Projekt Familielæsning

Transkript

1 Projekt Familielæsning Afsluttende rapport Caroline Sehested

2 Indhold Resume... 2 Indledning... 4 Formål... 4 Mål... 4 Succeskriterier... 4 Baggrund for projektet Fremgangsmåde... 6 Kort over biblioteket - pjece... 8 Invitation... 8 Boggaver... 8 Familieaftener... 9 Filmprojekt Opfølgning på familieaftener Samtaler med mødrene Samtaler med bibliotekarerne Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

3 Resume Denne rapport beskriver Projekt Familielæsning, som Nationalt Videncenter for Læsning har gennemført i samarbejde med Hillerød Bibliotek i løbet af 2012 på baggrund af midler tildelt af Kulturstyrelsens udviklingspulje. Satsningsområdet var at bedre læsefærdigheder hos unge og voksne ved at støtte læsning som en familieaktivitet på tværs af generationer. Målgruppen for projektet var familier, for hvem det er ikke er naturligt at komme på biblioteket. Succeskriterier for projektet var: At biblioteket ville nå en målgruppe, der ellers er svær at nå At biblioteket vil gense familierne på biblioteket At familierne anskaffer sig et lånerkort Projektet delte sig i to semestre. I løbet af første semester afholdtes to workshops for børnebibliotekarerne som en form for fortsat projektmodning. Her blev der blandt andet drøftet formidling af bøger til familier, bibliotekarens ændrede rolle samt viden om børn som læsere. I forbindelse med de to workshops blev der planlagt to familieaftener for udsatte familier. Disse to aftener blev forsøgt afholdt i løbet af det sidste semester. Reelt blev kun en aften til noget. Der blev også udarbejdet materiale som pjecer til familierne, film og QR-koder til at sætte op rundt om på biblioteket. Gennem refleksionsarbejde over bibliotekarens rolle i mødet med familie og barn og drøftelser af barnets familiære forudsætninger for at indgå i læsepraksisser blev det klart at bibliotekaren skulle gå fra at være en vidensperson til en sparringspartner, der havde en tæt relation til den enkelte familie. Opnåede mål: Til dels har bibliotekarerne nået en ny målgruppe, men vigtigst er at de har gjort sig rigtig gode erfaringer med at møde en sårbar målgruppe og i det hele taget føler sig bedre rustet til at møde forskellige familier i det daglige arbejde på biblioteket. 2

4 Alle familierne havde eller anskaffede sig lånerkort i forbindelse med aftenen på biblioteket. Bibliotekarerne har genset to af de seks familier, men pædagogerne har oplyst, at der har været flere på biblioteket efterfølgende, og at især børnene gerne vil på biblioteket igen. I løbet af projektet er det blevet klart, at hvis bibliotekarerne skal nå denne nye målgruppe, skal biblioteket være i stand til at yde en ekstra service, f.eks. at knytte en kontaktperson til institutionen. Bibliotekaren skal indgå i et tæt samarbejde med pædagogerne, der støtter op om familierne, og det er vigtigt, at bibliotekarer bliver et kendt ansigt for familierne en man tryg, kan spørge til råds. Sluttelig viste det sig også at målgruppen "sårbare mødre" i løbet af projektet delte sig i to målgrupper, som hver for sig fordrer forskellige formidlingsstrategier af biblioteket. 3

5 Indledning Nationale og internationale undersøgelser har vist, at familiens læsepraksis har en stor påvirkning på barnets udvikling som læser. I dette projekt har vi ønsket at arbejde med familier, for hvem det ikke har været naturligt at komme på biblioteket. Vores intention har været at skabe et møde med bibliotekar og familie, i håbet om at der ville opstå en tryghed ved at komme på biblioteket og en tryghed ved at søge hjælp, råd og vejledning omkring læsning og lån af bøger til familiens børn. Vi håbede også, at børnene af sig selv ville begynde at bruge biblioteket som et sted, man kunne være efter skoletid. Projektet er blevet til på baggrund af midler fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker Formål Formålet fra udviklingspuljen, hvor indsatsområdet var Bedre læsefærdigheder hos unge og voksne, var, at man ved at støtte projektet ønskede at styrke læsning som en familieaktivitet på tværs af generationer. Mål Vi havde en forventning om, at biblioteket ville få kontakt til en ny brugerflade, og vi havde en forventning om at vi ved at involvere børn og deres familier med bibliotekerne tidligt i livet ville kunne skabe en stærk tilknytning til biblioteket. Endelig forventede vi, at børnenes forudsætninger for at blive læsere ville blive styrket, hvis de fik større adgang til bøger og til voksne, der kunne give råd og vejledning om bøger og andet materiale på biblioteket. Succeskriterier At biblioteket ville nå en målgruppe, der ellers er svær at nå At biblioteket vil gense familierne på biblioteket At familierne anskaffer sig et lånerkort 4

6 Baggrund for projektet Projektet er blevet til på baggrund erfaringer fra følgende projekter og rapporter: Dorthe Bleses (2011) Kan bogstart gøre en forskel, Carina Fast ph.d.-projekt (2008): Sju Barn Lär sig Läsa och Skriva, Shirley Brice Heath (1986): What No Bedtime Story Means: Narrative Skills at Home and School, og sluttelig NOTAs projekt Kængurulommen (2010). Dorthe Bleses rapport konkluderer, at familierne tilknyttet projekt Bogstart har brug for at fagpersoner formidler, hvorledes bøger konkret kan læses op og bruges i hjemmet. Carina Fast og Shirley Brice Heath s projekters pointer er, at børn har forskellige forudsætninger for at indgå i en læsepraksis, og at familiens læsepraksis har betydning for, hvor let eller svært barnet vil have ved at indgå i en læsekultur i institution og skole. Sluttelig har man med Kængurulommeprojektet via små youtube-klip formidlet på anden vis end tekst, hvorledes ordblinde forældre kan læse med deres børn. (Den teoretiske baggrund for projekt Familielæsning er nærmere beskrevet i artiklen: Familie literacy læsepraksis i familien af Caroline Sehested (2012)). 5

7 Pointer vi har forsøgt at arbejde videre med i projekt Familielæsning er følgende: Det er vigtigt at skabe en relation mellem formidler og forældre. Formidleren skal kunne gå ind og støtte forældrene i forhold til oplæsningssituationen i hjemmet. Det er ikke nok kun at overlevere en bog, der skal knyttes ekstra information med i form af gode ideer til oplæsning og samtale om bøgerne. Projektet arbejder med børn, der vokser op i hjem, hvor man ikke som en naturlig del af opvæksten kommer på biblioteket og som derfor skal støttes ekstra i at orientere sig i en bibliotekskultur. Oplæsning kan sagtens foregå selvom forældrene ikke er stærke læsere Film og visuelle virkemidler kan bruges til formidlingskanaler. Fremgangsmåde Projektets første semester bestod af fortsat projektmodning i form af workshops for bibliotekarerne. De to afholdte workshops skulle dels klæde bibliotekarerne på i forhold til mødet med familierne, dels lægge op til planlægning af selve familieaftenerne, således at det var de involverede bibliotekarer, der blev ansvarlige for og kom til at føle ejerskab til projektet og for familieaftenenerne. Det blev helt tydeligt gennem samtaler i forbindelse med disse workshops, at det var relationen mellem familier og bibliotekarerne, der skulle i fokus. Vi drøftede hvorledes bibliotekarerne oplevede at blive spurgt som eksperter om alt hvad der havde med læsning at gøre af ressourcestærke familier, hvorimod familier, der var usikre i mødet med biblioteket ikke ville spørge bibliotekaren om råd. Det blev klart, at vi blev nødt til at fokusere på relationen til mødrene, før vi kunne komme til at give gode råd om læsning og drøfte en egentlig læsepraksis med familierne. 6

8 Formålet med familieaftenerne på biblioteket rykkede derfor fra at være et møde, hvor bibliotekarerne skulle give gode råd om læsning i hjemmet, til at være et møde, hvor de skulle skabe en relation med familierne og vise dem, hvilke tilbud biblioteket havde. Drøftelserne i forlængelse af dagen flyttede således fokus fra bibliotekaren som vidensperson og underviser til bibliotekaren som personlig rådgiver og sparringspartner. Familierne Familierne, der deltog i projektet, havde alle brug for særlig støtte for at kunne fungere som familier og måske i særlig grad var der brug for støtte for at forældrene kunne fungere som forældre i forhold til deres børn. I projektet deltog både familier af dansk og anden etnisk baggrund. Mødrene, der havde en anden baggrund end dansk, var i flere tilfælde udfordrede af traumatisering. Det var ikke vores hensigt kun at arbejde med mødre og børn i projektet men det var kun mødre og børn, der deltog. Fra kontaktteamet, som er kommunens udgående team til støtte af sårbare familier i hjemmet, havde vi kontakt til tre familier. Alle mødre med børn i alderen 3-10 år. Fra Børnehuset Buen, som er en familieinstitution i kommunen, hvor familierne kan få støtte til at komme igennem svære perioder i institutionen eller af personalet i hjemmet, havde vi kontakt til 6 familier med børn i alderen 5 11 år. Vores oprindelige plan var at invitere til to aftener på biblioteket, hvor familierne blev inviteret i forhold til barnets alder, således at vi havde en aften, der i særlig grad drejede sig om materiale til de 3-5 årige, og en aften, der i særlig grad rettede sig mod de 6-9 årige. Desværre viste det sig, at Buen ønskede at komme på biblioteket med egne familier, da familierne var så sårbare, at de ikke ville komme, hvis der var andre tilstede end dem selv og deres pædagoger. Det betød, at vi måtte bryde ovenstående logik og holde en aften for hver institution for sig. Det betød at vi ville få en skævvridning i forhold til antallet af familier. Desværre viste det sig også at være kompliceret for Kontaktteamets familier at møde til en aften kun for dem, da to af deres familier ikke var i stand til at være til stede i samme rum på samme tid. 7

9 Om projektet skulle lykkes, afhang meget af, om vi fik skabt en stemning af tryghed omkring biblioteket allerede inden selve aftenen. Derfor havde vi stort fokus på at opbygge et fundament for at skabe en god relation mellem familie og bibliotekar allerede inden familieaftenen i form af en personlig invitation og en pjece/kort over biblioteket, hvor bibliotekarerne blev præsenteret med foto og følgetekst. Kort over biblioteket - pjece Et resultat af de to workshops var, at vi blev nødt til at forholde os til, at biblioteket ikke umiddelbart indbød til at den usikre låner skulle bevæge sig ind i bygningen. Hillerød Bibliotek lægger vægt på at være et kulturhus med kunst på væggene og plakater over kulturaktiviteter. Familierne, der deltog i projektet følte sig hurtig usikre over at skulle bevæge sig ind i et rum, der signalerede museum og finkultur. Derfor valgte vi at udforme en pjece/kort som introduktion til biblioteket. Et kort, hvor mødrene kunne orientere sig og se hvor forskellige faciliteter er, f.eks. toilet og pusleplads, hvor børnebiblioteket er, og hvor man låner og afleverer materiale. Derudover blev bibliotekarerne præsenteret så personligt som muligt i pjecen, så det var muligt for familierne at genkende dem og evt. opsøge dem igen ved næste besøg på biblioteket (se bilag 3). Invitation Vi valgte at skrive en personlig invitation til hver af familierne, hvor vi flere gange fremhævede, at projektet var gratis, og at biblioteket var lukket for alle andre end dem, denne aften. Samtidig fremhævede vi også, at børnene ville få en boggave i løbet af aftenen. Som illustration valgte vi børnebibliotekets kendetegn, en drage, som frise. Tanken bag dette var, at der allerede fra invitationen skulle være noget genkendeligt, når de kom på biblioteket og så udsmykningen på børnebiblioteket (se bilag 4). Boggaver Bibliotekarerne indsamlede viden om børnenes alder og interesser for at kunne indkøbe den helt rigtige bog til hvert enkelt barn. Informationerne om børnenes interesser kom fra pædagogerne, og bibliotekarerne valgte bøger, der var store og havde tilgængeligt indhold og tekst. Hver bog blev pakket ind og fik et til-og-fra-kort. Målet med gaverne var 8

10 at bygge videre på den relation, der forhåbentlig var blevet skabt mellem familie og bibliotekarer i løbet af aftenen. Alle børnene blev meget glade for at få bøger og var meget overraskede over, at bibliotekarerne vidste hvad de kunne lide at læse om, og der blev efterfølgende brugt tid på, at mor og barn sad sammen og kiggede i bøgerne. Familieaftener Som tidligere nævnt er familierne, som vi havde kontakt til, skrøbelige, og selvom de har sagt ja til invitationen, kunne vi ikke regne med at de kom, før de stod på biblioteket. Da vi skulle holde den første aften for kontaktteamets tre familier var der mandefald i to af familierne, og den sidste mor ville ikke komme ned på biblioteket alene. Drengen til den sidste mor havde glædet sig til aftenen på biblioteket, og det lykkedes for os at få ham og hans kontaktpædagog til at komme forbi biblioteket for at modtage hans boggave og en invitation tilbage til moderen om at hun, hvis hun ønskede det, til enhver tid kunne få en rundvisning af en af bibliotekarerne. Denne kontakt har hun dog aldrig taget op igen. Den anden aften blev til noget. Der var kun forfald i en af familierne. Bibliotekarerne havde på forhånd arrangeret det således, at hver familie havde en bibliotekar som vært denne aften og havde også udpeget, hvilke steder det især var vigtigt at få vist på denne aften. Børnene blev taget hånd om i børnebiblioteket af fire pædagogstuderende, og således kunne mødrene koncentrere sig om sig selv og egne rundture på biblioteket. Et af stoppestederne var, at mødrene skulle få lavet et lånerkort, men langt de fleste mødre havde faktisk et lånerkort i forvejen. De var dog alle interesseret i at få lavet særlige kort til deres børn. Mødrene fik vist, hvordan man låner bøger, hvor man afleverer bøger, Midtpunktet, som er et socialt rum på biblioteket en form for lounge, hvor man kan læse blade og aviser og se tv. Derudover brugte bibliotekarerne en del tid på børnebiblioteket, hvor der blev vist, hvilke tilbud børnebiblioteket har ud over bøger. Det var en stor ahaoplevelse for især børnene, at man kunne låne spil og film på biblioteket. 9

11 Efter rundvisningen på biblioteket, der som tidligere nævnt, var lukket af for alle andre, mødtes alle personerne i midtpunktet til spisning. Herefter blev der udleveret boggaver, som tidligere omtalt. Inden aftenen sluttede, havde både børn og mødre travlt med at låne bøger, spil og film. Bibliotekarerne havde også sørget for at udstille bøger på de talte sprog. Også disse udstillinger blev undersøgt. Filmprojekt I projektansøgningen lå der også en ide om, at vi ville lave en film i forlængelse af projektet. Vi ønskede at lave en film, der skulle kunne bruges til kommende brugere af biblioteket. Brugere, der måske så det som vanskeligt at finde rundt på biblioteket og finde ud af, hvordan man låner og afleverer bøger, og i det hele taget hvilke tilbud et bibliotek har. Vi valgte at lave en fortælling med en pige, der skulle på biblioteket for første gang, og at lade hende stille alle de spørgsmål, som vi kunne forestille os man kunne have som ny bruger af biblioteket, til en bibliotekar. Gennem udarbejdelsen af manuskriptet opstod der også en ide om at dele filmen op i mindre film, der kunne ses ved at scanne en QR-kode. QR-koderne kunne klistres op på steder som f.eks. udlån, aflevering, Midtpunkt m.m. så man ved hjælp af sin smartphone kan få information via en lille film om, hvordan man f.eks. låner en bog. Filmen ligger på bibliotekets hjemmeside og kan ses fra QR-koderne i bilag 5. Opfølgning på familieaftener Samtaler med mødrene Oprindelig var det tanken, at vi skulle holde fokusgruppeinterview med mødrene. Men det kunne ikke lade sig gøre med disse mødre. De bliver bange i det øjeblik, der kommer papir og pen ind i billedet, da mange af dem har dårlige erfaringer med det i forhold til myndighederne. For alligevel at følge op på aftenen fik undertegnede lov til at dukke op til eftermiddagskaffe tirsdag eftermiddag for mødre og børn i børnehuset Buen. Her var mødrene gjort opmærksomme på, at jeg gerne ville høre om deres oplevelser af selve 10

12 aftenen. Der var dog kun tre mødre fra selve aftenen tilstede og en mor, der ikke havde haft mulighed for at deltage, men som gerne ville fortælle om sine erfaringer med biblioteket. Alle mødrene havde været glade for aftenen, men samtalerne viste også, at der var tale om to forskellige typer målgruppe. Den ene målgruppe var de mødre, der havde anden etnisk baggrund end dansk. De havde en baggrund som læsere og kom fra familier i deres hjemland, hvor der blev læst meget. De kendte til bibliotekets muligheder, men oplevede ikke at kunne få det på biblioteket, som de ønskede. F.eks. ville de gerne læse om udviklingspsykologi og kogebøger, og de ville gerne låne børnebøger. Problemet var, at man ikke kunne låne disse materialer på deres modersmål på det danske bibliotek. En af mødrene fortalte om, hvordan de lånte materialer hjem fra Sverige, hvor de kunne låne bøger på kurdisk. Problemet for især en af mødrene var, at hun var meget træt pga. sin traumatisering, og derfor var det meget vanskeligt for hende at skulle læse bøger op for sine børn, hvor hun skulle kæmpe med både sin træthed og det at skulle læse på et andet sprog. Den anden målgruppe var de danske udsatte mødre. Deres behov var at have meget let adgang til biblioteket i form af sms-tjeneste og parkeringspladser. Disse mødre ønskede også at kunne få en hjælp og rådgivning, der både svarede til egne og børnenes læsefærdigheder. I mødet med denne målgruppe var det vigtigt, at bibliotekaren gav sig tid til at tale sig ind på moderen og hendes behov. Oplevede denne målgruppe at de fik udleveret forkert og vanskeligt materiale i forhold til egne læsekompetencer, opgav de at komme igen. En af mødrene i denne målgruppe omtaler det at have et lånerkort på biblioteket som det at være medlem, og mødrene i denne gruppe oplever det som vanskeligt at gå til fremmede og spørge om hjælp. 11

13 Figur over de to forskellige målgrupper: Mødre af anden etnisk baggrund Danske mødre Brugte allerede inden familieaftenen biblioteket Lånte brugsbøger kørekort, bøger om børnepsykolog Manglede gode bøger på eget sprog, gerne bøger om børnepsykologi, børnebøger m.m. Børnene brugte også biblioteket og læste meget Mødrene kom fra læsende hjem i deres eget hjemland Læsesvage Børnene lånte film og spil på selve aftenen Svært at huske at skulle aflevere bøger Glade for sms-service Problem med mangel på parkeringspladser Tidligere oplevelse af at bibliotekarer rådgav om for svære bøger God oplevelse at der var en bibliotekar pr. familie Det var en dejlig aften, hvor de blev vist rundt på biblioteket Samtaler med bibliotekarerne Bibliotekarerne oplevede aftenen som en succes, men oplevede et stort tidsmæssigt forbrug i forhold til at skulle planlægge aftenerne. Fremadrettet ville de undlade at have middag med i et arrangement, men ville gerne fortsætte med at tilbyde særlige aftener for særlige målgrupper (uden andre besøgende), så biblioteket stadig kunne fremstå som et trygt sted at komme. Et andet forslag var at man begyndte med at komme på besøg hos institutionen og derefter inviterede på biblioteket altså arbejdede mere målrettet med brobygning mellem institution/mødre og bibliotek. I dette forslag lå også tanken om at arbejde med at tilknytte kontaktpersoner til særlige institutioner i nærområdet. 12

14 Bibliotekarerne oplevede sig som velforberedte på mødet med familierne og har også i det daglige arbejde med familierne brugt deres viden fra workshoppene om forskellige læsekulturer i forskellige familier og har dermed kunnet arbejde med et andet møde med de familier, der ønsker hjælp i dagligdagen. Bibliotekarerne oplever, at de gennem projektet er blevet bedre til at formidle faglig viden til en særlig målgruppe. Bibliotekarerne har gennem projektet fået lyst til at arbejde med en mere social vinkel og ønsker fremover at forsøge at målrette tilbud til særligt udsatte grupper. Projektet viser at ved indkøb af materialer på andre sprog end dansk kan man nå en ny målgruppe. Projektet viser også at der i forhold til målgruppen sårbare familier er et stort behov for at have en særlig kontakt fra biblioteket knyttet til familierne, så bibliotekarer i højere grad har kendskab til familiernes læsekompetencer og interesser og dermed bedre kan rådgive og give vejledning om materialer. Kendskab til familier og relationsarbejdet med disse er primære indsatsområder for at nå denne sårbare målgruppe, og det blev også helt tydeligt gennem projektet, at målgruppen sårbare familier ikke er en entydig målgruppe, men at målgruppen her delte sig i flere med meget forskellige behov til biblioteksformidlingen. Konklusion Mål for projektet var følgende: At biblioteket skulle få kontakt til en ny brugerflade At skabe en stærk tilknytning til biblioteket At styrke børnenes forudsætninger for at blive læsere ved at give dem adgang til bøger og til voksne, der kunne give råd og vejledning om bøger og andet materiale på biblioteket 13

15 Succeskriterier for projektet var At biblioteket ville nå en målgruppe, der ellers er svær at nå At biblioteket vil gense familierne på biblioteket At familierne anskaffer sig et lånerkort Om biblioteket har fået kontakt til en ny brugerflade kan diskuteres. Alle mødrene havde til vores store overraskelse lånerkort, men brugte ikke biblioteket. Der er skabt kontakt til et par af mødrene efterfølgende. Børnene har taget biblioteket til sig som et rart sted og ønsker gerne at komme og spille Wii og låne spil og bøger. Det er også helt tydeligt, at den valgte målgruppe kræver mere tid til at arbejde på relationerne, end dette projekt har formået. Bibliotekarerne anviser gode muligheder for et fremtidigt samarbejde i deres evaluering af projektet efterfølgende. Her pegede de på, at man kan fokusere mere på at have en kontaktperson på biblioteket pr. institution, og at bibliotekarerne kan være mere opsøgende i forhold til at komme på besøg på institutionerne, inden man evt. inviterer til et besøg på biblioteket. Børnenes forudsætninger for at blive læsere er blevet styrket, i og med at de har fået et tilhørsforhold til biblioteket, hvor der er adgang til bøger og andet materiale. Det er dog ikke i denne omgang lykkedes at give den konkrete målgruppe en viden om, hvorledes de styrker deres barns læseudvikling. Dette er det dog lykkes for i forhold til andre målgrupper, der kommer på biblioteket og bruger bibliotekaren som ekspert. Her har bibliotekarerne fået en større viden om, hvordan de kan møde forskellige familier, og de har fået en viden om, hvordan læsning af bogstaver foregår mange andre steder end i bøger, og de har således kunnet møde bekymrede familier i en samtale om læsning af tekster. Projektets mål er således til dels blevet opfyldt, til trods for at retningen skiftede undervejs fra at se bibliotekaren som vidensperson og underviser til bibliotekaren som personlig rådgiver og sparringspartner. 14

16 Perspektivering Hvilke tiltag peger projektet på, at biblioteket kan arbejde med for at nå en ny målgruppe og støtte op om læsning som familieaktivitet på tværs af generationer og derved støtte op om at bedre læsefærdigheder hos unge og børn: Bibliotekaren skal se sig selv som både vidensperson og relationsarbejder. Derved styrkes kendskabet til målgruppen, og bibliotekaren får lettere adgang til at formidle sin viden om bøger og læsning til den enkelte familie. Det kræver mange ressourcer af biblioteket at nå denne sårbare målgruppe. Det er et projekt, hvor biblioteket skal kalkulere med, at det er biblioteket og ikke målgruppen, der genererer samarbejdet. Det er et langsigtet indsatsområde, som biblioteket skal se som en del af bibliotekets sociale profil og indsats for det lokale sociale arbejde. Målgruppen sårbare familier kan ikke ses som en samlet målgruppe. Hver familie har særlige behov for formidlingstilbud, og nye projekter vil kunne fordybe sig i hvilke forskellige tilbud, der kunne være relevante. Børnenes lyst til at komme på biblioteket skal være drivkraften til at nå mødrene. Men det er vigtigt at bibliotekarerne har et tilbud, der svarer til mødrenes behov for, at familierne skal fortsætte med at komme på bibliotekerne. 15

17 Litteraturliste Bleses, Dorte (2011): Kan bogstart gøre en forskel? (rapport Styrelsen for bibliotek og medier) Fast, Carina (2009): Literacy I familie, børnehave og skole. Klim. Heath, Shirley Brice (1986): What No Bedtime Story Means: Narrative Skills at Home and School in Studies in the social and cultural foundations of language; No. 3. Cambridge University Press Sehested, Caroline (2012): Familie literacy læsepraksis i familien. Viden om læsning nr. 12. Sehested, Caroline (2009): Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst. Sehested, Caroline (2012): "Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og bøger" i Red. Martin Sørensen: Sproget i spil og leg. Pædagogisk arbejde med børn og unge. Akademisk forlag. Kænguruprojektet (2010) 16

18 Bilag 1 Projektdeltagere Projektet er blevet til som et samarbejde mellem Nationalt Videncenter for Læsning og Hillerød Bibliotek. Projektleder på forløbet var Caroline Sehested. Til daglig ansat på UCC NORD som underviser på pædagoguddannelsen. Fra Hillerød Bibliotek deltog bibliotekarer Tove Damgaard og Ruth Vrist Langer som tovholdere. Yderligere har følgende bibliotekarer deltaget i projektet: Anne Birgitte Bundgaard Lisbeth Schacht Hansen Maria Bruun Signe Amalie Svenningsen Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning har deltaget i projektet som sparringspartner og manuskriptforfatter til filmen i projektet. Projektet har haft familieinstitution BUEN som samarbejdspartner. Buen har bidraget med sparring i forbindelse med udvælgelse af familierne til projektet samt med timer til Peter Bay, der har fungeret som instruktør på projektets film. I begyndelsen af projektet samarbejdede vi også med Kontaktteamet fra Hillerød Kommune. Her samarbejdede vi især med pædagog Mette Kjær fra Hillerød Kommunes Kontaktteam. Fire pædagogstuderende Jonna Studstrup, Mette Tolderlund, Eva Rathsach og Sofia Anna Miedzianogora fungerede som børnepassere under familieaftenerne. Inger Svendsen fra ekspeditionen assisterede med oprettelse af lånerkort. Og så deltog mødre og børn fra Familieinstitution Buen i projektet. 17

19 Bilag 2 Litteraturliste over udleveret litteratur i forbindelse med workshops: Bystrup, Kirsten: "Det professionelle møde mellem bibliotekar og pædagog" i Nedslag i Børnelitteraturforskningen 8. Roskilde Universitetsforlag Lund, Henriette Romme: "Vi læser fordi vi har lyst" i Dansk, december Sehested, Caroline: "Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og bøger" i Sproget i spil og leg redigeret af Martin Sørensen. Akademisk Thorsen, Lotte: "Bogpakker til de yngste er en succes". Artikel i Politiken den 3. september Læsepædagogen 58 nr

20 Bilag 3 19

21 Bilag 4 Invitationen til de to aftener kom til at se således ud: 20

22 Bilag 5 Filmen: Første gang på biblioteket Hvordan låner man? Aflevering af bøger Midtpunktet Hvad kan man på børnebiblioteket 21

23 22