Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen The church seen from the south west.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen 2011. The church seen from the south west."

Transkript

1 2417 Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen The church seen from the south west. Vor Frue Kirke NOTER s Historisk indledning. Navnet Assens er sammensat af ordene ask eller asp samt næs. 1 Det afspejler beliggenheden i ly af næsset Asnæs, nord for Kærum Ås udmunding i Lillebælt. Der har formentlig været bebyggelse på stedet allerede i 1100-tallet, 2 men den ældste omtale stammer fra 1231, da»asnæs«nævnes i Kong Valdemars Jordebog. Om der hermed hentydes til byen eller til en kongsgård, er dog uklart. 3 Sognekirken er nævnt første gang 1295, da Niels Hamundsen testamenterede den 2 mark sølv. 4 I kraft af sin beliggenhed og udmærkede havneforhold udviklede Assens sig til et vigtigt færge- og udskibningssted for trafik og handel mellem Fyn og Sønderjylland. De ældste, bevarede købstadsrettigheder er fra 1514, da kong Christian II stadfæstede de privilegier, byen havde modtaget af kong Hans og andre tidligere konger. 5 Assens var i middelalderen et gejstligt centrum af regional betydning. Biskoppens official for Båg Herred havde sin bolig i byen, ligesom også prov- Danmarks Kirker, Odense 153

2 2418 Assens Vor frue kirke Fig. 2. Kort over Assens fra Peder Hansen Resen, Atlas Danicus, Kbh Kirken. 2. Skolen. 4. Det nedrevede klosters beliggenhed. 13. Kirkestræde. 21. De gamle volde. Map of Assens from Peder Hansen Resen, Atlas Danicus, Copenhagen, Church. 2. School. 4. Site of the demolished monastery. 13. Kirkestræde. 21. The old walls. Under Grevens Fejde, , støttede Assens Chri stian II, hvilket resulterede i, at Christian III s tropper 1535 stormede og udplyndrede byen. 9 Kort herefter blev de ældre fæstningsværn revet ned. Byen kom dog forholdsvis hurtigt på fode igen, og navnlig udskibningen af kreaturer var i denne periode af stor betydning for dens økonomiske genrejsning befalede kong Christian IV, at et nyt forsvarsanlæg skulle etableres (jf. fig. 2). Det nye anlæg af grav og vold kunne dog ikke hindre den svenske hærs omfattende plyndringer under Karl Gustav-krigene , 10 og befæstningen forsten over Tofte eller Assens Provsti, der omfattede Båg og Vends herreder. 6 Foruden sognekirken, Vor Frue, fandtes i senmiddelalderen et Hellig Kors Kapel og et Helligåndshus, der o blev overdraget til karmeliterordenen og omdannet til et Vor Frue Kloster mod at munkene oprettede et nyt hospital; hospitalet blev dog muligvis aldrig opført. 7 Martin Luthers reformideer synes allerede i slutningen af 1520 erne at have vundet indpas i byen, hvilket bl.a. afspejlede sig i sløjfningen af sognekirkens sidealtre og nedlæggelsen af klostret (jf. middelalderlige altre s og Vor Frue Kloster s. 2635). 8

3 Indledning 2419 Fig. 3. Prospekt af Assens, kobberstik fra Johan Jacob Bruuns Novus Atlas Daniæ eller Prospecter af alle Hoved og Kiöbstæderne, View of Assens. dog ældre bygningsdele, idet muren mellem tårn og midtskib hører til en ældre, formentlig senromansk kirke, hvortil nordre korsarm, kaldet Holevadkapellet, blev bygget i 1400-tallets anden halvdel (s. 2434). Tilsvarende er våbenhuset på kirkens nordside en yngre tilføjelse fra o. 1525, der traditionelt sættes i forbindelse med, at provst Peder Berildsen lod»et Stykke tilbygge«og bekostede en fuldstændig reparation af bygningen, mod at han og hans slægt kunne forpagte nogle kirkejorder for en fast afgift. 13 Anneksforhold. Kærum Sogn var anneks til Assens før reformationen og blev det atter 1549 efter en kort overgang som selvstændigt pastorat. 14 Forbindelsen mellem de to kirker bevaredes til Bågø udskiltes som selvstændigt sogn 1861, men blev 1956 anneks til Assens. Jordegods. Kirken har i ældre tid, som det var almindeligt for købstadskirker, haft betydelige jordbesiddelser, dels grunde og jordlodder i selve byen, dels jorder i de omgivende landsogne. 15 Bilagt regnskaberne er bevaret en jordebog fra 1558, der opregner brugerne (fæsterne) af kirkens jord og ejendom. 16 Fortegnelsen viser, at kirken da ejede en lang række mindre jorder i byen, heraf to haver. Deraf er dog kun et mindre antal nærmere stedfæstet: tre i Kattesund, seks i Ramsherfaldt herefter gradvist. Assens var i denne periode mærket af købstædernes almindelige tilbagegang, og først i 1700-tallets anden halvdel blomstrede handlen op på ny. På det tidspunkt bidrog både genetableringen af en garnison og skibsfarten til den økonomiske bedring. 11 Særligt sidstnævnte blev dog atter væsentligt forringet efter 1864, da den vigtige forbindelse med Sønderjylland blev afbrudt. Herefter omlagdes byens næringsliv i vid udstrækning, og ikke mindst ved anlæggelsen af en ny jernbane og oprettelsen af flere industrivirksomheder senere i århundredet kom byen atter ind i en opgangsperiode i tiden omkring Blandt de tilflyttere, der kom til Assens på dette tidspunkt, var også en del katolikker, i første række fra Polen; disse udgjorde grundlaget for etableringen af en romersk-katolsk menighed, som 1927 kunne indvie sin egen kirke, Vor Frelsers Kirke (s. 2617). Sognekirken nævnes i 1370 erne som Jomfru Mariæ Kirke (»ecclesie beate Marie virginis in Asneß«), men omtales senest i 1400-tallets slutning som Vor Frue Kirke. 12 Den nuværende sognekirke er i alt væsentligt et sengotisk anlæg, der stod under tag o. 1490, hvilket stemmer overens med biskop Jacob Madsens noter i forbindelse med sin visitats 1588, hvori han skriver, at kirken var fuldkommen Den indeholder 153*

4 2420 Assens Vor frue kirke Helligkorsalter, tidligst nævnt Altertjenesten nedlagdes dog kort efter (før 1529) i Assens, men overførtes til den nærliggende Holevad Kirke, 31 idet alterets vikar, Rasmus Hansen, endnu 1528 oppebar renterne fra alteret i Assens. 32 Selve stiftelsens gods, herunder jorder i Lundager Mark, blev af Frederik I 1532 overladt byens borgmered, tre i Kapelsmarken, en i Søndergade samt to uden for Ladegårdsporten. Et stykke jord, der blev lejet ud, lå på selve kirkegården, hvor kirken også udlejede tre boder (jf. s. 2423). Hertil opregnes endnu et hus i Kattesund og muligvis en gård (Simon Clausens gård). En jordebog fra 1592 opregner først den markjord som Vor Frue Kirke tilhører og dernæst de jorder, som kirken har i byen. 15 Førstnævnte lå dels udenfor byportene, bl.a. i Korsvangen, dels i de omgivende landsbyers marker: Lundager, Aborg, Grimstrup og Melby. Fortegnelsen over grundene i selve byen nævner, uden at det kan forklares, kun et mindre antal af de ovenfor omtalte. Kirkeinspektionens regnskabsbøger, der er blandt de ældste i Danmark, er bevaret i brudstykker for årene samt med enkelte lakuner også perioden , og løbende fra Detaljerede oplysninger om kirkens inventarium, indtægter og udgifter kendes først fra 1677, samme år som Stiftsøvrighedens ældste regnskabsbog over Assens Kirke begynder. Det ældste materiale tegner ikke et klart billede af kirkens økonomiske forhold i middelalderen, men efter oprettelsen af Vor Frue Kloster o (jf. ndf.) stod sognekirken til at miste indtægter fra sjælegaver og almisser. Herefter overgik tienden af byjorden 1514, der tidligere blev delt mellem kirkerne i Kærum og Gamtofte, til sognekirken. 18 Derved synes kirken i en årrække at have rådet over tilstrækkelige indtægter til at kunne sørge for sin vedligeholdelse måtte den imidlertid søge om tilskud fra de formuende kirker i Båg Herred, og i årene efter omtales kirken som forfalden. 19 Sagn. Ifølge traditionen skal en forgyldt kanonkugle indmuret i tårnmuren stamme fra Grevens Fejde (jf. s. 2449). 20 I forbindelse hermed fortælles det om lensmand Reinwald von Heidersdorff, at kanonkuglen sårede ham dødeligt, mens han sad vagt i kirketårnet, samt at den dræbende kanonkugle er gengivet på gravstenen ud for lensmandens hofte. 21 Historiens sagnagtige karakter understreges dog af, at Reinwald von Heidersdorff først døde 1544 (jf. gravsten nr. 6). Om klokkerne i Assens Kirke fortælles det, at klokkestøberen, hr. Essing, fik udleveret sølv og messing til tre klokker, men i stedet brugte rin- gere materialer. Da de tre klokker med navnene Anna, Johanne og Susanne blev hængt op, sang de:»sølv og messing det glemte hr. Essing/ Kobber og bly han satte heri/ Anne og Johanne/ vil I med? nu flyver Susanne«. Herefter fløj de ud af tårnet, en over Østerport og to til stranden»hvor man endnu stundom kan høre dem ringe«. 22 Sagnet er også benyttet om andre kirkers klokker. 23 Middelalderlige altre Som i andre købstadskirker har Vor Frue Kirke i senmiddelalderen sandsynligvis været indrettet med adskillige altre og kapeller, og de mange nicher i såvel sideskibenes som korsarmens vægge er formentlig opført som alternicher (jf. s og 2462). Ud over de ovenfor nævnte regnskaber fra , samt enkelte bevarede originalbreve, 24 er hovedkilden herom en fortegnelse fra 1572 over Båg Herreds præster og degne. 25 Derimod vides intet konkret om altrenes placering og udseende. Den følgende redegørelse for de dokumenterede altre er således næppe fuldstændig. Skt. Birgittes Alter, omtalt 1504, da præsten Hans Lauridsen skænkede halvdelen af sin gård til alteret; den anden halvdel tilfaldt sognekirken besluttedes det, at alterets vikar, Laurids Olufsen, skulle nyde og beholde de årlige renteindtægter af vikariegodset livet ud tilfaldt de skolemesteren. 27 Skt. Gertruds Alter, nævnt 1530, da borgmester Jens Bang indsattes som forsvarer af det gods og den rente, der havde ligget til den nu nedlagte alterstiftelse, særligt en gård nær Assens blev alteret omtalt som»nu ødelagd«29 i forbindelse med forleningen af byfogeden, Esbern Smid, med alle kronens rettigheder til den nævnte gård. 29

5 Indledning middelalderlige altre kirkens omgivelser og kirkegård 2421 Fig. 4. Kort over Assens, tegnet af Carl Mechlenburg I RA. Foto RA. Map of Assens, ster og råd, mod at de årlige afgifter stadig ydedes til Rasmus Hansen. 33 Disse indtægter tilfaldt siden sognepræsten (Rasmus Hansen), således som det blev fastslået Højalteret var formentlig ligesom kirken viet Vor Frue. Et Skt. Kathrine Alter kendes fra en omtale 1528, da altervikaren Mats Somer tillodes at nyde og beholde sin rente herfra for livstid. 32 Eksistensen af et Skt. Anne Alter samt et Helligtrekongers alter kan muligvis udledes af regnskaberne fra tiden o De pågældende altre kendes dog ikke fra andre kilder. En række lokale stednavne Skt. Nikolaj ager på bymarken,»sancti anthonij aghre«og Skt. Mikkels jord kunne muligvis tyde på, at det også har været et Skt. Nikolaj Alter, et Skt. Antonius Alter og et Skt. Mikkel Alter i sognekirken. 36 Kirkens omgivelser og Kirkegård Kirken er beliggende i den gamle bykernes sydvestlige hjørne. Området omkring kirken fungerede indtil 1820 som kirkegård. Grunden udgør et rektangulært område på hjørnet af Damgade (vest) og Adelgade (syd). Det er åbent ud til Damgade, mens der mod Adelgade er plantet en lav tjørnehæk. Mod såvel nord som øst indrammes arealet af naboejendommenes mure. Kirkeområdets græsklædte arealer hæver sig en smule over de omliggende gader. Rundt om kirken er etableret grusstier, på nordsiden dog asfalteret mellem Damgade og Lille Kirkestræde. Syd for kirken er plantet enkelte træer i plænerne, og i det sydøstlige hjørne er også et buskads over og omkring et beskyttelsesrum. Arealerne kantes på alle andre sider end mod vest af tætstillede, stynede piletræer; syd for kirken er trærækken dog plantet uden for kirkeområdet langs Adelgades fortov. 37

6 2422 Assens Vor frue kirke Hele området omkring kirken tjente indtil 1820 som kirkegård, hvorefter Assistenskirkegården, ind viet 1816, blev benyttet (s. 2626). 38 Området blev planeret 1824 og Kirkegårdens udstrækning har varieret gennem tiderne. Kirkens tilbagetrukkede beliggenhed i forhold til Østergade-Willemoesgade kunne tale for, at kirkegården oprindelig har været en del større mod nord, således at kirkeområdet har ligget ud til hovedgaden. At dele af kirkegårdens jord allerede i 1500-tallet blev benyttet til andre formål, fremgår af, at kirken ifølge jordebogen fra 1558 udlejede tre boder på kirkegården vest for kirken samt af, 39 at et jordstykke tilhørende hr. Jesters hustru i Dreslette atter indlemmedes i kirkegården o Herefter synes kirkegårdens udstrækning at have været nogenlunde konstant frem til dens nedlæggelse (jf. fig. 2), hvorimod særligt den sydvestlige del af området er forandret flere gange i tiden efter Dette år blev murdiget mod Adelgade sløjfet for at skabe plads til en brolægning af gaden. 39 Omtrent samtidig blev en mindre del af kirkeområdets sydvestlige hjørne udskilt fra området, så nogle huse kunne opføres mod Adelgade og Damgade, og 1842 afstod kirken yderligere et lille jordstykke mod Adelgade, hvor et bibliotek blev opført. 41 Bygningerne mod Adelgade blev nedrevet 1905 og mod Damgade Herefter indlemmedes arealerne atter i kirkeområdet. Endelig er områdets udstrækning mod Adelgade blevet reduceret en smule i nyere tid. 42 Kirkegårdsmure og -hegn. I 1600-tallet var kirkegården indhegnet af en kampestensmur, der måtte repareres løbende; bl.a. i 1750, da den var så ganske nedfalden, at svin og kreaturer havde adgang var den sydlige mur styrtet sammen, og byfogeden foreslog, at der i stedet blev opført en teglsat mur, som han skønnede mere passende for en købstad. Det forekommer imidlertid tvivlsomt om denne nogensinde blev bygget, for da otte favne mur skulle fornyes 1816 opsattes atter stenmur. Første sikre indikation af en teglsat mur kendes således først fra 1850, da en sådan opførtes ind mod slagter Jørgensens have, dvs. rimeligvis nord for kirken blev murdiget syd for kirken inddraget i forbindelse med brolægningen af Adelgade og i stedet opførtes et malet stakit, og 1829 opførtes et nyt hegn mellem kirkeområdet og de tilstødende haver. 44 Det malede stakit mod Adelgade stod indtil 1845, da jernstøber H. Rasmussen leverede et støbejernsgitter, der blev sat mellem stenpiller hugget af stenhuggerne Niels Christensen og Peder Hansen. 45 Jerngitteret mod Adelgade blev o erstattet af et lavt trådhegn, der fortsatte et kort stykke ad Damgade. 46 Indgange. Den primære adgangsvej er etableret vest for kirken mod Damgade, hvor to køreveje, formet som en halvcirkel, leder fra gaden og op til den højereliggende kirke. Mellem disse er etableret en brolagt trappe, der flankeres af to granitpiedestaler hvorpå er sat to bronzebuster forestillende kunstnerne Dankvart Dreyer og J. A. Jerichau, begge udført 1941 af Hans Gyde Petersen og skænket af grosserer Chr. Olsen, København, året efter. Fra nord er der adgang til kirken fra hovedgaden, Willemoesgade-Østergade, via den oprindelige hovedindgang i Lille Kirkestræde. Øst for kirken fungerer den smalle Kirkegyde som passage for fodgængere fra Store Kirkestræde, mens den sydlige indgang fra Adelgade siden o har været beliggende i områdets sydøstlige hjørne. Indgange. I 1600-tallets anden halvdel var der to porte i kirkegårdsmuren (fig. 2). Kirkegårdens hovedindgang var placeret nord for kirken ud til Lille Kirkestræde, mens den såkaldte strandport var beliggende vest for kirken. 47 Strandporten blev underkastet en betydelig reparation 1681, mens kirkeporten blev istandsat Endvidere blev begge porte repareret 1723 og helt fornyet i 1700-tallets anden halvdel; den mod Lille Kirkestræde i 1767 og strandporten i Foruden de nævnte porte var der 1720 adgang til kirken over tre kirkeriste, som ifølge beskrivelserne af deres løbende reparationer og fornyelser var placeret øst, syd og sydvest for kirken. 48 I 1800-tallet var indgangen fra Adelgade placeret lige ud for kirkens syddør (jf. fig. 5). Stier blev stien fra kirkegårdsporten til kirken brolagt anlagdes stier omkring kirken, der blev brolagt med kasserede ligsten fra kirken, som blev lagt som fortov (jf. s. 2560). 49 Bygninger på kirkegården. På kirkegården har der stået flere bygninger, hvis funktion og beliggenhed

7 kirkens omgivelser og kirkegård 2423 Fig. 5. Kort over kirkens arealer, tegnet af Joakim Topp :1000. Foto Arnold Mikkelsen Map of the churchyard, 1845 kendes delvist. Tilbage er kun et beskyttelsesrum, der blev anlagt syd for koret under 2. Verdenskrig lå tre boder på kirkegården, dvs. mindre bygninger (jf. s. 2420). Et benhus eksisterede 1683 men var da i så dårlig forfatning, at byens råd besluttede en istandsættelse. I den forbindelse indkøbtes træ, jern og søm, formentlig til taget, som samtidig omlagdes med gamle tagsten foruden 142 nyerhvervede. Bygningen, hvis beliggenhed er ukendt, kan være middelalderlig; omfattede kirkens materielbeholdning således hulsten herfra. 39 Også da var benhuset stærkt forfaldent og blev sandsynligvis nedrevet kort tid efter blev det ryddet for knogler af Jørgen Ringer, som udover 4 mark modtog det rådne tømmer fra bygningen, der ikke forventedes at kunne stå meget længere. Bygningen er meget vel forsvundet ved denne tid, og en begravelse ved benhuset det efterfølgende år henviser muligvis blot til det kirkegårdsafsnit, hvorpå det havde stået. 39 Et sprøjtehus opførtes på kirkegårdens nordvesthjørne ud mod Damgade, hvor det afsluttede en husrække, der stødte op mod kirke-

8 2424 Assens Vor frue kirke gården (fig. 4). Det eksisterede endnu 1858, men blev nedrevet o Bibliotek. På den søndre del af kirkegården ud mod Adelgade opførtes 1845 et bibliotek (fig. 5). Den lille kvadratiske bygning, som lå i forlængelse af bebyggelsen ud for kirkegrundens sydvesthjørne, blev nedrevet kort efter Et materialhus på kirkegården var under planlægning 1736, da tømrer Rasmus Hansen og mu rermester Matthias Johansen søgte en egnet placering. 39 Huset skulle erstatte et kalkhus, som frem til samme år havde været indrettet i nedre stokværk af det korte vestfag i forlængelse af søndre sideskib (jf. s. 2477). Bygningen, hvis placering er uvis, erstattedes 1877 af et nyt materialhus på kirkegårdens søndre side; dette kan kun have haft en kort levetid. Forinden, i 1870, besluttedes det endvidere at fremme opførelsen af et kapel på kirkegården blev der afsat midler til dets opførelse, men planen realiseredes aldrig. 52 Fig. 6. Skitse af kirken i Jacob Madsens visitatsbog. I LAFyn. Foto Mogens Vedsø Sketch of the church in Jacob Madsen's journal of pastoral visitations

9 2425 Fig. 7. Kirken set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen The church seen from the west. BYGNING Den store senmiddelalderlige kirke har oprindelse i en mindre, formentlig romansk teglstenskirke fra 1200-tallet, hvis dimensioner kan fastslås omtrentligt. I senmiddelalderen gennemgik kirken en omfattende udbygning, hvis kronologi kan udledes af bygningsarkæologiske og dendrokronologiske undersøgelser. Ved skibets delvist bevarede vestgavl, opførtes før o et gotisk tårn, hvis underdel er levnet. Om overdelen færdiggjordes er uvist, ligesom det ikke kan afgøres, hvorvidt en formentlig samtidig planlagt overhvælving af skibet er blevet realiseret. I anden del af 1400-tallet sluttedes yderligere til skibet en korsarm mod nord, der har modsvaret en muligvis ligeledes senmiddelalderlig korsarm ved skibets sydside.

Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen 2011. The church seen from the south west.

Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen 2011. The church seen from the south west. 2417 Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen 2011. The church seen from the south west. Vor Frue Kirke NOTER s. 2590 Historisk indledning. Navnet Assens er sammensat af ordene ask eller asp

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.

SVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51. SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. The church seen from the northeast.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. The church seen from the northeast. 75 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. The church seen from the northeast. Skt. Nikolaj kirke svendborg noter s. 233 Historisk indledning. Kirken ligger i den sydlige udkant af

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018 BYTUREN Sommerkonkurrence for børn -------- 15. juni 25. august 2018 Tag børn eller børnebørn i hånden og prøv Middelfart Kultur & Biblioteks gå-det-selv-tur i Middelfart. Følg ruten, svar på spørgsmål

Læs mere

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1 Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse

Læs mere

Hvem var de? Udgravning på Sankt Peders kirkegård i Aalborg

Hvem var de? Udgravning på Sankt Peders kirkegård i Aalborg Aalborgs omtrentlige udstrækning omkring 1530. Sankt Peders kirke og Vesterport ses yderst til venstre. Hvem var de? Af Bente Springborg Udgravning på Sankt Peders kirkegård i Aalborg Sankt Peders kirke

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Vor Frue (»beate uirginis«), men såvel sognestatus

Vor Frue (»beate uirginis«), men såvel sognestatus 257 Fig. 1. Prospekt af Svendborg set fra øst. Malet af Viggo Fauerholdt 1864. I privateje. View of Svendborg seen from the east. Painted by Viggo Fauerholdt in 1864. Vor frue kirke svendborg noter s.

Læs mere

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Tilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE

Tilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE Tilstandsvurdering 13-10-2016 CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke. Denne afløstes en gang i 1100-årene

Læs mere

MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE

MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.06.2016 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/440-0001 Kommune: Kerteminde Kommune Adresse:

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

I Oluf Bagers fodspor Gåtur rundt til Skt. Hans Kirke, Nørregade, (Overgade) og Gråbrødre Kirke (Skt. Knuds Kirke) Turen starter ved Skt. Hans Kirke.

I Oluf Bagers fodspor Gåtur rundt til Skt. Hans Kirke, Nørregade, (Overgade) og Gråbrødre Kirke (Skt. Knuds Kirke) Turen starter ved Skt. Hans Kirke. I Oluf Bagers fodspor Gåtur rundt til Skt. Hans Kirke, Nørregade, (Overgade) og Gråbrødre Kirke (Skt. Knuds Kirke) Turen starter ved Skt. Hans Kirke. 1. Find Oluf Bagers epitafium (mindetavle) og hans

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er

Læs mere

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

NYSTED KULTURSTI. En guide til Nysteds lyksaligheder

NYSTED KULTURSTI. En guide til Nysteds lyksaligheder NYSTED KULTURSTI En guide til Nysteds lyksaligheder Kulturstien fører den vandrende gennem byens hovedgade, langs havn og Rørsø og forbi markante bygninger. Ideen er at give et helhedsindtryk af den gamle

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

SVM Pedersborg Voldsted , Pedersborg sogn 22/7 2008

SVM Pedersborg Voldsted , Pedersborg sogn 22/7 2008 SVM 01223-1 Pedersborg Voldsted 040109-19, Pedersborg sogn 22/7 Besigtigelse d. 22/7 af nedgravning af 1,3 km jordvarmeledning indenfor 100 meter zonen af fredet halvkredsvold og rundkirkeruin på Pedersborg

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Altervaser og alterdugenes historie i Vamdrup Kirke

Altervaser og alterdugenes historie i Vamdrup Kirke Tårnmuseum I kirkens tårnrum mellem orgelet og klokkerne, har kirketjener Solvieg Damsgaard Sloth, samlet forskellige effekter fra kirkens historie. Altervaser og alterdugenes historie i Vamdrup Kirke

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94 Etape 7 Alternativ A Vordingborg Gedser 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 104 Side

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE

HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hus - Nr Egedevej 126

Hus - Nr Egedevej 126 Hus - Nr. 10 - Egedevej 126 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 10 & 3-d, Frenderup By Areal Matr.nr. 10 = 985 m 2 Matr.nr. 3-d = 1386 m 2 (udskilt fra matr.nr. 3-a i 1947) Noter Indtil 1866 lejehus/fæstehus under

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANKT JØRGENS HOSPITAL KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup. Frederiksborg slot

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup. Frederiksborg slot Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 3-4 Hillerød-Ballerup Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:

Læs mere

Nissum mølle og bro -

Nissum mølle og bro - Nissum bro Indtil 1930 fortsatte Åsted Byvej fra kirken over den gamle Nissum mølle-dæmning over Hinnerup å, der danner skellet mellem Åsted bys jorder og Nissum by. På Nissumsiden lå indtil o.1800 en

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere