Udviklingslande studieprodukt i natur/ teknik på UC Syd Haderslev.

Transkript

1 Udviklingslande 3. studieprodukt i natur/ teknik på UC Syd Haderslev. Sonja Prühs (lh200593), Lennart Handler (lh200529), Stefan Winter (lh200630) Afleveret den

2 Indhold Udviklingslande... 1 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Inddeling i ulande, ilande, NIC-lande... 3 Opfyldende krav... 5 Udviklingsteorier... 5 Industrialiseringsstrategier... 6 Udvalgte lande i undervisningen... 7 Bolivia... 7 Danmark... 9 Didaktiske overvejelser Piagets stadieteori Helhedsmodellen Hiim og Hippe Undervisningsforløb Undervisningsplan Progressionsplan Konklusion Kilde- og Litteraturliste Bilag 1: Sansekuffert Bilag 2: Projektopgave Bilag 3: Gruppeopgaver eksemplarisk gruppe 1-3 Bolivia Bilag 4. Skoleavisen og EMU-siden

3 Indledning Når man ser på ulande i dag vil der fremkomme mange grusomme og chokerende fakta. Der er mange der hverken kan læse eller skrive. Omkring 30 tusind mennesker om dagen dør, fordi der ikke er adgang til nok fødevarer eller/og medicin. Mennesker er nødt til at drikke forurenet vand, hvis følger kan være mange forskellige sygdomme, som fx kolera, og endda døden, hvis kroppen ikke kan klare den svære sygdom. Mere end halvdelen af verdensbefolkningen er nødt til at klare sig med mindre end 2 dollar om dagen. 1 I den følgende opgave vil vi beskæftige os med udviklingslande og lave et undervisningsforløb i natur/ teknik til 4. klasse. Vi vil belyse de problemer udviklingslandene har med henhold til økonomi og velfærd, der hindrer dem i deres udviklingsproces. Særlig fokus sætter vi på landet Bolivia til sammenligning med Danmark. Dette er et eksemplarisk undervisningsforløb, derfor har vi valgt et udviklingsland. I projektarbejdet vil vi også indgår på landene som Ghana og Vietnam. Problemformulering Med hvilke didaktiske og pædagogiske overvejelser kan vi tilrettelægge et undervisningsforløb til 4. klasse, som er både praktisk og teoretisk orienteret i elevernes fjerne omverden i forhold til deres egen? Inddeling i ulande, ilande, NIC-lande Grundlaget for inddeling af lande i ilande, ulande og NIC-lande (Newly Industrialized Countries: er de helt nye i-lande, dvs. lande, som for år siden var ulande, men som har indhentet i-landene, hvad angår vækst) 2, ligger oftest tilbage i historien. Det starter med kolonialiseringen af Afrika, Asien og Sydamerika, hvor vi i dag næsten har alle lande som kaldes for ulande. Dette medførte forskelle indtil den dag i dag. Europæerne udnyttede landene, så der ikke var chance for, at kunne opbygge en egen industri med langvarige forbrugsgoder. Der blev sat fokus på landbrugsvarer og råstoffer, som så skulle sælges billigt til ilandene. Endnu i dag er ulandene afhængige af ilandene, på finansiel måde, som fx udenlandsk lån eller handel. Afkolonialiseringen var kun et officielt tegn på, at ulandene var selvstændige, men europæernes indflydelse var ikke mindre. Man kan altså konstatere, at fundamentet for forskellen ligger i historien. Situationen nu til dags, er således, at man kan observere de ting, der blev indledt med kolonialiseringen. Gæld, krig, sygdom og totalitære militærregime danner vores billede. Grunden til dette ligger i den svage økonomi af landene, som ikke muliggør en konstant udvikling, så man når frem til at være på vej til et NIC-land. Som sagt før, går økonomien i ulandene stærkt ud på landbrug, som oven i købet er selvforsynende, eller styret af staten, eller at sælge råstoffer til billige priser til ilandene. Indkomsterne ved dette bliver ikke fordelt lige mellem folket i form af god løn, men det er for det meste en lille overklasse, der lever livet på stor fod. Indkomstfordelingen bliver ofte målt med den såkaldte Gini- koefficienten som måler graden af ulighed i en fordeling, fx Naturgeografi, forsk. forfattere, 2. udgave, 2. oplag, 2008, s.286 3

4 indkomstfordelingen. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini- koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være, maksimalt 1. 3 Andre faktorer som et fungerende velfærdsystem spiller selvfølgelig også med i udviklingen. FN bruger ofte HDI-indeks til at fastlægge om landet er et uland eller ej. Human Development Index udgør et mål for de enkelte landes økonomiske og velfærdsmæssige niveau. Der indgår tre komponenter, som hver vejer med 1 / 3, i det samlede indeks: bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger, middellevetid for en nyfødt samt lovpligtig skolegang og graden af analfabetisme. HDI giver derved et mere nuanceret billede af landenes relative udviklingsstade end ved alene som velstandsmål at anvende BNP pr. indbygger. Høj HDI er defineret som 0,800 eller derover, middel som 0,500-0,799, og lav som under 0, Bolivia Gini (2006) 59.2(high) 5 HDI (2010) 0.643(medium) (95th) Danmark Gini (2008) 21,7 (lav)(nr. 1) HDI (2007) 0,955 [3] (meget høj) (nr. 16) 3 kurven%20og%20gini-koefficienten.aspxkoefficienten.aspx 4 _og_forurenings%c3%b8konomi/human_development_index Det store GO-Atlas, T. Døllinger/N. Hansen, 3. udgave, 4. oplag, 2009, s.106 4

5 Opfyldende krav Man måler altså om mennesket er sundt og rask, har evnen til at læse, så man kan skaffe sig viden, et velfungerende uddannelssystem og mængden af penge til køb af nødvendige varer. Når man nu betragter ilande såvel som ulande i forhold til disse kriterier, kan man erkende, at et iland opfylder alle disse punkter. Udviklingsteorier Udover at der findes måleinstrumenter, hvormed man kan undersøge et lands velfærd, findes der en teori om, hvilke faser et land gennemgår når den bevæger sig fra et uland til et NIC-land. Disse teorier kaldes for udviklingsteorier. 7 En af de mest kendte udviklingsteoretikere er W.W. Rostow. Han analyserede udviklingsmønstrene i ulandene tidligt i 1960-erne og sammenlignede dem med udviklingen i ilande. Hans grundopfattelse var, at hvis blot samfundene fik tilført kapital og videnskab i form af teknologi og knowhow kunne der igangsættes en industrialisering, der hen ad vejen både ville give vækst og betyde positive sociale forandringer. Rostows argument handlede altid økonomisk: Teknologi og knowhow var løsningen. Belægget fandt han bl.a. i sine analyser af forskellige samfundsudviklingstrin, som han sammenfattede i det, der siden er blevet kaldt for 'Rostows faseteori': Alle samfund gennemløber ifølge Rostow følgende udviklingsfaser: 1. Det traditionsbundne samfund: Landbruget er det dominerende erhverv. Stort set findes der ingen industri. Samfundsmæssigt har de en lav produktivitet og landet bliver decentralt styret. 2. Forudsætninger for "Springet" Begyndende industrialisering, men med svag stigning i produktiviteten. Landet har en politisk vilje til økonomisk vækst og bliver centralt styret. 3. Springet Landet bruger nye teknologier i landbruget. Der øges omfattende investeringer i mange af samfundets sektorer. Investeringerne udgør op imod 10% af BNI og viser dermed Industrialiseringsvækst 4. Modenhedsfasen Industrialiseringen fortsætter og samfundet kan i princippet producere alle varer. Landbruget mekaniseres yderligere, så dermed stiger væksten i både fødevareproduktion og BNP, som overstiger befolkningsvæksten. Investeringerne udgør op imod 20% af BNI. 7 de 5

6 5. Masseforbrugsfasen Gennemført industrialiseret samfund. Landbrugets andel af arbejdsstyrken er lille og fortsat vigende. Den samfundsmæssige produktivitet skaber fortsat vækst og rigdom. Samfundet har overskud til at prioritere uddannelse, sundhed og social sikkerhed. 8 Da Rostow beskrev disse faser i 1960-erne var det stort set kun de rige vestlige industrilande i Nordamerika og Europa, der var nået til Masseforbrugsfasen, Rusland og de Østeuropæiske lande var i Modenhedsfasen, de rigeste af landene i Asien og Latinamerika var i gang med Springet, mens resten af ulandene enten var i fase 1 eller 2, dvs. kun på vej mod Springet. Hvis man opdaterer Rostows samfundsbeskrivelse og laver en status her ved indgangen til det nye årtusinde, er alle landene i Latinamerika nu mindst i Modenhedsfasen og det sammen med mange lande i Asien, hvoraf de rigeste som f.eks. Japan, Singapore og Hong Kong er i Masseforbrugsfasen. I Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen er lande som Tjekkiet og Ungarn tæt på Masseforbrugsfasen. Andre lande som Hviderusland og de tidligere sovjetrepublikker i Asien er knap nået til fase 4. Og Rusland er med sine enorme omstillingsproblemer og dybe økonomiske og politiske kriser fortsat i fase 4. Vender man blikket mod de fattigste ulande i Afrika og Asien er de kun nået til Springet. Med Rostows teori er de fleste af verdens lande imidlertid godt på vej, og det er kun de mindst udviklede ulande, der udgør et reelt problem. 9 Industrialiseringsstrategier Der findes også konkrete industrialiseringsstrategier, dvs. langsigtede planer for, hvorledes en national industrisektor kan udvikles. Disse kaldes fx ISI importsubstitutions industrialiseringsstrategi. Man erstatter importerede varer med egne nationale varer. Formålet er at udvide den nationale produktion. Man importer ikke varer som landet selv er i stand til at producere. Intentionen er også at skabe arbejdspladser og man sparer samtidig udenlandsk valuta. Det eneste der kræves af staten, er at den skal indføre høje toldskatter, så det er relativt let at indføre. 10 EOI eksportorienterende industrialiseringsstrategi, hvilken bevirker, at de vil eksportere mere for at finansiere importen. De satser ikke på maskiner, men på billige arbejdskræfter. Landene forsøger at indtjene udenlandsk valuta og udvikle industrien igennem eksport af arbejdskraft intense varer. Mål: gøre industriproduktionen konkurrence dygtig på verdensmarkedet. Hurtig og billig produktion, der har til formål, at skabe en stor eksport af industrivarer. Fx ufaglærte til at producerer tekstilvarer. Ulandenes lave lønninger er en stor konkurrencemæssig fordel Martinussen: Globalisering og udvikling, Mellemfolkeligt Samvirke, København, s

7 Udvalgte lande i undervisningen Vi har valgt at sammenligne landene Bolivia og Danmark, fordi vi især med vores projektarbejde har brug for mange gode audiovisuelle informationer, som ligger ledt tilgængeligt på Emu-siden. Eleverne skal fremmes med omgangen af it og lære at arbejde selvstændigt. Bolivia Bolivia ligger midt i Sydamerika og har grænser til Brasilien, Paraguay, Argentina, Chile og Peru. Landet er ca. 26 gang så stor som Danmark og har 9,9 mio. indbyggere. Den har ingen direkte adgang til et hav, men indirekte igennem Paraguayfloden. Landet har et meget mangfoldigt klima, det varierer fra savanne til jungle og så til steppe. Landet er det fattigste i hele Latinamerika og har kun en indtægt på Dollar pr. år og indbygger. Fordeling af værdier er meget forskellige, da landet har store gasressourcer og sølv/tin-miner. Fordeling er, at ca. 10 % af indbyggerne ejer 40 % af alle værdier. 12 Hovederhverv i Bolivia er landbruget og der findes kun en meget lille industridel. Dette betyder at landet har et traditionelt samfundssystem. Befolkningsudviklingen i Bolivia er, at man forventer en tilvækst fra på ca % og den vil blive endnu højere når spædbørnsdødligheden vil gå ned, da den lige for tiden er på døde børn pr fødte. Dyreliv Bolivia er levested for mange forskellige dyrearter. Bolivia har en regnskov som er levested for mange dyr. I vores opgave vil vi ikke beskæftige os med tropiske dyr i regnskoven, men med et dyr som er nyttig for Bolivias befolkning. Alle dyr og planter på verden bliver inddelt systematisk for at får et overblik over alle arterne. Dyr bliver inddelt efter række, klasse, orden, familie, slægt og art. Vi skriver om lama som bliver opdelt på den måde: Række: Hvirveldyr er dyr med et indvendigt skelet og har oftest et hoved, en krop med to par lemmer og en hale. Hvirveldyr findes overalt - i vand, på land og i luften. Klasse: Pattedyr er varmblodede hvirveldyr. Nogle få arter lægger æg, men langt de fleste føder levende unger. Hos næsten alle arter er kroppen dækket af hår eller pels. De fleste pattedyr lever på land, men nogle arter lever i havet eller i søer og floder. En enkelt gruppe - flagermus - kan flyve. Orden: Parrettåede hovdyr er dyr som blandt andet hjorte, svin og okser. Parrettåede hovdyr hører og ser godt, og de kan løbe hurtigt. De lever af planter. Flere af de parrettåede hovdyr - okser og svin - er i tidens løb blevet tæmmede, og de findes som husdyr overalt i verden, hvor der lever mennesker ligesom lamaen i Bolivia. Arterne lever især på græsstepper og savanner ved Wirtschaft. 7

8 Familie Kameler; Slægt Lama; Art - Lama 13 Lamaen har været kendt i ca år. Den når en højde mellem 1,10 og 1,20 meter og vejer mellem 120 og 150 kg. Det er kendetegnet ved sin lange hals og ører. I modsætning til kamelfamilien fra den gamle verden (dromedar og kamel) 14 mangler lamaen hoften. Som med de fleste husdyr er pelsens farve variabel. Pelsen kan være helt sort og helt hvid. Den kan også være mønstret i sort, hvid og brun. Lamaens pels er lang og ulden. Lamaen kan blive udnyttet på mange forskellige måder. Uld og skind bliver brugt til beklædning, kød til fødevarer, gødningen til brændsel. Desuden har lamaer den fordel, at de kan benyttes som pakdyr. Lamaen kan bære næsten 100 kg på sin ryg. Den kan gå lange marcher på 25 km. Man ser ofte lamaerne gå i en række efter hinanden ligesom kameler. Lamaen lever i Sydamerika. Lamaen er tilpasset et liv i bjergene i op til meters højde. Den tåler høje og lave temperaturer, stærk vind og høj luftfugtighed. Luften i meters højde indeholder mindre ilt end luften ved havets overflade. Derfor er det svært for os mennesker at bevare bevidstheden i så store højder. Et bjergdyr som lamaen har tilpasset sig til et liv oppe i bjergene. Dens hjerte er således 15 % større end hos andre pattedyr af samme størrelse. Derfor bliver det iltede blod pumpet hurtigere rundt i kroppen. Lamaen har også mange flere røde blodlegemer, der kan binde ilt til sig. Lamaen lever af græsser, buske, laver og svampe. Den æder stort set alle de planter, den kommer i nærheden af. De planter, som lamaen æder, indeholder cellulose, som er vanskeligt at fordøje. Men lamaens mave indeholder nogle særlige bakterier, som kan nedbryde cellulosen til kulhydrater, som lamaen kan udnytte. Lamaen kan klare sig uden vand i mange dage. 15 Den kan løbe med over 50 km/timen og er god til at springe. Ulve og pumaer er blandt lamaens fjender i Sydamerika. Lamaen forsvarer sig med sine skarpe klove og kan bide hårdt. Den kan også spytte sur mavesaft ud. I Sydamerika har bønderne lamaen gående i fåreflokke - netop for at beskytte fårene mod puma og ulv. 16 Klima Bolivia har tre naturlige klimaområder. Altiplano(højsletten) har en gennemsnitlig højde på ca m.o.h. Her er det koldt og tørt og størstedelen af befolkningen bor i dette område. Yungas og dalene omkring andesbjergkæden har et subtropisk klima. I dette område dyrkes der primært kaffe, kakao og cocaplanter. I nord og øst er der lavtlandsområder, hvor der er meget skov og savanne. I dette område dyrkes kvægdrift, ris og sukkerrør. Der findes områder med regnskov, hvor temperaturen og luftfugtigheden er meget højt men disse områder udgør kun en lille del og ligger i amazonen

9 Danmark Danmark ligger i Nordeuropa og har ved en størrelse af km 2 ca. 5,5 mio. indbyggere. Det har en direkte grænse til Tyskland, mens resten er omgivet af havet. Andre lande i nærheden er Sverige, Norge og England. Undtagen Bornholm som er en klippeø er Danmarks grund ca. 300 m tykke aflejringer fra istiderne og da isen forsvandt, hævede landet sig ud af havet. Danmarks ressourcer er meget begrænsede, der findes en del gas og olie i Nordsøen, men undtagen disse ting er der ikke meget. I Danmark arbejder ca. 76 % af befolkningen i servicesektoren, 21 % i industrien og resten i landbruget. 17 Landet er det, med det fleksibleste arbejdsmarked i hele Europa. Man bliver indstillet meget hurtig men ligeså hurtig kan man fyres, dette kaldes flexicurity. 18 Danmarks gennemsnitlige indkomst lå i 2007 ved US-Dollar pr. indbygger. 19 Dette er en meget høj indkomst og Danmarks HDI værdi lå i 2010 ved 0, Danmark har en befolkningstilvækst på 0,33 % (2006), en fødselsrate på 11,13 pr indbyggere og en dødsrate på 10,36 pr indbyggere. Dette betyder en stigning i befolkningen. Den forventede gennemsnitlige levealder ligger på 75 år (mænd) og 80 år(kvinder). 21 Dyreliv I Danmark findes der 88 arter af pattedyr og ca. 400 forskellige fuglearter besøger landet. Et udvalgte pattedyr er rådyret, fordi det tæller til de mest udbredte frilevende pattedyr i Danmark. Efter manges mening hører rådyret til den kønneste af de danske hjortearter. Række: hvirveldyr; klasse: pattedyr; orden: parrettåede hovdyr Dyrets sommerpels er smuk rødbrun, halepartiet også kaldet spejlet er hvidgult. Om vinteren er pelsen gråbrun og spejlet hvidt. Rådyret har en kropslængde på 0,9 1,3 meter og en vægt på omkring kg. Skulderhøjden er cm. Halen er meget kort ca. 2,5 3,5 cm. 22 Hun-rådyret kaldes for en rå og hannen for en buk. Bukken bærer et gevir, der ved rådyret kaldes for opsatsen. Opsatsen tabes hvert år omkring november og et nyt begynder at vokse frem. I vinterhalvåret er opsatsen dækket af et loddent hudlag, der kaldes for bast. Rådyret er mest aktivt omkring solopgang og solnedgang, men hvis det ikke forstyrres er det også gerne aktivt om dagen. Små flokke - kaldet spring - af rådyr ses ofte græssende om dagen i kort afstand fra veje og =country&ds=.&br=1&c=128&s=ngdpd%2cngdpdpc%2cpppgdp%2cppppc%2clp&grp=0&a=&pr.x=70&pr.y=

10 bebyggelse. Synet er ikke særligt godt, men fanger let bevægelser. Til gengæld er lugtesansen og hørelsen meget veludviklet. Rådyret lever af græs, urter og blade. Nogle steder også lyng og især om vinteren æder det gerne knopper fra træerne. På dette tidspunkt kan rådyret gøre stor skade i skoven i områder med små, nyplantede træer. Skræmmes rådyret flygter det med halepartiet vidt udspredt. Det hvide spejl signalerer tydeligt til andre rådyr og er let af følge i en samlet flugt. Dyrene løber meget hurtigt og springer over forhindringer på op til 2 meter. Et skræmt rådyr kan udstøde en dyb, hæs gøen. I vinterhalvåret kan rådyrene ses gå sammen i større grupper, også kaldet spring. Først når foråret sætter ind bliver rådyrene igen territoriehævdende og dyrene spredes. Bukken begynder i foråret at feje sin opsats mod træer og buske for at fjerne bastlaget. Råbukken forsætter med at feje hele sommeren for at markere sit territorium. 23 Klima Klimaforholdene er tempereret med en høj luftfugtighed og meget vind. Om sommeren har man gennemsnitlig 17 grader og om vinteren omkring 0. Temperaturen bliver bestemt af kystklimaet, som afkøler luften om sommeren og varmer den om vinteren. Som i alle skandinaviske lande veksler klimaet mellem fire årstider. Man regner at juli/august er de måneder hvor temperaturen er højest (ca. 20 grader) og januar/februar er de hvor temperaturen er lavest(ca. 2 grader)

11 Didaktiske overvejelser I vores undervisning vil vi fokusere på levevilkår i den fjerne omverden. Undervisningsforløbet er dermed tilrettelagt til en 4. klasse. Opstående problemer vil vi diskutere på grundlag af elevernes egne kundskaber og dermed tilknytte til praktiske arbejdsmetoder. Til de praktiske aktiviteter har vi valgt, at arbejde omkring et projektarbejde fordelt i grupperne. På den måde har eleverne mulighed, at specialisere sig i opgavestillingen og fremlægge fakta til resten af klassen. Hermed øges deres faglige kompetencer, men også deres sociale kompetencer og dermed styrkes deres selvtillid. Piagets stadieteori Piagets mål med sine teoretiske grundantagelser var, at vi får en helhedsbeskrivelse og dermed en forståelse af den menneskelige intelligens og dens udvikling. 25 Dvs. at udviklingsteorien er en stadieteori og dermed ændres stadierne, hvis mennesket udvikler sine kognitive strukturer. Den psykiske udvikling rammer ifølge mod de stabile former for ligevægt. Så uviklingen baserer mere til en tilpasning til omgivelserne, som særlig karakteriseres i bestemte alderstrin. Hermed udvikler mennesket sig med sine erfaringer udført fra sine egne handlinger pga. sine egne tankegange og handlinger. På den måde er det muligt, at man udvikler sig med sammentidlige differentiering og erkendelser, især i udviklingen af nye strukturer. 26 På den måde beholder man gamle strukturer under påvirkning af nye erfaringer. Piaget mener, at alle børn skal udvikles gennem de samme stadier, fordi det er forudsætning at man kommer i det næste stadie og man kan heller ikke springe over stadierne. I vores undervisningsforløb sætter vi fokus på det konkret-operationelle stadie (ca. 6/7 11/12 år), fordi vores elever i 4. klasse ligger med alderen i denne kategori. Helhedsmodellen Hiim og Hippe Helhedsmodellen fra Hiim og Hippe beskriver den didaktiske relationstænkning, som vi sætter fokus på vores undervisningsopbygning 27. Vi bevæger os omkring de nedenstående seks forskellige faktorer, fordi vi på den måde kan være sikker på, at vi kommer hele vejen rundt i undervisningen. I det følgende vil vi beskrive de enkelte faktorer. 25 Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag 2008, s Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag 2008, s Hvad er en god undervisning, H. Meyer, 1. udgave, 2. oplag 2008, s. 25; Metoder i naturfag, forsk. Forfattere, 1. udgave, 1. oplag 2009, s. 3 11

12 Læringsforudsætninger Læringsforudsætningen til læring om udviklingslande i den fjerne omverden begynder i 3. klasse og uddybes i hele skoleforløbet i folkeskolen. Elevernes kompetence er med deres almenviden meget forskelligt, så der er særlig behov for at klarlægge, hvilke forudsætninger de enkelte elever har, i stedet for at beskrive, hvilke forudsætninger de burde have. Vi synes at det ikke giver mening, at lave et isoleret forløb på et enkelt klassetrin, fordi emnet indeholder bundforskellige niveauer. Rammefaktorer Vores klasse består af 24 elever. Andre formelle faktorer er, at vores klasseværelse er udstyret med en traditionel tavle, en projektor og Smart-board. Desuden har vi et godt it-udstyr i faglokalet. Undervisningen er planlagt til en projektopgave. Timerne til dette bruges fra Dansk, Matematik og Natur/Teknik i en uge, så der arbejdes med i alt 11 timer a 45 minutter. I vores projekt arbejder eleverne i små grupper, så de kan udfolde kreative og produktive færdigheder. Mål Fra Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 har vi valgt at fremhæve følgende punkter som værende relevante for det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur Indhold Undervisningens indhold er opbygget, at eleverne har lov til at eksperimentere. Vi håber på den måde, at kunne fastholde interessen og undren af eleverne, hvis de selv har mulighed for eksperimenter. Med andre ord kan man sige, at indholdet er en beskrivelse af vejen til målet. Læreprocessen Læreprocessen baserer på overvejelser og begrundelser for vores valg af forskellige metoder. Dvs. at elevernes kreative og praktiske medarbejde skal fremmes. Arbejdsmåder og tankegange er, at de er i stand til at arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder. Deres medindflydelse giver et positivt klassemiljø, samt at enhvers selvtillid øges. 12

13 Evaluering/Vurdering I vores undervisning vil vi vurdere hver enkelt lektion og hermed også hele undervisningsforløbet i sammenspil med projektarbejdet. Især lægger vi vægt på observation: Hvordan er eleverne modtagelige overfor indholdet? Er der noget der burde ændres i vores egen undervisning/ præsentation? Afdækker undervisningen hele emnet og er det spændende og tilgængeligt? Løser eleverne opgaverne selvstændig, korrekt og hvordan? Undervisningsforløb Forløbet med undervisning og projektarbejdet kører en uge med inddragning af dansk- matematik og natur/tekniktimerne, så vi får samlet undervisningstimerne på i alt 11 lektioner a 45 minutter. Her følger først et hurtigt overbliksskema og dernæst det mere detaljerede undervisningsforløb: Lektion Indhold 1 Introduktion til emnet 2-3 Sansekuffert 4-9 Projektarbejde i grupper fremlæggelse af afslutning af emnet Undervisningsplan Tid Emne Mål Materialer 1. lektion Hvad er et projekt? Hvordan arbejder man sammen? Hvordan søges/ indsamles informationer? Eleverne får oplysning og dets mål til projektarbejdet Metoder til opgaveløsningen tavle kopier Smart-board lektion Sansekuffert: sammenligner vores materialer med materialerne fra Bolivia få en forståelse til andre råstoffer eksperimenter med indholdet Smart-board sansekuffert 13

14 sammenlign med vores varer lektion Projektarbejde lære at skrive logbog lære at skrive tekster på computeren og indsætte billeder samle informationer logbog kopier med opgaver makkerarbejde it-faglokalet lektion Fremlæggelse og afslutning kort præsentation af gruppernes opgaver øve at præsentere styrke selvtillid gruppevis i fællesskab Progressionsplan Vi forventer, at eleverne gik igennem trinmålene ud fra fælles mål 2009 efter 2. klasse. Især lægger vi vægt på, at eleverne kan beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet, hvor vi bor m.m. og har kundskaber til enkle verdenshjørner og vedrørende vejrforhold. Undervisningsindholdet er trinvis opbygget, så eleverne går igennem forskellige niveauer. Fase Undervisningsforløb 1. fase: 4. klasse udviklingslande 2. fase: 5. klasse Rige moderne lande 3. fase : 6. klasse Rig traditionssamfund (fx Saudi Arabien) Konklusion Selvom man siger, at verdenen er lige og alle har lige chancer, så har vi valgt at fremhæve forskellen imellem et uland som Bolivia og et fuldstændig industri/service-land som Danmark. Vi lærer børnene omkring forskellige samfundsteorier og hvordan man kan måle et lands velfærd i forhold til landets HDI-værdi. I opgavens anden del får børnene informationer omkring landene og de ser hvor forskelligt livsstilen er. I undervisningsforløbet skal børnene lære at skrive en opgave ved inddragelse af it og medier som fx et sansekuffert. Sansekufferten skal fremme deres kreativitet og de skal sætte deres egne oplevelser i forhold til det lærte. I de små klasser er det meget vigtigt at sætte fokus på egne oplevelser, da børnene så ikke kommer for langt ud i det abstrakte. Progressionsplanen henviser til en bedre forståelse af verdens opbygning og menneskets sammenspil med andre kulturer og værdifordelingen i verdenen. I de sidste undervisningslektioner har eleverne arbejdet selvstændigt. Vi håber, at elevernes selvtillid styrkes med fremlæggelsen. Det ville være en rigtig god afslutning af emnet, hvis børnene gerne vil fremlægge deres projekter. 14

15 Kilde- og Litteraturliste Martinussen: Globalisering og udvikling, Mellemfolkeligt Samvirke, København Hvad er en god undervisning, H. Meyer, 1. udgave, 2. oplag 2008 Metoder i naturfag, forsk. Forfattere, 1. udgave, 1. oplag 2009 Naturgeografi, forsk. forfattere, 2. udgave, 2. oplag, 2008 Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag

16 Bilag 1: Sansekuffert 16

17 Bilag 2: Projektopgave 17

18 Bilag 3: Gruppeopgaver eksemplarisk gruppe 1-3 Bolivia 18

19 19

20 Bilag 4. Skoleavisen og EMU-siden 20