"Inklusion i teori og praksis". Pædagoger i dagtilbud i Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""Inklusion i teori og praksis". Pædagoger i dagtilbud i Randers Kommune"

Transkript

1 "Inklusion i teori og praksis". Pædagoger i dagtilbud i Randers Kommune Resultater & opmærksomhedspunkter Håkon Grunnet, hagr@via.dk

2 Undersøgelse/ evaluering af kompetenceudviklingsforløb Opgaven: evaluering af: kompetenceudviklingsforløb (kursus) for pædagoger i dagtilbud, Inklusion teori og praksis Evalueringsgenstanden : Kurset gennemføres i efteråret og vinteren 2013/ 14 for 10 hold med i alt ca. 275 deltagere. Kurset består af kursusdage med undervisning, eksperimenter/ øvelser hjemme på egen institution samt efterfølgende opsamling på kurset. Kurset er et såkaldt fagspecifikt kursus af samlet set 1 uges varighed. Undersøgelsens karakter, design, metode: Undersøgelse af mindre omfang, 3 ens web-baserede spørgeskemaundersøgelser, rettet mod de deltagende pædagoger på kurserne dvs. mindre & kvantitativ undersøgelse.

3 Undersøgelse/ evaluering af kompetenceudviklingsforløb - II Fokus: Medarbejderes/ pædagogernes oplevelse Udbytte og vurdering kurset Bredere af inklusionsindsatsen i Randers Kommune Spørgsmål samlet i 4 temaer: Børneperspektiver inklusion i børnehøjde Medarbejderperspektivet inklusion set fra dit eget/ dine kollegers perspektiv Ledelse og organisering af inklusionsarbejdet på din institution, og Inklusion og forældrene

4 VIA-nr. Kurser & surveys. Tidspunkter, udsendelser Randers Kommune kursus nr Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema Udsendt 1. gang Rykker Udsendt 2. gang Rykker Udsendt 3. gang 19. og 20. aug og 24. sept jan 19.aug 20.aug 30.jan 5.feb 20. april Medio maj Rykker og 22. aug og 26. sept jan. 21. aug. 22 & 26 aug 30. jan 5.feb 21.april Medio maj og 27. aug.+30.sept og 1. okt jan. 26.aug 27.aug 2. sept. 4.sept 30.jan 5.feb 22. april Medio maj og 29. aug. + 2.og 3. okt jan. 27.aug 2.sept 4.sept 30.jan 5.feb 23. april Medio maj og 3. sept og 8. okt jan. 29.aug 4.sept 30.jan 5.feb 27.april Medio maj og 22. okt og 26. nov jan. 20. okt. 25. & jan 5.feb 28. april Medio maj og 24. okt og 28. nov jan. 22.okt jan 5.feb 29. april Medio maj 28. og 29. okt og 3. dec jan jan 5.feb 30. april Medio maj 30. og 31. okt og 5. dec feb feb 6 feb 3. maj Medio maj 4. og 5. nov og 10. dec feb & nov 4. feb 6 feb 4. maj Medio maj

5 Besvarelser gennemførselsprocenter Første runde. Alle 10 hold (A): 71 % - 97%. Gns. = 78,4 % 217 har besvaret N = 277 Anden runde. Alle 10 hold (B): 50 % - 86 %. Gns. = 65 % 177 har besvaret N = 272 Tredje runde. Alle 10 hold (C): 66,1 % (samlet) 179 har besvaret N = 271

6

7

8

9

10 Tekstboks alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 1. Ressourcer (manglende). Går ud over fagligheden 1. For at få en optimal inklusionsprocess og tilgang, synes jeg, at det er vigtigt at have et tættere pædagogiske samarbejde for, vi som institution, STADIGVÆK har brug for pædagogisksparring, og hvis VI skal arbejde med INKLUSIONTANKE, er det vigtigt for mig, at vi alle inklusiv ledelse skal være aktive deltagende i fælleskabet "institution". 2. inklusionsarbejdets kvalitet er afhængig af belægningsgraden og de faglige ressourcer der er tilstede i institutionen! Dette betyder at der i perioder kan opleves et bedre inkluderende miljø end andre perioder! 3. Inklusion handler meget om viden, personalets kompetencer, organiseringen af arbejdet samt evne til samarbejdet i institutionen samt med forældrene. herunder har det også meget stor betydning, at der er ressourcer til at udføre arbejdet. 4. Nedskærringer, og dårlige normeringer gør det svært at kunne at lave et fyldestgørende 5. At være på kursus og vide det er vores ledere der er tovholdere på inklusion projekterne, og at de ikke får uddannelsen som deres pædagoger er meget problematisk, når man ved andre kommuner sender hele personalet på kursus. 6. Jeg mener, at hvis inklusion skal lykkes helt, mangler vi personale. Det er ofte det der spænder ben for at vi kan arbejde i mindre grupper, som bla. vida projektet viser er en god praksis for læring, vejledt leg og inklusion. Ligeledes er det at være på pletten, som Bjørg Kjær beskriver i hendes bog, "Inkluderende Pædagogik", ikke muligt i de tider på dagen hvor det er ren pasning, i kraft af for lidt personale. Når det så er sagt, oplever jeg, at vi gør, det vi kan, med de vilkår vi har og at inklusion i høj grad implementeret i vores pædagogiske arbejde.

11 Tekstboks alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. Ikke noget nyt. Eller: vi er og var i gang 1. Inklusionsarbejdet er ikke nyt for os. At inklusionsarbejdet kan lykkes forudsætter at man som pædagog kan reflektere over egen praksis og handlemåder. Dette har vi udviklet en procedure for og det er befordrende for arbejdet med inklusion. 2. I vores institution har vi deltaget i VIDA plus. Dette har sat nogle faglige standarder i forhold til vores pædagogiske indsats med forældreinddragelse. 3. Synes vi er godt igang, men der er lang vej i nu. vi har bare brug for noget arbejdsro og ind i mellem flere resoucerser 4. Vi har altid arbejdet inkluderende ( eller det, det nu har heddet gennem tiderne Vi er efter vida, blevet bedre til at bruge skemaer til dokumentation, og er i en proces omkring det.jeg selv og flere af mine kollegaer, synes det er spændende udfordring. At inklusion af børn i daglig dagen og de tiltag, reflektioner, planlægning og kollega medinddragelse medføre, kan jeg kun meddele, at vi mangler sparringsstid og nogle dage også hænder til at fastholde det planlagte her i inst.

12 Tekstboks alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 3. Vi er optaget af inklusion. Gode hensigter 1. Vi skal inddrage forældrene mere i inclusionsarbejdet og blive bedre til at informere dem. Vi skal blive bedre til at sætte vores inclusionsarbejde i system. 2. Jeg mener klart, at inklusionsarbejdet allerede er en integreret del af vores nuværende arbejde i vuggestuen.dog tænker jeg, at vi mangler vores pædagogiske leder meget i det daglige arbejde til sparring og udvikling, selvom hun forsøger alt, hvad hun formår at give os den nødvendige pædagogiske ledelse. Hvis inklusionstanken skal blive helt optimalt udviklet, ser jeg det som en kæmpe mangel at ledelsen idag er delt i forskellige afdelinger og ikke kan følge det tætte, daglige arbejde. 3. Jeg synes, vi gør rigtig meget ift inklusion, tilrettelægger det pædagogiske arbejde med øje for inklusion. Det er bare ikke bevidstgjort, beskrevet og systematisk endnu. Nogle af besvarelserne vil derfor mere være et udtryk for manglende systematisering end at vi ikke gør det, der bliver spurgt til. 4. Vi er på vej, men mangler især, at arbejde målrettet med at inddrage forældrene aktivt i inklusionsarbejdet. 5. håber virkelig at dette kursus vil være med til at løfte kvaliteten i vores dagtilbud 6. Vi arbejder nu stærkt ift. at få inklusionstanken ind i hverdagen. Vi er påbegyndt med stort fokus på læringsrummet. Det er meget spændende og lærerigt at komme på kursus og derefter hjem i praksis og eksperimentere. ift. inklusion i vores institutione særligt på egen stue arbejdes der hele dagen organiseret - i grupper og det tror vi skaber inklusion. Vi som medarbejdere efterspørger et reflekterings rum så vi sammen kan dele ny viden. 7. Det ikke fordi vi ikke laver inklutionsarbejde det er bare ikke systematiseret. vi gøre det meget på stueplan, ikke organisatorisk. Det har heller ikke været let i en tid med meget omstrukturering. 8. Vi er godt på vej, men er der ikke helt endnu. vi øver os og øver os og bliver selvfølgelig også bedre. Det vil tage tid, lige pludselig at skulle tænke alle børn også dem med særlige udfordringer ind i den almindelig dagligdag i en almindelig institution, UDEN tilførte ressourcer...

13 Tekstboks alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 5: Andet 1. Vi har over længere tid arbejdet med at få alle børn til at være en del af fællesskabet, og ikke kun på "tålt ophold". Vi synes vi lykkedes rigtig godt hermed, så derfor er det svært pt. at sige om netop inklusionskurset hjælper yderligere, hvilket vi selvfølgelig håber det gør på sigt. 2. der er for mange gamle pædagoger og medhjælpere, der har været mange år i institutionerne, som ikke vil lave om på praksis. 3. især medhjælperne som mener at de ikke skal lave flere praktiske opgaver end pædagogerne. men hvor bruger vi ressourcerne på at tørre borde af, feje gulve, rydde op eller skal pædagogen prioritere sin tid ved børnene, hvilkt hun ikke kan da medhjælperen ikke vil lave flere af praktiske ting end pædagogen 4. I vores institution har vi deltaget i VIDA plus. Dette har sat nogle faglige standarder i forhold til vores pædagogiske indsats med forældreinddragelse.

14 Tekstboks alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 1. Besvarelser, der peger på ressourcer (manglende) og / eller faglighed 1. Jeg synes det ville være godt at prioritere, at alle pæd. kommer på kursus. Det giver ejerskab, indsigt og ny energi at være på kursus. Det er godt at være to afsted fra samme inst.på samme kursus, så man har en at dele med. Godt at have fokus på noget bestemt, men det kræver også ressourcer. For at kunne arbejde i små grupper, som jeg hører mange sige, at det er der tingene lykkedes, er vi på minimum af personale. 2. Det ville være godt på alle måder, hvis I ville prioritere uddannet personale hos børnene, og et rimeligt timetal pr barn. 3. mangler virkelig en pædagogiskleder der kan gå foran mht. at understøtte og facilitere i processen. Der mangler i høj grad rum til kollegial sparing/reflekterende teams. Oplever ikke at vi løfter i flok. 4. Vi tænker inklusion, og den pædagogiske praksis tilrettelægges derefter, men af og til er det vanskeligt at arbejde derefter pga. personalemangel. 5. Vi står uden pædagogisk leder, og derfor ikke lederindflydelse. Det har dog været en stor hjælp at være VIDA institution - inklusionsarbejdet var allerede en integreret del af det pædagogiske arbejde. Megen sygdom ved ressourcepædagog, har medført at børn med særlige behov ikke er blevet tilgodeset ud fra det behov de har for ekstra hjælp. 6. Vi er og har været i gennem en tid med omplaceringer og tid uden pædagogisk leder. Vores nye pædagogisk leder er star 7. VI har en ressurce pædagog i huset. men det fungere ikke ret godt. Tiden bliver brugt på computer arbejde og møder primært. Hun er meget lidt sammen med børnene nu. Ville mene/sige 20% på børnene og 80% på andet. Ville gerne have den gamle ordning igen.

15 Tekstboks alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. (Nye) Tiltag på institutionen. Barrierer og successer 1. Jeg syntes at på stuen, er vi godt på vej med at arbejde med inklusion. i hele huset, med pæd.leder har vi brug for at havde nogle flere faglige møder på tværs af et stort hus, hvor her er personale som ikke har været på kursus, men der har deltaget i aften møder i Randers Kommune 2. vi har lavet smitte model over vores inklusions projekter og er godt igang er startet med at alle ligger deres månedsplaner ud på f-drev så bliver det nemmere og kordinere både med børnehave og vuggestue når inklusionen er start i børnehave. 3. Når jeg besvarer med i nogen grad skyldes det at processen som er i gang formoder jeg vil medføre at flere af punkterne efter længere tid vil blive besvaret med i høj grad. 4. Det er et langt sejt træk der skal til, førend alle har forståelsen for at enkelte børn har nogle særlige rettigheder. 5. vi er på vej men er ikke i mål endnu. 6. Jeg synes, at vi er kommet godt i gang med at udvikle en systematisk refleksions kultur i vores hus og at mange af vores inklusions insatser har virket. 7. Forældre indragelse skal vi arbejde mere målrette med. 8. Jeg synes, at vi via inklusionskursus, har få nogle gode eksperimeter i gang, som har haft god virkning i vores pægd praksis.

16 Tekstboks alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. (Nye) Tiltag på institutionen. Barrierer og successer 1. I Unoden Mejlby har vi arbejdet med inklusion via medie - det har været helt fantastisk ift. at tage udgangspunkt i populærkulturen og på denne måde kunne skabe gode rammer til alle børn således har alle vores børn været akti deltagende i hvor hverdag - vi ønsker fortsat at arbejde med Medie og opfordre gerne randers kommune til at arbejde med børn og medier. mvh tina agergaard unoden 2. mangler virkelig en pædagogiskleder der kan gå foran mht. at understøtte og facilitere i processen. Der mangler i høj grad rum til kollegial sparing/reflekterende teams. Oplever ikke at vi løfter i flok. 3. Synes vi er rigtig godt igang og udvikler hele tiden 4. VI har en ressurce pædagog i huset. men det fungere ikke ret godt. Tiden bliver brugt på computer arbejde og møder primært. Hun er meget lidt sammen med børnene nu. Ville mene/sige 20% på børnene og 80% på andet. Ville gerne have den gamle ordning igen. 5. I vores institution har vi deltaget i VIDA+, vi har allerede taget inklusionsarbejdet ind i faglig praksis, ligesom at arbejde med eksperimenter allerede er en faglig standard i det pædagogiske arbejde. 6. Vi personale er i gang med at systematiserer inklusions arbejde i børnehaven. 7. vi har stået overfor nogle store udfordringer der har taget meget af vores tid.derfor er vi kommet bagud medinklusionsarbejdet. 8. Vi er rigtig gode til at inkludere børn med særlige behov. Savner fælles fokus på inklusion af gråzonebørn.

17 Tekstboks alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 3. Om kurset. Niveau, understøtter eller ikke. Danner ramme for arbejdet 1. Vi har på min arbejdsplads arbejdet med fokus på inklusion de sidste 2 år. Af den årsag har kommunens inklusionskursus været noget forsinket i forhold til vores pædagogiske praksis. - og forløbet har derfor virket lidt som tidsspille for os. 2. Kurset var på et lavt fagligt niveau. Der er ikke resurser til at iværksætte samt følge op på de gode faglige lærings mål jeg/ vi ønsker at arbejde ud fra og dermed ikke resurser til at opnå den optimale udvikling og læring for det enkelte barn! 3. det har været et godt kursus og jeg syntes at refleksionerne over inklusion når ud i hele huset i stedet for kun på stuerne der er et godt samarbejde på tværs i huset - det er dejligt 4. Ikke så meget nyt på selve inklusionskurset. Dejligt med et pæd. redskab som eksperimenter, det samler rigtig meget, såsom aftalemål, sprogpakken og lærerplansmål. Det har været det bedste. 5. I vores institution handler inklusionsarbejdet ikke kun om børn med særlige behov, men også børn af anden etnisk herkomst, så derfor er det bestemt ikke nyt for os, at tænke i andre baner end det "normale" 6. der er langt fra teor til praksis der er mange forhindringer i hverdagen

18 Tekstboks alle hold (tredje gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (30 af 271 = 11 %) Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: Vi har større fokus på inklusion, mere struktur på arbejdet, forbedringer på vej 1. Det er dejligt at vi hurtigt kan sætte ekstra timer ind på en stue hvis der er børn med særlige vanskeligheder. 2. Det er meget hurtigere at sætte ind overfor et barn med særlige vanskeligheder i dag, hvor vi selv ugentligt har et pædagogmøde hvor vi får mulighed for at drøfte vores problemstillinger på de enkelte stuer. 3. der er stor bevidsthed om at få inkluderet alle børn i hele huset - der er større fokus på børnene på tværs af stuerne og stort udbytte af gruppe sammensætning på tværs af stuerne. Syntes at de børn som skal videre til børnehaven har haft stor udbytte af fælles aktiviteter da de voksne er kendte voksne når de skal starte i BHV. 4. jeg synes vi arbejder forholdsvis målrettet med inklusion og det inddrages i det omfang det kan flettes sammen med øvrige pædagogiske tiltag. 5. Børnene er alders opdelt i to grupper så aktiviteterne kan tilpasses og så der bedre kan tages hensyn til de børn der har særlige behov. 6. Inklusionsarbejde kræver struktur til en start, førend den bliver en del af pædagogiske hverdag. Hermed mener jeg at alt skal være planlagt ned til mindste detalje eks. hvilken dag, hvilket klokkeslæt, hvem er ansvarlig, hvilken aktivitet, hvilke mat. skal der bruges osv. 7. Jeg synes inklusion er meget i vores daglige reflesion og pædagogiske tankegang. Vi gør meget for at ændre på rammerne, så de tilgodeser det enkelte barns behov. Vi har en struktur, der øger muligheden for at danne relationer efter interesser og deltage i værdifulde og meningsskabende fællesskaber. Desuden skabes der bedre rum for særlige hensyn i kraft af de voksne også er organiseret på en anden måde. Strukturen er relativ ny, men vi kan se, at det virker! 8. Vi arbejder meget med at forklare børn og forældre, at vi skal respektere hinanden uanset livsvilkår og hudfarve, det er de menneskelige kvaliteter, der er forudsætningen for at udvikle sig positivt. 9. i børnehaven er der p.t en dreng som er meget svær at inkludere - starter på specialskole efter ferien - har været nødt til at sætte flere ressourcer ind for at arbejde én til én, hvilket selvfølgelig ikke er inklusionstanken - han føler sig heldigvis som en del af gruppen men er ude af stand til at deltage i aktiviteter med gruppen, hvilket også har været svært og meget frustrerende for personalet at acceptere - men han er rummet og bliver holdt af!fremadrettet vil vi helt sikkert trods de bedste intentioner om inklusion møde børn,der vil have meget svært ved at være i selv små fællesskaber 10. Vi er igang med en god proces og mange ting lykkedes.

19 Tekstboks alle hold (tredje gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (30 af 271 = 11 %) Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: Der mangler ressourcer! Eller: vi er ikke startet på implementering af inklusion Eller lignende... Jeg synes, det er rigtigt svært, når nogle personaler stadig mener, at tiltagene kun kan bevares, når der er ekstra ressourcer på stuen... Der er ingen tvivl om at normeringen har en stor betydning for om inklusion lykkes hos os. Det er svært at lade et barn blive i et fællesskab hvis det er til fare for andre og du ikke selv som voksen kan være en del af det. synes vi mangler rammer og normering til at inkludere så mange børn med forskellige vanskeligheder. Ser børn blive tabt da vi også lige er blevet opnormeret så vi nu skal have 10 børn mere end vi plejer og der følger ikke hænder med. Det kommer også meget bag på vores forældre. Vi mangler uddannet personale, der er for "løse" medarbejdere. Der er alt for få ressourcer til at udfolde den store indsats vedr. inklusion. Mange gode tanker der aldrig føres ud i praksis, da der ofte mangler pædagogtimer til rådighed. For at arbejde inkluderende skal der desuden tilføres langt flere ressourcer end vi har i øjeblikket( I alle de bøger jeg har læst, bliver det nævnt som det første, at flere ressourcer er en forudsætning for at arbejde inkluderende). Ved godt i ikke vil høre det, men alfa omga er at vi er alt for lidt personale til at opfylde børns behov og forudsætningerne for at udføre inklusion i teori og praksis. Det er umuligt at tilgodese -ekvis 22 børn med 1 personale og nogle gange 2. I arbejdet med at inkludere, går nogle af de "alm" børn tabt fordi vi ikke har hænder nok. Nogle børn må "klare sig selv". Når man fra ca er alene på stuen med 18 børn og der er flere børn med særlige behov, det har en pris. Inklusionarbejdet er slet ikke implementeret eller sat på dagsorden hverken på stuemøder eller personalemøder. Personalet arbejder ikke bevidst med inklusion. Institutionen har gennem længere tid, stået uden pædagogisk leder. Dette har været hæmmende for inklusionsarbejdet.

20 Tekstboks alle hold (tredje gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (30 af 271 = 11 %) Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: Efteruddannelse, alle skal på inklusionskurser/ kurset. Overvejelser ang. inklusion Jeg kunne godt ønske, at de sidste pædagoger også kom på kursus - måske kunne det afhjælpe nogle frustrationer. det kan være et dillema at et barn med særlige behov kræver så meget opmærksomhed og hensyn, at den pædagogiske praksis til tider må tilrettelægges efter et barn. jeg mener, at skal inklusionen lykkes, så skal der være læringsrum, flere ressourcer, for det går tillige ud over de stille børn, og selvom vi deler børnene i grupper er det svært at nå dem alle. I vuggestuen har alle jo brug for masser af omsorg osv. Løbende efteruddannelse af såvel uddannet som ikke uddannet personale er vigtigt og bør prioriteres højt. Ligeledes er det afgørende for kvaliteten af inklusionsarbejdet, at der følger ressourcer med. Det er svært at arbejde inkluderende i hele huset, når kun få personer i personalegruppen har været på kursus i 5 dage. Efter min mening er det et fælles faglig løft der skal til,. Kun at sende få personale af sted på kursus er en spare løsning som efter en kort periode har tendens til at udvande sig selv. Tror stadig ikke inklusion er svaret for alle - mange børn er klemte og skal stå alt for meget på tær for at følge med

21 Så hvad kan vi konkludere? Tema 1 - Børneperspektivet. Her findes de mest positive tilkendegivelser. Fx: 97 % -96 % siger, at det det lykkes på din institution at skabe indsatser, som gør at alle børn kan forblive en aktiv del af fællesskabet. Lidt mindre er tilslutningen til udsagnet om at: det lykkes at få alle børn til at forstå og håndtere mangfoldigheden i børnegruppe, men stadig taler vi om 89 %, der svarer i de to bedste kategorier. Mht. udfoldelse af børnenes læringspotentiale, så mener ca. 90 % at det sker i i høj grad eller i nogen grad i deres institution. Der er således en ret bemærkelsesværdig stor tiltro til, at pædagogerne i institutionerne godt kan håndtere inklusion, børnenes fællesskaber og (hjælpe med at) udfolde børnenes læringspotentiale. Særligt de manglende besvarelser i slet ikke - kategorien understreger dette

22 Så hvad kan vi konkludere - II? Tema 2 Medarbejderperspektivet. Mest interessant er bevægelserne ved det første spørgsmål: I hvilken grad har du og dine kolleger udviklet en systematisk refleksionskultur over jeres inklusionsindsats? I den første måling svarer samlet 60 % i kategorierne i høj grad og i nogen grad i den sidste måling er dette tal ændret til 80 %. Besvarelserne udviser de største forandringer af alle (i hele undersøgelsen), og det er en entydig positiv udvikling fra første til sidste måling. Det giver megen mening her som forklaring at tale om, at der har fundet udveksling, refleksion og at der er blevet tilført nye begreber og forståelser, altså fælles sprog og mere bevidsthed om inklusionsfaglige problemstillinger. Men det er samtidig også svært ikke at mene, at denne øgede refleksionskultur ikke også skulle bundfælle sig som forbedringer i inklusionsindsatsen hjemme på institutionen og med børnene (?). Ingen tvivl om, at deltagerne opfatter, at de er blevet mere systematiske og mere reflekterede mht. deres inklusionsindsats.

23 Så hvad kan vi konkludere - III? Tema 3 Ledelse og organisering af inklusionsindsatsen på din institution? Det store flertal er tilfreds med deres ledelse (mht. ledelse af inklusionsindsatsen), mens knapt hver syvende dvs % ikke er imponeret. Der er åbenbart eller måske forskel på, hvorledes ledelsesopgaven gribes an på de enkelte institutioner, eller i hvert fald forskel på, hvorledes ledelsens engagement, muligheder og kompetencer vurderes af medarbejderne.

24 Så hvad kan vi konkludere - IV? Tema 4 Inklusion og forældrene De laveste scorer i undersøgelsen Undersøgelsen kan ikke give svar på, hvorfor det forholder sig således; ét bud kunne være, at selvom der er stor kontakt til forældrene i det daglige, så retter de pædagogiske aktiviteter sig (naturligt) primært mod børnene og forældrene orienteres Aktiv forældreinddragelse kræver aktiv deltagelse fra forældrenes side og dette samspil og denne ressourceudnyttelse kræver måske nye måder at tænke og agere på! Samt interesse og accept fra forældrenes side I hvert fald er det her, der synes at være behov for udvikling, eksperimenter og nye tiltag.

25 Transfer? (= praktisk anvendelse af viden og de nyerhvervede kompetencer, dvs. nye handlinger) De tre målinger før under og efter kurset viser for næsten alle spørgsmålenes vedkommende bevægelse sig fra et vist udgangsniveau ved den første måling, til et lidt højere eller markant højere niveau ved den anden måling, til at ved den afsluttende måling af flade lidt ud, men som hovedregel på et højere niveau end ved udgangsmålingen. Altså en vækst fra først til sidst 2 hypoteser: 1. Den første går på, at der rent faktisk er opnået væsentlige forbedringer med hensyn til at kunne forstå, håndtere/ bruge redskaber/ arbejde sammen om inklusion undervejs i kurset. Og at disse kompetencer ser ud til at holde, i hvert fald i måleperioden, der rækker frem til maj/ juni Altså at kurset på en række parametre har bidraget med konkrete forbedringer i pædagogernes arbejde med børnene, der ser ud til at holde i hvert fald på det mellemlange sigt. Men kun ud fra, hvad pædagogerne siger

26 Transfer (= praktisk anvendelse af viden og de nyerhvervede kompetencer, dvs. nye handlinger)??? 2 hypoteser: 2. Deltagernes har skærpet opmærksomhed, de er mere professionelle og med mere fokuserede blikke på aktiviteter og forhold i institutionerne med hensyn til inklusion, børnenes fællesskab m.v. At de deltagende pædagoger under og efter kurset har fået redskaber, ny viden og begreber, der i højere grad end tidligere har sat dem i stand til at iagttage og identificere inklusionsproblematikker og til at kunne finde nye veje for deres indsatser. Der tales (i de åbne tekstboksbesvarelser) en del om fælles sprog, øget bevidsthed og refleksion mht. børnene og inklusion, ligesom flere giver udtryk for, at det først for alvor rykker når alle kollegerne har været af sted på kursus. Kan man sige, at den fælles refleksion, samtale og udveksling på kurset med undervisere og med kolleger fra egen institution og andre således medvirker til professionsudvikling med hensyn til forståelse af inklusion og børnefællesskaber (?)

27 Fra læring til handling! Transfer mellem uddannelse og arbejde (Bjarne Wahlgreen) Dybtgående indsigt Identiske elementer Træning i transfer Underviseren Behov for læring Målsætning og målforpligtelse Tiltro til egne evner Organisering af arbejdssituationen Understøttende miljø Systematisk opfølgning

28 Hvad virker bedst? De personlige faktorer 35% Faktorer i undervisningen 20% Anvendelseskonteksten 45%

29 Perspektiver.. Læringen foregår før-under-efter undervisningen Større vægt på læring i praksis Styrke samspillet mellem uddannelse/ skole og praktik Styrkelse af anvendelseskonteksten

30 Diskussion. Vurderingerne af kurset? Tilrettelæggelsen af kurset, form, eksperimenterne, tidsforbrug. Fagligt niveau? Virker det? Hvad ser & hører I hjemme? Behov for forandringer af kurset næste gennemløb? Hvordan kan transfer-elementet styrkes? Hvordan fastholdes de gode resultater?

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats

Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Deltagere: Leder Hanne Pedersen, pædagog Kitti Lauritsen, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Læreplan - uddrag. Målsætning

Læreplan - uddrag. Målsætning Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 4. december 2018. Institutionens navn: Osted Børnehave Pædagogisk leder: Anne-Mette Hvas Tilsynsbesøget gennemført

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Ny undersøgelse: Mangel på tid og sparring i landets daginstitutioner går ud over den styrkede læreplan

Ny undersøgelse: Mangel på tid og sparring i landets daginstitutioner går ud over den styrkede læreplan Maj 2019 ANALYSENOTAT Ny undersøgelse: Mangel på tid og sparring i landets daginstitutioner går ud over den styrkede læreplan Den hidtil største kortlægning af pædagogers vilkår i daginstitutionerne viser,

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Del II: Her kan du læse om hvordan, vi forstår og arbejder med de 6 lærerplans temaer.

Del II: Her kan du læse om hvordan, vi forstår og arbejder med de 6 lærerplans temaer. Introduktion Velkommen til Børnehuset Sundby Algårds metodedel for 2016 og 2017. På de kommende sider kan du læse hvordan at vi går metodisk og systematisk til værks med de 6 lærerplanstemaer. Vi har valgt

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune

Læs mere

KVLs Børnehus arbejder fagligt funderet med effektstyringens indsatsområder.

KVLs Børnehus arbejder fagligt funderet med effektstyringens indsatsområder. Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution KVLs Børnehus Adresse Rolighedsvej 23D Leder Mette Munk Hansen Status (selvejende/kommunal/privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 36 Normerede pladser

Læs mere

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier

Læs mere

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Påfuglen Daglig leder: Linda Nordam Larsen Dato og tidspunkt:12. oktober (observationer), samt møde med daglig

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Adresse Peter Bangs vej 10-12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 0-3 år 42 Normerede

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Tilsynsrapport Børnehuset Arresø

Tilsynsrapport Børnehuset Arresø Tilsynsrapport Børnehuset Arresø April 2019 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Pædagogisk tilsyn i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud, jfr. Bekendtgørelse

Læs mere

Hjernen og hjertet/ KIB. Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården

Hjernen og hjertet/ KIB. Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården Hjernen og hjertet/ KIB Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården Historik Ny vision i 2012, tryghed, leg og læring Børn forandre verden. Forældre indskrives i visionen.

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1

VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1 Ulrik Brandi (ulbr@dpu.dk) og Bente Jensen (bj@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder

Læs mere

1. Baggrund for og formål med inklusionstilsyn

1. Baggrund for og formål med inklusionstilsyn 1. Baggrund for og formål med inklusionstilsyn 1.1 Indledning En ny organisering trådte i kraft den 1. august 2012 1, hvilket betød, alle ressourcer til at etablere støtteindsatser for børn med særlige

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING

Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER. Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING Tilsynsrapport 2018 FOR DE KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER Herning Kommune CENTER FOR BØRN OG LÆRING Indholdsfortegnelse Tilsynskoncept...2 Konklusion på tilsynsrapporten...4 Kontraktmøder...5

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede

Faktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Valhalla Baldersvej 6 9640 Farsø DBA Normeret

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Den selvejende institution Tjærbyvejens vuggestue Dato for afholdt pædagogisk tilsyn: 11/4 2018 Dato og tidsrum for iagttagelsesbesøg:

Læs mere

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. I perioden 1.4-30.6 har vi Glidende overgang, hvor det også

Læs mere