Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261 PROCIV 48 VISA 313 Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Komm. dok. nr.: COM(2015) 490 final - BILAG 6 Vedr.: BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA- PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 490 final - BILAG 6. Bilag: COM(2015) 490 final - BILAG /15 ADD 6 ikn DGD 1B

2 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2015) 490 final ANNEX 6 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration

3 BILAG VI EU'S REGIONALE TRUSTFOND VEDRØRENDE KRISEN I SYRIEN ("MADTRUSTFONDEN") Specialiserede EU-trustfonde er instrumenter, der er udformet med henblik på at øge effektiviteten, sammenhængen, synligheden, fleksibiliteten og hurtigheden i leveringen af EU's støtte og foranstaltninger gennem forskellige finansielle instrumenter og på tværs af forskellige lande. Det var disse forskellige hensyn, der fik EU's lovgivere til at ændre EU's finansforordning, så det nu er muligt for Kommissionen at oprette og forvalte EU-trustfonde. Fordelene ved denne tilgang er følgende: Effektivitet og sammenhæng: Mens andre allerede eksisterende trustfonde er begrænset til det nationale eller subnationale plan, er EU's trustfond vedrørende krisen i Syrien ("Madadtrustfonden") det eneste EU-finansieringsinstrument med en virkelig regional tilgang til en regional krise. Den dækker ikke kun Syrien, men også Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten og desuden berørte lande på det vestlige Balkan. Derved kan EUstøtten blive mere målrettet og sammenhængende, idet den ineffektive opsplitning, der ofte plager internationale bistandsoperationer, undgås. Europæisk synlighed: EU-trustfonden, som både medlemsstaterne og tredjeparter kan bidrage til, medvirker i høj grad til at give EU's og medlemsstaternes indsats en synlighed, der ofte savnes i forbindelse med EU's massive bidrag til De Forenede Nationer, Verdensbanken og andre trustfonde. Ved at styrke EU's profil i en krise giver EU's trustfond medlemsstaterne og EU's institutioner større politisk vægt på stedet. Trustfonden er desuden et vigtigt redskab i det offentlige diplomati ("et fælles flag") over for støttemodtagerne og andre aktører. Koordinering: Trustfonden gør det betydeligt lettere at inddrage andre parter. Den kan samle bidrag fra EU, medlemsstaterne og andre donorer - offentlige såvel som private - og dermed øge den finansielle styrke til gavn for støttemodtagerne. Trustfondens forvaltningsstruktur afspejler i det store og hele de bidrag, der ydes. Bilaterale og andre donorer er med til at fastlægge, hvor trustfonden først og fremmest skal sætte ind 1. Fleksibilitet: Trustfonden gør brug af en lang række finansieringsmetoder (tilskud, budgetstøtte, delegeret samarbejde osv.), der tilpasses det enkelte land og den enkelte sektor. Fonden kan på donorers anmodning og med bestyrelsens godkendelse oprette særskilte finansieringsmekanismer efter behov, der f.eks. tillader geografisk øremærkning af støtten (til Tyrkiet, en stat på det vestlige Balkan osv.). Og efterhånden som denne hidtil usete krise fortsat udvikler sig, kan trustfonden flytte midler mellem og inden for landene meget hurtigere, end det er tilfældet med almindelige "forprogrammerede" EUinstrumenter. Hurtig levering: Endelig sikrer EU-trustfonden en hurtig levering af støtte ved at benytte hurtig kontraktindgåelse og udbetaling på grundlag af bestemmelserne om krisesituationer i EU's finansforordning. I stedet for langtrukne udbudsprocedurer og indkaldelser af forslag kan partnerne involveres direkte og forelægge omfattende projekter, som kan vedtages af bestyrelsen på et hvilket som helst tidspunkt. De første programmer blev vedtaget på bestyrelsesmødet den 29. maj Der er allerede indgået kontrakt om næsten alle, og de fleste programmer er påbegyndt. De planlagte projekter, der er klar til finansiering, så snart der er midler til rådighed, er af en størrelsesorden på i alt 440 mio. EUR. 1 Afgørelser om EU's bidrag træffes efter bestemmelserne om udvalgsprocedurer i de relevante finansieringsinstrumenter. 2

4 BAGGRUND: Behov, der endnu ikke er dækket: Kun 40 % af FN's appeller vedrørende den syriske flygtningekrise er dækket efter 9 måneder. Det samlede finansieringsunderskud er på ca. 4 mia. EUR for 2015, hvoraf de mere langsigtede behov i forbindelse med modstandsdygtighed, uddannelse og eksistensgrundlag tegner sig for 1,5 mia. EUR, mens resten er kortsigtede humanitære behov. EU og medlemsstaterne forventes at dække halvdelen af dette underskud (i overensstemmelse med deres "traditionelle" andel af verdens samlede bistand). Den aktuelle finansiering af EU's trustfond: EU har ydet bidrag i startfasen på indtil videre 38 mio. EUR, og det er planen at supplere med større beløb senere i 2015 og derefter. Italien har bidraget med 3 mio. EUR. Tyskland har givet tilsagn om at bidrage med 5 mio. EUR. EU forbereder sig på at bidrage med yderligere 100 mio. EUR inden udgangen af Dermed vil trustfonden få tilført ca. 150 mio. EUR alene i det første år. Men i betragtning af behovene i praksis og en imponerende række færdigudarbejdede projekter til en værdi af 440 mio. EUR er der stadig behov for mange flere midler. Komplementaritet med andre EU-fonde: I modtagerlandene er EU-trustfondens aktiviteter hovedsagelig rettet mod de mere langsigtede behov i forbindelse med modstandsdygtighed, uddannelse og eksistensgrundlag (som f.eks. beskæftigelse, undervisning og grundlæggende infrastruktur), men ikke mod øjeblikkelig humanitær nødhjælp (såsom fødevarer og vand). Humanitær bistand gennem UNHCR, WFP, ICRC og NGO'er vil fortsat blive forvaltet af ECHO og finansieret bilateralt, men i tæt koordination mellem ECHO og EU's trustfond. Trustfondens aktiviteter koordineres meget nøje med andre eksisterende bistandsprogrammer og puljeordninger for at undgå overlapning og konkurrence om finansieringen. Dette gælder navnlig den syriske genopretningstrustfond, der er baseret i Gaziantep (en tyrkisk by 60 km fra Aleppo), Verdensbankens trustfond for Libanon og Verdensbankens og FN's ordninger i Jordan. Trustfondens afgørelser afstemmes også med retningslinjerne i de multilaterale rammer, f.eks. FN's regionale plan for flygtningehjælp og styrket modstandsevne og resultaterne af andre internationale fora og konferencer (Kuwait konferencerne, G 7, osv.). 3

5 3