Videnskabsteori: Verifikation og falsifikation i en kommunal kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnskabsteori: Verifikation og falsifikation i en kommunal kontekst"

Transkript

1 Videnskabsteori: Verifikation og falsifikation i en kommunal kontekst Af Christian Brinck Sidetal: 13 sider ( tegn, ekslusiv forside, indholdsfortegnelse, litteratur og bilag) Filosofi som livsforståelse, Aalborg Universitet 2010

2 Indhold 1. Indledning Problemfelt og afgræsning Comtes positivisme Poppers kritiske rationalisme Kriseledelse og mediekriser i en videnskabsteoretisk optik Notat 1 og 2 om synlighed i landsdækkende medier Verifikation og falsifikation i nyhedsmedierne Konklusion Litteratur Primærlitteratur Sekundær litteratur Bilag

3 1. Indledning Videnskab griber ind i menneskers hverdag og liv på mange måder. Vi møder allerede videnskaben i daginstitutioner og i folkeskolen, hvor pædagogikken og undervisningen i højere grad formes efter viden, der er forankret i forskningen. Vi møder videnskaben i medierne, dels gennem decideret (populær) forskningsformidling dels som grundlag for nyhedsjournalistik, og journalistikken ligner på nogle punkter videnskab, som jeg senere vil komme ind på. Vi møder også i højere grad videnskaben på vores arbejdspladser. Kravet er nemlig ofte, at de principper, vi agerer efter på arbejde, fordi vi har erfaret, at de virker, nu skal være dokumenteret. De skal have evidens, hvormed der på min arbejdsplads menes, at den bedste tilgængelige viden skal bruges som grundlag for beslutninger, der præger borgernes liv og hverdag. Det sidestiles oftest med videnskabelig viden. Min politiske chef, socialrådmand Mai-Britt Iversen for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, siger også, at vi skal arbejde mere forskningsbaseret. Det betyder, at vi skal inddrage forskningens indsigter i vores arbejde på alle niveauer i forvaltningen til gavn for brugere og borgere. Jeg vil i opgavens konklusion forholde mig kort til disse opfattelser. Samtidig er signalet fra Forvaltningsledelsen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, ja, den samlede direktørgruppe i Aalborg Kommune, at alle kommunale medarbejdere skal blive bedre til at arbejde mere tværfagligt: både på tværs i alle afdelingerne i den enkelte forvaltning, tværfagligt i kommunens syv forvaltningen og med eksterne interessenter, fx aktører i Region Nordjylland, statslige myndigheder eller Nordjyllands Politi. Topledelsens krav om forskningsbasering og tværfaglighed indebærer, at medarbejdere med forskellige fagligheder, indsigter og perspektiver på virkeligheden i højere grad sættes sammen i midlertidige projektgrupper eller permanente tværfaglige teams, hvor de i fællesskab skal nå målsætninger, som enten er fastsat centralt, eller som medarbejderne selv skal drøfte sig frem til. Man kan med andre ord sige, at de problemstillinger, som vi skal håndtere i grupper og teams, dermed bliver anskuet og fortolket gennem mange forskellige synsvinkler. De divergerende virkelighedsopfattelser kommer bl.a. fra de forskellige uddannelser og jobfunktioner, som medarbejderne har. Gennem vores uddannelser og vores job lærer vi, hvad der er den rigtige tilgang til en given problemstilling. Denne særlige prægning betyder, at vi tillægger nogle løsningsmuligheder mere værdi end andre, ikke mindst fordi der på de uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, som vi er produkter af, er eller har været nogle videnskabelige tilgange, som har dannet rammen, om det vi har lært. Når udviklingen betragtes gennem den synsvinkel, jeg har langt frem i de ovenstående linjer, så virker det indlysende, at begreber som videnskab og forskning er værd at forholde sig kritisk til, fordi de er så tæt vævet sammen med mange facetter af vores liv. Måske nu mere end nogensinde. Og derfor bliver teorierne om videnskaberne vigtig. Videnskabsteori giver os nemlig en mulighed for at hæve os op i helikopteren og gennem et metaperspektiv kigge på videnskaben, og på hvordan den påvirker vores liv. Og frem for alt styrker indsigt i videnskabsteori vores evne til at kigge kritisk på forskning og videnskab: Den kan sige noget om, fra hvilket ståsted en given viden er tilvejebragt, og hvilke konsekvenser det har for, hvad vi fokuserer på, og hvad vi ikke fokuserer på. 3

4 Men kendskab til videnskabsteori vil også, er min påstand, øge vores evne til, som individer, at samarbejde på arbejdspladsen på tværs af faggrænser. Hvorfor? Fordi videnskabsteorien giver viden og respekt for forskellige måder at anskue tilgangen til både videnskaben og virkeligheden på. Det er en god ballast at have med i en tværfaglig projektgruppe, der måske er sammensat af politifolk, socialrådgivere, sygeplejersker, psykiatere, psykologer, kommunikationsrådgivere, folkeskolelærere m.fl. Desuden giver kendskab til videnskabsteori mulighed for at tilføje et ekstra kritisk lag, når man skal vurdere andres faglige udsagn eller tage stilling til forskellige videnskabelige rapporter og notater, der tilgår en kommunal forvaltning i en lind strøm Problemfelt og afgræsning Jeg vil med empiri fra min arbejdsplads søge at anvende videnskabsteoretiske begreber og refleksioner til at kaste nyt lys over specifikke problemstillinger inden for kommunal kommunikation, der er mit arbejdsområde. Konkret vil jeg tage afsæt i to kommunale notater, der omhandler forvaltningens kontakt til nyhedsmedierne. Videnskabsteori er imidlertid et uhyre komplekst felt med mange, mange retninger, der er blevet vendt, drejet og diskuteret af adskillige videnskabsfilosoffer gennem flere århundreder. En kraftig afgræsning er derfor nødvendig. Mit fokus er dels på positivismen og dels på Karl Poppers kritiske rationalisme. Det er gennem disse videnskabsteoretiske briller, jeg vil søge at kaste nyt lys over forvaltningens kontakt til nyhedsmedierne. Det betyder, at jeg ikke anvender de videnskabsteoretiske begreber på videnskabeligt arbejde i klassisk universitær- og dermed menes fri forskningsmæssig forstand. I stedet bruger jeg begreberne i forhold til et vidensproduktion på min arbejdsplads, nemlig de to kommunale notater, og desuden anvendes begreberne til at kaste nyt lys over journalistikken, fordi journalistikken stiller nogle af de samme grundlæggende spørgsmål som forskningen. Min fremgangsmåde er i punktform følgende: Første afsnit redegør med udgangspunkt i Comte for grundtankerne i positivismen med fokus på begrebet om verifikation. Andet afsnit redegør for Poppers kritiske rationalisme og hans begreb om falsifikation. Tredje afsnit diskuterer, reflekterer og vurderer så at sige med positivismen og Popper hånden den kommunale empiri, nemlig de to notater. I et sidste fjerde afsnit opsummeres opgavens centrale pointer, og jeg peger tilbage på nogle aspekter, som jeg kom ind på i indledningen: Det drejer som om evidens og forskningsbaseret arbejde. 4

5 2. Comtes positivisme Positivismen er kort sagt en metode til at udvikle præcis viden, der er baseret på at verificere hypoteser og eliminere fejlkilder. Det handler med andre ord om at bekræfte virkeligheden gennem observationer af denne. Videnskabsteoretikeren Auguste Comte ( ) anses for positivismens grundlægger, og jeg vil i det følgende se på nogle af grundtrækkene i, hvordan han opfattede denne retning. Positivismen baserer sig på systematisk iagttagelse af den givne verden, hvilket leder til erkendelse og indsigt i de af virkelighedens fænomener, man vælger at undersøge. En pointe hos Comte er nemlig, at man ikke kan få et dybere indblik i, hvordan verden er skruet sammen. Det vil sige, at man ikke kan få indsigt i livets store spørgsmål, som fx hvorfor vi er her, findes der en gud, eller har mennesket både en sjæl og et legeme? Comte er videnskabens udvikling kendetegnet ved, at den er løbet igennem tre stadier: Det teologiske, det metafysiske og det positivistiske stadium 1. Det teologiske stadium indebærer, at mennesket interesserer sig for livets uløselige spørgsmål; der søges efter absolut kundskab. Dette teologiske stadium udvikler sig fra fetichisme over polyteisme til monoteisme. Det metafysiske stadium forsøger ligesom det teologiske ditto at forklare altings inderste væsen, altings årsag og tilblivelse, dog peger den ikke på en eller flere guder som forklaringer, men i stedet peger den dem med entiteter eller personifierade abstraktioner, som motiverar att man ibland kalder den för ontologi. (Comte: s. 14) Det vil sige, at abstrakte fænomener udgør de grundlæggende forklaringer. Disse to stadier karakteriseres af Comte som nødvendige overgange 2 til et egentligt positivt stadium, hvor videnskaben for alvor kan folde sig ud. Det er brydningen mellem de religiøse og metafysiske stadier, der har ført frem til det positive stadium. Som Comte udtrykker det: Den metafysiska tanken har sålunda i negativ mening bidragit till vår moderna civilisations blomstring genom att gradvis bryta ned det teologiske systemet som till sist blivit foråldrat (Comte: s. 16) Det leder så at sige til, at menneskets fornuft frigøres i en slutfase af rationel positivitet 3 ; dvs. det positive stadium er nået. I det positive stadium opgiver tanken om absolutte forklaringer på verdens beskaffenhed, hvad enten de tilskrives religiøse autoriteter eller metafysiske abstraktioner. I stedet rettes fokus mod det iagttagelige, målbare, tælbare 4, det positive. Det sker i en erkendelse af, at det alligevel aldrig kan lykkes mennesket at fravriste naturen dets helt store hemmeligheder. Det er det umiddelbart for os givne, man kan studere og blive klogere på ved systematiske at observere virkelighedens fænomener eller foreteelser 5. Comte fremhævede endvidere, at også det tredje stadium ville være præget af en bevægelse mod enhed 6 : En videnskabernes enhed, hvor love indgik under højere love 7. Comtes tanker har siden inspireret filosoffer og videnskabsteoretikere til at udvikle nye aspekter af positivismen, og i dag er det især tanken om verifikation af hypoteser og teorier, der har bidt sig fast som en central del af positivismen: Princippet om verifikation indebærer, at det skal være muligt at efterprøve 1 Comte: s. 9ff. 2 Comte: s Comte s Troelsen 2008: s Svendsen og Säätelä 2008: s.62 6 Hvilket også de to foregående stadier var: Fra flere guder til en. Fra flere naturfænomener til naturen (Troelsen 2008: s. 113) 7 Troelsen 2008: s

6 og dermed bekræfte de påstande, man udkaster om virkeligheden. Man skal kunne gå ud i virkeligheden og finde eksempler og beviser på det, man udsiger. Enkelt udtrykt: Er det sandt eller falsk? Så enkelt er det dog ikke, fordi hvis man observerer i tusindvis af hvide svaner, kan man så med sandhed sige, at der kun eksisterer hvide svaner? Dette er et centralt problem ved verifikationen; vi kan gøre bekræftende observationer i mange, mange tilfælde, men blot én observation af det modsatte tilbageviser hypotesen. Dette er et centralt problem ved positivismen eller princippet om verifikation. Det ændrer dog ikke på, at den positivistiske tilgang fortsat har stor betydning for erkendelse og erhvervelse af viden i dag (som den senere analyse også vil komme ind på), men også Popper så de problematiske sider af positivismen, og det vil jeg komme ind på i det følgende afsnit, hvor den kritiske rationalisme præsenteres. 3. Poppers kritiske rationalisme Filosoffen Karl Popper ( ) er fortaler for en kritisk rationalisme, der først og fremmest er en kritik af positivismens vej til ny viden og erkendelse gennem verifikation af hypoteser som gennemgået ovenfor. Popper mener, at man skal gribe det markant anderledes an. Han mener, at videnskabelige fremskridt kommer, hvis man arbejder aktivt på at modbevise andres og sine egne teorier og hypoteser. Tankegangen kaldes ofte for falsifikation: I stedet for at lede efter forhold i virkeligheden der kan bekræfte ens antagelser, leder man efter forhold i virkeligheden, der kan afkræfte ens antagelser. Derved kan man faktisk forfine teorier og hypoteser mere og mere, fordi man så at sige høvler kanterne af og eventuelt forkaster forkerte teorier og hypoteser. Men det er lettere sagt end gjort. Kernen i kritisk rationalisme er nemlig en utrættelig kritik af andres og eget videnskabelige arbejde 8, og det er et arbejde, der altid til pågå, fordi sandheden er derude ; den er et uopnåeligt ideal 9 : Vi kan søge efter sandheden, efter objektiv sandhed, om end vi måske hyppigt vil ramme langt ved siden af. Og den betyder, at vi, hvis vi respekterer sandheden, må søge efter den ved ihærdigt at søge efter vore fejl: ved utrættelig kritik og selvkritik. (Popper 1996: s. 22) Man kan videre sige, at Popper forsøgte at skelne mellem videnskabelig indsigt og ikke videnskabelig indsigt 10, og her mener han, at der skal være mulighed for falsifikation. Det er ikke tilstrækkeligt at basere sin erkendelse på positive iagttagelser. Faren er nemlig for det første, at man stirrer sig blindt på forhold, der understøtter ens teori. Som eksempel nævner han Marx, Freud og Adler: Overalt kan man gøre iagttagelser, verifikationer, der stemmer overens med deres teorier. For det andet står vi overfor det såkaldte induktionsproblem: Det er ikke altid så lige til at slutte fra del til helhed. Er det muligt at konkludere, at alle svaner er hvide, fordi man kun har set hvide svaner? Hvor mange hvide svaner skal man se, før man kan være sikker på, at der kun eksistere hvide svaner? Støder man på en sort svane, så er teorien om hvide svaner tilbagevist. Og Popper mener, at man skal søge aktivt efter sorte svaner og sikkert også andre farvede svaner i stedet for at gå ud og pløje virkeligheden igennem for hvide svaner. Det skal altså være muligt at gendrive ens teori, og her er dristighed i formulering af ens teorier og hypoteser en videnskabelig dyd. Dristigheden betyder nemlig, at ens teori og hypoteser bliver mere sårbare over for kritik. Popper sammenfatter sin tankegang i denne sætning: ( ) kriteriet på en teoris 8 Popper 1996: s Popper 1996: s Popper 1996: s. 40 6

7 videnskabelige status er dens falsificerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet, eller dens prøvbarhed. (Popper 1996: s. 44) Falsificerbarhedskriteriet, som Popper kalder det, er altså en løsning afgrænsningsproblemet i forhold til, hvad der er videnskab, og hvad der ikke er det. Popper siger, at udsagn eller systemer af udsagn for at være videnskabelige må være i stand til at være i modstrid med mulige eller tænkelige iagttagelser. (Popper 1996: s. 46) Det gælder altså om at prøve sig frem og gøre, hvad man kan for at fejle og sige god for en teori, hvis ikke det lykkes os at fejle 11. Men kun indtil videre. Fordi senere kan man jo gøre erkendelser, der tilbageviser teorien. Det skal dog nævnes, at heller ikke Poppers kritiske rationalisme undgår problemer. Fx er det jo ikke sikkert, at man kan afgøre, om en teori er sand eller falsk. Man kan også forestille sig en uheldig situation, hvor en ellers god teori tilbagevises, fordi nogle enkelte iagttagelser ikke passer til teorien, hvilket Popper også selv er inde på Popper 1996: s Svendsen og Säätelä 2008: S. 68 7

8 4. Kriseledelse og mediekriser i en videnskabsteoretisk optik I det følgende vil jeg, via positivismen og Popper, reflektere og diskutere over konkrete problemstillinger i relation til mit arbejde i centralforvaltningen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune. Jeg vil vise, hvordan begreberne kan kaste lys over konkrete målinger på forvaltningens synlighed i den landsdækkende presse, og jeg vil også argumentere for, at journalistikken ligner videnskaben, fordi den stiller lignende spørgsmål til omverdenens beskaffenhed. Disse refleksioner drives af empiri, nemlig to kommunale notater 13 : FB s synlighed i landsdækkende medier (notat 1) Forvaltningens eksponering i landsdækkende medier i 2009 (notat 2) Formålet er at opnå nye indsigter og dermed få andre perspektiver på min faglige virkelighed. Perspektiver, der også kan bruges i mit rådgivningsarbejde af ledere og medarbejdere i forvaltningen Notat 1 og 2 om synlighed i landsdækkende medier I de to kommunale notater forsøger man med traditionelle (samfunds)videnskabelige) metoder kvantitativt at måle på forvaltningens synlighed i nyhedsmedierne i henholdsvis 2008 og De er blevet til ud fra et ønske fra Forvaltningsledelsen om, at forvaltningen som helhed skal øge sin synlighed i de landsdækkende medier. Begge notater konkluderer, at synligheden er øget, og tallene ser da også ud til at tale deres eget tydelige sprog. Men det er muligt med Poppers kritiske tilgang at stille et par spørgsmål til notaterne, der får deres validitet til at vakle. For det første kan man spørge, om ikke begge notater er udtryk for en selvopfyldende profeti: Forstået på den måde, at de er bygget op på en sådan måde, at de ligner en videnskabelig rapport, men reelt bekræfter de blot det billede af virkeligheden, som Forvaltningsledelsen gerne vil se, nemlig at kommunikationsindsatsen er lykkedes, og forvaltningen er blevet mere synlig i de landsdækkende medier. Sagen er nemlig den, at der er sket en kvantitativ nyhedseksplosion, der betyder, at nyhedsmængden er øget og øget de sidste ti år: Fra enheder om ugen i 1999 til enheder om ugen i Det skyldes især internettets stigende betydning som nyhedsformidler, og at medierne låner, raner og genbruger indhold fra hinanden. Denne udviklingstendens i nyhedsbilledet vil en kvantitativ undersøgelse bekræfte igen og igen uden egentlig at sige ret meget mere end, at den samme historie bliver gentaget igen og igen på tryk, i æteren og på skærmen. Man kan med andre ord verificere igen og igen, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er blevet mere og mere synlig, fordi den samlede mængde af nyheder stiger og stiger, men giver det nogen reelt indsigt i, hvad det vil sige at være synlig? Og hvem er forvaltningen synlig for? Er det overhovedet alle borgere, som henter deres viden om virkeligheden fra nyhedsmedierne? Der er mange spørgsmål, som den kvantitative tilgang ikke formår at trænge ned i. Risikoen er, at den 13 Notaterne ligger som bilag bagerst. 14 Dokumenteret af Anker Brink Lund i undersøgelser i 1999 og 2008, hvor en uges nyhedsproduktion blev målt: Først med sidste og Hvor kommer nyehderne fra? 8

9 efterlader mange ubesvarede spørgsmål, og det synes jeg, at netop 2008-notatet er et eksempel på, og i mindre grad også 2009-notatet. Dog kan positivisten til denne kritik indvende, at tallene i dette tilfælde i sig selv ikke lyver (selvfølgelig under den forudsætning, at de er angivet sandfærdigt og korrekt): De er udtryk for en forbedret kvantitativ synlighed, og hvad er problemet med genbrug, lån og ran i medierne, hvis det bare er mere synlighed i kvantitativ forstand? For det andet siger 2008-notatet intet om, hvordan forvaltningen kvalitativt er blevet fremstillet i medierne, og denne ensidige fokusering på det kvantitative er nok en af væsentligste svagheder ved notatet. Bedre går det i 2009-notatet: Her tyder det på, at forvaltningen selv har erkendt denne svaghed ved 2008-notatet. I hvert fald har forvaltningen i 2009-notatet inkluderet kvalitative betragtninger til at supplere de kvantitative konklusioner. Desværre når heller ikke de kvalitative overvejelser ud over den videnskabelige rampe i dette notat: De forbliver af en mere spekulativ karakter. Problemet er nemlig, at de kvalitative betragtninger ikke hæftes sammen med en teoretisk ramme. Dét vil formentlig give de kvalitative overvejelser et tydeligere sigte, og gøre det nemmere at uddrage mere sikre konklusioner. Et centralt problem ved begge notater er, at det tyder på, at man ikke i forvaltningen har fået drøftet og defineret klart, hvad man egentlig mener med synlighed. I hvert fald fremgår der ikke noget definition af notaterne eller noget resume af en drøftelse af, hvad synlighed betyder for forvaltningen. Hvilken form for synlighed ønskes der? Og måske et svar på det mere grundlæggende spørgsmål: Hvorfor er synlighed overhovedet ønsktværdigt? En del af svaret, på hvorfor forvaltningen ønsker større synlighed i de landsdækkende medier, er dog, at forvaltningen med over 5000 ansatte og i dobbeltrollen som leverandør af serviceydelser og myndighedsudøver til borgerne i landets tredjestørste kommune anser sig selv for en central aktør i det danske velfærdssamfund. Denne opfattelse kan være grundlagt eller udsprunget af forvaltningens mission dvs. dens reason for being der slår fast, at det er forvaltningens mission at skabe et godt hverdagsliv for Aalborg Kommunes borgere, herunder at yde en særlig indsat for personer med svære livsbetingelser. Samtidig er der også et formelt ønske formuleret i forvaltningens vision om at være kendt for at leve op til forvaltningens værdier: professionalisme, engagement, samarbejde/respekt og kompetenceudvikling. Også det kan være en bagvedliggende drivkraft i ønsket om øget synlighed. En kritiker vil dog kunne påpege, at dette forsøg på at tænke forvaltningens mission og vision sammen med et ønske om øget synlighed i de landsdækkende medier er idealiseret og måske naivt. Et problem er nemlig, at det ofte er det negative, der bliver fokuseret på i især de landsdækkende medier, hvilket næste afsnit er et konkret eksempel på. Ovenstående analyse synes at vise, at en kommunikationskonsulent burde rådgive sin ledelse anderledes fremover: nemlig at meget peger i retning af, at det er mere frugtbart at foretage kvalitative målinger af synligheden i medierne. Det er dog en krævende opgave. Det indebærer, at man nøje tænker igennem, hvordan denne kvalitative måling foretages, og hvilke parametre man bruger i sin måling. Her tror jeg, at to andre videnskabsteoretiske retninger kan være frugtbare at inddrage i sine overvejelser: Hermeneutikken og socialkonstruktivismen. Hermeneutikken, fordi den spiller en væsentlige rolle ved tekstanalyser, og det virker oplagt at analysere udvalgte medieprodukter for at få et billede af, hvordan forvaltningen italesættes 9

10 af nyhedsmedierne. Socialkonstruktivismen, fordi notaterne om synligheden i medierne ofte bliver til i en dialogisk proces, hvor flere aktører i forvaltningen er involveret, og socialkonstruktivismen kan være brugbar i forhold til at demaskere nogle af de sociale processer, der er styrende for, hvordan sådan nogle notater bliver til. Dog vil en positivistisk inspireret indvending være, at Forvaltningsledelsen ønsker hurtige og målbare konklusioner. Den har ikke tid til at forholde sig til langhårede og mere flyvske kvalitative betragtninger. Sammenfattende vil jeg fremhæve, at ovenstående peger i retning af, at en stærkere sammentænkning af kvantitative og kvalitative metoder i højere grad vil kvalificere de to kommunale notater om synlighed. Der burde også være fokus på at måle værdien af omtalen i nyhedsmedierne, men der også værd at stille det spørgsmål i forvaltningen om, hvorfor det er så vigtigt at være synlig i de landsdækkende medier: Hvad skal det nytte? 4.2. Verifikation og falsifikation i nyhedsmedierne I det følgende vil jeg reflektere over journalistikken i forhold til positivismen og den kritiske rationalisme. Og hvorfor så benytte videnskabelige begreber på journalistikken? Jo, fordi man kan sige, at journalistik (efter)ligner videnskab på det væsentlige punkt, at journalistikken foregiver at afdække en sandhed og forstå virkelighedens begivenheder ved at forsøge at klarlægge dens forskellige årsager; fx stiller journalistikken ofte spørgsmålet: Hvorfor eller hvordan gik det (så) galt? Og den søger efter årsagsforklaringer. Som det fx skete i Mou-sagen, hvor Aalborg Kommunes socialforvaltning var en (med)årsag til, at det gik så galt. Da jeg i det følgende vil referere et par gange til den såkaldte Mou-sag, er det nødvendigt ultrakort at gøre rede for sagen i hovedtræk: I januar 2009 gik en retssag i gang mod et ægtepar en sygeplejerske og en pædagog for igennem fire år at have mishandlet deres barn på det groveste. Sagen rullede først i medierne, da pressens retsreportere dækkede sagen for deres respektive medier, selv barnet var blevet fjernet fra hjemmet et halvt år tidligere. Dækningen i januar 2009 førte til intensiv kritik af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, fordi den trods adskillige underretninger ikke havde grebet ind meget, meget tidligere. Positivismens fokus på verifikation afspejler den logik, som også nyhedsmedierne arbejder efter: En begivenhed indtræffer, som lever op til nyhedskriterierne 15. Journalisterne skal dække den, og når de har valgt en vinkel (som ofte er ensartet), går de (igen) ud i virkeligheden og leder efter data og observationer, der kan understøtte denne vinkel. Når denne vinkel først er kørt i stilling, så er det svært at ændre på den. Det skaber ensartede overskrifter i aviserne, og i forhold til Mou-sagen betød det, at de samme budskaber blev gentaget igen og igen i medierne, og det går i dag hurtigere end nogensinde før, fordi internettet nu kan sprede historier til hele kloden på få minutter. Denne positivistiske måde at bedrive journalistik på gav sig blandt andet udslag i følgende avisoverskrifter: 15 Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt, (eksklusivitet) 10

11 Overskrifterne viser en tydelig ensartethed i mediernes vinkling, og den viser også, at kommunen dvs. forvaltningen bærer ansvaret. Den er årsagen til hele miseren. Problemet ved denne positivistiske måde at bedrive journalistik på er, at det betyder, at når forvaltningen ønsker at bidrage med andre oplysninger, der kan modbevise eller i hvert fald er et modargument over for den herskende vinkel på historierne, der kører i medierne, ja, så er det vanskeligt at trænge igennem med budskabet. Årsagen skal bl.a. findes i, at medierne fungerer positivistisk: Det betyder, at journalisterne i høj grad søger efter de data, der kan understøtte den hypotese om virkeligheden, som de har lagt ud 16, som fx i Mou-sagen, hvor det er kommunen, der har svigtet borgerne, og som dermed bærer (med)skylden og (med)ansvaret. Andre data der udfordrer denne grundlæggende antagelse om virkeligheden underprioriteres eller droppes måske helt. Forvaltningen står dermed over for det problem, at den i medierne er udråbt som skurk, og der bliver lagt mange bekræftelser verifikationer frem herpå, fx kan journalisterne oftest opdrive borgere, som vil udtale sig kritisk om kommunen, og dermed bliver hypotesen den kommunale skurk verificeret gang på gang, og den er svær at mane i jorden eller i hvert fald udfordre. 16 Det ses også i en formulering, man tit støder på i aviser: Det bakkes op af, hvorefter en ny kilde introduceres, som understøtter den fremsatte påstand. 11

12 Hertil vil jeg retfærdigvis indvende, at det er journalisternes ret og pligt at være kritiske over for magthaverne i landet, og det er helt i orden, at borgerne kommer til orde, hvis de har kritik af myndighederne. Men når det er sagt, så mener jeg, at den positivistiske presse rummer en risiko for, at man skævvrider mediebilledet, fordi der er en tendens til et ensidigt fokus på at bekræfte de antagelser, journalisterne på forhånd har udkastet om virkeligheden, mens de lukker øjnene for modsigelserne. Netop det er jo Poppers pointe: at man skal være (selv)kritisk over for sine egne og andres hypoteser og efterprøve dem i særlig udstrakt grad, og det indebærer i særdeleshed ved at prøve at modbevise dem, altså forsøge at falsificere dem. Jeg plæderer ikke for et paradigmeskift i pressen, hvor der fremover skal være fokus på falsifikation, dvs. at man hårdnakket forsøger at skyde al den kritik ned af fx myndighederne, som borgerne måtte komme med. Det vil i hvert fald være dristigt for et medie, der lever af sine læsere, lyttere eller seere. Min pointe er, at falsifikation i stedet for skal gå hånd i hånd med verifikation. Journalisten kan altså bruge falsifikation som en kritisk metode. Jeg minder om, at et journalistisk ideal også er den højst opnåelige version af sandheden, og jeg tror, at man bedre rammer dette ideal, hvis man netop medtænker falsifikation i journalistikken. Men det kræver nok nye lærebøger i journalistisk metode og en reform af studieordningerne på landets journalistuddannelser. 12

13 5. Konklusion Sammenfattende kan man om de to tilgange positivismen og den kritiske rationalisme overordnet og forenklet sige, at det er henholdsvis verifikation og falsifikation, der er drivkraften i det videnskabelige erkendelsesarbejde, og som dermed skaber den udviklings- og erkendelsesmæssige fremdrift. For Popper er muligheden for falsifikation en betingelse for, at vi har med sand videnskab at gøre. Verifikation har det problem, at gentagne bekræftende observationer kan gendrives af én modstridende observation. Ligesom vi heller ikke altid og uden videre kan slutte fra del til helhed, selvom vi har gjort rigtig mange bekræftende observationer. Falsifikation rummer bl.a. den risiko, at en god teori lægges i graven, fordi nogle enkelte observationer ikke passer på den. Ovenstående analyse af de to notater synes også at vise verifikationens begrænsninger i forhold til at opnå viden. Her vil en sammentænkning af kvantitative og kvalitative metoder formentlig være frugtbar, og den kritiske rationalisme kan måske bruges til at huske på, at man også skal forholde sig til dokumentation, der afkræfter nogle påstande og antagelser. Og den kritiske rationalisme kan især udfordre de gængse, positivistiske forestillinger, der dominerer udformningen af journalistikken. Som jeg nævnte i indledningen, så kræver Forvaltningsledelsen, at medarbejderne arbejder forsknings- og evidensbaseret viden. Fx påpeger den politiske chef, rådmanden, at det er vigtigt i anbringelsessager at trække på al den viden og sagkundskab, der findes om anbringelser, inden man reagerer og handler. Filosofien bag denne udmelding er, at den bedst tilgængelige viden skal danne grundlag for de tiltag, der sættes i værk over for borgerne og her er ræsonnementet netop, at det er den videnskabelige viden, der er den mest sikre viden, vi kan få. Råder forvaltningen ikke over sober viden fra institutter og universiteter, har den selv en kvalitetsenhed m.fl., der har den akademiske ekspertise til at udarbejde egne undersøgelser, som vi fx også så med ovenstående notater. Denne tilgang hviler på den grundpræmis, at videnskaben har overtaget religionens rolle som garant for sikker viden. Men som vi har set med ovenstående, så kan rummer videnskab ikke hele sandheden, og der er mange forskellige videnskabsteoretiske tilgange, der hver især blænder op for nogle dele virkeligheden, mens de blænder ned for andre dele. Og til sidst vil jeg også nævne, at en såkaldt evidensbaseret tilgang på det sociale felt hvor Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop opererer ikke nødvendigvis vil indebærer, at den videnskabelige viden om et givet socialt forhold, også vil blive anset som den bedste løsning, man kan bruge. Rådgiverne og sagsbehandlerne i forvaltningens forskellige socialområder vil formentlig inddrage nogle lokale forhold, der peger i en anden retning end den etablerede forskning, og de vil også være præget af nogle fornemmelser for, hvad der virker i dagligdagen. De vil formentlig også til tider stå i situationer, hvor der slet ikke er noget forskning at trække på: I sådan et tilfælde vil evidens netop være deres fornemmelse for, hvad der virker. 13

14 6. Litteratur Litteratur både den primære og den sekundære af slagsen er hovedsageligt baseret på den litteratur, der er udleveret på kursusgangene i Videnskabsfilosofi. I alt cirka 400 siders primær litteratur og cirka 300 siders sekundær litteratur Primærlitteratur Aristoteles: Logik og metafysik (11 sider) Bacon: Novum Organum (17 sider) Comte, Auguste: Om positivismen. (28 sider) Dilthey: Udkast til en kritik (13 sider) Foucault: Talens forfatning (18 sider) Gadamer: Sandhed og metode (28 sider) Herder: Endnu en historiefilosofi (7 sider) Kant: Kritik af den rene fornuft (16 sider) Kierkegaard: Afsluttende uvidenskabelig (10 sider) Kuhn: Videnskabens revolutioner (16 sider) Popper, Karl: Kritisk rationalisme. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck s sider Platon: Staten (16 sider) Schanz: Modernitetskritikkens udtørren (13 sider) Wittgenstein: Tractutus (12 sider) Fra Indsigt og Udsyn: Naturvidenskab (14 sider) 6.2. Sekundær litteratur Collin, Finn og Køppe, Simo (red.): Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedie (s : 61 sider) Faye, Jan: Athenes Kammer (kapitel 10: 14 sider) Jessen, Keld B. (red.): Filosofi. Fra antikken til vor tid. Systime (s og : 21 sider) Klausen, Søren Harnow: Hvad er videnskabsteori. Akademisk forlag (kapitel 5: 16 sider) 14

15 Svendsen, Lars Fr. H. og Säätelä: Indføring i filosofi Det sande, det gode og det skønne. KLIM (s og : 72 sider) Troelsen, Bjarne: Videnskab og virkelighed. L & R Uddannelse (s : 125 sider) 7. Bilag Her findes notat 1 og 2, der omhandler målingen af forvaltningens synlighed i de landsdækkende medier i 2008 og Til Kopi til Forvaltningsledelsen Kommunikationsgruppen Sagsnr.: Dok.nr.: FB s synlighed i landsdækkende medier FB har et ønske om at øge synligheden i de landsdækkende medier. Kommunikationsteamet har i 2008 oplevet vanskeligheder ved at nå målet om at levere en pressemeddelelse om måneden, som også har appel til landsdækkende medier. Det er højst hver anden måned, at en pressemeddelelse også når de landsdækkende medier. Derfor har kommunikationsteamet her mod slutningen af året via Danmarks største artikeldatabase Infomedia studeret, i hvilket omfang FB blev nævnt i de landsdækkende medier. Resultatet heraf fremgår i nærværende notat. Forbehold og fravalg Kommunikationsteamet har begrænset søgningen til landsdækkende dagblade, fagblade, magasiner, nyhedsbureauer og en klynge af landsdækkende medier på internettet. Det vil sige, at radiomediet, tvmediet, store dele af internet-mediet og hele paletten af de regionale og lokale medier ikke er omfattet af denne lille gennemgang. Gennemgangen her kan altså kun give en fornemmelse af omfanget af landsdækkende medieomtale. Selve søgningen på infomedia Søgeord, der blev anvendt, var: Mai-Britt Iversen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Arne Lund Kristensen, Hanne Manata, Hans Christian Mariegaard, Preben Buchholt og Allan Ramsgaard. Søgningen dækkede perioden De såkaldte hits betyder, at det pågældende søgeord optræder en 15

16 eller flere gange i artiklen. Søgeresultaterne dækker primært over journalistiske artikler, men der optræder også debatindlæg fra rådmandens hånd. Søgning på landsdækkende dagblade 22 hits 15 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen 2 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (i Aalborg) 3 hits, når man søger på Hanne Manata 2 hits, når man søger på Allan Ramsgaard Søgning på nyhedsbureauer: 22 hits 11 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen 10 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 1 hit, når man søger på Hanne Manata Søgning på fagblade og magasiner 6 hits 3 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen 3 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Søgning på klynge af internetmedier, landsdækkende 55 hits 35 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen 12 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 4 hits, når man søger på Hanne Manata 4 hits, når man søger på Allan Ramsgaard I alt: 105 landsdækkende hits på søgeordene Gennemgang af resultaterne En gennemtrawling af søgeresultaterne viser, hvordan omtalen af FB fordeler sig hen over året, og det tegner et billede af, hvordan historierne spreder sig igennem medierne. Det bekræfter sådan set, hvad vi godt ved i forvejen, nemlig at: 16

17 Eksponeringen af FB er tungest i årets første fire måneder og især i årets sidste fire måneder. Mens især argurketiden, juni og juli, rummer færre historier. Flere landsdækkende historier er startet i lokale medier, såkaldte citathistorier Historier får en voldsom spredningsgrad, når nyhedsbureauerne, især Ritzau, snupper historien. Samme spredningseffekt kan konstateres, når internetmedier kobler sig på historien. Et tilbageblik: Samme søgning i perioden For at sammenligne den kvantitative synlighed er der lavet en tilsvarende søgning på året før. Det vil sige i perioden Søgning på landsdækkende dagblade 14 hits 11 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen 1 hit, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (i Aalborg) 1 hit, når man søger på Hans Christian Mariegaard 1 hit, når man søger på Preben Buchholt Søgning på nyhedsbureauer: 13 hits 8 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen 3 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 1 hit, når man søger på Hans Christian Mariegaard 1 hit, når man søger på Preben Buchholt Søgning på fagblade og magasiner 5 hits 1 hit, når man søger på Mai-Britt Iversen 2 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 1 hit, når man søger på Arne Lund Kristensen 1 hit, når man søger på Preben Buchholt Søgning på klynge af internetmedier, landsdækkende 13 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen 17

18 20 hits 3 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 1 hit, når man søger på Hans Christian Mariegaard 1 hit, når man søger på Arne Lund Kristensen 2 hits, når man søger på Preben Buchholt I alt: 52 landsdækkende hits på søgeordene. Konklusionen Alt i alt kan man ud af denne optælling konstatere, at FB ikke har været usynlig i offentligheden i Tværtimod ser FB ud til at være en aktiv medspiller i den offentlige, landsdækkende debat selvom efterdønningerne fra stadiondrabet kan have påvirket tallene. Samtidig kan vi konstatere på baggrund af en tilsvarende søgning året før at FB ser ud at have forøget sin synlighed i det landsdækkende mediebillede. I forhold til søgeordene er antallet af hits fordoblet. Til Kopi til Forvaltningsledelsen MLN, AG, Kommunikationsgruppen Sagsnr.: Dok.nr.: Forvaltningens eksponering i landsdækkende medier i 2009 I 2009 kan vi konstatere, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens synlighed i de landsdækkende medier var større i 2009 end i Forklaringen er ikke overraskende Mousagen. Igen ser vi, at de negative historier dominerer. Ønskes opmærksomhed fra landsdækkende medier kræver det historier med bred appel og landspolitiske vinkel. Konklusionen I 2008 konkluderede vi, at FB *ser+ ud til at være en aktiv medspiller i den offentlige, landsdækkende debat, idet forvaltningen kvantitativt set havde øget sin synlighed fra 2007 til I 2009 kan vi konkludere, at vi fastholder denne position, og endda formår at udbygge den, selv når vi korrigerer for Mou-sagen. 18

19 En søgning på udvalgte søgeord i de landsdækkende medier gav i hits, og hvis vi bortsorterer Mou-sagen, så kommer vi ned på 117 hits. I 2008 gav en tilsvarende søgning 105 hits, mens tallet i 2007 var 52 hits. 17 Vi kan også, i lighed med sidste år, konkludere, at det er svært at trænge igennem til de landsdækkende medier. Når vi kigger på de sager, som de landsdækkende medier behandler, når forvaltningen er i fokus, så dominerer: spektakulære (og ofte negative) enkeltsager, fx Mou-sagen sager med konflikt-elementer, fx madordninger principielle spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund, fx lægeordineret heroin Det betyder, at emner, vi skal servere for de landsdækkende medier, skal være almene, kunne kobles til landspolitik og kan appellere til landets borgere uanset geografisk tilknytning. Resultaterne, der ligger til grund for ovenstående konklusion, udfolder vi i det følgende. Forbehold, fravalg og søgeord Søgningen er afgrænset til landsdækkende dagblade, fagblade, magasiner, nyhedsbureauer og en klynge af landsdækkende medier på internettet. Søgningen er foretaget via databasen Infomedia. Radio- og tvmedierne er ikke medtaget, idet de ikke var en del af undersøgelsen sidste år, og at radio- og tv-medierne først i løbet af 2009 er blevet en søgbar funktion på Infomedia. Søgeord, der blev anvendt, var: Mai-Britt Iversen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Arne Lund Kristensen Hanne Manata Hans Christian Mariegaard, Preben Buchholt Allan Ramsgaard Søgningen dækker perioden Grunden til, at vi vælger chefer som søgeord er, at chefer m.v. ofte optræder i medierne, fordi journalisterne traditionelt inddrager magthavere og ansvarlige aktører som primære kilder. Søgeresultaterne dækker primært over journalistiske artikler, men der optræder også enkelte debatindlæg fra rådmandens hånd. 17 Forklaringen på den store forskel mellem 2007 og 2008 skyldes især internettets udbredelse som spredningsmotor for nyheder. Det ligger helt i tråd med udviklingen observeret andre steder. 19

20 Gennemgangen giver ikke et endegyldigt billede af mediedækningen, dels er lokale og regionale medier fravalgt, dels er der enkelte nyhedsmedier som af forskellige grunde ikke er søgbare i databasen Infomedia. Bemærk, at undersøgelsen her ikke fortæller noget om, hvordan de lokale medier dækker og behandler det kommunale stof. I de lokale medier nyder vores pressemeddelelser m.v. ofte en stærk interesse, og den måde vi i forvaltningen eksponeres på lokalt er meget anderledes end nationalt. Resultaterne I det følgende uddyber vi resultaterne fra de enkelte søgeord. Udtrykket hit betyder, at det pågældende søgeord optræder en eller flere gange i artiklen. Søgning på landsdækkende dagblade 14 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen (5 hits med relation til Mou-sagen) 4 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2 hits, når man søger på Hanne Manata 2 hits, når man søger på Allan Ramsgaard (1 hit med relation til Mou-sagen) 1 hit, når man søger på Arne Lund Kristensen 1 hit, når man søger på Preben Buchholt I alt 24 hits (6 Mou-hits) Søgning på nyhedsbureauer 16 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen (6 hits med relation til Mou-sagen) 7 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (5 hits med relation til Mou-sagen) 2 hits, når man søger på Hanne Manata 7 hits, når man søger på Allan Ramsgaard (1 hit med relation til Mou-sagen) I alt 32 hits (12 Mou-hits) Søgning på fagblade og magasiner 5 hits, når man søger på Mai-Britt Iversen (1 hit med relation til Mou-sagen) 4 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (2 hits med relation til Mou-sagen) 1 hit, når man søger på Allan Ramsgaard (1 hit med relation til Mou-sagen) 2 hits, når man søger på Arne Lund Kristensen I alt 12 hits (4 Mou-hits) 20

21 Søgning på klynge af internetmedier, overvejende landsdækkende hits, når man søger på Mai-Britt Iversen (32 hits med relation til Mou-sagen) 30 hits, når man søger på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (23 hits med relation til Mousagen) 5 hits, når man søger på Hanne Manata 21 hits, når man søger på Allan Ramsgaard (9 hits med relation til Mou-sagen) 1 hit, når man søger på Arne Lund Kristensen 1 hit, når man søger på Hans Christian Mariegaard 2 hits, når man søger på Preben Buchholt (1 hit med relation til Mou-sagen) I alt 136 hits (65 Mou-hits) Det samlede resultat er 204 landsdækkende hits på søgeordene, heraf er 87 Mou-hits. Det betyder, at vi lander på 117 hits, hvis vi korrigerer for Mou-sagen. Kort kvalitativ gennemgang af resultaterne I det følgende lister vi op, hvilke emner de landsdækkende medier behandlede i Ikke overraskende kan vi konstatere, at de positive kommunale historier, vi sender ud (som fx nye tiltag, indsatser der virker, støttekroner til nye projekter m.v. ), ikke får nogen nævneværdig dækning i de landsdækkende medier. 19 I stedet ligger deres fokus på sager, der rummer konflikter og på enkeltsager af mere spektakulær karakter. Vi kan desuden konstatere, at de undersøgte medier også behandler principielle spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund. Tendensen er klart, at enkeltsagerne fylder mere i de landsdækkende medier, end de mere principielle sager gør. Enkelt-sagerne var: Mou-sagen Arbejdsløs elektriker fejer blade sammen Baby forsvundet Socialrådgiver fuskede Den øvrige omtale i de landsdækkende medier var især følgende emner: Madordninger i børneinstitutioner Besparelse på aktiveringer Trange børneinstitutioner Udsættelsessager Anbringelser og udsatte børn 18 Optællingsmetoden i Infomedia af internetmedier skelner ikke fuldstændig entydigt mellem lokale, regionale og landsdækkende, hvilket betyder, at tallene ikke kun rammer landsdækkende medier. Især lokale nyheder fra P4 Nordjylland på internettet har sneget sig med. Usikkerheden rokker dog ikke ved den samlede tendens: Flere og flere nyheder finder vej til internettet. 19 Det betyder ikke, at vores positive kommunale historier ikke omtales, tværtimod, de får en fyldig dækning i de lokale medier: De lokale medier er bare ikke omfattet af nærværende undersøgelse. 21

22 Mangel på HK-elever i fremtiden Jobcentre bliver 100 pct. kommunalt styret. Forbud mod købesex Lægeordineret heroin Bureaukrati og regelforenkling snyder kommunen Det er værd at lægge mærke til den kursiverede sag om regelforenkling. Her lykkedes det for Jørgen Christensen og Mai-Britt Iversen i december 2009 at levere et indspark til de landsdækkende medier, idet deres betragtninger herom blev omtalt i først Danske Kommuner, siden i Politiken og igen i Danske Kommuner som læserbrev. Det blev ikke en sag, der erobrede nogen dagsorden i længere tid, men det viser, at man kan trænge igennem til de landsdækkende medier, men det kræver, at man kan forklare komplekse emner relativt enkelt, ellers når historien sjældent gennem mediernes filter. Hvis vi skal forsøge at generalisere ud fra ovenstående emner, så fortæller de os, at hvis man som kommune skal bryde igennem til de landsdækkende medier, så kræver det, at emnet er alment, kan kobles til landspolitik kan appellere til landets borgere uanset geografisk tilknytning Vi kan også ud af emnerne konstatere, at: Historier (især enkeltsager) får en voldsom spredningsgrad, når 1) nyhedsbureauerne, især Ritzau, snupper historien og 2) Internetmedierne kobler sig på historien Flere landsdækkende historier starter i lokale medier, inden de breder sig til de landsdækkende medier Sekundære data: Hvor kommer nyhederne fra? I tilgift til ovenstående finder vi det relevant at inddrage nogle pointer fra undersøgelsen Projekt nyhedsuge. Dette projekt kortlagde nyhederne i én uge i 2008 og sammenlignede tallene med en tilsvarende måling i De væsentligste pointer derfra er: Antallet af nyheder er vokset eksplosivt: Fra i 1999 til i Mediernes genbrug, lån og ran af hinandens stof er øget fra 42 pct. i 1999 til 64 pct. i Dagblade er stadig hovedleverandører af originale nyheder, dog er dagbladenes ansvar for producenter af original journalistik faldet fra 82 procent i 1999 til 71 procent i Ritzaus Bureau er stadig afgørende for at sprede en nyhed til mange medier. Internettet øger tempoet i og omfanget af nyhedsformidlingen kraftigt. Bemærk, at forskerne fra Projekt Nyhedsuge er ved at lægge sidste hånd på empiri fra nyhedsugen, hvor fokus er på, hvilken rolle kommunerne spiller i nyhedsugen. Relevante pointer herfra vil vi afrapportere til FL, når forskerne primo 2010 er færdige. 22

23 Anbefalinger Hvis forvaltningen fremadrettet ønsker at fastholde og udbygge sin synlighed i de landsdækkende medier, anbefaler vi, at forvaltningen fortsætter ad samme positive spor, hvor vi bl.a. gennem en medieaktiv rådmand ofte er i kontakt med lokale såvel som nationale nyhedsmedier. Vi anbefaler desuden, at forvaltningen udbygger kontakten ved, at forvaltningen: skærper opmærksomheden på emner i samfundsdebatten, hvor forvaltningen kan bidrage med relevante betragtninger. Oplagt vil være samfundsrelevante emner, fx anbringelser, udsættelser, heroinbehandling. Det vil især være rådmand, FL og andre nøglepersoner på Sønderbro, herunder kommunikationsteamet, der ved, hvornår vi kan rykke på sådanne sager. skærper fokus på, at vejen til de nationale medier og Ritzau også kan gå gennem lokale medier, fagblade og andre specialmedier. Der kan altså tænkes taktisk på hver enkelt historie: Den kan plantes i et medie med håb om, at den spreder sig derfra. skærper fokus på, at læserbreve og kronikker i dagblade, fagblade m.m. også er en måde at gøre sig synlig i samfundsdebatten på. skærper fokus på muligheden for at koble sig på eksisterende sager i medierne, hvor forvaltningen kan bidrage med en mening. I løbet af nyhedsdøgnet udvikler den samme historie sig som dagen skrider frem, bl.a. fordi partskilder kontakter redaktionerne for at tilbyde deres kommentarer. Her kan forvaltningen også byde ind med sin ekspertise. En forudsætning, for at det kan lykkes, er dog, at vi kan rykke hurtigt, fordi mediedagsordenen hurtigt skifter. Det er dog vigtigt, at skærpet opmærksomhed på landsdækkende medier ikke flytter fokus væk fra de lokale medier, der fortsat er en meget væsentlig kanal for kontakt med borgere og brugere. Links til mere information Her findes links til tidligere kvantitative og kvalitative analyser af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremtræden i nyhedsmedierne. 23

24 Læs analysen af forvaltningens synlighed i de landsdækkende medier i 2008: Læs, hvordan pressen dækkede offentliggørelse af rapporten om Mou-sagen: Læs, hvordan pressen behandlede én kommunal pressemeddelelse: 24

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere