Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen The church seen from the south west.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen 2011. The church seen from the south west."

Transkript

1 2417 Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Arnold Mikkelsen The church seen from the south west. Vor Frue Kirke NOTER s Historisk indledning. Navnet Assens er sammensat af ordene ask eller asp samt næs. 1 Det afspejler beliggenheden i ly af næsset Asnæs, nord for Kærum Ås udmunding i Lillebælt. Der har formentlig været bebyggelse på stedet allerede i 1100-tallet, 2 men den ældste omtale stammer fra 1231, da»asnæs«nævnes i Kong Valdemars Jordebog. Om der hermed hentydes til byen eller til en kongsgård, er dog uklart. 3 Sognekirken er nævnt første gang 1295, da Niels Hamundsen testamenterede den 2 mark sølv. 4 I kraft af sin beliggenhed og udmærkede havneforhold udviklede Assens sig til et vigtigt færge- og udskibningssted for trafik og handel mellem Fyn og Sønderjylland. De ældste, bevarede købstadsrettigheder er fra 1514, da kong Christian II stadfæstede de privilegier, byen havde modtaget af kong Hans og andre tidligere konger. 5 Assens var i middelalderen et gejstligt centrum af regional betydning. Biskoppens official for Båg Herred havde sin bolig i byen, ligesom også prov- Danmarks Kirker, Odense 153

2 2418 Assens Vor frue kirke Fig. 2. Kort over Assens fra Peder Hansen Resen, Atlas Danicus, Kbh Kirken. 2. Skolen. 4. Det nedrevede klosters beliggenhed. 13. Kirkestræde. 21. De gamle volde. Map of Assens from Peder Hansen Resen, Atlas Danicus, Copenhagen, Church. 2. School. 4. Site of the demolished monastery. 13. Kirkestræde. 21. The old walls. Under Grevens Fejde, , støttede Assens Chri stian II, hvilket resulterede i, at Christian III s tropper 1535 stormede og udplyndrede byen. 9 Kort herefter blev de ældre fæstningsværn revet ned. Byen kom dog forholdsvis hurtigt på fode igen, og navnlig udskibningen af kreaturer var i denne periode af stor betydning for dens økonomiske genrejsning befalede kong Christian IV, at et nyt forsvarsanlæg skulle etableres (jf. fig. 2). Det nye anlæg af grav og vold kunne dog ikke hindre den svenske hærs omfattende plyndringer under Karl Gustav-krigene , 10 og befæstningen forsten over Tofte eller Assens Provsti, der omfattede Båg og Vends herreder. 6 Foruden sognekirken, Vor Frue, fandtes i senmiddelalderen et Hellig Kors Kapel og et Helligåndshus, der o blev overdraget til karmeliterordenen og omdannet til et Vor Frue Kloster mod at munkene oprettede et nyt hospital; hospitalet blev dog muligvis aldrig opført. 7 Martin Luthers reformideer synes allerede i slutningen af 1520 erne at have vundet indpas i byen, hvilket bl.a. afspejlede sig i sløjfningen af sognekirkens sidealtre og nedlæggelsen af klostret (jf. middelalderlige altre s og Vor Frue Kloster s. 2635). 8

3 Indledning 2419 Fig. 3. Prospekt af Assens, kobberstik fra Johan Jacob Bruuns Novus Atlas Daniæ eller Prospecter af alle Hoved og Kiöbstæderne, View of Assens. dog ældre bygningsdele, idet muren mellem tårn og midtskib hører til en ældre, formentlig senromansk kirke, hvortil nordre korsarm, kaldet Holevadkapellet, blev bygget i 1400-tallets anden halvdel (s. 2434). Tilsvarende er våbenhuset på kirkens nordside en yngre tilføjelse fra o. 1525, der traditionelt sættes i forbindelse med, at provst Peder Berildsen lod»et Stykke tilbygge«og bekostede en fuldstændig reparation af bygningen, mod at han og hans slægt kunne forpagte nogle kirkejorder for en fast afgift. 13 Anneksforhold. Kærum Sogn var anneks til Assens før reformationen og blev det atter 1549 efter en kort overgang som selvstændigt pastorat. 14 Forbindelsen mellem de to kirker bevaredes til Bågø udskiltes som selvstændigt sogn 1861, men blev 1956 anneks til Assens. Jordegods. Kirken har i ældre tid, som det var almindeligt for købstadskirker, haft betydelige jordbesiddelser, dels grunde og jordlodder i selve byen, dels jorder i de omgivende landsogne. 15 Bilagt regnskaberne er bevaret en jordebog fra 1558, der opregner brugerne (fæsterne) af kirkens jord og ejendom. 16 Fortegnelsen viser, at kirken da ejede en lang række mindre jorder i byen, heraf to haver. Deraf er dog kun et mindre antal nærmere stedfæstet: tre i Kattesund, seks i Ramsherfaldt herefter gradvist. Assens var i denne periode mærket af købstædernes almindelige tilbagegang, og først i 1700-tallets anden halvdel blomstrede handlen op på ny. På det tidspunkt bidrog både genetableringen af en garnison og skibsfarten til den økonomiske bedring. 11 Særligt sidstnævnte blev dog atter væsentligt forringet efter 1864, da den vigtige forbindelse med Sønderjylland blev afbrudt. Herefter omlagdes byens næringsliv i vid udstrækning, og ikke mindst ved anlæggelsen af en ny jernbane og oprettelsen af flere industrivirksomheder senere i århundredet kom byen atter ind i en opgangsperiode i tiden omkring Blandt de tilflyttere, der kom til Assens på dette tidspunkt, var også en del katolikker, i første række fra Polen; disse udgjorde grundlaget for etableringen af en romersk-katolsk menighed, som 1927 kunne indvie sin egen kirke, Vor Frelsers Kirke (s. 2617). Sognekirken nævnes i 1370 erne som Jomfru Mariæ Kirke (»ecclesie beate Marie virginis in Asneß«), men omtales senest i 1400-tallets slutning som Vor Frue Kirke. 12 Den nuværende sognekirke er i alt væsentligt et sengotisk anlæg, der stod under tag o. 1490, hvilket stemmer overens med biskop Jacob Madsens noter i forbindelse med sin visitats 1588, hvori han skriver, at kirken var fuldkommen Den indeholder 153*

4 2420 Assens Vor frue kirke Helligkorsalter, tidligst nævnt Altertjenesten nedlagdes dog kort efter (før 1529) i Assens, men overførtes til den nærliggende Holevad Kirke, 31 idet alterets vikar, Rasmus Hansen, endnu 1528 oppebar renterne fra alteret i Assens. 32 Selve stiftelsens gods, herunder jorder i Lundager Mark, blev af Frederik I 1532 overladt byens borgmered, tre i Kapelsmarken, en i Søndergade samt to uden for Ladegårdsporten. Et stykke jord, der blev lejet ud, lå på selve kirkegården, hvor kirken også udlejede tre boder (jf. s. 2423). Hertil opregnes endnu et hus i Kattesund og muligvis en gård (Simon Clausens gård). En jordebog fra 1592 opregner først den markjord som Vor Frue Kirke tilhører og dernæst de jorder, som kirken har i byen. 15 Førstnævnte lå dels udenfor byportene, bl.a. i Korsvangen, dels i de omgivende landsbyers marker: Lundager, Aborg, Grimstrup og Melby. Fortegnelsen over grundene i selve byen nævner, uden at det kan forklares, kun et mindre antal af de ovenfor omtalte. Kirkeinspektionens regnskabsbøger, der er blandt de ældste i Danmark, er bevaret i brudstykker for årene samt med enkelte lakuner også perioden , og løbende fra Detaljerede oplysninger om kirkens inventarium, indtægter og udgifter kendes først fra 1677, samme år som Stiftsøvrighedens ældste regnskabsbog over Assens Kirke begynder. Det ældste materiale tegner ikke et klart billede af kirkens økonomiske forhold i middelalderen, men efter oprettelsen af Vor Frue Kloster o (jf. ndf.) stod sognekirken til at miste indtægter fra sjælegaver og almisser. Herefter overgik tienden af byjorden 1514, der tidligere blev delt mellem kirkerne i Kærum og Gamtofte, til sognekirken. 18 Derved synes kirken i en årrække at have rådet over tilstrækkelige indtægter til at kunne sørge for sin vedligeholdelse måtte den imidlertid søge om tilskud fra de formuende kirker i Båg Herred, og i årene efter omtales kirken som forfalden. 19 Sagn. Ifølge traditionen skal en forgyldt kanonkugle indmuret i tårnmuren stamme fra Grevens Fejde (jf. s. 2449). 20 I forbindelse hermed fortælles det om lensmand Reinwald von Heidersdorff, at kanonkuglen sårede ham dødeligt, mens han sad vagt i kirketårnet, samt at den dræbende kanonkugle er gengivet på gravstenen ud for lensmandens hofte. 21 Historiens sagnagtige karakter understreges dog af, at Reinwald von Heidersdorff først døde 1544 (jf. gravsten nr. 6). Om klokkerne i Assens Kirke fortælles det, at klokkestøberen, hr. Essing, fik udleveret sølv og messing til tre klokker, men i stedet brugte rin- gere materialer. Da de tre klokker med navnene Anna, Johanne og Susanne blev hængt op, sang de:»sølv og messing det glemte hr. Essing/ Kobber og bly han satte heri/ Anne og Johanne/ vil I med? nu flyver Susanne«. Herefter fløj de ud af tårnet, en over Østerport og to til stranden»hvor man endnu stundom kan høre dem ringe«. 22 Sagnet er også benyttet om andre kirkers klokker. 23 Middelalderlige altre Som i andre købstadskirker har Vor Frue Kirke i senmiddelalderen sandsynligvis været indrettet med adskillige altre og kapeller, og de mange nicher i såvel sideskibenes som korsarmens vægge er formentlig opført som alternicher (jf. s og 2462). Ud over de ovenfor nævnte regnskaber fra , samt enkelte bevarede originalbreve, 24 er hovedkilden herom en fortegnelse fra 1572 over Båg Herreds præster og degne. 25 Derimod vides intet konkret om altrenes placering og udseende. Den følgende redegørelse for de dokumenterede altre er således næppe fuldstændig. Skt. Birgittes Alter, omtalt 1504, da præsten Hans Lauridsen skænkede halvdelen af sin gård til alteret; den anden halvdel tilfaldt sognekirken besluttedes det, at alterets vikar, Laurids Olufsen, skulle nyde og beholde de årlige renteindtægter af vikariegodset livet ud tilfaldt de skolemesteren. 27 Skt. Gertruds Alter, nævnt 1530, da borgmester Jens Bang indsattes som forsvarer af det gods og den rente, der havde ligget til den nu nedlagte alterstiftelse, særligt en gård nær Assens blev alteret omtalt som»nu ødelagd«29 i forbindelse med forleningen af byfogeden, Esbern Smid, med alle kronens rettigheder til den nævnte gård. 29

5 Indledning middelalderlige altre kirkens omgivelser og kirkegård 2421 Fig. 4. Kort over Assens, tegnet af Carl Mechlenburg I RA. Foto RA. Map of Assens, ster og råd, mod at de årlige afgifter stadig ydedes til Rasmus Hansen. 33 Disse indtægter tilfaldt siden sognepræsten (Rasmus Hansen), således som det blev fastslået Højalteret var formentlig ligesom kirken viet Vor Frue. Et Skt. Kathrine Alter kendes fra en omtale 1528, da altervikaren Mats Somer tillodes at nyde og beholde sin rente herfra for livstid. 32 Eksistensen af et Skt. Anne Alter samt et Helligtrekongers alter kan muligvis udledes af regnskaberne fra tiden o De pågældende altre kendes dog ikke fra andre kilder. En række lokale stednavne Skt. Nikolaj ager på bymarken,»sancti anthonij aghre«og Skt. Mikkels jord kunne muligvis tyde på, at det også har været et Skt. Nikolaj Alter, et Skt. Antonius Alter og et Skt. Mikkel Alter i sognekirken. 36 Kirkens omgivelser og Kirkegård Kirken er beliggende i den gamle bykernes sydvestlige hjørne. Området omkring kirken fungerede indtil 1820 som kirkegård. Grunden udgør et rektangulært område på hjørnet af Damgade (vest) og Adelgade (syd). Det er åbent ud til Damgade, mens der mod Adelgade er plantet en lav tjørnehæk. Mod såvel nord som øst indrammes arealet af naboejendommenes mure. Kirkeområdets græsklædte arealer hæver sig en smule over de omliggende gader. Rundt om kirken er etableret grusstier, på nordsiden dog asfalteret mellem Damgade og Lille Kirkestræde. Syd for kirken er plantet enkelte træer i plænerne, og i det sydøstlige hjørne er også et buskads over og omkring et beskyttelsesrum. Arealerne kantes på alle andre sider end mod vest af tætstillede, stynede piletræer; syd for kirken er trærækken dog plantet uden for kirkeområdet langs Adelgades fortov. 37

6 2422 Assens Vor frue kirke Hele området omkring kirken tjente indtil 1820 som kirkegård, hvorefter Assistenskirkegården, ind viet 1816, blev benyttet (s. 2626). 38 Området blev planeret 1824 og Kirkegårdens udstrækning har varieret gennem tiderne. Kirkens tilbagetrukkede beliggenhed i forhold til Østergade-Willemoesgade kunne tale for, at kirkegården oprindelig har været en del større mod nord, således at kirkeområdet har ligget ud til hovedgaden. At dele af kirkegårdens jord allerede i 1500-tallet blev benyttet til andre formål, fremgår af, at kirken ifølge jordebogen fra 1558 udlejede tre boder på kirkegården vest for kirken samt af, 39 at et jordstykke tilhørende hr. Jesters hustru i Dreslette atter indlemmedes i kirkegården o Herefter synes kirkegårdens udstrækning at have været nogenlunde konstant frem til dens nedlæggelse (jf. fig. 2), hvorimod særligt den sydvestlige del af området er forandret flere gange i tiden efter Dette år blev murdiget mod Adelgade sløjfet for at skabe plads til en brolægning af gaden. 39 Omtrent samtidig blev en mindre del af kirkeområdets sydvestlige hjørne udskilt fra området, så nogle huse kunne opføres mod Adelgade og Damgade, og 1842 afstod kirken yderligere et lille jordstykke mod Adelgade, hvor et bibliotek blev opført. 41 Bygningerne mod Adelgade blev nedrevet 1905 og mod Damgade Herefter indlemmedes arealerne atter i kirkeområdet. Endelig er områdets udstrækning mod Adelgade blevet reduceret en smule i nyere tid. 42 Kirkegårdsmure og -hegn. I 1600-tallet var kirkegården indhegnet af en kampestensmur, der måtte repareres løbende; bl.a. i 1750, da den var så ganske nedfalden, at svin og kreaturer havde adgang var den sydlige mur styrtet sammen, og byfogeden foreslog, at der i stedet blev opført en teglsat mur, som han skønnede mere passende for en købstad. Det forekommer imidlertid tvivlsomt om denne nogensinde blev bygget, for da otte favne mur skulle fornyes 1816 opsattes atter stenmur. Første sikre indikation af en teglsat mur kendes således først fra 1850, da en sådan opførtes ind mod slagter Jørgensens have, dvs. rimeligvis nord for kirken blev murdiget syd for kirken inddraget i forbindelse med brolægningen af Adelgade og i stedet opførtes et malet stakit, og 1829 opførtes et nyt hegn mellem kirkeområdet og de tilstødende haver. 44 Det malede stakit mod Adelgade stod indtil 1845, da jernstøber H. Rasmussen leverede et støbejernsgitter, der blev sat mellem stenpiller hugget af stenhuggerne Niels Christensen og Peder Hansen. 45 Jerngitteret mod Adelgade blev o erstattet af et lavt trådhegn, der fortsatte et kort stykke ad Damgade. 46 Indgange. Den primære adgangsvej er etableret vest for kirken mod Damgade, hvor to køreveje, formet som en halvcirkel, leder fra gaden og op til den højereliggende kirke. Mellem disse er etableret en brolagt trappe, der flankeres af to granitpiedestaler hvorpå er sat to bronzebuster forestillende kunstnerne Dankvart Dreyer og J. A. Jerichau, begge udført 1941 af Hans Gyde Petersen og skænket af grosserer Chr. Olsen, København, året efter. Fra nord er der adgang til kirken fra hovedgaden, Willemoesgade-Østergade, via den oprindelige hovedindgang i Lille Kirkestræde. Øst for kirken fungerer den smalle Kirkegyde som passage for fodgængere fra Store Kirkestræde, mens den sydlige indgang fra Adelgade siden o har været beliggende i områdets sydøstlige hjørne. Indgange. I 1600-tallets anden halvdel var der to porte i kirkegårdsmuren (fig. 2). Kirkegårdens hovedindgang var placeret nord for kirken ud til Lille Kirkestræde, mens den såkaldte strandport var beliggende vest for kirken. 47 Strandporten blev underkastet en betydelig reparation 1681, mens kirkeporten blev istandsat Endvidere blev begge porte repareret 1723 og helt fornyet i 1700-tallets anden halvdel; den mod Lille Kirkestræde i 1767 og strandporten i Foruden de nævnte porte var der 1720 adgang til kirken over tre kirkeriste, som ifølge beskrivelserne af deres løbende reparationer og fornyelser var placeret øst, syd og sydvest for kirken. 48 I 1800-tallet var indgangen fra Adelgade placeret lige ud for kirkens syddør (jf. fig. 5). Stier blev stien fra kirkegårdsporten til kirken brolagt anlagdes stier omkring kirken, der blev brolagt med kasserede ligsten fra kirken, som blev lagt som fortov (jf. s. 2560). 49 Bygninger på kirkegården. På kirkegården har der stået flere bygninger, hvis funktion og beliggenhed

7 kirkens omgivelser og kirkegård 2423 Fig. 5. Kort over kirkens arealer, tegnet af Joakim Topp :1000. Foto Arnold Mikkelsen Map of the churchyard, 1845 kendes delvist. Tilbage er kun et beskyttelsesrum, der blev anlagt syd for koret under 2. Verdenskrig lå tre boder på kirkegården, dvs. mindre bygninger (jf. s. 2420). Et benhus eksisterede 1683 men var da i så dårlig forfatning, at byens råd besluttede en istandsættelse. I den forbindelse indkøbtes træ, jern og søm, formentlig til taget, som samtidig omlagdes med gamle tagsten foruden 142 nyerhvervede. Bygningen, hvis beliggenhed er ukendt, kan være middelalderlig; omfattede kirkens materielbeholdning således hulsten herfra. 39 Også da var benhuset stærkt forfaldent og blev sandsynligvis nedrevet kort tid efter blev det ryddet for knogler af Jørgen Ringer, som udover 4 mark modtog det rådne tømmer fra bygningen, der ikke forventedes at kunne stå meget længere. Bygningen er meget vel forsvundet ved denne tid, og en begravelse ved benhuset det efterfølgende år henviser muligvis blot til det kirkegårdsafsnit, hvorpå det havde stået. 39 Et sprøjtehus opførtes på kirkegårdens nordvesthjørne ud mod Damgade, hvor det afsluttede en husrække, der stødte op mod kirke-

8 2424 Assens Vor frue kirke gården (fig. 4). Det eksisterede endnu 1858, men blev nedrevet o Bibliotek. På den søndre del af kirkegården ud mod Adelgade opførtes 1845 et bibliotek (fig. 5). Den lille kvadratiske bygning, som lå i forlængelse af bebyggelsen ud for kirkegrundens sydvesthjørne, blev nedrevet kort efter Et materialhus på kirkegården var under planlægning 1736, da tømrer Rasmus Hansen og mu rermester Matthias Johansen søgte en egnet placering. 39 Huset skulle erstatte et kalkhus, som frem til samme år havde været indrettet i nedre stokværk af det korte vestfag i forlængelse af søndre sideskib (jf. s. 2477). Bygningen, hvis placering er uvis, erstattedes 1877 af et nyt materialhus på kirkegårdens søndre side; dette kan kun have haft en kort levetid. Forinden, i 1870, besluttedes det endvidere at fremme opførelsen af et kapel på kirkegården blev der afsat midler til dets opførelse, men planen realiseredes aldrig. 52 Fig. 6. Skitse af kirken i Jacob Madsens visitatsbog. I LAFyn. Foto Mogens Vedsø Sketch of the church in Jacob Madsen's journal of pastoral visitations

9 2425 Fig. 7. Kirken set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen The church seen from the west. BYGNING Den store senmiddelalderlige kirke har oprindelse i en mindre, formentlig romansk teglstenskirke fra 1200-tallet, hvis dimensioner kan fastslås omtrentligt. I senmiddelalderen gennemgik kirken en omfattende udbygning, hvis kronologi kan udledes af bygningsarkæologiske og dendrokronologiske undersøgelser. Ved skibets delvist bevarede vestgavl, opførtes før o et gotisk tårn, hvis underdel er levnet. Om overdelen færdiggjordes er uvist, ligesom det ikke kan afgøres, hvorvidt en formentlig samtidig planlagt overhvælving af skibet er blevet realiseret. I anden del af 1400-tallet sluttedes yderligere til skibet en korsarm mod nord, der har modsvaret en muligvis ligeledes senmiddelalderlig korsarm ved skibets sydside.

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

6274 KIRKERNE I SILKEBORG. at kræfter i menigheden så tidligt som 1858 begyndte at arbejde for opførelse af en egentlig kirkebygning.

6274 KIRKERNE I SILKEBORG. at kræfter i menigheden så tidligt som 1858 begyndte at arbejde for opførelse af en egentlig kirkebygning. Fig. 1. Silkeborg set fra nord 1923. Midt i billedet rager Silkeborg kirke op, og til højre derfor anes tårnstilladset af metodistkirken Vor Frelsers under opførelse. Tv. ses Gudenåens udløb og yderst

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Referat fra Provstiudvalgsmøde, onsdag den 3. januar 2007 kl. 15.00 17.00. provstikontoret

Referat fra Provstiudvalgsmøde, onsdag den 3. januar 2007 kl. 15.00 17.00. provstikontoret Referat fra Provstiudvalgsmøde, onsdag den 3. januar 2007 kl. 15.00 17.00 i provstikontoret Fraværende med anmeldt forfald: Dagsorden: 1. Referat fra sidste møde til godkendelse og underskrift. Referat

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Referat for: Assens Provstiudvalg. PU møde 18. maj 2015. Kl. 17.00 Mødested: Provstikontoret. Afbud fra Vibeke Busse Andersen

Referat for: Assens Provstiudvalg. PU møde 18. maj 2015. Kl. 17.00 Mødested: Provstikontoret. Afbud fra Vibeke Busse Andersen Referat for: Assens Provstiudvalg PU møde 18. maj 2015. Kl. 17.00 Mødested: Provstikontoret Afbud fra Vibeke Busse Andersen Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden 2 Nyt fra provsten Se bilag vedr. skole-kirke

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 19. november 2008. Kl. 15.00 Mødested: Benløse Gl. Skole

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 19. november 2008. Kl. 15.00 Mødested: Benløse Gl. Skole Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 19. november 2008. Kl. 15.00 Mødested: Benløse Gl. Skole Mødepunkt 1 Godkendelse af dagorden 2 Referat fra sidste møde til godkendelse og underskrift Referat

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

2. VEJE OG STIER. Der udlægges areal til veje, vænger og stier med retning og beliggenhed som anført på vedhæftede rids.

2. VEJE OG STIER. Der udlægges areal til veje, vænger og stier med retning og beliggenhed som anført på vedhæftede rids. Matr. nr. 1 i Neder Holluf by, Fraugde sogn m.fl., Odense Herred DEKLARATION Undertegnede JENS P. KOCH & CO. A/S, Vermehrensvej 14, 5100 Odense bestemmer og deklarerer herved for sig selv og fremtidige

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg. Indhold: Side: Ledelse og administration... Dødsfald... Kirkegårdene... Gravsteder... Gravsteders indhegning

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde Afdeling 1-1014 Martins Gård Mødedato: 7. maj 2012 kl. 17.00 22.00 Til stede: Afbud: Else Marie Petersen, Willy Døj, Connie Andersen, varmemester John Th. Jørgensen

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Lyngby-Taarbæk Kommune L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Mellem Lyngby-Taarbæk Kommune (nedenfor kaldet ejeren) og Kolonihaveforbundet for Danmark (nedenfor kaldet lejeren) er der dags dato

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Referat for: Assens Provstiudvalg. PU møde 21. august 2014. Kl. 17.00 Mødested: Mødelokalet provstikontoret. Provstiudvalget var fuldtalligt.

Referat for: Assens Provstiudvalg. PU møde 21. august 2014. Kl. 17.00 Mødested: Mødelokalet provstikontoret. Provstiudvalget var fuldtalligt. Referat for: Assens Provstiudvalg PU møde 21. august 2014. Kl. 17.00 Mødested: Mødelokalet provstikontoret Provstiudvalget var fuldtalligt. Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden, inkl. evt. tilkomne punkter

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD VEDTÆGTER for MÅLØV KIRKEGÅRD Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Måløv kirke og bestyres af Måløv Sogns Menighedsråd 1. Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 11. november 2009. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 11. november 2009. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 11. november 2009. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse Afbud med anmeldt forfald: Hanne Jørgensen Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 21 januar 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Helene

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Vedtægt for Hvidovre kirkegård

Vedtægt for Hvidovre kirkegård Vedtægt for Hvidovre kirkegård Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 1. Hvidovre kirkegård ejes af Hvidovre Kirke og bestyres af Hvidovre Sogns Menighedsråd. 2. Kirkegårdsudvalget fører på menighedsrådets

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Vejby Kommune: Gribskov Provsti: Frederiksværk Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vejby kirke og bestyres af Vejby menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Meddelelser fra Stiftet

Meddelelser fra Stiftet Meddelelser fra Stiftet Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik. Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og

Læs mere

Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset

Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset Menighedsrådet Aabenraa den 10. juni 2015 Referat af offentligt menighedsrådsmøde (28.) Onsdag den 10. juni 2015 kl. 19.00 21.30 i Nicolaihuset Afbud fra: Ivan Grube Hansen, Kirsten Sønderby, Jens Kvist,

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Mødepunkt 1 Referat Sag: 2014.03.25 (781) Til godkendelse og underskrift. Referatet godkendt og underskrevet.

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL EKSPROPRIATIONSPROTOKOL -------------------------------------------------------- Cykelsti Allingåbro - Ørsted: Side 1-8 -------------------------------------------------------- Norddjurs Kommune påtænker

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Lone bød velkommen, og deltagerne startede med at ære de 3, Mogens, Keld og Ulla,

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg PU møde 2. oktober 2012. Kl. 19.30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg PU møde 2. oktober 2012. Kl. 19.30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg PU møde 2. oktober 2012. Kl. 19.30 Mødested: Provstikontoret Til stede: Søren Ødum Nielsen, Philip Marcussen, Vibeke Lentz, Inger Christensen, Beate Andreassen

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 25493/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere