Christina Maria Andersen: Det arabiske forår og dets historiske baggrund. Samf A Hist A. Opgaveformulering:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christina Maria Andersen: Det arabiske forår og dets historiske baggrund. Samf A Hist A. Opgaveformulering:"

Transkript

1 Christina Maria Andersen: Det arabiske forår og dets historiske baggrund. Samf A Hist A Opgaveformulering: 1) Redegør for hovedtrækkene i Libyens politiske og økonomiske udvikling siden ) Sammenlign forløbet af Det arabiske forår i Tunesien, Libyen og Egypten. 3) Undersøg Gadaffis magtbase i Libyen. Inddrag de vedlagte tekster ( Ørkenens magtstruktur er baseret på stammer, Politiken , og Gadaffis støtter, Politiken ). 4) Diskuter med anvendelse af IP- begreber og - teorier Vestens politik over for Libyen i forbindelse med Det arabiske forår. Inddrag de vedlagte tekster ( RtoP. Nu kan resten af verden beskytte libyerne, Politiken , og Kampen om Libyens olie går ind, Politiken ).

2 Indholdsfortegnelse Indledning Libyens politiske og økonomiske udvikling : Libyen som koloni : Libyens selvstændighed : Statskup og Gaddafi : Delkonklusion Det arabiske forår i Tunesien, Egypten & Libyen : Baggrund : Forløbet : Fremtiden : Delkonklusion Gaddafis magtbasis : Magtbasis : Delkonklusion Vestens politik over for Libyen i forbindelse med Det arabiske forår :Idealismen og Fukuyama : Realisme, neorealisme og Huntington : Delkonklusion...19

3 5. Konklusion Litteraturliste Bilag 1 : Ørkenens magtstruktur er baseret på stammer, Politiken Bilag 2 : Gaddafis støtter, Politiken Bilag 3 : RtoP. Nu kan resten af verden beskytte libyerne, Politiken Bilag 4 : Kampen om Libyens olie går ind, Politiken Indledning Den 17. december 2010 satte gadehandleren Mohammed Bouazizi ild til sig selv i protest mod myndighederne. Dette skulle vise sig at være starten på Jasminrevolutionen - et folkeligt opgør mod det Tunesiske regime. Som en dominoeffekt begyndte lande i Mellemøsten at gøre op med undertrykkende, korrupte autokratier, og d. 15. februar 2011 nåede demonstrationerne Libyen. Sikkerhedsstyrkerne gik med regimet, og oprøret endte i borgerkrig mellem demonstranter og Gaddafis allierede. Betegnelsen for de mange oprør blev Det arabiske forår som et symbol for opblomstring af nye tider og en ny begyndelse. Men hvad er hovedaspekterne bag det libyske oprør, og kan der drages en sammenligning med demonstrationerne i henholdsvis Tunesien, Libyen og Egypten? Vil udviklingen være som befolkningen ønsker, og hvilken betydning har Mellemøsten haft på Vestens udenrigspolitik? Disse emner vil belyses i følgende opgave, hvor der først vil være en redegørelse af Libyens økonomiske og politiske udvikling siden Herefter vil besvarelsen fokusere på sammenligningen mellem forløbet under det arabiske forår i Tunesien, Egypten og Libyen -og derudover vil der være en undersøgelse af Gaddafis magtbasis. Til sidst vil der diskuteres, hvorvidt Vesten interesse i Libyen er af realistiske eller idealistiske årsager. 1. Libyens politiske og økonomiske udvikling 1.1: Libyen som koloni:

4 Libyen havde siden midten af 1500-tallet været en del af det Osmannske rige 1, men i slutningen af 1911 gik Italien ind i Libyen med ønske om at overtage kontrollen. Libyens forholdsvis lille befolkning gjorde det til et oplagt land at invadere for Italien. Italien sendte kun tropper af sted, med håbet om, at befolkningen hurtigt ville overgive sig. Resultatet blev dog, at invasionen udviklede sig til en reel krig, da både den lokale befolkning og osmannerne gjorde modstand. 2 Italien var derfor nødsaget til udvide tropperne til I 1912 indgik den Osmannske Sultan en fredsaftale med Italien, hvorved han opgav rettighederne i Libyen. Kravet fra Osmannernes side var fuld selvstændighed til Libyerne, hvilket Italienerne valgte at ignorere og i stedet proklamere fuld suverænitet over Libyen. Selvom Libyen nu officielt var en del af den italienske koloni, fortsatte oprørene hos lokalbefolkningen. 4 Oprindeligt bestod landet af de 3 områder, Fezzan, Cyrenaika og Tripolitania, hvor af italienerne i den sidstnævnte først fik den fulde kontrol i Da Mussolini kom til magten i 1922 og indførte fascismen, førte det til en intensivering af krigen i Libyen. Fascisternes tankegang var at opbygge en stærk stat både socialistisk og ideologisk og dermed forøge koloniseringen i Afrika. Som forbillede stod det romerske imperium. 6 De første 10 år med Mussolini ved magten, var præget af krig, sult og sygdom for libyerne. Arabiske historikere fortæller, hvordan min mennesker døde i perioden fra Dødsfaldene var ikke kun et resultat af krig, sult og sygdom, da flere tusinder døde under usle forhold i koncentrationslejre, etableret af de italienske styrker. Italienske historikere har derimod antaget, at kun et par få tusinder døde, og dette hovedsageligt var en resultat af udbredelsen af den spanske syge og sult. Libyen havde siden krigens udbredelse været præget af hungersnød og sygdom, og folket var generelt meget fattigt. Efter den totale pacificering i 1934 blev Libyens folkelige segregering ophævet, da den italienske guvernør Italo Balbo startede et integrations projekt, som skulle forbedre forholdene mellem libyer og italiener. Dette medførte en positiv udvikling, der i 1939 sørgede for reformer, der gav indfødte i Libyen mulighed for deltagelse i det National fascistiske parti samt den italienske hær. Dette skulle vise sig at have stor betydning for Italien under 2. Verdenskrig : Libyens selvstændighed: Ved starten af 2. Verdenskrig var mange libyere en del af den Italienske hær, da integrations politikken og ophævelsen af den hårde magt, havde skabt et større tillidsforhold mellem de to nationer. Længere henne i 1 (Besøgt d. 6/12-11) 2 (Besøgt d. 6/12-11) 3 (Besøgt d. 6/12-11) 4 (Besøgt d. 6/12-11) 5 (Besøgt d. 7/12-11) 6 fascisme (Besøgt d. 7/12-11) 7 (Besøgt d. 7/12-11)

5 krigens forløb blev Italiens herredømme væltet af de allierede, og Libyen blev delt mellem England og Frankrig. Frankrig gik ind for, at Italien skulle genforenes med alle tidligere kolonier, mens England havde lovet lederen af Sanusi, Muhammed Idris, at Libyen aldrig ville komme under Italiensk herredømme igen. 8 Sanusiordenen havde i mange år været en oprørsorganisation mod den italienske invasion. FN overtog ansvaret for Libyen og under generelforsamlingen i 1949, blev der bestemt at Libyen, som et af de første lande i Afrika, skulle gøres uafhængig. Dette trådte i kraft i 1959, hvor landet blev et monarki under Kong Idris. Idris tog fat i det gamle stater Tripolitania, Cyrenaika og Fezzan og gjorde dem selvstyrende, således at kun udenrigspolitikken og den økonomiske politik blev styret centralt. 9 Samtidig havde Idris en provestlig tankegang, men stadig med en gammeldags monarkistisk opfattelse uden demokratiske idealer. I de første år af monarkiet var Libyen en subsistensøkonomi og stærkt afhængig af økonomisk støtte fra den vestlige verden. De indgik såkaldte lejeaftaler med England og Amerika, hvor de mod et vis pengebeløb, lod dem opretholde militære baser i landet. De var afhængige af disse penge for at opretholde den nationale økonomi. Dette ændrede sig markant, da der i 1959 blev fundet olie. 10 Libyen gik fra at være et af verdens fattigste lande til at blive et de rigeste målt på BNP. I 1950 var den gennemsnitlige årlige indkomst pr. indbygger ca. 40$, hvor den i 1967 var steget til 1,018$ 11. Efter de massive nationale indtægter, begyndte Idris i højere grad at proklamere Libyens uafhængighed. Samtidig gav det Idris mulighed for at gennemføre forskellige politiske reformer, og Libyen går fra at være en føderal stat til en centraliseret stat med fælles politisk system i Den store økonomiske vækst lagde også op til politiske og sociale konflikter. I takt med at flere lande blev frigivet fra koloniseringen samt den stigende politiske bevidsthed i de arabiske lande, blev befolkningen mere og mere modtagelig over for politisk påvirkning. Den egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser fremkom med sin politiske ideologi, og nasserismen påvirkede i høj grad de omkringliggende arabiske lande - herunder også Libyen. Nationalismen blev forstærket, og da den stigende velstand i høj grad kun var koncentreret omkring eliten, skabte det utilfredshed hos den almindelige borger. 12 Dermed startede en stigende segregation mellem monarki og borger. 1.3: Statskup og Gaddafi: I 1969 arrangerede unge officerer et militærkup mod monarkiet i Tripoli, under ledelse af den 27-årig kaptajn Muammar al-qaddafi (Bedre kendt som Gaddafi). Gadaffi havde ligesom mange andre, tilsluttet sig hæren, fordi de kom fra fattige kår, og derfor ikke havde mange andre muligheder. Officererne væltede regeringen uden kamp og dødsfald, og i løbet af få timer havde officererne overtaget kontrollen med Libyen. Idris selv 8 (Besøgt d. 7/12-11) 9 (Besøgt d. 7/12-11) 10 (Besøgt d. 7/12-11) 11 (Besøgt d. 7/12-11) 12 (Besøgt d. 7/12-11)

6 var på statsbesøg i Tyrkiet og valgte senere at søge eksil i Egypten. Gaddafi forfremmede sig selv til oberst efter kuppet og var dermed øverst befalende i landet. 13 Gaddafi gik ind for arabisk nationalisme og panarabisme og ønskede derfor et samarbejde med de andre arabiske lande, herunder bla. Egypten, Syrien, Sudan og Tunesien. Disse forsøg på et tættere samarbejde lykkedes dog aldrig. I 1970 bliver de amerikanske og britiske militærbaser endeligt nedlagt, og alle udenlandske olieselskaber nationaliseres. Samtidig blev der dannet folkekomitéer, som overtog offentlige institutioner og organisationer. Gaddafi kom selv fra fattige kår og ønskede derfor at udligne de store indkomstforskelle. Han tilstræbte bla. at forbedre sundheds- og uddannelsesvæsenet og i 1978 afskaffede han privat ejendomsret. 14 I 1975 offentliggjorde Gaddafi sin Grønne bog, hvor han har beskrevet alt fra sine politiske mål, som læner sig op af nasserismen og den arabiske socialisme, til regler inde for sport, hjemmet, medier og stort set alt andet man støder på i sin dagligdag. Ud fra denne bog, udformede han Libyens politiske parti, der udadtil skulle ligne et direkte demokrati. A parliament is originally founded to represent the people, but this in itself is undemocratic as democracy means the authority of the people and not an authority acting on their behalf. The mere existence of a parliament means the absence of the people. True democracy exists only through the direct participation of the people al-qaddafi, Muammar: The Green Book part 1, page 2. Gaddafi gik ikke ind for parlamenter, da han mente, at disse er direkte udemokratiske, da der ikke er direkte deltagelse fra folket. I stedet opbyggede han folkekongresser, hvor alle voksne indbyggere havde ret til at deltage. Her blev der valgt en komité, som i fælleskab udpegede en generalkomité, som blev den øverst udøvende magt. Samtidigt blev der valgt en repræsentant til generalkongressen, som var landets øverst lovgivende organ. First, the people are divided into Basic Popular Conferences. Each Basic Popular Conference chooses its secretariat. The secretariats of all Popular Conferences together form Non-Basic Popular Conferences. Subsequently, the masses of the Basic Popular Conferences select administrative People's Committees to replace government administration. All public institutions are run by People's Committees which will be accountable to the Basic Popular Conferences which dictate the policy and supervise its execution. al- Qaddafi, Muammar: The Green Book part 1, page (Besøgt d. 8/12-11) 14 Truedson, Lars: Libyen - Lande i lommeformat. s

7 Det politiske system i Libyen bestod således ikke af partier. Gaddafi selv udtalte, at der i Libyen ikke var tale om en etpartistat, men derimod massernes stat. Dette sagde han, da han mente, at han ikke selv lå under for noget parti, og da han ikke havde nogen egentlig statsrolle ud over at være lederen. 15 Selvom Libyen udadtil har skullet ligne et direkte demokrati, har der i virkeligheden været tale om politisk sminke. Hvis man kigger på Robert Dahls 5 hovedpunkter for demokrati, bliver disse ikke opfyld. For det første har befolkningen ikke haft indflydelse på den politik Gaddafi vedtog efter kuppet. Samtidig ønskes der lighed i valg, men valg er ikke en del af processen, når nye politiske beslutninger skal tages. Ifølge Gaddafi selv, har alle voksne samme indflydelse og kontrol over dagsordenen, men grundet den store nepotisme og korruption, er der stor tvivl om, hvorvidt befolkningen reelt har haft indflydelse på den politiske dagsorden. 16 Gaddafi udviklede og udøvede en meget konfronterende udenrigspolitik og var ikke tilbageholdene med brugen af terror. Samtidig begyndte Libyen et samarbejde med Sovjetunion, som førte til yderligere spændinger med den vestlige verden. I 1980 skulle det angiveligt være Libyen, der stod bag en bombning af et diskotek i Vestberlin. USA svarede igen med bombning af Tripoli i 1986, og som i en ond cirkel hævnede Libyen sig ved at sprænge en bombe om bord på et amerikansk passagerfly i Dette resulterede i FNsanktioner mod Libyen og landets totale isolation fra det internationale samfund, både politisk og økonomisk. FN-sanktionerne blev ophævet i 2003, da Gaddafi indvilligede i at udlevere de to hovedmistænkte for flyaktionen, samt at betale erstatning til ofrenes familier. 18 I 1984 var Libyens BNP pr. indbygger steget til 8520$, hvilket var en smule højere end I England (7778$) 19. Olieproduktionen udgjorde mellem 50 og 60 procent af BNP en frem til 1980 erne. Libyens økonomi har de seneste 30 år været stærkt domineret af oliesektoren, som udgør næsten 98% af eksportindtægterne. I 2005 havde Libyen en kæmpe overskud på betalingsbalancen, da eksporten var på 30 milliarder $ og importen på 7,2 milliarder $ (Besøgt d. 8/12-11) 16 Dahl, Robert: Demokrati teori 17 elt/lockerbie (Besøg d. 8/12-11) 18 (Besøgt d. 8/12-11) 19 (Besøgt d. 8/12-11) 20 (Besøgt d. 8/12-11)

8 1.4: Delkonklusion Libyen har udviklet sig fra at være koloni under Italien, til monarki med kong Idris og efter et statskup til et autokrati med Gaddafi som leder. Nu står landet over for en større udfordring ved det kommende valg. Befolkningen har ikke haft valg i over 40 år, og er ikke vant til at have politisk indflydelse. Derfor er der ingen der kender til den politiske eller økonomiske fremtid. 2. Det arabiske forår i Libyen, Tunesien & Egypten 2.1: Baggrund Den stigende globalisering er hovedårsagen til det arabiske forår. En stor betydning for borgerene i Mellemøsten har været de nye tv-kanaler, mobiltelefoni, samt muligheden for at gå på internettet og sociale medier. Især sidstnævnte er en fælles baggrund for oprørerne i de tre lande. Det har givet de unge, ofte uddannede, mulighed for virtuelle fælleskaber på tværs af lande, kultur, religion og politisk holdning, som i fælleskab har reageret på de økonomiske, politiske og sociale problemer. 21 Motivationen har været tilstede hos den yngre befolkning i henholdsvis Libyen, Tunisen og Egypten, men de manglede håbet og troen. Det fik de bl.a., da WikiLeaks i december 2010 offentligjorde dokumenter fra USA s ambassadeindberetninger, hvorved verden og ikke mindst Tunesiens befolkning blev bevidst om, at deres daværende præsident havde kendskab til korruption i landet. Endvidere blev det offentliggjort, at de kleptokratiske magthavende gennem flere år havde stjålet flere milliarder dollars fra den tunesiske stat. Da gadehandleren Mohammed Bouazizi d. 17 december 2010 satte ild til sig selv, i protest mod myndighederne, var det begyndelse på de folkelige oprør i Tunesien, der senere viste sig at blive starten på revolutionerne i de arabiske lande. 22 For Tunesien og Egyptens vedkommende, startede oprørerne især på grund af arbejdsløshed, mangel på politisk indflydelse, samt korruption. Sidstnævnte var også en faktor bag oprøret i Libyen, men her var der også et brændende ønske om flere menneskerettigheder. Gaddafi havde igennem 42 år undertrykt sin befolkning, der hverken havde ytringsfrihed eller pressefrihed. Den lille, men eksisterende, opposition kunne uden dommerkendelse fængsles eller i værste tilfælde likvideres. Den manglende ytringsfrihed har også været i problem i Egypten og Tunesien, hvor internettet i høj grad blev overvåget af regeringen. Personer der 21 Andersen, Lars Erslev: Den arabiske overraskelse 22 (besøgt d. 9/11-12)

9 kom med udtalelser mod magten, blev straffet med bøder eller fængselsstraf. 23 Alt i alt har der været et voksende ønske om at komme af med diktaturerne i de tre arabiske lande. De tre hovedfaktorer for oprørerne har været regeringens krænkelse af menneskerettigheder, undertrykkelse af demokrati, samt forhindring af ytringsfrihed. Globaliseringen har hjulet unge moderne studerende, arbejderne samt de arbejdsløse til at finde sammen og starte oprørene mod regeringerne. 2.2: Forløbet Efter Bouazizi s selvmord startede protester i hans hjemby, der hurtigt spredte sig til andre områder og nåede 27. December landets hovedstad Tunis. Regeringen og den daværende præsident Abidine Ben Ali forsøgte med hård magt at styre den tunesiske befolkning og reagerede d. 11 januar ved at lukke internettet, arrestere aktivister, samt ved at sende statens sikkerhedsstyrker mod demonstranterne 24, hvilket resulterede i at mere end 100 mennesker blev dræbt. Kravene kom fra de unge uddannede samt arbejdere, der alle ønskede et demokratisk styre, samt flere arbejdspladser. Oprørerne fortsatte trods Ben Ali forsøg på at dæmpe optøjerne. Det overordnede forløb har været det samme i Egypten og Libyen, her begyndte demonstrationerne dog i hovedstæderne, for efterfølgende at brede sig til andre dele af landet. I alle tre lande har diktatoren reageret voldeligt, ved at sende politiet og sikkerhedstyrkerne efter demonstranterne. I Tunesien og Egypten blev diktaturerne væltet i løbet af få uger, hvilket var med til at højne håbet i Libyen om, at det samme kunne ske der. Oprørene i Libyen udviklede sig i højere grad til borgerkrig mellem oppositionen/demonstranterne på den ene side og Gaddafis allierede samt lejesoldater på den anden. Gaddafi opfordrer gennem sin tale til sine tilhængere i starten af marts til blodig kamp. Jeg vil bede jer passe på landet Det er vores land og det vil vi forsvare med vores blod. 25 Gaddafi var også den statsleder, der brugte de hårdeste og mest brutale metoder til styre oprørerne. Derfor valgte FN i midten af marts at beskytte det libyske folk i de områder, der var hårdest ramt af uroligheder. De beder NATO om hjælp, og også Danmark vælger at deltage. Ved hjælp fra NATO lykkedes det oprørerne at overtage først hovedstaden Tripoli, derefter Benghazi og til sidst Gaddafis fødeby Sirte. 26 I Egypten blev mange demonstranter også dræbt, hvorimod tallene var en del lavere i Tunesien. I Libyen og Tunesien svarede oprørerne, igen og var ikke bange for at bruge vold mod politi og allierede af regeringen. Hvor demonstranterne i Egypten derimod, gjorde meget ud af ikke at bruge vold, selvom mange blev dræbt af 23 (Besøgt d. 11/12-11) 24 (besøgt d. 9/12-11) 25 (Besøgt d. 12/12-11) 26 (Besøgt d. 12/12-11)

10 politi og tilhængere af regimet. Da politiet på et tidspunkt løb tør for ammunition, valgte demonstranterne at holde dem tilbage og isolere dem fra Tahir pladsen, i stedet for at gøre gengæld på de mange drab der havde været. 27 Et gennemgående problem i de tre lande har været de civile politi sammenslutninger, som magthaverne bruger til at skabe frygt og kaos. De ligner udadtil almindelige borgere, men kan foretage pludselige anholdelser, overfald eller direkte dræbe demonstranterne. Dette blev især brugt af Hosni Mubarak, der brugte sin tale på tv til at lave et direkte baghåndsangreb på befolkningen. Han vidste det ville glæde befolkningen at han ikke ville stille op til næste valg, og at de derfor ville samles på Tahir pladsen og fejre det. Samtidig sendte han sine civile betjente ud i gaderne, der omringede pladsen og brugte tåregas og våben til at likvidere flere hundrede demonstranter. En strategi der bruges til at skabe frygt, og på den måde forsøge at dæmpe oprørerne. 28 Hæren og militærets position under oprøret i Libyen skiller sig ud i forhold til situationen i Egypten og Tunesien. I de to sidstnævnte lande består militæret af værnepligtige fra befolkningen. Derfor deler de ofte også synspunkter med - og har relationer til demonstranterne. I Egypten havde hæren derfor en meget neutral rolle. De var på demonstranternes side og gik derfor imod regimet og politiet, men forholdt sig generelt neutralt under oprøret. Mange undrede sig over, hvorfor de ikke direkte forsøgte at nedkæmpe regeringens styrker. 29 I Tunesien, gik hæren med befolkningen hurtigt i løbet af oprøret, hvilket bevirkede den hurtige afsættelse af regeringen. 30 Hærens svigtende loyalitet overfor regimet, var derfor en af hovedgrundede til regeringernes fald i Tunesien og Egypten, da regimerne ikke kunne nedkæmpe oprørerne, uden deres hjælp. 31 Hvor hæren var rygraden i Egyptens regime, havde Gaddafi delt militæret i forskellige dele, som alle var under ledelse af folk fra enten hans familie eller stamme. Derfor havde de ikke på samme måde en neutral holdning til oprørerne, men var udelukkende på Gaddafi side. Dette var hovedårsagen til, at oprøret udviklede sig til en egentlig borgerkrig. 32 Efter statsledernes fald i Egypten og Tunesien, blev der indsat såkaldte overgang regeringer. I Egypten bestod den af militæret samt medlemmer af oppositionen, hvor den i Tunesien skabte mere utilfredshed, da medlemme af den tidligere regering, stadig havde ledende roller. I Libyen er ikke alle medlemmer af overgangregeringen officielle og mange mener, der sidder personer fra Gaddafis regime samt familie. 27 Film: ½ revolution 28 Film: ½ revolution 29 Film: ½ revolution 30 (Besøgt d. 12/12-11) 31 (Besøgt d. 12/12-11) 32 (Besøgt d. 12/12-11)

11 Konsekvensen for de 3 diktatorer har været helt forskellig. Ben Ali forsøgte at søge tilflugt i det tidligere allierede Frankrig, der dog afviste at tage imod ham. I stedet mener man, at Libyens præsident Muammar al- Gaddafi hjalp ham med at flygte til Saudi Arabien, samt at medtage omkring 1,5 ton guld. 33 Egyptens Hosni Mubarak bliver stillet for retten, hvor han er beskyldt for at have stjålet landets penge, samt tillade likvidering af demonstranter. Gaddafi blev fanget under krigen og dræbt af oprører, selvom oprørernes leder Mahmoud Jibril udtalte, at han ønskede Gaddafi for en dommer. Og dem, som fik berøvet deres ejendomme, ære og penge skal beherske sig, tilgive og udvise overbærenhed. De skal lade loven dømme : Fremtiden Demokratiprocesserne bevæger sig ikke med samme hast i Tunesien og Egypten som oprørene gjorde. Siden Mubaraks fald i februar 2011, har et militærråd siddet ved magten. I november i år, startede Egyptens første reelle valg i 30 år. Mere end 50 forskellige partier har valgt at stille op til valget, men indtil videre står Det Muslimske Broderskab til at vinde. Deres politiske budskaber er bygget på islamisk lov, den såkaldte Sharia lovgivning, men har samtidig en kapitalistisk og demokratisk tankegang. 35 Egypten står dog over for et nyt og muligvis større problem, da de står over for en økonomisk krise. Efter demonstrationerne er turismen faldet kraftigt, som normalt står for 1/5 del af indtægterne i henholdsvis Egypten og Tunesien. Mange tvivler på, om det er muligt at indføre de rette økonomiske reformer samtidig med en demokratisering. De stigende priser på fødevarer, går ud over den enkelte borger, og dette kan svække troen hos befolkningen om, hvorvidt demokrati er den rette løsning. 36 I Tunesien vandt det islamiske parti Ennahda parlamentsvalget. 37 De tunesiske islamister forsikrer at de vil være åbne for alle partier der ønsker at deltage, samt religionsfrihed. Ennahda vandt med ca. 40% af stemmerne, hvilket sætter dem i en stor magtposition. 38 Samtidig har over halvdelen dog stemt på et mindre religiøst parti og ønsker derfor i højere grad segregation mellem religion og politik. Derfor vil Ennehda også forsøge at danne en koalitionsregering. 39 I Libyen har man efter Gaddafis død opsat en midlertidig regering (NTC), som har ansvaret for at organisere landets første frie valg i over 40 år. Derfor bliver det også en udfordring for befolkningen, at tage stilling til det kommende valg, da oppositioner og politiske partier, i modsætning til Egypten og Tunesien, ikke har været 33 (Besøgt d. 9/12-11) 34 (Besøgt d. 12/12-11) 35 Nauntofte, Jens: Det arabiske forår : Foredrag 36 Korski, Daniel: Nordafrika: Vil foråret falme eller fortsætte? 37 (Besøgt d. 15/12-11) 38 (Besøgt d. 15/12-11) 39 (Besøgt d. 15/12-11)

12 en del af det politiske liv under Gaddafi. Samtidig består Libyen af stammer, med interne gnidninger, så man kan være nervøs for, om det kommende valg, kan udvikle sig til opgør mellem de forskellige stammer. At det tog den libyske befolkning længere tid at vælte regeringen end i henholdsvis Tunesien og Egypten, gør den dog ikke mindre betydningsfuld. Muammar Qaddafi kan sammenlignes med Saddam Husseins regime, der blev væltet i 2003, udover Saddam Hussein, findes der kun få andre statsoverhoved der har formået at føre en ligeså undertrykkende og hensynsløs politik som Gaddafi. At befolkningen alene, dog med lidt hjælp fra internationale organisationer, formåede at overtage magten fra et sådan regime, kan give håb i andre lande i Mellemøsten som f.eks. Iran, om at samme statskup kan lykkedes hos dem : Delkonklusion Oprøret i Libyen skiller sig ud i forhold til i Tunesien og Egypten. Både når det kommer til varighed, hærens rolle, samt konsekvenserne. Fremtiden for de 3 lande er endnu uvis, men man kan dele befolkningen i de 3 lande op i 2 dele. Der er de unge, moderniserede idealister, der ønsker et demokratiseret politisk system, og så er der islamisterne, der ønsker at gå tilbage i tiden og genindføre islamistisk socialisme. Problemet ligger i, at begge parter har kæmpet mod det oprindelige tyranniserende styre og nu ligger problemstillingen i, hvorvidt det er den demokratiske eller islamistiske tankegang, der vil vinde Gaddafis magtbasis 3.1: Magtbasis En vigtig faktor i opretholdensen af Muammar Gaddafis regime, har været hans udnyttelse og manipulation af Libyens stammer og deres lederes tilhørsforhold. Disse stammer har spillet en stor social og politisk rolle under Gaddafi. I artiklen af Friederike Freiburg beskrives opdelingen af stammer, samtidig med hvordan magten fordeles. Da Gaddafi i 1969 overtog magten, fik repræsentanter fra hans stamme, samt de nærmest beslægtede stammer, alle betydningsfulde stillinger inde for den udøvende magt. Alle de centrale poster i 40 (Besøgt d. 12/12-11) 41 %2FResources%2Fdr.dk%2FNyheder%2F2011%2F07%2F7a65d1bf-aeb1-4be acb90fbe11f%2FLene- Espersen-i-arabisk-foraar_de9fc1f1576a45d08dd1829eed8b3436.mp4%3FID%3D (Besøgt d. 9/12-11)

13 sikkerhedssektorer, var derfor besat af personer, fra en af Gaddafis allierede stammer. 42 Samtidig har Gaddafi nogle sikre støtter i hans familie og egen stamme. For at sikre sig mod et eventuelt militær kup, satte han tre af sine egne sønner, til at indtage nøglepositioner i militæret, som det også beskrives i artiklen fra Politiken. 43 For at holde oppositionen tilbage, har det været nødvendigt for Gaddafi at styre de forskellige klaner. Dette har han formået ved hjælp af både hård og blød magt, patronisering og en rentierøkonomi. Gaddafi har formået at holde en eventuel opposition tilbage ved hjælp af hård magt, som har været hans mest brugte magtmetode. Siden 1969 har Gaddafi ført en pisk og gulerods-politik overfor stammerne 44. Gaddafi har indirekte tvunget befolkningen til at følge hans holdninger og adfærd, også selvom dette gik mod deres vilje. I værste tilfælde måtte folk ofre deres liv, i kamp mod diktaturet, som også blev virkeligheden under det arabiske forår. Som det beskrives i artiklen af Freiburg brugte Gaddafi materielle privilegier til at holde stammer loyale over for hans politik. Hvis en enkelt fra stammen gik imod regimet, sikrede æreskodekset fra 1997, at en kollektiv afstraffelse ville ramme hele stammen, i form af tilbagetrækning af de forskellige privilegier. Man kan sige at Gaddafi i disse situationer har brugt direkte magt, da han hårdt har slået ned på oprør og afværget mulige konsekvenser. Som det beskrives i artiklen af Freiburg, slog Gaddafi blodig ned på en opstand i 1993, med personer fra Warfalla stammen, som ellers stod tæt på regeringen. Det var bla. efter denne episode, at æreskodekset blev indført. Med kollektiv afstraffelse, lægger han ansvaret ud på de enkelte stammer og deres ledere, som så må tage ansvar for hele stammens handlinger. Man kan undre sig over, hvorfor klanerne ikke tidligere har gjort oprør mod Gaddafi, men dette skyldes deres historiske baggrund, som altid har været præget af en patriarkalsk stammementalitet. Derfor kan man også sige, at Gaddafi bruger en form for institutionel magt. Siden Libyens tid som koloni og monarki, har befolkningen været vandt til, at herskeren har betragtet samfundet som privat ejendom, og det har derfor været en normalitet. Man kan forestille sig, at det først er efter globaliseringen, befolkningen for alvor er begyndt at tænke over de muligheder der er udover enevælde. Man kan sige at Gaddafis måde at føre magt på, er en form for patronisering, da det lægger sig op af patronklient systemet, som bygger på, at magt bruges udelukkende til egen eller en gruppes fordel. Dette kan ses ved, at Gaddafi, som tidligere nævnt, har magten over hele den udøvende magt. Samtidig styrer han uddelingen af økonomiske midler, beskyttelse, samt udnævnelser inde for den offentlige sektor. Disse lokkemidler bruges så som privilegier til loyale stammer. Gaddafi har strategisk fordelt goderne til befolkningen for at skaffe sig opbakning. I vesten ses dette som nepotisme og korruption, som var det, der i 42 Friedbrug, Freidrike: Ørknens magtstruktur er baseret på stammer Politiken: Gaddafis støtter Friedbrug, Freidrike: Ørknens magtstruktur er baseret på stammer 2011

14 første omgang resulterede i oprørerne i Tunesien. På samme måde som Gaddafi virker som patron overfor klanlederne, arbejder de på samme måde, i lagene under dem. 45 Som tidligere nævnt har Gaddafi i den Grønne Bog sat Libyen op som direkte demokrati, men netop nepotismen strider imod den ideologi, da vi i Vesten ser det som et ideal, at regeringen står neutral over for forskellige befolkningsgrupper i samfundet. 46 For at finde forklaringen på hvordan det har været muligt, at gennemføre patroniseringen, skal vi se på Libyens store olieressourcer, som har medført rentierøkonomi. Libyens oliereserve er den største i hele Afrika og udgør ca. 95% af statens indtjening. Man mener, at landet råder over millioner tønder olie, hvilket svarer til 3% af verdens samlede oliereserver. 47 Man kan sige at Gaddafi har kørt en form for kleptokrati, da pengene for olien, som egentlig burde gå til landet i form af offentlige investeringer, i høj grad er gået privat til Gaddafi, hans familie samt hans stamme. Hvis Gaddafi stadig var i live den dag i dag, ville han være verdens rigeste mand, da man mener, han havde en formue på omkring 200 milliarder dollar. 48 De store olieindtægter har været en hæmning for en demokratisk udvikling i landet. Grundet økonomien og den finansielle uafhængighed, har Gaddafi haft mulighed for at satte en lav skat, samt bestikke befolkningen og stammerne som tidligere nævnt. Dette kan medvirke til, at befolkningen i mindre grad gør krav om indflydelse på den politiske dagsorden. Samtidig har Gaddafi ført en mindre islamistisk politik end i nabolandene, hvilket bl.a. har ført til bedre uddannelse af kvinder, samt et bedre sundhedssystem. Selvom Islam er statsreligionen og stort set alle er muslimer, har han udøvet sin egen fortolkning af koranen. Han har bl.a. enig i punkter omkring forbud mod spil og alkohol, men uenig når det kommer til eksempelvis ligestilling af kvinder. It is an indisputed fact that both man and woman are human beings that woman and man are equal as human being woman lives an dies as man lives and dies. al-qaddai, Muammar The green book I mange lande i Mellemøsten, er det ikke tilladt for kvinder at være i hæren, samtidig med de ikke har politisk indflydelse, men her ser Gaddafi anderledes på kvinderne og har ikke direkte udøvet diskrimination af kvinder Graves, Janus og Jacob: Baggrund og perspektiver Graves, Janus og Jacob: Baggrund og perspektiver (Besøgt d. 14/12-11) 48 (Besøgt d. 14/12-11) 49 (Besøgt d. 14/12-11)

15 Samtidig har Gaddafi haft en kæmpe indflydelse på medierne, og kun statsgodkendte tv-kanaler har kunne sende i Libyen. Oplysninger om verden uden for Libyen, har han så vidt muligt holdt skjult. 50 Derfor har befolkningen, før internettet blev rigtig aktuelt, kun kunne sammenligne sig med de omkring liggende lande. I en sammenligning med f.eks. Egypten, kan man se at Libyerne har haft bedre levevilkår. Libyen Egypten Adgang til ordentlige sanitære 97% 70% forhold Andelen af alle fødsler hvori der 94% 74% deltager kvalificeret sundhedspersonale Forventet levetid ved fødsel 74,5 år 70,5 Som det kan ses på tabellen ovenfor, har Libyen bedre levevilkår, samt sundhedssystem end i Egypten. Igen, kan dette være et resultat af Libyens olie og dermed gode økonomi. Dette kan som sagt være en faktor, der har haft betydning for Gaddafis magt basis. At alle har ret og mulighed for læge hjælp, adgang til ordenligt sanitære forhold, samt at landet har en forholdsvis høj forventet levealder. Samtid har alle ret til skolegang, og kun ca. 15% af befolkningen, er analfabeter. 51 Alt i alt kan man sige at Gaddafi har brugt bevidsthedskontrollerende magt, da han har givet befolkningen den tro, at de får det, de gerne vil have. Ifølge den grønne bog, er landet opbygget demokratisk, der er uddannelse og et sundhedssystem, der udadtil kan virke på befolkningen, som et samfund der er godt at leve i. Samtidig bruger han indirekte magt, ved at styre medierne, og derfor bestemme hvilke sager, befolkningen får mulighed for at tage stilling til. Det er ikke kun styring af informationer, Gaddafi har brugt medierne til. Han var også en god taler, der formåede at vinkle virkeligheden og fremhæve sammenhold og nationalisme i landet. Under oprørene i Libyen, brugte han især medierne til at dæmpe demonstrationerne. Han prøvede først at overbevise befolkningen i byerne, hvor demonstrationerne ikke endnu havde ramt, at der ikke var tale om en folkelig demonstration mod regimet, men at det i stedet var amerikanerne der stod bag. When Gaddafi and his family were here at his place bombed by America These are the people behind them...they 50 Nauntofte, Jens: Det arabiske forår Foredrag 51 (Besøgt d. 14/12-11)

16 give them pills, its not their own will...the Libyan people are with me... al-qaddafi, Muammar. 52 Samtidig med han bebrejder amerikanerne, prøver han at undskylde for de libyer der har været en del af demonstrationerne med, at det ikke var deres egen vilje. Så længe Gaddafi havde kontrollen over medierne, kunne han også kontrollere hvilke informationer befolkningen skulle have. Senere ændrede han dog skyldsbilledet bag revolutionen, og gav nu i stedet al-queda skylden. What is happening now in Libya is not people s power, it s international terrorism led by al-qaeda All they want is to kill your kids, that s what Bin Laden wants, he should be happy now, that s what he wants al-qaddafi, Muammar : Delkonklusion Gaddafis magtbasis baseres på hans rentierøkonomi, korruption og bestikkelse, styrelse af medierne, samt opbyggelse af staten. På basis af olien og den medfølgende store indtjening, formåede Gaddafi at opbygge noget der minder om en velfærdsstat. Den gennemsnitlige årsløn i Libyen var en af de højeste i Afrika, skatterne var lave,og alle havde bl.a. ret til gratis sundheds- og skolevæsen. 4. Vestens politik overfor Libyen i forbindelse med Det arabiske forår 4.1: Idealisme og Fukuyama 17. marts 2011 blev det besluttet i FN s sikkerhedsråd, at der skulle opretholdes flyveforbud over Libyen, for at beskytte civilbefolkningen mod Gaddafis styrker og hans angreb. Dette blev gjort med 10 stemmer for, hvor 3 af disse var fra permanente medlemmer Frankrig, USA og England. 5 lande undlod at stemme, men ingen nedlagde veto. 54 NATO og FN valgte at hjælpe befolkningen i Libyen, da man så Muammar al- Qaddafi som en trussel for den libyske befolkning. Begrundelse var derfor ud fra et idealistisk synspunkt sikkerheds- og princippolitisk. Udadtil har det således fremstået som, at Vestens tiltrædelse har været for at beskytte den libyske befolkning. 52 (Besøgt d. 14/12-11) 53 (Besøgt d. 14/12-11) 54 (Besøgt d. 14/12-11)

17 Fukuyama har skrevet The end of history som er en idealistisk teori, om evig fred, når alle lande opnår et demokratisk og liberalt politisk system. Oprørene i Libyen, har været befolkningens råb om frihed og rettigheder, og ud fra et Fukuyamas teori, har autokrati, nassisisme og socialisme blot været komplikationer, på vejen mod evig fred. Hvis man følger denne måde at se verdensfreden på, vil man også se dem som en selvfølge til at hjælpe lande mod demokrati. Man kan sige, at Fukuyama lægger sig lidt op af demokratisen, der siger at demokratier ikke går i krig mod hinanden. Hvis man tager udgangspunkt i idealismen og Fukuyama, kan man forstå hvorfor FN har valgt at indføre det nye RtoP, som står for Responsibility To Protect. Princippet bag det nye tiltag er, at det er en stats ansvar at beskytte sit land for forbrydelser mod menneskeheden, mens det internationale system skal hjælpe med at opbygge muligheden for at beskytte befolkningen. Hvis en stat ikke er i stand til selv at beskytte befolkningen, er det det internationale samfunds pligt at forebygge og standse folkedrab. Dette er et kæmpe fremskridt inde for Fukuyamas teori og håbet om evig fred, lande imellem : Realisme, Neorealisme og Huntington Hvis man kigger på hvilken politik Vesten har udøvet over for henholdsvis Tunesien og Egypten, viser det, at der muligvis ligger en anden tanke bag. Der blev ved G8 topmødet i år, aftalt at der skulle gives 40 milliarder dollars som en hjælpende hånd til det arabiske forår. Hvad der dog ikke er blevet råbt så højt om, er de betingelser, der har været med i pakken. Kravene lyder bla. på en gennemførelse af det frie marked, investering i integration samt markedsøkonomi. Samtidig er der ikke en tale om en direkte foræring, men et lån, som de gældsbesatte lande, senere skal betale af på. 56 Derfor går diskursen dog på, hvorvidt de vestlige lande havde en mere realistisk tankegang og gik ind i Libyen af egne interesser. FN ligger stadig under for stormagternes interesser og man kan se på hvorvidt de støtter op omkring projektet af idealistiske eller realistiske grunde. Det viser sig nemlig, at der ikke er en general holdning til, hvornår vesten vælger at støtte kampen mod diktaturer, da verdens stormagter i mange år har understøttet diktaturer i Mellemøsten og andre verdensdele, hvis de har en politisk eller økonomisk interesse i landet. Ud fra Wikileaks afsløringer, af indberetninger fra Amerikanske ambassader i Tunesien, viste det sig, at USA var bevidst om korruption og den kleptokratiske stat. Alligevel har b.la. Frankrig støttet Tunesien og ønsket et opgraderet samarbejde med EU, samtidig med de til at starte med, ville støtte undertrykkelsen af de folkelige demonstrationer. Dette skyldes Frankrigs egne interesser i Tunesien, på 55 Bilag (Besøgt d. 15/12-11)

18 erhvervslivet side. Både USA og Frankrig har støttet op om både Ben-Ali og Mubarak, til stort set det sidste. 57 Dernæst er der mange andre afrikanske lande end Libyen, hvor befolkningen bliver undertrykt og ikke har retmæssige rettigheder. Hvis princippet fra RtoP skulle håndhæves, ville det også her være det internationale samfunds pligt at træde ind og hjælpe fremmelsen af demokrati og menneskerettigheder. Obama har tidligere udtalt om krigen i Libyen: "Some nations may be able to turn a blind eye to atrocities in other countries. The United States of America is different Obama, Barack marts USA støtter dog, som tidligere nævnt, mange andre diktaturer rundt om i verden. Hvis USA skal virke troværdig omkring deres grundlag for hjælpen i Libyen, burde de have en mere generel holdning til diktaturer. Det virker mere som om at USA ud fra egne interesser vælger de lande, der skal bekæmpes i de humanistiske princippers navn. 58 Man kan spørge sig selv om krigen i virkeligheden et spørgsmål om politisk og økonomisk magt, og om det i virkeligheden er et håb om indførelse af en økonomisk politik, der garanterer et frit marked, der derved gør det muligt for Vesten at tjene penge, udnytte billig arbejdskraft og give adgang til de store de store olieresserver i Libyen. Hvis man ser på artiklen skrevet af Michael Seidelin, kan man se at Frankrigs grundlag for at gå med i krigen, er mere realistisk end idealistiske. Som gengæld for fuld støtte af overgangpartiet, har Frankrig fået tildelt 35% af den totale råolie i Libyen. >>Vi har pålagt vores broder Mahmoud (Shammam, ansvarlig for TNC s informationsafdeling, red.) at underskrive denne aftale, som tildeler franskmændene 35% af den totale råolie til gengæld for total og permanent støtte til vores råd<< 59 At Libyens olie er en værdifuld, er der ingen tvivl om, og for en realist, vil krigen være en oplagt mulighed, for at få indflydelse, på den videre produktion, fordeling og salg af naturressourcen. Igen lyder den idealistiske tangegang langt bedre og er mere appellerende til befolkningen. Vesten har formået at gøre kampen for eksport af demokratiet, til er nærmest religiøst projekt. Det er en måde at undskylde eller dække over en krig på så længe det foregår i demokratiets navn er det okay. Huntingstons teori lægger sig godt op af den neorealistiske skoles tankegang. Ifølge Huntington vil der ske et kultur sammenstød, når en fremmedkultur prøver at pådutte en social, ideologisk eller kulturel ændring. Samtidig mener han også, at konflikter i verden er kulturelle og ikke ideologiske, hvilket modsiger den idealistiske begrundelse, om befrielse af autokrati samt fremmelsen af demokrati. Når man ser på økonomi 57 Mortensen, Bjarne: Krig er jo en alvorlig sag Mortensen, Bjerne: Krig er jo en alvorlig sag Seidelin, Michael: Kampen om Libyens olie går ind 2011

19 og militær, er disse vigtige faktorer, når det gælder magtpolitik. På disse områder er lande i andre civilisationer end vesten på vej frem. Samtidig med at vesten har haft magtpolitisk nedtur efter krigen i Irak, Afghanistan og folkemordene i Rwanda, kan man forestille sig, at den vestlige verden, har følt sig truet til at vise sin magtbasis. 60 Krigen i Libyen gjorde det muligt for Vesten at vise deres magt basis på en nem måde, for derfor at stå tilbage som en slags globale helte, der kan hjælpe underudviklede lande, når det kommer til diktatorer, menneskerettigheder, revolution og borgerkrig. Samtidig gav det muligheden for at have indflydelse på den videre udvikling af landet, samt deres olieresserver og økonomiske politik. Efter FN og Nato har valgt at trække deres tropper tilbage fra Libyen, har USA valgt stadig at støtte op om overgangregeringen med militær hjælp. Igen vil det ud fra et realistisk synspunkt, være for at have indflydelse på det kommende valg og de politiske processer. En anden mindre, men måske ikke uvæsentlig grund til USA indblanding, kan være den fortsatte frygt for terror. Her ændres begrundelsen til en sikkerhedspolitisk med både national og international interesse. Som nævnt i kapitel 1, har Libyen tidligere i historien stået bag terror angreb på Vesten og USA har i Mellemøsten et dårligt ry efter krigene i Irak og Afghanistan. Generelt har befolkningen i Mellemøsten et dårligt forhold til Amerikanerne. Under demonstrationerne i Egypten siger en kvinde sågar Det næste bliver vel at Amerikanerne kommer med deres sikkerhedsstyrker for at rede befolkningen. Det er det sidste der må ske. Så vil jeg hellere dø! 61 Hvis man ser på det med konstruktivistiske øjne, har Mellemøsten og USA gensidigt et dårligt forhold til hinanden. I Vesten har vi efter Al-Queda og angrebet på USA 11. September, en forestilling om, at al terrorisme stammer fra Mellemøsten. Omvendt har befolkningen i MENA-landene et forhold til USA, hvor de mistænkes for at udnytte befolkningen i Mellemøsten til egne interesser. I Libyen hvor alle medier har været styret af Gaddafi, har også han snakket dårligt om USA for at påvirke befolkningens synspunkt på stormagt. Senest under oprøret, som nævnt i kapitel 3, hvor han prøvede at give Amerika skylden for demonstrationerne. Derfor kan man forestille sig, at den amerikanske regering ønsker indflydelse, samt at hjælpe med opbygningen af et ordenligt politisk system, for at genvinde tillid hos befolkningen og dermed minimere risikoen på terrorangreb fremover. 5.3: Delkonklusion Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at hjælpe lande og befolkninger, der er undertrykt af diktatur. Der kan bare i mange tilfælde tvivles ved, om dette er de reelle intentioner med hensyn til krig og/eller anden 60 Kyed, Lund, Malmkjær, Okkels, Rasmussen & Strømber Det arabiske forår Set med danske briller Film: ½ revolution

20 indblanding. I Libyens tilfælde, kan man se, at der er langt flere faktorer, der spiller ind, når man ser på den militære hjælp i Libyen. Det er ikke udelukkende den ideologiske princip- politik, som er diskursen i medierne. Når et land som Libyen, som har så store naturressourcer, står over for en folkelig revolution, er det klart også den mere realistiske teori man skal kigge på, når man undersøger Vestens politik. Det viser sig da også, at bl.a. Frankrig allerede har formået at lave en aftale omkring olien, som gengældelse for deres hjælp under oprørerne. Hvis Vesten i fremtiden vil virke troværdige, med deres humanistiske principper indenfor krigsførelse, skal der være en mere generel holdning til, hvornår der hjælpes og hvornår der ikke gør. Ellers er det klart, at der stilles spørgsmålstegn ved de reelle intentioner. 6. Konklusion Libyen har gennemgået en voldsom politisk udvikling, når man ser 100 år tilbage. De er gået fra at være koloni under Italien, til monarki med kong Idris og efter Gaddafis statskup et autokrati med fornævnte som leder. Økonomien har også haft en meget stor udvikling, fra et fattigt land med subsistensøkonomi, til fundet af olien, der gjorde Libyen til rentierøkonomi og et af de rigeste lande i Afrika. Nu står landet over for en udfordring ved det kommende valg. Befolkningen har ikke haft valg i over 40 år, og er derfor ikke vant til at have politisk indflydelse. Derfor er der ingen, der kender til den politiske- eller økonomiske fremtid. Når man ser på oprøret i Libyen, skiller det sig ud i forhold til i Tunesien og Egypten. Både når det kommer til varighed, hærens rolle, samt konsekvenserne. Fremtiden for de 3 lande er endnu uvis, og ingen ved om det er de unge, moderniserede idealister, der ønsker et demokratiseret politisk system, eller om det er islamisterne, der ønsker at gå tilbage i tiden og genindføre islamistisk socialisme, der vil få den største indflydelse, når den fremtidige politiske dagsorden skal sættes. Gaddafis magtbasis lå i hans rentierøkonomi, korruption og bestikkelse, styrelse af medierne, samt opbyggelse af staten. På grund af olien og den derfor store indtjening, formåede Gaddafi at opbygge noget der minder om en velfærdsstat. Den gennemsnitlige årsløn i Libyen var en af de højeste i Afrika, skatterne var lave og alle havde ret til bl.a. gratis sundheds- og skolevæsen. Hvis man sammenligner dette system, med andre lande i Afrika, har den libyske befolkning klart været mere velstillede. Dette har understøttet hans magtbasis, da mennesker i høj grad, sammenligner sig med omkringliggende lande og kulturer. Når man kigger på Vestens internatonale politik overfor Libyen, er der ingen tvivl om, at der har været en idealistisk interesse i at hjælpe befolkningen mod Gaddafis sikkerhedsstyrker. Dog viser det sig, at der har været langt flere faktorer, der har spillet ind. Når et land som Libyen, som har så store naturressourcer, står over for en folkelig revolution, bør man naturligvis også se på den mere realistiske teori, når man undersøger Vestens politik. Det viser sig da også, at bl.a. Frankrig allerede har formået, at lave en aftale omkring olien, som gengældelse for deres hjælp under oprørerne.

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Libyens revolutionære statsløshed og oprøret mod Gaddafi

Libyens revolutionære statsløshed og oprøret mod Gaddafi ANALYSE March 2011 Libyens revolutionære statsløshed og oprøret mod Gaddafi Peter Seeberg Opstanden i Libyen i februar 2011 kan forklares ved generel utilfredshed med de sociale vilkår og med et undertrykkende

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten?

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? ANALYSE March 2011 Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Hvilken rolle har militæret spillet i de omvæltninger, vi har set i Mellemøsten i de seneste måneder og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og Udenrigsudvalget 2010-11 URU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 149 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål P (stillet 25. februar 2011): Hvad kan

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kilde nr. 20: Skriftlig fremsættelse af beslutningsforslag B 89 om dansk bidrag til Libyen-krigen

Kilde nr. 20: Skriftlig fremsættelse af beslutningsforslag B 89 om dansk bidrag til Libyen-krigen Kilde nr. 20: Skriftlig fremsættelse af beslutningsforslag B 89 om dansk bidrag til Libyen-krigen Forhandlinger Møde nr. 68. fredag 18.03.2011 Michael Aastrup Jensen (V): Vi står over for den sværeste

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0084 Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

ATOMAFTALE ÅBNER FOR EKSPORT TIL IRAN

ATOMAFTALE ÅBNER FOR EKSPORT TIL IRAN Juli 2015 ATOMAFTALE ÅBNER FOR EKSPORT TIL IRAN Iran har siden 1979 været underlagt sanktioner, som gennem årene kun er blevet stadig hårdere. Men den netop indgåede atomaftale åbner for, at sanktionerne

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere