PRESSEN. Skød BibZoom sig selv i foden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRESSEN. Skød BibZoom sig selv i foden?"

Transkript

1 Biblioteket er vigtigere end nogensinde Pjecer og pas men mindre tid til poesi DTU om forskerservice og digitalisering PRESSEN 12. august 2010 Skød BibZoom sig selv i foden?

2 L eder formanden har ordet Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet: Ekspedition mandag-fredag kl BF s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: , P: Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf: P: Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: , P: Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: , P: Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: P: Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: , P: Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: , P: Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: , P: Luhr Løvdahl, studenterobservatør Direktør: Johnny Roj-Larsen, Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, Niels Bergmann, udviklingskonsulent, Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, Sofie Plenge, udviklingskonsulent, Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, Ulla Thorborg, statsområdet, BF s telefonrådgivning: kl : Forsiden: Grafiker Pernille Mühlbach har ironiseret over musiktjenesten BibZooms start på tilværelsen. Succeshistorierne skal bruges konstruktivt Deterlykkedes bibliotekerneatblive en virkelig succeshistorie. Og det er både folke- og forskningsbiblioteksområdet, der har succes, men mest markant er udviklingen på folkebibliotekerne. Da sommerens varmeste måned begyndte, kom også de nye tal fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, og de viste en markant fremgang i antallet af besøgende på folkebibliotekerne. Derersimpelthen flere danskere end tidligere, der vælger at gå på biblioteket. Og de kommer der ikke kun for at låne materialer, men også for at bruge det som både et værested og et kulturelt mødested. Funktioner som bibliotekerne selv har arbejdet for at få mere i spil, og det er så lykkedes nu. Og det til trods for at man internt i biblioteksvæsenet har været meget selvkritiske og tvivlende over for, om man kunne nå ud over rampen. Men man må sige, at bibliotekerne er nået ud over rampen i den grad. Tallene taler deres tydelige sprog: mere end 36 millioner besøg i 2009 på folkebibliotekerne blev det til. Det betyder også, at bibliotekerne er et af de mest benyttede offentlige kulturtilbud i Danmark, kun overgået af tv og radio. Ud over de mange besøg på bibliotekerne, så er bibliotekernes nettilbud blevet populære. De elektroniske materialer bliver brugt mere end før de er vokset med over 100 procent fra 2008 til Danskerne har eksempelvis downloaded gratis musik via bibliotekernemereend 5,7 millionergange. Det er en stigning på 128 procent i forhold til Det tal er med til at indikere,at danskerne for alvor har taget biblioteket på nettet til sig.brugenafbibliotekerne er ikke kun rettet mod én slags materiale eller én type af brugere. Deteroverhele linjen, at der er flere biblioteksbrugere, og det er med til at cementere bibliotekerne som en succeshistorie. Nu kunne man så læne sig tilbage og nyde succesen. Og selvfølgelig skal vi nyde succesen, men vi skal også lære noget af den. Ingen har været ude og forklare, hvorfor bibliotekerne netop nu topper og er blevet en stor succes hos borgerne. Siden 1990 erne har man talt om, at bibliotekerne ville blive overflødige, og at alt ville kunne findes gratis og nemt på nettet. Og biblioteket som mødested var der heller ikke mange, der troedepådengang.alligevel er det lykkedes bibliotekerne at vende de dystre profetier og fremvise tal, der taler deres eget, tydelige sprog. Men hvordan har bibliotekerne formået ikke blot at holde deres position,men også udbygge den og sørge for flere kunder i butikken? Det skal vi finde ud af, og vi kannetop brugedeopløftendetal til at få igangsat evidensbaserede analyser og undersøgelser, der kan afdække, hvad det præcister, der harværet medtil at gøre bibliotekerne så populære. Internt skal vi bruge tallene til at blive skarpere på, hvad det er, vi har gjort så godt. Så vi kan lave mere af det, udvikle på de tiltag, der batter og få udarbejdet en strategi for fremtidens biblioteksvæsen, der også knytter sig til borgernes behov og deres måde at brugebibliotekets tilbudpå. På den måde kanbibliotekerneblive vedmed at være en succeshistorie, også selvom de konstantbliverdømtude af fremtidsforskere og andre meningsdannere. Pernille Drost

3 INDHOLD Biblioteket bliver et holdepunkt i et fragmenteret samfund Norsk forsker forudsiger, at bibliotekerne bliver en vigtig mødeplads i fremtiden. Ren struktur uden indhold Svensk undersøgelse om låneradfærd viser, at ændringer i åbningstider, materialeudvalg og afstanden til biblioteket kan aflæses direkte i udlånstallet. Bibliotek i borgernes tjeneste Borgerservice er rykket ind på biblioteket i 38 kommuner. Får bibliotekarisk hjerteblod som formidling og hjælp til selvhjælp lov at overleve i borgerserviceregi? Fra tvangsægteskab til fornuftsægteskab I Ry laver bibliotekarerne blandt andet pas og udleverer batterier til høreapparater. Reportage fra en dag med borgerservice på biblioteket. Den store danske digitale krig føres på biblioteket Den 1. juli åbnede BibZoom med et forjættende tilbud om digital musik og netlydbøger til alle danskere, gratis leveret gennem deres lokale bibliotek. Men en uigennemskuelig forretningsmodel, manglende aftaler med bogforlagene og et konsortium, der fik trådt adskillige i biblioteksvæsnet over tæerne, spændte ben for et udmærket produkt. Bibliotekspressen ser på, hvad der egentlig skete undervejs. Når bøgerne er væk, kan man se kunderne På DTU Bibliotek er bøgerne for længst sat i kælderen, samlingerne digitaliseret, og fokus er på kunderne både forskere og studerende. 16 I øvrigt Debat 10 Del Din Viden 25 Nye stillinger 28 Personnyt 30 Jobskifte kommuner har valgt at placere borgerservice på biblioteket, men hvad betyder det for bibliotekarerne? Læs artiklerne på side 12 og 14. Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf Internet: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Tania Kejser, Studentermedhjælp: SaraMaria Kohnagel, Del Din Viden: Tanja Blicher, Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf , fax Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad. Trykt CO 2 -neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN Danske Specialmedier Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF s medlemsafdeling. bibliotekspressen

4 Lønundersøgelse på nettet I år går Bibliotekarforbundet helt online med den årlige lønundersøgelse på både det private og det offentlige område. Som som sidste år vil medlemmerne modtage en invitation pr. i september med opfordring til at deltage i lønundersøgelsen. Jo flere vi kan kontakte pr. , og jo flere der gennemfører undersøgelsen, jo billigere bliver det, da vi derved skal kontakte færre medlemmer pr. post. Det er vigtigt, at vi har en personlig e- mail-adresse. Sidste år oplevede vi for eksempel, at flere medlemmer var registeret med samme arbejdsmail, så vi opfordrer alle vores medlemmer til at tjekke, om vi har registeret en gyldig og personlig e- mail-adresse. Bibliotekarforbundet har oprettet adressen hvor du efter log-in kommer ind på siden»mine oplysninger«, hvor du kan tjekke og eventuelt rette medlemsdata. Brugerkode til log-in er dit CPR-nummer, og du kan bestille din adgangskode på hjemmesiden, hvis du har glemt den. Har du ikke mulighed for at registrere lønoplysninger online, kan du kontakte receptionen i Bibliotekarforbundet og få tilsendt et spørgeskema. Helle Fridberg, faglig konsulent Forventning om meget små lønstigninger næste år for offentligt ansatte Lønudviklingen på det offentlige område skal være parallel med lønudviklingen på det private område og en eventuel forskel udmøntes via reguleringsordningen. Det har som oftest været de offentligt ansatte, hvis lønudvikling haltede efter de privatansattes. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 fik de offentligt ansatte et rigtig flot resultat så kom finanskrisen og lønudviklingen på det private arbejdsmarked blev langt mindre end forventet. Det indebærer, at de offentligt ansatte nu har en regning, der skal betales i form af modregning i en fremtidig lønregulering. Næste reguleringstidspunkt er 1. april 2011, hvor der på det kommunale område skal modregnes 1,23 procent, mens der på det regionale område modregnes 1,24 procent. Tidligere bud på den endelige regning har ligget på hele 1,4 procent. I praksis får det offentlige område en usædvanlig start på de kommende overenskomstforhandlinger i 2011 ved, at der forlods skyldes penge til arbejdsgiversiden. Af samme årsag skal man ikke forvente egentlige lønforbedringer i det første år i den kommende overenskomstperiode. På det statslige område forventes også en negativ udmøntning af reguleringsordningen pr. 1. april2011. Den bliver først opgjort omkring årsskiftet. I øjeblikket ligger skønnet på den forventede negative udmøntning i staten på mellem 1,1 og 2,3 procent. Helle Fridberg, faglig konsulent Strid i konsortiet bag BibZoom Fra bibliotekspressen.dk Centralbibliotekerne i Odense, Herning og Gentofte er blevet så uenige om den opgave, de har med at udvikle sitet Bib- Zoom, at Styrelsen for Bibliotek og Medier den 28. juni løste alle tre centralbiblioteker fra opgaven. Uenighederne er opstået mellem Odense og Herning på den ene side, og Gentofte på den anden. Alle tre biblioteker ønskede derfor, at Gentofte kunne få lov til at træde ud af konsortiet. Det har Styrelsen ikke villet give lov til. I notatet skriver Styrelsen blandt andet om konflikten: - Mange folkebiblioteker har været noget usikre overfor tilbuddet fra Digibib (nuværende BibZoom, red.). Det er Styrelsens opfattelse, at det kan give anledning til bekymring, hvis bibliotekerne ikke føler, at de har indflydelse på udviklingen af Digi-bib. - Styrelsen har derfor været modvillig overfor ideen om at lade Gentofte Centralbibliotek udtræde af konsortiet; Gentofte Centralbibliotek repræsenterer en række andre bibliotekers synspunkter, og en udtræden vil dermed ikke bidrage til at skabe det fornødne ejerskab blandt bibliotekerne i forhold til udviklingen af Digi-bib. Styrelsen stiller desuden spørgsmålstegn ved, om BibZoom har udviklet sig til at blive et kommercielt produkt, som bibliotekerne ikke har den store indflydelse på. Her konkluderer Styrelsen i notatet: - Styrelsen opfatter i højere grad Digibib som leverandør til bibliotekerne end som indkøber. Det indebærer efter Styrelsens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltager i den nuværende konstruktion, i kraft af deres funktion som centralbiblioteker. - Styrelsen vil derfor fjerne denne forpligtelse fra alle de tre bibliotekers centralbiblioteks-kontrakter og stille dem frit med hensyn til deltagelse i organiseringen omkring Digi-bib. Morten Fogh, der er bibliotekschef i Herning, har ikke lyst til at kommentere på notatet. - Vi har ingen drøftelser haft om at ændre vores måde at gøre tingene på. Desuden har jeg absolut ingen kommentarer til, hvad der står i et notat, som jeg betragtede som forbeholdt Styrelsen og konsortiet, siger Morten Fogh. Det har på grund af ferien desværre ikke været muligt at få fat på en medarbejder i Styrelsen for Bibliotek og Medier, der kunne uddybe baggrunden for notatet. kejser Se artikel om BibZoom side 16 4 bibliotekspressen

5 Folk over 60 år foretrækker kerneydelserne I Brønderslev er det slut med møder, hvor bibliotekarerne gør sig forestillinger om, hvad brugerne vil have. Nu praktiserer bibliotekarerne brugerdreven innovation. Blandt andet har man gennemført en markedsanalyse i den gruppe, man kalder PULS 60, altså brugergruppen over 60 år. I Brønderslev er hver fjerde borger over 60 år, og segmentet har biblioteket som sådan ganske godt fat i. Men får gruppen det, den gerne vil have af biblioteket? Som udgangspunkt var bibliotekets tanke, at gruppen af borgere over 60 år ville foretrække, at biblioteket tilbød dem masser af kurser. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. - Nu er de direktører i eget liv og de vil have friheden til selv at vælge her og nu. De vil ikke binde sig til et kursus hver onsdag formiddag men det kan sagtens være, at de en bestemt onsdag får lyst til at deltage i et arrangement, forklarer biblioteksleder Bente Kristoffersen og tilføjer, at det dog er vigtigt, at arrangementet ikke er markedsført som et arrangement specifikt til segmentet over 60 år, for så kommer de ikke. I stedet viste det sig, at gruppen over Udskiftninger på vej i hovedbestyrelsen Biblioteksbrugerne over 60 år vil nødigt binde sig til en kursusrække på biblioteket. De vil have god tid til eksempelvis oplevelser med børnebørnene. Foto: Kåre Viemose/Scanpix Tre medlemmer af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse meddelte på mødet i juni, at de ikke agter at genopstille til næste periode på generalforsamlingen, der holdes i Nyborg første weekend i oktober. Næstformand Matthias Engberg Eiriksson, der arbejder på Det Informationsvidenskabelige Akademi, begrunder sin udtrædelse således over for bibliotekspressen.dk: - Jeg er nødt til at prioritere nogle andre ting nu, men det kan godt være, at jeg senere stiller op igen. Mette Kjeldsen Sloth er med mange personlige stemmer og mange år i forbundets hovedbestyrelse en af de meget markante politikere, som vælger at træde ud efter denne periode. Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek, har også meddelt, at han ikke genopstiller, da han nu er konstitueret som sektionsleder på universitetsbiblioteket, hvilket i hovedbestyrelsen har affødt den ofte hørte kommentar, at den sikre vej til et lederjob i biblioteksvæsenet går via en plads i hovedbestyrelsen. Blandt de erfarne, der genopstiller, er foruden Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost også Søren Kløjgaard, der er med i forretningsudvalget og ansat på Hasle Bibliotek. Desuden ligger det på nuværende tidspunkt fast, at de øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer agter at genopstille nemlig: Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne, Line Frølich, Biblioteket Sønderborg, Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne, Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole, Nina Thorsted Petersen og Camilla Sejerøe, begge Odense Centralbibliotek. hermann 60 år lægger stor vægt på bibliotekets kerneydelser. - Vi har opdaget, at når vi har lagt et nyt materiale ind i systemet, så kan der være 50 reserveringer på det allerede dagen efter. Så de holder øje, ser tv, læser aviser og tjekker på nettet eller sender mails, så de kan reservere materialerne, så snart vi har dem, fortæller Bente Kristoffersen. I Brønderslev vil brugerne gerne kende deres bibliotekarers kompetencer og interesser. - Jeg ved for eksempel meget om haver, og det kan jeg jo lige så godt bruge, konstaterer Bente Kristoffersen. Netop haver og udeliv er noget af det, der optager brugerne over 60 år meget. De er aktive og spiller eksempelvis golf, men modsat bibliotekets formodning, så går gruppen over 60 år ikke bare ud og køber en bog, når de har brug for den. - Nej, for de er måske flyttet i noget mindre, har delt ud af deres ejendele, og nu vil de hellere låne end at købe. De kan godt lide bibliotekstanken, siger Bente Kristoffersen. Men skønt brugerne er glade for deres bibliotek, så går de ikke meget på opdagelse i det fysiske rum. Snakken med brugerne har vist, at det er spild af kræfter at lave spændende udstillinger i alle bibliotekets kroge. Mange brugere bemærker ikke udstillingerne, og de kommer heller ikke så meget rundt på biblioteket, som bibliotekarerne tror. - De når aldrig ned til å. Vores brugere forklarede, at langt de fleste ikke kom længere end til vores torv. Vi har nu undersøgt det ved selv at observere deres adfærd, og det passer, så vi bruger kun kræfterne der, hvor vi ved, at de kommer, siger Bente Kristoffersen. Samtidig med at biblioteket nu vægter kerneydelserne meget højt og sikrer sig at købe meget af det populære, så skal arrangements og kulturdelen også være på plads. For nyligt trak et arrangement om hjemmesiden Laurits.com mange til. Brønderslev Bibliotek fortsætter arbejdet med brugerdreven innovation. Næste skridt bliver en undersøgelse af, hvad en fjerdeklasses elev vil med biblioteket. lerche bibliotekspressen

6 På biblioteket er vi alle lige. Du ved ikke, om låneren ved din side er elitestuderende eller arbejdsløs. Det er en styrke, vurderer norsk forsker. Arkivfoto: Jakob Boserup Biblioteket bliver et holdepunkt i et fragmenteret samfund Nye undersøgelser fra Norge peger på, at vi aldrig har haft mere brug for de offentlige biblioteker, end vi har i dag. Bibliotekerne udfylder en vigtig samfundsøkonomisk rolle og afbøder problemer, der er udbredte i det moderne, urbane samfund. af SANNE ARVIN En gang om året mødes forskere og økonomer fra hele verden for at diskutere kulturøkonomi på højt plan. I år havde den 16. konference fundet vej til Copenhagen Business School. Bibliotekspressen var med og mødte dr.polit. Svanhild Aabø til en snak om hendes seneste forskning om bibliotekers rolle i en urban kontekst. Platform for forståelse Centralt for Svanhild Aabøs lange forskningskarriere er anvendelsen af økonomiske modeller som et værktøj til at placere de offentlige biblioteker i en samfundsøkonomisk kontekst. Hun mener, at argumenterne for bibliotekernes sociale og økonomiske berettigelse er mere aktuelle end nogensinde: - Bibliotekerne er jo blandt andet med til at forbedre arbejdsstyrken i samfundet og særligt de grupper, der ikke har så mange penge. Bibliotekerne har blandt andet stor betydning for læsefærdigheder, tekniske færdigheder inden for it og for den generelle samfundsforståelse. Der er mange aspekter, der indirekte betyder, at biblioteker kan betale sig samfundsøkonomisk. En af de vigtigste funktioner, som Svanhild Aabø peger på, er dog ikke de konkrete tilbud, som bibliotekerne danner rammer om som udlån af bøger og pc ere. Analyser af biblioteker i tre forskellige områder af Oslo viser, at biblioteker bliver brugt ens i områderne uafhængigt af socioøkonomiske forskelle såsom indkomst, alder og etnicitet. I undersøgelsen fremhæves den helt unikke funktion, biblioteker har som et mødested på tværs af baggrund og status. - Det er vigtigt at have sådanne samlingssteder, fordi samfundet og særligt de store byer er meget mere fragmenterede og ulige i forhold til tidligere, forklarer Svanhild Aabø. - Der er større klasseforskelle, end der var tidligere, og der er meget stor forskel på etnicitet. Der er stort set ikke andre steder, hvor du træffer nogen, som du ikke synger i kor med eller har andre fælles interesser med. Hvis der ikke er et minimum af platforme, hvor forskellige grupper i samfundet mødes, så har man ikke velfungerende samfund. På denne måde forklarer hun, hvordan bibliotekerne danner rammer for, at forskellige grupper i samfundet stadig har en minimumsforståelse for hinanden. - Findes den ikke, vil det skabe store problemer, fastslår hun. Et skridt fra marginalisering Ifølge undersøgelsen er det ikke kun som mødested mellem grupper, at biblioteket har en afgørende funktion. Det fælles 6 bibliotekspressen

7 tilbud har også en mere psykologisk betydning, da man ikke defineres af ens livssituation i øvrigt. - Der er et eksempel, hvor to sidder på et bibliotek, fortæller Svanhild. - Den ene er forfatter, og hun har lige udgivet en novellesamling på et stort forlag. Den anden er langtidsledig og bruger biblioteket til at strukturere sin hverdag. Ingen kan se, at han er mindre vellykket end hende. Det er vigtigt at kunne være et sted, hvor du ikke skiller dig ud på grund af status, og det er med til at gøre, at der er et skridt længere til at blive marginaliseret, hvilket er meget vigtigt både for den enkelte og for samfundet, understreger hun. Svanhild Aabø kigger på uret. Der er ikke længe til, at hun skal mødes med kollegaer fra hele verden for at diskutere økonomiske modeller og metoder. Vi når dog lige at få hendes bud på bibliotekernes fremtid: - Der har jo været meget diskussion af bibliotekernes fremtid i lyset af den stigende digitalisering. Dog viser undersøgelser fra både Danmark og Norge jo allerede, at over 50 procent af dem, der bruger de offentlige biblioteker, ikke er der for at låne bøger, musik og så videre. De bruger blandt andet biblioteket som et socialt og kulturelt samlingssted. Hvis bibliotekerne og biblioteksuddannelsen formår at udvikle sig og følge med tiden, mener Svanhild Aabø, at denne tendens vil fortsætte: - Jeg tror, at bibliotekerne i fremtiden fortsat vil være en meget vigtig mødeplads i samfundet. n Sanne Arvin er freelancejournalist. Svanhild Aabø er dr.polit., forsker og underviser på Biblioteks- og informationsuddannelsen ved Højskolen i Oslo. Hendes speciale er værdiansættelse af biblioteker med brug af økonomiske modeller. Ren struktur uden indhold? For nyligt blev en omfattende undersøgelse af låneradfærd på de svenske biblioteker fremlagt på en stor konference om kulturøkonomi på Copenhagen Business School. En af forskerne bag mener, at biblioteker og politikere skal begynde at tage sådanne forskningsresultater mere alvorligt, hvis ikke sagen om bibliotekernes af SANNE ARVIN fremtid skal tabes. Bibliotekspressenmøder Knut Løyland på en cafe lige uden for Copenhagen Business School, hvor han tidligere på dagen har fremlagt de tendenser, der kendetegner svenskernes låneradfærd i årene fra 1995 til Undersøgelsen er en af de mest omfattende af sin slags og præsenterer detaljerede data om svenskernes låneradfærd blandt andet i forhold til alder, køn og tilknytning til arbejdsmarkedet. TendenseniSverige er generelt den samme som i Danmark: Der lånes færre og færre bøger på de offentlige biblioteker. De logiske sammenhænge Konkreteresultaterfra undersøgelsen viser, at det gennemsnitlige udlån i 1995 var på 8 bøger pr. indbygger, mens det i Det værst tænkelige er, at man har en biblioteksstruktur, men ikke noget indhold var faldet til et sted mellem 6,5 og 7 bøgerpr. indbygger. Detersærligt inden forvoksenlitteratur, at udlåneterfaldet markant. Mange af resultaterne fra undersøgelsen er ikke overraskende. Eksempelvis peger de på en sammenhæng mellem antallet af udlånte bøger og rejsetid til biblioteket, bibliotekets litteraturbeholdning og de pågældende åbningstider.men selvom mange af resultaterne ikke er forbavsende, fremhæver Knut Løyland, at undersøgelsen kan bidrage med vigtig viden. - Jeg synes, man kan bruge den til rigtig meget. Særligt hvis man skal lave en strukturændring eller tænke fremad og bygge noget nyt. Vi analyserer jo eksempelvis ogsåfordeleneved at byggestørre biblioteker, selvom det kan betyde længere rejsetid for den enkelte. Det er dog ikke kun til fremtidens biblioteker, at undersøgelserne kan bruges. Resultaterne visernemlig heltkonkrete sammenhænge også mellem mindre tiltag og effekten af disse. -Hvisdueksempelvis harmangenye bøger, så ved du også, der er mange, der vil låne dem. Så analyserne viser, at hvis du justerer på den ene faktor, så kender du ogsåeffektenafden, forklarerknut Løyland. Struktur uden indhold? Netop indkøb af det nyeste litteratur bibliotekspressen

8 I de her krisetider har lokalpolitikerne en tendens til at skære ned på de kulturelle budgetter, og dette kan resultere i, at der eksempelvis ikke bliver købt nyt materiale til bibliotekerne. samt kvaliteten af bibliotekerne er tydelige faktorer, der kan påvirke udlån af bøger. Derfor er det helt centralt, at bibliotekerne har ressourcer til fornyelse og udvikling, så de matcher tiden og behovet i befolkningen. I denne sammenhæng mener Knut Løyland blandt andet, at der kan være nogle problemer med forvaltningen af området: - I Danmark og Norge er der eksempelvis en lovom, at allekommunerskal have et bibliotek, menloven siger ikke noget om, hvad der skal være af materiale, fremhæver han. - I de her krisetider har lokalpolitikerneentendenstil at skærened på de kulturelle budgetter, og dette kan resultere i, at der eksempelvisikkebliverkøbt nytmateriale til bibliotekerne, menatde beholder det gamle. Detværst tænkelige er,atman harenbiblioteksstruktur,men ikke noget indhold. Denne fare, mener Knut Løyland, er relevant i både Sverige, Norge og Danmark, da forvaltningen af velfærdsstaten ligger i kommunerne. Selvom undersøgelsen drejer sig om låneradfærd, fremhæver Knut Løyland vigtigheden af bibliotekernes bredere funktion: - Det er vigtigt, at bibliotekerne i fremtiden også profileres og bliver brugt som sociale mødesteder, ellers kan det blive en tabt sag for bibliotekerne. Særligt nu hvor foreksempele-bøger vinder mere og mere indpas. Denne anbefaling passer godt med de tiltag, der nyligt er søsat i Danmark på baggrund af rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet. Han understreger vigtigheden af, at forskere og praktikerearbejder sammen ikampen om bibliotekernes fremtid: - For at profilere sig mere som bibliotek, bliver man simpelthen nødt til at begynde at bruge den her type analyser, de bliver nemlig alt for sjældent brugt i dag, fastslår Knut Løyland afslutningsvis. Sanne Arvin er freelancejournalist. Knut Løyland er cand.polit. i socialøkonomi og er ansat som forsker ved Telemarksforsking i Norge. I et tidligere forskningsprojekt har han blandt andet analyseret låneradfærd hos biblioteksbrugere i Norge. Fakta fra undersøgelsen Ud fra økonomiske modeller har forskerne med undersøgelsen peget på helt konkrete sammenhænge mellem forskellige aspekter af bibliotekernes service og antallet af udlånte bøger. Litteraturbeholdning En 10 procent stigning i bibliotekets litteraturbeholdning fører til en stigning af udlån til voksne på 2 procent og en stigning af udlån til børn på 4,4 procent. Rejsetid til biblioteket En forøgelse af rejsetiden til biblioteket på cirka. 10 procent betyder et fald i udlån på cirka 1 procent. For børne- og ungdomslitteratur er dette tal lidt lavere. Åbningstid En 10 procent stigning i åbningstiden om ugen (eksempelvis fra 40 til 44 timer), betyder en stigning af udlånte bøger på cirka 2,6 procent. Ny litteratur En 10 procent stigning af nyt litteratur resulterer i et øget udlån på 1,5-2 procent Læs hele rapporten på: publikationer 8 bibliotekspressen

9 ÉT KLIK TIL MERE END 500 BIBLIOTEKSPRODUKTER NYHED SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK SUND SOUND APS VED KLÆDEBO HØRSHOLM TELEFON

10 D ebat Fra bibliotekspressen.dk Kommentarer til nyheden»digibib.dk har endnu ikke alle aftaler på plads«lagt på hjemmesiden 23. juni Kære Flemming Munch, Du siger i interviewet at der skulle være skabt usikkerhed om jeres produkt fra Gentofte og Århus, hvilket skulle have resulteret i at en del biblioteker ikke har meldt sig til lydbogsdelen. Jeg kan sige at vi i Albertslund ikke har været i kontakt med nogen i de to biblioteker eller for den sags skyld andre biblioteker da vi besluttede at takke nej til lydbogdelen. At vi siger nej skyldes udelukkende den totale amatørisme der præger hele digi-bib konceptet. At vi siger ja til musikdelen skyldes kun at vi er tvungettil det og at det er et godt produkt med streaming. Du henviser til at jeres kontraktforhandlinger og prissætning er inspireret af det private erhvervsliv,i kunne med fordel også have ladet jer inspire af det private erhvervsliv i lanceringen af produktet. Ville det private erhvervsliv skifte brand (netmusik.dk) ud med et nyt brand efter i flere år at have brugt tid og ressourcer på at brande det? Vi har klistret vores cd er til med reklamer for netmusik,lavet reklame for det i diverse foldere osv., promoveret netmusik kraftigt på vores musik Twitter. Alt sammen spildt arbejde nu.ville det private erhvervsliv vælge en url som ligger så tæt op af et næsten konkurrende brand? Ville det private erhvervsliv sætte en bindestreg i en url? Ville det private erhvervsliv køre markedsføringen af inden produktet er klart? I dagene efter lancering for to uger siden nåede I jo bredt ud med produktet tillykke med det. Brugerne som så klikkede ind nåede frem til en hvid side hvor der i venstre hjørne stod digibib.dk åbner den 1. juli ingen forklaring af produktet, ingen mulighed for at skrive sig på en mailingliste eller sms service så man bliver mindet om det når produktet er oppe, ingen som helst interaktion med de fremtidige kunder. Lige præcist her ville inspiration fra erhvervslivet have været en god ide.i forhold til selve konceptet bag digi-bib burde I tænke over at I ikke er en privatvirksomhed men en del af et samarbejdende offentligt biblioteksvæsen. Vi siger også nej til de dele vi ikke er tvunget til, da arkitekturen bag digi-bib er lukket og i direkte modstrid med eksempelvis de tanker der er bag TING og Danskernes digitale bibliotek. Derfor kan vi ikke støtte produkter som modarbejder de øvrige digitale strategier vi har. Du truer med at kontakte vores lokale politikere så vi skal stå til regnskab overfor dem når vi ikke har valgt jeres produkt. Du er mere end velkommen til at kontakte politikerne i Albertslund, jeg forklare dem gerne hvorfor jeg synes det er et dårligt produkt I har lavet og hvorfor borgerne i Albertslund på sigt vil få meget mere for deres penge i digitale løsninger baseret på åbne standarder. Søren Mørk, Udviklingschef, Albertslund Bibliotek, 23. juni I Referencen årg. 40, nr. 2 (udkommer juli 2010) er der en artikel om digi-bib.dk, som bl.a. kommer ind på digi-bib.dk's prismodel, forretningsmodel, og relation til det samlede (ideelt set samarbejdende) biblioteksvæsen. Interesserede kan læse en pdf.-version af artiklen via dette link: moodle/mod/forum/discuss.php?d=690 Skulle linket volde problemer, eller er der kommentarer / supplerende info, som ønskes afleveret direkte, så kan det ske via Kalle Nielsen, 23. juni Jeg er målløs af harme. Ét er netmusikkens alméne jammerlighed, hvor musikbibliotekarisk fagkompetence er sat ud af spil til fordel for en dårlig udgave af TDC Play og den, som Søren Mørk bemærker, gennemførte amatørisme i hele processen og informationen omkring Digi.. undskyld, Bibzoom.dk. Oven i hatten kan jeg nu læse disse skråsikre, lalleglade og himmelråbende arrogante udtalelser fra Flemming Munch. Det er ikke just noget der bidrager til at øge entusiasmen for at formidle produktet til vore lånere, og derudover hæfter jeg mig blandt meget andet ved disse tåbeligheder: Navnet Bibzoom: Mage til uopfindsomt navn til en biblioteksportal skal man lede længe efter. Man zoomer da ikke indpånoget. Og harman slet ikke lært noget af børnebibliotekerne? Her kan man godt lancere et site uden at der indgår'bib' i navnet, for takket være gode samarbejdspartnere når budskabet alligevel ud over rampen, frem for at køre sit eget ræs. Og apropos eget ræs: Netlydsbogsdelen Jeg anser det for en skandale at SB lancerer sin egen netlydsbogsdel, i stedet for for at integrere den netlydbog.dk der allerede eksisterer og som mange biblioteker abonnerer på. Man har endda den udsøgte frækhed at kalde produktet det samme, sådan bare lige for at gøre forvirringen total. Og det er skidt thi folkebibliotekernes generelle formidlingsproblem bl.a. bunder i, at vi sidder hver for sig og opfinder den dybe tallerken igen og igen. Sjovt nok tror jeg Flemming Munch skyder sig selv og hele projektet i foden. For hvem lyster nu SBs netlydbogsprodukt med udtalelser som disse her foroven? Thomas Tiedje, 25. juni Der er ikke noget på nettet Temadag om skriftlige opgaver og AT igymnasiet Fredag den 1. oktober 2010 kl Sted: Middelfart Bibliotek Pris: 920 kr. Kursusudbyder: GL-E og Biblioteksforeningen for de Almene Gymnasier (B.A.G.) Tilmelding: på senest fredag den 3. september 2010 Kursusnr: Se program på - GL-E's kurser Biblioteksforeningen for de Almene Gymnasier, B.A.G., inviterer alle interesserede undervisere og bibliotekarer til temadag om de skriftlige opgaver og AT-eksamen. B.A.G. vil med denne temadag give et øjebliksbillede af den aktuelle situation på dagens gymnasier og forsøge at give et bud på, hvad der skal ske i fremtiden. 10 bibliotekspressen

11 Paradise tree - Magis GRØNNE RABATTER! Vi giver rabat på alle produkter fra Magis resten af året. Se tilbuddene i netbutikken! Bestil direkte på eller tel Vi giver dig råd! Biblioteksvarehuset Lammhults Biblioteksdesign A/S Dalbækvej 1 DK-6670 Holsted Tel PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP

12 80 procent af bibliotekarerne i Skanderborg Kommune siger, at borgerserviceopgaverne tager tid fra biblioteksarbejdet, ifølge en evaluering, Kommunen har foretaget. Bibliotek i borgernes tjeneste Godt 40 kommuners biblioteker agerer opgaveløsere på borgerserviceområdet. Dermed sætter bibliotekerne sig selv i spil som en samarbejdspartner, der bliver regnet med i kommunalt regi. Men får bibliotekarisk hjerteblod som formidling og hjælp til selvhjælp lov at overleve i borgerserviceregi? Bibliotekarforbundets formand tvivler, mens Bibliotekschefforeningen er positiv. af TANIA KEJSER I Skanderborg er borgerne glade for at gå på biblioteket og få overstået deres mellemværender med kommunen. 97 procent er således tilfredse med den borgerservice, de har modtaget fra bibliotekarerne på deres lokale bibliotek. På rådhusets centrale borgerservice, er medarbejderne også glade. De har fået mere luft til deres arbejde, efter bibliotekerne har overtaget en række opgaver. Bibliotekarerne er endda så gode til at løse opgaverne, at bare fem procent af de borgere, der henvender sig her, bliver sendt videre til den centrale borgerservice. Alt det kan man læse i en evaluering af borgerservicen i Skanderborg, som har eksisteret i samarbejde med biblioteket siden januar Det eneste sted i rapporten, hvor man sporer en form for utilfredshed er på biblioteket. Tiden går fra biblioteksopgaver Ifølge evalueringen melder halvdelen af de adspurgte medarbejdere tilbage, at den fysiske indretning ikke understøtter arbejdsopgaverne. 38 procent svarer,»hverken/eller«og»i mindre grad«til spørgsmålet om, om de føler sig rustet til at varetage opgaverne. 80 procent siger, at borgerserviceopgaverne har medført et øget arbejdspres, og 80 procent siger ja til, at opgaverne tager tid fra andre opgaver på biblioteket. Jørgen Bartholdy er leder af Skanderborg Biblioteker. Han ser ikke så sort på evalueringen, der også har positive toner. - Da vi indførte borgerservice, blev tillidsrepræsentanterne og jeg i fællesskab enige om at give et løntillæg til personalet. Det blev indført i stedet for at ansætte mere personale. Evalueringen viser, at der er stor tilfredshed med tillægget som jo netop bliver givet på grund af de ekstra opgaver, som medarbejderne påtager sig, siger Jørgen Bartholdy. Han mærker, at biblioteket er blevet mere synligt i kommunen, efter borgerserviceopgaven er kommet til. - Det understreger bibliotekets vigtighed over for kommunen og politikerne. 12 bibliotekspressen

13 Vi skal med ind i maskinrummet og finde ud af, hvor i processen, bibliotekarerne har deres berettigelse. Hvis ikke vi havde haft borgerservice, havde vi måske ikke skullet bruge så meget personale på biblioteket. Rationaliseringer på blandt andet udlån gør, at der er en del opgaver, der er faldet væk. Der går borgerservice ind og skaber nye opgaver, siger Jørgen Bartholdy. En del af biblioteksloven Bibliotekerne i godt 38 kommuner landet over har i større eller mindre grad noget med borgerservice at gøre. Cirka halvdelen af kommunerne overlader en del af borgerserviceopgaverne til bibliotekarerne. I den anden halvdel er personalet fra borgerservice rykket ind på biblioteket, og arbejdsopgaverne holdes adskilt. Det er kun i Skanderborg, man har evalueret på, hvordan det går. Derfor er der ingen, der ved så meget om, hvordan borgerserviceløsningerne på bibliotekerne fungerer på landsplan. I Danmarks Biblioteksforening er man udpræget begejstret for ideen om, at bibliotekerne rundt omkring i stigende grad overtager borgerserviceopgaver. I en rapport fra februar i år slår foreningen sammen med Bibliotekschefforeningen til lyd for, at borgerservice er en oplagt opgave. - Vi har en fælles interesse i at lære brugerne, hvordan de digitale løsninger fungerer. Bibliotekarerne skal ikke sidde og udfylde blanketter for folk men lære dem, hvordan de selv skal gøre det næste gang. Det er en stor samfundsmæssig opgave, som bibliotekerne kommer til at tage del i og bibliotekarerne kommer til at tænke i nye målgrupper og nye måder at udføre deres job på, siger Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen. Bibliotekarer i borgerservicens maskinrum Når borgerserviceopgaverne lægges ud på bibliotekerne, kan det være en meget fin metode til at stoppe spareivrige politikeres blik i at lande netop her. For borgerservice er en opgave, kommunerne skal løse, og bibliotekerne kan være med til at gøre sig selv uundværlige ved at løfte opgaven. Men det skal ikke ske for enhver pris, mener Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet. - Jeg møder mange bibliotekarer, der ikke synes, at det er deres faglighed, der bliver efterspurgt i borgerserviceopgaverne. Mange kommuner tænker ikke over, hvordan bibliotekarerne kan være med til at løfte opgaven til en endnu bedre service, og det er ærgerligt, siger Pernille Drost. I årene omkring kommunalreformen var Bibliotekarforbundet en af de ivrige fortalere for, at bibliotekerne skulle byde ind på kommunale opgaver. Fra at være en ensom satellit i det kommunale landskab, skulle biblioteket blive en solid medspiller i løsningen af de udfordringer, kommunerne står over for. Den strategi har i høj grad båret frugt. - Men nu er det på tide, at vi igen tænker os om. Bibliotekerne og bibliotekarerne skal have indflydelse på de opgaver, de tager ind. Vi skal med ind i maskinrummet og finde ud af, hvor i processen, bibliotekarerne har deres berettigelse. Ellers er risikoen for, at en relativt stor gruppe højtuddannede, varetager opgaver, som HK-erne jo faktisk er de bedste til at lave, siger Pernille Drost. Som et forsøg på at få kommunerne til i højere grad at tage stilling til, hvordan borgerservicen udvikles i en konstruktiv retning, udsendte Bibliotekarforbundet sammen med Kommunernes Landsforening og HK før sommerferien en strategiguide, Borgerservice 2015, der skal få kommunerne til at tænke kreativt på borgerserviceområdet. n Pas, blanketter og faglighed Giver bibliotekarerne køb på fagligheden ved at lave borgerserviceopgaver? af HENRIETTE ANKERSTJERNE HERMANN Annette Lindgaard, chef for bibliotekerne i Esbjerg - Borgerservice er rykket helt ind på biblioteket her i Esbjerg Kommune, og det er til borgerens fordel, at bibliotekerne har overtaget opgaver fra borgerservice. Man kan diskutere, om det er godt for bibliotekernes faglighed. Min holdning er, at vi som altid benytter os af vores faglige kunnen som bibliotekarer, også selvom vi også skal håndtere opgaver fra borgerservice, blandt andet når vi vejleder og søger viden for borgerne. Til gengæld synes jeg ikke, at det som sådan er en bibliotekars opgave at lave pas og udstede kørekort. Det gør vi i bogbussen og i de mindre lokalbiblioteker, og det har resulteret i flere besøgende på bibliotekerne, og det er jo positivt. Tine Bakman, bibliotekar på Sønderborg Bibliotek - Vi har et godt samarbejde med borgerservice, hvor vi her på biblioteket mest udfylder forskellige blanketter.skattepapirer,pas og kørekort skal stadig laves hos Borgerservice. Det var kun istarten, at det føltes som ekstra arbejde, og hvis jeg var det mindste i tvivl om udfyldelsen af en blanket, kunne jeg altid ringe til en fra Borgerservice, der kunne guide mig igennem. Jeg føler ikke, at mit arbejde har ændret sig radikalt. Jeg bruger stadig min faglighed som bibliotekar, når jeg skal søge efter informationer for kunderne i borgerservice. Desværre er der ikke kommet flere besøgende på Broager Bibliotek som følge af sammenarbejdet. Det er mest de ældre, der kommer.folk ordner det de skal, og så går de igen bagefter. bibliotekspressen

14 Fra tvangsægteskab til fornufts Der er kommet mange nye opgaver til, siden bibliotekerne i Skanderbog Kommun overtog borgerserviceopgaverne. Bente Pedersen er bibliotekar på Ry Bibliotek og har efterhånden vænnet sig til arbejdet. Der er ikke meget passion i ægteskabet mellem borgerservice og bibliotek, men i Ry lever bibliotekarerne i fred og fordragelighed med deres nye ægtefælle. tekst og foto: THOMAS SCHMIDT NØRGAARD - Er det her jeg kan få batterier til mit høreapparat? Den ældre mand i blåstribet polo står ved disken og ligner en, der forventer et nej, mens han mistroisk kigger rundt på de mange hyldemeter bøger og forsigtigt peger på sit øre. - Ja, det kan du tro. Er det brun eller orange? spørger bibliotekar Bente Pedersen med henvisning til batteriets farvekode. Det ved den ældre mand ikke. Det er et helt nyt høreapparat, så de to kigger i fællesskab i brugsanvisningen og bliver enige om, at det nok er den orange. Selvom Bente Pedersen efterhånden har vænnet sig til de biblioteksmæssigt alternative opgaver, efter Skanderborg Kommunes borgerservice er rykket ind på hendes arbejdsplads, kan hun stadig blive overrasket. - Nogle gange tager de simpelthen høreapparatet ud, og det kan altså godt være noget grænseoverskridende pludselig at komme i nærkontakt med sådan et, smiler hun, da den ældre mand igen er gået. Forventning var værst Grin var der til gengæld ikke mange af, da det først kom på tale, at det lille bibliotek i Uddannelse Samtlige biblioteksansatte har gennemgået træning og uddannelse i borgerserviceopgaven det vil sige, at samtlige ansatte på bibliotekerne kan hjælpe borgerne med borgerservicespørgsmål. den gamle købmandsforretning i Ry skulle giftes med borgerservice. De fleste bibliotekarer opfattede det nærmest som et tvangsægteskab. - Det var mest fordi, det var svært at finde ud af, hvor omfattende opgaverne var. Men virkeligheden viste sig heldigvis at være meget afgrænset og veldefineret, siger Karen Thomsen. Er hun eller en af kollegerne i tvivl, kan de kigge i»biblen«. Et sort ringbind, der med tjeklister beskriver, hvad de skal gøre i forskellige situationer. Hvis det ikke står beskrevet i evangelierne, ved bibliotekarerne, at de skal sende borgerne ind til rådhuset i Skanderborg. Det gælder blandt andet forespørgsler og alle opgaver, der involverer egentlig sagsbehandling. Og det er bibliotekarerne glade for. Pas på - Vi kan godt mærke, at borgerservicekunderne har en lidt anden tilgang til os end biblioteksbrugerne. For eksempel har vi skullet lære at håndtere vrede borgere, der ikke kan forstå, at de er for sent på den til at få fornyet deres pas, dagen før de skal 14 bibliotekspressen

15 ægteskab Der er jo ikke den store forskel på at forny et kørekort og oprette et lånerkort. rejse, siger Bente Pedersen, mens en ældre dame lister hen til disken og spørger: - Det der borgerservice...er det her? Hun skal have fornyet sit pas, men hun viser tænder på pasfotoet og kigger ikke lige frem, og derfor kan fotoet ikke bruges, forklarer Bente Pedersen. - Jeg har fået at vide, at jeg kan få taget et nyt billede her, siger damen venligt, men må gå skuffet fra biblioteket. - Det er på rådhuset i Skanderborg. Men du kan også gå ind til en fotohandler, siger Bente Pedersen. Kommunal vejviser To fornyelser af kørekort følger, mens en tredje kunde gerne vil have information om høreapparater. Bente Pedersen giver ham et kort til en hørespecialist og viser ham, hvordan han på borger.dk kan læse mere om tilskud og ordninger. Og den nye rolle som kommunal vejviser er i virkeligheden ikke så forskellig fra tidligere. - Før var der også folk, der kom ind og spurgte os, hvor de skulle gå hen, hvis de havde et spørgsmål om skrald eller lignende, og det er jo det, vi gør. Vi vejleder folk om, hvordan de finder information, siger Bente Pedersen. Selvom de færreste bibliotekarer har gået fire år på biblioteksskolen for at lave pas og kørekort, og selvom opgaverne tager tid fra de klassiske biblioteksopgaver, er det ikke noget, der får fornuftsægteskabet til at knage. - Arbejdet ændrer sig i forvejen hurtigt med digitaliseringen, så her halvandet år efter er borgerserviceopgaverne bare en naturlig del af vores arbejde. Og så er der Karen Thomsen, bibliotekar jo ikke den store forskel på at forny et kørekort og oprette et lånerkort, konstaterer Karen Thomsen. Næste kunde i biksen venter, og i samme øjeblik den unge gymnasieelev spørger til en digtsamling med Lone Hørslev, lyser øjnene op hos Bente Pedersen, der kaster sig over tastaturet og netpunkt.dk. - Efter et stykke tid med borgerserviceekspeditioner er det nu dejligt med noget biblioteksfagligt, smiler hun. n Thomas Schmidt Nørgaard er freelancejournalist. Biblioteket i Skanderborgs borgerserviceopgaver Pas og kørekort Vejledning i udfyldelse af blanketter og skemaer Vejledning i og modtagelse af blanketter og dokumentation for den videre sagsbehandling Videreformidling af udfyldte blanketter og dokumenter og herunder sikre korrekt udfyldelse og underskrift Modtagelse af refusioner og andet post til kommunen Vejlede i selvbetjeningsløsninger Fungere som vejviser til den offentlige sektor og Skanderborg kommune Udstedelse af sundhedskort det almindelige og det blå Udstedelse af visse typer af pas og kørekort (fornyelse af kørekort på grund af alder eller sygdom og udstedelse af nyt pas) Udlevering af batterier til høreapparater Udskrivning af BBR-ejermeddelelse Modtagelse af brevstemmer ved valg Pas, kørekort og udlevering af batterier til høreapparater. Borgerserviceopgaverne fylder ifølge bibliotekschef Jørgen Bartoldy i Skanderborg et hul, der er opstået gennem rationaliseringer på biblioteket. bibliotekspressen

16

17 Den store danske digitale krig føres på biblioteket Med BibZoom er det blevet billigere for bibliotekerne og nemmere for brugerne at hente musik ned på computeren. Konsortiet bag har forhandlet gode priser med musikforlagene, hvilket gør det billigt at abonnere på ordningen. Men bibliotekerne har ikke taget imod Statsbiblioteks tilbud med åbne arme. For historien om BibZoom handler også om et konsortium, tekst: TANIA KEJSER illustration: PERNILLE MÜHLBACH der har formået at træde rigtig mange over tæerne, mens det har buldret frem. Om gamle forretningsmodeller, der kom i klemme og om en risiko for, at man med den solidariske forretningsmodel leverer en kæmpe ekstra regning videre til bibliotekerne, hvis sitets succes bliver for stor. Er BibZoom historien om et fantastisk produkt, der blev udsat for misundelse og smædekampagner allerede før åbningen? Eller er det historien om en usikker forretningsmodel, som bibliotekerne ikke havde gennemskuet, før de havde skrevet under på slutaftalen? En tredje mulighed er, at BibZoom, trods et rigtig godt produkt og gode aftaler med musikbranchen, ikke formåede at få kunderne nemlig bibliotekerne til at føle ejerskab for projektet. Sandheden skal nok findes i alle tre svar. Og helt sikkert er det, at konsortiet bag BibZoom undervejs har formået at træde adskillige i det danske biblioteksvæsen over tæerne undervejs. Før sommerferien undsagde Styrelsen for Bibliotek og Medier således BibZoom som en fælles indkøber for folkebibliotekerne ifølge et notat fra Styrelsen, dateret den 28. juni 2010,»opfatter Styrelsen i højere grad BibZoom som leverandør end som indkøber. Det indebærer efter Styrelsens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltager i den nuværende konstruktion, i kraft af deres funktion som centralbiblioteker«. Forud for denne udmelding gik et hektisk forløb, hvor rygtedannelser og kritik fik en del af de biblioteker, der skulle agere aftagere af BibZooms produkter, til at blive usikre på produktet. Endda så meget, at BibZoom måtte trække tilbuddet om billige netlydbøger tilbage tre dage før åbningen. Opbakningen til at skifte fra netlydbog.dk til BibZoom var simpelt hen ikke til stede i biblioteksvæsnet, der ellers nok har brug for at spare penge. I måneden op til åbningen og i tiden efter, har BibZoom generelt levet en turbulent tilværelse. Lad os begynde med forretningsmodellen, som var ny og ukendt for bibliotekerne. I forsommeren begyndte Statsbiblioteket at sende nyhedsbreve og pressemeddelelser ud om priserne på det, der dengang blev kaldt digi-bib.dk og siden ændrede navn til BibZoom på grund af et uheldigt navnesammenfald med Gyldendals undervisningssite, digibib.dk. Fra den 1. juli ville der være gratis musik og lydbøger til alle danskere. Det var en historie, som gav genlyd i pressen, der ivrigt fortalte om det fremme-i-skoene danske biblioteksvæsen, der nu skulle konkurrere på musikfronten med giganter som TDC og Telenor. En succes bliver dyr BibZoom har en aftale med underleverandøren Basepoint Media om at købe i alt 15 millioner musikstykker via streaming og 10 millioner via download. Alle landets biblioteker er automatisk tilmeldt download-delen gennem deres bibliotekspressen

18 abonnement på netmusik. dk. Ønsker et bibliotek at abonnere på streaming af musik, skal biblioteket betale 60 øre pr. borger til BibZoom. På Statsbiblioteket er Flemming Munch begejstret for produktet, der fungerer på flere platforme, og gør det nemmere for brugerne at høre musik gennem deres lokale bibliotek. - Netmusik.dk har ikke fungeret godt nok. Mit bud er, at meget få børn og unge brugte det, det var simpelt hen for besværligt. BibZoom er et tilbud, der gør det supernemt og bekvemt at hente musik. Streaming er som at trykke på en knap, så har du adgang til alverdens playlister, som du kan sammensætte, som du vil og det er gratis for brugeren. Jeg tror, at det her bliver en kæmpe succes, og noget som kan vise, at biblioteket er en vigtig brik i fremtidens landskab, siger Flemming Munch. Den forretningsmodel, som BibZoom lancerede over for bibliotekerne, er nem at gå til. Skal brugerne kunne streame musik, betaler biblioteket 55 øre pr. borger i kommunen. Alle landets brugere kan tilsammen streame 10 millioner musikstykker inden udgangen af Når de har gjort det, er kassen tom, og så skal BibZoom og dermed bibliotekerne - til at betale ekstra. Med andre ord risikerer bibliotekerne en ekstraregning, hvis BibZoom bliver en succes. Det kritiserede Bo Fristed, chef for IT og Kommunikation hos Århus Kommunes Biblioteker, da Bibliotekspressen snakkede med ham i juni, før åbningen af sitet. - Jeg tror, at der er en del biblioteker, der ikke har indset, at de risikerer en ekstra regning på den her forretningsmodel. Desuden viser al erfaring, at det er borgerne i de store byer, der bruger den her slags tilbud. Det vil sige, at de små kommuner kommer til at betale for de stores forbrug. Det synes jeg ikke virker fair, sagde Bo Fristed. Download Fundamentet i BibZoom består af MusikBasis. Indholdet i MusikBasis er i udgangspunktet identisk med indholdet i det tidligere netmusik.dk og væsentlige dele af indhold og funktionaliteter i det nuværende musikbibliotek. dk. Abonnement på MusikBasis indeholder gratis og ubegrænset forbrug af downlån for bibliotekets brugere med bopæl i bibliotekets hjemkom mune. Musikken leveres i WMA format med Digital Rights Management (DRM) som sikrer én uges spilletid. Servicen indeholder adgang til mere end 3 millioner musiknumre. Musikken kan afvikles på Windows Media Player på Windows platform eller med simuleret Win dows på alternativ platform. Musikken kan medtages på mobile devices i det omfang disse under støtter WMA og DRM10. Bange for en succes Flemming Munch fra Statsbiblioteket er godt klar over, at BibZoom på en underlig bagvendt måde risikerer at blive brugt for meget. Det er et kompleks, som bibliotekerne skal ud over, mener han. - De danske biblioteker går rundt i en evig angst for at lave en succes fordi det ofte vil blive dyrt, hvis brugerne får øjnene op for det, vi kan tilbyde. Sådan skal vi holde op med at tænke. For BibZooms vedkommende handler det om, at vi, hvis vi får mange brugere, skal forhandle nogle endnu bedre priser med forlagene, så den samlede pris bliver ved med at være den samme, siger Flemming Munch. Men der er en risiko for, at BibZoom kan blive tvunget ud i at lægge begrænsninger for brugerne, hvis der kommer for mange af dem. - Så kan vi blive nødt til at arbejde med kvoter for dem, der forbruger rigtig meget, eller finde på andre måder at mindske brugen på, siger Flemming Munch. Desuden skal bibliotekarerne til at tænke anderledes, hvad angår indkøb af musik. - Jeg tror, at bibliotekernes penge i fremtiden går fra at blive brugt på cd er til den digitale musik. Bibliotekarerne skal ikke længere sidde og beslutte, hvad der skal købes ind brugerne bestemmer selv, hvad de vil have. På den måde kan bibliotekarernes tid gå fra indkøb og administration til formidling, siger Flemming Munch. Konkurrence på netlydbøger Kritik af forretningsmodellen er ikke den eneste modvind, BibZoom røg ind i. En uge før sitet gik i luften, havde underleverandøren Basepoint Media stadig ingen aftaler på plads med bogforlagene og tre dage før den 1. juli måtte sitet 18 bibliotekspressen

19 De danske biblioteker går rundt i en evig angst for at lave en succes. Flemming Munch, Statsbiblioteket melde fra på lydbogsdelen, fordi der ikke var nok biblioteker, der havde meldt sig til. Indtil videre er lydbogsdelen udsat til januar Gladsaxe er et af mange biblioteker, som ikke havde lyst til at skifte netlydbog.dk ud med BibZooms tilbud. - Helt fundamentalt var der usikkerhed om tilbuddet. Vi var betænkelige, fordi vi ikke kunne få indblik i, hvilke aftaler der lå med hvilke forlag og efterfølgende viste det sig jo også, at der ikke var så mange aftaler. I hvert fald valgte vi at se tiden an. Men kommer BibZoom med et nyt udspil til januar, er vi naturligvis interesserede, hvis det viser sig at være til gavn for brugerne, siger Esben Fjord, udviklingschef på Gladsaxe Bibliotekerne. Usikkerhed var altså én faktor i forhold til bibliotekernes lyst til at bruge Bib- Zoom som leverandør af netlydbøger. En anden var den konkurrence til netlydbog.dk, som BibZoom pludselig repræsenterede. En meget markant markedsføring, hvor BibZoom kunne fortælle, at man havde fået priserne på en netlydbog ned på 20 kroner, modsat Netlydbogs 36 kroner, gjorde Bo Fristed fra Århus Bibliotekerne gal. - På Netlydbog.dk koster det mellem 11 og 36 kroner at låne en digital lydbog. Derfor blev jeg gal over, at der i markedsføringsmaterialet fra BibZoom stod, at de havde fået prisen ned til det halve i forhold til»andre tilbud på markedet«. Det andet tilbud, det er netlydbog.dk, som langt de fleste biblioteker entrerer med hvorfor ikke bare skrive det? sagde Bo Fristed, før BibZoom gik i luften 1. juli. Netlydbog.dk har siden januar ligget i forhandlinger med Statsbiblioteket om at lade Netlydbog.dk indgå som en del af BibZoom. - Der er blevet holdt en række møder, som hver gang strandede, fordi vi krævede, at alle biblioteker skulle have adgang til den metadata, der ligger i netlydbogsdelen. Det var vigtigt for os, at kataloget nemt kunne lægges ind i bibliotekernes egne hjemmesider. Det ønske ville Statsbiblioteket aldrig tilgodese og derfor sagde vi nej tak. Det sjove er, at BibZoom efterfølgende markedsfører sig på, at det godt kan lade sig gøre at tappe metadata, så de har altså ændret holdning sidenhen. Hvis de havde vist den åbenhed fra begyndelsen, tror jeg, at mange af deres problemer aldrig var opstået, siger Bo Fristed, der pointerer, at han i dag ser det som bibliotekernes vigtigste opgave at komme videre med et godt samarbejde biblioteksvæsnet. Streaming MusikStreaming fungerer som et tillægsprodukt til MusikBasis. MusikStreaming inde holder en platform, hvor brugerne kan streame musikindholdet i BibZoom. Streaming af musik vil sige, at man afspiller musiknummeret direkte over nettet, uden at musikken skal hentes ned på computeren først. MusikStreaming indeholder mulighed for, at brugeren kan oprette og afvikle playlister med foretrukne musiknumre og albums. Abonnement på Musik streaming indeholder gratis og ubegrænset forbrug af streamet musik for bibliotekets brugere med bopæl i bibliotekets hjemkommune. Musikken leveres i et traditionelt streaming format. Servicen indeholder adgang til mere end 3 millioner musiknumre. Musikken kan afvikles direkte via valgfri browser på valgfri platform (Microsoft Windows, Apple OS, Linux etc). Musikken kan også afvikles på mobile devices med adgang til webbrowser. Aggressiv markedsføring Andre steder i biblioteksvæsnet snakker man om, at markedsføringen fra BibZoom var for aggressiv. Flere, som Bibliotekspressen har talt med, og som ikke ønsker at stå frem, brød sig ikke om, at forskellige institutioner i biblioteksvæsnet begyndte at konkurrere med hinanden. Flemming Munch fra Statsbiblioteket har følgende kommentar til den kritik, konsortiet bag BibZom har mødt. - Når man udvikler services, der rokker ved eksisterende grænser i forhold til teknologi, forretningsmodeller og markedsaktører, vil der altid være en vis forsigtighed og inerti fra nogle parter. Det er imidlertid ikke min oplevelse, at BibZoom er stødt ind i en masse modvind, tværtimod er jeg ret godt tilfreds med, at så mange danskere allerede nu har taget den nye service til sig endog midt i sommerferieperioden. Den danske og den udenlandske presse har været meget positiv, og allerede nu er der masser af nyt indhold og flere ideer på vej. Sidst men ikke mindst taler de statistiske data deres klare sprog. Der er tale om en efterspurgt service, og der er fortsat masser af potentiale, siger Flemming Munch. Og det har Flemming Munch nok ret i. Undervejs i debatten er det som om, brugerperspektivet er forsvundet til fordel for et mere snævert biblioteksperspektiv. Ingen brugere kan være kede af at få nem adgang til streaming og download af musik. Ifølge tal fra Statsbiblioteket, har brugerne heller ikke tøvet med at skifte Netmusik ud med BibZoom. Tværtimod. I juli måned har BibZoom haft besøg af brugere, der tilsammen har streamet og downloadet i alt stykker musik. Netmusik havde til sammenligning i samme måned sidste år bibliotekspressen

20 besøgende, der downloadede i alt stykker musik. Et spørgsmål om struktur Langt den største kritik af BibZoom handler ikke om selve produktet. Det handler om markedsføring, om uigennemsigtige forretningsmodeller, om et navn, der blev skiftet ud tre dage før åbningen, og om hvad nogen kalder»upassende konkurrence«på netlydbogsdelen. Selve kerneproduktet, nemlig download og streaming af musik til billige penge, er de fleste biblioteker ret glade for at blive stillet i udsigt. Men måske ligger den egentlige utilfredshed et helt andet sted. Op til åbningen af BibZoom holdt konsortiet bag stramt fast i rettighederne til den metadata, som sitet bygger på. Det vil sige, at bibliotekerne ikke havde mulighed for at integrere servicen på deres egne hjemmesider. Dermed ramte BibZoom ind i et dilemma, der er opstået i takt med, at udbuddet af digitale materialer stiger. De digitale materialer behøver ikke hyldeplads på det fysiske bibliotek, men skal til gengæld finde sin plads i den virtuelle verden. Materialerne skal være nemme for brugerne at finde frem til og bruge, nemme for bibliotekerne at administrere og bygge på en forretningsmodel, der er brugbar og billig. Desuden er det bibliotekarisk hjerteblod at holde fast på retten til og muligheden for formidling, også når de digitale materialer downloades eller streames direkte fra computeren hjemme hos brugeren. Og det er måske i nogle af disse ønsker, at BibZoom ikke har hørt ordentligt efter. Egentlig kan man sige, at ønskerne fra bibliotekerne er, det, der svarer til danskernes digitale bibliotek. Og der er BibZoom ikke. Jakob Heide Petersen, kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, mener i hvert fald, at der skal en mere samarbejdende tone til, før BibZoom bliver det nye bud på danskernes digitale bibliotek. - Det, vi lægger vægt på i rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, er en tættere koordinering af materialer. Bibliotekerne køber e-bøger, lydbøger, film og musik. Hvis ikke det bliver koordineret, skal du mange forskellige steder hen som bruger, og det gør det sværere at formidle de enkelte dele, siger Jakob Heide Petersen. Ikke alle brugere kan streame Da BibZoom gik i luften 1. juli, havde i alt 61 kommuner meldt sig til det abonnement, der gør det muligt for brugerne at streame musik. Store kommuner som Århus og København har ikke meldt sig til streaming, hvilket ellers er en del nemmere for brugerne at have med at gøre end download ligesom streamingen fungerer på flere formater. Alle biblioteker er automatisk tilmeldt download gennem deres abonnement på netmusik.dk, hvorimod det koster 60 øre pr. borger per halve år at være med på streaming. Vi vil have metadata Bibliotekerne skal kort sagt blive bedre til at koordinere indkøb, så de bliver billigere nøjagtigt som BibZoom er lykkedes rigtig godt med. Men de skal også samarbejde om, at det, der bliver købt ind, kan integreres på forskellige hjemmesider. Styrelsen ønsker ikke en service, der tvinger brugerne væk fra bibliotekernes hjemmesider og ind på alle mulige forskellige platforme. Desuden er aspektet om formater yderst aktuelt i en tid, hvor nye medier som ipads og e-bogslæsere hele tiden kommer til. - Det nytter ikke bare at lave en brønd fyldt med metadata. Vi skal hele tiden tænke på slutbrugeren kan han eller hun bruge det format, vi leverer i? Derfor skal vi tænke i formater, og i at de digitale materialer skal kunne bruges både på iphones, MP3-afspillere, ipads og hvad der ellers kommer til, siger Jakob Heide Petersen. Bibliotekspressen talte med Jakob Heide Petersen i juni, og ville gerne have haft styrelsens kommentar til udmeldingen om, at de tre centralbiblioteker i konsortiet bag BibZom fritstilles fra forpligtelsen til at deltage her men de involverede medarbejdere har desværre været på ferie. I Herning undrer bibliotekschef Morten Fogh sig over, at et notat fra Styrelsen for Bibliotek og Medier er havnet hos Bibliotekspressen. - Jeg har absolut ingen kommentarer til et notat, som jeg undrer mig meget over, at du har fået i hånden. Vi har i konsortiet ikke truffet nogen beslutninger om at ændre på vores struktur, og hvad andre gør, må du snakke med dem om, siger Morten Fogh. n 20 bibliotekspressen

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014 Kurser for voksne Efterår 2014 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2013

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2013 Kurser for voksne Forår 2013 1 Velkommen til bibliotekets kurser Også denne sæson tilbyder Sønderborg en række kurser, der henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

TRIN FOR TRIN LÆR IT GRATIS

TRIN FOR TRIN LÆR IT GRATIS internemt TRIN FOR TRIN TRIN FOR TRIN LÆR IT GRATIS forår 2012 internemt - sådan! IT-KURSER på dit bibliotek Velkommen... Kommunikationen mellem borgerne og det offentlige er under ombygning i disse år,

Læs mere

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013 Kurser for voksne Efterår 2013 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets

Læs mere

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR 2013 SIDE 2 ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 INTRODUKTION 2012 har været et spændende år for Bibzoom. Med lanceringen

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2006 HER OG NU s første udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Fratrædelsesaftalen 2006 Evaluering af lønsamtaler 2005 Individuelle lønsamtaler 2006 Ændring

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg

Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Protokol for generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 25. oktober 2014 i Nyborg Punkt 1 Valg af dirigent Søren Kløjgaard indstillede på hovedbestyrelsens vegne advokat Henrik Oehlenschläger som dirigent.

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Kommunerne går glip af millionbesparelse

Kommunerne går glip af millionbesparelse Forsidehenvisning: Kommunerne går glip af millionbesparelse - erhvervslivet betaler 5 Danske kommuner mangler effektive selvbetjeningsløsninger. Det koster hvert år et beløb svarende til 1.300 pædagoger,

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08 Kurser efterår 2014 4102/08 Kom i gang med din ipad eller iphone - for begyndere Galten Bibliotek tirsdag d. 23.9. kl. 10.00-12.00 Hørning Bibliotek mandag d. 27.10. kl. 10.00-12.00 Ry Bibliotek onsdag

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov.

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. Referat af møde i Magistra Vitaes bestyrelse 16. juni 2015 Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. 1) Formalia 2) Siden sidst 3) Efterårets program/opfølgning

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

MØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger.

MØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. MØDEREFERAT 12. marts 2010 Sagsnr: 2007-003410 Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 3373 3359 Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. Til stede: Christer

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Nemt på Nettet - strategi og partnerskab

Nemt på Nettet - strategi og partnerskab Nemt på Nettet - strategi og partnerskab - i kurser for borger og ansatte i digital selvbetjening / Vibeke Mygind, Horsens Kommunes Biblioteker 14. juni 2012 Agenda Strategi Partnerskaber Kort om kurserne

Læs mere

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012 EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDE Bydelsmødrenes Landsorganisation B FUNDRAISING JDE ØKONOMI Juli 0 INDHOLD Introduktion til Foreningsguiden Hvad er? 6 Læg en -plan 7 Hvem skal kende Bydelsmødrene? 8 Deltag

Læs mere

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang. Kære lærer! Med Medielogin får du og dine elever adgang til Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten på alle platforme. Dermed kan du også logge ind på din telefon eller tablet. Men først skal du aktivere

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 I dette nummer 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Benchmarking 3 Juniorer og begyndere 4 Banen 5 Økonomi Nyt fra bestyrelsen 1. ÅRGANG 1. NUMMER Bestyrelsen har afholdt 3

Læs mere

Biblioteker i Struer Kommune

Biblioteker i Struer Kommune Biblioteker i Struer Kommune Beskrivelse af brugerundersøgelse 2010 Struer Indhold Indhold...2 1. Deskriptiv analyse af biblioteksbrugere i Struer kommune...3 2. Hvor ofte, hvornår på dagen besøges biblioteket

Læs mere

REFERAT for møde nr. 8. skoleåret 2007/08 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag d. 20. maj 2008 kl. 19. 00 21. 00 i personalerummet

REFERAT for møde nr. 8. skoleåret 2007/08 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag d. 20. maj 2008 kl. 19. 00 21. 00 i personalerummet REFERAT for møde nr. 8. skoleåret 2007/08 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag d. 20. maj 2008 kl. 19. 00 21. 00 i personalerummet ORIENTERING... 2 1. Orientering... 2 ELEVRÅDET... 3 2. Fra elevrådet... 3 SAGER TIL

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb FFU bibliotekerne og DDB Karin Englev, RUb DDB organisering FFU-bibliotekerne og samarbejdet med DDB Releaseplan 2016 Påvirkningsmuligheder Udviklingsemner Agenda Organisation DDB er et forpligtende samarbejde

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk

Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk Kontakt Heidi M. Rasmussen Koordinator Mandag Morgen 33 93 93 23 heidi@mm.dk Oversigt over vigtige deadlines 3 Om logospecifikationer 4 Om tekst om udstilling til trykt program 5 Om logistik og indretning

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang. Kære lærer! Med Medielogin får du og dine elever adgang til Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten på alle platforme. Dermed kan du også logge ind på din telefon eller tablet. Men først skal du aktivere

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere