Skolemateriale klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolemateriale. 4.-6. klasse"

Transkript

1 Skolemateriale klasse

2 Indhold Lærervejledning s. 2-3 Dyrelivets udvikling..... s. 4-5 Nutidens dyreliv s Fortidens dyreliv..... s Brev fra palæontologerne... s. 16 Redaktion: Lene Hybel Kofod Faglig konsulent: Zoolog Per Christiansen Tekst: Per Christiansen og Lene Hybel Kofod Layout: Christina Maria Fromberg Illustrationer: Per Christiansen side 6, 9, 10, 11 og 16 Christina Maria Fromberg side 2, 5, 7, 11, Luis Rey side 4 og 15 Eva Koppelhus side 12 Greg Paul side 13 Biofoto side 8 Tryk: Formegon ApS Oplag: 6000 eksemplarer Fri kopiering til undervisningsbrug Copyright: 2006 Experimentarium Tuborg Havnevej Hellerup Tel: Fax: ISBN Lærervejledning Særudstillingen T. rex - Dræbermysteriet giver sammen med dette skolemateriale eleverne i klasse en usædvanlig og inspirerende ramme for at lære om dyrs tilpasninger og om naturvidenskabelige arbejdsmetoder i natur/teknikundervisningen. T. rex - Dræbermysteriet Tyrannosaurus rex er kendt og elsket som en af de farligste dinosaurer, der nogensinde har levet. T. rex var en af hovedpersonerne i de populære Jurassic Park film. Dinosaurforskningen har fået en vældig opblomstring i de seneste år, og især den imponerende T. rex har påkaldt sig forskernes opmærksomhed. Dens udseende er godt beskrevet, og den levede helt sikkert af kød. Men fangede den sin egen mad, før den satte tænderne i kødet? Eller var den bare en ådselæder? Dét uventede spørgsmål rejser udstillingen - og eleverne skal besvare det! Tyrannosaurus rex er udstillingens case. Via udstillingen og skolematerialet lærer eleverne om tilpasninger hos både nulevende dyr og fortidsdyr, og de beskæftiger sig med naturfaglige begreber som evolution, tilpasning og føde. Desuden stifter eleverne bekendtskab med, hvordan forskerne anvender naturvidenskabelige arbejdsmetoder som hypotese, spørgsmål, observation, sammenligning og konklusion. Forslag til undervisningsforløb om dyrs tilpasninger I undervisningsforløbet indgår arbejde med skolematerialet på skolen, et besøg i udstillingen T. rex - Dræbermysteriet, og efterbehandling af besøget. Det er oplagt at supplere med film om fortidige og nutidige rovdyr og ådselædere. Før besøget i udstillingen Brevet fra palæontologerne til eleverne (bagsiden af skolematerialet) kan læses og gennemgås sammen i klassen som indledning til undervisningsforløbet. Palæontologerne beder her eleverne om hjælp til at løse dræbermysteriet og opfordrer dem til at studere nulevende dyrs tilpasninger. Derudover er tanken, at teksten i skolematerialet gennemgås sammen i klassen, og at der arbejdes i grupper med de praktiske aktiviteter. Opslaget Dyrelivets udvikling er en introduktion til nogle af de nøglebegreber, eleverne har brug for at kende i de følgende kapitler. Kapitlet Nutidens dyreliv handler om de arbejdsmetoder, forskerne anvender for at finde ud af noget om nutidens dyr. Der fortælles også om forskellen mellem rovdyr, ådselædere og planteædere, og der er praktiske aktiviteter om forskelle og sammenhænge i dyrs udseende og levevis. I kapitlet Fortidens dyreliv fortælles om, hvordan man får viden om dyr, der forlængst er forsvundet. Hvordan griber man det fx an, når man har fundet et fossil og vil studere det? Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af to fortidsdyr, som eleverne møder i T. rex-udstillingen, og som palæontologerne med sikkerhed ved en masse om. Efter arbejdet med skolematerialet er det oplagt at hente side 6 frem igen for at få inspiration til at planlægge besøget i udstillingen. Eleverne kan repetere de omtalte naturvidenskabelige arbejdsformer og formulere deres egen 2

3 Book et besøg for klassen Ring til Experimentariums skolebooking på tlf kl på skoledage. Bestil altid i god tid, gerne et par uger før besøget. Ved bookingen opnår du: Særlige skolepriser, gratis adgang for ledsagende lærere, gratis eksemplar af Experimentariums skolemateriale, gratis forberedelsesbesøg for ledsagende lærere (mod forevisning af den skriftlige bookingaftale). Se gældende priser på hypotese og egne spørgsmål om T. rex. Hvad tror hver enkelt elev? Var den rovdyr, ådselæder eller både/og? Under besøget i udstillingen I --udstillingen skal elevernes nyerhvervede viden bruges til at hjælpe palæontologerne med at løse dræbermysteriet. Udstillingen sætter fokus på otte ting ved T. rex, som er temmelig mystiske og uafklarede: 1. Havde T. rex øjne, som er typiske for et rovdyr eller en ådselæder? 2. Havde T. rex sin gode lugtesans for at finde ådsler eller for at opsnuse bytte? 3. Brugte T. rex sit stærke bid til at dræbe byttedyr eller til at æde ådsler med? 4. Var T. rex s store tænder bedst egnede til at lave dødelige sår i byttedyrene eller til at knuse ådslers knogler? 5. Hvad brugte T. rex dog sine små arme til? 6. Blev T. rex s stærke og lange ben brugt til at forfølge bytte med eller til at vandre omkring for at finde ådsler? 7. Hvad egnede T. rex s bagben og kløer sig bedst til: At indhente et bytte eller at holde fast på et ådsel, mens kødet blev flået af? 8. Blev T. rex s store hale brugt til at holde balancen eller som et angrebsvåben? Eleverne kan forberedes på, at det specielt er disse otte ting, de skal studere i udstillingen, og at de som hjælp skal bruge udstillingens særlige tjek-lister. Tjek-listerne findes i udstillingen. Det første, eleverne kommer til i udstillingen, er Palæontologens værksted. Her støder de uundgåeligt på det imponerende T. rex-skelet og en række andre skeletter og udstoppede, nulevende dyr. Det er palæontologernes studieobjekter, som kan give fingerpeg om, hvordan dyr lever. Eleverne kan også se nogle af de arbejdsredskaber, palæontologerne anvender, og de kan prøve at grave efter fossiler. En del af opklaringsarbejdet med at løse dræbermysteriet foregår her, i nutiden, især ved at nærstudere det store T. rex-skelet. Men det er klart, at eleverne hurtigst danner sig et indtryk af T. rex ved at stå ansigt til knæ med én! Det kan de komme til ved at rejse med Experimentariums tidsmaskine 65 millioner år tilbage til Kridttiden. Det kræver naturligvis en vis portion mod, men eleverne er godt beskyttet af solide hegn, mens de med tjek-listen i hånden bevæger sig rundt i fortiden og observerer dyrene i deres forskellige miljøer. Inden afrejsen tilbage til nutiden, skal eleverne v.h.a. tjek-listen lave en konklusion om T. rex og stemme: Var den rovdyr, ådselæder eller både/og? Efter afstemningen får man at vide, hvordan det samlede antal besøgende i udstillingen har stemt. Efter besøget i udstillingen Tilbage på skolen kan eleverne sammenligne og diskutere deres konklusioner om T. rex. De kan også se på Experimentariums hjemmeside, hvordan samtlige besøgende i udstillingen har konkluderet. Er der forskel på, hvad de forskellige elever i klassen har stemt? Holdt elevernes hypoteser om T. rex vand? Mener eleverne, at de har været med til at opklare dræbermysteriet? Hjemmesiden På findes en beskrivelse af T. rex-udstillingen, publikumsafstemning om T. rex, flotte fotos, dino-lyde, spil og meget mere. Mød en palæontolog Hver formiddag arbejder en palæontolog i sit værksted i udstillingen. Det er en af Experimentariums piloter, der har gennemgået et kursus om T. rex. De klasser, som har arbejdet med skolematerialet, har mulighed for at møde palæontologen personligt. Klassen bydes velkommen til udstillingen, får lidt at vide om T. rex og sættes i gang med opklaringsarbejdet. Et møde med palæontologen varer ca. 10 minutter, er gratis og bookes samtidig med, at man booker et besøg på Experimentarium. Der er et begrænset antal pladser.

4 Dyrelivets udvikling Tilpasning Tilpasning er den måde, dyr ændres på over lang tid - ofte tusindvis af år - så de kan leve i nye omgivelser. Naturen ændrer sig hele tiden, selv om det ikke ser sådan ud. Derfor er det vigtigt, at dyrene også ændrer sig. Ændringerne sker over så lang tid, at vi ikke lægger mærke til det. Dyrs unger minder om deres forældre. Men de er ikke ens. Der er små forskelle på fx to solsorte eller to ræve, også selv om de er søskende. Sådan er det jo også med mennesker. Det er disse små forskelle, der med tiden kan ændre sig, hvis omgivelserne også gør det. Hvis fx en ræv har lidt længere ben end andre ræve, så vil dens unger også have det. Og hvis omgivelserne ændrer sig, så det er en fordel at kunne løbe langt, vil de ræve, der har længere ben, klare sig bedre end de, der har kortere ben. Med tiden vil der så blive flere langbenede ræve. Og der bliver færre og færre kortbenede ræve, indtil de helt forsvinder. Ræve kan på denne måde komme til at se anderledes ud, end de gjorde før de har fået længere ben. Den nye type ræv har udkonkurreret den gamle. På denne måde opstår en ny dyreart. Selv om det lyder mærkeligt, er det ikke sikkert, at alle kroppens tilpasninger bruges til noget. Det skyldes, at tilpasning sker hele tiden. De ting ved kroppen, der ikke længere bruges til noget, har engang været vigtige tilpasninger. Men hvis der mill. år Devon mill. år Kultiden mill. år Permtiden mill. år Triastiden Ikke alle fisk ånder ved gæller. Mange af de primitive fisk åndede med lunger. I dag findes der stadig nogle få af dem. De kaldes lungefisk. De første padder opstod i Devontiden, for cirka 400 millioner år siden. De lignede mest store salamandre. Nogle af dem kunne blive flere meter lange. Krybdyrene opstod for 360 millioner år siden. De tidligste former var små firbensagtige dyr. De første skove bestod af store bregner og padderokker. Senere kom der skove af nåletræer. I Permtiden levede der mange slags krybdyr. Nogle havde et stort sejl på ryggen, som det 4 meter lange rovdyr Dimetrodon. Både dinosaurer og krokodiller opstod i Triastiden. De første dinosaurer var ikke større end katte. Pattedyrene opstod sidst i Triastiden, og de var alle på størrelse med vore dages spidsmus. 4

5 går rigtig lang tid, hvor tilpasningerne ikke bruges, bliver tilpasningerne mindre og mindre, for der er jo ikke brug for dem mere. Ofte forsvinder de dog ikke helt. Tænk fx på biller. Biller har vinger, ligesom de fleste andre insekter, og de fleste biller kan flyve. Men en del biller kan ikke flyve, selv om de har vinger. Det er fordi, de siden hen har tilpasset sig til at leve på måder, hvor det ikke længere var nødvendigt at kunne flyve. Så vingerne er blevet små og skravlede. Men billerne har dem stadig. At uddø Når nogle dyr ændres for at tilpasse sig nye måder at leve på, sker det tit, at de dyr, der ikke ændrer sig, forsvinder. Det kaldes at uddø. Det er helt almindeligt. Faktisk ville dyr slet ikke kunne ændre sig, hvis ikke andre dyr uddøde. Så livet på Jorden ændrer sig hele tiden over meget lange tidsrum. Derfor ser dyrene i dag anderledes ud end de dyr, der levede for 20, 50 eller 100 millioner år siden. Kun ganske få dyr i dag ligner de oprindelige fortidsdyr mill. år Juratiden mill. år Kridttiden - 65 mill. år Tertiærtiden I Kridttiden var der masser af dinosaurer. Tyrannosaurerne opstod tidligt i Kridttiden, men de store former, bl.a. T.rex, levede sidst i Kridttiden. I Juratiden opstod pungdyrene. Det er pattedyr, hvis unger fødes meget små, og som vokser op i en pung på moderens mave, fx kænguruer. I Tertiærtiden var dinosaurerne forsvundet. Nu dominerede pattedyrene Jorden i stedet for. De allerførste abemennesker opstod for omkring 6 millioner år siden i Afrika. 5

6 Hvordan studerer man nutidens dyr? De forskere, der studerer nulevende dyr, kaldes biologer. Biologerne har udviklet mange forskellige metoder til at studere dyr med. 1) Hypotese Når forskerne gerne vil finde ud af noget, starter de ofte med en hypotese. En hypotese er noget, man tror, og som man gerne vil bevise. Det kan fx være: Der er forskel på dyrs tænder, fordi de lever af forskellige ting. Nutidens dyreliv Tusindvis af forskere har brugt mange år på at indsamle den viden, vi har om naturen i dag. De har studeret en utrolig masse forskellige ting og det har taget meget lang tid! Deres arbejde er hele grundlaget for at kunne forstå naturen. Det kan måske virke som tidsspilde, når nogen fx studerer myg i Finland. Men det er det ikke. For myggene har betydning for mange andre dyr. De er en vigtig, lille brik i et gigantisk puslespil om naturen. Og vi har brug for alle brikkerne for at kunne samle puslespillet og forstå naturen. Ulvekranium 2) Spørgsmål Derefter stiller man spørgsmål, som skal være meget præcise. Spørgsmålene hjælper én med at koncentrere sig om de rigtige ting. Fx: Hvad æder ulven og fåret i løbet af året? Og hvordan æder ulven og fåret? 3) Observation Derefter kommer observationen. At observere betyder at iagttage. Man kigger på ulvens og fårets tænder og skelet. Og man observerer mange ulve og får i naturen, på mange forskellige steder og tidspunkter. Så ved man, at det man har set, ikke er usædvanligt, men faktisk er den måde, ulve og får generelt lever på. 4) Sammenligning Så kommer sammenligningen. Nu stiller man nemlig de samme spørgsmål for andre dyr, både planteædere ligesom fåret og kødædere ligesom ulven. Man observerer de andre dyr. Derefter samler man alle sine observationer og ser, om de danner et mønster. 5) Konklusion Når man har samlet nok viden, kommer konklusionen. Det er en slags facit, hvor man finder ud af, om éns hypotese er rigtig. I dette tilfælde er den. Alle rovdyrs tænder minder om hinanden. Og alle planteæderes tænder minder om hinanden. De to slags tænder ser meget forskellige ud. Hypotesen var altså rigtig: Der er helt klar forskel på dyrs tænder afhængig af, hvad de lever af. 6

7 Hvorfor ser dyrene sådan ud? Der er stor forskel på, hvad dyr skal kunne for at overleve i naturen. Og det kan ses på hele deres krop. planter. Planteædere skal også have en stor mave og lange tarme. De er nemlig nødt til at æde rigtig mange planter for at få nok næring. Planteædere er dyr, der mest lever af planter. Planter er svære at tygge og endnu sværere at fordøje. Så planteædere skal have stærke kæber og store, flade knuse-tænder, så de kan tygge de seje Rovdyr skal kunne jage og dræbe byttedyr og æde deres kød. Derfor skal de være stærke, smidige og hurtige, så de kan fange byttet. De skal have spidse tænder og skarpe kløer til at dræbe byttet hurtigt for ikke selv at komme til skade. Den slags er meget vigtigt for rovdyr, for byttedyr lader sig bestemt ikke nedlægge frivilligt. Kød er let at fordøje, så rovdyr har ikke brug for lange tarme. Derfor har de slanke maver. Alle rovdyr æder også ådsler, hvis de finder et. For det ville være dumt at gå forbi et gratis måltid, når det nu er så svært at skaffe sig mad nok i naturen. Rovdyr, planteædere og ådselædere Biologerne har fundet ud Ådselæderne får energi af, at der blandt dyrene ved at æde døde dyr, findes planteædere, rovdyr de finder. og ådselædere. Dyr lever altså af forskellige slags føde. Det kan man vise i en fødepyramide. Rovdyrene får energi ved at æde dyr, de har jaget og dræbt. Planteæderne får energi fra de planter, de æder. Planterne får energi fra Solen for at kunne vokse. Solen er grundlaget for alt liv på Jorden.

8 Ådselædere ligner på mange måder rovdyr de æder jo begge kød. Så ådselædere har også stærke kæber, spidse tænder og et ret lille mavetarmsystem. Men de har brug for en god lugtesans for at finde ådslerne og et godt syn, så de kan se ådsler på lang afstand. Gribbe er en type rovfugle, der har tilpasset sig til at finde og æde ådsler. De svæver af sted på varme luftstrømme højt oppe i luften og spejder efter ådsler, som de kan opdage på lang afstand. Gribbe har et helt fantastisk syn. De kan se en anden grib i luften 6 km væk! AKTIVITET Gribbene mod hyænerne! Del klassen i tre hold: Ådslerne, gribbene og hyænerne. Ådslerne starter med at lægge sig fladt på jorden, fordelt på et stort område udenfor. De må ikke gemme sig under eller i noget! Gribbene og hyænerne må ikke se, hvor ådslerne lægger sig. Nu skal gribbene og hyænerne på skift finde så mange ådsler som muligt indenfor to minutter. Gribbene kan jo flyve, så de må kun spejde efter ådslerne ved at kravle op i træer, på hegn og lign. og sige, hvor de ser ådslerne. Når tiden er gået tælles hvor mange ådsler, gribbene har set. Derefter fordeler ådslerne sig igen, og hyænerne skal nu løbe rundt på jorden og finde så mange ådsler som muligt på to minutter. Hvem er bedst til at finde ådsler i en fart? Gribbene eller hyænerne? Mange gribbe har også en god lugtesans. Det er nyttigt, for ådsler stinker. En del gribbe-arter er skaldede på hovedet. Det er praktisk, for gribbene stikker tit hele hovedet ind i et stort ådsel, så det bliver smurt ind i blod og råddent kød! Hyæner er også ådselædere. Men de kan ikke hurtigt afsøge store områder efter ådsler, ligesom gribbe. Så hyæner jager og dræber også selv byttedyr, fx gazeller og antiloper. Hyæner har nogle store tænder foran i munden, som de bruger til at knuse ådslernes knogler med. Den slags tænder har store rovdyr som løver eller ulve ikke, så de kan ikke æde så store knogler, som hyænerne kan. Det er 8

9 Tænderne fortæller Dyrenes tænder viser, hvordan dyrene er tilpassede til at leve i naturen. Derfor bruger biologerne meget tid på at studere, hvordan dyrs tænder og kæber ser ud og fungerer. Rovdyr har spidse eller skærende tænder til at dræbe bytte og skære i kød med. Planteædere har store, flade kindtænder til at knuse og kværne deres seje planteføde med. Men nogle dyr lever af lidt af hvert. Fx har en bjørn både spidse hjørnetænder og flade kindtænder. Bjørnen er nemlig hverken planteæder eller rovdyr, men derimod altæder. Det betyder, at den både æder planter og jager og dræber byttedyr. LØVE= AKTIVITET Bliv klog på kranier Lån nogle forskellige pattedyrkranier fra biologilokalet, fx fra en huskat, ilder, mår, væsel, ræv, hund, grævling, hare, mus, hamster eller bæver. Måske har nogen i klassen selv kranier, som I kan studere. De af jer, der har pattedyr som kæledyr, kan tage et foto af kæledyrenes tænder med til klassen. Del jer i grupper og studér hver jeres kranier. Kig på både hjørnetænderne og kindtænderne. Hvilke dyr lever af planter, hvilke lever af rov, og lever nogle af dem mon af både kød og planter? Slå efter i en opslagsbog om pattedyr og se, om I har ret. Prøv også at lave en kranie-quiz i klassen, hvor grupperne skal svare på, om de andre gruppers kranier er fra dyr, der levede af kød, planter eller begge dele. HEST= BJØRN= 9

10 Hurtige og langsomme dyr Man kan se på større dyrs ben, om de kan løbe hurtigt. Hvis dyret har stærke benmuskler og lange, slanke ben, kan det løbe med kraftfulde, lange skridt. Forskerne har studeret mange løbende dyr. De har fundet ud af, at vidt forskellige dyr, der har de lange, slanke og stærke ben til fælles, bevæger sig på samme måde. Det er ikke tilfældigt. Dyr tilpasser sig jo netop til at leve på bestemte måder. Derfor har alle dyr, der har brug for at kunne løbe hurtigt, denne slags ben. Langsomme dyr har derimod kortere og tykkere ben. Benene er lige, nærmest som søjler, og musklerne er ikke så kraftige. Jo større dyret er, des sværere har det ved at bevæge benene hurtigt. Men selv om store dyr ser ud til at komme langsomt fremad, kan de faktisk få meget fart på, netop fordi de er store og har lange ben. En elefant kan gå rigtig hurtigt; op til 25 km i timen. Små dyr er meget hurtigere end store dyr i forhold til deres kropsstørrelse. En mus, der farer af sted, kan løbe en strækning, der svarer til gange dens egen kropslængde i sekundet! Hvis vi mennesker skulle kunne løbe lige så hurtigt i forhold til vores kropsstørrelse, skulle vi kunne løbe omkring 150 km i timen! ELEFANT HEST Hesten og katten kan løbe mægtig hurtigt. De har begge brug for lange, slanke og stærke ben. Elefanten kan slet ikke løbe! For det har den ikke brug for. Dens ben skal først og fremmest kunne bære den store vægt, og derfor ser elefantben helt anderledes ud: De er lange, stærke og meget kraftige. KAT 10

11 ()' bd&k Gepard (50 kg; 110 km/t) ('' bd&k /' bd&k -' bd&k Hest (550 kg; 60 km/t) +' bd&k Næsehorn (1800 kg; 45 km/t) )' bd&k ' bd&k Elefant (5000 kg; 25 km/t) ' b^ (''' b^ )''' b^ *''' b^ +''' b^,''' b^ De hurtigste pattedyr, fx geparden og gazellerne, er alle mellemstore dyr med meget lange ben. Heste kan også løbe stærkt, men de er så store, at de ikke kan følge med gazellerne. Rigtigt store dyr, som elefanter og næsehorn, er noget langsommere. Elefanter kan slet ikke løbe, men kun gå hurtigt, for deres ben er ikke bygget til at løbe med. AKTIVITET AKTIVITET Vægt og hastighed Lange og korte ben Mål en strækning på 50 meter op. Tag tid på hvor hurtigt I hver især kan løbe den. Skriv tiden ned for hver person. Løb strækningen igen, men denne gang med en rygsæk på, med 10 kilo i. Skriv igen tiden ned. Prøv så at lægge 20 kilo i rygsækken. Løb igen, og skriv tiden ned. Lav en graf over tallene, med løbetiden på den ene akse, og rygsækkens vægt på den anden akse. Få evt. hjælp fra jeres matematiklærer. Hvad viser grafen? Mål en strækning på 50 meter op. Inddel klassen i par med forskellig længde ben. Ét af parrene skal bestå af klassens højeste og laveste elev. Begge personer i hvert par skal nu gå (ikke løbe!) strækningen på 50 meter. Hvem bruger flest skridt? Prøv derefter begge at gå ét skridt i sekundet. Hvem når længst på et minut? Sammenlign jeres resultater med de andre par og snak om, hvad dette mon kan betyde for dyr, der har meget lange ben, som fx Tyrannosaurus rex, og dyr, der har meget korte ben, som fx Ankylosaurus. 11

12 Fortidens dyreliv Mange synes fortidens dyreliv virker meget mærkeligt. Dyrene så helt anderledes ud end dem, vi har i dag. Hvordan levede fortidens dyr, og hvordan har man egentlig fundet ud af så meget om dyr, der for længst er forsvundet? Hvordan studerer man fortidens dyr? De forskere, der studerer fortidens dyr, kaldes palæontologer. Palæontologer er tit også biologer. Derfor har de en stor viden om nutidens dyr, som de bruger til at forklare ting om fortidens dyr. Fortidens dyr er naturligvis uddøde, så palæontologerne er først og fremmest nødt til at finde rester af fortidsdyrene for at kunne studere dem. Palæontologerne ved faktisk ikke ret meget om fortidens dyr. For man skal være meget heldig for at finde rester af dem. Det er nemlig kun meget få dyr, der bliver bevaret i naturen, efter de er døde, og der er sjældent bevaret ret meget af dem. Fossiler Et fossil er resterne af et fortidsdyr. Når et dyr dør, forsvinder det ofte helt, fordi ådselædere, insekter og bakterier æder rub og stub af det. Dyret bliver nedbrudt. Men nogle gange bliver et dødt dyr skyllet ud i en flod eller en sø. Her synker det ned på bunden og bliver dækket af mudder. Så kan ådselædere og bakterier ikke ødelægge det. Nogle gange bliver mudderet med tiden hårdt, og i løbet af flere millioner år kan det blive til sten, som beskytter dyrets skelet godt. Hvis det sker, kan man være heldig at finde fossiler af dyret mange millioner år efter, det døde. Dyrefossiler har ikke hud, hår, muskler og indvolde. Kun de hårde dele som knogler og tænder er bevaret. Resten er rådnet væk, og det gør det ekstra svært at finde ud af, hvordan dyrene levede. Smådyr som fx insekter finder man oftest kun som aftryk i sten. Aftrykkene er til gengæld tit meget smukke og viser insektet i flotte detaljer.

13 Afrikansk elefant (6 tons) Sauropoden Apatosaurus (17 tons) Når en palæontolog finder et fossil, skal det først afgøres, hvor meget der er tilbage af dyret. Derefter begynder man omhyggeligt at grave jorden væk rundt om fossilet. Tit ligger fossilet i sten, og så må man møjsommeligt hugge stenen væk med hamre og mejsler. Når fossilet er blotlagt, skal det straks beskyttes med en særlig form for lak, for ellers risikerer man, at de ældgamle knogler smuldrer. Derefter pakkes fossilet ind i gips og transporteres til et museum, hvor dygtige teknikere renser de sidste rester af sten væk med elektriske tandlægebor og syle. Nu er fossilet klart til at blive studeret. Palæontologen bruger nu sin viden om nulevende dyr til at finde ud af, hvordan dyret levede. Man sammenligner simpelthen knoglerne med den måde, knoglerne fra nutidens dyr ser ud på. Ofte er kun nogle få rester af fortidsdyret bevaret. Derfor skal palæontologer vide noget om alle kropsdelene på nulevende dyr. Det er rigtig godt, hvis tænderne er bevaret, for de fortæller meget om dyrene. Har fossilet spidse tænder, var det nok et rovdyr, der havde brug for at kunne dræbe og flænse kød. Og har fossilet flade tænder, var det sikkert en planteæder, der havde brug for at kunne kværne planter. For sådan er det med dyrs tænder i dag, og så var det højst sandsynligt også sådan med dyrs tænder i fortiden. Hvis ben og ribben er bevaret, giver de palæontologen en god chance for at sige, om dyret var hurtigt eller langsomt, og om det var rovdyr eller planteæder. Man har fundet mange fossiler fra sauropoder. Sauropoderne var kæmpestore, planteædende dinosaurer. De kunne veje op til 40 tons! Der er adskillige lighedspunkter mellem sauropoder fra fortiden og elefanter fra nutiden. Sauropoderne kunne ikke løbe, men alligevel var de ikke truede af rovdyr, simpelthen fordi de var så store. Deres ben var slet ikke tilpassede til at løbe med. De skulle derimod kunne bære den store, tunge krop. Det samme gælder for elefanter. Sauropoderne åd kun planter. Det kan ses både på deres tænder og på deres krop. Ribbenene er meget lange, så de havde en stor, tyk mave ligesom elefanter og andre planteædere i dag. AKTIVITET Bevar et dødt dyr! Del jer i grupper og prøv at bevare døde dyr (fx sild) så godt som muligt i jorden. Opstil først gruppens hypotese om, hvordan dyrene bevares bedst, fx i forskellige slags jord. Placér derefter de døde dyr og kom tilbage efter 4 uger. Holdt jeres hypotese? Hvorfor/hvorfor ikke? 13

14 Deinonychus Rovdinosaurer og planteædende dinosaurer Dinosaurerne var også opdelt i rovdyr og planteædere ligesom dyr i dag. Nogle af dinosaurerne er godt kendt. Man ved nemlig meget om de omgivelser, de havde, og omgivelserne giver et godt fingerpeg om, hvordan dyrene levede. Rovdinosauren Deinonychus og den planteædende dinosaur Tenontosaurus er to fortidsdyr, palæontologerne har stort kendskab til. De levede i Nordamerika for omkring millioner år siden. Når man finder dinosaurskeletter fra den periode, ser man tit Deinonychus og Tenontosaurus sammen. Så man ved, at de ikke blot fandtes på samme sted og samme tid, men også at de rent faktisk levede side om side. Deinonychus var ca. 3 meter lang, kilo tung, og var tydeligvis et rovdyr. I modsætning til vore dages rovdyr løb Deinonychus rundt på bagbenene og ikke på alle fire. Derfor så den noget anderledes ud end rovdyr i dag. Men ellers er der mange lighedspunkter. Den havde en lang, slank krop og lange ben med enorme og skarpe kløer på både forben og bagben. Dens mave var ret lille, og i kæberne havde den spidse, krumme tænder. 14 Tenontosaurus var meget større. Den kunne blive 8-9 meter lang og veje op til 800 kilo. Den havde lange, stærke ben, men den har nok ikke kunnet løbe særligt hurtigt. Tenontosaurus havde en stor, rund mave, og i munden havde den en masse store, flade tænder. Dens kløer på forben og bagben var flade og lignede nærmest hove. De var hverken spidse eller skarpe. Det peger alt sammen på, at Tenontosaurus var planteæder. Meget taler for, at Deinonychus levede og jagede i flok. Den havde enorme kløer, så den var tilpasset til at nedlægge stort bytte, men den var for lille til at gøre det alene. En hel flok har nok sneget sig omkring i skovbrynet ligesom mange

15 Tenontosaurus Da Deinonychus og Tenontosaurus levede sammen og tit findes sammen som fossiler, kan vi være ret sikre på, at Deinonychus jagede Tenontosaurus. Men hvordan gjorde den?? rovdyr i dag, indtil de fik øje på en Tenontosaurus, der ikke var alt for stor. Så har de forsøgt at komme tættere på ved at skjule sig bag buske og træer. Når afstanden var lille nok, angreb de. De spurtede hurtigt af sted, for vi kan se, at de havde en slank krop og meget kraftige benmuskler. Deres ben var ikke bygget til at kunne løbe virkelig stærkt over længere afstande, så de spurtede nok kun over en ret kort afstand. Så sprang de op på Tenontosaurus ens ryg og hagede sig fast med deres store, krumme kløer på forbenene. Samtidig sparkede de med deres bagben, der havde en særlig stor og skarp klo på anden-tåen. Det rev store flænger i byttet, der snart døde af sine sår. Deinonychus brugte sine slanke kæber og spidse tænder til at flå kødet af byttet, som den derefter slugte uden at tygge det. Forskerne er langt fra lige så sikre på, hvordan T. rex levede. Det er stadig et mysterium, som skoleeleverne forhåbentlig kan hjælpe med at løse. 15

16 Hjælp os med at løse dræbermysteriet Kære skoleelever! Vi har brug for jeres hjælp til at løse et stort mysterium. Vi er lige nu i gang med at studere en af de allerstørste kødædere, der nogensinde har levet på Jorden, nemlig Tyrannosaurus rex. Sagen er, at vi har svært ved at finde ud af, om T. rex egentlig var et rovdyr! Måske var den i virkeligheden ådselæder, som åd dyr, der allerede var døde? Eller måske var den både rovdyr og ådselæder? Vi er meget i tvivl, for T. rex lignede slet ikke de kødædere, vi har i dag. I kan hjælpe os ved at studere T. rex og give jeres svar på, om den var rovdyr, ådselæder eller begge dele. Jo flere, der studerer T. rex, jo mere ved vi om den. Så vi håber meget, I vil være med til at opklare dræbermysteriet. Nutidens og fortidens dyr har meget til fælles. Hvis man skal kunne sige noget om T. rex, er det derfor smart at vide noget om, hvordan forskellige nulevende dyr ser ud, og hvordan de lever: Hvad er egentlig et rovdyr, en ådselæder og en planteæder? Og hvordan kan man se forskel på dem? Vi har stillet vores værksted op på Experimentarium. Dér vil I kunne se nogle af vore arbejdsredskaber og de ting, vi studerer. Bl.a. har vi et gigantisk T. rex-skelet. Og så har Experimentarium noget helt utroligt: En tidsmaskine! Den kan bringe folk 65 millioner år tilbage til Kridttiden, hvor T. rex levede. Så hvis I vælger at hjælpe os, skal I på en risikabel rejse til fortiden for at studere dinosaurerne på tæt hold. Derfor skal I huske på, at deltagelse sker på eget ansvar! Håber I har modet, og at vi ses. Særudstillingen T. rex - Venlig hilsen palæontologerne på Experimentarium Dræbermysteriet giver sammen med dette skolemateriale eleverne i klasse en usædvanlig og inspirerende ramme for at lære om dyrs tilpasninger og om naturvidenskabelige arbejdsmetoder i natur/teknik-undervisningen. 16 Hvad er en palæontolog? En palæontolog er en forsker, der studerer fortidens dyreliv. En palæontolog skal vide en masse om Jordens fortid og også kende til nulevende dyrs levevis og den måde, dyr ser ud på. Det kræver mange års studier at blive palæontolog. En palæontolog har gået på universitetet og har taget mange eksaminer i geologi og biologi.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Elevmateriale 4.-6. klasse. Vi læser om dinosaurer

Elevmateriale 4.-6. klasse. Vi læser om dinosaurer Elevmateriale 4.-6. klasse Vi læser om dinosaurer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Før du læser om dinosaurer 3 Dyrelivets udvikling 4 Dyr tilpasses det de spiser 5-6 Benene fortæller om dyrets

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og

XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og 6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Hesten. Alt om. Susan McBane. Atelier. Alt om pasning og ridning af din hest

Hesten. Alt om. Susan McBane. Atelier. Alt om pasning og ridning af din hest Alt om Hesten Alt om Hesten Susan McBane Alt om pasning og ridning af din hest Atelier Først udgivet i 2005 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright Octopus Publishing Group Ltd

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

tema Tændernes historie Om tænder kaskelot

tema Tændernes historie Om tænder kaskelot Tændernes historie tema Af jørn madsen Tænder er redskaber, tænder er våben. Tænder kan fortælle om dyrets liv og evolution. Her fortæller forfatteren og biologen Jørn Madsen tændernes historie. Tænderne

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara KRYDSET HOS SCHÆFERHUNDEN Set med henblik på knogler og vinkling.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

1 cm information til BORGEREN. 2cm

1 cm information til BORGEREN. 2cm 1 cm information til BORGEREN 2cm HVAD ER ET SUNDHEDSTJEK: Et sundhedstjek er en undersøgelse, som din læge udfører for at se, om du er sund og rask. At være sund og rask handler ikke bare om, at du er

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Rita og Krokodille. Zoo. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Zoo. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Zoo Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 FADE IN: INT. HJEMME HOS DAY Krokodille står foran et spejl. Rita sætter

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst

Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst 1 Et undervisningsforløb for 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst Undervisningsforløbet

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Fange haletudsens hale

Fange haletudsens hale Fange haletudsens hale Cirka 10 børn danner en cirkel som forstiller haletudsens store krop, og 3-4 børn danner haletudsen hale. Det vil sige at cirka 14 børn en haletudse. Derudover skal 3 børn holde

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

PIRLS 2011 Læsebog IEA, 2011

PIRLS 2011 Læsebog IEA, 2011 PIRLS 2011 Læsebog IEA, 2011 Indhold Fjendetærte 3 Mysteriet om kæmpetanden 9 1 2 Fjendetærte af Derek Munson Illustreret af Tara Calahan King Det var en perfekt sommer, indtil Jesper Ravn flyttede ind

Læs mere

KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER. Caroline Rowlands

KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER. Caroline Rowlands KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER Caroline Rowlands Sådan bruger du bogen Opdag en forunderlig verden med Udvidet Virkelighed Denne bog og gratis-app en anvender den nyeste Udvidet Virkelighed-teknologi (UV)

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns.

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns. Dyrenes Karneval Kære elev Lige om lidt skal du til koncert i DR Koncerthuset i København. Orkestret du skal høre, hedder DR Underholdningsorkestret. Og de glæder sig til at spille for dig. Musikken du

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

700.000 ÅR GAMMELT DNA

700.000 ÅR GAMMELT DNA Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab

Læs mere

Misty kommer til Danmark

Misty kommer til Danmark Misty kommer til Danmark Bent E. K. Lindow Formidlingsafdelingen Statens Naturhistoriske Museum lindow@snm.ku.dk Oversigt Dinosaurernes tid Hvad er en dinosaur og hvad er ikke? Misty Fra dinosaur til fugl

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo

Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Pingvin: Det rigtige svar er nummer 1. Lyset er en efterligning af det lys, man finder i de antarktiske egne, hvor solens stråler spredes over

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1.

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1. ERGONOMSIK Om ergonomisk Når noget er ergonomisk designet betyder det at det er behageligt for kroppen at arbejde med. Det kan være et håndtag der er formet efter fingrene eller det kan være et par sko

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Fisketuren Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 INT. S BADEVÆRELSE DAY Vi ser et badekar, fyldt med vand og legetøj.

Læs mere