Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0"

Transkript

1 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf / Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig gevinst på kr. til de rigeste, mens de fattigste får en gennemsnitlig gevinst på 800 kr., når sfinansieringen ikke medregnes. Også relativt får de rigeste den største gevinst. Samlet får knap 9 pct. et tab fra skattepakken, og medregnes sskatterne, får knap 1/3 et tab fra skattepakken. I det følgende er fordelingseffekterne af den aftalte Forårspakke 2.0 beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne, er den resterende finansiering, der påhviler slivet, også forsøgt fordelt på husholdningerne vha. en række antagelser om gennemslagseffekt på aktiekurser, lønninger og priser. Følgende elementer, der direkte påhviler husholdningerne, indgår i fordelingsberegningerne: Tabel 1. Elementer, der direkte påvirker husholdningerne, og som indgår i fordelingsberegningerne, tabt provenu 2019, 2009-priser. Regeringen AE Mia. kr. 1. Mellem- og topskat -11,7-12,3 2. Bundskat* -13,7-13,3 3. Grøn check -3,4-3,3 4. Pensionstillæg -1,0-1,0 Skattelettelser i alt -29,8-29,9 5. Lavere værdi af fradrag 3,2 3,3 6. Rentefradrag og ejd. skattestop 0,6 0,7 7. Pensioner 1,1 1,1 8. Frynsegoder 1,3 1,3 9. Afgifter 3,5 3,5 10. Fastholdelse af beløbsgrænser* 5,0 4,5 11. Skatteplanlægning 1,6 1,6 12. Skattekompensationsordning -0,7-0,4 i alt 15,6 15,6 I alt -14,2-14,3 Anm.: Provenuer ved omlægninger i indkomstskattesystemet er ikke helt ens i AEs og regeringens beregninger. Det kan bl.a. skyldes fremskrivningsmetoden. AEs beregninger er baseret på 2006-data. * Øget tilskud til friplads i daginstitutioner er taget med i regeringens provenuskøn men er af tekniske årsager ikke indbygget i AEs beregninger.

2 2 ** I AEs fordelingsberegninger er personfradrag, maks. grænse for beskæftigelsesfradrag og topskattegrænsen fastholdt nominelt. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Aftale om forårspakke 2.0. De enkelte elementer i ovenstående tabel er gennemgået nedenfor. 1. Mellem- og topskat a. Mellemskatten afskaffes. b. Topskattegrænsen forhøjes med kr. c. Bundgrænse på kr. for positiv kapitalindkomst i topskatten. d. Reduktion af aktieindkomstbeskatningen. 2. Bundskat a. Bundskat nedsættes med 1,5 pct. point og loft følger med. b. Økonomisk friplads i daginstitutioner er af tekniske årsager ikke taget med i fordelingsberegningerne. Det tabte provenu indgår i regeringens provenuskøn. 3. Grøn check a. Grøn check fremskrevet til Den grønne check afhænger af indkomst og antal børn. Børnenes grønne check er betinget af moderens indkomst. 4. Pensionstillæg hæves med kr. 5. Lavere værdi af fradrag a. Ligningsmæssige fradrag udgår af sundhedsskatten og reduceres derfor fra 33 pct. til 25 pct. b. Beskæftigelsesfradraget hæves, så værdien ikke reduceres. c. Fradrag for dagplejere og befordringsfradrag for lavtlønnede fastholdes. d. Bundgrænse for gaver til velgørende foreninger ophæves. 6. Rentefradrag og ejendomsværdiskattestop a. Renteudgifter over kr. pr. person kan ikke længere trækkes fra i sundhedsskatten. Grænsen fremskrevet til 2019 med satsregulering. b. Ejendomsværdiskattestoppet fortsætter til Pensioner a. Loft på indbetalinger til ratepensionsordninger på kr. b. Udligningsskat på større pensionsudbetalinger. 8. Frynsegoder a. Fjernelse af skattefordel for medarbejderobligationer og - aktier, multimediebeskatning mv. Fordelt efter gennemsnitlig

3 3 andel af løn, der gives som frynsegode på baggrund af Statusrapport om Frynsegoder. 9. Afgifter a. 3,5 mia. kr. af de øgede afgifter er fordelt på husholdningerne. Provenuet er baseret på skøn. 10. Nominel fastholdelse af beløbsgrænser a. Beløbsgrænser fastholdes nominelt fra 2009 til Dette reducerer personfradrag, beskæftigelsesfradraget og topskattesatsen i AEs fordelingsberegninger. 11. Mindre skatteplanlægning. Er fordelt efter skattebetalingen. 12. Skattekompensationsordning. Tabel 2., der påhviler slivet, som er medtaget i fordelingsberegningerne, 2019, 2009-priser Provenu mia. kr. 11. Generel sstøtte 4,1 12. Klima og miljø 6,9 13. Levering af fast ejendom 0,9 14. Ejendomsadministration 0,2 15. Rejsebureau 0,2 I alt 12,3 Anm.: Provenuer er fordelt som beskrevet nedenfor. Kilde: AE på baggrund af Aftale om forårspakke 2.0 De enkelte elementer i ovenstående tabel er gennemgået nedenfor. 13. Generel sstøtte a. Elementerne er angivet i Aftale om forårspakke 2.0. b. 12,5 pct. fordeles via husholdningernes disponible indkomst ud fra en antagelse om, at en del af den øgede sskat slår ud i højere priser. c. Ud af de resterende 87,5 pct. antages det, at 24 pct. går via udlandet, mens 2/3 af det resterende fordeles på husholdningerne via aktiekurser, og den resterende 1/3 fordeles via bruttoindkomst. d. Dette giver følgende samlede fordeling på husholdninger: i. 12,5 pct. fordeles via disponibel indkomst. ii. 44,3 pct. fordeles via aktiekurser korrigeret for lempelsen af aktieindkomstbeskatningen. iii. 22,2 pct. fordeles via bruttoindkomst.

4 4 iv. 21,0 pct. går til udlandet og fordeles ikke på husholdninger. 14. CO 2 -kvoter, klima, miljø, energiafgifter, transport a. De 700 mio. kr., der vedrører fjernvarme, fordeles på husholdninger via disponibel indkomst. b. Det resterende fordeles på husholdninger som pkt Levering af fast ejendom a. Er fordelt på boligejere efter størrelsen af deres ejendomsaktiver. 16. Ejendomsadministration a. Er fordelt på lejere efter størrelsen af deres disponible indkomst. 17. Rejsebureau a. Fordeles på husholdninger via disponibel indkomst. Nedenfor er fordelingseffekterne givet ovenstående antagelser illustreret. Fordelingen af skattelettelserne i indkomstskattesystemet er regnet på baggrund af indkomstoplysninger i lovmodellen. Fordelingen af pensionsbeskatning, frynsegoder og øgede afgifter på husholdninger er baseret på skøn og derfor behæftet med nogen usikkerhed. Fordelingen af skatter, der påhviler slivet, er baseret på en række antagelser og er derfor behæftet med stor usikkerhed. I det omfang de øgede sskatter slår ud i øget produktivitet eller bliver overvæltet på udlandet i højere eller mindre grad, end det er antaget (via priser eller udenlandsk ejerskab af aktier), vil de nedenstående beregninger overvurdere eller undervurdere belastningen på husholdningerne. Samlet set regnes der på en nettoskattelettelse på 2 mia. kr. Det matcher stort set underfinansieringen af Forårspakke 2.0, som er på 1,9 mia. kr. i Derudover er der en del af finansieringen, der påhviler slivet, som forudsættes rammer udlandet, hvorfor den samlede nettoskattelettelse i fordelingsberegningerne er på omkring 4,5 mia. kr.

5 5 Fordelingseffekter, husstandsækvivalerede deciler Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået. Af tabel 3 fremgår det, at mens de ti procent fattigste får 800 kr. i skattelettelse, når sfinansieringen ikke medregnes, så får de ti procent rigeste over kr. i skattelettelse. Af tabellen fremgår det også, at omkring halvdelen af den voksne befolkning får en gevinst på omkring kr., hvilket er 1/9 af gevinsten for de ti procent rigeste. Medregnes sfinansieringen, så får de ti procent fattigste et tab på 500 kr., mens alle andre får en gevinst. Det skyldes, at der samlet regnes på en nettoskattelettelse på to mia. kr., og at en del af sfinansieringen antages at blive betalt af udlandet og derfor ikke indgår i fordelingsberegningerne. Tabel 3. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivalerede deciler, Decil Lettelse 1 2,8-1,9 0,8-1,4-0,5 2 3,9-2,2 1,7-1,2 0,5 3 4,4-2,6 1,8-1,4 0,4 4 5,2-3,4 1,9-1,6 0,3 5 6,3-4,1 2,2-1,9 0,3 6 7,5-4,8 2,7-2,0 0,7 7 9,4-5,6 3,7-2,4 1,4 8 11,8-6,4 5,5-2,8 2,7 9 15,3-7,6 7,7-3,5 4, ,2-11,9 18,3-11,7 6,5 Middel 9,7-5,1 4,6-3,0 1,6 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Måler man gevinsten i forhold til disponibel indkomst, så får de ti procent rigeste en gevinst, der er 4 gange større end de ti procent fattigste. I gennemsnit får de 60 procent af befolkningen med lavest indkomst en gevinst svarende til mellem 1,1-1,3 pct. af deres disponible indkomst, mens de rigeste ti procent får den største relative gevinst på 4,1 procent af deres disponible indkomst. Også når sfinansieringen medregnes, får de rigeste den største relative gevinst. Dette er vist i tabel 4.

6 6 Tabel 4. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivalerede deciler, pct. af disponibel indkomst Decil Lettelse Pct. 1 3,3-2,3 1,0-1,6-0,6 2 3,0-1,7 1,3-0,9 0,4 3 2,9-1,7 1,2-0,9 0,3 4 3,1-2,0 1,1-0,9 0,1 5 3,3-2,1 1,1-1,0 0,2 6 3,6-2,3 1,3-1,0 0,3 7 4,0-2,4 1,6-1,0 0,6 8 4,5-2,4 2,1-1,1 1,0 9 5,1-2,5 2,6-1,2 1,4 10 6,7-2,7 4,1-2,6 1,5 Middel 4,4-2,3 2,1-1,4 0,8 Ovenstående dækker over en vis spredning inden for hver decil. I tabel 5 er andelen af tabere inden for hver decil illustreret. Af tabellen fremgår det, at knap ni procent samlet får et tab fra skattepakken. Medregnes sfinansieringen får knap 1/3 et tab. Den største gruppe af tabere findes i første decil, hvor omkring 1/5 får et tab, når sfinansieringen ikke medregnes, og knap halvdelen får et tab, når sfinansieringen medregnes. Tabel 5. Andel tabere, husstandsækvivalerede deciler, Decil Tabere ekskl. Tabere inkl. 1 19,2 48,8 2 7,9 29,3 3 8,0 31,8 4 9,9 38,8 5 10,2 39,6 6 8,7 36,1 7 7,8 33,3 8 5,8 26,6 9 4,8 23,2 10 5,3 21,1 Middel 8,8 32,9 Fordelingseffekter, husstandsækvivaleret, a-kasser Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået for a-kasser. De a-kasser, der får de laveste gevinster, er 3F og FOA, hvor den gennemsnitlige gevinst er omkring kr. Den største gevinst får akademikernes medlemmer, hvor den gennemsnitlige gevinst er kr. Medregnes sfinansieringen, så får 3Fs og FOAs medlemmer en gennemsnitlig

7 7 gevinst på under, mens akademikerne får en gennemsnitlig gevinst på knap kr. Dette er vist i tabel 6. Tabel 6. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a- kasser, A-kasse Lettelse HK 9,9-5,6 4,3-2,3 2,0 3F 7,6-5,0 2,6-1,7 0,9 FOA 7,5-4,8 2,7-1,9 0,8 Metal 9,5-5,8 3,7-1,9 1,8 TIB 8,4-5,3 3,1-1,9 1,3 Rest LO 9,3-5,7 3,7-2,0 1,7 FTF 12,0-6,4 5,7-3,0 2,7 Akademikere 18,4-8,4 10,0-4,1 5,9 Lederne 15,9-8,1 7,9-3,0 4,9 Udf. hov.org. 10,4-5,7 4,7-2,4 2,3 Selvstændige 11,5-6,9 4,6-4,3 0,4 Ej forsikret 8,3-3,9 4,4-3,4 1,0 Middel 9,7-5,1 4,6-3,0 1,6 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Også relativt får medlemmerne af Akademikerne den største gevinst af skattepakken. Mens de får en gennemsnitlig gevinst på 3,5 pct. af deres disponible indkomst, så får 3Fs og FOAs medlemmer en gennemsnitlig gevinst på 1,2 pct. af deres disponible indkomst. Medregnes sfinansieringen, så får 3Fs og FOAs medlemmer en gevinst på 0,4 pct., mens Akademikerne får en gennemsnitlig gevinst på 2 pct. Dette er vist i tabel 7. Tabel 7. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, a- kasser, pct. af disponibel indkomst A-kasse Lettelse Pct. HK 4,2-2,4 1,8-1,0 0,8 3F 3,6-2,3 1,2-0,8 0,4 FOA 3,4-2,2 1,2-0,9 0,4 Metal 4,1-2,5 1,6-0,8 0,8 TIB 3,8-2,4 1,4-0,8 0,6 Rest LO 4,1-2,5 1,6-0,9 0,7 FTF 4,7-2,5 2,2-1,2 1,0 Akademikere 6,4-2,9 3,5-1,4 2,0 Lederne 5,7-2,9 2,8-1,1 1,7 Udf. hov.org. 4,5-2,5 2,0-1,0 1,0 Selvstændige 4,6-2,8 1,9-1,7 0,2 Ej forsikret 4,3-2,0 2,3-1,8 0,5 Middel 4,4-2,3 2,1-1,4 0,8

8 8 I tabel 8 er andelen af tabere inden for hver a-kasse vist. Mens omkring 1/8 i LOs a-kasser får et tab fra skattepakken, så får omkring 1/12 af Akademikerne og Lederne et nettotab. Medregnes sfinansieringen, får næsten halvdelen af 3Fs og FOAs medlemmer et nettotab fra skattepakken. Tabel 8. Andel tabere, husstandsækvivaleret, a-kasser, A-kasse Tabere ekskl. Tabere inkl. HK 11,1 39,6 3F 13,3 47,0 FOA 12,6 46,5 Metal 10,7 41,3 TIB 10,5 43,6 Rest LO 12,4 41,0 FTF 10,3 36,1 Akademikere 7,3 23,4 Lederne 7,6 25,5 Udf. hovedorg. 11,9 39,4 Selvstændige 16,5 49,0 Ej forsikret 5,6 25,2 I alt 8,8 32,9 Fordelingseffekter, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe Nedenfor er fordelingseffekterne på husstandsækvivaleret niveau gennemgået fordelt på socioøkonomisk gruppe. Den største gevinst fra skattepakken går til toplederne, som i gennemsnit får en gevinst på næsten kr., mens en almindelig lønmodtager får omkring kr. i gevinst. Kontanthjælpsmodtagere og ledige får en gevinst, der er noget mindre. Medregnes sfinansieringen bliver gevinsten mindre for alle grupper, og selvstændige, pensionister og andre uden for arbejdsmarkedet får et gennemsnitligt tab på mellem kr. For pensionisterne er der dog kun en mindre gruppe på knap 20 procent der får et tab fra skattepakken. Tabet for denne gruppe er dog større end gevinsten for de sidste 80 pct. af pensionisterne, hvorfor alle pensionister set under et får et gennemsnitligt tab. De pensionister, der oplever et samlet tab er typisk dem med størst indkomst som har høje aktieformuer.

9 9 Tabel 9. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, Socio Lettelse Gevinst inkl. Selvstændig eller medhjælper 12,0-6,3 5,7-5,9-0,1 Topleder 24,7-10,8 13,9-6,2 7,8 højeste niveau 17,0-7,9 9,2-4,9 4,2 mellemniveau 12,8-6,7 6,1-2,7 3,4 grundniveau 9,6-5,5 4,1-2,3 1,8 Ledig 6,0-4,0 2,0-1,6 0,4 Uddannelse 9,1-4,2 4,9-1,5 3,4 Efterløn 7,1-3,8 3,3-3,3 0,1 Kontanthjælp 3,2-2,2 1,0-0,7 0,3 Pensionist 5,7-2,5 3,2-3,4-0,2 Førtidspensionist 5,3-2,7 2,6-1,5 1,1 Andre uden for arbejdsstyrken 6,9-3,9 3,0-3,1-0,1 Middel 9,7-5,1 4,6-3,0 1,6 Anm.: Som tabel 3 I tabel 10 er fordelingseffekterne illustreret målt i forhold til disponibel indkomst. Tabel 10. Fordelingseffekter af skatteomlægning, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe, pct. af disponibel indkomst Socio Lettelse Gevinst inkl. Pct. Selvstændig eller medhjælper 5,3-2,7 2,5-2,6-0,1 Topleder 6,8-3,0 3,8-1,7 2,1 højeste niveau 6,0-2,8 3,2-1,7 1,5 mellemniveau 5,0-2,6 2,4-1,0 1,3 grundniveau 4,3-2,5 1,9-1,0 0,8 Ledig 3,5-2,3 1,2-1,0 0,2 Uddannelse 6,6-3,1 3,6-1,1 2,5 Efterløn 3,1-1,7 1,5-1,4 0,0 Kontanthjælp 2,8-1,9 0,9-0,6 0,3 Pensionist 3,1-1,4 1,8-1,9-0,1 Førtidspensionist 2,8-1,4 1,4-0,8 0,6 Andre uden for arbejdsstyrken 4,3-2,5 1,9-1,9-0,0 Middel 4,4-2,3 2,1-1,4 0,8

10 10 I tabel 11 er andelen af tabere inden for hver socioøkonomisk gruppe vist. Af tabellen fremgår det bl.a., at omkring halvdelen af de ledige og kontanthjælpsmodtagerne vil få et nettotab fra skatteomlægningen, når sfinansieringen medregnes. Tabel 11. Andel tabere, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe Decil Tabere ekskl. Tabere inkl. Selvstændig eller medhjælper 14,2 45,6 Topleder 7,0 18,2 højeste niveau 7,6 23,4 mellemniveau 9,7 32,4 grundniveau 11,1 38,0 Ledig 16,5 51,8 Uddannelse 20,4 40,8 Efterløn 3,4 43,8 Kontanthjælp 16,9 49,7 Pensionist 0,6 19,9 Førtidspensionist 2,6 16,8 Andre uden for arbejdsstyrken 16,6 45,3 Middel 8,8 32,9

11 11 Fordelingseffekter, personniveau deciler Hvis man ikke tager højde for effekten på hele n, men i stedet kun ser på den personlige gevinst, fås nedenstående fordeling. En del af finansieringen (afgifter og en del af finansieringen der påhviler slivet) er fordelt på husholdningerne efter ns samlede indkomst. Ved overgangen til personniveau giver dette i sig selv anledning til omfordelingseffekter. F.eks. vil en person med meget lav indkomst, som er gift med en person med høj indkomst, befinde sig i en lav decil, selvom personen ligger i en højere indkomstdecil, når der tages højde for ns samlede indkomster. Derved vil personens relative andel i finansieringen være høj, da ns indkomst er høj, mens den personlige indkomst er lav. Af tabel 12 fremgår det, at de 70 pct. med lavest indkomst enten får et tab eller en gevinst under 100 kr., når sfinansieringen medregnes. Uden sfinansieringen får de ti procent fattigste en gevinst på omkring 500 kr., mens de ti procent rigeste får en gevinst på kr. Tabel 12. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau deciler, kr. Decil Lettelse 1 2,0-1,5 0,5-1,0-0,5 2 2,9-1,8 1,1-1,0 0,0 3 3,4-2,1 1,3-1,2 0,1 4 3,8-2,3 1,4-1,3 0,1 5 4,2-2,8 1,4-1,5-0,1 6 4,8-3,4 1,4-1,7-0,3 7 5,6-4,0 1,6-1,9-0,3 8 8,0-4,9 3,1-2,2 1,0 9 12,8-6,7 6,1-2,8 3, ,4-11,9 16,4-8,4 8,0 Middel 7,6-4,1 3,4-2,3 1,1 Anm.: Som tabel 3 Måles gevinsten i forhold til disponibel indkomst, så får de ti procent fattigste et tab på 1,2 procent, mens de ti procent rigeste får en gevinst på 1,9 procent decil får et tab eller en gevinst meget tæt på nul pct.

12 12 Tabel 13. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau deciler, pct. af disponibel indkomst Decil Lettelse Pct. 1 4,4-3,3 1,0-2,2-1,2 2 2,8-1,8 1,0-1,0 0,0 3 2,7-1,6 1,0-0,9 0,1 4 2,5-1,6 1,0-0,9 0,1 5 2,5-1,7 0,8-0,9-0,1 6 2,5-1,8 0,7-0,9-0,1 7 2,6-1,9 0,7-0,9-0,1 8 3,3-2,0 1,3-0,9 0,4 9 4,6-2,4 2,2-1,0 1,2 10 6,6-2,8 3,8-1,9 1,9 Middel 3,9-2,1 1,8-1,2 0,6 Af tabel 14 ses det, at omkring ¼ af første decil får et samlet tab fra skattereformen. Medregnes sfinansieringen, så er det næsten 2/3 af de ti procent fattigste, der får et tab. Samlet får 10 procent af befolkningen et tab, og medregnes sfinansieringen, stiger dette til knap 40 procent. Tabel 14. Andel tabere, personniveau deciler, Decil Tabere ekskl. Tabere inkl. 1 24,5 63,6 2 7,8 37,5 3 6,1 35,1 4 5,8 35,0 5 8,1 40,1 6 12,0 42,9 7 13,3 43,7 8 10,8 36,1 9 6,7 22,8 10 5,9 19,4 Middel 10,1 37,6

13 13 Fordelingseffekter, personniveau, a-kasser Nedenfor er fordelingseffekterne på personniveau gennemgået for a-kasser. Tabel 15. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser, A-kasse Lettelse HK 6,8-4,4 2,4-1,7 0,7 3F 6,0-4,2 1,8-1,4 0,4 FOA 4,9-3,5 1,4-1,3 0,0 Metal 8,4-5,2 3,2-1,8 1,4 TIB 6,5-4,4 2,1-1,6 0,4 Rest LO 7,9-5,0 2,9-1,7 1,3 FTF 9,2-5,3 3,9-2,3 1,6 Akademikere 18,4-8,4 10,0-3,6 6,4 Lederne 17,2-8,3 8,8-3,0 5,9 Udf. hov.org. 8,5-4,9 3,6-1,9 1,7 Selvstændige 10,4-6,4 4,0-3,8 0,2 Ej forsikret 5,7-2,8 2,9-2,4 0,5 Middel 7,6-4,1 3,4-2,3 1,1 Anm.: Kun personer over 18 år. Forudsætninger er beskrevet ovenfor. Tabel 16. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, a-kasser, pct. af disponibel indkomst A-kasse Lettelse Pct. HK 3,3-2,1 1,2-0,8 0,4 3F 3,1-2,1 0,9-0,7 0,2 FOA 2,6-1,9 0,7-0,7 0,0 Metal 3,6-2,3 1,4-0,8 0,6 TIB 3,1-2,1 1,0-0,8 0,2 Rest LO 3,6-2,2 1,3-0,8 0,6 FTF 3,9-2,2 1,7-1,0 0,7 Akademikere 6,1-2,8 3,3-1,2 2,1 Lederne 5,9-2,8 3,0-1,0 2,0 Udf. hov.org. 3,9-2,3 1,7-0,9 0,8 Selvstændige 4,6-2,8 1,8-1,7 0,1 Ej forsikret 3,6-1,8 1,8-1,5 0,3 Middel 3,9-2,1 1,8-1,2 0,6

14 14 Tabel 17. Andel tabere, personniveau, a-kasser, A-kasse Tabere ekskl. Tabere inkl. HK 13,3 49,7 3F 14,2 52,3 FOA 10,6 50,2 Metal 12,6 45,8 TIB 13,3 50,2 Rest LO 14,1 42,5 FTF 10,9 39,7 Akademikere 8,7 25,6 Lederne 8,7 25,1 Udf. hovedorg. 12,1 40,5 Selvstændige 17,2 50,3 Ej forsikret 7,4 31,1 I alt 10,1 37,6 Fordelingseffekter, personniveau, socioøkonomisk gruppe Nedenfor er fordelingseffekterne på personniveau gennemgået fordelt på socioøkonomisk gruppe. Tabel 18. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe, Socio Lettelse Gevinst inkl. Selvstændig eller medhjælper 11,4-5,9 5,5-6,2-0,7 Topleder 29,1-12,1 17,0-5,1 11,9 højeste niveau 16,1-7,6 8,6-3,3 5,2 mellemniveau 10,7-5,9 4,9-2,2 2,7 grundniveau 6,7-4,2 2,5-1,8 0,7 Ledig 3,9-2,9 1,1-1,2-0,2 Uddannelse 1,5-1,3 0,3-0,7-0,4 Efterløn 4,2-2,7 1,5-2,4-0,8 Kontanthjælp 2,4-1,7 0,7-0,5 0,2 Pensionist 4,6-2,1 2,5-2,6-0,1 Førtidspensionist 3,6-1,8 1,8-1,2 0,6 Andre uden for arbejdsstyrken 3,5-2,3 1,2-1,2 0,0 Middel 7,6-4,1 3,4-2,3 1,1 Anm.: Som tabel 3

15 15 I tabel 19 er fordelingseffekterne illustreret målt i forhold til disponibel indkomst. Tabel 19. Fordelingseffekter af skatteomlægning, personniveau, socioøkonomisk gruppe, pct. af disponibel indkomst Socio Lettelse Gevinst inkl. Pct. Selvstændig eller medhjælper 5,5-2,9 2,7-3,0-0,4 Topleder 7,0-2,9 4,1-1,2 2,9 højeste niveau 5,6-2,6 3,0-1,2 1,8 mellemniveau 4,4-2,4 2,0-0,9 1,1 grundniveau 3,4-2,1 1,3-0,9 0,3 Ledig 2,6-1,9 0,7-0,8-0,1 Uddannelse 2,6-2,2 0,5-1,1-0,7 Efterløn 2,5-1,6 0,9-1,4-0,5 Kontanthjælp 2,1-1,5 0,6-0,5 0,1 Pensionist 3,0-1,3 1,6-1,7-0,1 Førtidspensionist 2,3-1,2 1,2-0,8 0,4 Andre uden for arbejdsstyrken 3,2-2,1 1,1-1,1 0,0 Middel 3,9-2,1 1,8-1,2 0,6 I tabel 20 er andelen af tabere inden for hver socioøkonomisk gruppe vist. Tabel 20. Andel tabere, husstandsækvivaleret, socioøkonomisk gruppe Decil Tabere ekskl. Tabere inkl. Selvstændig eller medhjælper 14,3 45,5 Topleder 7,0 16,0 højeste niveau 8,7 24,9 mellemniveau 10,9 36,7 grundniveau 13,4 45,1 Ledig 15,6 55,4 Uddannelse 32,4 71,5 Efterløn 6,1 62,7 Kontanthjælp 11,8 34,9 Pensionist 1,4 21,3 Førtidspensionist 2,9 17,2 Andre uden for arbejdsstyrken 12,8 47,3 Middel 10,1 37,6

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker

Skattereformen er skæv og økonomisk usikker Skattereformen er skæv og økonomisk usikker På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Lavere skat på arbejde skal være retfærdig og finansieret

Lavere skat på arbejde skal være retfærdig og finansieret /DYHUHVNDWSnDUEHMGHVNDOY UHUHWI UGLJRJ ILQDQVLHUHW .RORIRQ Titel: Undertitel: Udgivelsesdato: December 2008 Version: Redaktion/forfatter: Udgivet af: LO-sagsnr.: 08-185 Gengivelse er tilladt med tydelig

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere