Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning

Transkript

1 Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau klasse Tidsforbrug Omkring lektioner. Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for den naturfaglige teksts genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere en naturfaglig tekst samt selv skrive én, der indeholder de vigtigste genretræk, fx en klar beskrivelse af det emne, teksten handler om, og en tydelig afgrænsning af delemnerne. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Når forforståelsen er aktiveret, får eleverne lettere ved at bygge videre på deres egen viden. De fleste elever har på nuværende tidspunkt i deres skoleforløb stor læsemæssig erfaring med naturfaglige tekster, også fra fag som fx natur/teknik, historie og kristendom. 1

2 Analysér Herefter skal eleverne arbejde med modelanalyse, hvor de gennem analyse af en eksemplarisk tekst, får indgående kendskab til den naturfaglige teksts genretræk. Planlæg Efter modelanalysen skal eleverne planlægge den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2

3 Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer naturfagstekstgenren, forløbet og de faglige mål. I løbet af forløbet skal eleverne læse to naturfaglige tekster Knogler og led og Månen og tiden, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære den naturfaglige tekstgenre at kende ved at læse, undersøge og arbejde med naturfaglige tekster. Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen naturfaglige tekst. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet. Målene behøver ikke at tage udgangspunkt i den konkrete genre, som eleverne skal arbejde med: - Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? - Er der noget du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med egen tekstproduktion, hvor eleverne med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, dvs. det som eleven med stor sandsynlighed kan mestre i forhold til sin tekstkompetence. Det kan fx være at have særligt fokus på, at teksten indledes med en definition af det emne, der skrives om. 3

4 Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsning af eksempelteksten Knogler og led. Eleverne skal læse teksten og arbejde med teksten med udgangspunkt i det, de allerede ved om naturfaglige tekster. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om naturfaglige tekster? Mange elever har sikkert allerede kendskab til genren, og bl.a. dét skal de formulere i et VØL-skema. Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal læreren først forklare, hvorfor og hvordan det udfyldes. Eleverne skriver, hvad de ved om fabler under ved i VØL-skemaet. Under ønsker at lære skriver eleverne det, som de godt kunne tænke at lære i arbejdet med fabelgenren, fx Hvor skal man starte med at læse på en side? Kolonnen Har Lært skal eleverne først arbejde med i slutningen af fasen Analysér. VØL-skemaet gemmes automatisk i skuffen under denne fase, og når eleverne skal bruge det igen i Analysér-fasen, henter de det altså fra skuffen i Hvad ved du?-fasen. På siden skal eleverne også diskutere, hvor de har deres viden om naturfaglige tekster fra. På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side D Hvad ved I om emnet? For at hjælpe eleverne ind i teksten skal deres egen viden aktiveres; her deres viden om kroppens knogler og led. Eleverne skal diskutere og skrive deres svar i tankekortet. Hvis eleverne ikke har arbejdet med tankekort før, skal kortet først forklares for dem. På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side F Læs teksten Nu skal eleverne læse teksten Knogler og led. Den ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper eller som individuel læsning. 4

5 Side G Hvad lærte I? Eleverne skal forholde sig til, hvad de lærte ved at læse teksten Knogler og led ved hjælp af tankekortet. I opsamlingen på side J kan man som lærer fremhæve genrens helt overordnede formål nemlig at formidle viden. Hvis der er grobund for det i klassen, kan man ligeledes diskutere kildebegrebet med eleverne og dermed fagteksters troværdighed. Kildekritik er en stor og meget vigtig opgave at arbejde med gennem hele skoleforløbet. Det er ikke meningen at det skal fylde meget i denne sammenhæng, men spørgsmål som Hvem har skrevet teksten? Kan vi stole på forfatteren? Hvor optræder teksten? Kan vi stole på bogen, forlaget, avisen osv.? kan være en indledende bevidstgørelse hos eleverne om, at de skal forholde sig til teksters afsender. Side H Tekstens mange dele De fleste fagtekster er multimodale tekster, dvs. at der er et samspil mellem flere elementer, fx over- og underoverskrifter, billede/foto/tegning, faktaboks mm. I en god naturfaglig tekst skal over- og underoverskrifterne være præcise i forhold til emnet og dermed hjælpe læseren med at orientere sig i teksten, mens billede/foto/tegning og faktaboks skal supplere brødteksten med ny eller uddybende information. På siden skal eleverne med egne ord formulere, hvilke dele Knogler og led består af. Side I Afsender og modtager Eleverne skal diskutere, hvem der kunne have skrevet teksten. Dermed får de diskuteret, hvilken viden og ekspertise der eventuelt skal til for at skrive sådan en tekst. Desuden forholder eleverne sig til, hvem der kunne have gavn af at læse teksten og dermed også, hvem der eventuelt ville søge den viden. På side J er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side K Hvorfor er teksten en naturfaglig tekst? Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, som de synes, kendetegner en naturfaglig tekst og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side l er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5

6 Fase 2: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Månen og tiden. Læreren skal introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg Naturfaglig tekst. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager udgangspunkt i den tekst, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen. På denne side er der påtegninger med den naturfaglige teksts genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og andre kendetegn. Der er også den mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst, som eleverne har læst, og selv skaber analysen. Teksten hentes da frem på tavlen, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. 6

7 Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål Den naturfaglige tekst har til formål at give læseren ny viden om et emne, der handler om vores verden, fx kroppen, solsystemet, træer, dyreliv osv. Afsender: Naturfaglige tekster skrives af fagfolk, dvs. folk der ved meget om det emne, de skriver om. Modtager: Alle der interesserer sig for det emne, der skrives om. Opbygning (tekststruktur) En naturfaglig tekst indledes med, at emnet beskrives eller defineres Fx indledes teksten Knogler og led med, at knoglerne i kroppen tilsammen udgør kroppens skelet. Herefter bliver emnet uddybet med delemner. Oplysningerne i delemnerne bliver samlet i hvert sit afsnit med en underoverskrift. Sprog I naturfaglige tekster er der ofte en del fagudtryk, dvs. ord eller begreber der oftest kun optræder i forbindelse med emnet. I naturfaglige tekster står udsagnsordene ofte i tidløs præsens, som bruges ved beskrivende adfærd eller egenskaber, fx Skelettet spænder huden ud og skaber plads til det, der skal være indeni. På dette niveau bør læreren ikke præsentere begrebet tidløs præsens for eleverne, men nøjes med at sige, at udsagnsordene står i nutid. Naturfaglige tekster indeholder mange beskrivende udtryk, fordi formidlingen af karakteristika er en vigtig del af det at informere om et emne. Beskrivende udtryk kan være mange forskellige ting, fx adjektiver, præpositionsforbindelser, adjektiviske ledsætninger mm. På dette niveau er det i forhold til naturfaglige tekster nok at gøre eleverne opmærksomme på adjektiverne (tillægsordene), som bruges til at beskrive emnet for læseren. Fx I hovedet er de flade. I arme og ben er de lange, og i hænder og fødder er de små og har alle mulige former. Layout Layoutet indeholder en overskrift, evt. afsnit med underoverskrifter, brødtekst, billede/tegning/foto med tilhørende billedtekst og evt. en faktaboks. Andre kendetegn Oplysningerne i en naturfaglig tekst er fakta, dvs. sande. Side C Læs teksten Teksten læses højt i klassen. Læreren kan også printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper eller som individuel læsning. 7

8 Side D Fagudtryk Eleverne gøres i denne opgave opmærksomme på begrebet fagudtryk, dvs. at visse ord er meget fagspecifikke. Eleverne skal i et kolonnenotat diskutere fem fagudtryk i teksten og deres betydning. Til hjælp kan eleverne bruge et ordbetydningskort, som ligger i skuffen. Hvis eleverne ikke har arbejdet med kolonnenotat eller ordbetydningskort før, skal disse først forklares for dem. Side E Tekstens dele Eleverne skal diskutere, hvilke dele teksten Månen og tiden består af. Læreren bør gøre eleverne opmærksomme på at bruge de faglige udtryk, som de har lært i læreroplægget. Hvis de har brug for hjælp til fagudtrykkene, kan de hente genreplakaten eller læreroplægget i skuffen. For at skærpe deres opmærksomhed mod, at man som læser skal overveje, hvordan man går til en fagtekst på, skal eleverne svare på, hvordan de læste teksten. Side F Hvad får I at vide? I et kolonnenotat skal eleverne diskutere, hvilke oplysninger de får i tekstens forskellige dele. I opsamlingen på side H, kan læreren igen fremhæve, at de forskellige dele i gode multimodale tekster kommer med ny eller uddybende information i forhold til brødteksten. 8

9 Side G En beskrivelse af emnet Eleverne skal diskutere, hvordan tekstens begyndelse adskiller sig fra resten af teksten. Naturfaglige tekster bør altid indledes med en såkaldt klassifikation, dvs. overordnet beskrivelse af emnet, inden man begynder at skrive om specielle egenskaber. Altså, hvad er en måne eller hvem var vikingerne. Læreren skal være opmærksom på, at opgaven kan være svær for eleverne. Derfor bør man overveje at diskutere opgaven sammen i klassen. På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side I Emne og overskrift Eleverne skal diskutere, hvordan overskriften Månen og tiden passer til teksten, og hvilken anden overskrift der kunne passe til. Opgaven skal skærpe elevernes opmærksom på, at overskrifter i naturfaglige tekster er korte og præcise i forhold til indholdet, dvs. at læseren nemt skal kunne gennemskue, hvad emnet for teksten er. I sitet møder eleverne tegningen nedenfor. Den skal visualisere den naturfaglige teksts opbygning mhp. overskrifter og indhold. Her er overskrift og emne fremhævet. Side J Delemner og underoverskrifter I naturfaglige tekster er der ofte flere afsnit med dertilhørende underoverskrifter, hvor emnet er ordnet i forskellige delemner. Hvis emnet fx er Kanin, vil man typisk have afsnit med delemnerne udseende, føde, levesteder, formering osv. Det er vist på tegningen herunder. På siden skal eleverne indsætte tekstens underoverskrifter og beskrive, hvad indholdet i de tre afsnit. 9

10 På side K er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side L Undersøg sproget Udsagnsord i nutid Her er fokus på den naturfaglige teksts sproglige genretræk nutidsformen. Side M Undersøg sproget Tillægsord Eleverne gøres opmærksomme på tillægsordene som beskrivende ord. På side N er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side O Sammenlign de naturfaglige tekster Eleverne skal sammenligne de to naturfaglige tekster Knogler og led og Månen og tiden ved hjælp af et sammenligningskort. I opgaven samler eleverne op på genretrækkene og hæver abstraktionsniveauet fra de konkrete tekster til naturfaglige tekster som genre. På side P er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side Q Opsamling På denne side skal eleverne samle op på, hvad de har lært om naturfaglige tekster ved at arbejde med de to tekster. Derfor skal de nu hente VØL-skemaet frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen og udfylde den sidste kolonne. 10

11 Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen naturfaglige tekst med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference enten ved, at lærer og elev mødes, eller at læreren kommenterer online. Læs mere i den generelle lærervejledning. Hver skrivekonference skal højst tage 5 minutter med hver elev. Oplægget til skrivekonferencen består af et print af den del af assistenten, eleven har arbejdet med sidst og medbringes af eleven. Hvis det ikke er muligt at printe efter hver planlægningsdel, mødes læreren med eleven ved computeren. Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige tekst, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Formålet med den første skrivekonference På baggrund af elevens tankemylder over genren naturfaglig tekst sikrer læreren sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren naturfaglig tekst og dens væsentligste genretræk, såsom at naturfaglige tekster - skal give ny viden til læseren - er fakta, dvs. sande - indledes med en beskrivelse af emnet - indeholder afsnit med uddybende oplysninger om emnet - skrives i nutid - indeholder tillægsord - indeholder overskrift, underoverskrift, brødtekst, billede/tegning/foto (med ny eller understøttende oplysninger i forhold til brødteksten), faktaboks. Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte. 11

12 Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. kommunikationssituationen formålet med skrivningen: Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser, som kunne være: - Elever i indskolingen. - Alle elever på skolen, hvor teksterne hænges op et sted på skolen. - Til bibliotekssamlingen, hvor læreren har samlet alle teksterne i en bog under overskriften Korte fagtekster, som andre kan låne. eller Teksten skrives med det formål, at eleven opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger elevens skriveprojekt og overvejelser ved at spørge nærmere ind til idéen: - Hvorfor har du valgt at skrive om det emne? - Hvem kunne have glæde af den viden, og hvordan passer det med den modtager, du har valgt? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 I andel del skal eleven forholde sig til den nye viden han eller hun har fået. Dvs. hvilke oplysninger teksten skal indeholde, og hvordan disse evt. disponeres i de enkelte afsnit. Eleven skal her også komme med et bud på indledningen, dvs. beskrivelsen af emnet. Formålet med den anden skrivekonference Læreren skal sikre sig, at eleven har styr på de faglige begreber. Læreren undersøger elevens kilder. Er de pålidelige? Er der andre steder eleven kan søge viden osv. Læreren og eleven diskuterer om de valgte afsnit er dækkende for beskrivelse af emnet. Skal man tilføje eller fjerne noget? Læreren og eleven diskuterer elevens bud på en indledning, altså beskrivelsen af emnet. Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten. 12

13 Planlæg, del 3 I tredje del skal eleven tage stilling til tekstens multimodalitet. Det vil sige, hvordan informationerne skal præsenteres? Skal der udover tekst et billede, tegning, foto eller faktaboks med? Hvis ja, er det her afgørende, at læreren stiller store krav til elevernes valg. Det betyder, at den valgte form ikke bare skal være fx et tilfældigt billede, men at billedet bidrager med ny eller uddybende information til emnet. Hvilke informationer skal stå som brødtekst, og hvilke kan med fordel samles i en faktaboks? Hvilke informationer bør illustreres, så teksten bliver nemmere at forstå? Her er det ligeledes vigtigt, at diskutere billedteksten med eleven. Altså, er det en ny tekst med yderligere/uddybende information eller er det tekst, der i forvejen står i brødteksten? Formålet med den tredje skrivekonference Læreren og eleven diskuterer elevens valg af multimodalitet. Fungerer det, og bidrager de forskellige elementer i teksten til en større forståelse af emnet? Ud fra elevens besvarelser er der blevet genereret en opsamling. Opsamlingen ligger i skuffen under fanen Min opsamling. Sørg for, at eleven får printet sin opsamling ud, så han eller hun kan have den liggende ved siden af sig som en huskeliste, når vedkommende i næste fase skal producere sin egen tekst. 13

14 Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sin tekst. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af opsamlingen bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Når teksten er skrevet, uploades den til sitet under Skriv-fasen. Dette er beskrevet grundigt i sitet. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde skrivekonferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunker komme med forslag, til hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med den fjerde skrivekonference Læreren og eleven evaluerer sammen den færdige tekst - Er du tilfreds med resultatet? - Hvad fungerer godt? - Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter - Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og elev orientere sig her om målsætningerne. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 14

15 Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Naturfaglig tekst dækker de fremhævede mål i skemaet mar-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold Korrektur Eleven har viden om fagteksters struktur om grafiske modeller vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Præsentation og evaluering Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre it- og tænkeredskaber til ideudvikling om fremstillingsproce sser konkretisere ideer gennem tænkeskrivning udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap synopse, manuskript og storyboard Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter om kommenterende og forklarende fremstillingsform er om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Perspektivering sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktions-forløb om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssituation sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmodeller Alinea