af, hvilken værdiansættelsesmetode der bedst egner sig. I underspørgsmål 3 er fokus på danske pensionskasser, og vi diskuterer, hvad der kendetegner disse som investorer, og hvorfor offshore- vindmøller kan være en attraktiv investering for dem. Konklusionen er draget på egne undersøgelser og vores interviews. Besvarelsen ses hovedsageligt i afsnit om pensionskasserne, men visse risici er ligesom i besvarelsen på delspørgsmål 1 beskrevet i andre afsnit. Sidst i rapporten vil vi kort gennemgå, i hvor høj grad casen Anholt er sammenlignelig med andre parker og derved sandsynliggøre, om de fundne IRR er indikative for andre parker. En stor del af rapporten vil fokusere på afkast og værdiansættelse, men rapporten sigter ligeledes mod at klæde pensionskasserne på med viden om offshore- vindmøller. 9

11 Tabel 1: Rapportens spørgsmål, og på hvilke sider de er besvaret Spørgsmål Hovedspørgsmål Underspørgsmål 1 Underspørgsmål 2 Underspørgsmål 3 Besvarelse Afsnit 9 Afsnit 8.2 (+afsnit 3, 5, 7 og 10) Afsnit 8.3 Afsnit 6.3 Note: Afsnit nævnt er forsøgt gjort fyldestgørende, men visse aspekter er dækket mere bredt i opgaven, og komplet afsnitliste vil ikke bidrage til læserens overblik. 1.3 Målgruppe Afhandlingen er specifikt rettet mod danske pensionskasser, der overvejer at investere i offshore- vindmøller. Afhandlingen vil give en dybere forståelse for afkast og værdiansættelsesprocessen af en offshore- park og vil derfor kunne benyttes af andre finansielle investorer, som overvejer at investere i sektoren. 1.4 Afgrænsning I rapporten har det været nødvendigt at foretage afgrænsninger i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Rapporten er begrænset til Danmark som investeringsland. Branchen er i høj grad præget af den nationale politiske dagsorden, og en værdiansættelse på tværs af landegrænser vil være svært sammenligneligt grundet de forskellige støtteordninger. Selvom en sammenligning er mulig for afregningsprisen af den producerede elektricitet, er forudsætningerne og rammevilkårene ikke de samme, hvilket vil ændre investeringscasen og dens risikoprofil. Yderligere er UK og Tyskland, som er de to største spillere i Europa udover Danmark, i gang med at ændre deres fremtidige støtteprogrammer. Valget på Danmark skyldes, at det ses som en af de store foregangslande indenfor offshore- vindmøller og har på nuværende tidspunkt en installeret kapacitet, som kun overgås af UK på verdensplan. Samtidig har Danmark haft en stabil politisk holdning til støtteordningen for offshore- projekter. Hvert projekt har modtaget forskellige støtteprogrammer i form af 10

12 størrelsen af afregningsprisen. Analysen er begrænset til kun at omfatte Anholt som casestudie, fordi det er det hidtil største og nyeste projekt, og fordi de rammevilkår, parken er bygget op omkring, vurderes som værende repræsentative for fremtidige projekter. En teknisk forståelse for delelementerne i en offshore- park er essentiel for at kunne værdiansætte parken rigtigt. Dog er det en finansiel rapport, hvorfor vi på visse tekniske aspekter har måttet afgrænse os. De teknisk tunge sider af et vindmølleprojekt har vi kommenteret og taget kritisk stilling til, men ellers henvist til forskningsartikler og interviews med forskere indenfor området. Som tidligere nævnt er der stor usikkerhed om omkostninger, driftsomkostninger og levetid. Dertil kommer stor usikkerhed i forudsigelsen af middel- vindstyrken og fordelingen af vindstyrken. Her har vi søgt at inkludere usikkerheden i vores CF- estimater, men der bør bruges flere kræfter på dette i en due diligence før en potentiel investering. Vi værdiansætter Anholt som et selskab kun indeholdende Anholt. Ingen kontanter og ingen historik. Vi fokuserer således på den rene park og tager ikke historiske skatteaktiver, forpligtigelser og forretningsområder ind i beregningen. Vi værdiansætter således en fiktiv version af Anholts ejerselskab, som var det oprettet 1. april 2014 uden andre aktiver. Vi værdiansætter pr. 1. april 2014 og alle CF, nutidsværdier og afkast er beregnet med udgangspunkt i denne dato. Imidlertid har vi benyttet markedsdata fra 2013 i beregning af beta, markedspræmie, renteniveau osv.. Det er en antagelse og begrænsning, at markedet og derved de nævnte faktorer er de samme i dag, som de vil være 1. april Det ultimative mål med rapporten er, at den skal kunne være inspiration til fremtidige værdiansættelser af andre parker, hvortil flere sider om justeringer for perioden imellem aflevering og 1. april 2014 ikke vil være værdiskabende. Skat, afskrivninger og lovgivning er omtalt og bestræbt korrekt benyttet. Imidlertid afgrænser vi os fra skattespekulation og imod at finde skattemæssigt mere fordelagtige 11

13 opsætninger. Skatteoptimeringen må foretages i relation til de specifikke projekter og værdiansættes separat. Information offentliggjort efter den 1. september 2013 er ikke medtaget i afhandlingen. 1.5 Metodevalg Afhandlingen er grundlæggende baseret på et positivistisk paradigme i vores brug af teori. Finansiel teori er en gren af økonomisk videnskab med en positivistisk tilgang og tradition. De anvendte økonomiske modeller er baseret på nogle stærke antagelser om, at den menneskelige natur er rationel, og markederne effektive. Den positivistiske tilgang har naturvidenskaben som grundpille, og de økonomiske modeller er derfor baseret på matematiske argumenter, som er bygget og verificeret af empiriske studier. 5 Set i kontekst af vores problemformulering, danner vi vores fortolkninger og argumenter ud fra økonomiske modeller, som opfylder kravet om valide datasæt Casestudie Vi har valgt at anvende casestudiet som metode til at besvare problemformuleringen. Formålet med casestudiet er at give en praktisk og konkret illustration af en specifik problemstilling indenfor erhvervsøkonomien. 6 Et typisk casestudie består således i, at man på baggrund af teori og metode vælger et problemfelt i relation til en specifik case, der fungerer som konkret illustration af problemstillingen. 7 Valget af casestudiet strider mod den positivistiske tankegang om, at viden skal være generel, før den er rigtig, og da man ikke kan generalisere ud fra casestudiet, burde den ikke kunne anvendes. Både Flyvbjerg og Rendtorff 8 modsiger dog dette og argumenterer for, at casestudiet godt kan anvendes. Vi anvender casen til at illustrere og uddybe teoretiske generelle videnskabelige pointer, således at vi skaber et produktivt samspil mellem teorien og den faktiske case. 5 Den positivistiske videnskabsteori bygger på de positive erfaringer, hvilket vil sige, at kun det, der kan iagttages og måles, kan accepteres som videnskabelig erkendelse (Torsten Thuren, 2006 s. 13). 6 (Poul Bitsch Olsen et al., 2009 s. 242) 7 (Poul Bitsch Olsen et al., 2009 s. 243) 8 (Poul Bitsch Olsen et al., 2009 s. 250) 12

14 Vores casestudie tager udgangspunkt i Anholt, hvor problemstillingen anskues fra en pensionskasses synspunkt. Casestudiet skal derfor give praktikere fra pensionskasser et grundlag til at træffe konkrete beslutninger og illustrere, hvilke oplysninger analytikeren skal indhente Teoretisk fundament Afhandlingens teoretiske fundament bygger primært på litteratur indenfor afkastmål og værdiansættelse. Det er ikke vores formål at teste eller betvivle teori, men udelukkende at anvende ovennævnte begreber og teorier, hvorfor opgaven ikke indeholder et særskilt teoriafsnit. Derimod indeholder opgaven en diskussion af, hvilken værdiansættelsesmetode der egner sig bedst til værdiansættelsen af Anholt. Diskussionen er af hensyn til læsevenlighed placeret lige før værdiansættelsen, så læser har diskussionen i frisk erindring, inden værdiansættelsen læses igennem Datamateriale I afhandlingen anvendes der forskellige typer af data, hvilket skyldes deres særskilte potentiale til at bidrage med relevant information og til at besvare problemformuleringen fyldestgørende. Det har ikke været muligt at få adgang til ikke- offentliggjorte data for Anholt. Data er kendt af DONG, men de har ikke været interesseret i at dele disse data, da de er unikke og repræsenterer en konkurrencefordel. I en salgsproces vil pensionskasser i et vist omfang få adgang til disse data. Gennem vores interviews har vi dog søgt at få indirekte indsigt i disse data Offentligt tilgængeligt skriftligt materiale Vi har søgt offentligt tilgængeligt skriftligt materiale igennem nettet, artikeldatabaser, brancheforeninger, rapporter, offentlige institutioner, brancheforeninger og ejerkredsen omkring Anholt. 13

15 Interviews med relevante markedsaktører Vi har interviewet professionelle aktører indenfor udvikling og værdiansættelse af offshore- vindmølleparker, vindforskning og pensionskasser. Vi har forsøgt at imødekomme datamaterialets pålidelighed ved at interviewe forskellige markedsaktører indenfor forskellige aspekter af værdiansættelsen for derigennem at belyse problemstillingen fra forskellige vinkler. Det vurderes, at de interviewede personer besidder højt kvalificeret viden på verdensplan indenfor hvert deres felt, som vil bidrage til en mere fyldestgørende besvarelse af vores problemstilling. De afholdte interviews har haft en sondrende og dybdegående tilgang. Vi har søgt mod at indhente detaljeret information indenfor praktikeres værdiansættelsesmetode og validiteten og usikkerheden af de anvendte input. Alle interviews har været semistruktureret, idet hovedtemaet har været forudbestemt, men styringen af interviewet har været fleksibel. Den mindre faste form giver mulighed for at inddrage og udforske ny temaer undervejs. 9 Vi har så vidt muligt prøvet at teste respondenternes svar for eventuelle bias ved at krydstjekke med samme eller lignende spørgsmål til aktører indenfor samme fagområde. En del af aktørerne har dog været specialiseret indenfor deres helt eget felt, og det har derfor ikke været muligt at teste for alle bias. Det er vores opfattelse, at de interviewede personer har følt sig trygge ved at blive interviewet, og at de har svaret frit indenfor deres erhvervsmæssige tilladte rammer. Anvendte citater er skriftligt forelagt interviewpersonerne, og de har derfor haft mulighed for at verificere, kommentere eller præcisere udsagnet. Vi har interviewet følgende personer: 9 (Poul Bitsch Olsen et al., 2009 s. 282) 14

16 Jan Friis Senior Transaction Manager i afdelingen M&A. Jan arbejder med salget af vindmølleprojekter til finansielle investorer. DONG Energy står for udviklingen af Anholt og ejer 50%. Doktor Sven- Erik Gryning Department of Wind Energy Meteorology hos DTU Risø. Arbejder og forsker indenfor vind og har været konsulent for flere lande i forbindelse med placering af vindmølleprojekter. Martin Vering Dalsager Project Valuation hos DONG Energy. Arbejder med at værdiansætte vindprojekter med fokus på modellering af projektets indtjening og omkostninger for forskellige scenarier. Kim Nielsen Senior Portefølje Manager i afdelingen, som håndterer investeringer i infrastruktur og alternativ energi. PensionDanmark ejer 30% af Anholt. Ulrik Pallisø Bornø Investment Manager i Alternative Investment Partners i PKA. PKA ejer 20% af Anholt. Feng Zhao Konsulent med speciale i vindmøller. BTM er førende med markedsdata, omkostninger og værdikæde indenfor vindmøller. Thomas Plenborg Professor ph.d. på institut for Regnskab og Revision. Vi har yderligere brugt information fra disse branchepersoner baseret på telefonsamtaler: Klaus Østergård, Ringkøbing Landbobank, speciale i vindmøllefinansiering Nikolai Nielsen + andre, Nykredit 15

17 Jørn Larsen, Danmarks Vindmølleforening, Økonomirådgiver Anders Wisbye, Siemens Windpower, Head of Proposal Engineering Morten Lind Jensen, H.J Hansen, Produktchef indenfor nedbrydning Mikkel Haugaard Windolf, DONG, Ingeniør Kristoffer Steen Andersen, Energistyrelsen, Fuldmægtig Klima og Energiøkonomi Vi vil gerne rette en særlig tak til alle interviewpersoner der har brugt tid og givet informationer i forbindelse med tilblivelsen af denne rapport. 1.6 Struktur Denne afhandling er, jf. figur 1 nedenfor, inddelt i fem dele. 1. Den indledende del introducerer læser for problemstilling, problemformulering, afgrænsning og de metodiske valg. 2. I anden del følger en præsentation af Anholt, og hvordan vindmøllebranchen og værdikæden forventes at udvikle sig. Del 2 giver yderligere læser en forståelse for de rammevilkår, det offentlige tilbyder i forbindelse med udbuddet af en offshore- park. Endeligt diskuteres, hvorfor offshore- parker er interessante for danske pensionskasser. 3. Den tredje del af afhandlingen tager udgangspunkt i konklusionerne fra del 2, og på baggrund heraf estimeres cash flow (CF), afkastkravet og den endelige værdi af Anholt beregnes. 4. Med den fundne værdi for Anholt pr. 1. April 2014 udregnes der i del 4 forskellige IRR- scenarier. De forskellige scenarier giver læser indsigt i, hvordan afkastet ændrer sig, alt efter hvilken gearing og tidshorisont investor vælger. 5. Til sidst testes den fundne værdi af Anholt for følsomheden af de valg, vi har gjort os igennem afhandlingen. Derefter perspektiveres Anholt- casen og de fundne resultater til fremtiden. Herefter sluttes med en konklusion, hvor problemformuleringen besvares på baggrund af resultaterne i afhandlingen. 16

18 Figur 1: Rapportens struktur Introduk)on* Metode* Vindmøller* - Vindmøller+i+udvikling+ - Værdikæder+ Introduk)on*af*Anholt* Havmøllepark* Pensionskasser* - Rammevilkår+ - Offshore+vindmøller+ som+et+a5rak6vt+ak6v+ Rammevilkår* - Offentlig+stø5e+ Delkonklusion* Anholts*Cash*FLow* VærdiansæCelse* - Valg+af+model+ - A=astkrav+ - Værdien+ IRR* - Effekt+af+gearing+ - Tidshorisontens+effekt+ - IRR+for+nuværende+investorer+ Følsomhedsanalyse* Perspek)vering* Konklusion* 17

19 2. Præsentation af Anholt Havmøllepark Anholt Havmøllepark ligger imellem Anholt og Djursland. Parken blev udbudt af Klima- og Energiministeriet den 30. april 2009, og den 2. juli 2010 blev det meddelt, at DONG havde vundet anden budrunde og koncessionen til at udnytte vindressourcerne ved Anholt i 25 år. Figur 2: Kort og facts om Anholt Facts om parken Samlet effekt: 399,6 MW Antal møller: 111 Type: Siemens 3,6-120 Rotordiameter: 120m Navhøjde: 81,6m Vægt pr. mølle: 450ton Vægt pr. fundament: >400ton Startvind: 4 m/s Fuld produktion: 13 m/s Stopvind: 25 m/s Kilde: DONG Energy og egen tilvirkning Udbuddet fungerede således, at udviklerne bød ind med en KWh- pris, de ønskede, at staten skulle garantere i 20 TWh/ fuldlasttimer. 10 Laveste pris, givet af en seriøs udvikler, ville vinde udbuddet. Til stor politisk skuffelse var DONG den eneste byder på projektet Definitionen af en fuldlasttime er, når møllen har produceret det, den maksimalt kan, dvs. en fuldlasttime for en 3,6MW mølle er en time, hvor den producerer 3,6MWh. For Anholt er en fuldlasttime således 111*3,6= 400MWh. Tidligere har projekter været udbudt med støttekroner de første fuldlasttimer, men Anholt blev udbudt med støtte til 20 TWh. Det er dog identisk, da 400MW*50.000fuldlasttimer=20TWh. 11 Der køres i øjeblikket dialoger med potentielle bydere til Kriegers Flak og Horns Rev 3 for at få flere bud pr. udbud. 18

20 Parken er på samlet 400 Mega Watt (MW) og består af 111 Siemens 3,6 MW møller, som er den mest udbredte offshore- mølletype i verden. 12 Samlet dækker møllerne et område på 80km 2 ud af de 144km 2 gjort mulige i udbuddet. Havbunden ved Anholt er problematisk, og der blev således gennemført omfattende geotekniske og geofysiske undersøgelser i Dog viste det sig, at selvom der visse steder er 30 meter dybt blødt ler, kunne alle planlagte møllepositioner opretholdes. Blød lerbund betyder længere og derved dyrere fundamenter og er tilmed et problem for de fartøjer, der skal installere selve møllerne med millimeters præcision. Møllerne i parken står på vanddybder af meter. Under møllerne er der installeret monopile fundamenter 13 på længder mellem meter og en diameter på 5 meter. Dvs. fundamenterne bliver skudt meter ned i havbunden for at stå fast. I udbudsbetingelserne fastsatte staten, at parken senest skulle være tilsluttet elforsyningsnettet den 31. december 2012, og med nettilslutning menes, når den første mølle er tilsluttet elforsyningsnettet. I modsat fald ville den endelige afregningspris falde med 1 øre pr. kwh i alle fuldlasttimer. Endvidere skal alle møller være tilsluttet inden den 31 december Hvis ikke ovenstående blev overholdt, ville der ifalde DONG en bod på 400 mio.kr. 14 Den første mølle producerede allerede strøm den 21. september 2012, og knap et år efter den 19. juli 2013 var alle vindmøller tilsluttet nettet. Den stramme tidsramme menes at være en af grundene til, at der kun kom ét bud (Siemens Energy WEB 2013) 13 Monopilefundamenter er den mest udbredte fundamenttype og også ofte den billigste, hvis forholdene tillader metoden. En monopile er et cylinderformet metalrør, der bankes ned i havbunden som en pæl. 14 (Anholt koncessionsaftale, 2010) 15 (Energistyrelsen, 2013). 19

21 Der opbygges en organisation på ca. 50 medarbejdere til at klare driften af parken. Der planlægges et årligt serviceeftersyn på hver mølle og budgetteres med 1-3 årlige ekstraordinære serviceringer pr. mølle. Det er således ganske få timer om året, der er personer på møllerne. Ellers klares alt overvågning og indstilling fra land. Energinet DK står for at modtage den strøm, parken producerer. Det gør de ved at opsætte en offshore- transformationsstation tæt på parken, hvor den samlede mængde elektricitet opsamles. Energinet DK står for alt videre transport og infrastruktur ind til land og videre ud i det nationale elnet. Hermed skal DONG kun afholde udgifter frem til transformationsstationen, hvorefter Energinet DK tager sig af de resterende udgifter, indtil strømmen er fremme ved slutbrugeren. Anholt kobles på elnettet i Vestdanmark og kan levere strøm til ca husstande, når parken står klar, svarende til 4% af det danske elforbrug. Parken har produceret lidt strøm siden 2012, men blev først indviet den 4. september Ejerskabet deles med 50% til DONG, 30% til PensionDanmark og 20% til PKA. Pensionsselskaberne købte sig ind i marts 2011, altså før fundamenter eller møller var sat op. 50% af parken blev købt for 6,33 mia.kr., der betales i 4 rater som illustreret nedenfor Tabel 2: Pensionskassernes betalingsstruktur for deres 50% ejerandel 17 Dec Aug Apr Dec Procent andel 14% 30% 31% 25% Beløb Kilde: (DONG A/S, 2011) Ejerskabet og risikoen overgår først den 1. april til ejerskabskredsen, når DONG har færdiggjort parken i en slags turnkey- løsning. Produktion, som ligger før denne dato, 16(DONG Anholt Web, 2013). 17 De helt eksakte datoer for CF er ikke offentligt tilgængelige, men resten er bekræftet. Datoerne bliver omtalt i pressemeddelelsen, men specielt datoerne for de midterste CF er offentligt ukendte. 18 (Anholt Havmøllepark I/S, 2013). 20

22 tilfalder DONG, men pensionskasserne kompenseres delvist for de fuldlasttimer, støttekroner, DONG får brugt. Betalingsstrukturen gør, at DONG har noget af projektfinansieringen betalt af pensionskasserne, hvilket svækker investorernes IRR. Mere om dette i afsnittet om IRR- scenarierne. Figur 3: Ejerskabsstruktur af Anholt Havmøllepark pr. 1. april Kilde: (DONG A/S, 2011) og (Anholt Havmøllepark I/S, 2013) og egen tilvirkning Igennem opgaven vil vi referere til 3 faser for Anholt. Det er de samme faser som på illustrationen på næste side. Fase 0: Forundersøgelse, opsætning og test. Fra 2010 frem til 31. marts Fase 1: Den fase, hvor møllerne er leveret som turnkey- løsning fra DONG, og der produceres strøm med statsstøtte. Altså den periode, hvor elprisen på markedet ikke er relevant for indkomsten. 1. april 2014 og ca. 12 år frem. Fase 2: Den fase, hvor møllerne stadig producerer, men statsstøtten er opbrugt. Der afregnes således til spotpriser på elmarkedet. Fra ca. juni 2026 til 21. september 2037, hvor koncessionsaftalen ophører. 19 Ejerskabsselskaberne har i virkeligheden andre navne, og PKA s andel består af flere selskaber. Illustrationen er forsøgt holdt simpel. 21

23 Figur 4: Anholts 3 faser Fase%0% Jan.(2011( Jun.(2011( Jan.(2012( Jun.(2012( Jan.(2013( Jun.(2013( Geotekniske(og(geofysiske(undersøgelser(( Købe(og(forberede(dele(af(Grenå(havn( Placering(undersøgt(og(fastlagt( Produk0on(af(fundamenter,(kabler(og(møller( Bunden(prepareres,(sten(fly8es(og(nye(stenrev(etableres( 2(bomber(fra(2.(verdenskrig(fundet(på(16m(dybde(sprænges( Installa0on(af(fundamenter(og(mellemstykker( Kabelne8et(installeres(og(nedspules( Mølleinstalla0on( Strømproduk0on( Ejerskab(overgår(0l(DONG(og(pensionsselskaber( Alle(møller(0lkoblet( Start(test(og(op0mering( Service( Vedligehold( Energinet(og(Energistyrelsen(forestår( forundersøgelser.(geotekniske7,(geofysiske7,( dyrelivs7,(kyst7,(miljøpåvirkningsstudier(osv.((( Energinet(og(Energistyrelsen(forestår(installa0on(af(offshore(substa0on(og(alt(infrastruktur(ind(0l(land(og(ud(i(el7ne8et( Fase%1% ( DriC(med( statsstø8e( Fase%2% ( DriC(med( spotpriser( 22

24 3. Vindmøller I dette afsnit gennemgås markedsdata og generel information om vindmøller. Det er essentielt for pensionskasserne at forstå aktivklassen, udviklingen og den risiko, som er forbundet med investering i vindmøller. Ligeledes gennemgås forskellen på onshore- og offshore- møller, da investor skal være opmærksom på, at de relativt nye offshore- møller bør vurderes anderledes end de bedre kendte onshore- møller. Begrebet Levelised Cost Of Energy gennemgås, da det bruges til at sammenligne omkostningsniveauet på tværs af de forskellige energikilder for at sætte offshore- vindmøller i økonomisk kontekst til andre energikilder. 3.1 Kapacitet Der er stor offentlig og politisk årvågenhed på udvikling af nye vindmølleparker. Øget installeret kapacitet sidestilles ofte med politisk succes. I Danmark er der skrevet artikler med ordet vindmølle i de første 7 måneder af Det viser en enorm fokus på emnet. Størstedelen af debatten går på, at der skal være flere vindmøller, men der er også begyndende kritik af møllernes pris og specifikt den høje afregningspris, DONG har opnået for Anholt. Opmærksomheden er også øget udenfor Europa, og det globale antal af installerede MW har haft en samlet årlig vækst på 26,3% siden år Faktisk opsættes vindmøller flere steder i verden, hvor vinden er for svag til effektiv vindenergiproduktion, med det eneste formål at opnå statsstøtte. 21 Når der fremover i denne rapport refereres til kapacitet, menes der installeret MW- kapacitet, altså hvor mange MW der er sat op. Der skelnes generelt mellem installeret kapacitet og faktisk produktion, som er den mængde elektricitet møllen producerer. Den faktiske produktion er oftest under halvdelen af den installerede kapacitet. 20(Infomedia, 2013). 21 (Svend Erik Gryning, 2013). 23

25 Figur 4: Installerede vindmøller (MW) på verdensplan MW#! !!!!!! !!!!!! !!!!!! !!!!!! !!!!!! !!!!!! !!!!!! !!!!!! !!!!!!50.000!!!!!!"!!!!!!! 2016! 2015! 2014! 2013! 2012! 2011! 2010! 2009! 2008! 2007! 2006! 2005! 2004! 2003! 2002! 2001! 2000! 1999! 1998! 1997! 1996! Note: Grønne søjler er estimater for fremtidig vækst Kilde: (GWEC, 2013) Europa er den verdensdel med flest MW installeret, men blev i 2012 overhalet af Nordamerika som den region med de største årlige vækstrater, og estimeres at blive overhalet i 2015 som den verdensdel med flest MW. 22 Global Wind Energy Council (GWEC) estimerede i marts 2012 en fremtidig årlig vækst på 15,7% i global kapacitet til og med , hvilket svarer til en fordobling af kapaciteten i forhold til slut tallene. Figur 5: Installerede vindmøller (MW) fordelt på verdensdele 1%# 0%# 1%# 24%# 35%# Afrika#og#Mellemøsten# Asien# Europa# La>namerika# Nordamerika# 39%# Pacific# Kilde: (GWEC, 2012) 22(BTM Consult, 2013, s. XIV). 23 (Siemens Energy WEB, 2013) 24(GWEC, 2012). 24

26 Ejerskabet af vindmøller er relativt koncentreret på verdensplan, hvor de 15 største mølleejere står for 32% af verdens kapacitet 25. En stor del af disse er forsyningsvirksomheder, som historisk har været bannerførere i installationen af kapaciteten. Det samme er tilfældet i Danmark med de store projekter. 3.2 Konkurrerende energikilder Europa har klare mål i deres National Renewable Energy Action Plans (NREAPs) for, at andelen af grøn energi skal op, og andelen af fossile brændstoffer skal ned. Fra har dette også været tilfældet, og vindenergi er gået fra at udgøre 2% af kapaciteten til 11%. 26 Væksten i samme periode for solenergi har været fra omkring 0% til 7% af den samlede kapacitet. Solenergi er inde i en signifikant vækst i både kapacitet og udvikling af teknologi. En solcelle er reduceret kraftigt i pris, og UK forudser yderligere reduktioner på 33% før Prisen er dog stadig væsentligt over offshore- vindmøller, men flere forskere spår, at solenergien bliver en seriøs konkurrent til vindmøllerne i udviklingen af den grønne energi i fremtiden. Det er ude for opgavens ramme at dykke dybere ned i andre grønne energikilder, men det bør nævnes, at der er konkurrerende teknologier på vej. F.eks. udgør vandenergi 99% af Norges samlede energiforbrug. 28 Konkurrerende energiteknologier bedømmes ikke som værende vigtige for allerede etablerede vindmølleparker, idet disses CF er statsgaranterede i store dele af deres levetid. De andre energikilder er derimod væsentlige for vindmøllers fremtid som rentabel aktivklasse. Alle vedvarende energikilder har den svaghed, at produktionen ikke kan styres præcist. Manglende mulighed for at lagre el kombineret med et meget svingende elforbrug gør det dog nødvendigt at justere mængden af produceret el time for time. Når det blæser, producerer møllerne energi, men hvis vinden kommer over 25 m/s, kan de fleste møller ikke producere, og det samme gør sig gældende, hvis vinden kommer under ca. 3 m/s Ligeledes producerer solcellerne kun strøm, når solen er fremme osv. Konklusionen er 25 (BTM Consult, 2013, s. Xiii). 26 (European Wind Energy Association, 2013 B, s. 8). 27(Department of Energy & Climate change, 2011, s. 52). 28 (Norwegian Ministry of Petroleum and Energy, ). 29 (Siemens Energy WEB, 2013). 30 Tallene er for Siemens møllen brugt ved Anholt. 25

27 indiskutabelt, at vi med vores nuværende teknologier ikke kan opnå 100% strøm fra vedvarende energikilder. 31 Fordelen ved atomkraft og fossile brændstoffer er udover lavere pris pr. kwh, at produktionen kan justeres præcist, og at elnettet derved holdes på konstant spænding. Man har altså brug for disse energikilder som buffere i netkapaciteten. El kan ikke bare hældes ud af nettet, hvis der bliver produceret for meget. Det skal bruges, og hvis der kommer for meget spænding på nettet, altså overproduktion i forhold til efterspørgslen, kan elprisen ligefrem blive negativ. Dvs., man kan tjene penge på at forbruge el på det helt rigtige tidspunkt. I 2012 var der 30 timer med negative elpriser Prisen på energi Levelised Cost Of Energy (LCOE) er et udtryk for den samlede omkostning pr. energienhed produceret og anvendes, når forskellige energikilder sammenlignes økonomisk. LCOE beregnes ved, at alle omkostninger fra opsætning til nedrivning tilbagediskonteres og sættes over produceret energi. Det er således prisen i nutidskroner pr. energienhed. LCOE er derfor ikke et udtryk for, hvilken afregningspris der ville gøre f.eks. vindmøllebranchen rentabel, men det er en måling af omkostningstrykket. Herunder vises offentlige UK- baserede estimater. Tabel 3: LCOE for projekter startet i 2012 (kr./kwh) LCOE LCOE Gas 0,54-0,70 Onshore >5MW 0,91 Kul 0,58-1,07 Offshore R2 1,04 Nuklear 0,71 Offshore R3 1,18 Biomasse 0,97 Solenergi 1,49 Kilde: (Department of Energy & Climate change, 2012, s. 9) Det er her interessant at bemærke, at samtlige LCOE er ligger over elprisen. Det er fordi energiproduktion stadig er stærkt præget af det offentlige, og elpriserne hovedsageligt bestemmes af marginalomkostningerne. Mere om det i afsnittet om prisdannelse på elmarkedet. 31 (Energistyrelsen, 2013). 32(Dansk Fjernvarme, 2013). 26

28 Der er lavet mange studier af LCOE, og der er mange faktorer, man kan være uenige om, forskerne og det offentlige imellem, alt efter hvilken agenda man har. Hvis man bruger en høj WACC i beregningen, favoriserer man de projekter med lav etableringsomkostning og dyr drift og går således imod offshore- vindmøller. Marginalomkostningen ved strømproduktion med vindmøller er tæt på nul, og en lav diskonteringsfaktor vil fremhæve dette. Estimatet for fremtidens oliepriser er en anden faktor, der kan væsentligt ændre LCOE- niveauet for energikilder baseret på fossile brændstoffer, fordi det bestemmer prisen for input til driften af de traditionelle energikilder. Vind er derimod gratis. Omkostninger til klimaforandringer, CO2 - kvoter, leveringssikkerhed osv. er ofte ikke indregnet i LCOE, da det ikke er en direkte omkostning. I tallene ovenfor udgør spændet for gas og kul netop den estimerede CO2- udgift. Hvis disse faktorer bliver indregnet, kommer omkostningen ved fossile energikilder, som det ses, væsentligt op. Hvor stor en udgift man skal lægge oven i, er dog et yderst værdipræget forskningsområde og afhænger væsentligt af, hvilken institution der regner på det. Det reelle kollaps af CO2- kvotemarkedet gør også prissætningen for forurening svær. Imidlertid er billedet, fra tabellen ovenfor, indikativt for mange studier. De traditionelle energikilder er billigere i LCOE end de nye grønne alternativer. 3.4 Til lands og til vands Der skelnes mellem onshore- vindmøller og offshore- vindmøller. Onshore- møller befinder sig på landjorden, og offshore- møller på vand. Offshore- møller i vores brug indeholder også nearshore- vindmøller, som står relativt tæt på kysten på meget lavt vand, og derfor ikke er udsat for samme udfordringer, som møllerne længere fra kysten. Nearshore- møllerne udgør en meget lille del af offshore- kapaciteten. Offshore- møller er langt nyere end onshore- møller og står for knap 1,8% af den samlede globale kapacitet. Offshore- møller er dog inde i en meget kraftigere vækst, delvist hjulpet af det lave udgangspunkt. Tendensen peger dog kraftigt mod, at offshore- møller skal spille en væsentlig rolle i fremtiden. Det globale antal af installerede offshore MW har haft en 27

29 samlet årlig vækst på 48,7% siden Europa står for 90,2% af denne kapacitet og Kina for 9,2%. 33 Figur 6: Installerede offshore MW i Europa Kilde:(European Wind Energy Association, 2013, s.12) Hvor Danmark har 4% af den europæiske kapacitet af alle vindmøller, står Danmark for 18,4% af offshore- møllerne. 34 DONG Energy ejer 38% af den europæiske kapacitet og er den største ejer af offshore- møller i Danmark, Europa og verden. 35 The European Wind Energy Association (EWEA) kender til 18,4 GW besluttet offshore- kapacitet med topscorerne Tyskland (38%), Nederlandene (15%), UK (10%) og Irland (9%) 36. Udover dette ligger der mindre faste planer for mange flere parker, der vil mangedoble kapaciteten. Generelt ser det ud til, at de største etableringsplaner ligger i Tyskland og UK. Danmark er i forbindelse med fremtidige planlagte parker klart blevet overhalet som markedsleder. Den globale finanskrise er heller ikke gået vindmølleindustrien forbi. Flere underleverandører eksponeret til andre sektorer er bukket under. Vestas fik ligeledes 43% færre ordre i 2012 end i Ydermere har Siemens Wind Power flyttet sit hovedsæde 33(European Wind Energy Association, 2013 A, s.12). 34(European Wind Energy Association, 2013 A, s.14). 35(DONG Energy A/S, 2013, s.3). 36(European Wind Energy Association, 2013 A, s.16). 37(BTM Consult, 2013, s. 3). 28

30 til Tyskland, og generelt taber Danmark terræn både som produktionsland og med hensyn til den installerede kapacitet Onshore i problemer Onshore- møller er billigere pr. MW og væsentligt simplere at installere og servicere end offshore- møller. Som tommelfingerregel estimeres en onshore MW- kapacitet at koste mellem 10 og 11 mio.kr. og en MW offshore- kapacitet at koste det dobbelte. 38 Udvikling af landmølle- kapaciteten i Nordeuropa bremses dog af flere signifikante faktorer Lokationer I flere lande er der mangel på gode onshore- pladser pga. store problemer med de privatpersoner, der bor tæt på. For ikke at nævne, at vindforholdene og undergrunden skal være egnet. Naboer til vindmølleprojekter er bange for støj, lavfrekvent som højfrekvent, og for ændringen af horisontlinjen. I lande som Danmark, hvor der er nabohøringer osv., sætter dette en stopper for mange projekter. I Danmark skal vindmølleejere, jf. lov om fremme af vedvarende energi tilbyde salg af samlet 20% ejerskab til alle personer indenfor en radius af 4,5 km fra møllen. 39 Bedre kendt som Køberetsordningen. Ydermere skal vindmølleejerne, krone for krone, kompensere berørte ejendomme for eventuelt værditab som følge af opførelsen af vindmøller. Bedre kendt som Værditabsordningen. Begge ordninger er forsøg på at få lokalsamfundet til at agere mere positivt overfor vindmølleprojekter. Det bedømmes dog, at ordningen ikke har virket, og der pågår p.t. et lov- reviderings- arbejde og fremlægges nye lovforslag (Poul Houman Andersen & Ina Drejer, 2012, 11). 39 (Staten, 2008). 40 (Kromann Reumert, 2013) 29

31 Kapacitetsfaktoren Installeret kapacitet er en teoretisk produktion, som møllerne kan producere, hvis forholdene er perfekte, dvs. urealistisk perfekte. Et vigtigt nøgletal for vindmøller er kapacitetsfaktoren, som er: Kapacitetsfaktoren = Møllens produktion Møllens kapacitet En ting er, hvor stor møllens kapacitet er, men noget andet er, hvad den rent faktisk producerer. Forholdet mellem disse er kapacitetsfaktoren. Jo højere, jo bedre alt andet lige, set fra vindmølleejers side. Kapacitetsfaktoren for offshore- møller er højere end for onshore- møller. Kapacitetsfaktoren svinger fra mølle til mølle og park til park. DONG er stolte af deres kapacitetsfaktor på offshore- møller på 41%, som ligger væsentligt over UK s benchmark på 37% 41. De nye offshore- parker forventes at ligge over DONG s 41%, ligesom Horns Rev II lå på 52,14% 42 i Den gennemsnitlige onshore- kapacitetsfaktor for nyere parker ligger på ca. 27% En del af forklaringen ligger i at Vindhastigheden over land er mindre end vind over hav og mindskes i styrke, når den rammer forhindringer såsom bakker, huse, skove osv. Forhindringerne gør vinden ujævn, hvilket bl.a. øger sliddet på møllernes gearkasser, da de hele tiden skal ændre i modstanden. Vinden er langt mere jævn over vand, og da forhindringerne er minimale, er vindhastigheden også markant højere i størrelsesordenen 2-3 m/s. Vi vil senere vise, at selv en lille stigning i vindhastighed har stor indvirkning på den endelige omsætning. Den højere vindhastighed samt at den teknologiske udvikling indenfor offshore- møller stadig er ung i forhold til onshore- møller underbygger, at spændet mellem kapacitetsfaktoren for 41(DONG Energy A/S, 2013, s.8). 42 (www.lorc.dk, 2013) 43(Committee On Climate Change, 2011, s.120). 44 Kapacitetsfaktoren svinger meget fra mellem 20% til 35% for onshore. Dette estimat bruges til beregningen på onshore i UK foretaget af Committee On Climate Change. 30

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

1 Transmittal letter. Klima- og energiministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. 11. juni 2010

1 Transmittal letter. Klima- og energiministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. 11. juni 2010 Klima- og Energiministeriet Tredjepartsvurdering af Anholt Havvindmøllepark Konklusioner 11. juni 2010 1 Transmittal letter Klima- og energiministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 11. juni 2010 Tredjepartsvurdering

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER

TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER Per Vølund Project and Market Director COWI Vind 27 Maj 2013 1 TILBUDSFORBEREDELSE FOR KYSTNÆRE PROJEKTER Indhold Budget Valg af site blandt 6 Teknik Mølle Fundament

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 09/2014

Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 09/2014 Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 09/2014 Fakta om investering i vindmøller Der er mange gode argumenter for at investere i vindmøller: Langsigtet investering Stor opsparing Stor skattefordel

Læs mere

Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 10/2014

Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 10/2014 Vindmølle- og solanlæg til salg 2014 Opdateret 10/2014 Fakta om investering i vindmøller Der er mange gode argumenter for at investere i vindmøller: Langsigtet investering Stor opsparing Stor skattefordel

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

ANHOLT Havmøllepark. 21. april 2016. Jens Nybo Jensen

ANHOLT Havmøllepark. 21. april 2016. Jens Nybo Jensen ANHOLT Havmøllepark 21. april 2016 Jens Nybo Jensen DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede

Læs mere

Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af:

Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: 1 Kære investor, Jeg har hermed fornøjelsen af, at invitere dig til at deltage i en yderst spændende

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 04/11 2013

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 04/11 2013 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 04/11 2013 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2014 Opdateret 01/04 2014 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

Nybygget 900 kwp PV projekt i Zeitz, K/S Solpark Zeitz II, Tyskland - tilslutning december 2013 Fremragende kombination af afkast, forudsigelighed,

Nybygget 900 kwp PV projekt i Zeitz, K/S Solpark Zeitz II, Tyskland - tilslutning december 2013 Fremragende kombination af afkast, forudsigelighed, Nybygget 900 kwp PV projekt i Zeitz, K/S Solpark Zeitz II, Tyskland - tilslutning december 2013 Fremragende kombination af afkast, forudsigelighed, skattefordele og upside Solanlægget bliver bygget i 2013

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark

Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark 2 Mere Information & Kontakt For yderligere information og prospekt gå til fondens hjemmeside på: www.ceei.dk/bliv-investor Du kan også kontakte CEEI s investeringsafdeling

Læs mere

Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning November 2014

Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning November 2014 www.pwc.dk Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Finansiering & beregning af forrentning Den korte; hvem er vi Udenlandske investorer i Danmark

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 12/

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 12/ Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2013 Opdateret 12/12 2013 PROJEKTER TIL SALG Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

Versions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic

Versions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Versions - seminar Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Tommy Gundelund Jespersen PERSONAL DATA Tommy G. Jespersen CEO, kk-group A/S. Managing Director kk-electronic A/S Age: 55 Family: Married,

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Analyse vedr. fremme af konkurrencen ved etablering af store havmølleparker i Danmark

Analyse vedr. fremme af konkurrencen ved etablering af store havmølleparker i Danmark Analyse vedr. fremme af konkurrencen ved etablering af store havmølleparker i Danmark Overblik over analysens resultater og anbefalinger Deloitte Business Consulting A/S 28. april 2011 Vurdering af udbuddet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Inspirationsmøde om solceller

Inspirationsmøde om solceller Inspirationsmøde om solceller Private solcelleanlæg Øget interesse for solceller Udbygningen af solenergi på verdensplan nåede samlet set op på 16,5 GW i 2010. Dobbelt så meget som året før, hvor udbygningen

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Notat. Sundhedstegn på markedet for havvind. Af Silas Harbo, Cand. Polit og Energy MBA, konsulent i Dansk Energi.

Notat. Sundhedstegn på markedet for havvind. Af Silas Harbo, Cand. Polit og Energy MBA, konsulent i Dansk Energi. Notat Dok. ansvarlig: SIH Sekretær: ILA Sagsnr.: s2014-377 Doknr: d2014-7308-2.0 10-06-2014 Sundhedstegn på markedet for havvind Af Silas Harbo, Cand. Polit og Energy MBA, konsulent i Dansk Energi. Det

Læs mere

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014 Introduktion Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt Marts 2014 Indhold Introduktion til Havvind Århus Bugt Hovedlinjer i projektets økonomi HÅB 20 kystnære møller 3-6 MW pr. mølle Max. 150 m totalhøjde

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86

Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg. Vedr. Husstandsmøller L 86 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Kære medlemmer af Klima-, energi- og bygningsudvalget samt Skattepolitiske udvalg 10. december 2012 Vedr. Husstandsmøller L 86 Som opfølgning

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Forudsætninger for at PKA vil investere i vandteknologi. Peter Damgaard Jensen

Forudsætninger for at PKA vil investere i vandteknologi. Peter Damgaard Jensen Forudsætninger for at PKA vil investere i vandteknologi Peter Damgaard Jensen Disposition Introduktion - PKA Strategiske fokusområder PKA Klimainvesteringer direkte og indirekte Investering i vandområdet

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 Fremtidens penge Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013 PensionDanmark den korte version 633.000 medlemmer 27.700 virksomheder 10,7 mia. kr. er indbetalt i 2012 4 mia. kr. er udbetalt i 2012 Formue 2012:

Læs mere

K/S MANDO 47. Invester i tyske solcelleanlæg med driftsoverskud

K/S MANDO 47. Invester i tyske solcelleanlæg med driftsoverskud K/S MANDO 47 Invester i tyske solcelleanlæg med driftsoverskud Investering i attraktive solceller lokaliseret i midten af Tyskland Taganlæg opført i 2012 og fuldt tilsluttet i 2013 En andel på 11,11 %

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Business angel survey 2015

Business angel survey 2015 Business angel survey 2015 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden har i samarbejde med Keystones gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt danske business angels i juni 2015. Der skal lyde

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

Nordjysk Elhandel A/S

Nordjysk Elhandel A/S Dagens program Kort præsentation af Nordjysk Elhandel A/S (herefter NE A/S) Baggrund for NE A/S samarbejde med Vindenergi Danmark Uheldige karakteristika for vind Udfordringer for NE A/S ved prissikringer

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2012

Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2012 Attraktive vindmøller og solanlæg til salg 2012 Opdateret 10/12 2012 Vi har en række attraktive vindmølle- og solprojekter og andele i vindmølleprojekter til salg, til meget attraktive afkast. Alle projekterne

Læs mere

Gas og el det perfekte mix

Gas og el det perfekte mix Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Pensionsopsparingen. Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej. og Ja. DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013

Pensionsopsparingen. Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej. og Ja. DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013 1 Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej og Ja DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013 Anders Grosen Aarhus Universitet 2 Et robust dansk pensionssystem? Ja - Overordnet et robust dansk

Læs mere

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program Energi og Økonomi Kursusgang Poul Alberg Østergaard 1 Dagens program Introduktion til økonomisk analyse med Renter Renters rente Tidsprioritering Tilbagediskontering intern rente Nutidsværdi Annuitet Tilbagebetalingstid

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015

FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015 FairWind Offshore Wind Denmark 7/5-2015 AGENDA KORT PRÆSENTATION AF FAIRWIND SAMMENLIGNINGSANALYSER UDFORDRINGERNE REDUKTION AF LCOE I 2020 GENNEM SPØRGSMÅL KORT PRÆSENTATION AF FAIRWIND OFFSHORE WIND

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Desertec forventer at kunne levere en stor del af strømmen til mellemøsten og Nordafrika og 15% af EU s samlede energiforbrug i 2050.

Desertec forventer at kunne levere en stor del af strømmen til mellemøsten og Nordafrika og 15% af EU s samlede energiforbrug i 2050. 6. november 2009 J.nr. Ref. FMA + JEW Side 1/6 Sol i Sahara potentialer. Indledning Fra forskelligt hold forventes det, at energi fra solen i fremtiden vil kunne komme til at spille en væsentlig rolle

Læs mere