Baseline Fælles indsats
|
|
- Anna Vestergaard
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baseline Fælles indsats Marts 2016
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet....4 Forebyggende og anbringende sager...5 Resultatmål: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager....6 Forebyggende og anbringende foranstaltninger i nøgletal...6 Økonomi...8 Sammenligningstal med andre kommuner...9 Den samlede indsats...10 Resultatmål: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år...10 Baseline fremadrettet...12 Side 2 af 12
3 Vision, formål og mål Vision Visionen for projektet bygger på de vedtagne politikker på 0 16-årsområdet. Visionen er: At skabe en organisation, der giver de optimale rammer for at arbejde med helhederne i Det gode børneliv, så både børn, forældre og medarbejdere oplever, at vi gennem et tværfagligt samarbejde skaber de optimale rammer for børnenes udvikling. Formål med projektet At skabe et fælles mindset, nogle rammer og en metodisk og organisatorisk tilgang på børne- og ungeområdet, som understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats til gavn for børn og forældre i Rebild Kommune. Projektets målgruppe Alle ansatte der arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0-16 år (inklusive gravide) og som derfor har et ansvar for at sætte tidligt ind med en (tværfaglig) indsats over for de børn og unge, der har behov for det, så vi sammen kan sikre deres fortsatte positive udvikling. Mål Kompetencer, kendskab og kultur: Vi har en fælles forståelse af opgaven og ved at det er et fælles ansvar. Vi er fagligt klædt på til at identificere børnene og familierne, reagere hurtigt og sætte ind med den indsats, der er behov for. Organisation: Vi har en organisationsstruktur, der understøtter det tværfaglige samarbejde. Tilbud: Vi har de tilbud, ydelser og foranstaltninger på hylden som børnene og familierne har behov for og alle medarbejdere kender til dem og ved hvordan de kan bruges og af hvem. Det gør, at vi kan give det rette tilbud på det rette tidspunkt og sted. Resultatmål Resultatmålene rækker frem til december Vi griber mindst muligt ind med størst effekt! Vi følger, reagerer hurtigt og handler hele tiden, så vi sikrer at barnet/den unge udvikler sig i en positiv retning. Vi kan se det ved at kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Vi kan se det ved at vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Vi kan se det ved at den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år 1. 1 Fald i indsatserne fra de årige vil i projektperioden frem til 2017 være begrænset. Side 3 af 12
4 Underretninger I projekt Fælles indsats er der et resultatmål, som siger: At kurven for underretninger forskyder sig, således at der kommer flere underretninger på småbørnsområdet, som en afledt effekt af at arbejde med en forebyggende tidlig indsats. Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Det er her vigtigt at understrege, at målet i sig selv ikke er at få flere underretninger, men at få underretningen på rette tidspunkt, så det er muligt at give en indsats, hvor der gribes mindst muligt ind med størst effekt. I projekt Fælles indsats arbejdes der med Det hele børneliv hvilket blandt andet betyder, at selvom vi sætter ekstra fokus på at gribe tidligt ind på småbørnsområdet (0-5 år), så sætter vi i høj grad også fokus på at gribe tidligt ind hos børn og unge i alderen 6-16 år, så vi løbende og hele tiden sikrer, at barnet og den unge udvikler sig i en positiv retning. Graferne nedenfor viser en status over underretninger det seneste år. Det er disse grafer/tabeller, der fremadrettet vil danne grobund for om resultatmålet efterleves i projektperioden. Af nedenstående graf er vist antal underretninger for 2015 fordelt på faggrupper og alder: Som det fremgår af ovenstående graf er der stor forskel på hvor mange underretninger de enkelte faggrupper udarbejder. Skemaet nedenfor viser antal underretninger i 2015 fordelt på faggrupper og alder i konkrete tal. Side 4 af 12
5 Nedenstående graf viser antal underretninger i 2015 fordelt på alder (0-16 år) Som det fremgår af ovenstående graf er der flest underretninger på børn over 9 år. Forebyggende og anbringende sager I projekt Fælles indsats er der som nævnt et ønske om, at vi griber mindst muligt ind med størst effekt. Med henvisning til nedenstående indsatstrappe så betyder det blandt andet, at der hele tiden er fokus på, at barnet eller den unge skal have det rette tilbud, men at der samtidig også konstant er fokus på, om barnet og den unge kan gå bare ét skridt ned af indsatstrappen med barnets/den unges (positive) udvikling for øje. Hvis dette skal kunne lade sig gøre kræver det, at alle ansatte i Rebild Kommune, der arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0-16 år (inklusiv gravide) og som derfor har et ansvar for at sætte tidligt ind med en (tværfaglig) indsats; følger op på, reagerer hurtigt og hele tiden handler så en positiv udvikling sikres hos barnet og den unge. For at dette mål kan lykkes kræver det, at der bliver skabt et fælles Side 5 af 12
6 mindset, nogle rammer og en organisatorisk tilgang på børne- og ungeområdet, som understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats til gavn for børn og forældre i Rebild Kommune. Det handler om en fælles forpligtelse, fælles indsats og et fælles ansvar! Vi har derfor et resultatmål der siger: Resultatmål: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Indsatstrappen nedenfor viser ambitionen om at arbejde fokuseret med, at børnene/de unge bevæger sig ned ad trinene på indsatstrappen. Af indsatstrappen fremgår ligeledes de indsatser, der i Rebild Kommune tilbydes på de enkelte trin. Trinet Forebyggende indsatser - almen tælles der ikke på i denne baseline, da afdækningen af dette felt er en del af projektets mål. Bevægelsen i indsatstrappen viser fremadrettet om resultatmålet efterleves i projektperioden. Forebyggende og anbringende foranstaltninger i nøgletal Af nedenstående tabeller fremgår antallet af indsatser fordelt på alder og indsatsgruppe. Tallene er med baggrund i regnskab 2014 og 2015 og omfatter indsatser hvor udgifterne er afholdt af center familie & handicap. Indsatserne er både leveret af egne og eksterne leverandører. Antallet af forebyggende indsatser i åben anonym rådgivning, team tidlig indsats, sundhedsplejen, PPR (konsultativ og psykologbehandling) indgår ikke i tallene. Grupperingen af indsatser tager udgangspunkt i indsatstrappen. Følgende indsatser indgår i de enkelte grupper: Forebyggende indsats: Omfatter indsatser efter 11 leveret af familiehuset. Forebyggende indsats i hjemmet: Omfatter indsatser til forebyggelse efter 52 inkl. økonomisk støtte til efterskoleophold. Øvrige tilskud til økonomisk støtte i henhold til 52a er ikke medregnet. Anbringelse: Omfatter anbringelser efter også handicapsager. Side 6 af 12
7 Tabellerne viser dels det faktiske antal indsatser og en procentvis fordeling af antallet af indsatser i henholdsvis 2014 og Sammenlignet med året før var der i 2015 en svag stigning i antal indsatser til børn i alderen 0-16 år, som skyldes flere forebyggende indsatser 11. Sammenlignet med året før er der færre indsatser i aldersgruppen 6-9 år til gengæld er der flere i aldersgruppen år. Af tabellen nedenfor vises et mere uddybende skema over fordeling af forebyggende indsatser i hjemme og anbringelser for 2014 og Side 7 af 12
8 Nedenstående diagram viser, antallet af indsatser fordelt på aldersgrupper og indsatser i perioden Økonomi Af nedenstående tabeller fremgår udgifterne til indsatser fordelt på alder og indsatsgruppe. Tallene er med baggrund i regnskab 2014 og 2015 og omfatter indsatser hvor udgifterne er afholdt af center familie & handicap. Der indgår både udgifter til egne og eksterne leverandører. Udgifter til forebyggende indsatser i åben anonym rådgivning, team tidlig indsats, sundhedsplejen, PPR (konsultativ og psykologbehandling) indgår ikke i tallene. Grupperingen af indsatser tager udgangspunkt i indsatstrappen. Følgende indsatser indgår i de enkelte grupper: Forebyggende indsats: Omfatter indsatser efter 11 leveret af familiehuset. Forebyggende indsats i hjemmet: Omfatter indsatser til forebyggelse efter 52 inkl. økonomisk støtte til efterskoleophold. Øvrige tilskud til økonomisk støtte i henhold til 52a er ikke medregnet. Anbringelse: Omfatter anbringelser efter også handicapsager. Side 8 af 12
9 Udgifterne i 2015 til indsatser for børn og unge i alderen 0-16 år er steget lidt i forhold til året før og en del af dette skyldes den almindelige prisfremskrivning. Der er stigning i udgifterne til forebyggende indsatser 11 og anbringelser I 2015 er taksten på 11-forløb i familiehuset revideret og som følge heraf er prisen sat væsentligt op. Dette er sammen med en stigning i antallet af indsatser årsagen til øget udgifter på forebyggende indsatser 11. Procentuelt er der sket en forskydning i udgifterne mellem de 3 aldersgrupper. Udgifterne til børn i alderen 0-5 år er steget, til gengæld er udgifterne til børn og unge i alderen 6-9 år faldet. Sammenligningstal med andre kommuner Det er ligeledes interessant at sammenholde Rebild Kommunes forbrug med andre kommuners forbrug. Nedenstående tabel viser Rebild Kommunes nettodriftsudgifter til børn og unge med særlige behov opgjort i forhold til antal 0-22 årige 2 i kommunen. Nettodriftsudgifter er udtryk for udgifterne inkl. refusioner. Til sammenligning er vist nettodriftsudgifterne for henholdsvis kommuner i: Hele landet, Region Nordjylland og sammenligningsgruppen bestående af de 8 mest sammenlignelige kommuner. Nøgletallene er hentet på eco.kora.dk og er baseret på regnskabsoplysninger og befolkningstal fra Danmarks Statistikbank. Udgifter i alt pr årig regnskab 2014 inkl. refusioner Rebild Kommune Saml. gruppe* Region Nordjylland Hele landet Nettoudgifter kr kr kr kr Andel af udgifter til anbringelser og døgnophold 66,4% 66,1% 73,5% 64,1% Andel af udgifter til forebyggelse 32,2% 31,6% 25,1% 33,6% Andel af udgifter til sikrede døgninstitutioner 1,5% 2,3% 1,4% 2,3% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Eco-nøgletal * Sammenligningsgruppen består af: Rebild, Lemvig, Silkeborg, Favrskov, Varde, Ringkøbing- Skjern, Holstebro, Jammerbugt. Tabellen viser, at udgiftsniveauet til børn og unge med særlige behov i Rebild Kommune ligger lavt sammenlignet med øvrige kommuner. Fordelingen af udgifter mellem anbringelser og forebyggelse i Rebild Kommune svarer stort set til den gennemsnitlige fordeling for sammenligningskommunerne. I efterfølgende tabel er nettodriftsudgifterne pr årig omregnet til indeks. Indeks for hele landet er sat til 100 og til sammenligning beregnes Rebild Kommune til indeks 80,8. Eco-nøgletal beregner også et 2 NB. Tallene er fra 0-22 år hvorimod de andre tal i baselinen tager afsæt i 0-16 år. Det er ikke muligt at trække econøgletal fra 0-16 års alderen. Side 9 af 12
10 udgiftsbehov ud fra udgiftsbehovsanalyser hvori blandt andet befolkningssammensætningen i kommunen indgår som faktor. Rebild Kommunes udgiftsbehov er beregnet til indeks 83,1, hvilket indikerer at Rebild Kommunes udgifter på området bør være lavere end hele landet og kommunerne i Region Nordjylland. Udgifterne for sammenligningsgruppen burde være lavere ifølge Eco s beregning af udgiftsbehov. Udgifter pr årig regnskab 2014 Rebild Saml. Region Hele inkl. refusioner omregnet til indeks Kommune gruppe* Nordjylland landet Udgiftsniveau, indeks 80,8 95,2 121,3 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 83,1 84,8 99,3 100,0 Set over de seneste 6 år er udgifterne til børn og unge med særlig behov i Rebild Kommune faldet markant. Nedenstående graf viser udviklingen i nettodriftsudgifter pr årig fra 2009 til 2014 samt budget Kilde: Eco-nøgletal Den samlede indsats I budgetforhandlingerne 2016 blev der afsat 1. mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 til projekt Fælles indsats med fokus på de 0-5 årige. Projektet har derfor en ambition om at efterleve følgende resultatmål: Resultatmål: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år. Om resultatmålet efterleves vil fremgå af: Indholdet under afsnittet Forebyggende og anbringende sager Antal indstillede sager fra PPR Ændring af behovsbesøg Side 10 af 12
11 Indstillede sager For at registrere om den tidlige indsats for de 0-5 årige øges vil der i projektperioden være fokus på indstillede sager til PPR. Som det fremgår af nedenstående graf inddrages psykologer og pædagogfaglige konsulenter ikke i særligt stort omgang på 0-3 års området. Pædagogerne inddrages gennemsnitligt i lidt større omfang på 3-5 års området, men stadig begrænset. Herudover modtager eksempelvis talepædagogerne papirer på sager, som de ikke nødvendigvis følger, men som alligevel optræder i systemet, da vi skal opbevarer papirerne. I forhold til en tidlig indsats kunne det være meningsfyldt, at PPR med den specialiserede viden, der ligger i denne afdeling, i højere grad inddrages tidligere. Dette vil give bedre muligheder for, at det rette miljø tilrettelægges for barnet, både i pasningstilbud og i hjemmet og fremadrettet også i skolen. Tallene er udtryk for antallet af aktive sager; dvs. sager, hvor der ligger en samarbejdsaftale med forældre og institution, om at vi i et eller andet omfang følger barnet. Det kan både være gennem observationer, testning, konsultationer, råd og vejledning, handleplaner, netværksmøder eller andet. Tallene er fratrukket administrative sager, tale-høresager og fysioterapeutsager samt sager hvor der udelukkende arbejdes anonymt og konsultativt. Behovsbesøg - sundhedsplejen Sundhedsplejen har en række faste ydelser i aldersgruppen 0-16 år. Når familier har behov for sundhedspleje ud over de faste ydelser, registreres de som behovsbesøg. Behovsbesøgene registreres særskilt, og kan behandles statistisk i forhold en række øvrige variable. Når behovsbesøgene sættes i forhold til alder, kan det måles, om indsatsen flytter sig mellem alderstrinene over en periode. Målt på dette parameter, forventes indsatsens effekt at være en stigning i de lave aldersgrupper og et fald i de højere aldersgrupper. Børnene kategoriseres i fire kategorier efter forventede behov, når Sundhedsplejen opstarter et forløb ved fødslen. Hidtil har Sundhedsplejen ikke omkategoriseret børnene, hvis indsatsen eller andre forhold ændrede børnenes behov til det bedre eller til det værre. Fra 1. januar 2016 vil der ske en omkategorisering af børnene, når behovene ændrer sig. Side 11 af 12
12 Fra 2016 måles der derfor på, hvor mange børn, der skifter kategori. På grund af ændringen i registreringspraksis kan tallene for 2016 ikke sammenlignes med 2015, da børnene ikke skiftede kategori tidligere. Men når kategoriskiftene i 2016 sammenholdes med ændringer i aldersfordelingen af behovsydelserne i løbet 2016, kan dette sammenholdt med aldersfordelingen af behovsydelserne i 2015 give en indikation på, om ændringen i aldersfordelingen har en effekt på kategoriseringen af børnene. I Sundhedsplejen måles der altså på 2 parametre: Medfører indsatsen en ændring i aldersfordelingen for behovsbesøg set i forhold til 2015 i retning af en intensiveret tidligere indsats? Medfører behovsbesøgene i 2016 ændringer i kategoriseringen af børnene i 2016? Baseline fremadrettet Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget vil i projektperioden løbende få fremlagt en opdateret baseline. Der fremlægges en baseline for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget november 2016 Der fremlægges en baseline for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget marts 2017 Der fremlægges en baseline for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i november 2017 Den sidste baseline fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i marts Side 12 af 12
Revideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Børn og unge med særlige behov
1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Borger- og Socialservice
5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,
Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?
Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt
SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap
Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71
Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse
Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende
303 Udsatte børn og unge
OPGAVEOMRÅDER Serviceudgifter: Udsatte børn og unge Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Gademedarbejdere Overførselsudgifter:
Vederlagsfri fysioterapi, udvikling Rebild Kommune 2010 til 2012
Vederlagsfri fysioterapi, udvikling Rebild Kommune til Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi (VFF) stiger voldsomt og er fra til steget med, mio. kr. Udgiften forventes i at stige med yderligere,8 mio.
Baseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik
Hjørring Kommune Børne- og undervisningsforvaltningen Den 19.02.2016 Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Underretninger Når der modtages underretninger på børn og unge under 18 år,
Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående Økonomi BILAG 18 Demografisk pres udsatte børn og unge 2015 Baggrund Det fremgår af budgetaftale 2014, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen
Herbergsområdet udgør en større andel end krisecenterområdet og står for en markant stigning i forbruget.
NOTAT Udvikling i forbrug - 19 krisecentre og 11 herberg Børn og Velfærd har store udfordringer med stigende udgifter på det specialiserede socialområde for voksne. Blandt de områder som bidrager til stigningen
Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014
Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet Børne- og Familiecentret, 201 Typer af foranstaltninger Rådgivning & vejledning Konsulentbistand f.eks. Småbørnskonsulent Kontaktpersonsordning
Velfærds- og Sundhedsudvalget
Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår
Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område
NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking
2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo april 2016 et merforbrug på 1,2 mio. kr. Heri indgår
Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016
Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016 1. Resumé Sundhedsudvalget besluttede den 14. marts 2016 at forvaltningen skulle udarbejde en benchmarkinganalyse af Rebild Kommunes udgifter
Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo august 2016 et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heri indgår
Handlingsplan - Familieområdet
Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Introduktion. Konklusion & diskussion
Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller
Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt
Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere
Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...
Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...
Solrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v.
9.103 Faaborg-Midtfyn Kommune Udgifter i løbende og faste priser Løbende priser 2016-priser Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region Syddanmark Hele landet Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en analyse af visiterede ydelser til personlig
Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015
Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration 180 160 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 140 120 100 80
POTENTIALEPAKKE NØGLETAL INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING. Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune. Aabenraa Kommune
POTENTIALEPAKKE Det overordnede økonomiske potentiale for Udvalget for Læring - Dagtilbud INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING NØGLETAL Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune Aabenraa Kommune
Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Nøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2016 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2016 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august
I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje 1 Denne rapport giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand
Status på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Vejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011
ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET
Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.
Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge
FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge Beskrivelse af brugere Brugerne er børn og familier med behov for særlig støtte, vejledning eller behandling. Der gives et bredt
Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.
Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til
NOTAT: Demografinotat budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
NOTAT. Demografiregulering med ny model
NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,
Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Økonomivurdering for 3. kvartal 2017 for Sundhedsudvalget
Økonomivurdering for 3. kvartal 2017 for Sundhedsudvalget Side 1 af 8 Pleje og Omsorg Ifølge denne økonomivurdering forventer vi et samlet et merforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget
Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014
Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi
- - Nøgletal på socialudvalgets område.
Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og
Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.
Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats
Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.
Introduktion til KL s benchmarkingmodel for voksenhandicapområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel for voksenhandicap. Den viser, hvordan man udvælger sammenligningskommuner,
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:
Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er
Styring af det specialiserede udsatte område
Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse
Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato
Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016
Nøgletalskatalog Grundkatalog og vejledningsmateriale Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september Referencekommunenetværket Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats Livslang Effekt 2 Indholdsfortegnelse
Notat. Aarhus Kommune. Styrkelse af indsats vedrørende sociale underretninger og nomadefamilier Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Kopi til Styrkelse af indsats vedrørende sociale underretninger og nomadefamilier Socialudvalget Aarhus Kommune Den 19. februar 2013 I Aarhus Kommune har der gennem de seneste år været en
1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:
områ debeskrivelse, områ de 517 Udsåtte Børn 1. Indledning. område 517 Udsatte børn omfatter hjælp og støtte til socialt truede eller handicappede børn og unge og deres familier. Området omfatter både
Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1
Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Analyse, HR & Udvikling maj 2016 Helhedsløsningen, fase 2 Evaluering del 1 Del 1 af den samlede evaluering af fase 2 omhandler de kvantitative data, der er samlet
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE NOTAT Dato: 4-2-21 bskps@herning.dk Unge ledige udvikling i målgrupper med mere. ruar 21 Med følgende notat gives en status på udviklingen i gruppen af unge ledige i Herning
INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL
INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL Ballerup Kommune August 2016 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Investeringscase 3 2.1 Forudsætninger 3 2.2 Udgifter til kompetenceudvikling 3 2.3 Finansiering 3 2.4
Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Nøgletal. Udsatte børn og unge
Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn
Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale
8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,2 1,0 1,0 2,0 1,5 1,0 0,5
Nøgletal vedr. forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler Med henblik på at belyse hvilken effekt det har haft på de involverede dagtilbud og skoler, er der genereret en række nøgletal, der dels
NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
2.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning
.kvartalsorientering i forbindelse med halvårsregnskab Børne- og Familierådgivning Indholdsfortegnelse. Indledning.... Sagstal og sagsfordeling... 3 3. Underretningsstatistik.... Børnefaglige undersøgelser....
Kommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune
Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt
Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Rebild Kommune
Aktivitetsopfølgning, marts 21 Med fokus på dagpengeområde. 6 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Rebild Kommune 4 3 2 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år 1 27 28 29 21 211
Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4
Økonomisk baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet
Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014
Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang
Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse
NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder
NOTAT 29. august 2016 Udgiftspres på de specialiserede socialområder Dette notat beskriver det forventede udgiftspres, som kan konstateres på de specialiserede socialområder i forhold til budget 2017.
Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent
Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet
Sammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
3-årige 5-årige Børnehaveklasse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:
N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner
Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov
KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen
Baseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel: Ambitioner for udsatte børns udvikling og trivsel Kommune Odense Kommune. Ansøger type Vælges i det elektroniske ansøgningsskema. Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig
Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune
Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.