Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
|
|
- Max Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: P Skrevet af: Louise Bisgaard Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: Sendes til: Børn og skoleudvalget Indledning I dette notat gennemgår forvaltningen resultaterne af de nationale tests samt afgangsprøvekaraktererne for skoleåret 2015/2016 for Randers Kommunes folkeskoler. Gennemgangen tager udgangspunkt i folkeskolereformens nationale mål. I relation til de nationale tests afrapporteres på målene: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, uanset social baggrund For afgangsprøvekaraktererne afrapporteres på målene: Alle elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I notatet gennemgås først resultaterne af de nationale tests og herefter afgangsprøvekaraktererne. Bemærk at der endnu ikke kan præsenteres socioøkonomiske referencer for skolernes karaktergennemsnit, da undervisningsministeriet endnu ikke har beregnet disse for skoleåret 2015/2016. Til sidst i notatet er forvaltningens samlede vurdering samt angivelse af fremadrettet handling. 1
2 Resultater af de nationale tests De obligatoriske nationale tests finder sted i perioden 1. februar til 30. april. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Følgende oversigt beskriver folkeskolereformens mål og kriterier: Figur 1 Overblik over nationale mål Forvaltningen gør opmærksom på, at resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighedskrav. De konkrete resultater må ikke offentliggøres af hensyn til, at kommuner og skoler ikke må kunne rangordnes. Derfor offentliggøres kun, hvorvidt de nationale mål er indfriet eller ej samt udviklingen i resultaterne over de seneste skoleår. Det skal bemærkes, at undervisningsministeriet gør opmærksom på, at sammenligningen af tal fra før 2014/2015 skal ske med en vis forsigtighed, grundet ændring af kriterier i dansk/læsning i 2. klasse samt udsving i matematik mellem 2013/2014 og 2014/2015, som ikke alene kan tilskrives elevernes faktiske faglige niveau. Desuden har der i matematiktesten i 3. klasse været en udskiftning af profilområdet matematik i anvendelse med statistik og sandsynlighed i testene i skoleåret 2015/2016. Det skyldes, at det tidligere profilområde ikke længere stemte overens med Fælles Mål. De samlede testresultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 og 2015/2016 kan derfor ikke direkte sammenlignes. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Tabel 1 viser antallet af folkeskoler i Randers Kommune, der lever op til målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests. Der er i alt 19 folkeskoler i Randers Kommune, og det førstnævnte tal i tabellen henviser til antallet af skoler, der ud af de 19 folkeskoler, lever op til målsætningen. Bemærk at antallet af skoler med 8. klasse efter skolestrukturomlægningen kun er 12. 2
3 Tabel 1 Antal af skoler, hvor mindst 80% er gode til at læse eller regne i nationale test 2013/ / /2016 Dansk/læsning 2. klasse 8/19 4/19 4/19 Dansk/læsning 4. klasse 5/19 2/19 0/19 Dansk/læsning 6. klasse 2/19 8/19 4/19 Dansk/læsning 8. klasse 5/19 5/19 1/12 Matematik 3. klasse 6/19 6/19 3/19 Matematik 6. klasse 8/19 8/19 7/19 Note 1: Opgørelsen inkluderer ikke specialskoler. Opgørelsen medregner specialklasser i folkeskolerne. Note 2: Indikatoren omfatter elever med resultater, der placerer sig på de tre øverste niveauer på 6-trinskalaen, hvilket karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende. Antallet af skoler varierer for 8. klasserne grundet ny skolestruktur og sammenlægningen af udskolinger. Note 3: Bemærk at sammenligning af resultater mellem 2013/2014 og 2014/2015 skal foretages med forsigtighed. Sammenligning af resultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 til 2015/2016 skal ligeledes foretages med forbehold Tabellen viser, at folkeskolerne i Randers Kommune endnu ikke lever op til målsætningen om, at mindst 80 pct. skal være gode til at læse og regne. Samtidigt viser tabellen, at der i skoleåret 2015/2016 overordnet er sket et fald i antallet af skoler, der lever op til målsætningen. Det gælder for læsning i 4. klasse (fra 2 til 0 skoler), 6. klasse (fra 8 til 4 skoler), 8. klasse (fra 5 til 1 skole) samt matematik i 3. (fra 6 til 3 skoler) og 6. klasse (fra 8 til 7 skoler). For læsning i 2. klasse er antallet af skoler, der lever op til målsætningen, uændret fra skoleåret 2014/2015 (4 skoler). Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Tabel 2 viser udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i henholdsvis dansk og matematik. Udviklingen er angivet i procentpoint. Tabel 2 Samlet udvikling af de allerdygtigste elever i dansk og matematik - angivet i procentpoint 2013/ / /2016 Dansk/læsning 2. klasse %point 0 %point Dansk/læsning 4. klasse %point - 3 %point Dansk/læsning 6. klasse %point 0 %point Dansk/læsning 8. klasse %point - 3 %point Matematik 3. klasse %point 0 %point Matematik 6. klasse %point - 1 %point Note 1: Opgørelsen inkluderer ikke specialskoler. Opgørelsen medregner specialklasser i folkeskolerne. Note 2: Indikatoren omfatter elever med resultater, der placerer sig på det øverste niveau på 6-trinskalaen, hvilket karakteriseres som fremragende. Note 3: Bemærk at sammenligning af resultater mellem 2013/2014 og 2014/2015 skal foretages med forsigtighed. Sammenligning af resultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 til 2015/2016 skal ligeledes foretages med forbehold 3
4 Tabel 2 viser, at der i skoleåret 2015/2016 er sket en tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik. Der ses en tilbagegang for 4. klasse og 8. klasse i dansk samt for 6. klasse i matematik. Andelen af de allerdygtigste er uændret for dansk i 2. klasse og 6 klasse og matematik i 3. klasse. Dette er i modsætning til skoleåret 2014/2015, hvor der var en overvejende positiv udvikling i andelen af allerdygtigste elever i forhold til 2013/2014, med undtagelse af en tilbagegang for læsningen i dansk for 2. klasse. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år, uanset social baggrund Tabel 3 viser udviklingen i andelen af elever med de dårlige resultater i dansk og matematik. Udviklingen er angivet i procentpoint. Tabel 3 Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik - angivet i procentpoint 2013/ / /2016 Dansk/læsning 2. klasse %point 0 %point Dansk/læsning 4. klasse %point + 2 %point Dansk/læsning 6. klasse %point 0 %point Dansk/læsning 8. klasse %point + 4 %point Matematik 3. klasse %point 0 %point Matematik 6. klasse %point 0 %point Note 1: Opgørelsen gælder ikke specialskoler. Opgørelsen medregner specialklasser i folkeskolerne. Note 2: Indikatoren omfatter elever med resultater, der placerer sig på de nederste to niveauer på 6-trinskalaen, hvilket karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig. Note 3: Bemærk at sammenligning af resultater mellem 2013/2014 og 2014/2015 skal foretages med forsigtighed. Sammenligning af resultater i matematik 3. klasse fra 2014/2015 til 2015/2016 skal ligeledes foretages med forbehold Tabellen viser, at andelen af elever med dårlige resultater enten er uændret eller steget i skoleåret 2015/2016. For dansk i 2. klasse og 6. klasse samt matematik er der ikke sket ændringer siden 2014/2015, mens andelen af elever med dårlige resultater er steget for dansk i 4. og 8. klasse. Dette er i modsætning til skoleåret 2014/2015, hvor der var overvejende positiv udvikling i forhold til at reducere antallet af elever med dårlige resultater, med undtagelse af en fremgang i andelen af elever med dårlige resultater i dansk i 2. og 4. klasse. Andel fritagne Tabel 3 viser en oversigt over andelen af elever i kommunen, som er fritagne fra de obligatoriske tests i dansk/læsning og matematik. Det gælder, at elever kun undtagelsesvist kan fritages fra tests. Testene tilpasser sig elevens niveau undervejs. Samtidig må elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder anvende de hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning, når de gennemfører test. Der er kun mulighed for fritagelse, hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. 4
5 Tabel 4 Andel elever, der er fritagne fra test i Randers Kommune 2013/ / /2016 Dansk/læsning 2. klasse 3% 1% 2% Dansk/læsning 4. klasse 3% 2% 4% Dansk/læsning 6. klasse 3% 3% 4% Dansk/læsning 8. klasse 4% 4% 7% Matematik 3. klasse 2% 2% 2% Matematik 6. klasse 3% 2% 4% Note 1: Opgørelsen gælder ikke specialskoler. Opgørelsen medregner specialklasser i folkeskolerne. Tabellen viser, at andelen af fritagne elever i Randers Kommune i skoleåret 2015/2016 er uændret eller steget lidt siden skoleåret 2014/2015. Særligt ses en stigning i dansk/læsning 8. klasse. Opsummering vedrørende resultaterne af nationale tests Samlet tegner der sig på baggrund af de nationale tests et billede af en udpræget negativ udvikling i elevernes resultater i dansk og matematik fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Det gælder både i forhold til målsætningen om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige samt at andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes. Udviklingen i resultaterne i Randers Kommune skal ses i relation til resultaterne på landsplan, som overordnet ligger stabilt i forhold til 2014/2015, omend der er mindre udsving i enkelte fag og på enkelte klassetrin 1. De overordnede tal for Randers Kommune dækker over en stor variation blandt skolerne på, hvor godt eleverne klarer sig i de nationale tests. Nogle skoler klarer sig generelt godt, mens andre skoler især er udfordrede. 1 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2015/
6 Afgangsprøvekarakterer I de næste afsnit afrapporteres på målene om, at alle elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen samt at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. Indikatorerne er karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse. Karaktergennemsnittene er baseret på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Alle elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I forhold til målet om, at alle elever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen, ses der på karaktergennemsnittet i alle bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse samt karaktergennemsnittene for dansk og matematik. De bundne prøver består af dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregning af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. 6
7 Figur 2 viser udviklingen i karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Figuren viser, at karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i Randers Kommune har ligget stabilt de seneste tre år, med en lille stigning på 0,1 karakterer. Karaktergennemsnittet ligger under landsplansgennemsnittet. Figur 2 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 7
8 Figur 3 viser karaktergennemsnittet for de enkelte bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i skoleåret 2015/2016. Her ses det, at der er det højeste gennemsnit i engelsk på 7,5, mens gennemsnittet er 6,6 for dansk og 6,4 for matematik og fysik/kemi. Eleverne i Randers Kommune ligger samlet under landsgennemsnittet i alle bundne prøvefag. Figur 3 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 8
9 Figur 4 viser karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fordelt på skolerne i skoleåret 2015/2016. Figuren viser, at der er en spredning i forhold til karaktergennemsnittene, således det laveste karaktergennemsnit blandt folkeskolerne ses på Nørrevangsskolen med karakteren 5,2, mens det højeste karaktergennemsnit ses på Assentoftskolen med karakteren 7,6. Firkløverskolen har det højeste gennemsnit på 7,9. Her skal det bemærkes, at gennemsnittet er baseret på 8 elever, der har aflagt prøver. Figur 4 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016, fordelt på skoler Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. 9
10 Figur 5 viser udviklingen i karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Figuren viser, at der er sket en lille stigning i karaktergennemsnittet, idet det over skoleårene er steget med 0,2 karakterer. Resultaterne i Randers Kommune ligger dog under landsgennemsnittet for resultater i dansk ved folkeskolens afgangsprøver. Figur 5 Karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 10
11 Figur 6 viser de enkelte folkeskolers karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016. Figuren viser, at der er en stor spredning i karaktergennemsnittene, således det laveste karaktergennemsnit ses på Grønhøjskolen med karakteren 5, mens det højeste karaktergennemsnit ses på Assentoftskolen med karakteren 7,6. Figur 6 Karaktergennemsnit i dansk ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016, fordelt på skoler Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. 11
12 Figur 7 viser udviklingen i karaktergennemsnittet for matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Det ses, at der fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 var en stigning i karaktergennemsnittet i matematik på 0,3 karakterer. Denne udviklingen er dog gået tilbage i 2015/2016, hvor karaktergennemsnittet er faldet med 0,3 karakterer igen. Figur 7 Karaktergennemsnit i matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 12
13 Figur 8 viser de enkelte folkeskolers karaktergennemsnit i matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016. Figuren viser, at der er en stor spredning i karaktergennemsnittene, således det laveste karaktergennemsnit ses på Nørrevangsskolen med karakteren 4,3, mens det højeste karaktergennemsnit ses på Munkholmskolen med karakteren 8,6. Firkløverskolen har det næsthøjeste karaktergennemsnit. Her gælder det, at gennemsnittet er baseret på 11 elever, der har aflagt prøve i matematik. Figur 8 Karaktergennemsnit i matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for skoleåret 2015/2016, fordelt på skoler Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 elever. 13
14 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I forhold til målet om, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik, ses der på karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Figur 9 viser andelen af elever i procent med en karakter på mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskoles afgangsprøver. Tallene kan blandt andet anvendes til at vurdere, hvor stor andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter indførelsen af adgangskrav. Figuren viser, at andelen af elever, der har opnået en karakter på mindst 2 i både dansk og matematik er faldet med 7,2 procentpoint i skoleåret 2015/2016. Randers Kommunes elever lå i skoleåret 2013/2014 samt i 2014/2015 omkring landsgennemsnittet for andelen af elever med en karakter på mindst 2 i dansk og matematik, men er i skoleåret 2015/2016 faldet under landsgennemsnittet. Figur 9 Andel elever med en karakter på mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever i Randers Kommunes folkeskoler. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Note 2: Opgørelsen inkluderer specialskoler og specialklasser. 14
15 Figur 10 viser andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik på de enkelte skoler i skoleåret 2015/2016. Figuren viser, at der er stor spredning på tværs af skolerne. På Nørrevangsskolen er det kun 56,8 pct. af eleverne, der har fået mindst 2 i både dansk og matematik, mens 100 pct. af eleverne på Munkholmskolen lever op til målsætningen. Figur 10 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik i skoleåret 2015/2016, fordelt på skolerne Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever i Randers Kommunes folkeskoler. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. 15
16 Opsummering vedrørende afgangsprøvekarakterer Samlet lever Randers Kommune hverken op til målsætningen om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen eller at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. I forhold til udviklingen i det faglige niveau ses det, at karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er uændret i 2015/2016 siden 2014/2015, karaktergennemsnittet for dansk er steget marginalt fra 6,5til 6,6, mens karaktergennemsnittet for matematik er faldet fra 6,7 til 6,4. Herudover er der sket et betydeligt fald i andelen af elever, der forlader folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016. Andelen er gået fra 90,6 til 83,4 pct. Endelig gælder det, at der er sket et fald i andelen, som har aflagt alle prøver fra 93,4 til 82 pct. Randers Kommune ligger samlet under landsgennemsnittet i forhold til både fagligt niveau, andel elever med mindst 2 i dansk og matematik samt andelen af fritagne elever. Generelt ses en meget stor variation på tværs af skolerne i forhold til de faglige præstationer og andel elever, der aflægger prøver. Der er skoler, som generelt klarer sig godt, og andre skoler, som især er udfordrede. Samlet vurdering og fremadrettet handling Notatet viser, at der er sket en udpræget negativ udvikling i forhold til både resultaterne af de nationale tests samt afgangsprøvekaraktererne. Denne udvikling skal ses i kontekst af, at skoleområdet i Randers Kommune i de seneste år har været præget af store ændringer; med den nationale folkeskolereforms ikrafttrædelse fra skoleåret 2014/2015 samt ikke mindst ændringen af skolestrukturen i 2015/2016. Implementeringen af disse ændringer har fyldt meget og krævet et stort arbejde ude på skolerne, og vil fortsat fylde i de kommende år. En skole er en meget kompleks organisation, der for at lykkes med sin opgave er afhængig af en stor indre dynamik og samspil. Skolestrukturændringen betød på de fleste skoler ny skoleledelse og store forandringer i personalesammensætningen. Nye teamstrukturer skulle opbygges og på rigtig mange skoler skulle hele ressourcecentret med dens støttefunktioner til elever, der er udfordrede, genopbygges på ny. Skolestrukturen betød også klassesammenslag, altså nye elevgrupperinger, hvilket betyder, at nogle elever har skullet bruge energi på at finde deres sociale position i de nye klassemiljøer. Alt dette kan forventes at præge resultaterne. Samtidigt har nogle skoler særlige udfordringer på grund af deres elevers socioøkonomiske baggrund, ligesom at der i det seneste år har været en stigning i antallet af nyankomne flygtningebørn. Resultaterne for 2015/2016 må derfor ses som en baseline for Randers Kommunes skolevæsens fremtidige udvikling. Disse forhold ændrer imidlertid ikke på, at den negative udvikling i resultaterne af de nationale tests samt afgangsprøvekarakterer, kræver handling. Forvaltningen iværksætter derfor følgende initiativer: 16
17 Generelle skoleudviklende tiltag Forvaltningen arbejder med at styrke og fokusere brugen af data på skoleområdet. Det er målet, at kvaliteten af de dataanalyser, der foretages, øges, således der er blik for nuancer og kontekst. Dette skal medvirke til at give en bedre viden og forståelse af, hvilke udfordringer, der er på spil på skolerne, hvilket vil gøre det muligt at handle understøttende. Det er vigtigt, at resultaterne af de nationale tests og afgangsprøvekaraktererne ikke ses som en isoleret problematik. I stedet skal de ses i sammenhæng med blandt andet opgørelser af elever, der fravælger folkeskolen, fraværsdata fra skolerne samt resultaterne af trivselsmålingen blandt eleverne. Også på disse områder er der skoler, som er udfordrede jf. sagsfremstillingerne vedrørende trivselsmålingen fra d. 6. september og vedrørende andel elever på anden skole end distriktsskolen samt fravær d. 8. november på Børn og skoleudvalgets møder. Forvaltningen arbejder derfor med en samlet analyse og plan, der skal medvirke til at forstå og løfte skolernes udfordringer, og som har sammenhæng til fokuspunkterne i Dygtige Sammen og ønsket om at skabe Skolen for alle. Planen vil blive fremlagt i starten af Forvaltningen ønsker at være tydelige i forventningen til den enkelte skole. Alle skoler skal i deres arbejde med aftalemål fokusere på de tre overordnede mål i skolereformen. Skoler, der er særligt udfordrede, har fået specifikke aftalemål vedrørende dette. Skolerne arbejder med aftalemålene i perioden januar til december Gennem skolechefens lærings- og kvalitetssamtaler med skolelederne, tages skolernes udfordringer op og tiltag og løsninger drøftes, endvidere indsamles generel viden om status og behov på skolerne. Det samlede datagrundlag for skolerne, herunder også resultaterne af de nationale test og afgangsprøverne, indgår som baggrundsviden i udviklingen af Skolen for alle. Skolen for alle er den samlede overligger for arbejdet med at forbedre skolerne på disse områder. Især arbejdet med udviklingen af inklusions- og specialundervisningsstrategien for Randers Kommune samt arbejdet med afprøvning af mellemrumsløsninger. Resultaterne af afgangsprøver og nationale tests indgår som basisviden i forhold til den forestående planlægning af kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og vejledere i kommende skoleår. Specifikke tiltag der retter sig mod udfordringen, at flere elever ikke gennemfører nationale test og ikke gennemfører afgangsprøverne Forvaltningen fremsender forventninger til skolelederne om at nedbringe antallet af fritagelser endvidere fremsendes lovgrundlaget og vejledninger vedrørende fritagelser. I første kvartal 2017 udbydes workshops omkring afvikling, tolkning, regler for fritagelse, elevernes brug af hjælpemidler mv. i forhold til de nationale test. Workshop målrettes hhv. skoleledelse, skolernes vejledere, Læringscenter Randers fagpiloter, læsekonsulenter fra PPR og andre relevante støttepersoner. Der udbydes tilsvarende workshops omkring folkeskolens afgangsprøver. 17
18 Specifikke tiltag der retter sig mod at løfte resultaterne af de nationale test i dansk Der arbejdes med læsekonsulenterne i PPRs rolle og opgaver i relation til de nationale tests. Herunder at der sikres adgang for læsekonsulenterne til skolernes resultater i de nationale tests, at resultaterne af testene i dansk tages op til netværksmøder med skolernes læsevejledere samt om der skal udarbejdes særligt inspirationsmateriale til skolerne om, hvordan der kan arbejdes med de profilområder, hvor de nationale tests afslører særlige udfordringer. Specifikke tiltag der retter sig mod ordblinde og læseusikre elever Tiltag i øvrigt Af provenuet til it-investeringer afsættes der beløb til indkøb af læseunderstøttende teknologier og Læringscenter Randers fagpiloter styrker vejledning til skolerne i brugen heraf. Læringscenter Randers arbejder med vurderinger af andre testsystemer, der kan supplere de nationale test og kvalificere den fælles evalueringskultur i det fælles skolevæsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor der kigges på samarbejdet mellem skoler, ungdomsskolen og UUR. Randers Kommune har desuden ansøgt om deltagelse i forsøg med turboforløb til ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse. Forsøget finansieres af nationale satspuljemidler. Helhedsplanen i Nordbyen har fokus på udfordringen omkring fravær. 18
Kvalitetsrapport for Randers Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2016/2017
2018 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2016/2017 Side 1 af 68 Indhold 1. Indledning...3 1.2 Kvalitetsrapport og aftaler...3 1.2 Datagrundlag...3 1.3 Rapportens opbygning...4 2.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereElever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.
Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereNotat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning
Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereStatusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereRoskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret
1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske
Læs mereRanders Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler
2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereBilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereKvalitetsrapport 2014/15 for Hillerød Kommunes skolevæsen
Kvalitetsrapport 2014/15 for Hillerød Kommunes skolevæsen Januar 2016 Side 1 af 94 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune...
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereStatusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereINDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5
Læs mereSkolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereAndel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,
1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereSamlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39
Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mere