Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1997

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1997"

Transkript

1 Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1997 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Indholdet af virksomhedsregnskabet Påtegning Rammer og organisation Lovgrundlag og væsentligste bekendtgørelser Økonomiske rammer Det Jyske Musikkonservatoriums organisation Beretning Uddannelserne Årets økonomiske resultat Styringsmæssige ændringer Ny styrelsesbekendtgørelse Resultatkontrakt og taxameterstyring Nye lønformer Selvstændig likviditet Organisatoriske omlægninger Særlige forhold Strategi- og handlingsplan Lokalesituationen Informationsteknologi (IT) Professorater Hovedaktiviteter Undervisning Studerende: Antal og fordeling Optagelse af studerende Beståede eksaminer og prøver Supplerende oplysninger vedr. de studerende Lærerpersonalet: Antal og fordeling Omfanget af fastlærerdækning Supplerende oplysninger vedr. lærerpersonalet Efteruddannelse Forskning, udviklingsarbejde og kunstneriske aktiviteter (FOKU) Koncertvirksomhed CD-produktion Deltagelse i ensembler, bands mv Kompositionsvirksomhed Publikationsvirksomhed Internationale relationer Musikfaglige og musikpolitiske tillidshverv Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner Teknisk-administrativt personale Generelle personaleoplysninger Lokalemæssige forhold Instrumentarium... 26

2 2 6. Regnskab Driftsregnskab for perioden Målopfyldelse Gennemførelse Fordeling på uddannelsesretning Specifikation af regnskabstallene Fordeling på løn- og øvrige driftsudgifter Fordeling af lønudgifter Opsparing Udgiftsfordeling på formål Tilskudsfinansierede aktiviteter Bevillingsafregning Specifikation til virksomhedsregnskabet Studerende, Opdeling på underkonti Opdeling af udgifter på formål og aktiviteter Norm for udgifter til bygningsvedligeholdelse... 36

3 3 1. Indledning De følgende sider rummer 1997-virksomhedsregnskabet for Det Jyske Musikkonservatorium. Det er første gang, at et sådant har skullet udarbejdes iht. Økonomistyrelsens og Kulturministeriets retningslinjer. Arbejdet har været en god anledning til at overveje, hvordan konservatoriet kan fremstille sin mangeartede virksomhed på en informativ måde, både i forhold til ansatte, studerende og andre særligt interesserede optagelsessøgende til eksempel og i forhold til ministeriet, rigsrevision og andre myndigheder. Det er vores håb, at læseren vil føle sig velinformeret om konservatoriets virksomhed efter læsning af virksomhedsregnskabet. Samtidig skal det understreges, at virksomhedsregnskabet vil blive videreudviklet i de kommende år, således at det bliver et informativt, og forhåbentlig også spændende årligt dokument, der belyser konservatoriets aktiviteter kvantitativt og kvalitativt. Virksomhedsregnskabet er opbygget i to dele: Del 1 (afsnittene 1 til og med 6), hvor konservatoriets virksomhed beskrives i en blanding af tekst og tal. Del 1 opfylder hovedparten af de formelle krav til virksomhedsregnskabet, men er samtidigt tænkt som den alment tilgængelige del af regnskabet, som kan stå alene. Del 2 (afsnit 7) er den rene tal-del, hvor særligt interesserede kan fordybe sig og hvor den detaljerede dokumentation for del 1 findes Indholdet af virksomhedsregnskabet Del 1 indeholder i afsnit 2 en kort beskrivelse af rammerne for konservatoriets virksomhed: Lovgrundlag, referencer til styrelsesbekendtgørelse og andre væsentlige overordnede regler og bestemmelser, som er af væsentlig betydning for hvilke frihedsgrader og lignende institutionen har. Af særlig interesse i regnskabssammenhæng er rammerne udstukket i Finansloven, underkontoopdeling mv. DJMs organisation beskrives også i afsnit 2. Man kan sige, at det er den måde DJM har valgt at udfylde de strukturelle og økonomiske rammer på. Med den efterhånden meget udstrakte decentrale selvbestemmelsesret både i forhold til styrelsen af institutionen og de økonomiske dispositioner er der gode muligheder for at institutionen kan disponere i henhold til de udfordringer og muligheder konservatoriet står overfor. Beretningen for 1997 er emnet for afsnit 3. Det skal her bemærkes, at konflikten mellem virksomhedsregnskabets udgangspunkt i kalender- (og finans-) året 97 og den for en undervisningsinstitution mere naturlige opdeling i undervisningsår indebærer at beretningen nedenfor ikke er identisk med konservatoriets officielle beretning. Det er derfor besluttet at ophøre med at udgive en undervisningsårs-beretning fra og med 1997/98 og i stedet lade virksomhedsregnskabet med tilhørende beretning være den samlende beskrivelse af konservatoriets virksomhed.

4 4 Afsnit 4 beskriver aktiviteten på konservatoriets kerneområder i 1997: Undervisningen, efteruddannelsen og forskning, faglig og pædagogisk udviklingsarbejde samt den kunstneriske virksomhed. Forudsætningerne for at kunne udøve virksomhed på kerneområderne er en lang række hjælpefunktioner (bibliotek, lydstudier og meget andet), administration, fysiske rammer mv. Aktiviteten på disse felter er emnet for afsnit 5. Afsnit 6 indeholder driftsregnskabet for 1997 beskrevet på en forholdsvis kortfattet og overordnet form. Endvidere indeholder afsnittet analyser af såvel aktivitetstallene fra afsnit 4 og 5 som regnskabstallene. Dette sker blandt andet ved at opstille sammenlignelige tal tilbage i tiden og ved at beskrive udviklingen på nogle kritiske områder, som tilstræber at illustrere nogle kvalitative elementer i konservatoriets virksomhed. For de særligt interesserede og ikke mindst de bevilgende myndigheder findes der i afsnit 7 en yderligere specifikation af driftsregnskab mv Påtegning Det Jyske Musikkonservatorium Århus, den 13. maj 1998 Erik Bach rektor Henrik Wisbech administrationschef Kulturministeriet Kulturministeriet godkender herved Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhedsregnskab for perioden 1. januar til 31. december Godkendelsen omfatter det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen mv. 9, samt konservatoriets regnskabsmæssige forklaringer. Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets opfattelse et dækkende og dokumenteret billede af Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i København, den Erik Jacobsen departementschef

5 5 2. Rammer og organisation 2.1. Lovgrundlag og væsentligste bekendtgørelser "Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder." - Lov nr. 289 af 27/ om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med dette udgangspunkt ser DJM det som sin opgave at sikre et bredt udbud af videregående musikuddannelser såvel i regionen som på landsplan. Konservatoriet udvikler desuden løbende nye uddannelser, der udbygger og kompletterer de eksisterende tilbud. Såvel revisionen af de eksisterende uddannelser som tilblivelsen af nye sker blandt andet gennem løbende dialog med aftagerne af konservatoriets kandidater og i relation til de seneste års rapporter fra Kulturministeriet m.fl. om arbejdsmarkedet for musikere og musikpædagoger, musikskolevirksomhed og musikuddannelser. Uddannelsesbekendtgørelsen (nr. 193 af 23. marts 1995) fastsætter rammerne for hvilke uddannelser konservatorierne kan udbyde. DJM er det danske konservatorium der inden for samme institutionelle ramme har den største vifte af uddannelsestilbud til de optagelsessøgende - det være sig med hensyn til uddannelsestyper (udøvende og/eller musikpædagogiske), uddannelseniveauer (musiklærer-, diplom- og overbygningsuddannelser) som musikalsk genre: - den klassiske instrumentale/vokale musikpædagogiske uddannelse ( 6) - den rytmiske instrumentale/vokale musikpædagogiske uddannelse ( 7) - den musikpædagogiske uddannelse i musikteori/musikhistorie ( 8) - den musikpædagogiske uddannelse med særlig vægt på musikpædagogiske fag ( 9) - musiklæreruddannelsen i rytmisk musik og bevægelse ( 10) - den almene musiklæreruddannelse ( 11) - den kirkemusikalske diplomuddannelse ( 12) - diplomuddannelsen i komposition ( 13) - orkestermusikeruddannelsen ( 16) - solistuddannelsen ( 17) - specialuddannelsen for pianister ( 18) - overbygningsuddannelsen i komposition ( 19) Styrelsesbekendtgørelsen (nr. 782 af 15. oktober 1997) fastsætter de organisatoriske rammer. Som det er beskrevet i beretningen i afsnit 3 nedenfor har den helt nye styrelsesbekendtgørelse ikke været gældende længe nok til at have betydet organisatoriske ændringer. Udfyldningen af styrelsesbekendtgørelsen er beskrevet nedenfor Økonomiske rammer Det Jyske Musikkonservatorium er omfattet af Finanslovens 21.4, hvilket er hovedområdet Videregående uddannelse under Kulturministeriet. Her er konservatoriet optaget som med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed,

6 6 20. Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (CRMB), 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og 97. Tilskudsfinansierede aktiviteter. Den interne økonomistyring sker dels ved timestyring på undervisningsområdet, dels ved at de øvrige driftsudgifter disponeres i et såkaldt delramme-system Det Jyske Musikkonservatoriums organisation Konservatoriets primære aktiviteter er delt i en klassisk og en rytmisk afdeling - en deling, der er gennemgående i styrelsesstrukturen. Figur 2.1.: Det Jyske Musikkonservatoriums organisation Konservatorierådet består foruden rektor, prorektor og 2 TAP-repræsentanter således af 4 lærere og 4 studerende med ligelig fordeling mellem klassisk og rytmisk afdeling for begge grupper. Valgreglerne sikrer, at flest mulige studienævnsområder er repræsenteret i konservatorierådet herunder, at Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (CRMB) har hhv. 1 lærer- og 1 studenterrepræsentant i rådet. I henhold til styrelsesbekendtgørelsens 8, stk.1 er oprettet 6 studienævn med 3 i hver afdeling. Alle studienævn består af 3 lærerrepræsentanter og 3 repræsentanter for de studerende. I henhold til styrelsesbekendtgørelsens 5 er der udpeget en rytmisk studieleder til at bistå rektor i fagligt/pædagogiske anliggender inden for den rytmiske afdeling. Den rytmiske studieleder indgår desuden i den teknisk-administrative organisation som leder af CRMBadministrationen/den rytmiske studieadministration.

7 7 En meget væsentlig forudsætning for at forstå konservatoriets særlige situation er, at den ovenfor beskrevne organisation har en geografisk dimension, således forstået, at den rytmiske afdeling er delt på ikke mindre end tre adresser: AM-uddannelsen (studienævn 4) på Fuglesangs Allé i Århus, de rytmiske uddannelser under studienævn 5 på Jens Baggesensvej, også i Århus, og den rytmiske uddannelse under studienævn 6 i Silkeborg (CRMB). Dette har naturligvis betydelige konsekvenser i såvel organisatorisk som økonomisk henseende.

8 8 3. Beretning 3.1. Indledning "Det jyske Musikkonservatorium er en uddannelsesinstitution, hvor et højt kvalificeret samspil mellem flere musikgenrer skaber levende og udfordrende rammer for studerende på de højeste uddannelser indenfor klassisk og rytmisk musik". Dette citat fra konservatoriets nyeste brochure fortæller kort og klart om stedets særlige status som smeltedigel for alle former for udviklinger indenfor klassisk og rytmisk musik. Det er et mål, at de enkelte uddannelser og de enkelte fag gives den størst mulige selvstændighed såvel med hensyn til udvikling som med hensyn til indhold. På den anden side er det et lige så klart mål, at de enkelte uddannelser, de enkelte fag og de forskellige musikalske genrer så langt og så bredt som muligt befrugter hinanden både i den daglige undervisning og i koncertaktiviteterne. Afgørende for at opfylde disse målsætninger - og ikke mindst det hertil hørende krav om, at uddannelserne udbydes på det højeste faglige og kunstneriske niveau, er tilstedeværelsen af et levende og frugtbart studiemiljø. Dette er opfyldt, når det gælder begavede studerende og højt kvalificerede lærere og studiemedarbejdere, og det er opfyldt, når det gælder aktiviteterne og deres faglige og kunstneriske niveau. Til gengæld er der endnu ikke dækning, når det gælder lokaleforholdene for de rytmiske uddannelser, jf. nedenfor Uddannelserne Året 1997 har ligesom det forudgående år været præget af en stor aktivitet på alle konservatoriets områder, i undervisningen og alt heromkring såvel som i hele det bagvedliggende teknisk-administrative apparat. Fordelingen af indskrevne studerende mellem uddannelserne har i 1997 været følgende: Klassiske uddannelser: Rytmiske uddannelser: 186 studerende 183 studerende På undervisningsområdet fortsatte den ekstra tilgang af studerende, som var resultatet af den merbevilling til samme som Kulturministeren havde udvirket i De ekstra studerende medvirker til at skabe den større platform af studerende, der er helt nødvendig for at bl.a. den nye orkestermusikeruddannelse kan gennemføres på fagligt kvalificeret niveau, og den sikrer, at de nye uddannelser indenfor rytmisk musik kan få den basis, der er nødvendig for at også disse uddannelser, kan gennemføres på samme vis. Den daglige undervisning er konservatoriets krumtap, og den har drejet med stor og stærk fart gennem hele studieåreåret, hvilket resultaterne ved de afsluttende prøver og eksaminer er et synligt bevis på. Et særligt element indenfor uddannelserne er tilstedeværelsen af udenlandske studerende. Her er antallet af tilkommende studerende stigende, og konservatoriet kan glæde sig over den særlige inspiration og faglighed disse studerende tilfører studiemiljøet.

9 9 Konservatoriet foretog i perioden en særlig indsats for at gøre noget ved de landsdækkende problemer, der er med rekuttering af særlige orkesterinstrumenter. Heri indgik bl.a. en række instrument-træf, hvor bl.a. klarinettister fra hele Århus Amt m.fl. var inviteret til en dag på konservatoriet, hvor de spillede sammen med konservatoriets studerende og mødte konservatoriets lærere. Endvidere udvidede vi kontaktfladen til musikskoleområdet, idet vi igangsatte en særlig kontakt til de nytilkomne Musikalske Grundkurser i Randers og Århus. Der er også grund til at hæfte sig ved de større udadvendte aktiviteter, ikke mindst ved de 5 orkesterkoncerter med konservatoriets symfoniorkester. Disse koncerter, der finder sted i konservatoriets koncertsal eller ude i byen i større og mere velegnede koncertsale samler hver gang fulde huse og dermed et publikum ofte på pr. koncert. Disse koncerter er særdeles afgørende for konservatoriets virksomhed og danner sammen med de store opreraopførelser hvert andet år, de løbende bigbandturneer og den store årligt opsøgende koncert-manifestation fra Center for Rytmisk Musik og Bevægelse en særdeles slagkraftig udadvendt profil for Det jyske Musikkonservatorium. Indenfor uddannelserne gennemførte bl.a. AM-uddannelsen en større revision af studieplanerne ligesom flere andre fag, bl.a. Musikteori, igangsatte eller videreførte arbejdet med gennemgribende studieplansrevisioner. Konservatoriet er i dette arbejde opmærksom på at inddrage så mange faktorer som overhovedet muligt, herunder indspil fra det omkringliggende arbejdsmarked m.fl. Året bragte også nye samarbejdspartnere ind, idet konservatoriet bl.a. indledte et formaliseret samarbejde med DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik). Det eksisterende samarbejde med Århus Symfoniorkester blev udbygget, idet der blev aftalt konkrete flerårige forløb for orkesterskolesamarbejdet, solistpræsentation og workshop for komponisterne. Den udadvendte virksomhed har været betydelig i Ikke mindst har vi sædvanen tro gennemført et betydeligt antal offentlige koncerter med lærere og studerende i konservatoriets koncertsal, men samme har også i betydeligt omfang koncerteret rundt i det ganske danske land. En særlig form for koncertvirksomhed har været koncertarrangementer, hvor præsentation af uddannelse og undervisning har været et bærende element. Således har konservatoriets Bigband besøgt flere højskoler og efterskoler i Jylland og på Sjælland, ligesom AM-gruppen og især en større gruppe fra Center for Rytmisk Musik og Bevægelse har besøgt såvel højskoler som andre større uddannelsesinstitutioner. Sidst men ikke mindst tegnede arbejdet med forskning og kunstnerisk- og pædagogisk udviklingsarbejde en mærkbar opadgående linie. Konkret blev flere arbejder igangsat, bl.a. et stort projekt omkring samarbejdet og forholdet mellem musikskolerne og musikkonservatorierne. Docent Erling Møldrup afsluttede i efteråret 1997 sit store projekt om Dansk Guitarmusik med en større bogudgivelse og en hertil hørende CD-indspilning med flere ikke-udgivne danske guitarkompositioner. Desuden udkom flere CD-udgivelser med konservatoriets lærere (og studerende) Årets økonomiske resultat Den økonomiske udvikling i 1997 har været stabil og tilfredsstillende. Opsparingen i regnskabsåret 1997 kan opgøres til kr Dette er en mindre stigning i forhold til 1996,

10 10 hvor der blev opsparet kr således at konservatoriet i alt overfører kr fra 1997 til 98. Det er et relativt stort tal sammenholdt med konservatoriets samlede driftsbudget, og spørgsmålet om hvad der kan forklare dette regnskabsresultat ligger derfor lige for. Først og fremmest skal det understreges, at aktivitetsforudsætningerne for bevillingen til fulde er opfyldt. Når der alligevel er en opsparing, skyldes det én helt afgørende faktor: De lokalemæssige rammer for især de rytmiske uddannelser i Århus er helt utilstrækkelige. Det har endnu ikke været muligt at finde en hverken indholdsmæssig eller økonomisk forsvarlig løsning herpå, hvilket giver et utilsigtet, men helt logisk mindreforbrug. Det medfører også, at mange anskaffelser må udskydes, idet instrumenter, lydteknisk udstyr osv. forudsætter de rigtige fysiske rammer. Der er i november 97 fremsendt en gennemarbejdet ansøgning til Kulturministeriet om et samlet konservatorium på den såkaldte Centralværkstedsgrund i Århus Midtby. Svar på denne ansøgning afventes. Endvidere har konservatoriet udskudt optagelsen af 15 studerende fra sommeren 1997 til sommeren 98. Aftalen med Kulturministeriet om de bevillingsmæssige konsekvenser heraf medfører en opsparing i størrelsesordenen kr. fra 97 til 98. Endelig skal det fremhæves, at periodiseringsforhold forklarer en del af opsparingen. DJM havde således besluttet etablering af EDB-net i 1997, men pga. leveringsforsinkelser kommer hovedparten af udgiften først i Dette forklarer op mod 1 mill. kr. af opsparingen i Styringsmæssige ændringer 1997 har været karakteriseret af forberedelsen af nogle store omlægninger i styringen af konservatoriet. De væsentligste er kort beskrevet nedenfor Ny styrelsesbekendtgørelse Pr. 1. november trådte en ny styrelsesbekendtgørelse for konservatoriet i kraft. I forhold til den hidtidige er den nye mere rammepræget med en større kompetence overladt til det enkelte konservatorie. Ligeledes er rektors ansvar og beføjelser udvidet på de fleste områder. DJM har endnu ikke tilbundsgående drøftet hvordan de nye muligheder skal udnyttes. Det hænger bl.a. sammen med det tidsmæssige sammenfald mellem bekendtgørelsens ikrafttræden og nyvalget til konservatorierådet og studienævnene pr. 1. januar '98. Det har været vurderingen, at råd og nævn skulle være "på plads" inden drøftelserne blev startet for alvor. Et af de steder, hvor der er væsentlige ændringer er i forbindelse med optag af nye studerende, hvor kompetencen nu er rektors. Hvordan dette skal udmøntes vil blive gjort til genstand for nøje overvejelser i 1998, mens optaget til studiestarten i august '98, som er planlagt i beretningsåret, er blevet gennemført uden store ændringer ift. den gamle styrelsesbekendtgørelse. Det er ikke forventningen, at styrelsesbekendtgørelsen i øvrigt vil give anledning til større ændringer som fx. i antallet af studienævn.

11 Resultatkontrakt og taxameterstyring 1997 har været præget af det forberedende arbejde der i første halvdel af 1998 efter planen vil indebære indgåelse af en kontrakt mellem konservatoriet og Kulturministeriet for perioden 1999 til og med Grundlaget for taxameter-delen af denne styringsform er blevet til i et snævert samarbejde mellem konservatorierne og ministeriet, hvor det hidtidige aktivitets- og udgiftsniveau er blevet opgjort og har dannet udgangspunkt for ministeriets fastlæggelse af takster. Den øvrige del af kontrakten, hvor konservatoriets udvikling og væsentligst mål, strategier samt handlinger og resultatkrav beskrives, er alene blevet til på konservatoriet. Forarbejdet er lavet i ledelsen og derefter diskuteret og justeret i konservatorierådet. Der har været tale om en meget stor og krævende opgave, både p.gr.a. dens vidtrækkende konsekvenser for fremtiden og da det har været første gang noget sådant har skullet produceres Nye lønformer Pr. 1. januar 1998 er de nye lønformer på dele af det statslige arbejdsmarked trådt i kraft. For DJM gælder det AC-området, som også udgør langt den største del af lønsummen. Der har også været ført drøftelser med medarbejderne på HK-området om man ønskede at indgå i forsøg med nye lønformer. Det foreløbige resultat har været, at man ønsker at se tiden lidt an inden der tages endelig stilling. Fra ledelsesside har indstillingen været positiv. Forberedelsen har været vanskeliggjort af, at underskriften af AC-overenskomsten er trukket ud, men DJM føler sig rustet til at arbejde positivt med de nye systemer i Det er DJMs håb, at der meget hurtigt i 1998 kan foreligge en afklaring af spørgsmålet vedr. en ny stillingsstruktur for AC-området på konservatorierne. Dette har stor betydning for udmøntningen af de nye lønformer Selvstændig likviditet Forberedelsen af overgangen til at være en institution med selvstændig likviditet er også blevet forberedt i Det er ikke vurderingen at det vil få stor betydning for DJMs økonomiske dispositioner. Budgettets størrelse gør i sig selv de mulige konsekvenser overskuelige - ikke mindst da langt hovedparten af udgifterne likviditetsmæssigt er bundet. Hvorvidt de administrative omkostninger ved indførelsen af selvstændig likviditet vil blive opvejet af gevinsterne ved en mere rationel disponering af likviditeten må derfor betvivles.

12 Organisatoriske omlægninger Konservatoriets administrative organisation er blevet ændret i første halvår '97. Baggrunden herfor har især været konsekvenserne af sammenlægningen af DJM og CRMB samt at få tilpasset organisationen til det væsentligt større og bredere sammensatte studentertal og lærerkorps. Ledelsesmæssigt er der også sket store ændringer: Stillingen som rytmisk studieleder har været besat siden 1. januar 1997, der er kommet ny administrationschef pr 1. juni '97, hvor den hidtidige administrator overgik til en nyoprettet stilling som teknisk chef, og endelig er rektors ansættelse blevet forlænget med 3 år pr. 1. november ' Særlige forhold Nedenfor omtales et udvalg af de større projekter, der har været arbejdet med i 1997 og som vil have konsekvenser for aktiviteterne i '98 og frem Strategi- og handlingsplan Som nævnt ovenfor i forbindelse med kontraktstyringen har en beskrivelse af mål og strategier været højt på dagsordenen. Der er i 1997 igangsat et særligt arbejde med deltagelse af repræsentanter for konservatoriets ansatte og ledelsen der i løbet af det kommende år skal munde ud i en egentlig mål- og handlingsplan for DJM Lokalesituationen DJM har også i 1997 haft store problemer med at tilvejebringe nok lokaler af rimelig kvalitet, placering og indretning til at kunne undervise det stigende antal studerende. Konservatoriet har derfor aktivt arbejdet for at bygget et nyt, samlet konservatorium på den såkaldte Centralværkstedsgrund i Århus midtby. Dette er sket i sammenhæng med projekt Århus Musikby, som er et visionært bud på etablering af et dynamisk, sammenhængende musikmiljø i Århus.

13 13 DJM har således indsendt en ansøgning om nybyggeri til en værdi af brutto 170 mill. kr. hvor fra skal trækkes den forventede salgspris (50 mill. kr.) for de nuværende bygninger på Fuglesangs Allé, som Handelshøjskolen i Århus er meget interesseret i. Kulturministeren er blevet præsenteret for projektet og der har været holdt flere møder med embedsmænd fra ministeriet i løbet af Som en (nød-)løsning på lokaleproblemerne blev der pr. 1. marts 97 lejet yderligere 275 m2 i tilknytning til de rytmiske uddannelser i Århus, således at der nu rådes over m2 eller ca 14 m2 pr. studerende. Dette er en helt utilfredsstillende situation og må snarest løses Informationsteknologi (IT) DJM har 1997 påbegyndt satsningen på udviklingen af et sammenhængende IT-netværk til brug for såvel undervisning, administration som kommunikation indenfor og mellem uddannelserne og de tre adresser samt ud i omverdenen. Det overordnede planlægnings- og projekteringsarbejdet er blevet færdiggjort i '97, ligesom der er indgået en samarbejdsaftale med Handelshøjskolen om drift af netværket. Herved undgås at DJM skal opbygge en kostbar IT-organisation Professorater Der opstod i 1997 tvivl om antallet af normerede professorater ved konservatoriet idet Finansministeriet ønskede at inddrage de to vakante stillinger. Efter en konstruktiv dialog med Kulturministeriet blev Finansministeriet dog hurtigt overbevist om, at det var en utilsigtet konsekvens af en fornuftig disposition i forhold til de to vakancer. Det ene professorat er da også allerede besat pr. 1. august 1998 som et gæsteprofessorat i rytmisk klaver, det andet er i opslag indenfor området violin og kammermusik.

14 14 4. Hovedaktiviteter 4.1. Undervisning Studerende: Antal og fordeling Som nævnt i beretningen er antallet af studerende ved DJM vokset betydeligt i de seneste år, dels pga. den andel af Kulturministeriets pulje til meroptag, som konservatoriet er blevet tildelt i årene fra 1994 og frem og dels pga. sammenlægningen med CRMB pr. 1. januar 1996, som i sig selv forøgede DJM`s antal af studerende med ca. 80. I undervisningsåret 1997/98 er der indskrevet ialt 369 studerende, der fordeler sig således Figur 4.1: Fordeling på faggrupper Rytmisk musik og bevægelse 22% Blæsere og strygere 24% Rytmisk musiklærerudd. 21% Sang, klaver og consort 18% Note: Se tabel 7.1. for de detaljerede data. Orgel, teori, hørelære Almen mv. musikpædagogik 8% 7% Ovenstående fordeling på faggrupper svarer til den aktuelle opdeling i studienævnene 1 til 6 jf. figur 2.1. I tabellen nedenfor er udviklingen i antallet af indskrevne studerende siden undervisningsåret 1992/93 illustreret:

15 15 Tabel 4.1.: Fordeling på faggrupper 1992/93 97/98 Faggruppe Gennemsnit 92/93-95/ / /98 KLASSISK AFDELING Sang, klaver og consort Blæsere og strygere Orgel, teori, hørelære mv RYTMISK AFDELING AM-uddannelsen RM-uddannelsen CRMB-uddannelsen I ALT Det fremgår tydeligt, at væksten er sket på det rytmiske område, dels ved en kraftig vækst på RM-uddannelsen, som startede i 1991 og dels ved sammenlægningen med CRMB pr. 1. januar På det klassiske område har antallet af studerende stort set været stabilt. Indenfor gruppen har et ret markant fald i antallet af consortstuderende og en stigning i antallet af blæserstuderende været de mest markante udviklingstræk. Fordelt på årgange ser bestanden af indskrevne studerende således ud i 1997: Figur 4.2: Fordeling på årgange Andre Solist, 2.år Solist, 1.år 3.del 2.del, 2.år 2.del, 1.år 1.del, 2.år 1.del, 1.år Optagelse af studerende Antallet af optagelsessøgende har været stærkt stigende i de seneste år. Ved optagelsesprøverne i 1997 var tallene følgende :

16 16 Antal optagelsessøgende : 268 Antal beståede optagelsesprøver : 138 (= 52 % af de optagelsessøgende) Antal optagne studerende : 92 (= 67 % af de, der har bestået) På trods af stigningen i antallet af optagelsessøgende har karakterniveauet ligget på et konstant højt niveau: Figur 4.3: Karaktergennemsnit ved optagelsesprøverne ,5 7,3 8,8 7,2 8,3 6,6 8,1 6,8 8,5 7 Optagne Ikke-optagne Note: I beregningen er indregnet optagelsessøgende, der har deltaget i alle prøvens dele og bestået prøven i hovedfagene. For uddannelser med flere hovedfag er anvendt gennemsnittet af karaktererne i hovedfagene. Det vægtede gennemsnit over femårsperioden er 8,4 og 7,0 for optagne hhv. ikke-optagne optagelsessøgende. Det skal bemærkes, at 13-skalaen bruges ved de eksternt censurerede optagelsesprøver, men fortolkningen af karaktererne afviger fra den sædvanlige, idet karakteren udtrykker om og i givet fald på hvilket niveau en optagelsesstuderende vil kunne gennemføre en konservatorieuddannelse. Et 6-tal ved optagelsesprøven udtrykker således at censorerne vurderer, at den studerende vil kunne gennemføre uddannelsen. Det betyder igen, at et betydeligt antal studieegnede hvert år må afvises Beståede eksaminer og prøver I 1997 har følgende antal studerende bestået afsluttende eksaminer : Tabel 4.2.: Afsluttede eksaminer, Solistdebutter Instrumental diplomeksamen mv Kirkemusikalsk diplomeksamen Musiklærer, musikpæd. diplomeksamen mv Særlige pædagogiske uddannelser I alt Note: Grupperingen er foretaget med udgangspunkt i taxametersystemets 5 uddannelsesgrupper.

17 Supplerende oplysninger vedr. de studerende Figur 4.4.: Kønsfordeling blandt samtlige studerende 1997 K 45% M 55% Som det fremgår er der tale om en ganske jævn fordeling, når der ses på samtlige studerende. En nærmere analyse viser dog nogle markante forskelle: Figur 4.5.: Kønsfordeling, udvalgte fag 100% 75% 50% 25% K M 0% Consort Sang Teori AM RM CRMB Teori er det store mandefag, men det skal dog med, at der kun er 5 studerende! Et mere vægtigt bidrag til skævdelingen giver RM-uddannelsen (Rytmisk Musiklærer) hvor der er 77 studerende Lærerpersonalet: Antal og fordeling Som følge af det forøgede antal studerende og den forøgelse af ressourcerne, som har været en konsekvens af dette har der været basis for oprettelse af et betydeligt antal faste lærerstillinger. Antallet af fastansatte (professorer, docenter og kvotadocenter) er således næsten fordoblet siden Pr. 31. december 1997 var der ansat : Tabel 4.3.: Fastansatte 1997 KLASSISK AFD. RYTMISK AFD. I ALT PROFESSORER 5-5 DOCENTER KVOTADOCENTER I ALT Hertil kommer at yderligere 4-5 faste stillinger forventes besat i løbet af 1998.

18 18 Professorater: DJM har på finansloven normeret 7 professorater. I øjeblikket er der ansat professorer i fagene sang, klaver, violin, cello og komposition (alle klassiske). De sidste to professorater er hhv. under opslag (violin) og besat som gæsteprofessorat i rytmisk klaver for undervisningsåret 1998/99. Sidstnævnte markerer samtidig ansættelsen af den første professor på det rytmiske område i Danmark Omfanget af fastlærerdækning Trods den store vækst i antallet af faste stillinger er der stadig et betydeligt antal timelærere ansat ved konservatoriet. Når antallet defineres som det antal lærere, der varetager skemalagt undervisning, var der pr. 31. december 1997 ansat 136 timelærere ved konservatoriet. Figur 4.6: Fastlærerdækning i de to afdelinger Læste timer Timelærere Faste 0 Klassisk Rytmisk Note: Tallene her omfatter som udgangspunkt al skemalagt undervisning, mens akkompagnements- og repetitionstimer samt diverse puljetimer er ikke indregnet. Antallet af lærere, der fortrinsvis underviser på klassisk afdeling, er 42, mens det tilsvarende tal for den rytmiske afdeling er Supplerende oplysninger vedr. lærerpersonalet I modsætning til blandt de studerende er der her tale om en meget skæv kønsfordeling som det fremgår af søjlen længst til højre: 71% er mænd, 29% kvinder. Opdelt på afdeling og ansættelsesform fremgår det, at skævheden er mest markant blandt de fastansatte, og især i klassisk afdeling.

19 19 Figur 4.7.: Kønsfordelingen blandt lærerne, % 75% 50% 25% K M 0% Professorer Kl. faste Kl. timel. Ry. Faste Ry. Timel. I ALT Aldersfordelingen blandt de fastansatte lærere ser således ud: Tabel 4.4.: Aldersfordeling, fastansatte lærere år år år år år Ialt Gns. alder KLASSISK AFDELING Professorer Docenter RYTMISK AFDELING Docenter I ALT % af lærerne er i aldersgruppen år. Ligeledes fremgår det at gennemsnitsalderen for rytmiske lærere er noget lavere end for klassiske. Tallene viser også, at der kan forudses et ret stort rekrutteringsbehov på det klassiske område indenfor nogle år Efteruddannelse Center for Rytmisk Musik og Bevægelse har siden dets oprettelse udbudt efteruddannelseskurser i en række fag indenfor området musik og bevægelse. Kurserne finansieres dels af Statens Musikråd (ca. 2/3) og dels af deltagerbetaling (ca. 1/3). Undervisningen foregår i centrets lokaler i Silkeborg og varetages i ret vid udstrækning af de samme lærere som underviser ved den ordinære undervisning. Udgiftsniveauet har i 1997 ligget på godt kr. Deltagerne er primært musikskolelærere og andre med pædagogisk baggrund der har behov for efteruddannelse indenfor dette område. I 1997 har der været udbudt to flerårige kurser og et étårigt kursus med ialt 58 deltagere. Hovedparten af deltagere findes dog på de kortevarende kurser, som f.ex. afholdes over 1-2

20 20 weekends. Der har i 1997 været afholdt 13 af denne type kurser med et deltagerantal på ca De mest søgte fag har været de fag, der integrerer musik- og bevægelseselementet, nemlig sang, dans og spil (SDS) samt musik og bevægelse. Her ud over afholdes også kurser af mere instrumental karakter i f.ex. rytmisk klaver. For at give et indtryk af det brede spektrum af fag kan desuden nævnes følgende kursustitler fra oversigten over udbudte fag i 1997 : Sang, krop og stemme Folkeviser i sang og dans Computer i undervisningen Lav en musical 4.3. Forskning, udviklingsarbejde og kunstneriske aktiviteter (FOKU) Betegnelsen "FOKU" dækker over de forskellige former for forsknings- og udviklingsarbejde samt kunstneriske aktiviteter, som finder sted på konservatorieområdet. I den nuværende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fra 1994 er konservatoriets formål på dette område defineret således : "Musikkonservatorierne skal --- udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder". De kunstneriske aktiviteter koncerter, CD-produktioner mv. er endvidere forudsætningen for at kunne opfylde anden del af konservatoriets formålsparagraf: at bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. FOKU-aktiviteterne lader sig ikke meningsfyldt kvantificere, men ca. 20% af de faste læreres og 30% af professorernes arbejdstid omsættes til denne type aktiviteter. Dette svarer i 1997 til ca. 8 årsværk og er dermed en væsentlig del af konservatoriets ressourceforbrug Koncertvirksomhed Konservatoriets koncertvirksomhed foreståes af såvel lærerstaben som af de studerende dels som en integreret del af undervisningen og dels som et udadrettet bidrag til fremme af musikkulturen i Danmark. I begge tilfælde optræder de medvirkende som solister, kammermusikere eller medlemmer af et rytmisk band. I Århus-afdelingerne har der i 1997 været afholdt ca. 50 koncerter med offentlig adgang mens der på Center for Rytmisk Musik og Bevægelse i samme periode har været afholdt 15 koncerter. Hertil kommer et betydeligt antal koncerter afholdt af lærere (og enkelte studerende) i faste koncertsale, i radio, på TV, på højskoler, musikskoler, i kirker og andre lignende koncertsteder. Anslået har der været langt over 100 koncerter af forskellig art indenfor disse kategorier. Et lille udsnit af konservatoriets forskellige koncertaktiviteter i 1997 er: samarbejdskoncert med Aarhus Symfoniorkester, hvor DJM`s studerende indgår i orkestret

21 21 koncerter med større besætninger af strygere og blæsere koncerter med konservatoriets ensemble for ny musik konservatoriets bigband har gennemført 2 professionelle bigband-koncerter samt en turné koncerter med konservatoriets kammerkor 4 orkesterseminarer, som alle er afsluttet med koncerter 5 studerende på solistuddannelsen afsluttede i 1997 deres uddannelse med en debutkoncert, der afholdes i både København og Århus De afsluttende eksaminer på de rytmiske uddannelser samt semesterafslutninger blev i som i de seneste år - afholdt på lokale rytmiske spillesteder Studerende ved CRMB og ved AM-uddannelsen har afholdt deres årlige turné med præsentationskoncerter på højskoler, gymnasier m.v CD-produktion Konservatoriets lærere (og studerende) udgiver selv eller medvirker på anden måde som fx musiker og/eller producer ved CD-udgivelser gennem hele året. I de fleste tilfælde foregår udgivelse og distribution i samarbejde med et professionelt forlag, men der kan også være tale om, at læreren selv forestår udgivelse og distribution, eller at konservatoriet i sjældne tilfælde står for denne virksomhed. I 1997 har konservatoriets lærere forestået/medvirket i bl.a. følgende CD-produktioner: Frans Schubert: Samlede klaversonater J.S.Bachs værker for lut i guitartranskription Ny dansk musik med LINensemble Værker af komponisten Svend Nielsen Bent Sørensen: Sinfoniettaværker Max Reger: Værker for solocello Fr. Kuhlau; Violinsonate, klaverkvartetter Kompositioner af Kåre Gade (rytmisk) Jean Francaix: Basunkoncert Stringtime ( Uffe Steen/Jens Jefsen) Duo Danica: Musik af bl.a. Telemann Kosmorama (Poul Krebs Band) Århus Sinfonietta: Ny dansk musik The Big View (Peter Vuust Quartet) Per Nørgårds guitarværker Deltagelse i ensembler, bands mv. Konservatoriets lærere er i betydeligt omfang medlemmer af faste ensmbler og bands indenfor såvel den klassiske som den rytmiske musiks område.

22 22 Eksempelvis indgår én eller flere lærere i følgende professionelle danske ensembler/bands: Århus Symfoniorkester CGD-gaf Aalborg Symfoniorkester GAIA-vokalensemble Århus Sinfonietta Klüvers Bigband Århus Barokensemble Shades of Blue Tre Musici Poul Krebs & De Små Sensationer LINensemble Kompositionsvirksomhed Lærernes virksomhed som komponister knytter sig dels til undervisningen og dels til konservatoriets udadvendte koncertvirksomhed. Således skrives typisk nye værker til solister, der debuterer fra konservatoriets solistklasse. Kompositionerne udgives ofte på eget eller et kendt dansk musikforlag og/eller indspilles på CD. Følgende ansatte har i større og betydeligt omfang komponeret i bevillingsperioden: Prof. Karl Aage Rasmussen Docent Svend Nielsen Docent Peter Vuust Docent Uffe Steen Docent Helle Hansen Docent Skipper Flytkjær Docent Lars Brinck Publikationsvirksomhed Lærernes publikationsvirksomhed findes typisk som lærebøger, andre fagbøger, afhandlinger og artikler. Som eksempler fra 1997 kan nævnes: MPU-Midtjylland rapport fra et 3-årigt musikpædagogisk udvalgsarbejde (docent Orla Vinther) Musikkonservatorierne og Musikskolerne En relationsanalyse (docent Orla Vinther/DJM) Musikken i 1700-tallet lærebog (docent Orla Vinther, forlag: Systime) Francaisen - (medforfatter docent Arne Dich) Et eksotisk instrumenti den danske musik. Optegnelser om guitarens historie i Danmark indtil (docent Erling Møldrup, forlag: Kontrapunkt) Bogen om Lanciers - (docent Claus Jørgensen, forlag:bogan) Diverse essays af prof. Karl Aage Rasmussen i dagblade, tidsskrifter, programartikler m.v Internationale relationer Konservatoriet er medlem af netværk med andre konservatorier indenfor Norden og EU og har bl.a. herigennem et samarbejde på international basis omkring koncertvirksomhed og pædagogisk/kunstnerisk udviklingsarbejde. Specielt har Center for Rytmisk Musik og Bevægelse i 1997 indledt et nærmere samarbejde med Universitetet i Matanzas, Cuba. Endelig har enkelte lærere i årets løb deltaget i musikfaglige kongresser og/eller symposier såvel nationalt som internationalt Musikfaglige og musikpolitiske tillidshverv Konservatoriet er gennem sine lærere repræsenteret i blandt andet følgende bestyrelser: Bestyrelsen for Den jyske Opera Bestyrelsen for Klüvers Big Band Bestyrelsen for Det Danske Akademi i Rom

23 23 5. Generel ledelse, administration og hjælpefunktioner Figur 5.1.: Det Jyske Musikkonservatoriums teknisk-administrative organisation Ledelse Konservatoriets ansatte ledelse består af rektor, administrationschef samt rytmisk studieleder, hvor sidstnævnte i varierende omfang også har undervisningsopgaver. Den valgte prorektor er rektors stedfortræder, men indgår ikke i ledelsesgruppen. Med reference til administrationschefen varetager den tekniske chef de daglige ledelsesopgaver i forhold til biblioteket og teknisk forvaltning Teknisk-administrativt personale Foruden ledelsen var der ved udgangen af 1997 fastansat ialt 22 teknisk-administrative medarbejdere. Hertil kommer én ansat i puljejob, studentermedhjælp i varierende omfang samt to kontorelever, der i løbet af deres toårige elevtid rokerer i administrationens afdelinger. Der er endvidere i perioder tilknyttet en civil værnepligtig. Rengøring og visse pedelopgaver på Jens Baggesensvej, samt en del af rengøringen ved CRMB varetages i privat regi. Personalesammensætningen fordeler sig således i relation til de anførte søjler i organisationsdiagrammet :

24 24 Tabel 5.1.: TAP-personalet, 1997 Funktion Fuldtids-stillinger Personer Rytmisk studieadministration samt CRMB-adm. 4,0 4 Klassisk studieadministration 2,0 2 Generel administration 5,8 6 Bibliotek 1,2 2 Teknisk forvaltning 6,9 8 I alt 19,9 22 Tredelingen af DJM`s organisation bevirker nødvendigvis en geografisk spredning i varetagelsen af de teknisk-administrative arbejdsopgaver, hvilket i en del tilfælde gør varetagelsen af opgaverne dyrere og mere besværlig. Dette gælder mest udpræget for studieadministrative opgaver, pedelfunktioner og lydtekniske opgaver, som varetages på alle 3 adresser. Sekretariatsfunktioner for ledelsen, økonomi- og personaleopgaver samt biblioteksfunktioner er alt overvejende placeret på Fuglesangs Allè. Den geografiske fordeling af TAP-medarbejdere er 14 personer på Fuglesangs Allé, 2 på Jens Baggesensvej og 6 i Silkeborg Kønsfordelingen blandt TAP-personalet er 42% mænd og 58% kvinder med en markant overvægt af kvinder på de egentlige administrative poster og tilsvarende overvægt af mænd på det tekniske område. Aldersfordelingen viser en jævn spredning indenfor intervallet år, med en gennemsnitsalder på 44 år Generelle personaleoplysninger Tabel 5.2.: Årsværk Alle personalegrupper (budg) Årsværk Studerende pr. årsværk 4,0 3,7 3,7 3,7 3,4 Der er flere forklarende faktorer bag det faldende antal studerende pr. årsværk. De to vigtigste er, at der har været en relativ vækst i de mest lærerkrævende uddannelser og der er blevet satset mere på forskning, udvikling og kunstnerisk virksomhed, hvilket også følger af det stigende antal faste lærere frem for timelærere (jf. afsnit ). Tabel 5.3.: Mer-/overarbejde Alle personalegrupper. Faste 1997-priser Mér-/overarbejde, i kr , i % af lønsum 0,2 0,7 0,5 0,5 Mængden af overarbejde er meget beskeden, og udelukkende begrænset til det tekniskadministrative personale.

25 25 Et område der både internt og eksternt påkalder sig stor opmærksomhed, er omfanget af sygefravær blandt de fastansatte medarbejdere. Der foreligger desværre ikke tal for sygefravær længere tilbage end 1995, men sygefraværsprocenterne for årene , opdelt på de to personalegrupper, kan opgøres således : Tabel 5.4.: Sygefravær blandt det fastansatte personale, Lærere 3,7 2,4 5,1 Ledelse og TAP 8,1 7,3 10,4 I alt 5,1 4,0 6,8 Fraværsprocenterne er generelt lave. Stigningen i 1997 kan forklares med én lærer- og én TAP-ansats langvarige sygeperioder. Tabel 5.5.: Personaleomsætning blandt det fastansatte personale, Tilgang, lærere Afgang, lærere Tilgang, ledelse og TAP Afgang, ledelse og TAP Nettotilgang Den markante stigning i 96 skyldes naturligvis også her sammenlægningen af CRMB og DJM. Når der bortses fra dette markante udsving er der tale om en beskeden personaleomsætning: I 1997 var afgangen således kun 8,6% af det samlede antal faste medarbejdere Lokalemæssige forhold Som nævnt ligger DJM`s aktiviteter spredt på 3 forskellige adresser : Konservatoriets hovedafdeling på Fuglesangs Allè i Århus er en statsejet bygning på ca m2 og huser de klassiske uddannelser samt AM-uddannelsen. Denne bygning gennemgik i en om- og tilbygning, hvor m2-tallet blev forøget med ca Planlægningsforudsætningerne for denne tilbygning var en studenterbestand på ca. 200 studerende, heraf højst rytmiske studerende, alle samlet på Fuglesangs Allè. Det vil sige, at forudsætningerne var forældede, allerede før tilbygningen blev taget i brug. De rytmiske uddannelser er primært hjemmehørende i lejede lokaler beliggende i Ringgadecentret i Århus ca. 1,5 km fra hovedafdelingen. Dette lejemål blev i 1997 udvidet med 275 m2, således at det fra sommeren 1997 udgjorde m2. Konservatoriets afdeling i Silkeborg - CRMB - har til huse i lejemål på ca m2. Lejemålet er indgået med Silkeborg kommune og er uopsigeligt indtil 2004.

26 26 Figur 5.2: m2 pr. studerende Fuglesangs Allé Jens Baggesensvej Silkeborg Der er som illustreret store forskelle i de lokalemæssige rammer der stilles til rådighed. Kun afdelingen i Silkeborg råder over et tilfredsstillende antal m2. Specielt lokaleforholdene for de rytmiske uddannelser i Århus er helt utilstrækkelige, og behovet for en løsning af disse problemer er særdeles presserende. På Fuglesangs Allè er der ikke yderligere udbygningsmuligheder, og det betyder at det i de kommende år vil være nødvendigt at leje yderligere lokaler til de rytmiske uddannelser Instrumentarium Igennem årene har DJM til brug for både undervisningen og de studerendes øvning opbygget en betydelig bestand af instrumenter og udstyr - de seneste år med hovedvægten lagt på rytmisk instrumentarium. Konservatoriet råder over 42 flygler, 31 klaverer, 3 cembali, 2 øveorgler, et betydeligt slagtøjsinstrumentarium, 14 lokaler med rytmisk sammenspilsudstyr samt et bredt udsnit af orkesterinstrumenter, som de studerende kan låne i studietiden. Foruden løbende nyanskaffelser indebærer en bevarelse af instrumentbestandens standard ret store løbende udgifter til stemninger af flygler og klaverer, samt større og mindre reparationer og vedligeholdelsesudgifter. Udgifterne hertil ligger i størrelsesordenen kr.årligt. I 1997 har investeringen i instrumentanskaffelser været forholdsvis beskeden. I forbindelse med det udvidede lejemål blev anskaffet rytmisk sammenspilsudstyr for ca kr. Desuden blev der investeret ca kr. i nyt lydteknisk udstyr ved den rytmiske afdeling i Århus. Årsagen til det ret lave omfang af nyanskaffelser er primært den tilbageholdenhed, som har været en konsekvens af de uafklarede fremtidige lokaleforhold.

27 27 6. Regnskab 6.1. Driftsregnskab for perioden I tabel 6.1. ses hovedtallene for konservatoriets indtægter og udgifter i årene fra og tabellen anskueliggør den kraftige vækst, der er sket. Den årlige finanslovsbevilling er fra 1994 til 1998 vokset med 95,5 %, altså næsten en fordobling. Tabel 6.1: Driftsregnskab , mill. kr., faste 1997-priser R 1994 R 1995 R 1996 B 1997 R 1997 B 1998 Bevilling 26,5 28,0 40,8 45,5 45,5 47,0 Udgifter: Løn 19,9 20,9 27,9 30,7 29,6 31,4 Øvrig drift 6,3 7,6 11,4 14,8 14,1 15,6 Udgifter i alt 26,2 28,4 39,2 45,5 43,7 47,0 Overskud 0,3-0,4 1,5 0,0 1,8 0,0 Note: R : Regnskab, B : Budget Bemærk, at DJMs udgiftsbevilling er opdelt på to underkonti: 10 (Århusafdelingerne) og 20 (CRMB) jf. også afsnit 2.2. Her og i resten af dette afsnit behandles DJMs udgifter under et mens man i afsnit 7 kan se fordelingen mellem de to underkonti. Det store spring i tallene fra 1995 til 1996 skyldes sammenlægningen med CRMB fra 1996, hvor centrets bevilling på 9,6 mill.kr. blev lagt under DJM`s paragraf på finansloven. Det skal nævnes, at budgettallene for 1997 og 1998 er de interne budgettal, hvor der er overført beløb fra lønbevillingen til bevillingen for øvrige driftsudgifter. Figur 6.1: Udgift pr. studerende '97, faste 1997-priser kr Enhedsudgiften har været nogenlunde konstant efter den relativt kraftige stigning fra 1994 til 1995.

28 Målopfyldelse I vurderingen af ovenstående regnskabstal er det en afgørende faktor i hvilket omfang institutionens målsætning er blevet opfyldt. Regnskabstallene ovenfor og aktivitetsoplysningerne i afsnit 4 giver en kvantitativ belysning af konservatoriets virksomhed, men en væsentlig forudsætning for at bedømme de kvalitative aspekter af konservatoriets virksomhed er graden af målopfyldelse. Produktiviteten er med andre ord mulig at udlede, men et andet væsentligt spørgsmål er effektiviteten Problemet ved at vurdere målopfyldelsen er, at målene ikke har været eksplicit formuleret, og i det omfang der er formuleret målsætninger, at de er vanskeligt/umuligt kvantificérbare. Kontraktstyringen vil givetvis rette noget op på dette forhold i de kommende år. I dette års virksomhedsregnskab har DJM derfor valgt udelukkende at fokusere på to målsætninger: Gennemførelsesprocenten og fordelingen af studerende på uddannelsesretning. Sidstnævnte har været og er fortsat et politisk fokusområde, førstnævnte en helt afgørende forudsætning for at vurdere kvalitet og effektivitet i konservatoriets uddannelsestilbud Gennemførelse Analysen er foretaget ved at opgøre status for samtlige optagne på DJM i årene , i alt 190 studerende. Det giver følgende resultat: Figur 6.2: Gennemførelsesprocenter Overflyttet 3% Ophørt 8% Fortsat studerende 17% Afsluttet eksamen 72% Erfaringsmæssigt vil alle under fortsat uddannelse (32 i alt) og de overflyttede færdiggøre uddannelsen, hvilket medfører en gennemførelsesprocent over 90 et absolut tilfredsstillende resultat Fordeling på uddannelsesretning Som nævnt har der været en vis opmærksomhed rettet mod fordelingen mellem konservatorieuddannede med pædagogisk hhv. udøvende retning, hvor ønsket har været, at der skulle være en overvægt af førstnævnte. Nedenfor ses fordelingen for de aktuelt indskrevne på DJM:

Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1998

Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1998 Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1998 Indhold: 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter... 3 1.2. Påtegning... 4 2. Beretning... 5 2.1. Undervisning... 5 Optagelser

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Virksomhedsregnskab 1999

Virksomhedsregnskab 1999 Virksomhedsregnskab 1999 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter I henhold til Lov nr. 289 af 27. april 1994 som ændret ved Lov nr. 142 af 17. marts 1999 (http://www.kum.dk/lovliste/)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Årsrapport for. Det Jyske Musikkonservatorium

Årsrapport for. Det Jyske Musikkonservatorium Årsrapport 2002 for Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse 1. Beretning for Det Jyske Musikkonservatorium 1.1 Mission og vision 1.2 Årets overordnede resultater 1.2.1 Finansielt resultat 1.2.2

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet.

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 221 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspørgsmål AE og AF Åbent 26. juni 2013 Dato og klokkeslæt: Den 26. juni 2013 kl. 09.00-10.00 Tak

Læs mere

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Kvalitetssikring på DJM version 2019 Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2001. for. Det Jyske Musikkonservatorium

Virksomhedsregnskab 2001. for. Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 2001 for Det Jyske Musikkonservatorium 1 Indholdfortegnelse 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter... 3 Påtegning... 4 2. Beretning for Det Jyske Musikkonservatoriums

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...

Læs mere

Efteruddannelse og Videreuddannelse

Efteruddannelse og Videreuddannelse Efteruddannelse og Videreuddannelse Hvorfor efteruddannelse Korarbejdet differentieres med korskole, børnekor, ungdomskor og voksenkor. Koncertbegrebet omfatter tillige musikgudstjenester og salmesangsaftener.

Læs mere

Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i. klassisk trompet og blæsersammenspil. Det primære arbejdssted er Odense.

Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i. klassisk trompet og blæsersammenspil. Det primære arbejdssted er Odense. Stillingsopslag Adjunkt klassisk sang Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i klassisk sang. Det primære arbejdssted er Odense. Stillingen er på deltid og er til besættelse den

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

6. Personale og organisation

6. Personale og organisation 6. Personale og organisation 6.1 Personaleforbrug Årsværk Tabel 6.1 Danmarks Statistiks personaleforbrug omregnet til årsværk er steget med 5 pct. siden 1994, men har været omtrent uændret fra 1996 til

Læs mere

Årsrapport 2003 for Nordjysk Musikkonservatorium

Årsrapport 2003 for Nordjysk Musikkonservatorium Årsrapport 2003 for Nordjysk Musikkonservatorium -2- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Beretning... 3 1.1. Mission... 3 1.2. Vision... 3 1.3. Hovedopgaver... 3 1.4. Overordnede resultater...

Læs mere

Ledere og lærere for fremtidens talenter

Ledere og lærere for fremtidens talenter Ledere og lærere for fremtidens talenter Eva Hess Thaysen Adjunkt og uddannelsesleder Oplæg til Talent.dk den 3. april 2017 1 Hvor kommer jeg fra? Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - - - - Danmarks

Læs mere

Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.

Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

DESIGNSKOLEN KOLDING

DESIGNSKOLEN KOLDING 20. 06. 2006 Vedtægter for den selvejende institution DESIGNSKOLEN KOLDING Navn og hjemsted 1 Designskolen Kolding er en selvejende institution under Kulturministriet. Institutionen har hjemsted i Kolding

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Storstrøms Kammerensemble 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Guldborgsund

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Egnsteateraftale

Egnsteateraftale UDKAST Egnsteateraftale 2015-16 Mellem Randers Kommune og Randers EgnsTeater indgås egnsteateraftale for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Aftalen er indgået i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole www.aalborgkulturskole.dk 1) Indledning 2) Ansættelsesudvalg 3) Tidsplan 4) Aalborg Kommunale Skolevæsen 5) Præsentation af Aalborg Kulturskole 6)

Læs mere

Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling

Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling NOTAT Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling Energistyrelsen har i notat dateret 15. marts 2013 og som drøftet på møde den 30. april 2013 bedt SBi om at omlægge sin praksis for

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Notat. Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne

Notat. Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne 2014/15 I Danmark findes der tre kirkemusikskoler beliggende i Roskilde (Sjælland), Vestervig og Løgumkloster. Skolerne

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Med henblik på at opfylde dette formål kan Studenterhuset drive café, læsesal, arrangere foredrag, workshops, udlåne lokaler m.v.

Med henblik på at opfylde dette formål kan Studenterhuset drive café, læsesal, arrangere foredrag, workshops, udlåne lokaler m.v. VEDTÆGTER FOR FORENINGEN AALBORG UNIVERSITETS STUDENTERHUS 1. Navn og hjemmel. Stk. 1: Foreningens navn er Aalborg Universitets Studenterhus, i daglig tale kaldet Studenterhuset. Foreningen er stiftet

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Vedtægter Sønderborghus

Vedtægter Sønderborghus Vedtægter Sønderborghus 1 Navn og hjemsted Sønderborghus er en selvejende institution. 2 Formål Sønderborghus har hjemsted i Sønderborg Kommune. Den selvejende institution har til huse i bygning ejet af

Læs mere

Vedtægt for Musikskole i Københavns Kommune

Vedtægt for Musikskole i Københavns Kommune Vedtægt for Musikskole i Københavns Kommune I henhold til lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994 om musik fastsættes følgende vedtægt for Musikskolen i Københavns Kommune: 1 Navn og status Københavns

Læs mere

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Gribskov Gymnasium Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2000. for. Det Jyske Musikkonservatorium

Virksomhedsregnskab 2000. for. Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 2000 for Det Jyske Musikkonservatorium 1 Indholdfortegnelse 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter s. 6 1.2 Mission og vision s. 6 1.3 Påtegning s. 7 2. Beretning

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Randers Kammerorkester 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Randers Kammerorkester er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Randers

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015

Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015 Uddybende materiale til DMKL s dagsorden til møde i Kulturministeriet den 12. marts 2015 1) Videregående musikuddannelser Musik- og kulturskolerne har stor interesse i videregående musikuddannelser, der

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering Det Jyske Musikkonservatorium November 2011 Rapport offentliggjort i december 2011 Side 1 af 105 Side 2 af 105 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Formål... 4 Målgruppe... 4

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Grundkursus i

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Forskningsudvalget Spørgsmål nr. 94 (UFU alm. del) Kan ministeren, i lyset af Berlingske Tidendes artikel»censorer slår alarm: Fagligheden

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM VI SØGER DIG SÅDAN SØGER DU DET KONGELIGE DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM Det er min oplevelse, at hvis man har noget nyt på hjerte, så bliver man lyttet til. CÆCILIE BALLING, VIOLINSTUDERENDE På konservatoriets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSIKSKOLEN I VALLENSBÆK KOMMUNE. Center for Børn og Kultur. September 2013 KAPITEL 1 KOMMUNALBESTYRELSEN

VEDTÆGTER FOR MUSIKSKOLEN I VALLENSBÆK KOMMUNE. Center for Børn og Kultur. September 2013 KAPITEL 1 KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTÆGTER FOR MUSIKSKOLEN I VALLENSBÆK KOMMUNE Center for Børn og Kultur September 2013 KAPITEL 1 KOMMUNALBESTYRELSEN 1. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens musikskole og fastlægger

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater

Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater 1. Aftaleparter Den selvejende institution Bornholms Teater (herefter kaldt teatret) Teaterstræde 2 3700 Rønne CVR: 28179669 og Bornholms Regionskommune (herefter

Læs mere

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 111201 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Aftagerpanel Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011

Læs mere

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium

Læs mere

Ordinære finanslovsbevillinger 759

Ordinære finanslovsbevillinger 759 Økonomiske forhold Ordinære finanslovsbevillinger 759 Samlet oversigt milliard kroner, hvoraf godt 80 % er dækket af bevillinger, mens de 20% er betinget af indtægter. Forde- Universitetet har i 1992

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Juni 2016

Vedtægter for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Juni 2016 Vedtægter for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Juni 2016 Side 1 / 6 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2. Formål

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

MASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS

MASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS MASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS opkvalificering af pædagogiske og kunstneriske kompetencer specialiserede færdigheder inden for et bredere felt af musikpædagogisk praksis uddannelse og samarbejde i praksisfællesskaber

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Resultatkontrakt 1999-2002 Indholdsfortegnelse 1. Indledni ng Side 1 2. Oplysninger om konservatoriet Side 2 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. Konservatoriets lovgrundlag

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006

Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 Indledning Denne undersøgelse er udarbejdet i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, KarriereCentret på Aalborg Universitet og

Læs mere

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Lyngby er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T REG L E R V E D R Ø R E N D E F O R S K N I N G S - B E V I L L I N G E R O G D E L E S T I L

Læs mere

LANDSDELSKONSERVATORIERNE I ESBJERG, ODENSE OG ÅLBORG

LANDSDELSKONSERVATORIERNE I ESBJERG, ODENSE OG ÅLBORG BETÆNKNING om LANDSDELSKONSERVATORIERNE I ESBJERG, ODENSE OG ÅLBORG BETÆNKNING NR. 627 KØBENHAVN 1971 ISBN 87 503 1211 1 Statens trykningskontor Un 00-578-bet. 3 Ved skrivelse af 29. oktober 1970 nedsatte

Læs mere

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle

Læs mere

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019 Fælles censorberetning 2018 for økonomi Censorformand Finn Lauritzen 1. Indledning Det landsdækkende Censorkorps for økonomi dækker økonomuddannelserne for Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere