STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980"

Transkript

1 STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 Bygningerne er rekonstrueret efter nogle fund, som i blev udgravet i Gl. Hviding ca. 10 km. syd for Ribe. Helt nøjagtigt kan man aldrig lave en sådan rekonstruktion. Der er for det meste kun efterladt nogle sorte spor i undergrunden samt de genstande, som er blevet tabt eller er gået i stykker. Området i Gl. Hviding havde desuden været beboet i mere end tusind år - gennem hele jernalderen og vikingetiden - så det var svært for arkæologerne at afgøre hvilke bygninger, der havde eksisteret samtidig. Men vikingegården kunne godt have set ud som den, Ribe VikingeCenter har bygget. To timers rask gang sydvest for Ribe, helt ude hvor markerne lugter af tang og den salte blæst fra havet kradser pigernes kinder som med kys af stride skægstubbe, ligger i år 980 en imponerende vikingegård. Foruden langhuset er der både stald og smedje, lader, værkstedshuse og grubehuse på de mere end m² jord, som er omgivet af flettede pilehegn. Bonden i Gl. Hviding er en rig og velanset mand. Han har så mange køer, at han har bygget ekstra stald - og om aftenen kan han og fruen lægge sig i dyner af de blødeste dun. Venner og anseelse vinder man dog ikke ved rigdom, men ved gavmildhed, og der går stort ry af hans gilder. Mange er inviteret, og der bliver hverken sparet på kød eller mjød! Langhuset er af Trelleborg-Fyrkat type og bygget af 160 solide egestammer med tag af 5000 håndhuggede tagspån. Som ofte i datidens byggeri var den fine del af langhuset vendt imod vest, og helt mod øst lå stalden. Stalden i Gl. Hviding var bemærkelsesværdig lille; men hen imod slutningen af vikingetiden blev det efterhånden almindeligt at have større staldbygninger adskilt fra hovedhuset. Så vi forestiller os, at en af de andre bygninger på området var en stald. Økonomibygninger Gårdanlægget i Gl. Hviding rummede adskillige større og mindre bygninger til forskellige formål: F.eks. værksted, stald, smedje og hølade. Disse bygninger var billigere udført i simplere materialer end langhuset og med mindre forbrug af arbejdskraft. Under udgravningen blev der ikke fundet brugsgenstande eller andre særlige kendetegn, så det var næsten umuligt for arkæologerne at bestemme, hvad de forskellige bygninger havde været brugt til. F.eks. kunne den bygning, som på Ribe VikingeCenter fungerer som smedje, i vikingetiden godt have været en lille kirke, som hørte til storgården!

2 VIKINGETIDENS LANDBRUG Vikingetidens landbrug var stort set selvforsynende med fødevarer. Man havde heste, køer, svin, får, geder og fjerkræ; men arter og antal på gården var meget afhængigt af, hvor velstående familien var. Mange havde bare et par får eller geder og klarede sig ellers med en stor køkkenhave, og hvad man kunne finde eller fange i naturen. Dyrene var de samme, som på et moderne landbrug. Blot var racerne i vikingetiden noget mindre end i det 21. århundrede, da man i de mellemliggende mere end tusind år har gjort meget avlsarbejde for at få dyrene større, mere mælkeproducerende osv. De islandske køer og heste er de racer, som kommer nærmest på vikingetidens. Vi kan se, at dyrene varierer meget i farve og aftegninger, da man ikke dengang bekymrede sig om at have eller lave ensartede racer. Vikingetidens dyr var ofte mere robuste og i stand til at klare sig udendørs det meste af året, og de var gode til selv at finde føde. En moderne landmand må sørge for læ og mad til sine dyr næsten hele året rundt. Til gengæld får han et langt større udbytte i form af kød, mælk, uld, æg m.v. Afgrøderne. I vikingetiden var rug den vigtigste kornsort; men der blev også dyrket byg, havre og hvede. Forskellige typer bønner og ærter var vigtige og næringsrige afgrøder, som desuden havde den fordel, at de kunne tørres og gemmes i lang tid. Hør blev der bl.a. spundet garn og lavet tøj af. I urtehaven havde man kål, løg og kvan, samt måske vild gulerod og mange forskellige slags krydder- og farveplanter. VIKINGERNE SET UDEFRA Alle andre steder end i Norden kaldes perioden fra år 700 til år 1000 efter Kristi fødsel ikke for vikingetid, men for en del af middelalderen og et tydeligt spor, som man i udlandet finder efter vikingerne, er skriftlige beretninger om overfald af fjendtlige nordboere i lange hurtige skibe. For vikingerne var ikke kun landmænd. De var håndværkere, handelsrejsende, opdagelsesrejsende og emigranter (udflyttere) samt krigere og sørøvere. Det var nok krigerne og sørøverne, som folkeslagene i vore nabolande lagde mest mærke til og huskede. Havde nogen dengang spurgt en tysker, hollænder eller englænder om, hvem vikingerne var, så havde han kunnet fortælle, at de var nogle grusomme vildmænd, som røvede og plyndrede andre fredelige folk. Vikingerne var efter hans mening nogle primitive barbarer, der hverken kunne læse eller skrive - og de fleste af dem ville ende i Helvede, fordi de ikke troede på Gud, Kristus og Helligånden. Danskere, svenskere og nordmænd så og ser stadig lidt anderledes på den sag og på Ribe VikingeCenter kan du se, hvorledes vi i dag tror, at vikingerne levede, når de var hjemme hos sig selv på deres gårde, i byerne eller på handelspladsen. 2

3 OPGAVEARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 HUSDYRENE Tegn Hvor mange forskellige dyr kan du finde på Storgårdens område? Tegn de forskellige dyr; men lad være med at skrive på tegningen. Dyrene behøver ikke at ligne. De må gerne tegnes skematisk; men man skal kunne se forskel på dem. Sammenlign Kig grundigt på alle gårdens dyr. Skriv så nogle forskelle imellem vikingetidens husdyr og de dyr, som vi holder i det 21. århundrede Udseende (størrelse, farve, hårlag m.m.) i vikingetiden: nu: Anvendelse (hvad bruger man dyrene til) i vikingetiden: nu: 3

4 Hvor meget kan du selv finde ud af Vælg et af dyrene på gården, og prøv hvor meget du kan finde ud af om dette dyr. Iagttag dyret, læs skiltene på Ribe VikingeCenter, led på internettet, lån bøger hvor megen viden kan du skaffe dig? Hvad bruges dit dyr til i dag? Tegn dyret her: Hvilket dyr vil du arbejde med? Skriv en række ord, der fortæller om dyrets udseende Hvad spiser det? Hvilke særlige egenskaber har det? Hvilken nytte gjorde dette dyr for vikingerne? Hvad vil du gerne vide mere Skriv her nogle spørgsmål om vikingetidens dyr, som du ikke selv kan finde svar på. Måske kan din lærer eller dine klassekammerater hjælpe dig 4

5 OPGAVEARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 BYGNINGER Tegn et kort over det område som hører til storgården. Pas på, at alle bygninger (huse) vender rigtigt i forhold til hinanden. Skriv ved bygningerne hvad de bliver brugt til. Undersøg Hvor mange forskellige byggemetoder kan du finde på storgårdens område? Skriv 1. Hvad bruges bygningen til? 2. Hvilke materialer man har brugt til den 3. Er der noget specielt ved denne bygning? F.eks. 1. Kostald. 2. Strå, ler, træ, græstørv. 3. Man kan se noget af husets træ udvendig. Men ingen skrå stolper. 5

6 Gæt Hvor mange tagspån (tagplader) tror du, at der er på langhusets tag? Find på en metode Det ville tage meget lang tid at tælle alle tagspånene. Prøv at finde på en smart måde, så man kun behøver at tælle nogle af spånene, før man kan regne sig frem til resultatet. Hvor lang tid vil det ca. tage for én mand at lave alle spånene til taget, hvis vi siger, at der er præcis så mange tagspån, som du har anslået? Vi må sandelig håbe, at de har været flere end én mand om arbejdet, da de byggede gården i Gl. Hviding i Vikingetiden! Tømrerne på Ribe VikingeCenter skulle lave meget andet hver dag end at hugge tagspån. De var 71 arbejdsdage om at blive færdige med 4970 spån til taget. De arbejdede gennemsnitlig 5 timer med det hver dag, og det tog en mand ca. 30 minutter at lave en spån. Hvor mange tømrere var der ansat? Tænk dig om Selve langhuset i Gl. Hviding har det taget 20 mandeår at bygge. Hvad tror du, at et mandeår betyder, når du får at vide, at 4 tømrere arbejdede på bygningen i 5 år? Et mandeår er Anslå (et mere sikkert gæt) Hvor mange tagspån tror du nu, at der ca. er? Hvor lang tid ville det have taget at bygge langhuset, hvis man havde været 10 mand om det? Regn ud Det tager en dygtig håndværker ca. 30 minutter at lave en enkelt tagspån. Hvor mange kan han lave om dagen, hvis han arbejder med det 6 timer hver dag? Hvis man skulle gøre det helt alene? Hvor mange mandeår ville det tage, hvis man var 5 mand om at bygge langhuset? 6

7 OPGAVEARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 ARBEJDSFORDELING / KØNSROLLER Vi regner med at man i vikingetiden havde en klar fordeling af arbejdsopgaverne: kvinderne tog sig af husholdningen og havde ansvaret indendørs, hvorimod de mere udadvendte aktiviteter som håndværk, handel, jagt og krig var mændenes område. Børnene hjalp med, hvor de kunne, fra de var ganske små. Prøv selv... at flette en læskærm VÆRKTØJ OG MATERIALER økse og huggeblok tung hammer eller tung sten, der ligger godt i hånden sav eller skarp kniv 5 gærdestave, 120 cm lange og 4-6 cm i diameter masser af friske pilevidjer under 1 cm i diameter Prøv selv at farve uldgarn FREMGANGSMÅDE 1) spids stavene og bank dem i jorden med cm imellem. VÆRKTØJ OG MATERIALER en stor gryde eller krukke grydeske eller pind til at røre med hvidt eller lyst uldgarn ca. den dobbelte vægt i tørrede planter - eller firedobbelt vægt i friske planter 1) 2) set fra oven 2) Grib med hver hånd et bundt vidjer så stort, at du lige netop kan nå om det med tommel- og pegefinger. Bundterne flettes imod hinanden, frem og tilbage imellem stavene, så hvert bundt ligger skiftevis øverst og nederst, hvor de to bundter krydser hinanden. FREMGANGSMÅDE 1) Vind garnet op i bundter, og bind et stykke snor løst rundt om garnet 3 steder. 2) Kom garn og planter i en stor gryde med rigeligt lunkent vand 2) set fra siden 4) 3) Over et bål varmes det hele langsomt op uden at koge. Hold temperaturen en times tid. 3) Efterhånden som nogle vidjer slipper op, lægges der nye ind i bundtet, så det hele tiden bevarer den samme tykkelse. 4) Lad garnet køle af i gryden 4) Når den første række er færdig, skubbes den godt ned, og der flettes flere rækker ovenpå, indtil skærmen har den ønskede højde. 5) Planterester fjernes fra garnet, som lufttørres. 5) Til sidst saves eller skæres skærmen til i hver ende, 5-10 cm fra den sidste gærdestav. 7

8 Hvem bruger disse ting Storbonden selv, konen på gården, sønnen, datteren, datterens lille pige eller trællen? Hold øje med folkene på gården og sæt en streg imellem redskabet eller genstanden og den eller de personer på gården, som du tror ofte bruger det. 8

9 OPGAVEARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 REDSKABER Gå på opdagelse Hvilke landbrugsredskaber, værktøj o.l. kan du finde på Storgårdens område? Uden for bygningerne: I langhuset: I stalden: I værkstedshuset: I smedjen: I stakladen: Sæt X ved de redskaber, som ligner nogle, man stadig bruger i dag mere end 1000 år efter vikingetiden! Hvad ved du? Nævn mindst ti ting, som man bruger i et moderne landbrug, og som ikke fandtes i vikingetiden 9

10 Lyt og lugt Arbejd sammen to og to. Den ene er blind (luk øjnene!) den anden fører den blinde forsigtigt rundt til forskellige steder på gården. Tænk Hvad tror du, at de moderne maskiner har betydet for danskernes daglige liv. (Nævn både nogle gode og nogle dårlige ting.) Den blinde fortæller om lyde og lugte, som I møder undervejs. Hvor mange kan I finde og er lyde og lugte anderledes end i det 21. århundrede? Den seende skriver ned. Lyde: Lugte: Godt: Dårligt: Tag stilling Synes du, at det er mest positivt (godt) eller negativt (dårligt) at vi har fået maskinerne? Hvorfor? Sæt X ved de lyde og lugte, som I ikke kender fra nutiden. 10

11 OPGAVEARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 LIVET PÅ GÅRDEN 1 Brug din fantasi Her står der lidt om trællen Sodtud, som ejes af storbonden i Gl. Hviding. Fortsæt selv historien: Sodtud!!! lød et hysterisk råb ovre fra det lille hus, hvor folk gik afsides for at lette sig, der er ikke mere mos! Skynd dig så! Fruen skal da også altid jage med mig, tænkte Sodtud. Hvorfor kan hun ikke bare skrabe sig med et potteskår, som alle andre gør? Sodtud forlod modvilligt den lune træhytte, hvor de fleste af trællene sov, og luntede over mod æblehaven. Her plejede man at finde det bløde, grønne mos, som fine folk brugte til at tørre sig bagi med. På vejen plukkede Sodtud også et par brændenældeblade og rev dem i ganske små stykker 11

12 Lav et dukketeater Tegn vikingefigurer til et lille teaterstykke eller brug nogle af figurerne på arket herunder. Mere teater Kopier arket op i passende størrelse og vælg, hvem I vil være. Figuren klæbes op på karton og klippes ud. Lim evt. en blomsterpind bag på den færdige figur. Man skal kunne holde i pinden ovenfor figuren (dukken). Spil dukketeater Spil nu stykket om Sodtud. Læs de forskellige historier om Sodtud op, og sæt dem sammen til et lille teaterstykke. Måske kan der sættes flere personer / roller ind i stykket: Sodtuds gode ven, manden på gården osv. SCENEN (STEDET) I nærheden af bækken ved Storgården i Gl. Hviding år 980 MEDVIRKENDE Nogle børn, en voksen HANDLING Børnene hjælper den voksne med at De snakker sammen om arbejdet, som gerne snart skal være færdigt. Den voksne bliver nødt til at gå, fordi Børnene bliver enige om, at de godt lige kan, selvom en af dem er meget betænkelig ved det og protesterer. De leger også kapsejlads med Pludselig sker der noget Børnene klarer situationen selv, fordi Hvad forklarer børnene til den voksne, da de endelig vender tilbage til arbejdet? (Den voksne må gerne stille mange spørgsmål og prøve at afsløre børnene.) Hvad ender stykket med? 12

13 13

14 LIVET PÅ GÅRDEN 2 De færdigmalede kulisser limes på sortmalede papkasser, således at de kan stå selv. Hvis du bruger flere mindre kasser, kan du bedre rykke rundt med kulisserne efter behov. Lav kulisser til dukketeater Tegn og mal de kulisser, som I vil bruge til teaterstykket, op på karton. Det kan være træer, markedsplads, huse set udefra eller indefra, måske et vikingeskib der er mange muligheder! Stil kasserne på et smalt bord, så dukkeførerne kan stå bagved, og publikum kan sidde foran. Dukkeføreren holder dukken enten direkte i hovedet eller i en pind, som er limet på dukken. Så kan teaterstykket begynde I stedet for at tegne selv, kan I fotokopiere billeder fra bøger - og måske selv tegne videre på dem eller farvelægge dem. På de næste sider er der forslag til kulisser: Skal der gøres noget ekstra ud af forestillingen, så ser det pænt ud, hvis dukkeførerne er klædt helt i sort og står foran en sort baggrund. Der skal være (halv)mørkt i lokalet og kun lys på scenen. 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 OPGAVEARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 LIVET PÅ GÅRDEN 3 Dette opgaveark fungerer kun på computerskærmen, hvor man kan zoome ind på billedet og forstørre udsnit. Forestil dig Forestil dig, at du er en af personerne på billedet og at du lever i vikingetiden. Fortæl hvad du hedder (som viking) og hvad du laver lige nu (på billedet) F.eks. Jeg hedder Asgeir. Jeg henter et stort Link: bræt, som jeg skal bruge til osv. Beskriv Kig grundigt på billedet af Storgården. Hvad kan man se? F.eks. en ørn, en pige der fodrer gæs, 20

21 Hvad har du ellers lavet i dag, og hvad skal du lave resten af dagen (hvis du var vikingen på billedet): Ribe Vikingecenter holder kun åbent i sommermånederne; men vikingerne måtte leve i den samme type bygninger hele året rundt. Det kunne være både koldt, mørkt og vådt og måske manglede man også mad nogle gange. Fritid før og nu Man kunne kun arbejde udendørs så længe, det var lyst, så især i vintermånederne tilbragte man mange timer inden døre omkring bålene. Underholdningen måtte man selv stå for. Skriv nogle af de ting, som folk laver om aftenen i dag og gæt på, hvad vikingerne lavede, når de var inde i husene om aftenen. I nutiden: I vikingetiden: Prøv selv at være midtpunkt! Forbered en lille sang, en historie, en tryllekunst, en gåde, en konkurrence eller et spil eller noget helt andet, som du kan vise for dine kammerater. 21

22 OPGAVEARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 MADEN Nogle steder på jorden bliver det aldrig frostvejr, og der er altid meget sollys. Der kan man samle sin mad i naturen eller dyrke korn, grøntsager m.m. hele året rundt. I landene mod nord, hvor bl.a. vikingerne boede, har vi en lang, mørk og kold vinterperiode, hvor de fleste planter hviler og ikke kan bruges til menneskeføde. Alligevel lever der mange dyr og mennesker i Norden Gå på opdagelse Hvad levede vikingerne af? Et godt sted at gå på opdagelse efter mad er selvfølgelig inde i langhuset. Men kig også efter på markerne og i køkkenhaven! Tænk over Hvad lever dyrene af om vinteren? Hare: Ræv: Egern: Fuglekonge: Hvad lever danskerne af om vinteren i det 21. århundrede? Tænk På Ribe VikingeCenter har vi slet ikke alle de forskellige fødevarer, som vikingerne havde. Hvad tror du ellers, at vikingerne spiste? 22

23 Vikingerne havde hverken konserveringsmidler, køleskab eller fryser, som kunne gøre maden langtidsholdbar. Men de kunne tørre, sylte, salte, ryge og gemme maden i fedt eller sur mælk. Så kunne den holde sig et stykke tid. Nævn nogle madvarer, som kan gemmes på vikingemåden. Skriv også, hvorledes man kan gemme dem,. F.eks. Blommer. Kan syltes med honning Stil spørgsmål Hvad ved du IKKE om fødevarer i vikingetiden? Prøv selv At lave mad over bål VIKINGEGRØD (10-15 personer) kopper vand 1 kop hele hvedekærner (udblødes natten over) 1 kop hele bygkærner (udblødes natten over) 1½ kop knækket hvede 1½ kop flager af byg og/eller havre 1 håndfuld knuste nøddekærner ½tsk salt evt. 2-4 spsk. honning frugtstykker efter behag De hele og knækkede kærner samt nødder koges i 10 kopper vand til de er møre. Begynder grøden at blive tyk, tilsættes mere vand. Kort før grøden skal spises tilsættes frugtstykker og havre/bygflager, og det hele koges godt igennem til frugten er mør og grøden har en passende konsistens. (10-20min.) Smag til med salt og evt. honning. Serveres med en klat kold flødeskum. og evt. frugtkompot Find svar... Hvad kan du gøre for at få svar på dine spørgsmål? FRUGTKOMPOT / SYLTETØJ Vaskede og rensede frugter af f.eks. æble, blomme, brombær, hyben, ribs, hyld, jordbær, blåbær (hvad man kan få fat i!) lægges i en gryde eller krukke med en spsk. honning og en bundsjat vand (ikke for meget vand! Spæd hellere lidt til, hvis det bliver nødvendigt.) Opvarmes langsomt, koges til frugten er blød og smages til med honning. Et finthakket surt/umodent æble er godt til f.eks. brombær, hyld og anden frugt, som ikke i sig selv indeholder ret megen syre. Det jævner også syltetøjet lidt. 23

24 OPGAVEARK STORGÅRDEN I GL. HVIDING ÅR 980 VIKINGERNE SET UDEFRA Vær kritisk Man skal ikke tro på alt, hvad man læser! Den samme situation kan opleves og genfortælles forskelligt af forskellige mennesker. Herunder er der fem tekster, som handler om vikingerne. De er skrevet af fem forskellige forfattere: Ukendt forfatter fra Island. Teksten hedder Rigsthula (Rigs Vandring), og den er sandsynligvis fra tidlig vikingetid. Ibn Fadlan (en muslimsk diplomat*, der levede i 900-tallet) Adam af Bremen (en tysk munk, der levede omkring år 1050) Frits Clausen (leder af det danske nazistparti o. 2. verdenskrig) Palle Lauring (dansk historiker. Teksten her er skrevet i 1956) *diplomat: udsending fra en stat. Ibn Fadlan var udsendt af kaliffen i Bagdad. Tekst 1. De vasker sig sædvanligvis i ansigtet og hovedet hver dag i vand, som er så skident og urent, som det er muligt. Det går sådan for sig: pigen kommer hver morgen og har med sig et stort fad, hvori der er vand. Dette rækker hun til sin herre, og så vasker han sine hænder, sit ansigt og hår deri - Derpå snyder han (næsen) sig og spytter i det Når han er færdig med det, som skal til, bærer pigen karret til hans sidemand, og han gør det samme, som kammeraten har gjort. Hun holder ikke op med at bære karret fra den ene til den anden, før hun har ladet det gå på omgang til alle, som er i huset... Hvem tror du har skrevet denne tekst? Hvad kan have fået tekstens forfatter til at tænke og skrive således om vikingerne? Tekst 2. Manden skar en Stok til Væven, plejet var Skæg og Pandehaar Koften passed og Kiste paa Gulvet. Konen sad ved svirrende Rok, greb i Favnen Garn til Klæder, Svøb om Haaret, Smykker paa Barmen, Slør om Halsen og Skulderspænder. Hvem tror du har skrevet denne tekst? Hvad får dig til at tro det? Hvad kan have fået tekstens forfatter til at tænke og skrive således om vikingerne? Hvad får dig til at tro det? 24

25 Tekst 3 Derfor blev Folkets overskydende Kraft til Vikinger, der sejrede over Bølgen og fandt de danskes Vej til Ros og Magt, der lod fremmede Magter skælve for den nordiske Slægt, men der også lod dem nyde godt af den Blodfornyelse, der kom fra Norden. Hvad kan have fået tekstens forfatter til at tænke og skrive således om vikingerne? Hvem tror du har skrevet denne tekst? Hvad får dig til at tro det? Hvad kan have fået tekstens forfatter til at tænke og skrive således om vikingerne? Tekst 4. Da det ikke var let at finde nogen lærd, som ville tage med dem til danernes land på grund af disses barbariske grusomhed, der får alle til at sky dem, danernes grusomme hærgen trodser enhver beskrivelse. Disse sørøvere kalder de selv wichinger Så troløse og så ubarmhjertige er de overfor hinanden, at så snart én har taget sin næste til fange, sælger han ham til en frænde eller en anden barbar som slave!. Hvem tror du har skrevet disse tekster? Hvad får dig til at tro det? Tekst 5. Frankerkongens tanke er, at i stedet for at få landene plyndret og ødelagt, må man hellere gi en af banditterne landet at passe, så blir det vel gjort. Kongen af Frankrig gir provinsen Neustrien til en vikingeadmiral ved navn Rolf Men hvad der lammer Franskmændene med måbende forbavselse: i løbet af ingen tid har Rolf nyorganiseret landet efter nordisk skik, så Normandiet blir mønsterprovins for hele Frankrig. Et idealbillede. Hvem tror du har skrevet denne tekst? Hvad får dig til at tro det? Hvad kan have fået tekstens forfatter til at tænke og skrive således om vikingerne? 25

26 26

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

12 Mad til kræsne ganer

12 Mad til kræsne ganer 12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!!

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!! Lad det vokse - 5 Lad det vokse!! Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn opmuntres til at suge Guds ord til sig og derved lade troen vokse og bære frugt. Tekst: Mark. 4, 20-32 (i god jord).

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Bilag 1: Introduktion i brug af dolk

Bilag 1: Introduktion i brug af dolk Bilag 1: Introduktion i brug af dolk Det er vigtigt, at pigerne lærer at håndtere og respektere dolken. Derfor disse regler: n er et redskab ikke legetøj. Snit altid væk fra dig selv. Brug aldrig dolk,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark

Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark Ulvsborg Tidsrejse til en befæstet stormandsgård i 1100tallets Danmark Ulvsborg Historisk Værksted er landets eneste oplevelsescenter, der prøver at rekonstruere og levendegøre brydningstiden i Danmark

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Vafler med flødeskum. Vafler. 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 1. Fløden piskes til skum. 2. Melet sigtes med vanille.

Vafler med flødeskum. Vafler. 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 1. Fløden piskes til skum. 2. Melet sigtes med vanille. Vafler Vafler med flødeskum 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 2. Melet røres i mælken til en jævn blanding. 3. En æggeblomme tilsættes. 4. Æggehviden piskes stiv. 1. Fløden piskes til skum. 2.

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.

Læs mere

Udviklingen i jernalderen

Udviklingen i jernalderen HUSET OG FAMILIEN Udviklingen i jernalderen Den vigtigste bygning i jernalderens bondesamfund var langhuset. Således kaldet, fordi det fremtræder som et forholdsvis smalt hus - omkring 5 meter bredt, men

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Lad det vokse -2. Satan stjæler de gode frø på vejen.

Lad det vokse -2. Satan stjæler de gode frø på vejen. Lad det vokse -2 Satan stjæler de gode frø på vejen. Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; børn indser, at det ikke er deres fejl, når andre vælger

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider. Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så

Læs mere

Der har, som digtet fortæller, været store forskelle mellem træl, bonde og høvding.

Der har, som digtet fortæller, været store forskelle mellem træl, bonde og høvding. Mad i vikingetiden Hvad spiste vikingerne? Og hvordan tilberedte de maden? Det er i sagens natur svært at svare klart på disse spørgsmål, men viden fra fund og fortællinger kan hjælpe os lidt med, hvilke

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Hvor var kartoflen i renæssancen?

Hvor var kartoflen i renæssancen? Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål Niveau 1 Spirer Årstid Efterår/vinter Forløbets varighed 2-4 trin + en eftermiddag Formål Dette mærke sætter mørke på dagsordenen. Mørke kan være mange ting. Det kan både være hyggeligt, uhyggeligt, sjovt

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd GRØD OG MYSLI GRØD OG MYSLI Rugbrødsdrys 300 g tørt rugbrød 100 g muscovado sukker Skal af en usprøjtet citron 100 g fint hakkede mandler Riv rugbrødet på et rivejern og kom i et ovnfast fad. Bland rugbrødskrummer med

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere