Reformstress og faglig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformstress og faglig udvikling"

Transkript

1 Reformstress og faglig udvikling I løbet af dagen deltager jeg i 6 forskellige møder med gode kolleger: Det koordinerende team, hele teams i to klasser, naturvidenskabeligt grundforløb i to klasser og en enkelt AS-gruppe. Dvs. nogle af møderne lapper ind over hinanden, så jeg når ikke det hele. Sådan er mange dage gået, og jeg er end ikke begyndt at forberede en eneste time. Jeg tænker på, om hele skoleåret skal være sådan, for der er mange flerfaglige forløb, der skal planlægges og koordineres med kolleger. Og så skal selve timerne jo også forberedes, der skal rettes flere opgaver osv. Det er meget inspirerende at samarbejde fagligt med kollegerne i andre fag og meget anderledes end den hidtidige mere isolerede tilværelse. Men stressende. Reformstress vil jeg kalde det. Hvornår får jeg tid til at skrive denne her leder, der helst skal være god, og hvordan får jeg tid til at deltage i generalforsamlingskursus og andre faglige kurser? Hele vores opmærksomhed rettes med reformen bevidst mod samarbejdet på vores skole og væk fra den såkaldt fag-faglige udvikling. Fagfaglig det ord køber ikke. Det er negativt ladet, med en undertone af fag-idiot. Samspil mellem fagene er fint, men det er stadig vores faglige ekspertise og professionalisme, der er gymnasiets fundament og styrke. Eleverne kan faktisk godt lide, at vi er fag-idioter og virkelig er dygtige til vores fag. Det skal vi blive ved med. 3 Deltag i kurserne Det er derfor vi i FALS s bestyrelse bruger mange kræfter på at arrangere kurser: Generalforsamlingskursus, Cairo-kursus, skriftlighed, matematik-samfundsfag, engelsk-samfundsfag, HF-kultur-samf, Tysklandskursus, videnskabsteori, regionsrepræsentantkursus og regionskurser. Følg selv med i bladet, på og Det springende punkt bliver nu, om du og dine fagkolleger på trods af reformstress rent faktisk melder sig til et eller flere kurser. Omfanget af deltagelsen i år vil afgøre omfanget af udbuddet næste år. FALS får ikke tilskud til kurser som tidligere, så vi kan ikke køre kurser med store underskud. Drivkraften for mig som gymnasielærer vil stadig være den professionelle faglige indsigt, som jeg skal formidle, og som eleverne skal lære. Med mange år i branchen bidrager den faglige udveksling af tanker på kurserne til at holde gryden i kog. Jeg tror mange har det på samme måde, og at vi/i ses på et af de mange kurser. Kommunalvalg og kommunalreform Med fare for at blive beskyldt for at reklamere for en bestemt bog, vil jeg som inspiration fortælle om tre aktiviteter, som vi plejer at have på mit gymnasium, når der er kommunalvalg. I starten af oktober har alle byråd 2. behandling af budgettet. En dobbelttime i samfundsfag kan med fordel flyttes til byrådsmødet om budgettet. Her bliver partiernes principielle holdninger trukket mere skarpt op end til daglig ikke mindst i et valgår. Opgaven for eleverne er at analysere byrådsmødet ud fra Molins model. Eleverne kan godt lide at høre den meget nære politiske debat, og ofte kender de nogle af politikerne. Alle de opstillede partier i gymnasiets kommune inviteres til et vælgermøde i en fællestime. Hver stamklasse forbereder forinden spørgsmål til politikeren. Hidtil er det sket i historietimerne

2 (samfundskundskab), men det kan med reformen gradvist overgå til samfundsfag. Vælgerundersøgelse i gågaden blandt borgerne eller på skolen blandt eleverne. I grengymnasiet skulle eleverne lave en empirisk undersøgelse, og det skal vi jo nu igen, så det er en oplagt aktivitet (se min artikel i Samfundsfagsnyt nr. 158). Fordelen ved kommunalvalget er, at vi ved hvornår det kommer, så alle aktiviteterne kan planlægges i forvejen. I 1.y med samfundsfag A og matematik B vil vi inddrage valgkampen og en vælgerundersøgelse i det sidste AS-forløb. Fagene matematik, dansk og samfundsfag indgår (se I år er kommunalvalget naturligvis særlig interessant pga. kommunalreformen. Studieretninger og adgang til videregående uddannelser Det er overraskende, at man i den offentlige debat kan høre om undersøgelser af, hvilke videregående uddannelser de nuværende 1.g ere kan vælge om 3 år. Ingen ved hvilke valgfag eleverne vil vælge i 2.g og 3.g, og dermed hvilke A- og B-niveaufag de vil ende med at have. Så ingen kan i dag vide, hvor mange der vil have adgang til naturvidenskabelige uddannelser. Jeg anerkender, at det er et problem, hvis de naturvidenskabelige fag svækkes, men man må vente og se, hvad eleverne ender med at vælge, før man bedømmer reformen. Hertil kommer, at mange elever ligesom i dag vil bruge GSK til at opfylde adgangskrav. Bent Fischer-Nielsen 4

3 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Fagkonsulentens hjørne Per Henriksen Det nye skoleår byder på mange nye tiltag. Kulturog samfundsfaggruppen i hf, SAFT efter B-læreplanen fra stx og samfundsfag på C-niveau i stx. Hertil kommen almen studieforberedelse, samspil mellem fagene, studieplan, evalueringsplan m.v. Så mange nyskabelser vil give anledning til usikkerhed det er helt forståeligt. Møder i faggrupper og team kan bidrage til at formindske usikkerheden, men især kan det være en god ide at udveksle og diskutere undervisningsforløb. Ikke alene på den enkelte skole, men også mellem skoler. Jeg håber således, at folk vil sende deres forløb til fagets hjemmeside på EMU en. Der ligger allerede en del materiale, som måske kan inspirere. Eksamen Eksamen sommeren 2005 blev vel overstået. Set i lyset af antallet af klagesager, har der i forhold til tidligere været meget få problemer i forbindelse med både de skriftlige og mundtlige prøver. Og det lover jo godt for fremtiden. Opgaven til sygeeksamen ( ), Olie og politik, udsendes til alle skoler i løbet af efteråret. 5 De mundtlige prøver Mange steder afprøves nye eksamensformer. Det gælder især synopsisbaserede mundtlige prøver, hvor eleverne enkeltvis eller i gruppe i forberedelsestiden (typisk 3 timer) på baggrund af et udleveret materiale skal udarbejde en synopsis. I de tilbagemeldinger jeg har fået fra eksaminatorer og censorer er der udbredt tilfredshed med denne prøveform. For det første slipper eksaminator for at udarbejde eksamensspørgsmål, men skal alene finde et relevant materiale. Det tager selvfølgelig også tid, men den længere forberedelsestid bevirker at materialet ikke behøves at beskæres så målrettet som ved den traditionelle eksamensform. For det andet giver den længere forberedelsestid en mindre stressende eksamensafvikling. For det tredje afprøves centrale faglige kompetencer, som det ikke er muligt at afprøve ved andre prøveformer. Spørgsmålsformulering og bedømmelseskriterier er i det eksisterende fagbilag stort set identiske ved den traditionelle mundtlige prøve og den skriftlige prøve, hvilket vil nødvendiggøre en ændring af de skriftlige opgaver med hensyn form og krav. Forsøg, efteruddannelse og udvikling På er der oprettet en forsøgsdatabase, hvori rapporterne fra de forsøg og udviklingsprojekter som Undervisningsministeriet har støttet økonomisk skal kunne findes. Forsøgsdatabasen kan findes på adressen: På er der også en efteruddannelsesdatabase, således man hurtigt kan se de aktuelle tilbud inden for ens fag eller de tværfaglige områder. Efteruddannelsesdatabasen kan findes her: Ved ansøgningsfristen den 15.november 2005 kan der igen søges om midler til udvikling af ren faglig efteruddannelse. Har man ønsker til indsatsområder vedrørende den rent faglige efteruddannelse kan man skrive til undertegnede ønskerne vil blive taget op i det faglige forum for samfundsfag. På det første møde i fagligt forum blev det bl.a. nævnt, at der er et behov for efteruddannelsesaktiviteter omkring samfundsvidenskabelig metode. Besøgsaktiviteter Alle medlemmer af FALS skulle have modtaget en besøgsbrochure fra KVL. Deri er annonceret flere gode arrangementer som kan indgå i forløb med samspil mellem naturvidenskab og samfundsfag eller i samfundsfag alene. Jeg håber mange vil benytte de gode tilbud. Dansk Industri satser også på at fortsætte besøgsmulighederne temaer for besøgene vil højst sandsynligt blive: - skat - velfærd - virksomhedernes sociale engagement - arbejdsmarkedet - EU Afsluttet 12.august 2005 Per Henriksen

4 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten Forfatningstraktaten I var af nogle, herunder regeringslederne i Det europæiske Råd tænkt som noget, der ikke alene skulle få EU til at fungere mere effektivt efter udvidelsen med 10 nye medlemslande, men også noget der skulle forøge Unionens legitimitet i borgernes øjne. Nice og Laeken erklæringerne antydede, at det skulle afklares, hvad EU er for en størrelse, hvordan Unionen fungere, og hvad det er, vi som medlemmer af Unionen er fælles om (Det Europæiske Råd 2000/1). Afstemningerne i Frankrig og Holland synes at vise, at legitimitetsproblemerne ikke kunne løses med forfatningstraktaten. Ratifikationsprocesserne i Europa og de forskellige synspunkter, der kommer til udtryk her, viser i det hele taget det vanskelige i at finde frem til en enighed om det fælles. Blandt nej-sigerne i Holland og Frankrig var en af grundene at forfatningstraktaten var for neo-liberal og ikke vægtede den sociale dimension nok. Britiske konservative, der også er i mod forfatningstraktaten, mener til gengæld at den repræsenterer en form for centraliseret socialisme, der med alt for meget bureaukrati og regulering begrænser individers og virksomheders handlefrihed til skade for økonomien. I denne artikel vil jeg se på hvordan forfatningstraktaten, der blev udarbejdet af Konventet for fremtidens Europa (februar 2002 til juli 2003) og siden modificeret ved regeringskonferencen 2003 til 2004, imødekommer fire overordnede tilgange til forståelsen af EU's legitimitet. II Selvom forfatningstraktaten risikerer at blive lagt på hylden på ubestemt tid, så repræsenterer den stadig det mest ambitiøse forsøg på offentligt og politisk at diskutere spørgsmålet om EU's legitimitet på europæisk plan. Udgangspunktet for analysen Af Tore Vincents Olsen 6 er et begreb om overlappende konsensus som et ideal for Unionens legitimitet. Dette ideal baserer sig på et princip om lydhørhed som det grundlæggende princip for den europæiske orden. Det indebærer, at vi er nødt at være lydhøre over for, at andre har andre forestillinger om hvad EU s legitimitet bør hvile på, som ikke nødvendigvis er urimelige, og som vi derfor må anerkende som en del af det fælles grundlag også. Analysen af hvordan forfatningstraktaten imødekommer de fire tilgange til forståelsen af EU's legitimitet afsluttes med en analyse af i hvilket omfang forfatningstraktaten kan siges at udgøre en overlappende konsensus mellem disse fire tilgange. Denne analyse viser dermed også, hvor eksponenter for de forskellige tilgange måtte være nødt til at strække deres foretrukne forståelser af EU til også at inkludere elementer, der ikke umiddelbart falder inden for disse. Lydhørhed og overlappende konsensus Princippet om lydhørhed indebærer som nævnt en anerkendelse af, at der kan være mange forskellige forestillinger om, hvad EU er og bør være,men understreger samtidig at ensidige løsninger, hvor det ikke tages hensyn til modparternes synspunkter, ikke er legitime. Fællesskabet må basere sig på en overlappende konsensus, der indebærer, at vi ikke alle ser EU som legitimt af helt de samme grunde, men samtidig medfører, at vi anerkender, at andre har andre gode grunde, og at disse grunde også er en del af et fælles grundlag. Dette normativt teoretiske udgangspunkt kan ikke forsvares fuldt ud her. III Artiklen tager inspiration fra blandt andre Bellamy (1999) og Bohman (1996), der i en diskussion af den liberale filosof John Rawls (1996) begreber om overlappende konsensus og offentlig fornuft (public reason) argumenterer for, at det ikke er hverken

5 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten nødvendigt eller sandsynligt, at en forfatning baseres på konsensus snæver forstand, hvor alle er overbevidste om forfatningens legitimitet på baggrund af de samme helt identiske grunde. I stedet må forfatninger ses som moralske aftaler, der for forskellige parter hviler på forskellige grunde, dog uden at være i kompromisser i traditionel forstand. IIII Kompromisser hviler på en balance mellem forskellige særinteresser på baggrund af den relative magtfordeling mellem disse interesser. Kompromisser er grundlæggende ustabile, fordi de ændres med ændring i magtfordelingen. Moralske aftaler hviler derimod på en overbevisning hos de enkelte parter om at de betingelser for sameksistens, de tilbyder hinanden, er rimelige. Det vil sige at de respekterer og kan accepteres af andre i deres egenskab af lige og frie borgere. Fordi de hviler på overbevisning og ikke særinteresser, vil moralske aftaler også tendere til at have en mere stabil karakter end kompromisser. Samtidig vil de indeholde et vigtigt element af dynamik, fordi enigheden netop er ufuldstændig. Ved en moralsk aftale forsøger de enkelte parter ifølge Bohman ikke at ændre forfatningen, eller det han kalder den grundlæggende ramme, med henblik for at opnå konsensus i snæver forstand. I stedet ændrer de deres modstridende fortolkninger af den grundlæggende ramme så de hver især kan anerkende de andres værdier og standarder som en del af den også. Den grundlæggende ramme bliver dermed så tilstrækkelig fælles at de enkelte parter vil fortsætte med at samarbejde og argumentere med hinanden. Dog formodes den ikke at være den samme grundlæggende aftale [set fra de forskellige parters perspektiver] som det ville være tilfældet for en upartisk enighed [baseret på konsensus i snæver forstand] (Bohman 1996: 91, min oversættelse) En konkret konsekvens af denne tænkemøde ville f.eks. være, at det fra en typisk dansk synsvinkel må anerkendes, at andre ser EU som noget andet 7 end et frivilligt samarbejde mellem selvstændige stater (Møller 2005: 7). Det kunne f.eks. en union mellem borgere, der i den føderal orden har en ligestillet europæisk og national identitet. Netop en sådan opfattelse blev støttet af en ikke ubetydelig del af medlemmerne af det EU-konvent, som lavede det oprindelige udkast til forfatningstraktaten. Fire forskellige tilgange til EU s legitimitet I lyset af princippet om en lydhør dialog og begrebet om en overlappende konsensus vil jeg nu vise, at forfatningstraktaten helt eller delvist imødekommer i det mindste 4 tilgange til forståelsen af EU s legitimitet, nemlig en mellemstatslig tilgang, en funktionalistisk tilgang, en liberal demokratisk tilgang og en fællesskabsorienteret tilgang. Ved at kombinere forskellige elementer i forfatningstraktaten, der hver i sær fortæller os noget om EU legitimitet, fremstår forfatningstraktaten som forenelig med disse 4 overordnede måder at se EU s legitimitet på. Nogle af elementerne er forenelige med flere af de fire tilgange, men deres vægt og betydning ændres afhængig af den kombination som de indgår i. Samtidig viser analysen hvilke elementer, der kun vanskeligt kan gøres forenelige med en eller flere tilgange. V Dermed viser den også hvor eksponenter for de respektive tilgange måtte være nødt til at strække deres foretrukne forståelse af EU til også at inkludere elementer, der ikke umiddelbart falder inden for disse, jf. princippet om lydhør dialog og det her anvendte begreb om overlappende konsensus. De fire tilgange er konstruerede på baggrund af empiriske studier og teoretiske overvejelser over forskellige måder at argumentere for EU s legitimitet på. VI De er stiliserede med henblik på at opnå en overskuelig analyse. Den mellemstatslige tilgang vil være velkendt for et dansk publikum, da stort set alle danske partier argumenterer inden for denne grundfigur (Jensen & Jespersen 2003; Corneliussen 2000). I EU-konventet var dens hovedeksponenter dog de britiske regeringsrepræsentanter. Den funktionalistiske tilgang har en teoretisk afsæt hos (neoliberale) økono-

6 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten mer og reguleringsteoretikere (se f.eks. Streit & Mussler 1995 og Majone 1996/8), vii men kan også genfindes i politiske argumenter for et EU, hvor staterne overgiver kontrollen og styringen af markedet til EU institutionerne med henblik på at opnå en troværdig og vækstorienteret regulering af økonomien. Den kan nogle gange være svær at adskille fra en mellemstatslig tilgang, men som det følgende vil vise, er der afgørende forskelle mellem de to. I EU-konventet blev den funktionalistiske model argumenteret for af den forhenværende konservative indenrigsminister Timothy Kirkhope. Historiske analyser viser at både Labour og Konservative i Storbritannien ofte har abonneret på denne tankegang (Jachtenfuchs et al 1998; Jacthenfuchs 1999: kap 6). Den liberaldemokratiske tilgang og den fællesskabsorienterede tilgang er nok mest at finde blandt dem der ofte vil blive betegnet som føderalister. Heraf lægger nogle mest vægt på individernes private og/eller politiske autonomi, mens andre betoner eksistensen en fælles europæisk identitet, en fælles kultur og livsform. Gruppen af europæiske liberale (ELDR) i EU-konventet anført af talsmanden Andrew Duff argumenterede således mest inden for rammerne af den liberaldemokratiske tilgang, mens den kristendemokratiske gruppe (EPP) anført af Elmar Brok argumenterede inden for en fællesskabsorienteret tilgang med en understregning af Europas kristne kulturarv. De føderalistisk indstillede socialister i EU-konventet fokuserede meget på den enkelte borgers private og politiske autonomi, og afviste forestillingen om, at den europæiske identitet kan defineres ved fælles kristne rødder. Imidlertid understregede de ofte, at den såkaldte europæiske sociale model er udtryk for en bestemt europæisk identitet og livsform, og dermed ikke noget som er en nødvendig konsekvens af hensynet til borgernes private og politiske autonomi. De har således en tendens til at benytte sig af begge argumentationsformer. 8 Den mellemstatslige tilgang Den mellemstatslige tilgang har medlemsstaterne og deres suverænitet som det primære udgangspunkt for Unionens legitimitet. Staterne har som suveræne enheder ret til at binde sig selv gennem internationale aftaler i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Staterne ophører ikke med at være suveræne enheder, fordi de binder sig selv. Forfatningstraktaten indeholder ikke ordet suverænitet, men den mellemstatslige tilgang kan spores flere steder. Et centralt sted er artikel I-1.1 i afsnittet om Unionens definition og mål, der handler om oprettelse af Unionen. Her hedder det: Ved denne forfatning, der er inspireret af de europæiske borgeres og staters vilje til at skabe en fælles fremtid, oprettes Den Europæiske Union, som medlemsstaterne tildeler kompetencer for at nå deres fælles mål. Unionen samordner de politikker, medlemsstaterne fører for at nå disse mål, og udøver på fællesskabsgrundlag de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den. Formuleringen giver belæg for, at det er staterne, der er Unionens konstituenter. Ganske vist nævnes også de europæiske borgere som konstituenter, men i den mellemstatslige optik kan dette fortolkes som borgerne i de enkelte medlemslande. Staterne og borgerne optræder dermed som sammenfaldende størrelser. Det hører med til billedet at artikel I-1.1 med vilje blev styrket i forhold til det mellemstatslige element. Det første udkast til artiklen som konventets formulerede indeholdte det stærk kontroversielle ord føderal og antydede, at medlemsstaternes kompetencer kom fra Unionen og ikke omvendt. At det ikke forholder sig sådan bekræftes af artikel I-11.1, som understreger, at Unionen baserer sig på det grundlæggende princip om kompetencetildeling. Artikel I-5.1 understreger på linie hermed at Unionen, når den udøver de kompetencer, som den har fået tildelt, skal respektere medlemsstaternes nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer. Den mellemstatslige tilgang finder også støtte i

7 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten andre af forfatningstraktatens bestemmelser. Blandt andet dem, der vedrører ratificering og ændring af forfatningstraktaten. Artikel IV-443 og IV-447 slår således fast, at ændring og ratifikation vedtages med enighed mellem alle medlemslande. Artikel I-60 indfører for første gang i det europæiske projekts historie en symbolsk vigtig bestemmelse om, at en stat har ret til ensidigt at beslutte at udtræde af Unionen. VIII I forhold til andre konstituenter er det i den mellemstatslige optik afgørende at Unionsborgerskabet udspringer af statsborgerskab i medlemslande og som konsekvens heraf er en afledt kategori (se art. I-10.1). Forfatningstraktaten tillader staterne fortsat at forskelsbehandle andre medlemsstaters borgere uden for forfatningens anvendelsesområde (art. I-4.2). 9 I den mellemstatslige tilgang ses Unionen i en instrumentel optik. Et andet meget centralt element og kilde til Unionens legitimitet er derfor, at den forfølger en række mål, som medlemsstaterne ser en fordel i at indfri i fællesskab. Central er her artikel I-3, der beskriver en række bredt definerede mål, som Unionen skal indfri. Heriblandt er således at fremme freden, Unionens værdier og befolkningernes velfærd. Unionen skal give borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser. Den skal arbejde en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Endelig skal Unionen forsvare og fremme sine værdier og interesser gennem en fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. I den mellemstatslige optik er Unionens mål bestemt af nationalt definerede interesser, og de skal indfries ved hjælp af de kompetencer, som staterne tildeler den. Målene ses derfor også fortrinsvis som forholdsvis veldefinerede opgaver, der netop afspejles i de konkrete kompetencer som Unionen tildeles, og ikke som generelle målsætninger. Som den britiske regeringsrepræsentant Baroness Scotland udtrykte det i EU konventet i forbindelse med diskussionen om formuleringen af EU's mål i artikel I-3: målene skal afspejle kompetencer snarere end aspirationer (Baroness Scotland 27. februar 2003, min oversættelse). Et sidste element, der skal nævnes i forbindelse med den mellemstatslige tilgang, er Unionens værdier.artikel I-2 fastslår således, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. I kombination med artikel I-1.2 slår denne artikel fast, at Unionen kun er åben for stater, der også uden for Unionens kompetenceområder forpligter sig til at respektere visse grundlæggende liberal-demokratiske værdier. Dette element synes at ligge på kanten af den mellemstatslige tilgang. Det kan ses som en indblanding i hvad medlemsstaterne gennem princippet om kompetencetildeling har reserveret for sig selv som interne anliggender, Unionen ikke kan blande sig i. Imidlertid kan dette element forliges med den mellemstatslige tilgang, når vægten lægges på, at det er staterne, der frivilligt - på baggrund af at de deler disse værdier - slår sig sammen for at løse ovennævnte mål. Det skal også ses i forbindelse med de sanktionsmekanismer, der er knyttet til værdibestemmelsen i artikel 2. Her er medlemsstaterne de centrale aktører i afgørelsen af hvorvidt en medlemsstat krænker de værdier, der er nævnt i artikel 2 (art. I-59). Som Baroness Scotland sagde i EU-konventet: Unionens unikke natur [består i at den er] resultatet af frivilligt indgået samarbejde og integration i forfølgelsen af klart definerede mål og på en baggrund af fælles værdier (Baroness Scotland 27. februar 2003, min oversættelse).

8 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten Den funktionalistiske tilgang I den funktionalistiske tilgang til Unionens legitimitet står Unionens målopfyldelse også helt centralt. Imidlertid deler den funktionalistiske tilgang ikke præmissen om staternes suverænitet, da er staternes suverænitet er i konflikt med de primært økonomiske mål, som den funktionalistiske tilgang sætter i absolut centrum. Unionens mål er i denne optik ikke identiske med medlemsstaternes mål. Artikel I-4 s understregning af kernen i det indre marked, nemlig de grundlæggende friheder og ikke-forskelsbehandlingsprincippet er dermed af afgørende betydning for dette perspektiv. Netop fremhævelsen af disse centrale principper for det indre marked sætter spørgsmålstegn ved præmissen om medlemsstaternes suverænitet. Det giver også mening til artikel I-6 bekræftelse af princippet om EU rettens forrang og til artikel I- 13 s definition af Unionens enekompetence på områder som toldunion, fælles handelspolitik og ikke mindst fastlæggelse af de konkurrenceregler der er nødvendige for det indre markeds funktion. Samtidig er det værd at notere, at selvom der tales om grundlæggende friheder, er der ikke i nødvendigvis tale om friheder, der tilbageføres til en liberal ambition om at sikre ligeværdigheden for alle mennesker. I stedet ses frihederne som instrumentelle i relation til at etablere et velfungerende marked, skabe økonomisk vækst mv.. Individernes friheder er i denne optik spændt for dette formål og ikke omvendt. Det kan blandt andet understøttes af, at ikke-diskriminationsprincippet på baggrund af nationalitet ikke opløftes til et generelt princip uden for forfatningens anvendelsesområde. gang at især omfordelingspolitik kræver en større grad af solidaritet mellem borgerne på det europæiske plan end der for nuværende er til stede. Derfor vil forsøg fra Unionens side på at bevæge sig ind på omfordelingsspørgsmål føre til disintegration snarere end til integration. Den liberal-demokratiske tilgang Den centrale værdi i den liberal-demokratiske tilgang er frihed. Som Andrew Duff udtrykte det i forhold til definitionen af værdier i artikel 2: Frihed må have førsteprioritet i en hver liste af værdier (Duff 2003, min oversættelse). Der er en række elementer i forfatningstraktaten, der understøtter en liberal-demokratisk læsning af den. Blandt de mest oplagte er værdi-definitionen i artikel 2, inkorporering af Charteret for fundamentale rettigheder som del II i forfatningen, bestemmelserne om Unionsborgerskab og Unionens demokratiske liv (artiklerne I-9, I-10 og især I-45 til I-47) samt præamblerne til Charteret for grundlæggende rettigheder og til selve forfatningstraktaten. Charteret for grundlæggende rettigheder, forfatningstraktatens del II, kan ses som centralt i en liberal forståelse af the rule of law, der indebærer en principiel restriktion af den offentlige magt, ofte netop i form af et rettighedskatalog. Rettighederne har i denne optik til hensigt at sikre lige respekt og hensyntagen til ethvert individ og udpeger den vigtigste opgave for den offentlige magt (her EU), nemlig at koordinere og muliggøre individernes private handlingsplaner på en fair måde. Det falder i tråd med formuleringen i Charterpræamblen om at Unionen sætter mennesket i centrum for sit virke og forfatningstraktatens præambels nævnelse af universelle værdier [som] det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten. Unionens værdier (art. I-2) står ikke centralt i den funktionalistiske tilgang. På den anden side er de heller ikke direkte konflikt hermed. Unionen baserer sig ikke primært på nogen konventionel fortolkning af disse værdier, hvis primære indfrielse påhviler de enkelte medlemsstater. Det er en bagvedliggende præmis i den funktionalistiske til- 10 Under afsnittet om Unionens demokratiske liv hedder det i artikel I-45, at Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere. Artikel I-46 og I-47 omhandler henholdsvis principperne om repræsentativt demokrati og deltagelsesdemokrati. De fastslår borgernes ret til at deltage i Unionens

9 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten demokratiske liv, ytre sig offentligt, organisere sig politisk og indfører herudover en ny bestemmelse som et såkaldt borgerinitiativ. IX Sammen med bestemmelserne om Unionsborgerskabet indikeres det således, at det er borgerne, der er ophavsmænd til de europæiske love. Dette forstærkes i denne optik af følgende formulering om Unionens såkaldte dobbelte legitimitet: Borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet. Medlemsstaterne repræsenteres i Det Europæiske Råd af deres stats- eller regeringschef og i Rådet af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige enten over for deres nationale parlamenter eller over for deres borgere (Artikel 46.2) offentlige autonomi for den enkelte borger. Derfor må målene i målene artikel I-3 fortolkes i lyset af dette overordnede formål, hvilket blandt andet betyder, at disse kollektive mål kun kan forfølges, såfremt de ikke bryder med princippet om lige respekt og hensyntagen for alle. Dette princip, som det i denne optik blandt andet udmøntes i form af rettighedscharteret, betyder at individuelle rettigheder i tilfælde af konflikt med kollektive mål fungerer som trumfer (Dworkin 1977) i forhold til hvilke mål Unionen kan forfølge og hvordan den kan forfølge dem. Unionens mål må her fortolkes som instrumenter til at øge værdien af borgernes rettigheder, og ikke omvendt som hos f.eks. den funktionalistiske tilgang. Som det ses, spejler denne bestemmelse artikel I- 1.1 s udpegning af både borgerne og staterne som Unionens konstituenter. Ikke desto mindre vil en liberal-demokratisk læsning af forfatningstraktaten lægge vægten på, at det er de samme individuelle borgere, der er ophavet til Unionen og dens love. Den dobbelte legitimitet betyder i realiteten ikke andet end, at disse borgere bliver repræsenteret gennem to forskellige institutionelle kanaler. Det er borgernes autonomi der er central, ikke staternes. Som den italienske socialist og europaparlamentariker Elena Paciotti sagde i en konventdiskussion af europaparlamentets demokratiske legitimitet og repræsentativitet når de selv samme borgere stemmer for at vælge europaparlamentarikere, foretager de helt den samme form for demokratisk valg til et politisk embede, som når de vælger nationale eller regionale parlamentarikere (Paciotti 16. juni 2002, min oversættelse). Hermed understregede hun, for det første, borgerne som den grundlæggende kilde til politisk magtudøvelse. For det andet understregede hun ligheden mellem den enkelte borger i egenskab af henholdsvis statsborger og unionsborger. Statsborgerskabet kommer ikke nødvendigvis før, eller har mere vægt i forhold til, unionsborgerskabet. I den liberal-demokratiske optik er det overordnede formål som nævnt at sikre den private og 11 Den fællesskabsorienterede tilgang Den fællesskabsorienterede tilgang tager udgangspunkt i, at Unionen baserer sig på et bestemt historisk-kulturelt værdifællesskab. Unionen legitimitet afhænger af, at den afspejler vores fælleseuropæiske identitet, hvem vi er, og hvad det er vi værdsætter og ønsker at forfølge i fællesskab som europæere. Spørgsmålet om europæisk identitet har været vigtigt af to grunde. For det første vedrører diskussionen spørgsmålet om, hvad der skal til for at udvikle en kollektiv identitet, et europæisk demos, der kan danne grundlag for Unionens legitimitet. Hvordan skal Unionens værdigrundlag formuleres for at det appellerer til befolkningen og kan få borgerne til at føle sig som medlemmer af samme kollektiv? For det andet relaterer identitetsdiskussionen til spørgsmålet om EU s ydre grænser. Hvem skal kunne være med? Der er en række elementer i forfatningen, der kan tolkes ind i en fællesskabsorienteret tilgang til EU s legitimitet. Det gælder især de bestemmelser, der eksplicit beskæftiger sig med Unionens identitet, såsom præamblerne til rettighedscharteret og til selve forfatnings traktaten, samt artikel I-8 s bestemmelse af Unionens symboler. Det gælder dog også bestemmelserne om Unionens værdier, om medlemskabskriterier og muligheden for suspension af visse af medlemsstaternes rettigheder.

10 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten Påpegningen af en fælles historie står centralt i den fællesskabsorienterede tilgang. Men at opnå enighed om en fælles beskrivelse af historien er svært, hvilket karakteriserede både konventprocessen og den efterfølgende regeringskonference. Sidstnævnte medførte således ændringer af de formuleringer, der i konventets oprindelige udkast var med til at indkredse den europæiske historiske identitet. Tendensen har været at kontroversielle formuleringer er blevet fjernet. Forfatningstraktatspræamblen laver dog stadig en reference til Europas, kulturelle, religiøse og humanistiske arv, mens charterpræamblen omtaler Unionens åndelige og etiske arv. Herefter er fokus mestendels på fremtiden. Præamblen til forfatningstraktaten proklamerer, at Europas folk samtidig med at de bevarer stoltheden over deres identitet og nationale historie, er besluttet på at lægge tidligere tiders splittelse bag sig og forenet i mangfoldighed såvel som bevidste om deres ansvar over for kommende generationer og over for verden at videreføre det store forehavende, der gør Europa til et privilegeret område for menneskenes forhåbninger. Vi taler altså om europæiske folk (i flertal) forenet gennem fælles rødder, fælles formål og fælles skæbne. X Det hører med til billedet, at det første udkast som præsidiet forelagde EU-konventet til forfatningstraktatpræamblen havde en mere eksplicit reference til den europæiske historie. Den nævnte den græske og den romerske kultur og Oplysningstidens filosofiske strømninger uden eksplicit at nævne kristendommen. I stedet omtalte den den åndelige stræben, der bredte sig i Europa (Conv 722/03). Denne formulering mødte kritik fra liberale, der modsatte sig at bruge en selektiv læsning af historien til politiske formål, og i det hele taget at basere en europæisk identitet på historien (De Rossa 2003; Paciotti 2003). Den mødte også modstand fra den del af konventet, der insisterede på en læsning af oprindelsen til de fælleseuropæiske værdier, der inkluderer kristendommen. For nogle var det en skandaløs historieforfalskning at udlade direkte 12 henvisning til kristendommen (Cisneros Laborda 2003). EU konventets endelige forslag til præambel forsøgte at løse konflikten ved at fjerne den mest kontroversielle passage. Den indeholdt dog stadig en reference til antikken ved at inkludere et citat fra Perikles begravelsestale og beskrev Europa som et kulturbærende kontinent, hvis indbyggere siden menneskehedens første dage havde udviklet de værdier der er grundlaget for humanismen (Conv 850/02). Disse elementer blev fjernet fra præamblen under regeringskonferencen. Der er dog stadig som vist elementer i forfatningstraktaten, der passer ind i de to forskellige fællesskabsorienterede tilgange til EU, den kristne og den sekulære. Den kristne tilgang kan siges at have tabt slaget om præamblen for så vidt, at den kun har opnået en reference til Europas religiøse arv. Til gengæld fik eksponenterne for den en sejr med inklusionen af artikel I-52 hvori det blandt andet hedder at Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag. I forhold til afgræsningen af EU og europæere fra andre ikke-europæere er der ikke umiddelbart mange skillelinier at spore. Ikke desto mindre er det værd at lægge mærke til, at medlemskabet af Unionen er begrænset til europæiske stater, der respekterer dens værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab (art. I-1.2) og at forfatningspræamblen omtaler Europa som et kontinent. Det vil eventuelt kunne tjene til en ydre (geografisk) afgrænsning af EU. Unionens værdier og mål, som de er defineret i artikel I-2 og I-3, kan fra den fællesskabsorienterede tilgang ses som en definition af hvem vi er, hvad vi værdsætter og ønsker at forfølge i fællesskab som europæere. Unionen er ikke som i en funktionalistisk tilgang kun et økonomisk fællesskab, eller som i en mellemstatslig tilgang udelukkende et instrumentelt fællesskab oprettet af og

11 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten til fordel for suveræne stater. Unionen er et værdifællesskab med en række kollektive formål. I modsætning til den liberal-demokratiske tilgang er det forfølgelsen af disse kollektive formål, der er det centrale. Det betyder også en anden vægtning af de individuelle rettigheder. De individuelle rettigheder trumfer ikke forfølgelsen af kollektive mål, da forfølgelsen af disse netop er det der konstituerer os som et fællesskab. I relation til Unionens konstituenter (artikel I- 1.1) vil den fællesskabsorienterede tilgang lægge vægt på, at det er borgerne som medlemmer af et al-europæisk kulturelt værdifællesskab, der udgør den primære konstituerende magt, og ikke staterne. Med et citat fra de forklarende noter til konventets første udkast til artikel 2 så får de nævnte værdier de europæiske folk til at føle sig som en del af samme union (Conv 528/03: 19). Denne union af folk der fra et fællesskabsorienteret perspektiv udgør den konstituerende magt i Unionen. En overlappende konsensus? Den foregående analyse har vist at det er muligt at finde eller give forskellige udlægninger af forfatningsteksten. Analysen har antydet, at der er overlap mellem de forskellige tilgange. De samme elementer kan således fortolkes ind i en eller flere tilgange, men får forskellig vægt og betydning afhængig af tilgangen. Konkret gælder det elementer som Unionens mål, bestemmelserne om dens værdier og i nogen udstrækning dens konstituenter, herunder begrebet om den såkaldte dobbelte legitimitet. XI Denne overlapning eller næsten-overlapning mellem de forskellige tilgange kan være befordrende for Unionens stabilitet for så vidt, at det umiddelbart er de samme elementer, der bliver bekræftet som dele af Unionens legitimitetsgrundlag. Det er først i den mere præcise betydningsfastlæggelse af de enkelte elementer, at spændingerne kommer til overfladen. Det samme gælder de elementer, der er umiddelbar modstrid med en eller flere tilgange. Der er således en klar spænding mellem den mellemstatslige tilgang på den 13 ene side og den fællesskabsorienterede og liberal-demokratiske tilgang på den anden side. Understregningen af staterne som konstituenter og muligheden for ensidig udtræden af unionen er for det første i modstrid med den fællesskabsorienterede tanke om at EU udgør et skæbnefællesskab. Skæbnefællesskaber er grundlæggende ikke noget man vælger og slet ikke noget, man melder sig ud af, når man først har meldt sig ind. For det andet støder den mellemstatslige tilgang mod den liberal-demokratiske tilgang, som indebærer en skepsis over for muligheden for ensidigt at kunne annullere en række vægtige individuelle rettigheder, der udspringer af Unionsmedlemskabet. Som allerede bemærket er der en spænding mellem den funktionelle tilgang og den mellemstatslige tilgang på den ene side og mellem den funktionelle og den liberal-demokratiske på den anden. Der er grundlæggende forskelle i henholdsvis prioriteringen af staternes suverænitet og i forståelsen af de individuelle rettigheder. Og selvom den fællesskabsorienterede tilgang deler en teleologisk forståelse af EU, idet EU ses som rammen for forfølgelse af kollektive mål snarere end for koordinering og facilitering af individuelle handlingsplaner, står de to i kontrast til hinanden, da den funktionelle tilgang ikke baserer EU s legitimitet på vores fælles identitet som europæere. EU er ifølge det funktionalistiske synspunkt et økonomisk fællesskab, ikke et værdifællesskab. Spændingen mellem den fællesskabsorienterede tilgang og den liberal-demokratiske tilgang ligger i hvilket spørgsmål der sættes først, nemlig henholdsvis hvem er vi og hvad værdsætter vi? og hvordan skal vi behandle andre og hinanden?. Dette indebærer en forskellig prioritering mellem og fortolkning af kollektive mål og individuelle rettigheder i Unionen. Konklusion Som argumenteret ovenfor er spændingerne mellem de forskellige tilgange en udfordring for skabelsen af et legitimt og stabilt EU. Hvis en overlappende konsensus skal nås kræver det, at

12 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten man er lydhør over for andre måder at anskue Unionen på end ens egen foretrukne. Hvis ingen af de fire tilgange kan hævdes at være deciderede urimelige (jf. ovenfor) og der samtidig ikke kan opnås konsensus om en af dem i snæver forstand, kræver princippet om lydhørhed, at vi må være parate til at se dem og nogle af de elementer, der indgår i dem, som en del af det fælles grundlag også. Lydhørheden betyder ikke en blank accept at de andres standpunkter. For at det skal virke som princip kræver det selvfølgelig, at alle forpligter sig på det. Det må virke begge veje. Det er i dialogen og debatten mellem synspunkterne at rimeligheden af de forskellige synspunkter afprøves. Men for at dialogen skal kunne fungere er vi nødt til at forpligte os på den. At forpligte sig på lydhørheden kan måske også derfor beskrives som et løfte til hinanden om ikke at gå fra hinanden, men at ordne vores fælles problemer ved hjælp af fælles løsninger. Løsninger der ikke i alle tilfælde indebærer mere integration eller centralisering, men løsninger, hvorom der er opnået en vis enighed og som ikke blot er ensidige. 14 Folkeafstemningerne i Frankrig og Holland har blandt andet vist hvor ambitiøst det er at kræve, at Unionen skal baseres på en konsensus i snæver forstand. Samtidig har de vist, at der er en række forskelligartede overvejelser og bekymringer som knytter spørgsmålet om en europæisk forfatning.argumentet i artiklen har været, at det er både et unødvendigt og usandsynligt mål at nå en konsensus en snæver forstand, og at en overlappende konsensus er et mere passende ideal. Samtidig er opfordringen at folkeafstemningerne i Frankrig og Holland ikke blot skal føre til at vi går fra hinanden, men at borgerne i Europa fortsat er lydhøre over for hinanden og forsøger at finde fælles løsninger. Det betyder selvfølgelig, at man ikke kan få det lige, som man selv gerne vil have det. Men alternativet er et tab af magt forstået som evnen til at handle sammen og med hinanden. En magt som på sigt er nødvendig for, at vi overhovedet er i stand til kollektivt at ændre de betingelser vi lever under. For som Hannah Arendt (1990: 175) minder os om: power comes into being only if and when men join together for the purpose of action, and it will disappear when, for what ever reason, they disperse and desert one another. Tore Vincents Olesen er Cand. Scient. Pol.. Ph.d.studerende v. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Forskningsassistent v. International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School. Litteratur Arendt, H. (1990 [1965]) On Revolution,London: Penguin Books. Bellamy, Richard 1999, Liberalism and pluralism: towards a politics of compromise, Routledge, London. Bohman, James (1996) Public Deliberation Pluralism, Complexity and Democracy, Cambridge, Mass.:The MIT Press. Cisneros Laborda, Gabriel 2003, Ændringsforslag til præamblen.tilgængelig via: Conv 528/03 Udkast til artikel 1-16 i forfatningstraktaten, Det Europæiske Konvent, Bruxelles, 6. februar, 2003 Conv 722/03, 1. Udkast til Præamblen, Det Europæiske Konvent, Bruxelles, den 28. maj 2003 Conv 850/03, Udkast til traktat om en forfatning for Europa, Det Europæiske Konvent, Bruxelles, 18. juli, Corneliussen, Kirstine 2000 National identitet og den danske EU debat i årene 1972 til Upubliceret specialeafhandling, indleveret v. Institut for Historie og samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. De Rossa, Prionsias 2003, Ændringsforslag til præamblen. Tilgængelig via: Det Europæiske Råd 2000, Erklæring om Unionens Fremtid (Niceerklæringen), Erklæring nr. 23 vedtaget af Konferencen, Det europæiske Råd i Nice 7., 8. og 9. december Det Europæiske Råd 2001, Laekenerklæringen, Det Europæiske Råd i Laeken, den december Duff,Andrew 2003,Andringsforslag til artikel 2.Tilgængelig via: Dworkin, Ronald 1977, Taking rights seriously,duckworth, London. Folketingets EU-Oplysning (2005) Traktat om en forfatning for Europa Forfatningstraktaten, København: Folketingets EU-Oplysning. Tilgængelig via: Fossum 2003a; The European Charter. Between Deep Diversity and Constitutional Patriotism. I: Erik Oddvar Eriksen, John Erik Fossum og Augustin José Menédez (eds) The chartering of Europe : the charter of fundamental rights in context, Nomos, Baden-Baden. Fossum, Jens. E. 2003b, Still a Union of deep diversity? The Convention and the Constitution for Europe,ARENA working paper 03/21. Fossum, John E. 2000, Constitution-making in the European Union. I: Eriksen Erik Oddvar og John Erik Fossum (ed), Democracy in the European Union. Integration through Deliberation?, Routledge, London & New York,. Friese Heidrun & Wagner Peter 2002, The Nascent Political Philosophy of the European Polity, Journal of Political Philosophy, 10, 3, pp

13 ARTIKEL - Europæisk fællesskab og forfatningstraktaten Haas, Ernst B. 1961, International Integration:The European and the Universal Process, International Organization, 15:3, pp Jachtenfuchs et al. 1998, Which Europe? Conflicting Models of Legitimate European Political Order, European Journal of International Relations.4,4.pp Jachtenfuchs, Markus (1999) Ideen und Integration. Verfassungsideen in Deutschland, Frankreich und Großbritannien und die Entwicklung der EU, Habilitationsschrift, vorgelegt an der Fakultät für Sozialwissenschaften, Universität Mannheim, Juni Jensen,Anita D. & Jespersen, Mette H.T. (2003) Folketingets debat om EUforbeholdene En diskursanalyse af den danske parlamentariske debat fra 1992 til 2002 om Danmarks fire forbehold, Upubliceret specialeafhandling, indleveret v. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Jørgensen, Marianne. W. & Philips, Louise 1999, Diskursanalyse som teori og metode,: Samfundslitteratur, Frederiksberg. Majone, G. et al. (1996). Regulating Europe. London: Routledge. Majone, Giandomenico 1998, Europe's 'Democratic Deficit: The Question of Standards, European Law Journal,1:3 pp VII Funktionalisme bruges her i en anden betydning end den der ofte forbindes med f.eks. Mitrany (1975) og/eller med neo-funktionalismen, f.eks. Haas (1961). VIII Få ville bestride, at det er de facto muligt for en medlemsstat at forlade Unionen. Imidlertid har det været diskuteret om det ifølge Wiener Konventionen er en de jure mulighed. IX Bestemmelsen giver et antal borgere på mindst en million fra et betydeligt antal medlemsstater mulighed for at opfordre Kommissionen til at fremsætte lovforslag som de finder påkrævede i forhold til at gennemføre forfatningen (art. I-47.4). X Præamblerne kan selvfølgelig ikke entydigt placeres ind i en fællesskabsorienteret tilgang til EU s legitimitet (for rettighedscharteret, se Fossum 2003a; Shönlau 2003). Som nævnt ligger mange af de nævnte værdier inden for et universelt orienteret værdisæt, der er foreneligt med den liberal-demokratiske tilgang og som ikke nødvendigvis peger på noget specifikt europæisk, der adskiller Europa fra resten af verden (jf. også Fossum 2003b). Herudover er der henvisninger til nationale identiteter og historie, samt deres mangfoldighed som er konsonant med en mellemstatslig tilgang. XI Den funktionalistiske tilgang baserer sig på et mere eller mindre fritstående økonomisk styringsrationale, hvorfor spørgsmålet om den konstituerende magt bliver sekundært. Mitrany, D. 1975, The Prospects of Integration: Federal or Functional. I:A. J. R. Groom and Paul Taylor (eds) Functionalism : theory and practice in international relations,university of London Press, London. Møller, Per Stig 2005 Forord i Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om Traktat om en Forfatning for Europa, København: Udenrigsministeriet. Olsen,Tore V. (2004a) Europe United under God? Or not?.i: L. Dobson & A. Føllesdal (eds) Political Theory and the European Constitution, Routledge, London. Olsen, Tore V. (2004b) Forfatningstraktaten En overlappende konsensus om EU?, Politik, årgang 7, no. 1, pp Olsen, Tore V. (2006) EU og politisk teori. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (eds) Klassisk og moderne politisk teori,hans Reitzels Forlag, København. Paciotti, Elena 2003, Ændringsforslag til præamblen. Tilgængelig via: 20FR,IT.pdf Rawls, John 1996 [1993], Political Liberalism, Columbia University Press, New York. Shönlau, Justus 2003, Drafting Europe s value foundation: Deliberation and Armtwisting in Formulating the Preamble to the EU Charter of Fundamental Rights. I: Erik Oddvar Eriksen, John Erik Fossum og Augustin José Menédez (eds) The chartering of Europe : the charter of fundamental rights in context, Nomos, Baden-Baden Streit, M. E. & Mussler,W. 1995, The Economic Constitution of the European Community: From Rome to Maastricht, European Law Journal,1,1,pp Fodnoter I Forfatningstraktaten er udgivet i en dansk udgave af Folketingets EUoplysning (2005). II Artiklen baserer sig på Olsen 2004b, men er opdateret og på væsentlige punkter revideret i forhold til denne. III I min ph.d.-afhandling forsøger jeg at retfærdiggøre en sådan position. IV Bohman anvender rent faktisk termen moralsk kompromis, men adskiller det fra kompromisser i traditionel forstand. For klarhedens skyld har jeg her anvendt termen moralsk aftale. Med et lån fra diskursanalysens vokabularium kan vi sige at disse elementer bliver fastlagt som momenter i forskellige diskurser om Unionens legitimitet. Elementerne bliver betydningsfastlagt som momenter ved at blive sat i en bestemt relation til andre elementer.afhængig af diskursen vil nogle af forfatningstraktatens elementer imidlertid ikke kunne passes ind i den, og de forbliver derfor på den enkelte diskurs yderside med et potentiale for at problematisere og underminere denne (Jørgensen & Philips 1999: 35-41). V VI Se eventuelt Fossum 2000, Friese & Wagner 2002, Jacthenfuchs et al 1998 og Olsen Analysen trækker på et studie af EU-konventet, som jeg foretager i min ph.d.-afhandling. Et forstudie hertil er Olsen 2004a. 15

14 ARTIKEL - Skriftlig studentereksamen SKRIFTLIG STUDENTEREKSAMEN Af Per Henriksen Primo september udsendes Råd og vink om skriftlige samfundsfag 2005 til alle skoler. Jeg vil derfor ikke i denne forbindelse kommentere den skriftlige prøve særligt fyldestgørende. Også i 2005 landede gennemsnittet på ca. 7,8 (det har været konstant omkring de 7,8 i 6 år). Og forskellene i gennemsnit mellem (standard) og (gruppeforberedelse) er stort set ubetydelige. I tabellen nedenfor er karakterfordelingen for de seneste år gengivet: Karakter < I alt 2002-norm Antal % 0,9 5,4 14,1 22,8 25,7 18,5 9,4 2,9 0,3 100 Gnst. 7, grup Antal % 1,2 4,8 12,7 23,2 23,1 20,9 9,4 3,7 0,8 100 Gnst. 7, norm Antal % 0,8 6,4 13,3 23,5 26,0 18,9 8,5 2,3 0,1 100 Gnst. 7, grup Antal % 0,8 4,2 12,0 21,0 27,5 20,8 10,4 2,6 0,6 100 Gnst. 7, norm Antal % 0,9 5,3 13,9 23,8 26,1 18,5 9,2 2,1 0,3 100 Gnst 7, grup Antal % 0,7 4,8 12,0 21,7 25,9 21,2 10,4 2,5 0,7 100 Gnst 7, norm Antal % 0,6 4,9 13,3 22,7 27,9 19,1 9,3 2,0 0,1 100 Gnst 7, grup Antal % 0,7 4,4 12,2 24,4 27,6 19,8 8,4 2,4 0,2 Gnst 7,81 16

15 ARTIKEL - Skriftlig studentereksamen En del besvarelser afslører manglende fundamentale færdigheder. Set i lyset af, at der i karakterstatistikken (2004) for samtlige amter er forskel mellem årskarakterer og eksamenskarakterer i skriftlig samfundsfag er der måske nogle lærere som i bedømmelsen af hjemmeopgaver og terminsopgaver er for flinke. For enkelte gymnasier er der forskelle på op til 2 karakterpoint mellem gennemsnittet for årskarakterer og eksamenskarakterer i skriftlig samfundsfag. Det må ikke være tilfældet. Mindre forskelle mellem års- og eksamenskarakterer kan tilskrives eksamenssituationen og det forhold at eleverne i arbejdet med hjemmeopgaver har muligheder for hjælp og vejledning fra læreren, ligesom tidspresset under eksamen kan resultere i lavere eksamenskarakterer. Men store forskelle mellem eksamens- og årskarakterer kan bidrage til at undergrave tilliden til lærernes evne til at bedømme. Elever der i det daglige arbejde bedømmes for mildt vil gå til eksamen i god tro og følgelig komme til at erfare en kløft mellem årskarakterer og eksamenskarakterer i skriftlig samfundsfag. Kommentarer til besvarelserne Temaet Lighed ulighed var det fælles tema for begge opgavesæt. Et tema som har en central position i samtlige samfundsvidenskabelige discipliner og indgår i de obligatoriske områder for samfundsfag på A-niveau. I fællesdelen i standardopgaven skulle 3 bilag sammenlignes med henblik på betydningen af lighed og ulighed for markedsøkonomien. Bilagene indeholdt klassiske positioner og gav mulighed for både en ideologisk funderet sammenligning og en mere stringent økonomisk. Mange besvarelser indeholdt fagligt solide og fyldestgørende redegørelser efterfulgt af en sammenligning. Men forbløffende mange indeholdt alene redegørelser for de tre bilag uden en eksplicit sammenligning. Dvs. eleverne egentlig ikke har forstået opgaveformuleringen eller de vælger at se bort et centralt krav for en tilfredsstillende besvarelse. 17 I forsøgsopgaven var fællesdelen to-delt, dels en vidensopgave (1a), hvor der skulle redegøres for liberalismens og socialismens opfattelse af lighed og ulighed, dels en undersøgelse (1b) af betydningen af de to ideologier i tre bilag. Også her var der mange flotte besvarelser. En velstruktureret, logisk sammenhængende og fokuseret gennemgang af de to ideologier efterfulgt af en præcis og dokumenteret undersøgelse. Svagere besvarelser havde en ufokuseret og usammenhængende gennemgang næsten stikordsagtig og undersøgelsen var ikke dokumenteret i tilstrækkelig grad eller fremstod postulerende. For en del elever kom besvarelsen af fællesdelen til at fylde uforholdsmæssig meget, dvs. især besvarelsen af 1a kom til at tage tid fra besvarelsen af delopgaven. De tre delopgaver B (Protektionisme og frihandel), C (Etnicitet og ulighed) og D (Køn og ligestilling) var identiske for standardopgaven og forsøgsopgaven. Fordelingen af valg af delopgaver var som vist i tabellen nedenfor (den foreløbige karakter ved 1.censur er anført i parentes). B C D I alt ved forcensur (standard) 33 (8,01) 51 (7,54) 16 (7,53) 7, (forsøg) 42 (7,96) 45 (7,48) 13 (7,42) 7,68 I alle tre delopgaver indgik der talmateriale som skulle bruges til besvarelsen af opgave 2. Mange elever viste fine færdigheder i at håndtere talmateriale. For det første ved at formidle centrale sammenhænge (se et mønster i materialet) og for det andet ved nedslag i materialet at dokumentere de fundne sammenhænge. Men mange elever svigter desværre også her. Det gælder i særdeleshed ved besvarelsen af delopgave C, hvor alt for mange elever simpelthen overser en overskrift til en tabel (tabel 2) og dermed ikke får fat i centrale sammenhænge i tabellen af betydning for en tilfredsstillende besvarelse af opgaven. Det kan også give anledning til bekymring at en del elever i besvarelsen af delopgave B ikke fokuserer på opgaveformuleringen (handelshindringer), men skriver ret bredt og dermed ufokuseret - om emnet.

16 ARTIKEL - Skriftlig studentereksamen Til besvarelsen af delopgave D skulle det udleverede materiale suppleres med materiale fra hjælpemidlerne. Denne del klarede de fleste fint - om end det fundne materiale ikke altid fremstod relevant for problemstillingen. I spørgsmål 3 skulle der uanset valg af delopgave gennemføres en diskussion af en problemstilling inden for delopgavens tema. Mange elever misforstår ordet diskussion og bruger besvarelsen til at fremsætte personlige kommentarer eller har den opfattelse at en diskussion er en politisk debat, hvor synspunkter nogenlunde frit kan kolporteres. I besvarelsen af delopgave B skulle der i diskussionen fokuseres på om en liberalisering af verdenshandlen vil gavne u-landenes økonomi. De gode besvarelser gennemfører her en diskussion på et højt fagligt niveau med inddragelse af teori (fx handelsteorier), men især ved systematisk at opstille fagligt solide argumenter for og imod. De svagere besvarelser mister fokus ved fx at gennemføre diskussionen med udgangspunkt i EU eller ved alene at fokusere på u-landsbistand. Delopgave C havde sociologiske og økonomiske forklaringer på uligheder mellem danskere og indvandrere som problematik. I forhold til at social differentiering, herunder forklaringer på denne, er en del af det obligatoriske stof, var der overraskende mange som ikke kunne besvare denne del tilfredsstillende. Dvs. der ikke fremkommer forklaringer (men løsninger), ligesom der ikke kan skelnes eller gøres forsøg på at skelne mellem økonomiske og sociologiske forklaringer. Enten læses opgaveformuleringen ikke eller også ved de ikke hvad en forklaring er. Bilagene til denne del af opgaven fokuserede især på løsninger af integrationsproblemet det kan være en forklaring på de mange besvarelser, som alene diskuterede løsninger og ikke forklaringer. Det hører dog med til det samlede billede at nogle elever viser flot faglig forståelse af centrale teorier om ulighed ved at de anvender disse til at forklare uligheder mellem danskere og indvandrere. 18 Ca. 50% af besvarelserne af delopgave C skæmmes af forkert stavning af ordet indvandrer og helt galt går det når substantivet bøjes (flertal, bestemt form). Kun fantasien sætter grænser for valg af stavemåde i flertal. I diskussionen i delopgave D mister også mange elever fokus i besvarelsen, således diskussionen bliver for eller imod ligestilling mellem kønnene. Hermed mistes det centrale: Om der skal gennemføres politikker til at sikre ligestilling. Eleverne er gennemgående gode til at inddrage relevant materiale fra hjælpemidlerne, herunder aktuelle artikler. Der forekommer dog en del besvarelser, hvor det anvendte teoretiske stof forekommer mindre relevant i forhold til den stillede opgave og dermed afspejler fraværet af en sikker faglig dømmekraft og overblik. Fra opgavekommissionens side understreges det da også i rettevejledningen, at det anvendte teoretiske stof skal være relevant i forhold til den stillede opgave. Det er altså ikke nok at opremse en række teorier, begreber og modeller (show off name dropping) de skal anvendes på en for opgaven relevant måde og dermed afspejle forståelse. Endvidere inddrager mange elever relevante observationer fra den aktuelle samfundsmæssige debat til at understøtte bestemte sammenhænge. Dette er naturligvis glædeligt. Censorernes opfattelse af opgavesættene og besvarelserne Af de indkomme censorkommentarer og på de afholdte censormøder udtrykkes der tilfredshed med opgavesættet som helhed. Nogle hæfter sig ved den gode sammenhæng i opgavesættet: At der er en faglig sammenhæng mellem fællesdelen og samtlige delopgaver. En sammenhæng som anvendes i nogle besvarelser. Nogle censorer hæfter sig ved at de faglige krav er nogenlunde ensartede uanset valg af delopgave. Endelig giver de fleste censorer udtryk for glæde ved, at der til besvarelse af alle delopgaver skal anvendes talmateriale. Dels giver talmateriale gode differentieringsmuligheder i bedømmelsen, dels er håndtering af tabelmateriale en central faglig kompetence, som ofte bør testes.

17 ARTIKEL - Skriftlig studentereksamen I de tilbagemeldinger der er kommet fra censorerne udtrykkes der gennemgående nogen tilfredshed med besvarelserne. Der kan dog også konstateres bekymringer.at så mange elever ikke på tilfredsstillende vis kan håndtere tabelmateriale, herunder læse overskriften. Og at for mange elever mister fokus i besvarelsen. Censorerne konstaterer en større spredning mellem holdene nogle hold klarer sig samlet set fantastisk flot, mens andre klarer sig mindre godt. Udsvingene mellem holdene kan skyldes lokale tilfældigheder, men forskelle i tilgangen til arbejdet med det skriftlige kan give sig udslag i signifikante forskelle. Endelig er det bemærkelsesværdigt omkring karaktererne, at der er en signifikant overvægt af østdanske gymnasier blandt de hold, som klarer sig dårligst, mens de vestdanske gymnasier er i klar overvægt blandt de bedste hold. Se næste side KURSER Rejsekursus til Cario Politik og kultur i det moderne Egypten. Tid: Mandag den til mandag den Sted: Egypten, Cairo. Indhold: Den politiske udvikling i Egypten, debat og demokratisering, dannelse i undervisningssystemet, Islam og retssystemet, kulturmøder Kurset arrangeres i samarbejde med Jakob Skovgaard-Petersen direktør for Dansk-Egyptisk Dialog Institut i Cario. Pris: 6000 kr. Antal: 25 deltagere. Tilmelding: Mette Thorup,Tlf: STADIG LEDIGE PLADSER 19

18 Studentereksamensopgaven 20

19 21 Studentereksamensopgaven

20 ARTIKEL - En 13 besvarelse med censorkommentar Lighed og ulighed Af Uffe Lembo SKRIFTLIG STUDENTEREKSAMEN Fællesdel: Opgave A EN 13 BESVARELSE MED CENSORKOMMENTAR 1a. I opgavens første del redegøres for opfattelser af lighed og ulighed set ud fra den liberalistiske hhv. den socialistiske ideologi. Det skal med det samme stå klart, at der inden for begge ideologier findes en mængde retninger, og dermed til dels forskellige opfattelser af begreberne lighed og u- lighed, men her præsenteres nogle grundtanker, der overordnet er gældende indenfor hvert tankesystem. Rent kronologisk opstår liberalismen som den første af de to ideologier, og vil derfor blive behandlet først. Selvom liberalisme i dag må betegnes som den sejrende ideologi på mange områder (jf. den vestlige verdens markedsøkonomier), opstod den som en modreaktion til den herskende samfundsindretning i feudalsamfundet i slutningen af 1700-tallet, og var revolutionær af karakter. I stedet for den undertrykkende opdeling af adel og bondestand ønskede man et samfund, der var indrettet, så det tog størst mulig hensyn til individets frihed og mulighed for forfølgelse af egen lykke.grundtanken var, og er stadig, at alle mennesker er født frie og lige, og at ethvert individ er bedst i stand til selv at forfølge sine egne interesser. Mottoet er: enhver er sin egen lykkes smed. Det fordrer et samfund, der giver frihed til at forfølge sine muligheder, uden at eksempelvis staten griber ind. Statens rolle er udelukkende at beskytte individets umistelige rettigheder ( natvægterstaten ) resten sørger individerne og den fri konkurrence for. Den opfattelse af lighed, der karakteriserer liberalismen kaldes proceslighed eller procesretfærdighed, idet udgangspunktet og spillereglerne for ethvert individ 22 er de samme. Heraf følger også at ulighed, der opstår som et resultat af en retfærdig proces er acceptabelt og en naturlig ting. Man kunne sige, at i liberalismen er enhver også sin egen ulykkes smed. Socialismen opstod som en reaktion på den fattigdom, der skabtes af det kapitalistisk indrettede samfund under industrialiseringen. Den baserer sig på en samfundsanalyse og historieopfattelse (den historiske materialisme), der ser udviklingen som et resultat af teknologisk udvikling og klassemodsætninger. I det kapitalistiske samfund står kapitalisterne, der ejer produktionsmidlerne, således over for proletarerne, der sælger deres arbejdskraft til en pris, der er mindre end værdien af deres arbejde. Derfor kan kapitalisterne score overskuddet, og således øges uligheden i samfundet. Socialismen tror altså ikke på procesretfærdigheden, idet en ukontrolleret udvikling skaber forstærkede skel mellem rig og fattig og ifølge socialismen er det samfundets skyld, ikke enkeltindividernes. Løsningen er en afskaffelse af den private ejendomsret forstået på den måde at retten til at eje produktionsmidlerne skal være statens, det fælles.ved fælles eje (i kommunismen ejes prod.-midlerne af arbejderkollektiver der er ingen stat) får alle den løn deres arbejde er værd, og ligheden i samfundet opretholdes løbende. Det kaldes resultatlighed eller distributiv retfærdighed, hvor den rigtige fordelingsnøgle er vejen til at skabe lighed. Det væsentlige er, at lighed er vigtigere end frihed. Nogle vil mene at ligheden eksisterer på bekostning af friheden, mens andre hævder at den opnåede lighed netop er en forudsætning for individets frihed til at udfolde sig. 1b. Som antydet ovenfor er ideologierne i dag primært tilstede i modificerede versioner og i blan-

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 11.3.2010 2009/0814(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 Udkast til betænkning Íñigo Méndez de Vigo (PE439.159v02-00) om Det Europæiske Råds forslag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final 2015/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 22. oktober 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport til Udvalget

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT. om udfordring for demokratiet: mere indflydelse til EU-borgerne

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT. om udfordring for demokratiet: mere indflydelse til EU-borgerne EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 27.11.2008 ARBEJDSDOKUMENT om udfordring for demokratiet: mere indflydelse til EU-borgerne Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere