GENANVENDELSE AF TOMME GRUNDE EFTER NEDRIVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENANVENDELSE AF TOMME GRUNDE EFTER NEDRIVNING"

Transkript

1 BYFORNYELSE GENANVENDELSE AF TOMME GRUNDE EFTER NEDRIVNING ERFARINGSOPSAMLING OG INSPIRATION FRA FIRE LANDSBYER MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

2 KOLOFON Udgivet oktober 2011 Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter Rapporten er udarbejdet af: COWI Illustrationer: Forside: Mario Hesse, COWI s. 9: Thisted Kommune s. 10 Henrik Bojsen, COWI s og 16 Anne I. Hansen, COWI s. 12 Leif Henningsen s. 15 SBS byfornyelse s Mario Hesse, COWI ISBN: Publikationen er udgivet digitalt 2

3 Genanvendelse af tomme grunde efter nedrivning Erfaringsopsamling og inspiration fra fire landsbyer 3

4 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 2. Lokale erfaringer 6 3. Cases 8 Case 1: Byen er ved at blive pakket ud, Thisted Kommune - Vestervig 8 Case 2: Lad kirken komme til sin ret, Faaborg-Midtfyn Kommune - Vester Hæsinge 11 Case 3: Tilbage til naturen, Skive kommune Durup Inspiration 17 Case 4: En samlet strategi for landsbyen, Thisted Kommune Hørdum 17 Bilag 1 Anvendelse af indsatspuljen 21 4

5 1. INDLEDNING Dårlige boliger og skæmmende ejendomme i landsbyer og landdistrikter har været på den politiske dagsorden i mange år, og kommunernes indsats sker navnlig på baggrund af reglerne i byfornyelsesloven og byggeloven. Med indførelsen af den midlertidige Indsatspulje, som foreløbig løber i 2010 og 2011, er der sat flere kræfter bag indsatsen. Midlerne i puljen fordeles efter reglerne i byfornyelsesloven. Mange kommuner har derfor fået et indblik i, hvad det giver af udfordringer og muligheder at nedrive dårlige bygninger. COWI har i foråret 2011 indsamlet erfaringer fra en række aktører, der har problemstillingen med nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger og ejendomme i landsbyerne tæt inde på livet. Omdrejningspunktet har været, hvad der sker med de grunde, der bliver tilovers, når entreprenørmaskinerne har gjort deres arbejde. Ofte er fokus blandt kommunen og borgerne i landsbyerne ensidigt på at få fjernet de skæmmende ejendomme, og ikke på, hvad indgrebet betyder for bystrukturen, eller hvad der skal ske med grundene bagefter. I de tre kommuner, som har bidraget med cases til denne erfaringsopsamling, indgår de tiloversblevne grunde i projekter, som rækker ud over den enkelte grund, og som kan give landsbyen nye kvaliteter. Her er man gået skridtet længere end blot oprydning, og har tænkt landsbyens fortsatte udvikling aktivt ind. Da indsatspuljen kun har eksisteret i et år, er projekterne endnu ikke fuldt realiserede. Se bilag 1 for de tre kommuners konkrete anvendelse af midlerne fra indsatspuljen. 5

6 2. Lokale erfaringer Indsatspuljen har været ventet med længsel i mange af de kommuner, der har boliger i overskud i landdistrikterne, og som oplever et forfald, der kan komme meget pludseligt. "Det går jo stærkt herude. Et helt almindeligt hus kan blive sat til salg, og så går der måske et år eller halvandet til ejerne erkender, at de ikke kan sælge det. Så rykker der en lejer ind, og derfra er det ned ad bjerget. Vores liste over stærkt forfaldne ejendomme vokser med 25 om året. Vores mål er, at indsatsen både skal forskønne området og fjerne nogle boenheder. Vi er ikke interesserede i at få flere lejeboliger, og vi kører Al Capone metoden overfor ejere af faldefærdige udlejningsejendomme, som betyder, at alle forvaltningerne samarbejder", siger Ole Juul Thomassen fra Skive Kommunes bygningsafdeling. Efter det første år udtrykker kommunerne tilfredshed med mulighederne i indsatspuljen, selv om de administrative opgaver fylder mere end forventet, og området ikke altid har en logisk plads i kommunens organisation. "I de små landsbyer, hvor problemerne er koncentreret omkring få dårlige huse, er indsatspuljen det helt rigtige værktøj, for det handler tit om små forbedringer, der har stor effekt. Vi har revet huse ned, der har stået tomme i 36 år, og hvor naboerne har sagt, at de aldrig troede, det ville ske", siger Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingskonsulent. Trine Hedegaard Jensen, der med sin baggrund som journalist er en noget atypisk profil på området. Hun forklarer, at hendes job kræver, at hun kan sætte sig ind i andre menneskers situation. "Mange af ejerne har et anstrengt forhold til myndighederne. Jeg havde en ejer, som ringede tilbage for at tjekke, om det var telefonfis, da jeg havde tilbudt ham støtte til nedrivning", siger Trine Hedegaard Jensen. I mange tilfælde fører nedrivningen af en dårlig bolig eller anden faldefærdig ejendom til, at grunden bliver lagt til naboens have eller mark - ofte med et tinglyst forbud mod byggeri. Kommunerne oplever generelt en stor interesse fra både lokalsamfundene, som er med til at drive projekterne fremad, men de oplever også, at det kan være svært at få ejerne med på en frivillig nedrivning. De kommuner, som medvirker i de viste cases, siger samstemmende, at der er større velvilje fra politikerne til at give nedrivningsstøtte, hvis der er et udviklingspotentiale i projektet - og udvikling kan i den forbindelse også være at få bysamfundene til at skrumpe på en acceptabel måde. "I stedet for at bevare hovedgadens facadelinje har vi måttet bevare punktvis tinghuset, kroen, sparekassen. Byens identitet som handelsby ændres i retning af, at natur, haver og landskab bliver bærende elementer. Huse koster i drift og vedligehold, så det vigende befolkningstal peger på, at der skal være færre m2 og træer kan bedre passe sig selv", siger planchef Jens Bach, Thisted Kommune. Nedrivning af dårlige ejendomme og efterfølgende genanvendelse af grundene i landsbyer er en proces, der i praksis former sig anderledes end de mere lineære planlægningsprocesser, der anvendes i større byområder. Her skal der kunne handles hurtigt og udvikling handler sjældent om at planlægge for ny bebyggelse og vækst. I begyndelsen af en oprydningsproces er der en række faktorer, som kan gøre det nemmere at få hul på processen og komme godt fra start. 6

7 EN TAKTISK PROCES GØR DET MULIGT AT REAGERE HURTIGT OG KOORDINERET Timing og tålmodighed er en dyd, der understøttes af de rette kompetencer og midler til at kunne reagere kvikt på opståede muligheder, ændrede ejerforhold, bygningstilstande og lignende. Nogle steder giver det god mening at være tålmodig og "spille Matador" - hvilket vil sige, at kommunen over tid køber flere ejendomme i et område, for så at kunne realisere et større projekt på grundene. I bysamfund, hvor der er flere ejendomme i spil, kan det være en god ide at overveje, om indsatsen kan blive en del af et større projekt. En helhedsorienteret plan, strategi eller overblik over, hvordan byen skal leve videre, når et eller flere huse er fjernet, kan være et centralt redskab i forhold til at skabe mening og opnå en samlet lokal opbakning blandt borgerne og efterfølgende få finansieret anlægsprojekter. indsatspuljen kan være et godt kort at bruge i samspil med andre finansieringsformer, så længe dette er en mulighed. Den kan supplere en områdefornyelsesindsats eller anvendes sammen med byfornyelsesmidler, fondsmidler, landdistriktsmidler og andre private midler. Et veldefineret handlingsrum i form af retningslinjer, som giver embedsmændene mulighed for at foretage administrative afgørelser, kan smidiggøre processen og gøre kommunen i stand til at reagere hurtigt - tvangsauktioner kan ikke afvente udvalgsbehandling. Skab en strategi for indsatsen og en klar prioritering med tilhørende smidige beføjelser til de medarbejdere, der sidder med området. Stræb efter en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor forvaltningerne taler sammen, og kommunen derved hurtigere får et billede af, hvor der er behov for en. En god kontakt til lokalsamfundet og et lokalt ejerskab til processen letter vejen frem, idet de lokale ved, hvad der rører sig, og kan være en god indgang til ejerne af de dårlige ejendomme. Et etableret samarbejde med lokale kræfter, typisk en beboerforening eller idrætsforening, kan udgøre et godt dialogforum lige som der kan være landmandsfamilier og virksomheder uden for selve landsbyen, som er aktive og har interesser i landsbyens udvikling. Disse aktører har mulighed for at gå ind i udviklingsprocessen, hvis de har det rette forum. I Vestervig har borgerne med stort held oprettet et byfornyelses-aps og løftet køb og salg af ejendomme ind i en anden ramme skabt til formålet. De stedbundne potentialer i lokalsamfundene er et godt udgangspunkt for en bæredygtig indsats, og de bør styrkes gennem processen. Er der f.eks. nærhed til natur, et aktivt kulturliv eller andre kvaliteter, der kan synliggøres eller udvikles også i samspil med det naturlige opland i form af andre landsbyer? Hvis historiske værdier forsvinder ved nedrivning, så få dem dokumenteret og få fortalt historien, før det er for sent. Lokal egenart skabes gennem historier og kan være med til at styrke borgernes tilhørsforhold og tiltrække nye borgere. Sørg også for at udnytte muligheden for pressedækning til at få fortalt de gode historier om landsbyerne - f.eks. når ressourcestærke personer flytter dertil, eller når købmanden renoverer sin butik. 7

8 3. Cases Case 1: Byen er ved at blive pakket ud, Thisted Kommune - Vestervig Udfordringer Vestervig har tidligere været administrativt centrum i Sydthy og var før 1970 hovedby i Vestervig-Agger Kommune. Byen har mistet mange af sine butikker, tinghuset er lukket, befolkningstallet har været mærkbart dalende de seneste 5 år og senest er Sparekassen fraflyttet. Udviklingen har sat sine tydelige spor på specielt hovedgaden med tomme butikslokaler og en række forfaldne ejendomme. En del af byens boliger er ikke tidssvarende i størrelse og indretning, og byrummet er heller ikke fulgt med i udviklingen fra handelsby til bosætningsby. Derfor har Thisted Kommune og byens borgere i fællesskab besluttet at skabe plads til de rekreative kvaliteter, som byen potentielt rummer. Dels åen mod øst og dels Klosterparken, der indtil nu ikke har været synlig fra hovedgaden. Endelig arbejdes der med en åbning fra parken mod området omkring skolen og hallen, hvor der også skal bygges en ny daginstitution. Lokale initiativer og løsninger Byens håndværker- og borgerforening tog i 2006 initiativ til Vestervig Byfornyelse ApS, som siden har presset på for at få saneret de mange dårlige huse i byen. Andelskapitalen på kr. er rejst af lokale borgere, Sparekassen samt af en udenbys enkeltperson, der har fattet sympati for projektet. Senest har håndværker- og borgerforeningen købt Tinghuset ved hjælp af en rente- og afdragsfrit lån fra Thisted Kommune. Kommunen og byfornyelsesselskabet har taget fat på en strategi, der omfatter hele byen og de mange dårlige ejendomme defineret i byfornyelsesprogrammet Vestervig midt i naturen. Indtil nu er 12 beboelsesejendomme med 20 lejligheder samt 2 udhuse på andre grunde revet ned. Kommunen har opkøbt 7 af ejendommene, reetableret 4 gavle og ryddet op. Den samlede kommunale udgift i Vestervig med direkte relation til nedrivningen er således på 3,3 mio. kr. heraf 75pct. fra indsatspuljen. Nedrivningen giver plads til 3 typer af projekter. Første type ses på hovedgaden, Klostergade, hvor 5 grunde bliver brugt grønt. Det sker dels for at forbedre byens fælles rekreative struktur med øget tilgængelighed til park og sammenhæng til skolen og hallen og dels til private haver. En enkelt grund på Margrethevej lægges til det grønne område, Skindbjerg Høje, der støder op til byen mod syd. Type to ses ved Klostergade 43, der skal bruges af kroen til udeservering og gæsteparkering for busser og biler for at give luft til det eksisterende byrum. På den anden side af kroen er anvendelsen af en nedrivningsgrund fortsat uafklaret, men den fornyede luft omkring kroen betyder, at det smukke Tinghus overfor bliver tilgodeset med mere harmoniske omgivelser. Her overvejer man at indrette et museum. I samme toneart overvejes Klostergade 66 brugt til et garageanlæg for at befri hovedgaden for en del af de biler, der står parkeret udenfor normal arbejdstid. 8

9 Foto: Før og efter billede af krobygningen og nabobebyggelsen på hovedgaden, hvor den ene ende er nedrevet. Her er der nu etableret udeservering for kroen og parkering. Den tredje type ses i projektet Mulighedernes hus, som bliver et nyopført plus-energihus i halvanden etage, der kan veksle mellem 1 og 2 boenheder afhængig af ejerens behov. Adressen er Klostergade 47-51, og på hver side er der således yderligere en grund, hvor håbet er, at interesserede købere bygger nyt og spændende. Margrethevej 2 søges solgt som byggegrund med dens relativt attraktive placering op imod Kirkemusikskolens have og et grønt område. Erfaringer og synspunkter Thisted Kommune arbejder blandt andet tæt sammen med Vestervig Byfornyelse, når der er tvangsauktioner over saneringsmodne ejendomme i byen. Gennem forhandling med kreditforeningerne er det lykkedes at få købspriserne ned i et niveau, hvor byfornyelsesselskabet kan være med. Et vægtigt argument har her været, at en nedrivning vil forskønne byen og dermed gavne ejendomsværdien i det øvrige Vestervig. Det vurderes, at der er blevet reduceret ejendomspant i byen for et beløb op i nærheden af 5 mio. kr. indenfor de sidste år. Ydermere har den økonomiske krise bidraget til, at husene er blevet mindre interessante for spekulanter. 9

10 "Under telefonsamtalen holdt kreditforeningen fast i sit pant indtil jeg havde fortalt om vores planer og den forventede effekt for byen. Herefter blev der helt stille, og hun indrømmede, at det var svært at argumentere imod", siger formanden for Vestervig Byfornyelse, Bjarne Nielsen. Hans baggrund som revisor har betydet, at Byfornyelsesselskabet fra start har haft en professionel tilgang til finansiering og forhandling oven i det lokale engagement. Herover: Sparekassen lukker sin filial, men beholder pengeautomaten i byen. Heldigvis siger fra venstre Bjarne Nielsen, formand for byfornyelsesselskabet, Keld Jensen, formand for håndværker- og borgerforeningen, Lars Steffensen, formand for landsbygruppen i Thy og Otto Lægaard, projektleder i Thisted Kommune. "Målet er, at Vestervig bliver mere attraktiv, også for pensionister, med de nye åbninger for at bygge og bo nær hovedgaden, hvor der er gode muligheder for olde-kolle-agtigt fællesskab, indkøbsmuligheder og kollektiv transport, hvis man ikke har bil. Byen giver med nedrivningerne samtidig mere plads til landskabet og naturen, og de mange stier giver sammen med aktivitetscentrets tilbud rigtig gode muligheder for motion og fællesskab på tværs af generationerne ", siger Otto Lægaard, projektleder i Thisted Kommune. Indenfor det sidste år er 4 familier flyttet til, så der er begrundet håb om, at byen kan få ny luft, efterhånden som Vestervig pakkes ud. Muligheder Naboer til nedrevne ejendomme i bymidterne kan anvende grundene til udvidelse af f.eks. forretning, lager eller udendørs funktioner. Grunde i hovedgader eller bymidter kan anvendes til at sikre hensigtsmæssige parkerings- og tilkørselsforhold og f.eks. mindske antallet af farligt parkerede biler langs veje eller udkørsler. Fjernelse af bebyggelse kan skabe kig til naturen eller til bagvedliggende byområder. En bevidst brug af mure, beplantning og andre, mindre tiltag kan være med til at fastholde karakteren af en tæt bystruktur, selv om der nedrives ejendomme i strukturen. 10

11 Case 2: Lad kirken komme til sin ret, Faaborg-Midtfyn Kommune - Vester Hæsinge Udfordringer I landsbyen Vester Hæsinge har Faaborg-Midtfyn Kommune i december 2010 nedrevet bygningerne på Birkevej 25 og 26. Der var tale om en beboelsesejendom og en gammel kro, som lå overfor hinanden i en kurve på landsbyens hovedgade. Beboelsesejendommen, som var i dårlig stand, lå meget synligt lige foran kirken, og hindrede udsynet til denne. Imidlertid var den beboet og sat til salg i fri handel. På den anden side af hovedgaden lå byens gamle kro, som efter en omtumlet tilværelse med forskellige lejere havde stået tom i 5 år og var i kraftigt forfald. Kirken har desuden den udfordring, at den ikke har egen parkering og desuden har en stejl, svingende opkørsel, der munder ud i svinget på hovedgaden, som er uden fortov på denne strækning. Opkørslen benyttes bl.a. af bedemændene ved begravelser, og de trafikale forhold har givet anledning til flere farlige situationer. FOTO: Hovedgaden gennem Vester Hæsinge set mod syd med Birkevej 25 til højre fra stakittet og frem. Nu ligger kirken synligt på sin banket. Indkørslen løber langs kirkens østmur og svinger ud gennem porten til Birkevej. En mulighed vil være at lave en gennembrydning af kirkegårdsmuren, så der kan laves en lige opkørsel og skabes bedre oversigtforhold. Lokale initiativer og løsninger Forud for nedrivningen af de to ejendomme har lokalrådet udarbejdet en helhedsplan for Vester Hæsinge, hvor de to grunde indgår som centrale elementer i forbedringen af trafiksikkerheden og kvaliteterne i landsbyen. Birkevej 25 ligger umiddelbart op ad kirkegården ved landsbyens kirke, og da ejendommen var til salg, indgav lokalrådet et tilbud til kommunen om at købe grunden af kommunen på betingelse af, at kommunen købte huset og rev det ned. Kommunen valgte at gå med i projektet, og efterfølgende har det lokale menighedsråd overtaget lokalrådets købstilbud og købt den ryddede grund med det formål at skabe parkeringsmuligheder ved kirken og undersøge, om det er muligt at flytte indkørslen til kirkegården væk fra hovedgaden, så der kan skabes en mere lige opkørsel. Ligeledes er der blevet bedre udsyn i svinget, og kirken præsenterer sig flottere. 11

12 FOTO: Visualisering af den nye opkørsel og parkeringsplads ved kirken fra landsbyens helhedsplan. Opkørslen er i dag på det stykke af muren, umiddelbart efter den klippede hæk. Visualisering og Kroen overfor blev købt af Faaborg-Midtfyn Kommune på tvangsaktion og er efterfølgende nedrevet. Købet var betinget af, at lokalrådet efter nedrivningen ville købe grunden, og der arbejdes nu med forskellige anvendelsesmuligheder. Da skolen i Vester Hæsinge står overfor en lukning, skal lokalrådet afklare, om man har brug for nye fælleslokaler eller andre faciliteter, eller om krogrunden skal sælges til byggeri. Lokalrådet og kommunen har i forbindelse med handlen indgået en aftale om, at en del af grunden kan bruges til en eventuel vejudvidelse eller til sikring af oversigtsforholdene i svinget. Erfaringer og synspunkter Jørgen Brink, der er formand for lokalrådet i Vester Hæsinge fortæller, at de lokale ud over købstilbuddene også har bidraget til rydningen af kroen, og inden nedrivningen har man afholdt kromarked, hvor en mængde efterladte effekter blev solgt og indbragte kr. til lokalrådet. "I Vester Hæsinge er vi kendt for at være gode til at få gjort ting. Vi har selv lavet udviklingsplanen, og har nu et trafikudvalg og et byforskønnelsesudvalg, som er i dialog med kommunen om udvikling af landsbyen", siger formanden for byens lokalråd, Jørgen Brink. Foto: Jørgen Brink ved Birkevej 26, hvor kroen nu er fjernet. 12

13 Fra kommunens side var der en vilje til at finde løsninger, selv om det betød køb i fri handel og på tvangsauktion, som indebar en større udgift, end man normalt ville binde an med. Kommunen har i alt brugt kr. på køb af de to ejendomme samt yderligere kr. på nedrivning og oprydning. "Vi har købt begge ejendomme i Vester Hæsinge og selv revet dem ned, hvilket vi normalt ellers ikke ville gøre. Men der var politisk opbakning til det, fordi lokalrådet havde lavet en udviklingsplan og indgivet et købstilbud. Holdningen fra politikerne var, at de viser en god vej, og det vil vi godt honorere" siger Trine Hedegaard Jensen, udviklingskonsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune, som tilføjer, at nedrivningen har givet et flot visuelt løft til landsbyen. FOTO: Trine Hedegaard Jensen. Muligheder Grunde, der ligger tæt ud til befærdede veje eller farlige sving, kan anvendes til at sikre bedre trafiksikkerhed i form af vejudretning, helleanlæg, bedre oversigt og etablering af fortov eller cykelsti. Grunde i hovedgader eller bymidter kan anvendes til at sikre hensigtsmæssige parkerings- og tilkørselsforhold og f.eks. mindske antallet af farligt parkerede biler langs veje eller udkørsler. Nedrivning af ejendomme kan betyde, at den visuelle oplevelse af byen eller et byrum ændres markant. Måske skygger de dårlige ejendomme for en bedre udsigt? 13

14 Case 3: Tilbage til naturen, Skive kommune Durup Udfordringer Durup var hovedstad i den tidligere Sallingsund Kommune, og er gået fra at være en driftig handels- og erhvervsby til en by, hvor mange virksomheder og butikker nu er lukket. I rapporten "Dårlige boliger i landets yderområder" fra 2007 står følgende om Durup: "I den tidligere stationsby Durup er der ret mange boliger, som trænger til en gennemgribende renovering. Det drejer sig om ca. 40 af de 400 boliger i Durup [ ] Handelspriserne i området er så lave, at udgifter til vedligeholdelse og renovering efter kommunens opfattelse sandsynligvis ikke vil kunne hentes hjem igen ved et senere salg". Kommunen oplever, at vejen fra velholdt ejerbolig til forfalden udlejningsbolig med eller uden lejere er kort. Der mangler grønne oaser centralt i byen, og en bedre forbindelse til anlægget og skolen i den sydlige del af byen. Lokale initiativer og løsninger Med den lidet flatterende beskrivelse af Durup i rapporten om dårlige boliger in mente, gik de lokale kræfter sammen om at gøre en indsats for at forskønne Durup med lokale midler i ryggen. "Da Durup Sparekasse blev solgt, førte man egenkapitalen over i to fonde; en almennyttig og en erhvervsdrivende fond med tilsammen 50 mio. kr. Durup og Omegn - Forny din by ApS blev stiftet i 2008 for at operationalisere den erhvervsdrivende fond og give mulighed for at købe ejendomme. Vi begyndte selv at købe op og rive ned, inden kommunen fik sin pulje, men vi rager ikke noget ned, uden at vide, hvad vi vil med det bagefter", siger Morten Østergaard, som er direktør for selskabet Durup og Omegn - Forny din By ApS. Fonden har gjort det muligt for Durup by at gå aktivt ind i et samarbejde med kommunen, og i 2008 søgte Skive Kommune i samarbejde med "Durup og Omegn - Forny din By ApS" midler til en områdefornyelse, der skulle forskønne byen med de knap indbyggere. Inden Indsatspuljen blev en realitet, opkøbte det lokale selskab "Durup og Omegn - Forny din By ApS" en tidligere møbelfabrik i byens sydlige del, og omdannede området til grønt anlæg med fritlagt å. Åen løber tværs ned igennem byen ikke langt fra banen. Den ligger i dag i rør på den centrale strækning omkring hovedgaden, og der er bygget tæt ved og oven på rørføringen. Flere af ejendommene nær åen er i dårlig forfatning, og flere af de private grunde har bagskel direkte ud til åen. Forny din By ApS købt på tvangsauktion den røde ejendom (billedet), og kommunen har via Indsatspuljen givet støtte til nedrivning. Efter nedrivningen skal området blive til et rekreativt anlæg med sti og opholdskvaliteter i forlængelse af anlægget. 14

15 "Generelt er der jo mangel på rekreative områder og stier i byer som Durup, og da Durup og Omegn - Forny din By kom med ideen til et rekreativt område ved åen, var vi med på det, så længe vi ikke selv skal ud og eje arealer", siger Jens Eskildsen fra Planafdelingen i Skive Kommunes Tekniske Forvaltning. Åbningen af åen på den centrale del af strækningen er en del af områdefornyelsen, mens opkøb og nedrivning af dårlige ejendomme ved åen sker i et tæt samarbejde mellem kommunen og selskabet. Tre ejendomme ved åen er nedrevet, og kommunen og selskabet har desuden nedrevet yderligere 3 ejendomme nær skolen og den nye multibane, som kobles på stiforbindelsen langs åen. Illustrationer af projektet. For at få plads til det grønne anlæg er der nedrevet en ejendom i Anlægsgade samt flere baghuse mod hovedgaden. Ligeledes er der indgået aftaler med naboer langs åen om etablering af en stibro, som giver et sammenhængende rekreativt forløb på begge sider af hovedgaden. Projektet med frilægning af åen og etablering af et rekreativt område med stier har et samlet budget på 1,4 mio. kr. som finansieres af områdefornyelsesmidler, Skive Kommune, Forny Din By og LAG Skive. Hertil kommer opkøb og nedrivning af dårlige ejendomme, som overvejende finansieres gennem indsatspuljen og gennem et til lejligheden oprettet udviklingsselskab finansieret af de nævnte parter. 15

16 Arkitekt Jens Eskildsen, som står for byfornyelsen, uddyber; "Det er det største byfornyelsesprojekt, vi har lavet i Skive Kommune. Tæller vi vejforlægningen og anlægget med, som vi selv og Forny din By finansierer, så runder vi de 30 mio. kr. Det er meget i en by som Durup." Aktørerne bag forskønnelsen af Durup. Fra venstre Ole Juul Thomassen og Jens Eskildsen, Skive Kommune, og til højre Morten Østergaard fra Durup og Omegn - Forny din By ApS. Nedrivning af en tidligere erhvervsbygning bag hovedgaden skal give plads til det rekreative anlæg og en stiforbindelse til den nærliggende skole og multibane. 16

17 4. Inspiration Case 4: En samlet strategi for landsbyen, Thisted Kommune Hørdum Som en del af erfaringsopsamlingen om nedrivning og genanvendelse er der i juni 2011 afholdt en workshop i landsbyen Hørdum med deltagelse af en række fagpersoner fra forskellige kommuner landet over, der i det daglige arbejder med byfornyelse, oprydning og forskønnelse i de mindre bysamfund. Workshoppen har taget afsæt i Hørdum, men dens ideer og overvejelser kan overføres til andre byer med lignende udfordringer. Målet med workshoppen har været at få ideer til, hvordan man kan skabe en samlet strategi for en landsby, der kan sikre dens overlevelse og attraktivitet på trods af mange nedrivninger i den centrale del af byen. Der ud over er der kommet forslag til, hvordan nogle af de enkelte grunde kan anvendes til at understøtte strategien. Udfordringer Hørdum er en stationsby 20 km syd for Thisted med 260 indbyggere (faldende befolkningstal). Her er købmand som udvider, trinbræt, lokale arbejdspladser og sportshal, men en bymidte, som bærer præg af en del dårlige ejendomme. Kommunen er i gang med at rive ned, og har flere ejendomme, der er klar til nedrivning over de kommende måneder. Foreløbig er 9 ejendomme i spil. Der er blot 1½ km til Koldby, som har over indbyggere, skole og handelsliv. Strategiske muligheder En samlet strategi for Hørdum kan tage udgangspunkt i sportsklubberne (fodbold og petanque samt aktiviteter i hallen). Klubberne driver store, professionelle anlæg i samarbejde med nabolandsbyerne, og skaber derved en del aktivitet. Endvidere ligger såvel fodboldbanerne som petanqueklubben skjult bag en husrække, hvori nogle ejendomme er nedrivningsmodne. Hvis disse fjernes vil der kunne skabes visuelle forbindelser og sammenhæng til et stort ankomst- og parkeringsområde ved stationen, der evt. kan indrettes med dobbeltanvendelse, som også indbyder til sport og fritidsaktiviteter. I tilgift hertil kan byens rolle i det lokale bynetværk styrkes ved at fokusere på de muligheder, der ligger i at kunne bo i en landsby med tæt kontakt til det åbne land uden at have egen bil. Det kan være i form af en boligstrategi hen imod mere ældrevenlige boliger og sikring af trygge, rekreative forbindelser rundt i og omkring byen, som viser dens kvaliteter frem. 17

18 Muligheder Tårnvej herover er en gade med en klassisk, stram facadelinje. Desværre er der også her ejendomme, som er i dårlig stand. Såfremt bybilledet kan bære det og der er stemning for det, kan den tilbageværende grund opdeles mellem naboerne og anvendes til parkering, have mv. Opdelingen kan gøre de enkelte grundstykker så små, at et udbud ikke er nødvendigt. I tilgift hertil kan de ekstra kvadratmetre eventuelt anvendes til at flytte indgangsdøren for de tilbageværende huse, hvis de har trapper, der rager ud over fortovet og besværliggør færdslen. Kommunen eller de lokale foreninger kan evt. overtage en del af grunden, så der kan føres en sti igennem, eller skabes en lomme langs fortovet til ophold, busstoppested eller en bænk. Et sådant åbent sted vil naturligt tiltrække sig opmærksomhed fra trafikanterne, hvilket kan understøttes af fremhævede flader. 18

19 To naboejendomme for enden af sportsvej står overfor nedrivning. De ligger imellem byens store sportsplads og vejforløbet med stationen og købmanden. Nedrivningen kan synliggøre den ellers lidt gemte sportsplads, som er et af byens største aktiver, og der kan skabes plads til parkering, samt bedre sammenhæng imellem byrummet ved stationen og sportspladsen. Pladsen kan kombineres med forskellige andre aktivitetsmuligheder, og gennembruddet kan udgøre et ankerpunkt på en sammenhængende aktivitetssti rundt om byen. Effekten er dobbelt ved, at sportsklubbens aktiviteter synliggøres for de øvrige borgere samtidig med, at det omgivende landskab med dets visuelle kvaliteter og rekreative potentiale, kan ses fra landsbyens midte. 19

20 Herunder ses en grund, der grænser op til sportspladsen og byens hovedindfaldsvej. Grunden er smal og henligger uplejet. Grunde, der som denne er uegnede til opførelse af ny beboelse, kan beplantes, ligesom der kan skabes sammenhæng i landsbyen ved at anvende samme beplantning på flere tomme grunde - f.eks. med frugttræer eller stedstypiske vækster. En anvendelse som fælleshave er også en mulighed, ligesom grunden her vil kunne ligge som et pausested på en rekreativ rute rundt i og omkring byen. Området har også mange kunstnere, som udstiller hjemme hos sig selv. Der kan skabes midlertidige udstillinger af skulpturer og lignende kunstværker på centralt beliggende grunde. 20

21 Bilag 1 Anvendelse af indsatspuljen Kommunernes anvendelse af indsatspuljen samt deres egenfinansiering i perioden 1. januar marts 2011: Kommune Tilskud fra indsatspuljen Anvendte midler i perioden Thisted 7 mio. kr. 11 mio. kr. 53 Faaborg-Midtfyn 7,13 mio. kr. 8 mio. kr. 40 Skive 7 mio. kr. 5 mio. kr. 65* Nedrevne eller istandsatte ejendomme som følge af puljen *Skive Kommune har valgt ikke at give støtte til istandsættelse via indsatspuljen, men henviser i stedet ejere af bevaringsværdige bygninger til Skive Byfond, som tilbyder rente- og afdragsfrie lån til istandsættelse mod pant i ejendommen. De 65 ejendomme i Skive er således alle nedrevet.

22 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER

PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER ERFARINGER FRA VESTERVIG BYFORNYELSE PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER ERFARINGER FRA VESTERVIG OG THISTED KOMMUNE 1 INDHOLD Forord side 3 Historien om Vestervig Byfornyelse Aps

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) Revideret 2011 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med puljen...

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) 2010 Indhold 1. Formålet med puljen...3 2. Hvem kan søge puljen...3

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Byfornyelsesbeslutning

Byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning Odder Midtby, Aabygadekaréen FORSLAG O d de r Kommune november 2004 Odder Kommune Rådhuset Rådhusgade 3 8300 Odder telefon : 87 80 33 33 fax : 87 80 33 20 e-mail : odder.kommune@odder.dk

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse

Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse Strategi for anvendelsen af Pulje til landsbyfornyelse I dette notat er mulige anvendelse af Pulje til landsbyfornyelse beskrevet. Da puljen kan kombineres med andre statslige tilskudsordninger, gennemgås

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 24.06.2010 kl. 18:00 Jammerbugt Rådhus, Aabybro Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 132. Vurdering af indkomne tilbud på udbudt areal. Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven Fremtidens Landsbyer Værktøjskassen Byfornyelsesloven Begrænsninger i Landsbypuljen Kun frivillige sager, jf. retningslinjerne. Kondemnering, genhusning, påbudt nedrivning ikke omfattet. Uigennemtænkt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR BYFORNYELSESUDVALGET - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN FEBRUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE TEMAOMRÅDER TIL IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

Pulje til Landsbyfornyelse

Pulje til Landsbyfornyelse Pulje til Landsbyfornyelse - et indlæg i Landsbyudvikling hvordan? Tirsdag den 25. februar 2014 i Faster Andelsmejeri Inger Frederiksen Ringkøbing-Skjern Kommune Kl. 21.25 21.50 Pssst: Find det på www.mbbl.dk

Læs mere

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - BORGERNES PRIORITERING PÅ BORGERMØDET D. 18 FEBRUAR 2013 BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE: STATIONSOMRÅDET

Læs mere

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ 1 Kunst- og kulturgruppen i Korsør BAGGRUND: Halsskov Hovedgade

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier:

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier: Dato: 06.08.2012 Kontor: Byfornyelse Sagsnr.: 2012-482 Midtvejsevaluering af Indsatspuljen I. Baggrund og formål II. Sammenfatning III. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse IV. Resultater og opgørelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bord 1 Tema 1: Udvikling og liv i byen Der mangler synlighed vedr. turisme. Hvor kan man for eksempel finde materiale om turisme? Byen er blevet mere

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne

Læs mere

Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker

Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker Gjern mountain bike spor INDLEDNING Mountain biking i Danmark er i vækst. Sporten har et godt tag i motionister, som har stor glæde af teknikken,

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Områdefornyelse i Thyborøn - Plan og Projekt, Lemvig Kommune

Områdefornyelse i Thyborøn - Plan og Projekt, Lemvig Kommune STATUS PÅ OMRÅDEFORNYELSEN I THYBORØN august 2013 Afrapporteringen markerer afslutningen på områdefornyelsen i Thyborøn. Rapporten sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som ved fleksibilitet

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

KOLDBY SPORT & BEVÆGELSE ET FREMTIDSPROJEKT FOR LOKALOMRÅDET.

KOLDBY SPORT & BEVÆGELSE ET FREMTIDSPROJEKT FOR LOKALOMRÅDET. KOLDBY SPORT & BEVÆGELSE ET FREMTIDSPROJEKT FOR LOKALOMRÅDET. Vi kan ikke få armene ned, da vi ser rigtig mange muligheder i forhold til dette projekt. Vi ser en mangfoldighed og en fornyelse, som vil

Læs mere

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere