Projekt Familielæsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Familielæsning"

Transkript

1 Projekt Familielæsning Afsluttende rapport Caroline Sehested

2 Indhold Resume... 2 Indledning... 4 Formål... 4 Mål... 4 Succeskriterier... 4 Baggrund for projektet Fremgangsmåde... 6 Kort over biblioteket - pjece... 8 Invitation... 8 Boggaver... 8 Familieaftener... 9 Filmprojekt Opfølgning på familieaftener Samtaler med mødrene Samtaler med bibliotekarerne Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

3 Resume Denne rapport beskriver Projekt Familielæsning, som Nationalt Videncenter for Læsning har gennemført i samarbejde med Hillerød Bibliotek i løbet af 2012 på baggrund af midler tildelt af Kulturstyrelsens udviklingspulje. Satsningsområdet var at bedre læsefærdigheder hos unge og voksne ved at støtte læsning som en familieaktivitet på tværs af generationer. Målgruppen for projektet var familier, for hvem det er ikke er naturligt at komme på biblioteket. Succeskriterier for projektet var: At biblioteket ville nå en målgruppe, der ellers er svær at nå At biblioteket vil gense familierne på biblioteket At familierne anskaffer sig et lånerkort Projektet delte sig i to semestre. I løbet af første semester afholdtes to workshops for børnebibliotekarerne som en form for fortsat projektmodning. Her blev der blandt andet drøftet formidling af bøger til familier, bibliotekarens ændrede rolle samt viden om børn som læsere. I forbindelse med de to workshops blev der planlagt to familieaftener for udsatte familier. Disse to aftener blev forsøgt afholdt i løbet af det sidste semester. Reelt blev kun en aften til noget. Der blev også udarbejdet materiale som pjecer til familierne, film og QR-koder til at sætte op rundt om på biblioteket. Gennem refleksionsarbejde over bibliotekarens rolle i mødet med familie og barn og drøftelser af barnets familiære forudsætninger for at indgå i læsepraksisser blev det klart at bibliotekaren skulle gå fra at være en vidensperson til en sparringspartner, der havde en tæt relation til den enkelte familie. Opnåede mål: Til dels har bibliotekarerne nået en ny målgruppe, men vigtigst er at de har gjort sig rigtig gode erfaringer med at møde en sårbar målgruppe og i det hele taget føler sig bedre rustet til at møde forskellige familier i det daglige arbejde på biblioteket. 2

4 Alle familierne havde eller anskaffede sig lånerkort i forbindelse med aftenen på biblioteket. Bibliotekarerne har genset to af de seks familier, men pædagogerne har oplyst, at der har været flere på biblioteket efterfølgende, og at især børnene gerne vil på biblioteket igen. I løbet af projektet er det blevet klart, at hvis bibliotekarerne skal nå denne nye målgruppe, skal biblioteket være i stand til at yde en ekstra service, f.eks. at knytte en kontaktperson til institutionen. Bibliotekaren skal indgå i et tæt samarbejde med pædagogerne, der støtter op om familierne, og det er vigtigt, at bibliotekarer bliver et kendt ansigt for familierne en man tryg, kan spørge til råds. Sluttelig viste det sig også at målgruppen "sårbare mødre" i løbet af projektet delte sig i to målgrupper, som hver for sig fordrer forskellige formidlingsstrategier af biblioteket. 3

5 Indledning Nationale og internationale undersøgelser har vist, at familiens læsepraksis har en stor påvirkning på barnets udvikling som læser. I dette projekt har vi ønsket at arbejde med familier, for hvem det ikke har været naturligt at komme på biblioteket. Vores intention har været at skabe et møde med bibliotekar og familie, i håbet om at der ville opstå en tryghed ved at komme på biblioteket og en tryghed ved at søge hjælp, råd og vejledning omkring læsning og lån af bøger til familiens børn. Vi håbede også, at børnene af sig selv ville begynde at bruge biblioteket som et sted, man kunne være efter skoletid. Projektet er blevet til på baggrund af midler fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker Formål Formålet fra udviklingspuljen, hvor indsatsområdet var Bedre læsefærdigheder hos unge og voksne, var, at man ved at støtte projektet ønskede at styrke læsning som en familieaktivitet på tværs af generationer. Mål Vi havde en forventning om, at biblioteket ville få kontakt til en ny brugerflade, og vi havde en forventning om at vi ved at involvere børn og deres familier med bibliotekerne tidligt i livet ville kunne skabe en stærk tilknytning til biblioteket. Endelig forventede vi, at børnenes forudsætninger for at blive læsere ville blive styrket, hvis de fik større adgang til bøger og til voksne, der kunne give råd og vejledning om bøger og andet materiale på biblioteket. Succeskriterier At biblioteket ville nå en målgruppe, der ellers er svær at nå At biblioteket vil gense familierne på biblioteket At familierne anskaffer sig et lånerkort 4

6 Baggrund for projektet Projektet er blevet til på baggrund erfaringer fra følgende projekter og rapporter: Dorthe Bleses (2011) Kan bogstart gøre en forskel, Carina Fast ph.d.-projekt (2008): Sju Barn Lär sig Läsa och Skriva, Shirley Brice Heath (1986): What No Bedtime Story Means: Narrative Skills at Home and School, og sluttelig NOTAs projekt Kængurulommen (2010). Dorthe Bleses rapport konkluderer, at familierne tilknyttet projekt Bogstart har brug for at fagpersoner formidler, hvorledes bøger konkret kan læses op og bruges i hjemmet. Carina Fast og Shirley Brice Heath s projekters pointer er, at børn har forskellige forudsætninger for at indgå i en læsepraksis, og at familiens læsepraksis har betydning for, hvor let eller svært barnet vil have ved at indgå i en læsekultur i institution og skole. Sluttelig har man med Kængurulommeprojektet via små youtube-klip formidlet på anden vis end tekst, hvorledes ordblinde forældre kan læse med deres børn. (Den teoretiske baggrund for projekt Familielæsning er nærmere beskrevet i artiklen: Familie literacy læsepraksis i familien af Caroline Sehested (2012)). 5

7 Pointer vi har forsøgt at arbejde videre med i projekt Familielæsning er følgende: Det er vigtigt at skabe en relation mellem formidler og forældre. Formidleren skal kunne gå ind og støtte forældrene i forhold til oplæsningssituationen i hjemmet. Det er ikke nok kun at overlevere en bog, der skal knyttes ekstra information med i form af gode ideer til oplæsning og samtale om bøgerne. Projektet arbejder med børn, der vokser op i hjem, hvor man ikke som en naturlig del af opvæksten kommer på biblioteket og som derfor skal støttes ekstra i at orientere sig i en bibliotekskultur. Oplæsning kan sagtens foregå selvom forældrene ikke er stærke læsere Film og visuelle virkemidler kan bruges til formidlingskanaler. Fremgangsmåde Projektets første semester bestod af fortsat projektmodning i form af workshops for bibliotekarerne. De to afholdte workshops skulle dels klæde bibliotekarerne på i forhold til mødet med familierne, dels lægge op til planlægning af selve familieaftenerne, således at det var de involverede bibliotekarer, der blev ansvarlige for og kom til at føle ejerskab til projektet og for familieaftenenerne. Det blev helt tydeligt gennem samtaler i forbindelse med disse workshops, at det var relationen mellem familier og bibliotekarerne, der skulle i fokus. Vi drøftede hvorledes bibliotekarerne oplevede at blive spurgt som eksperter om alt hvad der havde med læsning at gøre af ressourcestærke familier, hvorimod familier, der var usikre i mødet med biblioteket ikke ville spørge bibliotekaren om råd. Det blev klart, at vi blev nødt til at fokusere på relationen til mødrene, før vi kunne komme til at give gode råd om læsning og drøfte en egentlig læsepraksis med familierne. 6

8 Formålet med familieaftenerne på biblioteket rykkede derfor fra at være et møde, hvor bibliotekarerne skulle give gode råd om læsning i hjemmet, til at være et møde, hvor de skulle skabe en relation med familierne og vise dem, hvilke tilbud biblioteket havde. Drøftelserne i forlængelse af dagen flyttede således fokus fra bibliotekaren som vidensperson og underviser til bibliotekaren som personlig rådgiver og sparringspartner. Familierne Familierne, der deltog i projektet, havde alle brug for særlig støtte for at kunne fungere som familier og måske i særlig grad var der brug for støtte for at forældrene kunne fungere som forældre i forhold til deres børn. I projektet deltog både familier af dansk og anden etnisk baggrund. Mødrene, der havde en anden baggrund end dansk, var i flere tilfælde udfordrede af traumatisering. Det var ikke vores hensigt kun at arbejde med mødre og børn i projektet men det var kun mødre og børn, der deltog. Fra kontaktteamet, som er kommunens udgående team til støtte af sårbare familier i hjemmet, havde vi kontakt til tre familier. Alle mødre med børn i alderen 3-10 år. Fra Børnehuset Buen, som er en familieinstitution i kommunen, hvor familierne kan få støtte til at komme igennem svære perioder i institutionen eller af personalet i hjemmet, havde vi kontakt til 6 familier med børn i alderen 5 11 år. Vores oprindelige plan var at invitere til to aftener på biblioteket, hvor familierne blev inviteret i forhold til barnets alder, således at vi havde en aften, der i særlig grad drejede sig om materiale til de 3-5 årige, og en aften, der i særlig grad rettede sig mod de 6-9 årige. Desværre viste det sig, at Buen ønskede at komme på biblioteket med egne familier, da familierne var så sårbare, at de ikke ville komme, hvis der var andre tilstede end dem selv og deres pædagoger. Det betød, at vi måtte bryde ovenstående logik og holde en aften for hver institution for sig. Det betød at vi ville få en skævvridning i forhold til antallet af familier. Desværre viste det sig også at være kompliceret for Kontaktteamets familier at møde til en aften kun for dem, da to af deres familier ikke var i stand til at være til stede i samme rum på samme tid. 7

9 Om projektet skulle lykkes, afhang meget af, om vi fik skabt en stemning af tryghed omkring biblioteket allerede inden selve aftenen. Derfor havde vi stort fokus på at opbygge et fundament for at skabe en god relation mellem familie og bibliotekar allerede inden familieaftenen i form af en personlig invitation og en pjece/kort over biblioteket, hvor bibliotekarerne blev præsenteret med foto og følgetekst. Kort over biblioteket - pjece Et resultat af de to workshops var, at vi blev nødt til at forholde os til, at biblioteket ikke umiddelbart indbød til at den usikre låner skulle bevæge sig ind i bygningen. Hillerød Bibliotek lægger vægt på at være et kulturhus med kunst på væggene og plakater over kulturaktiviteter. Familierne, der deltog i projektet følte sig hurtig usikre over at skulle bevæge sig ind i et rum, der signalerede museum og finkultur. Derfor valgte vi at udforme en pjece/kort som introduktion til biblioteket. Et kort, hvor mødrene kunne orientere sig og se hvor forskellige faciliteter er, f.eks. toilet og pusleplads, hvor børnebiblioteket er, og hvor man låner og afleverer materiale. Derudover blev bibliotekarerne præsenteret så personligt som muligt i pjecen, så det var muligt for familierne at genkende dem og evt. opsøge dem igen ved næste besøg på biblioteket (se bilag 3). Invitation Vi valgte at skrive en personlig invitation til hver af familierne, hvor vi flere gange fremhævede, at projektet var gratis, og at biblioteket var lukket for alle andre end dem, denne aften. Samtidig fremhævede vi også, at børnene ville få en boggave i løbet af aftenen. Som illustration valgte vi børnebibliotekets kendetegn, en drage, som frise. Tanken bag dette var, at der allerede fra invitationen skulle være noget genkendeligt, når de kom på biblioteket og så udsmykningen på børnebiblioteket (se bilag 4). Boggaver Bibliotekarerne indsamlede viden om børnenes alder og interesser for at kunne indkøbe den helt rigtige bog til hvert enkelt barn. Informationerne om børnenes interesser kom fra pædagogerne, og bibliotekarerne valgte bøger, der var store og havde tilgængeligt indhold og tekst. Hver bog blev pakket ind og fik et til-og-fra-kort. Målet med gaverne var 8

10 at bygge videre på den relation, der forhåbentlig var blevet skabt mellem familie og bibliotekarer i løbet af aftenen. Alle børnene blev meget glade for at få bøger og var meget overraskede over, at bibliotekarerne vidste hvad de kunne lide at læse om, og der blev efterfølgende brugt tid på, at mor og barn sad sammen og kiggede i bøgerne. Familieaftener Som tidligere nævnt er familierne, som vi havde kontakt til, skrøbelige, og selvom de har sagt ja til invitationen, kunne vi ikke regne med at de kom, før de stod på biblioteket. Da vi skulle holde den første aften for kontaktteamets tre familier var der mandefald i to af familierne, og den sidste mor ville ikke komme ned på biblioteket alene. Drengen til den sidste mor havde glædet sig til aftenen på biblioteket, og det lykkedes for os at få ham og hans kontaktpædagog til at komme forbi biblioteket for at modtage hans boggave og en invitation tilbage til moderen om at hun, hvis hun ønskede det, til enhver tid kunne få en rundvisning af en af bibliotekarerne. Denne kontakt har hun dog aldrig taget op igen. Den anden aften blev til noget. Der var kun forfald i en af familierne. Bibliotekarerne havde på forhånd arrangeret det således, at hver familie havde en bibliotekar som vært denne aften og havde også udpeget, hvilke steder det især var vigtigt at få vist på denne aften. Børnene blev taget hånd om i børnebiblioteket af fire pædagogstuderende, og således kunne mødrene koncentrere sig om sig selv og egne rundture på biblioteket. Et af stoppestederne var, at mødrene skulle få lavet et lånerkort, men langt de fleste mødre havde faktisk et lånerkort i forvejen. De var dog alle interesseret i at få lavet særlige kort til deres børn. Mødrene fik vist, hvordan man låner bøger, hvor man afleverer bøger, Midtpunktet, som er et socialt rum på biblioteket en form for lounge, hvor man kan læse blade og aviser og se tv. Derudover brugte bibliotekarerne en del tid på børnebiblioteket, hvor der blev vist, hvilke tilbud børnebiblioteket har ud over bøger. Det var en stor ahaoplevelse for især børnene, at man kunne låne spil og film på biblioteket. 9

11 Efter rundvisningen på biblioteket, der som tidligere nævnt, var lukket af for alle andre, mødtes alle personerne i midtpunktet til spisning. Herefter blev der udleveret boggaver, som tidligere omtalt. Inden aftenen sluttede, havde både børn og mødre travlt med at låne bøger, spil og film. Bibliotekarerne havde også sørget for at udstille bøger på de talte sprog. Også disse udstillinger blev undersøgt. Filmprojekt I projektansøgningen lå der også en ide om, at vi ville lave en film i forlængelse af projektet. Vi ønskede at lave en film, der skulle kunne bruges til kommende brugere af biblioteket. Brugere, der måske så det som vanskeligt at finde rundt på biblioteket og finde ud af, hvordan man låner og afleverer bøger, og i det hele taget hvilke tilbud et bibliotek har. Vi valgte at lave en fortælling med en pige, der skulle på biblioteket for første gang, og at lade hende stille alle de spørgsmål, som vi kunne forestille os man kunne have som ny bruger af biblioteket, til en bibliotekar. Gennem udarbejdelsen af manuskriptet opstod der også en ide om at dele filmen op i mindre film, der kunne ses ved at scanne en QR-kode. QR-koderne kunne klistres op på steder som f.eks. udlån, aflevering, Midtpunkt m.m. så man ved hjælp af sin smartphone kan få information via en lille film om, hvordan man f.eks. låner en bog. Filmen ligger på bibliotekets hjemmeside og kan ses fra QR-koderne i bilag 5. Opfølgning på familieaftener Samtaler med mødrene Oprindelig var det tanken, at vi skulle holde fokusgruppeinterview med mødrene. Men det kunne ikke lade sig gøre med disse mødre. De bliver bange i det øjeblik, der kommer papir og pen ind i billedet, da mange af dem har dårlige erfaringer med det i forhold til myndighederne. For alligevel at følge op på aftenen fik undertegnede lov til at dukke op til eftermiddagskaffe tirsdag eftermiddag for mødre og børn i børnehuset Buen. Her var mødrene gjort opmærksomme på, at jeg gerne ville høre om deres oplevelser af selve 10

12 aftenen. Der var dog kun tre mødre fra selve aftenen tilstede og en mor, der ikke havde haft mulighed for at deltage, men som gerne ville fortælle om sine erfaringer med biblioteket. Alle mødrene havde været glade for aftenen, men samtalerne viste også, at der var tale om to forskellige typer målgruppe. Den ene målgruppe var de mødre, der havde anden etnisk baggrund end dansk. De havde en baggrund som læsere og kom fra familier i deres hjemland, hvor der blev læst meget. De kendte til bibliotekets muligheder, men oplevede ikke at kunne få det på biblioteket, som de ønskede. F.eks. ville de gerne læse om udviklingspsykologi og kogebøger, og de ville gerne låne børnebøger. Problemet var, at man ikke kunne låne disse materialer på deres modersmål på det danske bibliotek. En af mødrene fortalte om, hvordan de lånte materialer hjem fra Sverige, hvor de kunne låne bøger på kurdisk. Problemet for især en af mødrene var, at hun var meget træt pga. sin traumatisering, og derfor var det meget vanskeligt for hende at skulle læse bøger op for sine børn, hvor hun skulle kæmpe med både sin træthed og det at skulle læse på et andet sprog. Den anden målgruppe var de danske udsatte mødre. Deres behov var at have meget let adgang til biblioteket i form af sms-tjeneste og parkeringspladser. Disse mødre ønskede også at kunne få en hjælp og rådgivning, der både svarede til egne og børnenes læsefærdigheder. I mødet med denne målgruppe var det vigtigt, at bibliotekaren gav sig tid til at tale sig ind på moderen og hendes behov. Oplevede denne målgruppe at de fik udleveret forkert og vanskeligt materiale i forhold til egne læsekompetencer, opgav de at komme igen. En af mødrene i denne målgruppe omtaler det at have et lånerkort på biblioteket som det at være medlem, og mødrene i denne gruppe oplever det som vanskeligt at gå til fremmede og spørge om hjælp. 11

13 Figur over de to forskellige målgrupper: Mødre af anden etnisk baggrund Danske mødre Brugte allerede inden familieaftenen biblioteket Lånte brugsbøger kørekort, bøger om børnepsykolog Manglede gode bøger på eget sprog, gerne bøger om børnepsykologi, børnebøger m.m. Børnene brugte også biblioteket og læste meget Mødrene kom fra læsende hjem i deres eget hjemland Læsesvage Børnene lånte film og spil på selve aftenen Svært at huske at skulle aflevere bøger Glade for sms-service Problem med mangel på parkeringspladser Tidligere oplevelse af at bibliotekarer rådgav om for svære bøger God oplevelse at der var en bibliotekar pr. familie Det var en dejlig aften, hvor de blev vist rundt på biblioteket Samtaler med bibliotekarerne Bibliotekarerne oplevede aftenen som en succes, men oplevede et stort tidsmæssigt forbrug i forhold til at skulle planlægge aftenerne. Fremadrettet ville de undlade at have middag med i et arrangement, men ville gerne fortsætte med at tilbyde særlige aftener for særlige målgrupper (uden andre besøgende), så biblioteket stadig kunne fremstå som et trygt sted at komme. Et andet forslag var at man begyndte med at komme på besøg hos institutionen og derefter inviterede på biblioteket altså arbejdede mere målrettet med brobygning mellem institution/mødre og bibliotek. I dette forslag lå også tanken om at arbejde med at tilknytte kontaktpersoner til særlige institutioner i nærområdet. 12

14 Bibliotekarerne oplevede sig som velforberedte på mødet med familierne og har også i det daglige arbejde med familierne brugt deres viden fra workshoppene om forskellige læsekulturer i forskellige familier og har dermed kunnet arbejde med et andet møde med de familier, der ønsker hjælp i dagligdagen. Bibliotekarerne oplever, at de gennem projektet er blevet bedre til at formidle faglig viden til en særlig målgruppe. Bibliotekarerne har gennem projektet fået lyst til at arbejde med en mere social vinkel og ønsker fremover at forsøge at målrette tilbud til særligt udsatte grupper. Projektet viser at ved indkøb af materialer på andre sprog end dansk kan man nå en ny målgruppe. Projektet viser også at der i forhold til målgruppen sårbare familier er et stort behov for at have en særlig kontakt fra biblioteket knyttet til familierne, så bibliotekarer i højere grad har kendskab til familiernes læsekompetencer og interesser og dermed bedre kan rådgive og give vejledning om materialer. Kendskab til familier og relationsarbejdet med disse er primære indsatsområder for at nå denne sårbare målgruppe, og det blev også helt tydeligt gennem projektet, at målgruppen sårbare familier ikke er en entydig målgruppe, men at målgruppen her delte sig i flere med meget forskellige behov til biblioteksformidlingen. Konklusion Mål for projektet var følgende: At biblioteket skulle få kontakt til en ny brugerflade At skabe en stærk tilknytning til biblioteket At styrke børnenes forudsætninger for at blive læsere ved at give dem adgang til bøger og til voksne, der kunne give råd og vejledning om bøger og andet materiale på biblioteket 13

15 Succeskriterier for projektet var At biblioteket ville nå en målgruppe, der ellers er svær at nå At biblioteket vil gense familierne på biblioteket At familierne anskaffer sig et lånerkort Om biblioteket har fået kontakt til en ny brugerflade kan diskuteres. Alle mødrene havde til vores store overraskelse lånerkort, men brugte ikke biblioteket. Der er skabt kontakt til et par af mødrene efterfølgende. Børnene har taget biblioteket til sig som et rart sted og ønsker gerne at komme og spille Wii og låne spil og bøger. Det er også helt tydeligt, at den valgte målgruppe kræver mere tid til at arbejde på relationerne, end dette projekt har formået. Bibliotekarerne anviser gode muligheder for et fremtidigt samarbejde i deres evaluering af projektet efterfølgende. Her pegede de på, at man kan fokusere mere på at have en kontaktperson på biblioteket pr. institution, og at bibliotekarerne kan være mere opsøgende i forhold til at komme på besøg på institutionerne, inden man evt. inviterer til et besøg på biblioteket. Børnenes forudsætninger for at blive læsere er blevet styrket, i og med at de har fået et tilhørsforhold til biblioteket, hvor der er adgang til bøger og andet materiale. Det er dog ikke i denne omgang lykkedes at give den konkrete målgruppe en viden om, hvorledes de styrker deres barns læseudvikling. Dette er det dog lykkes for i forhold til andre målgrupper, der kommer på biblioteket og bruger bibliotekaren som ekspert. Her har bibliotekarerne fået en større viden om, hvordan de kan møde forskellige familier, og de har fået en viden om, hvordan læsning af bogstaver foregår mange andre steder end i bøger, og de har således kunnet møde bekymrede familier i en samtale om læsning af tekster. Projektets mål er således til dels blevet opfyldt, til trods for at retningen skiftede undervejs fra at se bibliotekaren som vidensperson og underviser til bibliotekaren som personlig rådgiver og sparringspartner. 14

16 Perspektivering Hvilke tiltag peger projektet på, at biblioteket kan arbejde med for at nå en ny målgruppe og støtte op om læsning som familieaktivitet på tværs af generationer og derved støtte op om at bedre læsefærdigheder hos unge og børn: Bibliotekaren skal se sig selv som både vidensperson og relationsarbejder. Derved styrkes kendskabet til målgruppen, og bibliotekaren får lettere adgang til at formidle sin viden om bøger og læsning til den enkelte familie. Det kræver mange ressourcer af biblioteket at nå denne sårbare målgruppe. Det er et projekt, hvor biblioteket skal kalkulere med, at det er biblioteket og ikke målgruppen, der genererer samarbejdet. Det er et langsigtet indsatsområde, som biblioteket skal se som en del af bibliotekets sociale profil og indsats for det lokale sociale arbejde. Målgruppen sårbare familier kan ikke ses som en samlet målgruppe. Hver familie har særlige behov for formidlingstilbud, og nye projekter vil kunne fordybe sig i hvilke forskellige tilbud, der kunne være relevante. Børnenes lyst til at komme på biblioteket skal være drivkraften til at nå mødrene. Men det er vigtigt at bibliotekarerne har et tilbud, der svarer til mødrenes behov for, at familierne skal fortsætte med at komme på bibliotekerne. 15

17 Litteraturliste Bleses, Dorte (2011): Kan bogstart gøre en forskel? (rapport Styrelsen for bibliotek og medier) Fast, Carina (2009): Literacy I familie, børnehave og skole. Klim. Heath, Shirley Brice (1986): What No Bedtime Story Means: Narrative Skills at Home and School in Studies in the social and cultural foundations of language; No. 3. Cambridge University Press Sehested, Caroline (2012): Familie literacy læsepraksis i familien. Viden om læsning nr. 12. Sehested, Caroline (2009): Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst. Sehested, Caroline (2012): "Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og bøger" i Red. Martin Sørensen: Sproget i spil og leg. Pædagogisk arbejde med børn og unge. Akademisk forlag. Kænguruprojektet (2010) 16

18 Bilag 1 Projektdeltagere Projektet er blevet til som et samarbejde mellem Nationalt Videncenter for Læsning og Hillerød Bibliotek. Projektleder på forløbet var Caroline Sehested. Til daglig ansat på UCC NORD som underviser på pædagoguddannelsen. Fra Hillerød Bibliotek deltog bibliotekarer Tove Damgaard og Ruth Vrist Langer som tovholdere. Yderligere har følgende bibliotekarer deltaget i projektet: Anne Birgitte Bundgaard Lisbeth Schacht Hansen Maria Bruun Signe Amalie Svenningsen Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning har deltaget i projektet som sparringspartner og manuskriptforfatter til filmen i projektet. Projektet har haft familieinstitution BUEN som samarbejdspartner. Buen har bidraget med sparring i forbindelse med udvælgelse af familierne til projektet samt med timer til Peter Bay, der har fungeret som instruktør på projektets film. I begyndelsen af projektet samarbejdede vi også med Kontaktteamet fra Hillerød Kommune. Her samarbejdede vi især med pædagog Mette Kjær fra Hillerød Kommunes Kontaktteam. Fire pædagogstuderende Jonna Studstrup, Mette Tolderlund, Eva Rathsach og Sofia Anna Miedzianogora fungerede som børnepassere under familieaftenerne. Inger Svendsen fra ekspeditionen assisterede med oprettelse af lånerkort. Og så deltog mødre og børn fra Familieinstitution Buen i projektet. 17

19 Bilag 2 Litteraturliste over udleveret litteratur i forbindelse med workshops: Bystrup, Kirsten: "Det professionelle møde mellem bibliotekar og pædagog" i Nedslag i Børnelitteraturforskningen 8. Roskilde Universitetsforlag Lund, Henriette Romme: "Vi læser fordi vi har lyst" i Dansk, december Sehested, Caroline: "Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og bøger" i Sproget i spil og leg redigeret af Martin Sørensen. Akademisk Thorsen, Lotte: "Bogpakker til de yngste er en succes". Artikel i Politiken den 3. september Læsepædagogen 58 nr

20 Bilag 3 19

21 Bilag 4 Invitationen til de to aftener kom til at se således ud: 20

22 Bilag 5 Filmen: Første gang på biblioteket Hvordan låner man? Aflevering af bøger Midtpunktet Hvad kan man på børnebiblioteket 21

23 22

Projekt Familielæsning

Projekt Familielæsning Projekt Familielæsning Starten Kulturstyrelsens udviklingspulje bedre læsefærdigheder hos unge og voksne Nationalt Videncenter for Læsning - Caroline Sehested Hillerød Bibliotekerne - børnebibliotekarerne

Læs mere

Family Literacy. Literacy hvad?

Family Literacy. Literacy hvad? Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Børnelitteratur der udvikler 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

KULTURKATALOGET 2014 2015. Dagtilbud

KULTURKATALOGET 2014 2015. Dagtilbud KULTURKATALOGET 2014 2015 Dagtilbud Til dagtilbuddene fra Børnebibliotekerne Velkommen på børnebibliotekerne i Helsingør Kommune. Hver eneste dag året rundt er der flere børnebiblioteker, der har åbent

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Maj 2014 Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Så er det vist kommet til den tid, hvor et nyhedsbrev er på sin plads. Der er flere ting, vi tænker, der vil være rart at få formidlet ud til jer forældre. Fælles

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Brug af bøger i Børnehaven Projekt ved Børnekulturelt Netværk, Kolding Kommune 2009

Brug af bøger i Børnehaven Projekt ved Børnekulturelt Netværk, Kolding Kommune 2009 Brug af bøger i Børnehaven Projekt ved Børnekulturelt Netværk, Kolding Kommune 2009 Læs den igen! Fra logbog 18/9 Vitello går med kniv. A spørger, om jeg vil læse Alfons. Jeg spørger, om han har lyst til

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Palles Gavebod på KøgeBibliotekerne 2014

Palles Gavebod på KøgeBibliotekerne 2014 Palles Gavebod på KøgeBibliotekerne 2014 Et tilbageblik på PallesGavebod som indsatsområde. Hvorfor lykkedes projektet? Hvad har vi kunnet fastholde? Efteråret 2010: Hvordan gør vi Palles Gavebod til en

Læs mere

Bestyrelsesmøde Daginstitutionen Skovgården 1. september 2014 Kl. 19:00 21:30 Balle Børnehus (vuggestuen)

Bestyrelsesmøde Daginstitutionen Skovgården 1. september 2014 Kl. 19:00 21:30 Balle Børnehus (vuggestuen) Referat Bestyrelsesmøde Daginstitutionen Skovgården 1. september 2014 Kl. 19:00 21:30 Balle Børnehus (vuggestuen) Indkaldt af: Maria Tørnsø Østergaard Indkaldt: Ida Rønne Antonsen, Maria Tørnsø Østergaard,

Læs mere

Hold øje uge 8. så er det tid at ønske god weekend. Hilsen Peter

Hold øje uge 8. så er det tid at ønske god weekend. Hilsen Peter Hold øje uge 8 Fastelavn J Sikke en dejlig dag at møde ind til efter en, forhåbentlig også for jer, god vinterferie. Som man kan se på billederne, var der dejlig stemning, jubel og glæde ved både tøndeslagning

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013

Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013 Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013 1 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur 2008 Seminarielærer

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Flere gode bøger 36 måneder

Flere gode bøger 36 måneder Flere gode bøger 36 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger Nikolaj er mørkeræd Af Peter Malherbes Jensen og Karin Hultman En lille billedbog

Læs mere

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Drejebog for læsekompetence-projektet

Drejebog for læsekompetence-projektet Bibliotek: Albertslund Bibliotek Drejebog for læsekompetence-projektet Hold: AVU på VUC (svarende til 10 klasse) Modul Indhold på modulet Værktøjer Varighed i alt 1 (på uddannelsesinstitutionen) Program:

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Maria Sjøblom. Marianne Agger, Birgit Kastbjerg, Rikke Agnes Bach

Maria Sjøblom. Marianne Agger, Birgit Kastbjerg, Rikke Agnes Bach Til Kopi til Fra Børnebibliotekarer Områdeledere / Biblioteker på Toppen Maria Sjøblom. Marianne Agger, Birgit Kastbjerg, Rikke Agnes Bach 12-05-2010 Sagsnr.: 2009-29583 Dok.nr.: 2010-136888 Indtryk fra

Læs mere

Bogstartseminar 2012. - de tre formidlingsrum

Bogstartseminar 2012. - de tre formidlingsrum Bogstartseminar 2012 - de tre formidlingsrum Hvem er vi? Maja Vestbirk, Cand. soc i Socialvidenskab og Pædagogik & Uddannelsesstudier, Roskilde Universitet Børns rettigheder og børnekultur, Stockholm Universitet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Samtaler om bøger i børnehøjde. Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015

Samtaler om bøger i børnehøjde. Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015 Samtaler om bøger i børnehøjde Oplæg ved Caroline Sehested Grønnevangskolen Hillerød Mandag den 8. juni 2015 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune

Aftale om akkord vedr. arbejdstid på pædagogisk servicecenter ved skolerne i Ikast-Brande Kommune Denne aftale er en minimumsaftale. Der kan mellem skoleleder og tillidsrepræsentant aftales, at der afsættes yderligere tid til pædagogisk servicecenter. Der afsættes tid til pædagogisk servicecenter efter

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere