Baseline Fælles indsats

Transkript

1 Baseline Fælles indsats Marts 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet....4 Forebyggende og anbringende sager...5 Resultatmål: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager....6 Forebyggende og anbringende foranstaltninger i nøgletal...6 Økonomi...8 Sammenligningstal med andre kommuner...9 Den samlede indsats...10 Resultatmål: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år...10 Baseline fremadrettet...12 Side 2 af 12

3 Vision, formål og mål Vision Visionen for projektet bygger på de vedtagne politikker på 0 16-årsområdet. Visionen er: At skabe en organisation, der giver de optimale rammer for at arbejde med helhederne i Det gode børneliv, så både børn, forældre og medarbejdere oplever, at vi gennem et tværfagligt samarbejde skaber de optimale rammer for børnenes udvikling. Formål med projektet At skabe et fælles mindset, nogle rammer og en metodisk og organisatorisk tilgang på børne- og ungeområdet, som understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats til gavn for børn og forældre i Rebild Kommune. Projektets målgruppe Alle ansatte der arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0-16 år (inklusive gravide) og som derfor har et ansvar for at sætte tidligt ind med en (tværfaglig) indsats over for de børn og unge, der har behov for det, så vi sammen kan sikre deres fortsatte positive udvikling. Mål Kompetencer, kendskab og kultur: Vi har en fælles forståelse af opgaven og ved at det er et fælles ansvar. Vi er fagligt klædt på til at identificere børnene og familierne, reagere hurtigt og sætte ind med den indsats, der er behov for. Organisation: Vi har en organisationsstruktur, der understøtter det tværfaglige samarbejde. Tilbud: Vi har de tilbud, ydelser og foranstaltninger på hylden som børnene og familierne har behov for og alle medarbejdere kender til dem og ved hvordan de kan bruges og af hvem. Det gør, at vi kan give det rette tilbud på det rette tidspunkt og sted. Resultatmål Resultatmålene rækker frem til december Vi griber mindst muligt ind med størst effekt! Vi følger, reagerer hurtigt og handler hele tiden, så vi sikrer at barnet/den unge udvikler sig i en positiv retning. Vi kan se det ved at kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Vi kan se det ved at vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Vi kan se det ved at den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år 1. 1 Fald i indsatserne fra de årige vil i projektperioden frem til 2017 være begrænset. Side 3 af 12

4 Underretninger I projekt Fælles indsats er der et resultatmål, som siger: At kurven for underretninger forskyder sig, således at der kommer flere underretninger på småbørnsområdet, som en afledt effekt af at arbejde med en forebyggende tidlig indsats. Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Det er her vigtigt at understrege, at målet i sig selv ikke er at få flere underretninger, men at få underretningen på rette tidspunkt, så det er muligt at give en indsats, hvor der gribes mindst muligt ind med størst effekt. I projekt Fælles indsats arbejdes der med Det hele børneliv hvilket blandt andet betyder, at selvom vi sætter ekstra fokus på at gribe tidligt ind på småbørnsområdet (0-5 år), så sætter vi i høj grad også fokus på at gribe tidligt ind hos børn og unge i alderen 6-16 år, så vi løbende og hele tiden sikrer, at barnet og den unge udvikler sig i en positiv retning. Graferne nedenfor viser en status over underretninger det seneste år. Det er disse grafer/tabeller, der fremadrettet vil danne grobund for om resultatmålet efterleves i projektperioden. Af nedenstående graf er vist antal underretninger for 2015 fordelt på faggrupper og alder: Som det fremgår af ovenstående graf er der stor forskel på hvor mange underretninger de enkelte faggrupper udarbejder. Skemaet nedenfor viser antal underretninger i 2015 fordelt på faggrupper og alder i konkrete tal. Side 4 af 12

5 Nedenstående graf viser antal underretninger i 2015 fordelt på alder (0-16 år) Som det fremgår af ovenstående graf er der flest underretninger på børn over 9 år. Forebyggende og anbringende sager I projekt Fælles indsats er der som nævnt et ønske om, at vi griber mindst muligt ind med størst effekt. Med henvisning til nedenstående indsatstrappe så betyder det blandt andet, at der hele tiden er fokus på, at barnet eller den unge skal have det rette tilbud, men at der samtidig også konstant er fokus på, om barnet og den unge kan gå bare ét skridt ned af indsatstrappen med barnets/den unges (positive) udvikling for øje. Hvis dette skal kunne lade sig gøre kræver det, at alle ansatte i Rebild Kommune, der arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0-16 år (inklusiv gravide) og som derfor har et ansvar for at sætte tidligt ind med en (tværfaglig) indsats; følger op på, reagerer hurtigt og hele tiden handler så en positiv udvikling sikres hos barnet og den unge. For at dette mål kan lykkes kræver det, at der bliver skabt et fælles Side 5 af 12

6 mindset, nogle rammer og en organisatorisk tilgang på børne- og ungeområdet, som understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats til gavn for børn og forældre i Rebild Kommune. Det handler om en fælles forpligtelse, fælles indsats og et fælles ansvar! Vi har derfor et resultatmål der siger: Resultatmål: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Indsatstrappen nedenfor viser ambitionen om at arbejde fokuseret med, at børnene/de unge bevæger sig ned ad trinene på indsatstrappen. Af indsatstrappen fremgår ligeledes de indsatser, der i Rebild Kommune tilbydes på de enkelte trin. Trinet Forebyggende indsatser - almen tælles der ikke på i denne baseline, da afdækningen af dette felt er en del af projektets mål. Bevægelsen i indsatstrappen viser fremadrettet om resultatmålet efterleves i projektperioden. Forebyggende og anbringende foranstaltninger i nøgletal Af nedenstående tabeller fremgår antallet af indsatser fordelt på alder og indsatsgruppe. Tallene er med baggrund i regnskab 2014 og 2015 og omfatter indsatser hvor udgifterne er afholdt af center familie & handicap. Indsatserne er både leveret af egne og eksterne leverandører. Antallet af forebyggende indsatser i åben anonym rådgivning, team tidlig indsats, sundhedsplejen, PPR (konsultativ og psykologbehandling) indgår ikke i tallene. Grupperingen af indsatser tager udgangspunkt i indsatstrappen. Følgende indsatser indgår i de enkelte grupper: Forebyggende indsats: Omfatter indsatser efter 11 leveret af familiehuset. Forebyggende indsats i hjemmet: Omfatter indsatser til forebyggelse efter 52 inkl. økonomisk støtte til efterskoleophold. Øvrige tilskud til økonomisk støtte i henhold til 52a er ikke medregnet. Anbringelse: Omfatter anbringelser efter også handicapsager. Side 6 af 12

7 Tabellerne viser dels det faktiske antal indsatser og en procentvis fordeling af antallet af indsatser i henholdsvis 2014 og Sammenlignet med året før var der i 2015 en svag stigning i antal indsatser til børn i alderen 0-16 år, som skyldes flere forebyggende indsatser 11. Sammenlignet med året før er der færre indsatser i aldersgruppen 6-9 år til gengæld er der flere i aldersgruppen år. Af tabellen nedenfor vises et mere uddybende skema over fordeling af forebyggende indsatser i hjemme og anbringelser for 2014 og Side 7 af 12

8 Nedenstående diagram viser, antallet af indsatser fordelt på aldersgrupper og indsatser i perioden Økonomi Af nedenstående tabeller fremgår udgifterne til indsatser fordelt på alder og indsatsgruppe. Tallene er med baggrund i regnskab 2014 og 2015 og omfatter indsatser hvor udgifterne er afholdt af center familie & handicap. Der indgår både udgifter til egne og eksterne leverandører. Udgifter til forebyggende indsatser i åben anonym rådgivning, team tidlig indsats, sundhedsplejen, PPR (konsultativ og psykologbehandling) indgår ikke i tallene. Grupperingen af indsatser tager udgangspunkt i indsatstrappen. Følgende indsatser indgår i de enkelte grupper: Forebyggende indsats: Omfatter indsatser efter 11 leveret af familiehuset. Forebyggende indsats i hjemmet: Omfatter indsatser til forebyggelse efter 52 inkl. økonomisk støtte til efterskoleophold. Øvrige tilskud til økonomisk støtte i henhold til 52a er ikke medregnet. Anbringelse: Omfatter anbringelser efter også handicapsager. Side 8 af 12

9 Udgifterne i 2015 til indsatser for børn og unge i alderen 0-16 år er steget lidt i forhold til året før og en del af dette skyldes den almindelige prisfremskrivning. Der er stigning i udgifterne til forebyggende indsatser 11 og anbringelser I 2015 er taksten på 11-forløb i familiehuset revideret og som følge heraf er prisen sat væsentligt op. Dette er sammen med en stigning i antallet af indsatser årsagen til øget udgifter på forebyggende indsatser 11. Procentuelt er der sket en forskydning i udgifterne mellem de 3 aldersgrupper. Udgifterne til børn i alderen 0-5 år er steget, til gengæld er udgifterne til børn og unge i alderen 6-9 år faldet. Sammenligningstal med andre kommuner Det er ligeledes interessant at sammenholde Rebild Kommunes forbrug med andre kommuners forbrug. Nedenstående tabel viser Rebild Kommunes nettodriftsudgifter til børn og unge med særlige behov opgjort i forhold til antal 0-22 årige 2 i kommunen. Nettodriftsudgifter er udtryk for udgifterne inkl. refusioner. Til sammenligning er vist nettodriftsudgifterne for henholdsvis kommuner i: Hele landet, Region Nordjylland og sammenligningsgruppen bestående af de 8 mest sammenlignelige kommuner. Nøgletallene er hentet på eco.kora.dk og er baseret på regnskabsoplysninger og befolkningstal fra Danmarks Statistikbank. Udgifter i alt pr årig regnskab 2014 inkl. refusioner Rebild Kommune Saml. gruppe* Region Nordjylland Hele landet Nettoudgifter kr kr kr kr Andel af udgifter til anbringelser og døgnophold 66,4% 66,1% 73,5% 64,1% Andel af udgifter til forebyggelse 32,2% 31,6% 25,1% 33,6% Andel af udgifter til sikrede døgninstitutioner 1,5% 2,3% 1,4% 2,3% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Eco-nøgletal * Sammenligningsgruppen består af: Rebild, Lemvig, Silkeborg, Favrskov, Varde, Ringkøbing- Skjern, Holstebro, Jammerbugt. Tabellen viser, at udgiftsniveauet til børn og unge med særlige behov i Rebild Kommune ligger lavt sammenlignet med øvrige kommuner. Fordelingen af udgifter mellem anbringelser og forebyggelse i Rebild Kommune svarer stort set til den gennemsnitlige fordeling for sammenligningskommunerne. I efterfølgende tabel er nettodriftsudgifterne pr årig omregnet til indeks. Indeks for hele landet er sat til 100 og til sammenligning beregnes Rebild Kommune til indeks 80,8. Eco-nøgletal beregner også et 2 NB. Tallene er fra 0-22 år hvorimod de andre tal i baselinen tager afsæt i 0-16 år. Det er ikke muligt at trække econøgletal fra 0-16 års alderen. Side 9 af 12

10 udgiftsbehov ud fra udgiftsbehovsanalyser hvori blandt andet befolkningssammensætningen i kommunen indgår som faktor. Rebild Kommunes udgiftsbehov er beregnet til indeks 83,1, hvilket indikerer at Rebild Kommunes udgifter på området bør være lavere end hele landet og kommunerne i Region Nordjylland. Udgifterne for sammenligningsgruppen burde være lavere ifølge Eco s beregning af udgiftsbehov. Udgifter pr årig regnskab 2014 Rebild Saml. Region Hele inkl. refusioner omregnet til indeks Kommune gruppe* Nordjylland landet Udgiftsniveau, indeks 80,8 95,2 121,3 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 83,1 84,8 99,3 100,0 Set over de seneste 6 år er udgifterne til børn og unge med særlig behov i Rebild Kommune faldet markant. Nedenstående graf viser udviklingen i nettodriftsudgifter pr årig fra 2009 til 2014 samt budget Kilde: Eco-nøgletal Den samlede indsats I budgetforhandlingerne 2016 blev der afsat 1. mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 til projekt Fælles indsats med fokus på de 0-5 årige. Projektet har derfor en ambition om at efterleve følgende resultatmål: Resultatmål: Den samlede indsats fra 0-9 år stiger og at der afledt heraf sker et fald i indsatser fra år. Om resultatmålet efterleves vil fremgå af: Indholdet under afsnittet Forebyggende og anbringende sager Antal indstillede sager fra PPR Ændring af behovsbesøg Side 10 af 12

11 Indstillede sager For at registrere om den tidlige indsats for de 0-5 årige øges vil der i projektperioden være fokus på indstillede sager til PPR. Som det fremgår af nedenstående graf inddrages psykologer og pædagogfaglige konsulenter ikke i særligt stort omgang på 0-3 års området. Pædagogerne inddrages gennemsnitligt i lidt større omfang på 3-5 års området, men stadig begrænset. Herudover modtager eksempelvis talepædagogerne papirer på sager, som de ikke nødvendigvis følger, men som alligevel optræder i systemet, da vi skal opbevarer papirerne. I forhold til en tidlig indsats kunne det være meningsfyldt, at PPR med den specialiserede viden, der ligger i denne afdeling, i højere grad inddrages tidligere. Dette vil give bedre muligheder for, at det rette miljø tilrettelægges for barnet, både i pasningstilbud og i hjemmet og fremadrettet også i skolen. Tallene er udtryk for antallet af aktive sager; dvs. sager, hvor der ligger en samarbejdsaftale med forældre og institution, om at vi i et eller andet omfang følger barnet. Det kan både være gennem observationer, testning, konsultationer, råd og vejledning, handleplaner, netværksmøder eller andet. Tallene er fratrukket administrative sager, tale-høresager og fysioterapeutsager samt sager hvor der udelukkende arbejdes anonymt og konsultativt. Behovsbesøg - sundhedsplejen Sundhedsplejen har en række faste ydelser i aldersgruppen 0-16 år. Når familier har behov for sundhedspleje ud over de faste ydelser, registreres de som behovsbesøg. Behovsbesøgene registreres særskilt, og kan behandles statistisk i forhold en række øvrige variable. Når behovsbesøgene sættes i forhold til alder, kan det måles, om indsatsen flytter sig mellem alderstrinene over en periode. Målt på dette parameter, forventes indsatsens effekt at være en stigning i de lave aldersgrupper og et fald i de højere aldersgrupper. Børnene kategoriseres i fire kategorier efter forventede behov, når Sundhedsplejen opstarter et forløb ved fødslen. Hidtil har Sundhedsplejen ikke omkategoriseret børnene, hvis indsatsen eller andre forhold ændrede børnenes behov til det bedre eller til det værre. Fra 1. januar 2016 vil der ske en omkategorisering af børnene, når behovene ændrer sig. Side 11 af 12

12 Fra 2016 måles der derfor på, hvor mange børn, der skifter kategori. På grund af ændringen i registreringspraksis kan tallene for 2016 ikke sammenlignes med 2015, da børnene ikke skiftede kategori tidligere. Men når kategoriskiftene i 2016 sammenholdes med ændringer i aldersfordelingen af behovsydelserne i løbet 2016, kan dette sammenholdt med aldersfordelingen af behovsydelserne i 2015 give en indikation på, om ændringen i aldersfordelingen har en effekt på kategoriseringen af børnene. I Sundhedsplejen måles der altså på 2 parametre: Medfører indsatsen en ændring i aldersfordelingen for behovsbesøg set i forhold til 2015 i retning af en intensiveret tidligere indsats? Medfører behovsbesøgene i 2016 ændringer i kategoriseringen af børnene i 2016? Baseline fremadrettet Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget vil i projektperioden løbende få fremlagt en opdateret baseline. Der fremlægges en baseline for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget november 2016 Der fremlægges en baseline for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget marts 2017 Der fremlægges en baseline for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i november 2017 Den sidste baseline fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget og Sundhedsudvalget i marts Side 12 af 12