Udviklingslande. 3. studieprodukt i natur/ teknik på UC Syd Haderslev.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingslande. http://www.saadan-bor-jeg.dk/default.asp?id=1370. 3. studieprodukt i natur/ teknik på UC Syd Haderslev."

Transkript

1 Udviklingslande 3. studieprodukt i natur/ teknik på UC Syd Haderslev. Sonja Prühs (lh200593), Lennart Handler (lh200529), Stefan Winter (lh200630) Afleveret den

2 Indhold Udviklingslande... 1 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Inddeling i ulande, ilande, NIC-lande... 3 Opfyldende krav... 5 Udviklingsteorier... 5 Industrialiseringsstrategier... 6 Udvalgte lande i undervisningen... 7 Bolivia... 7 Danmark... 9 Didaktiske overvejelser Piagets stadieteori Helhedsmodellen Hiim og Hippe Undervisningsforløb Undervisningsplan Progressionsplan Konklusion Kilde- og Litteraturliste Bilag 1: Sansekuffert Bilag 2: Projektopgave Bilag 3: Gruppeopgaver eksemplarisk gruppe 1-3 Bolivia Bilag 4. Skoleavisen og EMU-siden

3 Indledning Når man ser på ulande i dag vil der fremkomme mange grusomme og chokerende fakta. Der er mange der hverken kan læse eller skrive. Omkring 30 tusind mennesker om dagen dør, fordi der ikke er adgang til nok fødevarer eller/og medicin. Mennesker er nødt til at drikke forurenet vand, hvis følger kan være mange forskellige sygdomme, som fx kolera, og endda døden, hvis kroppen ikke kan klare den svære sygdom. Mere end halvdelen af verdensbefolkningen er nødt til at klare sig med mindre end 2 dollar om dagen. 1 I den følgende opgave vil vi beskæftige os med udviklingslande og lave et undervisningsforløb i natur/ teknik til 4. klasse. Vi vil belyse de problemer udviklingslandene har med henhold til økonomi og velfærd, der hindrer dem i deres udviklingsproces. Særlig fokus sætter vi på landet Bolivia til sammenligning med Danmark. Dette er et eksemplarisk undervisningsforløb, derfor har vi valgt et udviklingsland. I projektarbejdet vil vi også indgår på landene som Ghana og Vietnam. Problemformulering Med hvilke didaktiske og pædagogiske overvejelser kan vi tilrettelægge et undervisningsforløb til 4. klasse, som er både praktisk og teoretisk orienteret i elevernes fjerne omverden i forhold til deres egen? Inddeling i ulande, ilande, NIC-lande Grundlaget for inddeling af lande i ilande, ulande og NIC-lande (Newly Industrialized Countries: er de helt nye i-lande, dvs. lande, som for år siden var ulande, men som har indhentet i-landene, hvad angår vækst) 2, ligger oftest tilbage i historien. Det starter med kolonialiseringen af Afrika, Asien og Sydamerika, hvor vi i dag næsten har alle lande som kaldes for ulande. Dette medførte forskelle indtil den dag i dag. Europæerne udnyttede landene, så der ikke var chance for, at kunne opbygge en egen industri med langvarige forbrugsgoder. Der blev sat fokus på landbrugsvarer og råstoffer, som så skulle sælges billigt til ilandene. Endnu i dag er ulandene afhængige af ilandene, på finansiel måde, som fx udenlandsk lån eller handel. Afkolonialiseringen var kun et officielt tegn på, at ulandene var selvstændige, men europæernes indflydelse var ikke mindre. Man kan altså konstatere, at fundamentet for forskellen ligger i historien. Situationen nu til dags, er således, at man kan observere de ting, der blev indledt med kolonialiseringen. Gæld, krig, sygdom og totalitære militærregime danner vores billede. Grunden til dette ligger i den svage økonomi af landene, som ikke muliggør en konstant udvikling, så man når frem til at være på vej til et NIC-land. Som sagt før, går økonomien i ulandene stærkt ud på landbrug, som oven i købet er selvforsynende, eller styret af staten, eller at sælge råstoffer til billige priser til ilandene. Indkomsterne ved dette bliver ikke fordelt lige mellem folket i form af god løn, men det er for det meste en lille overklasse, der lever livet på stor fod. Indkomstfordelingen bliver ofte målt med den såkaldte Gini- koefficienten som måler graden af ulighed i en fordeling, fx 1 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/bl.html 2 Naturgeografi, forsk. forfattere, 2. udgave, 2. oplag, 2008, s.286 3

4 indkomstfordelingen. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini- koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være, maksimalt 1. 3 Andre faktorer som et fungerende velfærdsystem spiller selvfølgelig også med i udviklingen. FN bruger ofte HDI-indeks til at fastlægge om landet er et uland eller ej. Human Development Index udgør et mål for de enkelte landes økonomiske og velfærdsmæssige niveau. Der indgår tre komponenter, som hver vejer med 1 / 3, i det samlede indeks: bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger, middellevetid for en nyfødt samt lovpligtig skolegang og graden af analfabetisme. HDI giver derved et mere nuanceret billede af landenes relative udviklingsstade end ved alene som velstandsmål at anvende BNP pr. indbygger. Høj HDI er defineret som 0,800 eller derover, middel som 0,500-0,799, og lav som under 0, Bolivia Gini (2006) 59.2(high) 5 HDI (2010) 0.643(medium) (95th) Danmark Gini (2008) 21,7 (lav)(nr. 1) HDI (2007) 0,955 [3] (meget høj) (nr. 16) 3 kurven%20og%20gini-koefficienten.aspxkoefficienten.aspx 4 _og_forurenings%c3%b8konomi/human_development_index 5 6 Det store GO-Atlas, T. Døllinger/N. Hansen, 3. udgave, 4. oplag, 2009, s.106 4

5 Opfyldende krav Man måler altså om mennesket er sundt og rask, har evnen til at læse, så man kan skaffe sig viden, et velfungerende uddannelssystem og mængden af penge til køb af nødvendige varer. Når man nu betragter ilande såvel som ulande i forhold til disse kriterier, kan man erkende, at et iland opfylder alle disse punkter. Udviklingsteorier Udover at der findes måleinstrumenter, hvormed man kan undersøge et lands velfærd, findes der en teori om, hvilke faser et land gennemgår når den bevæger sig fra et uland til et NIC-land. Disse teorier kaldes for udviklingsteorier. 7 En af de mest kendte udviklingsteoretikere er W.W. Rostow. Han analyserede udviklingsmønstrene i ulandene tidligt i 1960-erne og sammenlignede dem med udviklingen i ilande. Hans grundopfattelse var, at hvis blot samfundene fik tilført kapital og videnskab i form af teknologi og knowhow kunne der igangsættes en industrialisering, der hen ad vejen både ville give vækst og betyde positive sociale forandringer. Rostows argument handlede altid økonomisk: Teknologi og knowhow var løsningen. Belægget fandt han bl.a. i sine analyser af forskellige samfundsudviklingstrin, som han sammenfattede i det, der siden er blevet kaldt for 'Rostows faseteori': Alle samfund gennemløber ifølge Rostow følgende udviklingsfaser: 1. Det traditionsbundne samfund: Landbruget er det dominerende erhverv. Stort set findes der ingen industri. Samfundsmæssigt har de en lav produktivitet og landet bliver decentralt styret. 2. Forudsætninger for "Springet" Begyndende industrialisering, men med svag stigning i produktiviteten. Landet har en politisk vilje til økonomisk vækst og bliver centralt styret. 3. Springet Landet bruger nye teknologier i landbruget. Der øges omfattende investeringer i mange af samfundets sektorer. Investeringerne udgør op imod 10% af BNI og viser dermed Industrialiseringsvækst 4. Modenhedsfasen Industrialiseringen fortsætter og samfundet kan i princippet producere alle varer. Landbruget mekaniseres yderligere, så dermed stiger væksten i både fødevareproduktion og BNP, som overstiger befolkningsvæksten. Investeringerne udgør op imod 20% af BNI. 7 de 5

6 5. Masseforbrugsfasen Gennemført industrialiseret samfund. Landbrugets andel af arbejdsstyrken er lille og fortsat vigende. Den samfundsmæssige produktivitet skaber fortsat vækst og rigdom. Samfundet har overskud til at prioritere uddannelse, sundhed og social sikkerhed. 8 Da Rostow beskrev disse faser i 1960-erne var det stort set kun de rige vestlige industrilande i Nordamerika og Europa, der var nået til Masseforbrugsfasen, Rusland og de Østeuropæiske lande var i Modenhedsfasen, de rigeste af landene i Asien og Latinamerika var i gang med Springet, mens resten af ulandene enten var i fase 1 eller 2, dvs. kun på vej mod Springet. Hvis man opdaterer Rostows samfundsbeskrivelse og laver en status her ved indgangen til det nye årtusinde, er alle landene i Latinamerika nu mindst i Modenhedsfasen og det sammen med mange lande i Asien, hvoraf de rigeste som f.eks. Japan, Singapore og Hong Kong er i Masseforbrugsfasen. I Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen er lande som Tjekkiet og Ungarn tæt på Masseforbrugsfasen. Andre lande som Hviderusland og de tidligere sovjetrepublikker i Asien er knap nået til fase 4. Og Rusland er med sine enorme omstillingsproblemer og dybe økonomiske og politiske kriser fortsat i fase 4. Vender man blikket mod de fattigste ulande i Afrika og Asien er de kun nået til Springet. Med Rostows teori er de fleste af verdens lande imidlertid godt på vej, og det er kun de mindst udviklede ulande, der udgør et reelt problem. 9 Industrialiseringsstrategier Der findes også konkrete industrialiseringsstrategier, dvs. langsigtede planer for, hvorledes en national industrisektor kan udvikles. Disse kaldes fx ISI importsubstitutions industrialiseringsstrategi. Man erstatter importerede varer med egne nationale varer. Formålet er at udvide den nationale produktion. Man importer ikke varer som landet selv er i stand til at producere. Intentionen er også at skabe arbejdspladser og man sparer samtidig udenlandsk valuta. Det eneste der kræves af staten, er at den skal indføre høje toldskatter, så det er relativt let at indføre. 10 EOI eksportorienterende industrialiseringsstrategi, hvilken bevirker, at de vil eksportere mere for at finansiere importen. De satser ikke på maskiner, men på billige arbejdskræfter. Landene forsøger at indtjene udenlandsk valuta og udvikle industrien igennem eksport af arbejdskraft intense varer. Mål: gøre industriproduktionen konkurrence dygtig på verdensmarkedet. Hurtig og billig produktion, der har til formål, at skabe en stor eksport af industrivarer. Fx ufaglærte til at producerer tekstilvarer. Ulandenes lave lønninger er en stor konkurrencemæssig fordel Martinussen: Globalisering og udvikling, Mellemfolkeligt Samvirke, København, s

7 Udvalgte lande i undervisningen Vi har valgt at sammenligne landene Bolivia og Danmark, fordi vi især med vores projektarbejde har brug for mange gode audiovisuelle informationer, som ligger ledt tilgængeligt på Emu-siden. Eleverne skal fremmes med omgangen af it og lære at arbejde selvstændigt. Bolivia Bolivia ligger midt i Sydamerika og har grænser til Brasilien, Paraguay, Argentina, Chile og Peru. Landet er ca. 26 gang så stor som Danmark og har 9,9 mio. indbyggere. Den har ingen direkte adgang til et hav, men indirekte igennem Paraguayfloden. Landet har et meget mangfoldigt klima, det varierer fra savanne til jungle og så til steppe. Landet er det fattigste i hele Latinamerika og har kun en indtægt på Dollar pr. år og indbygger. Fordeling af værdier er meget forskellige, da landet har store gasressourcer og sølv/tin-miner. Fordeling er, at ca. 10 % af indbyggerne ejer 40 % af alle værdier. 12 Hovederhverv i Bolivia er landbruget og der findes kun en meget lille industridel. Dette betyder at landet har et traditionelt samfundssystem. Befolkningsudviklingen i Bolivia er, at man forventer en tilvækst fra på ca % og den vil blive endnu højere når spædbørnsdødligheden vil gå ned, da den lige for tiden er på døde børn pr fødte. Dyreliv Bolivia er levested for mange forskellige dyrearter. Bolivia har en regnskov som er levested for mange dyr. I vores opgave vil vi ikke beskæftige os med tropiske dyr i regnskoven, men med et dyr som er nyttig for Bolivias befolkning. Alle dyr og planter på verden bliver inddelt systematisk for at får et overblik over alle arterne. Dyr bliver inddelt efter række, klasse, orden, familie, slægt og art. Vi skriver om lama som bliver opdelt på den måde: Række: Hvirveldyr er dyr med et indvendigt skelet og har oftest et hoved, en krop med to par lemmer og en hale. Hvirveldyr findes overalt - i vand, på land og i luften. Klasse: Pattedyr er varmblodede hvirveldyr. Nogle få arter lægger æg, men langt de fleste føder levende unger. Hos næsten alle arter er kroppen dækket af hår eller pels. De fleste pattedyr lever på land, men nogle arter lever i havet eller i søer og floder. En enkelt gruppe - flagermus - kan flyve. Orden: Parrettåede hovdyr er dyr som blandt andet hjorte, svin og okser. Parrettåede hovdyr hører og ser godt, og de kan løbe hurtigt. De lever af planter. Flere af de parrettåede hovdyr - okser og svin - er i tidens løb blevet tæmmede, og de findes som husdyr overalt i verden, hvor der lever mennesker ligesom lamaen i Bolivia. Arterne lever især på græsstepper og savanner. 12 ved Wirtschaft. 7

8 Familie Kameler; Slægt Lama; Art - Lama 13 Lamaen har været kendt i ca år. Den når en højde mellem 1,10 og 1,20 meter og vejer mellem 120 og 150 kg. Det er kendetegnet ved sin lange hals og ører. I modsætning til kamelfamilien fra den gamle verden (dromedar og kamel) 14 mangler lamaen hoften. Som med de fleste husdyr er pelsens farve variabel. Pelsen kan være helt sort og helt hvid. Den kan også være mønstret i sort, hvid og brun. Lamaens pels er lang og ulden. Lamaen kan blive udnyttet på mange forskellige måder. Uld og skind bliver brugt til beklædning, kød til fødevarer, gødningen til brændsel. Desuden har lamaer den fordel, at de kan benyttes som pakdyr. Lamaen kan bære næsten 100 kg på sin ryg. Den kan gå lange marcher på 25 km. Man ser ofte lamaerne gå i en række efter hinanden ligesom kameler. Lamaen lever i Sydamerika. Lamaen er tilpasset et liv i bjergene i op til meters højde. Den tåler høje og lave temperaturer, stærk vind og høj luftfugtighed. Luften i meters højde indeholder mindre ilt end luften ved havets overflade. Derfor er det svært for os mennesker at bevare bevidstheden i så store højder. Et bjergdyr som lamaen har tilpasset sig til et liv oppe i bjergene. Dens hjerte er således 15 % større end hos andre pattedyr af samme størrelse. Derfor bliver det iltede blod pumpet hurtigere rundt i kroppen. Lamaen har også mange flere røde blodlegemer, der kan binde ilt til sig. Lamaen lever af græsser, buske, laver og svampe. Den æder stort set alle de planter, den kommer i nærheden af. De planter, som lamaen æder, indeholder cellulose, som er vanskeligt at fordøje. Men lamaens mave indeholder nogle særlige bakterier, som kan nedbryde cellulosen til kulhydrater, som lamaen kan udnytte. Lamaen kan klare sig uden vand i mange dage. 15 Den kan løbe med over 50 km/timen og er god til at springe. Ulve og pumaer er blandt lamaens fjender i Sydamerika. Lamaen forsvarer sig med sine skarpe klove og kan bide hårdt. Den kan også spytte sur mavesaft ud. I Sydamerika har bønderne lamaen gående i fåreflokke - netop for at beskytte fårene mod puma og ulv. 16 Klima Bolivia har tre naturlige klimaområder. Altiplano(højsletten) har en gennemsnitlig højde på ca m.o.h. Her er det koldt og tørt og størstedelen af befolkningen bor i dette område. Yungas og dalene omkring andesbjergkæden har et subtropisk klima. I dette område dyrkes der primært kaffe, kakao og cocaplanter. I nord og øst er der lavtlandsområder, hvor der er meget skov og savanne. I dette område dyrkes kvægdrift, ris og sukkerrør. Der findes områder med regnskov, hvor temperaturen og luftfugtigheden er meget højt men disse områder udgør kun en lille del og ligger i amazonen

9 Danmark Danmark ligger i Nordeuropa og har ved en størrelse af km 2 ca. 5,5 mio. indbyggere. Det har en direkte grænse til Tyskland, mens resten er omgivet af havet. Andre lande i nærheden er Sverige, Norge og England. Undtagen Bornholm som er en klippeø er Danmarks grund ca. 300 m tykke aflejringer fra istiderne og da isen forsvandt, hævede landet sig ud af havet. Danmarks ressourcer er meget begrænsede, der findes en del gas og olie i Nordsøen, men undtagen disse ting er der ikke meget. I Danmark arbejder ca. 76 % af befolkningen i servicesektoren, 21 % i industrien og resten i landbruget. 17 Landet er det, med det fleksibleste arbejdsmarked i hele Europa. Man bliver indstillet meget hurtig men ligeså hurtig kan man fyres, dette kaldes flexicurity. 18 Danmarks gennemsnitlige indkomst lå i 2007 ved US-Dollar pr. indbygger. 19 Dette er en meget høj indkomst og Danmarks HDI værdi lå i 2010 ved 0, Danmark har en befolkningstilvækst på 0,33 % (2006), en fødselsrate på 11,13 pr indbyggere og en dødsrate på 10,36 pr indbyggere. Dette betyder en stigning i befolkningen. Den forventede gennemsnitlige levealder ligger på 75 år (mænd) og 80 år(kvinder). 21 Dyreliv I Danmark findes der 88 arter af pattedyr og ca. 400 forskellige fuglearter besøger landet. Et udvalgte pattedyr er rådyret, fordi det tæller til de mest udbredte frilevende pattedyr i Danmark. Efter manges mening hører rådyret til den kønneste af de danske hjortearter. Række: hvirveldyr; klasse: pattedyr; orden: parrettåede hovdyr Dyrets sommerpels er smuk rødbrun, halepartiet også kaldet spejlet er hvidgult. Om vinteren er pelsen gråbrun og spejlet hvidt. Rådyret har en kropslængde på 0,9 1,3 meter og en vægt på omkring kg. Skulderhøjden er cm. Halen er meget kort ca. 2,5 3,5 cm. 22 Hun-rådyret kaldes for en rå og hannen for en buk. Bukken bærer et gevir, der ved rådyret kaldes for opsatsen. Opsatsen tabes hvert år omkring november og et nyt begynder at vokse frem. I vinterhalvåret er opsatsen dækket af et loddent hudlag, der kaldes for bast. Rådyret er mest aktivt omkring solopgang og solnedgang, men hvis det ikke forstyrres er det også gerne aktivt om dagen. Små flokke - kaldet spring - af rådyr ses ofte græssende om dagen i kort afstand fra veje og 17 https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/da.html =country&ds=.&br=1&c=128&s=ngdpd%2cngdpdpc%2cpppgdp%2cppppc%2clp&grp=0&a=&pr.x=70&pr.y=

10 bebyggelse. Synet er ikke særligt godt, men fanger let bevægelser. Til gengæld er lugtesansen og hørelsen meget veludviklet. Rådyret lever af græs, urter og blade. Nogle steder også lyng og især om vinteren æder det gerne knopper fra træerne. På dette tidspunkt kan rådyret gøre stor skade i skoven i områder med små, nyplantede træer. Skræmmes rådyret flygter det med halepartiet vidt udspredt. Det hvide spejl signalerer tydeligt til andre rådyr og er let af følge i en samlet flugt. Dyrene løber meget hurtigt og springer over forhindringer på op til 2 meter. Et skræmt rådyr kan udstøde en dyb, hæs gøen. I vinterhalvåret kan rådyrene ses gå sammen i større grupper, også kaldet spring. Først når foråret sætter ind bliver rådyrene igen territoriehævdende og dyrene spredes. Bukken begynder i foråret at feje sin opsats mod træer og buske for at fjerne bastlaget. Råbukken forsætter med at feje hele sommeren for at markere sit territorium. 23 Klima Klimaforholdene er tempereret med en høj luftfugtighed og meget vind. Om sommeren har man gennemsnitlig 17 grader og om vinteren omkring 0. Temperaturen bliver bestemt af kystklimaet, som afkøler luften om sommeren og varmer den om vinteren. Som i alle skandinaviske lande veksler klimaet mellem fire årstider. Man regner at juli/august er de måneder hvor temperaturen er højest (ca. 20 grader) og januar/februar er de hvor temperaturen er lavest(ca. 2 grader)

11 Didaktiske overvejelser I vores undervisning vil vi fokusere på levevilkår i den fjerne omverden. Undervisningsforløbet er dermed tilrettelagt til en 4. klasse. Opstående problemer vil vi diskutere på grundlag af elevernes egne kundskaber og dermed tilknytte til praktiske arbejdsmetoder. Til de praktiske aktiviteter har vi valgt, at arbejde omkring et projektarbejde fordelt i grupperne. På den måde har eleverne mulighed, at specialisere sig i opgavestillingen og fremlægge fakta til resten af klassen. Hermed øges deres faglige kompetencer, men også deres sociale kompetencer og dermed styrkes deres selvtillid. Piagets stadieteori Piagets mål med sine teoretiske grundantagelser var, at vi får en helhedsbeskrivelse og dermed en forståelse af den menneskelige intelligens og dens udvikling. 25 Dvs. at udviklingsteorien er en stadieteori og dermed ændres stadierne, hvis mennesket udvikler sine kognitive strukturer. Den psykiske udvikling rammer ifølge mod de stabile former for ligevægt. Så uviklingen baserer mere til en tilpasning til omgivelserne, som særlig karakteriseres i bestemte alderstrin. Hermed udvikler mennesket sig med sine erfaringer udført fra sine egne handlinger pga. sine egne tankegange og handlinger. På den måde er det muligt, at man udvikler sig med sammentidlige differentiering og erkendelser, især i udviklingen af nye strukturer. 26 På den måde beholder man gamle strukturer under påvirkning af nye erfaringer. Piaget mener, at alle børn skal udvikles gennem de samme stadier, fordi det er forudsætning at man kommer i det næste stadie og man kan heller ikke springe over stadierne. I vores undervisningsforløb sætter vi fokus på det konkret-operationelle stadie (ca. 6/7 11/12 år), fordi vores elever i 4. klasse ligger med alderen i denne kategori. Helhedsmodellen Hiim og Hippe Helhedsmodellen fra Hiim og Hippe beskriver den didaktiske relationstænkning, som vi sætter fokus på vores undervisningsopbygning 27. Vi bevæger os omkring de nedenstående seks forskellige faktorer, fordi vi på den måde kan være sikker på, at vi kommer hele vejen rundt i undervisningen. I det følgende vil vi beskrive de enkelte faktorer. 25 Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag 2008, s Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag 2008, s Hvad er en god undervisning, H. Meyer, 1. udgave, 2. oplag 2008, s. 25; Metoder i naturfag, forsk. Forfattere, 1. udgave, 1. oplag 2009, s. 3 11

12 Læringsforudsætninger Læringsforudsætningen til læring om udviklingslande i den fjerne omverden begynder i 3. klasse og uddybes i hele skoleforløbet i folkeskolen. Elevernes kompetence er med deres almenviden meget forskelligt, så der er særlig behov for at klarlægge, hvilke forudsætninger de enkelte elever har, i stedet for at beskrive, hvilke forudsætninger de burde have. Vi synes at det ikke giver mening, at lave et isoleret forløb på et enkelt klassetrin, fordi emnet indeholder bundforskellige niveauer. Rammefaktorer Vores klasse består af 24 elever. Andre formelle faktorer er, at vores klasseværelse er udstyret med en traditionel tavle, en projektor og Smart-board. Desuden har vi et godt it-udstyr i faglokalet. Undervisningen er planlagt til en projektopgave. Timerne til dette bruges fra Dansk, Matematik og Natur/Teknik i en uge, så der arbejdes med i alt 11 timer a 45 minutter. I vores projekt arbejder eleverne i små grupper, så de kan udfolde kreative og produktive færdigheder. Mål Fra Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 har vi valgt at fremhæve følgende punkter som værende relevante for det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur Indhold Undervisningens indhold er opbygget, at eleverne har lov til at eksperimentere. Vi håber på den måde, at kunne fastholde interessen og undren af eleverne, hvis de selv har mulighed for eksperimenter. Med andre ord kan man sige, at indholdet er en beskrivelse af vejen til målet. Læreprocessen Læreprocessen baserer på overvejelser og begrundelser for vores valg af forskellige metoder. Dvs. at elevernes kreative og praktiske medarbejde skal fremmes. Arbejdsmåder og tankegange er, at de er i stand til at arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder. Deres medindflydelse giver et positivt klassemiljø, samt at enhvers selvtillid øges. 12

13 Evaluering/Vurdering I vores undervisning vil vi vurdere hver enkelt lektion og hermed også hele undervisningsforløbet i sammenspil med projektarbejdet. Især lægger vi vægt på observation: Hvordan er eleverne modtagelige overfor indholdet? Er der noget der burde ændres i vores egen undervisning/ præsentation? Afdækker undervisningen hele emnet og er det spændende og tilgængeligt? Løser eleverne opgaverne selvstændig, korrekt og hvordan? Undervisningsforløb Forløbet med undervisning og projektarbejdet kører en uge med inddragning af dansk- matematik og natur/tekniktimerne, så vi får samlet undervisningstimerne på i alt 11 lektioner a 45 minutter. Her følger først et hurtigt overbliksskema og dernæst det mere detaljerede undervisningsforløb: Lektion Indhold 1 Introduktion til emnet 2-3 Sansekuffert 4-9 Projektarbejde i grupper fremlæggelse af afslutning af emnet Undervisningsplan Tid Emne Mål Materialer 1. lektion Hvad er et projekt? Hvordan arbejder man sammen? Hvordan søges/ indsamles informationer? Eleverne får oplysning og dets mål til projektarbejdet Metoder til opgaveløsningen tavle kopier Smart-board lektion Sansekuffert: sammenligner vores materialer med materialerne fra Bolivia få en forståelse til andre råstoffer eksperimenter med indholdet Smart-board sansekuffert 13

14 sammenlign med vores varer lektion Projektarbejde lære at skrive logbog lære at skrive tekster på computeren og indsætte billeder samle informationer logbog kopier med opgaver makkerarbejde it-faglokalet lektion Fremlæggelse og afslutning kort præsentation af gruppernes opgaver øve at præsentere styrke selvtillid gruppevis i fællesskab Progressionsplan Vi forventer, at eleverne gik igennem trinmålene ud fra fælles mål 2009 efter 2. klasse. Især lægger vi vægt på, at eleverne kan beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet, hvor vi bor m.m. og har kundskaber til enkle verdenshjørner og vedrørende vejrforhold. Undervisningsindholdet er trinvis opbygget, så eleverne går igennem forskellige niveauer. Fase Undervisningsforløb 1. fase: 4. klasse udviklingslande 2. fase: 5. klasse Rige moderne lande 3. fase : 6. klasse Rig traditionssamfund (fx Saudi Arabien) Konklusion Selvom man siger, at verdenen er lige og alle har lige chancer, så har vi valgt at fremhæve forskellen imellem et uland som Bolivia og et fuldstændig industri/service-land som Danmark. Vi lærer børnene omkring forskellige samfundsteorier og hvordan man kan måle et lands velfærd i forhold til landets HDI-værdi. I opgavens anden del får børnene informationer omkring landene og de ser hvor forskelligt livsstilen er. I undervisningsforløbet skal børnene lære at skrive en opgave ved inddragelse af it og medier som fx et sansekuffert. Sansekufferten skal fremme deres kreativitet og de skal sætte deres egne oplevelser i forhold til det lærte. I de små klasser er det meget vigtigt at sætte fokus på egne oplevelser, da børnene så ikke kommer for langt ud i det abstrakte. Progressionsplanen henviser til en bedre forståelse af verdens opbygning og menneskets sammenspil med andre kulturer og værdifordelingen i verdenen. I de sidste undervisningslektioner har eleverne arbejdet selvstændigt. Vi håber, at elevernes selvtillid styrkes med fremlæggelsen. Det ville være en rigtig god afslutning af emnet, hvis børnene gerne vil fremlægge deres projekter. 14

15 Kilde- og Litteraturliste https://www.cia.gov Martinussen: Globalisering og udvikling, Mellemfolkeligt Samvirke, København Hvad er en god undervisning, H. Meyer, 1. udgave, 2. oplag 2008 Metoder i naturfag, forsk. Forfattere, 1. udgave, 1. oplag 2009 Naturgeografi, forsk. forfattere, 2. udgave, 2. oplag, 2008 Udviklingspsykologiske teorier, E. Jerlang, 4. udgave, 2. oplag

16 Bilag 1: Sansekuffert 16

17 Bilag 2: Projektopgave 17

18 Bilag 3: Gruppeopgaver eksemplarisk gruppe 1-3 Bolivia 18

19 19

20 Bilag 4. Skoleavisen og EMU-siden 20

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING...

Indholdsfortegnelse. Luna Billum, 30280914 Indstillingsopgave 4, kulturgeografi GE- 28-01, MAHA INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 UNDERVISNINGSPLANLÆGNING... 3 UNDERVISNINGSFORLØB... 5 LEVEVILKÅR... 7 BRUTTO NATIONAL PRODUKT BNP... 8 HUMAN DEVELOPMENT INDEX HDI... 9 DEMOGRAFISK TRANSITIONSMODEL...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

1Tegning af Kamma Svensson UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK - BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I DANMARK LÆRERUDDANNELSEN

1Tegning af Kamma Svensson UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK - BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I DANMARK LÆRERUDDANNELSEN 1Tegning af Kamma Svensson UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK - LÆRERUDDANNELSEN BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I DANMARK Fag: Natur/Teknik Vejleder: Claus Auning Udarbejdet af: Antal typeenheder: 32.386 Afleveret

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

SUNDHED, MOTION OG LIVSSTIL

SUNDHED, MOTION OG LIVSSTIL SUNDHED, MOTION OG LIVSSTIL http://www.ishoj.dk/default.aspx?id=3310 4. studieprodukt i natur/ teknik på UC Syd Haderslev Sonja Prühs (lh200593), Lennart Handler (lh200529) og Stefan Winter (lh200630)

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål 2009. Årsplan FAG: Natur og teknik KLASSE:

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere