Indholdsfortegnelse REDEGØRELSE TIL VIBORG BYRÅD VURDERING AF OVERENSKOMST MED VIBORG FJERNVARME. Internt og fortroligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse REDEGØRELSE TIL VIBORG BYRÅD VURDERING AF OVERENSKOMST MED VIBORG FJERNVARME. Internt og fortroligt"

Transkript

1 Internt og fortroligt Undtaget fra aktindsigt Eventuelt til brug for retssag REDEGØRELSE TIL VIBORG BYRÅD VURDERING AF OVERENSKOMST MED VIBORG FJERNVARME Indholdsfortegnelse 1. Indledning og konklusion 1.1 Indledning 1.2 Konklusion 2. Overenskomsten fra Hvem er parter i overenskomsten fra 1953? 2.2 Overenskomstens indhold 2.3 Overenskomstens baggrund 2.4 Senere forløb 3. Indledende vurdering af overenskomsten 3.1 Overenskomsten er løbende fulgt op 3.2 Bestemmelsen om ledningerne 3.3 Bestemmelsen om kommunal garanti 3.4 Bestemmelsen om forsyningspligt 3.5 Bestemmelser om ret til overtagelse af værk mv. 4. Retsstillingen i Vejlovgivningen 4.2 Litteratur og praksis om vejlovgivningen omkring Regler om varmeforsyning i Regler om garantistillelse 4.5 Generelle principper (også) i overenskomst_ docx

2 4.6 Vurdering Side 2 5. Samtykke til vedtægtsændringer og til pantsætning mv. 5.1 Samtykke til vedtægtsændringer 5.2 Samtykke til låneoptagelse, pantsætning, bortforpagtning og udlodning mv. 5.3 Samtykke til opløsning 6. Overtagelse i tilfælde af konkurs mv. 6.1 Kan en overtagelse gennemtvinges i tilfælde af konkurs mv.? 6.2 Hvad ville virkningen være af en overtagelse efter overenskomsten i tilfælde af konkurs? 6.3 Vurdering af overenskomstens bestemmelse om overtagelse ved konkurs mv. 7. Overtagelse uden for konkurs 7.1 Overenskomstens bestemmelser om overtagelse 7.2 Ville Viborg Fjernvarmes forbrugere miste en egenkapital ved overtagelse? 7.3 Vurdering af overtagelseskravet 8. Kommunens retsstilling efter gældende vejlovgivning og varmeforsyningslovgivning ved overenskomstens eventuelle bortfald 8.1 Bestemmelser af betydning ved garantistillelse 8.2 Bestemmelser vedrørende varmeforsyningsmæssige forhold 1. Indledning 1. INDLEDNING OG KONKLUSION 1.1 Indledning Viborg Kommune indgik i 1953 en overenskomst med I/S Viborg Varmeværk. Overenskomsten indeholder en række rettigheder for kommunen, herunder med hensyn til eventuel overtagelse af varmeværkets aktiver og passiver. Viborg Kommune har derfor anmodet om en vurdering af kommunens juridiske stilling i medfør af overenskomsten.

3 1.2 Konklusion - sammenfatning Side 3 Det må samlet set anses for ganske tvivlsomt, om kommunen i dag kan opretholde kravene efter overenskomsten om kommunal godkendelse af vedtægtsændringer, låneoptagelse, pantsætning, bortforpagtning og udlodning. Sådanne krav ville eventuelt undtagelsesvist kunne opretholdes, hvis de ud fra en konkret vurdering kunne ses som et vilkår for kommunal garantistillelse. Det er dog ikke aktuelt, da der ifølge oplysning fra Viborg Kommune ikke i dag er stillet garantier af Kommunen til fordel for Viborg Fjernvarme. Det må tilsvarende samlet set anses for ganske tvivlsomt, om Kommunen i dag måtte kunne gøre krav på at overtage værk og ledninger efter overenskomstens bestemmelser Almindelige bestemmelser Det må antages, at Viborg Fjernvarme er part efter overenskomsten. En række af overenskomstens bestemmelser vedrører nedgravning af ledninger mv. og svarer til det i øvrigt gældende gæsteprincip. Disse bestemmelser giver ikke anledning til særlige overvejelser og må anses for gældende. Ved behov for efterfølgende flytning af ledningerne var der tale om et modificeret gæsteprincip. Ledningerne skulle flyttes, men kommunen skulle afholde omkostningerne herved i den første overenskomstperiode, dvs. de første 30 år. Herefter skal sådanne situationer forhandles mellem parterne, hvilket også er en let modifikation af gæsteprincippet Retsstillingen i 1953 Overenskomsten rummer dog også mere vidtgående bestemmelser mht. overtagelse af Viborg Fjernvarmes aktiver og passiver. På tidspunktet for indgåelsen af overenskomsten i 1953 fandtes der ikke nogen lovgivning om veje, som regulerede kommuners muligheder for at stille betingelser for at tillade ledninger i veje. Det var dog en almindelig praksis, at ledningerne kunne lægges i vejene alene mod accept af gæsteprincippet. Det må også lægges til grund, at kommunerne ikke frit kunne disponere mht. vejene, men skulle overholde regler om bl.a. ulovlige formål (magtfordrejning) og ligelig forvaltning. Specielt reglerne om ulovlige formål fører til, at en kommune ikke ved sin administration af vejforhold kunne stille krav af hensyn til helt andre forhold end det, der vedrører vejene. Disse grundlæggende forvaltningsretlige regler må antages tilsvarende at være gældende for den oprindelige aftale.

4 1.2.3 Bestemmelser om pantsætning, vedtægtsændringer mv. Side 4 Det er ud fra reglerne om ulovlige formål ganske tvivlsomt, om kommunen skulle kunne påberåbe sig bestemmelserne om samtykke til vedtægtsændring, låneoptagelse, pantsætning, bortforpagtning og udlodning af andele i selskabets formue. Disse bestemmelser svarer ikke til den i dag gældende varmeforsyningslovgivning, hvor en kommune ikke har sådanne rettigheder. Bestemmelserne har heller ikke nogen nærmere forbindelse til nedgravning af varmeledninger på gæsteprincippets vilkår. Det er derfor ganske tvivlsomt, om kommunen vil kunne påberåbe sig disse bestemmelser Bestemmelser om overtagelse Det er tilsvarende temmelig tvivlsomt, om kommunen lovligt kunne stille krav om at overtage varmeværket som et vilkår for at tillade ledningerne nedgravet i vejene, eller om bestemmelsen er ugyldig af denne grund. I tilfælde af konkurs kan retten til overtagelse under alle omstændigheder ikke gennemtvinges over for konkursboet, idet det vil være op til kurator, om boet skal vælge at indtræde i aftalen eller ikke. Kommunens mulige erstatningskrav ved, at kommunen ikke indtræder, kan alene anmeldes som et simpelt krav i konkursboet. Overtagelsesretten går ud på, at kommunen samtidig skal overtage alle passiverne. En overtagelse i tilfælde af konkurs medfører derfor, at samtlige kreditorer skal dækkes. Det må forventes at omfatte kreditorer, som ellers ikke ville kunne opnå dækning, da der ellers ikke var grund til at lade varmeværket gå konkurs. Det vil derfor ikke være økonomisk fordelagtigt eller forsvarligt for kommunen at overtage værket på disse vilkår, selv hvis konkursboet måtte acceptere det. En overtagelse ville således også medføre, at regreskravet fra Energi Viborg Kraftvarme A/S mht. geotermi-udgifterne ville skulle dækkes af kommunen. Ved overtagelse uden for konkurs må det også anses for temmelig tvivlsomt, om denne ret kan gøres gældende henset til baggrunden for overenskomsten. Hertil kommer, at kravet sandsynligvis konkret vil have en vis ekspropriativ karakter. Der vil være tale om, at såvel Viborg Fjernvarmes bestemmelsesret over værket og som en mulig fri egenkapital skulle tilfalde kommunen.

5 Der er endvidere tale om, at overenskomsten efter sit indhold ikke kan ophøre, medmindre kommunen vælger at overtage ledninger og værk for restgælden. Varmeværket kan således ikke opsige overenskomsten, og hvis kommunen ikke ved udløbet af den første 30-årige periode kræver en overtagelse, vil kommunen have mulighed for overtagelse ved udløbet af yderligere 5-års perioder, i princippet til evig tid. Side 5 Der er tale om krav, som ikke kan anses for begrundet i vejhensyn, men kun i varmeforsyningsmæssige hensyn, som ud fra reglerne om ulovlige formål ikke kan varetages i henhold til vejlovgivningen. Der kan være en vis tvivl forbundet med retsstillingen henset til, at der i 1953 ikke var lovregler om nedlæggelse af ledninger veje i den dagældende vejlovgivning, selvom der forefandtes en klar praksis. Der var heller ikke indført nogen lovgivning om varmeforsyningsforhold. Det er også først efter 1953, at der er sket en afklaring i retspraksis af de forvaltningsretlige krav, der vil være gældende. Det forhold, at parterne i lang tid har forudsat, at overenskomsten er gældende, vil næppe i sig selv være afgørende. Det modsvares da også af, at overenskomsten har været gældende i så lang tid, at den kan siges at burde have udspillet sin rolle, også henset til den i mellemtiden indførte lovgivning, og den i mellemtiden skete afklaring i forvaltningsretlig praksis. Forudsætningerne på området er således ændret væsentligt. Det må samlet set anses for ganske tvivlsomt, om kommunen i dag måtte kunne gøre krav på at overtage værk og ledninger efter overenskomstens bestemmelser Eventuelt bortfald af overenskomsten Såfremt Kommunen måtte vælge, at overenskomsten skal bortfalde, vil der være anledning til at overveje, hvilke krav der fremtidigt ønsket stillet i forbindelse med eventuelle fremtidige garantier. Der er ikke i dag stillet nogen garanti af Kommunen til fordel for Viborg Fjernvarme. Der vil i forhold til en kommunes normale behov mht. varmeforhold og vejforhold ikke være bestemmelser, som kommunen vil komme til at mangle. Det bør dog klargøres, at varmeledningerne herefter ligger fuldt ud på det almindelige gæsteprincips vilkår, hvilket også vil være udgangspunktet uden en overenskomst. Det vil være en politisk vurdering, om man ønsker, at overenskomsten bortfalder, eller om man ønsker den opretholdt og eventuelt vil forsøge at rejse krav om overtagelse i medfør af overenskomsten, uanset den hermed forbundne tvivl og procesrisiko. 2. OVERENSKOMSTEN FRA Hvem er parter i overenskomsten fra 1953?

6 Viborg Kommune har i forbindelse med overvejelserne om ejerstruktur ønsket en vurdering af betydningen af en overenskomst mellem Viborg Kommune og I/S Viborg Varmeværk. Overenskomsten er fremsendt udateret og uden underskrifter, men oplyses at være indgået i Side 6 Det fremgår også, at der mellem Viborg Kommune og Viborg Fjernvarme er sendt breve om forlængelse af den pågældende overenskomst, specielt med hensyn til rettighederne for Viborg Kommune til at overtage varmeværket. I den oprindelige overenskomst var det I/S Viborg Varmeværk, der stod som part. Der var tale om et interessentskab med et begrænset ansvar. Det fremgår af sagsbehandling hos kommunen, at varmeværket i 1983 ændrede vedtægter, således at det fremover utvetydigt blev defineret som en forening. En række af de bestemmelser, som findes i overenskomsten, er gentaget i de nye vedtægter, som blev godkendt af kommunen. Det fremgår også af kommunens sagsakter, at varmeværket ændrede navn til Viborg Fjernvarme i Efter vedtægterne fra 1990 for Viborg Fjernvarme hed foreningen dengang Viborg Varmeværk. I disse vedtægter anføres det i 18, at kommunen har ret til at overtage værket efter overenskomsten. I de nuværende vedtægter for Viborg Fjernvarme angives det, at de oprindelige vedtægter er fra 21. juni Det er herudover i 11, stk. 1, anført, at foreningen har indgået overenskomst med Viborg Fjernvarme på nærmere aftalte vilkår. På denne baggrund er der ikke nogen tvivl om, at det nuværende Viborg Fjernvarme er part i overenskomsten med Viborg Kommune, hvilket som anført også afspejles i Viborg Fjernvarmes vedtægter. 2.2 Overenskomstens indhold Udgangspunktet i overenskomsten er, at kommunen giver tilladelse til at anbringe ledninger i offentlige gader og veje. Der var ikke tale om en tilladelse til at etablere selve varmeværket. Hovedparten af overenskomsten vedrører, hvilke krav der stilles i anledning af, at varmeværket får ret til at anbringe ledningerne i vejene. Der er tale om en række sædvanlige emner vedrørende ledninger i veje, herunder om hvem der skal retablere, vedligeholde og betale for flytning af ledningerne i de forskellige situationer, der kan opstå. Herudover indeholder overenskomsten også enkelte andre bestemmelser.

7 Efter 2 skal varmeværket indhente kommunens godkendelse af, at der opføres et værk og investeres i et ledningsnet, men dog kun hvis kommunen skal yde garanti herfor. Side 7 Dette må derfor ses som et vilkår for, at kommunen i givet fald yder garanti. Så længe der ikke måtte være ydet kommunal garanti, eller denne måtte være ophørt, kan bestemmelsen ikke antages at pålægge varmeværket forpligtelser. Uanset at bestemmelsen grundlæggende set ikke hører hjemme i en overenskomst om at lægge ledninger i veje, men må ses som et udslag af hvilke vilkår kommunen ønsker i tilfælde af, at der stilles garanti, har dette næppe større betydning. Under alle omstændigheder er det op til kommunen at afgøre, om den vil stille garanti, og hvis den ikke vil det, må varmeværket selv afgøre, om det vil opføre værkskapacitet eller investere i ledningsnet også efter indholdet af overenskomstens 2. Efter 7 skal der være pligt til at give ejendomme tilslutning, når ledningerne løber uden for deres ejendomme. Dette svarer til, hvad der i dag gælder efter varmeforsyningsloven med hensyn til forsyningspligt inden for deres forsyningsområder. Vilkåret kan ses som et naturligt led i, at kommunen har givet ret til at lade ledningerne løbe på det pågældende sted, og må i øvrigt nok anses for afløst af varmeforsyningslovens regler. I 8 stilles der krav om, at anlægget skal være i driftssikker stand, og kommunen får ret til at gå ind og drive anlægget midlertidigt, hvis forsyningen afbrydes. Efter 9 skal vedtægterne, herunder senere vedtægtsændringer, godkendes. Dette er en bestemmelse, der også i dag er medtaget i Viborg Fjernvarmes vedtægter. Hertil kommer, at optagelse af et lån i varmeværkets navn samt pantsætning mv. kun må ske med kommunens tilladelse. En sådan bestemmelse findes ikke i dag i Viborg Fjernvarmes vedtægter. Der er dog i vedtægtsbestemmelsen om bl.a. pantsætning en henvisning til den bestemmelse i vedtægterne, hvori overenskomsten nævnes. Bestemmelserne i 9 om vedtægtsændringer og pantsætning mv. har en karakter, der typisk knytter sig til, at kommunen har stillet garanti for låntagning. I overenskomsten er bestemmelserne dog ikke knyttet til nogen garantistillelse. Overenskomsten skal være gældende i 30 år fra værkets idriftsættelse. Efter 11 har kommunen ret til at overtage aktiver og passiver, hvis varmeværket kommer under konkurs eller likvidationsbehandling eller stand-

8 ser sine betalinger eller vedtager opløsning eller vedtager at standse driften endeligt. Side 8 Det fremgår endvidere af 12, at kommunen i forbindelse med udløbet af en overenskomstperiode med mindst 1 års varsel tilsvarende kan kræve at overtage alle aktiver og passiver for at videreføre værket. I så fald skal værkets aktiviteter mv. videreføres af kommunen i 30 år. Endvidere bestemmes det i 12, at hvis kommunen ikke vælger at overtage værket inden udløbet af den første overenskomstperiode, løber de nye 5- årige perioder, hvor kommunen ved hver periodes udgang har tilsvarende mulighed, og ellers betragtes overenskomsten som fornyet for en ny 5-årig periode. Der er ingen bestemmelser om opsigelse eller om ophør i øvrigt, og bestemmelsen går derfor ud på, at kommunen uden tidsbegrænsning har denne overtagelsesret med jævne mellemrum, og at overenskomsten og overtagelsesretten ikke ophører, før kommunen måtte overtaget værket. Bestemmelserne i 11 og 12 om overtagelse mv. er ikke sædvanlige i sammenhæng med at få lov til at lægge ledninger i veje. Der gælder ikke sådanne regler i medfør af varmeforsyningsloven. Det er heller ikke sædvanligt, at der skulle stilles sådant krav i forbindelse med kommunal garantistillelse. Tvist om overenskomstens gyldighed og rækkevidde skal afgøres af en voldgift iht. overenskomstens 13. Der er således ud over bestemmelser om ledningerne tale om en række særlige bestemmelser, som især synes at tilsigte, at kommunen kan sikre varmeforbrugerne fortsatte varmeleverancer Overenskomstens baggrund Oprettelse af overenskomsten Det fremgår af det fremsendte materiale fra byrådets protokoller, at en række lokale initiativtagere opnåede byrådets støtte i form af garanti for lån til først at undersøge mulighederne for at etablere et varmeværk og efterfølgende lånegaranti til at etablere dette. Den første garantistillelse vedrørte et beløb på kr , medens der senere blev tale om i første omgang kr. 3,5 mio. til brug for værkets opførelse. Ved ansøgning om garantien for kr blev det anbefalet, at der blev stillet en række vilkår både med hensyn til varmeværkets stiftelse og udpegelse af bestyrelse, men også at "koncessionsoverenskomsten vedtages i en af byrådet godkendt form". Disse vilkår fremgår af møde af 21. oktober 1952.

9 I forbindelse med møde af 12. maj 1953 fremgår det, at varmeværket har søgt om låneoptagelse på kr og om byrådets godkendelse af vedtægter og af overenskomst. Side 9 I møde af 2. juni 1953 godkendte byrådet vedtægter og overenskomst. Det fremgår ikke, hvem der har udarbejdet overenskomsten, og om vilkårene i denne var udtryk for kommunens ønsker, eller om de var Viborg Varmeværks egne forslag Garantistillelse for lån til etablering af ledninger og værk I et møde af 13. oktober 1953 ansøgtes der om garanti for kr. 3,5 mio., hvilket lån skulle finansiere etablering af værket. Overenskomsten, som dog også på dette tidspunkt var indgået, blev ikke nævnt. De vilkår, der blev drøftet for garantistillelsen var især de vilkår, der fulgte af ministeriets praksis, idet kommunen på daværende tidspunkt skulle have en udtrykkelig tilladelse til at stille en sådan garanti. Det konkrete indhold af disse vilkår er dog ikke nævnt i protokollaterne. Byrådet godkendte garantistillelsen 15. december Den 16. november 1954 ansøgte varmeværket om yderligere kr. 2,5 mio. i lånegaranti, hvilket blev tiltrådt. Den 25. oktober 1955 var der tale om yderligere garanti for flere lån, hvorved den samlede anlægssum kom op på ca. kr. 8,8 mio., hvilket også godkendtes. I det anførte står, at det er en forudsætning for garantien, at varmeværket ikke foretager yderligere anlægsarbejder eller nyanskaffelser eller udvidelse af ledningsnettet eller andre anlægsudgifter, uden at der i hvert enkelt tilfælde forud er indhentet tilladelse hertil af i Viborg Byråd. Overenskomsten nævnes ikke Vedtægterne Af en sag om mindre vedtægtsændringer i 1954, som blev godkendt af byrådet, kan det ses, at de allerede foreliggende vedtægter blandt andet nævner overenskomsten og bestemmelsen heri om kommunens ret til at overtage varmeværket ved udløbet af overenskomstperioden eller ved senere overenskomstperioders udløb, uden at interessenterne kunne gøre krav på nogen del af formuen. De enkelte interessenter kunne øvrigt heller ikke ved udtræden kræve nogen anpart i selskabets eventuelle formue. Vedtægterne indeholder også en bestemmelse om, at væsentlige udvidelser af værkeværkernes ledningsnet såvel som afhændelse og pantsætning af fast ejendom krævede kommunens godkendelse. Det var også anført, at vedtægtsændringer skulle godkendes af Viborg Kommune.

10 Med hensyn til opløsning nævnes det i vedtægterne, at dette ville kunne gennemføres, hvis kommunen havde overtaget varmeværket i henhold til overenskomsten. I vedtægterne nævnes også, at hvis kommunen er garant, skal kommunen samtykke i selskabets opløsning, samt at en opløsning i øvrigt giver kommunen ret til at overtage varmeværket i henhold til overenskomsten. Side Foreløbige bemærkninger om dagældende lovgivning og praksis På det pågældende tidspunkt i 1950'erne fandtes der ikke nogen lovgivning om varmeforsyning og derfor heller ikke nogen lovgivning, der medførte, at det krævede en kommunal tilladelse som sådan at drive varmeforsyning. Den bistand, der i praksis kunne være behov for, var kommunal garantistillelse, ligesom kommunen som vejmyndighed skulle tillade ledningerne nedlagt i vejene. I 1963 meddelte Indenrigsministeriet i forbindelse med sager om garantistillelse for lån til etablering af fjernvarmeforsyning, at disse sager ikke længere skulle forelægges Indenrigsministeriet, men kunne varetages af amterne efter retningslinjer, som ministeriet nærmere beskrev. Der blev blandt andet udsendt en standardvedtægt. Dette materiale, herunder standardvedtægterne, indeholder ikke sådanne bestemmelser, som kan ses i overenskomsten og i Viborg Fjernvarmes vedtægter. Det blev dog af Indenrigsministeriet nævnt, at kommunerne havde mulighed for at få en sagkyndig udtalelse om varmeforsyningsprojekterne - nok især ud fra en teknisk og økonomisk vinkel - før de eventuelt valgte at tilslutte kommunale ejendomme, og før de gav tilladelse til nedlæggelse af fjernvarmeledningerne i offentlige gade eller vej. Ministeriet forudsatte således, at kommune kunne have en berettiget interesse i at sikre sig, at varmeværksprojektet kunne hænge sammen teknisk og økonomisk, før man gav tilladelse efter vejlovgivningen til at lægge ledningerne i vejene Koncessionsbetragtningen Ordvalget i det første protokollat fra 21. oktober 1952 "koncessionsoverenskomst" synes at vise, at man har ment, at det krævede en koncession, altså en tilladelse, at etablere og drive varmeforsyning. Selvom varmeforsyning i dag kun kan etableres i medfør af et godkendt projekt og således kan siges at bygge på en koncession, var dette ikke retsstillingen dengang. Det eneste, der skulle opnås tilladelse til, var, at vejmyndighederne i medfør af vejlovgivningen gav tilladelse til, at ledningerne blev gravet ned i vejene. Tænker man sig, at ledningerne kunne lægges uden for vejene, skulle der ikke opnås nogen form for kommunal tilladelse. Etablering af selve værket krævede heller ikke nogen tilladelse.

11 Ordet "koncession" betyder som nævnt tilladelse, og det er derfor ikke sikkert, at man med dette ordvalg har tænkt på andet og mere, end at der skulle en tilladelse til for at lægge ledningerne i vejen. Begrebet koncession har dog traditionelt betydet, at man fik tilladelse til at udøve en bestemt virksomhed, hvor et af vilkårene var, at indtægterne helt eller dog i væsentligt omfang kom fra brugernes benyttelse af virksomhedens faciliteter fx ved busdrift. Side Sammenhæng med garantistillelsen I det omfang man har ønsket en overenskomst om nedlæggelse af ledningerne i vejene, har det selvsagt også været naturligt, at man ønskede dette på plads for at bevilge garanti til lån, der skulle betale for udgifter af hensyn til etablering af varmeværket, herunder projektering. Der er derimod ikke i øvrigt nogen klar forbindelse mellem overenskomsten, der efter sit indhold vedrører at placere ledningerne i vejarealerne, og garantistillelsen. Det er muligt, at man har tænkt forholdene på denne måde, men det har ikke fundet udtryk i overenskomsten, der netop kun på et enkelt punkt berører kommunale garantistillelser og ikke giver noget løfte om en sådan. 2.4 Senere forløb Vedtægtsændring 1983 Som nævnt ændrede interessentskabet formel struktur til en forening i Af kommentarerne til det nye vedtægtsforslag kan det ses, at man i vedtægterne ikke længere ønskede at skulle have et krav om kommunal godkendelse ved væsentlige udvidelser af varmeværkernes ledningsnet, i modsætning til hvad der var gældende efter de hidtidige vedtægter. De nye vedtægter henviser dog også til overenskomsten og til kommunens ret til at overtage værket, herunder ved overenskomstperiodernes udløb og ved eventuel konkurs mv. samt ved opløsning, og hvis driften standses endeligt Udløbet af 30-årsperioden i 1985 Den første 30-årige overenskomstperiode udløb efter det foreliggende materiale i Kommunen skulle efter bestemmelsens indhold gøre sin ret gældende et år forinden. Sagen blev forelagt byrådet, der med 11 stemmer mod 9 vedtog ikke at udnytte retten. Der blev sendt en brev til Viborg Varmeværk fra kommunen om, at man ikke udnyttede retten, men at overenskomsten var fornyet for en 5-års periode. Der har også senere været tilsvarende brevvekslinger, og parterne har således ageret ud fra, at kommunen har en sådan ret efter overenskomsten Forhandlinger om ændret overenskomst

12 I 1995 til 1997 var der drøftelser mellem Viborg Fjernvarme og kommunen med hensyn til at erstatte den hidtidige overenskomst med en ny. Side 12 Forhandlingerne forudsatte selvsagt, at den hidtidige overenskomst var gældende. Det fremsendte udkast til en ny overenskomst gentog bestemmelserne om kommunens ret til at overtage mod at overtage passiverne. Det fremgår dog, at Viborg Fjernvarme i forbindelse med forhandlingerne havde et ønske om, at denne ret skulle ophøre. Modsat kan det ses, at kommunen havde overvejelser med hensyn til den modifikation af gæsteprincippet, der er gældende for Viborg Fjernvarmes allerede nedlagte ledninger. Forhandlingerne endte uden ændringer af overenskomsten, idet Viborg Fjernvarme meddelte, at da man kunne konstatere, at man ikke kunne opnå kommunens accept til, at bestemmelserne om kommunens overtagelse af varmeværket efter udløbet af 5-års perioderne kunne udgå af overenskomsten, var der ikke grundlag for yderligere forhandlinger, idet dette var et afgørende ønske fra Viborg Fjernvarmes side. Parterne har således forholdt sig til netop denne bestemmelse under de pågældende forhandlinger. Viborg Fjernvarme har således givet utvetydigt udtryk for et ønske om at blive fri for den pågældende bestemmelse om overtagelse. Det kan derfor tænkes, at Viborg Fjernvarme, hvis bestemmelsen gøres gældende, nøje vil overveje, om det vil være muligt at anfægte, at overtagelsesretten er gyldig. 3. INDLEDENDE VURDERING AF OVERENSKOMSTEN 3.1 Overenskomsten er løbende fulgt op Det fremgår som nævnt, at kommunen omhyggeligt har givet varmeværket meddelelser ved periodens udløb, herunder om at der gælder en ny periode. Der har også i midten af 1990-erne været forhandlet netop om, hvorvidt kommunen ville kunne frafalde i hvert fald væsentlige dele af overenskomsten. Det synes også at fremgå, at kommunen i sin administration af ledninger i veje tager hensyn til de dele af overenskomsten, og giver Viborg Fjernvarme en bedre stilling end helt almindelige ledninger, der er lagt på det fulde gæsteprincip. Disse forhold betyder, at overenskomsten ikke kan anses for bortfaldet alene med den begrundelse, at parterne ikke længere har anset den for gældende. Den omstændighed, at parterne har anset overenskomsten for gældende udelukker dog ikke, at overenskomstens gyldighed kan forsøges anfægtet fx som følge af den lange tid, der er gået siden overenskomsten blev indgå-

13 et, og som følge af de væsentlige ændringer i lovgivningen og de øvrige forhold, der er indtruffet i den mellemliggende periode. Side Bestemmelserne om ledningerne Overenskomsten indeholder en række bestemmelser, der regulerer forholdet mht. de ledninger, der nedgraves de kommunale veje. En kommune har ret til at stille sådanne krav også efter de i dag gældende lovregler. Ved nedlæggelse af nye ledninger i veje følger overenskomsten i alt væsentligt gæsteprincippet. Der er dog en lille fravigelse derved, at varmeværket har krav på at få lagt ledninger i vejene, der af tekniske og andre årsager er meget nødvendige for varmeværket. Kommunen kan ikke blot modsætte sig dette. Til gengæld bestemmes det i overenskomstens punkt 5 første stykke, at hvis anbringelse af nye ledninger kræver flytning eller omlægning af hidtidige ledninger, er det selskabet, der skal betale herfor. Der er derfor ikke tale om nogen væsentlig fravigelse af gæsteprincippet i økonomisk henseende ved nedlæggelse af ledninger. Når ledningerne er blevet lagt i vejene efter disse regler, er der til gengæld i overenskomsten aftalt en vis beskyttelse af disse. Det sædvanlige gæsteprincip indebærer, at ledningsejeren må flytte sine ledninger og betale omkostningen herved, hvis dette er nødvendigt af hensyn til senere vejomlægninger. Efter overenskomstens 5 er det imidlertid i den første overenskomsts periode på 30 år kommunen, der skal betale for en sådan omlægning, hvis denne er krævet af hensyn til kommunale ledninger til kloak, gas eller elektricitet, eller hvor en omlægning er af varmeværkets ledninger er nødvendige som følge af vejomlægninger eller nyanlæg. Efter udløbet af den første 30-års periode anføres det i overenskomsten, at man i så fald skal afgøre mellem forhandling mellem selskabet og kommunen, hvem der skal betale. Også dette er en fravigelse af gæsteprincippet. Der er således tale om et modificeret gæsteprincip i modsætning til det gæsteprincip, der i dag er gældende for ledninger i veje. En fravigelse i selskabets favør med hensyn til, at kommunen skal betale for nødvendige omlægninger i hvert fald i en vis periode, var imidlertid ikke en ukendt model på det pågældende tidspunkt. Det er i øvrigt traditionelt blevet lagt til grund, at der kan indgås særlige aftaler om ledninger i veje. Indholdet af overenskomsten med hensyn til ledningerne svarer som anført delvist til det også dengang almindeligt benyttede gæsteprincip, som i dag er lovfæstet som det grundlæggende.

14 Det kan ikke antages, at en kommune på daværende tidspunkt var afskåret fra at påtage sig den forpligtelse, der fulgte af, at kommunen måtte afholde udgifterne ved senere flytninger i en vis periode. Side 14 Selvom nyeste retspraksis lægger stor vægt på gæsteprincippet og opstiller en meget stærk formodning for, at dette er gældende, hvis det ikke meget klart er fraveget, kan denne praksis ikke føre til, at de utvetydige bestemmelser i overenskomsten skulle kunne tilsidesættes af den grund, heller ikke i dag. Derimod kan det måske være en følge af den nyeste praksis, at den i overenskomsten foreskrevne forhandlingssituation ikke mod kommunens ønske kan føre til, at det er kommunen, der skal betale, netop fordi situationen må ses i modsætning til den klare retsstilling i de først 30 år, og fordi der ikke for disse efterfølgende perioder er tale om en klar fravigelse af gæsteprincippet, alene derved at spørgsmålet skal "forhandles". 3.3 Bestemmelsen om kommunal garanti Mht. bestemmelsen om kommunal garanti vil det også i dag være muligt for en kommune at stille særlige krav i forbindelse med en sådan garanti. Kravene skal være saglige. Bestemmelsen har endvidere kun betydning, hvis der måtte blive stillet garanti, hvilket kommunen ikke har forpligtet sig til i overenskomsten. Da bestemmelsen efter sit indhold kun får betydning, hvis kommunen vælger at stille nye garantier, og da kommunen i denne forbindelse under alle omstændigheder kan stille de saglige krav, man anser for nødvendige, synes bestemmelsen ikke at have nogen selvstændig betydning. Bestemmelsen har i hvert fald ikke selvstændig betydning, hvis den forstås således, at kommunen skal godkende anlægsarbejderne, hvis kommunen skal stille garanti for de pågældende anlægsarbejder og nødvendige lån. Det fremgår ikke utvetydigt, om meningen har været, at værket ikke kunne foretage yderligere udbygninger, selv om disse skete uden kommunal garanti, blot der oprindeligt var blevet ydet kommunal garanti til værkets opførelse. Det må dog have formodningen i mod sig, at bestemmelsen skulle kunne forstås således, at senere udbygninger kræver kommunal godkendelse, hvis de oprindelige garantier ikke længere er aktuelle, og udbygningerne sker uden kommunal garanti. Såfremt de kommunale garantier stadig havde været gældende, havde kommunen omvendt haft en naturlig interesse i at sikre, at det økonomiske grundlag for værket ikke blev bragt i risiko ved nye investeringer, uanset om de nye anlæg blev finansieret uden kommunal garanti. Selv om bestemmelsen ikke ses at have nogen sammenhæng med, om værket får lov at nedlægge ledninger i vejene, har den en sådan direkte sammenhæng med kommunale garantier, at den af denne grund formentlig havde kunnet anses for gældende, hvis kommunen stadig havde haft

15 garantier til fordel for Viborg Fjernvarme, idet kommunen ved garantiernes meddelelse måtte antages at have forudsat, at blandet andet denne bestemmelse var gældende. Side 15 Bestemmelserne om retsstillingen ved kommunal garantistillelse synes i øvrigt heller ikke at have været særlig vidtgående. Der er dog ikke i dag stillet garanti af Kommunen til fordel for Viborg Fjernvarme, hvorfor bestemmelsen ikke er aktuel ud fra en garantibetragtning. 3.4 Bestemmelsen om forsyningspligt Bestemmelsen om forsyningspligt svarer til de regler, der i dag findes i varmeforsyningsloven om forsyningspligt for varmeforsyningsvirksomheder. Selvom varmeforsyningsloven først blev indført med virkning fra 1981, og derfor ikke var gældende i 1953, svarer bestemmelsen således til de i dag gældende regler. Uanset om bestemmelsen er gældende efter overenskomsten, gælder der i dag som udgangspunkt en sådan forsyningspligt efter varmeforsyningsloven. Det er derfor uden praktisk betydning, om bestemmelsen kan gøres gældende ud fra overenskomsten. Det kan ses for tvivlsomt, om retten til at nedlægge ledningerne i veje skulle kunne knyttes til sådanne bestemmelser, selv om de på daværende tidspunkt kunne være velbegrundede. Der var dog for kommunen som vejmyndighed den interesse, at man kun ønskede at tillade ledninger nedlagt i vejene, hvis disse havde en almennyttig funktion for borgerne, ligesom man naturligvis gerne ville undgå, at borgere, der ikke blev tilsluttet, kunne have interesse i at ønske nedlagt et parallelt ledningssystem. Det er derfor muligt, at bestemmelser af denne art set ud fra den dagældende lovgivning kunne anses for at være tilstrækkeligt begrundede også i vejhensyn. 3.5 Bestemmelser om ret til overtagelse af værk mv. Der er som anført i overenskomsten bestemmelser om kommunal godkendelse af vedtægtsændringer og af låneoptagelse og pantsætning og om overdragelse. Herudover indeholder overenskomsten bestemmelser om mulighed for at overtage driften af værket eller eventuelt direkte at overtage værket mv. i forskellige situationer.

16 Der er ikke givet varmeværket nogen monopolstilling, jf. at værket efter 1, stk. 2, i overenskomsten kun har en ret til at udtale sig, såfremt andre ønsker at etablere tilsvarende virksomhed. Side 16 Disse forskellige bestemmelser er sat som vilkår for at få lov til at lægge ledningerne i vejene. Spørgsmålet er derfor, om disse bestemmelser har en sådan karakter, at de i 1953 kunne opstilles som vilkår for at få lov til at lægge ledninger i veje i offentlige veje. Det antages i dag, at en kommune ikke kan stille særlige betingelser (vilkår) for, at f.eks. et varmeværk kan få lov til at nedlægge ledninger i offentlige veje. Der kan f.eks. ikke kræves vederlag. Retsstillingen er derfor i dag, at sådanne ledningsejere har ret til at lægge ledningerne i vejene uden at betale noget vederlag herfor, men at de til gengæld er underlagt gæsteprincippet og selv skal betale for at omlægge ledningerne. Det ville derfor ikke i dag være lovligt at stille sådanne krav for, at et varmeværk kan nedlægge sine ledninger i vejene. Den retspraksis, der har fastslået dette, U H, har taget udgangspunkt i, at det i dag lovfæstede gæsteprincip forudsætter, at ledningsejeren til gengæld får lov til at lægge sine ledninger i vejene gratis, også fordi nedgravede ledninger ikke gør indgreb i muligheden for at udnytte vejarealerne efter deres formål. Man kan dog ikke af den pågældende dom uden videre udlede, om man før gennemførelsen af den i dag gældende vejlovgivning, med et lovfæstet gæsteprincip, havde mulighed for at stille sådanne vilkår. Der er endvidere i overenskomsten tale om et modificeret gæsteprincip. Det kan anføres, at når kommunen ved overenskomsten påtog sig at betale for omlægningen af ledningerne, således at man ikke for allerede nedlagte ledninger lod gæsteprincippet gælde fuldt ud i de første 30 år, måtte kommunen være berettiget til at stille større krav end ellers. Det er dog tvivlsomt, om denne forbedrede retstilling har kunnet begrunde, at kommunen kunne kræve så vidtgående rettigheder med hensyn til varmeværket, hvis forholdene skal ses ud fra vejlovens formål og hensyn. En række af de bestemmelser, der er indføjet i overenskomsten til fordel for kommunen, kunne afhængig af omstændighederne have været begrundet i, at kommunen stillede garanti. Det er imidlertid ikke det grundlag, bestemmelserne er opstillet ud fra, idet overenskomsten alene henviser til retten til at lægge ledninger i veje. Bestemmelserne ses heller ikke begrænset til den periode, hvor der måtte være kommunale garantier gældende, ligesom bestemmelserne heller ikke er gjort betinget af, at kommunen stiller garanti. Efter overenskomsten

17 skulle bestemmelserne være gældende, selv om kommunen ikke stillede garanti, men værket blev finansieret på andet grundlag. Side 17 Der er som anført ovenfor heller ikke tale om, at den i dag gældende varmeforsyningslov giver eller har givet sådanne rettigheder for kommunerne. Der kan derfor være tvivl om, hvorvidt man i 1953 gyldigt kunne stille disse vilkår, hvorfor man blandt andet må vurdere retsstillingen i 1953, jf. nedenfor under punkt 4. Da kommunens ønske om en redegørelse drejer sig om retten til overtagelse, er vurderingen koncentreret om disse bestemmelser, som også er de mest vidtgående. 4. RETSSTILLINGEN I Vejlovgivningen På tidspunktet for indgåelsen af overenskomsten var der kun en meget sparsom lovgivning om vejforholdene. Vejbestyrelsesloven blev først indført et par år efter, og langt senere gennemførte man de i dag gældende vejlove. I 1953 var den gældende lov en lov fra 1867 om bestyrelse af veje. Den drejede sig kun om, hvilke myndigheder der skulle vedligeholde og passe de forskellige veje, og om hvorfra midlerne hertil skulle komme. Vejbestyrelsesloven fra 1957 lovfæstede gæsteprincippet for ledninger. Det fremgår af forarbejderne til vejbestyrelsesloven, herunder et lovforslag fra 1942, som dannede forlæg for loven, at bestemmelsen svarede til hidtidig praksis. Det vil sige, at man i praksis allerede i 1953 og forud herfor arbejdede med en tilsvarende bestemmelse som den, der i dag findes i vejlovgivningen om gæsteprincippet, nemlig at ledningsejere selv må betale for omlægning af ledninger i vejene. Der blev herved henvist til, at dette måtte anses for at være retstilstanden, jfr. to domme fra 1930'erne. Dette tyder på, at man allerede dengang har ment, at ledningsejere i almindelighed skulle have ret til at nedlægge ledninger i vejene mod selv at betale for senere omlægninger heraf. Der blev dog samtidig i vejbestyrelsesloven åbnet for, at der kunne være truffet særlig overenskomst mellem ledningsejeren og den pågældende vejbestyrelse om en anden ordning. Det må derfor antages, at det fx ville være muligt at aftale, at det var kommunen, der skulle betale for ændringer af ledningens placering.

18 Man kan derfor næppe med fuld sikkerhed udlede noget af de forudsætninger, der findes i forarbejderne til vejbestyrelsesloven mht. hvilke vilkår, der kunne stilles. Side Litteratur og praksis om vejlovgivningen omkring 1953 Der fremgår af litteraturen på dette tidspunkt, herunder især Abitz "Vejenes retsforhold" fra 1950, at kommunerne ikke stod fuldstændig frit som ejere af vejarealerne. Ud fra den omstændighed, at kommunen var ejer af vejarealerne, antog Abitz dog, at der var en betydelig frihed til give og nægte tilladelser til enhver særlig benyttelse af vejene, der ikke strider mod den almene brug af disse eller facadeejernes ret. Abitz anførte, at en kommune kunne fremme sin almindelige politik ved at hindre, at private elektricitetsværker kunne føre ledninger, når det private elektricitetsværk var i konkurrence med kommunens eget værk, og at kommunen også kunne lægge rent finansielle synspunkter til grund. Samtidig anførtes det dog, at principperne om magtfordrejning og ligelig forvaltning også måtte gælde for kommunens administration af vejene. Rækkevidden af det sidstnævnte er blevet udmøntet i retspraksis siden da. Domstolene har således siden Abitz bog lagt stor vægt på magtfordrejning og på specialitetsprincippet. En offentlig myndighed kan således ikke benytte sin kompetence med hensyn til vejforhold til fx at fremme andre almene hensyn til fx sundhed mv., som ikke måtte have en tilstrækkelig sammenhæng med den pågældende lovgivning fx om veje. Den frihed, som Abitz antog, kan således ikke antages at være gældende ret i 1953, jf. U H. Højesteret traf således i denne ledende dom en afgørelse, der på afgørende måde går imod Abitz's opfattelse. I den pågældende sag om forholdene på Refshaleøen, var den pågældende, der efter forudgående bestilling udleverede stærke drikkevarer til arbejderne på B & W fra sin bil, der blev parkeret på vejen lige over for B & W s marketenderi, allerede i 1951 blevet frifundet for at have overtrådt et af vejens ejer udstedt forbud herimod. Herefter blev der anlagt civil sag mod ham, hvilket førte til den nævnte Højesteretsdom. Afgørende for Højesteret var, at vejmyndigheden ikke med sit ønske om at forbyde spiritusudskænkning forfulgte formål, som det naturligt påhvilede myndigheden at varetage som vejejer. Det var Københavns Havnevæsen, der som ejer af vejen, søgte at forbyde anvendelsen. Kun en dommer ud af de 9 dommere i Højesteret lagde vægt på ejerforholdet og stadfæstede landsrettens dom om, at aktiviteten kunne forbydes.

19 Abitz's tankegang om, at man som ejer af en vej kunne disponere og stille krav i meget vidt omfang, blev således definitivt underkendt. Side 19 På tidspunktet for indgåelse af overenskomsten med Viborg Varmeværk, måtte Abitz's synspunkter således anses for forældede og de kunne derfor ikke danne grundlag for de i overenskomsten stillede krav om andet end de vejmæssige forhold Regler om varmeforsyning i 1953 Som nævnt fandtes der ikke nogen lovgivning om varmeforsyning på det pågældende tidspunkt. En kommune kunne på daværende tidspunkt lovligt drive forsyningsvirksomhed, herunder varmeforsyning og ville også kunne have en interesse i, at der blev etableret varmeforsyningsvirksomhed og måtte gerne støtte dette ved at stille fx lånegarantier. Kommunen kunne også have interesse i, at man, når en sådan forsyningsvirksomhed blev etableret, sørgede for rimelige vilkår for denne, herunder at der var almindelig adgang til tilslutning for de ejendomme, der havde mulighed for dette til det udlagte ledningsnet. Denne forsyningsmæssige interesse havde imidlertid ikke nogen særlig forbindelse med de hensyn, kommunen skulle varetage som vejmyndighed. Der var på daværende tidspunkt ikke noget lovkrav om, at en sådan privat varmevirksomhed skulle drives efter et kostprisprincip, således som det blev indført i varmeforsyningsloven i For kommunal forsyningsvirksomhed blev der efterhånden udviklet et hvile-i-sig-selv-princip, selv om dette ikke var gældende i hele 1900-tallet. Man kan imidlertid ikke herfra udlede, at der også måtte gælde et sådant princip for privatejede varmeforsyningsvirksomheder. 4.4 Regler om garantistillelse Kommunen kunne også som garantistiller have interesse i de aktiviteter, man støttede gennem garantistillelsen, i rimelig omfang kom almenheden til gode. Der måtte tilkomme kommunen en vis frihed til at stille saglige vilkår herfor, også fordi kommunen ikke havde nogen pligt til at stille garanti. Bestemmelserne i overenskomsten er imidlertid ikke knyttet til kommunens garantistillelse men kun til muligheden for at nedlægge ledninger i vejene. 4.5 Generelle principper (også) i 1953 Generelt må det antages, at rådigheden over en vej i hvert fald kun måtte udøves i det offentliges interesse.

20 Det måtte derfor ligge klart, at rådigheden over vejene ikke lovligt kunne udøves til andre formål, end hvad der kunne være offentligretligt begrundet. Side 20 Hertil kom, at reglerne magtfordrejning/specialitetsprincippet efter udviklingen i retspraksis også må antages dengang at have afskåret, at man benyttede sine beføjelser i én lovgivning til at varetage hensyn på helt andre områder. Det må endvidere ud fra den senere udvikling antages, at det også dengang var en følge af forvaltningsrettens principper, at når en kommune handlede på privatretligt grundlag ved fx at indgå en aftale(overenskomst), skulle den overholde den almindelige forvaltningsrets grundsætninger herunder om saglighed. Der kunne heller ikke bortses fra krav om lovhjemmel, fordi der blev indgået en aftale. Der kunne heller ikke indgås aftaler for at løse forhold på anden måde end angivet i reguleringslovgivningen, ligesom en kommune ikke ved at indgå aftaler kunne bortse fra reglerne om ulovlige formål mv. (magtfordrejning), med hensyn til hvilke formål, der lovligt kunne forfølges på det enkelte område. 4.6 Vurdering I de nedenstående punkter, punkt 5-7, vurderes de mest vidtgående af bestemmelserne nærmere. 5. SAMTYKKE TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER OG TIL PANTSÆTNING MV. 5.1 Samtykke til vedtægtsændringer Overenskomstens krav Efter overenskomstens 9 1. afsnit skal varmeværkets vedtægter og ændringer af disse godkendes af kommunen. Dette er i dag indskrevet i Viborg Fjernvarmes vedtægter og er efterlevet af parterne. Det er vanskeligt at se, at det skulle være specielt relevant for en kommune som vejmyndighed at godkende vedtægterne for den juridiske person, som har nedgravet ledninger i de kommunale veje, blot fordi det sker på et modificeret gæsteprincips vilkår. Det er derfor ganske tvivlsomt om kommunen har kunnet stille et krav om vedtægtsgodkendelse som vilkår for at nedlægge ledninger i veje, og om dette krav kan opretholdes i dag med grundlag i overenskomsten Eventuelt andet grundlag for kravet om vedtægtsgodkendelse Det er heller ikke en følge af varmeforsyningslovens regler, at vedtægterne i fjernvarmeforsyninger skal godkendes af den pågældende kommune.

21 En bestemmelse af denne art er derimod sædvanlig i forbindelse med, at en kommune stiller garanti for varmeværkets låneoptagelse. Side 21 Bestemmelsen er også i dag indføjet i Viborg Fjernvarmes vedtægter. Vedtægterne blev godkendt af byrådet samtidig med overenskomsten i forbindelse med den første låneoptagelse. Medens overenskomsten utvetydigt angiver at være vilkår for nedlæggelse af ledninger i veje, er dette ikke tilfældet med byrådets godkendelse af vedtægterne. Man kan derfor måske se vedtægtsgodkendelsen og kravet om, at ændring af vedtægterne skal godkendes af kommunen, som et muligt udslag af kommunens garantistillelser. Det havde derfor sandsynligvis kunnet fastholdes, at kommunen skal godkende vedtægterne, hvis kommunen havde stillet garanti for varmeværkets låneoptagelse. Der er dog ikke i dag stillet sådanne garantier. Om et sådant krav også kan fastholdes i dag, hvor der ikke længere er tale om kommunale garantier for nogen del af værkets gæld, kan være temmelig tvivlsomt. 5.2 Samtykke til låneoptagelse, pantsætning, bortforpagtning og udlodning mv Overenskomstens krav Efter overenskomstens pkt. 9, 2. afsnit, skal låneoptagelse, pantsætning, bortforpagtning samt udlodning af en del af varmeværkets formue forinden godkendes af kommunen. Det er endvidere vanskeligt at se, hvilken sammenhæng de nævnte krav har med, at varmeværkets ledninger er lagt i kommunens veje på et modificeret gæsteprincips vilkår. Der er tale om ret vidtgående bestemmelser om både låntagning og pantsætning, som er meget indgribende i varmeværkets daglige dispositioner. Også bestemmelsen om bortforpagtning af varmeværkets anlæg er ganske vidtgående og har ingen sammenhæng med kommunens interesse som vejmyndighed. Tilsvarende er bestemmelsen mht. udlodning af formue meget vidtrækkende også henset til, at der ikke i overenskomsten tilføres varmeværkerne nogen væsentlig formuefordel fra kommunen. Det er således ganske tvivlsomt om kommunen kan gøre disse krav gældende ud fra overenskomsten Eventuelt andet grundlag for kravene Der gælder ikke tilsvarende krav efter varmeforsyningsloven.

22 Bestemmelserne har derimod for så vidt angår låneoptagelse, pantsætning og udlodning en naturlig sammenhæng med eventuel garantistillelse fra kommunen. Side 22 De aktuelle vedtægter for Viborg Fjernvarme indeholder kun bestemmelser om udlodning i tilfælde af opløsning. Efter denne bestemmelse kan medlemmerne kun få udbetalt deres indskudskapital medens øvrige beløb anvendes til almennyttige formål. Henset til sammenhængen mellem kravene til vedtægterne og de oprindelige garantier er det muligt, at kommunen under alle omstændigheder kan stille krav om, at vedtægterne på dette punkt overholdes, også fordi vedtægtsændringerne stadigvæk kræver kommunens godkendelse, jf. også ovenfor under punkt 5.1. Med hensyn til bestemmelserne om låneoptagelse, pantsætning og bortforpagtning er der ikke i vedtægterne noget krav om, at dette kræver kommunens godkendelse. Selvom der i vedtægterne er henvist til overenskomsten, vil det således alene være overenskomsten, der i givet fald skulle danne grundlag for et krav om kommunalt samtykke til sådanne dispositioner. Såfremt kravene måtte kunne ses som vilkår for garanstillelse, ville de antagelig kunne opretholdes. Man kan dog vanskelig betragte kravene som et udslag af eventuelle kommunale garantier, når kravene ikke længere står i vedtægterne, medmindre de andetsteds måtte stå som et direkte vilkår for stillede garantier. Der er endvidere ikke i dag stillet garanti af Kommunen til fordel for Viborg Fjernvarme, hvorfor en sådan betragtning ikke er aktuel. 5.3 Samtykke til opløsning Bestemmelsen om vedtagelse af selskabets opløsning gælder ifølge overenskomstens 9, stk. 3, kun så længe, kommunen måtte være garant. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i vedtægterne. Bestemmelsen kan formentlig ses som et udslag af kommunens stilling som garant, jf. at det er et krav, der kun er gældende, så længe kommunen er garant. Det er meget tvivlsomt, om kommunen har kunnet stille krav om at skulle samtykke i en opløsning, blot fordi ledningerne er lagt i vejene. Det er derimod sandsynligt, at kommunen har kunnet stille et sådant krav, så længe den måtte være garant. Uanset den uklare sammenhæng med de vilkår, der i øvrigt er stillet for de kommunale garantier, forekommer det ret nærliggende, at kommunen ville kunne fastholde dette krav, så længe kommunen havde stillet garanti, idet også senere garantier ville være stillet ud fra kommunens kendskab til,

23 at der er et sådant vilkår i overenskomsten, som er knyttet til garantistillelsen. Side 23 Dette er dog ikke aktuelt i dag, da der ikke er stillet garantier af Kommunen til fordel for Viborg Fjernvarme. 6. OVERTAGELSE I TILFÆLDE AF KONKURS MV 6.1 Kan en overtagelse gennemtvinges i tilfælde af konkurs mv. Hvis retten eksisterer, er der i tilfælde af en konkurs tale om en uopfyldt aftale, der er gensidigt bebyrdende. Efter konkurslovens 55, kan konkursboet vælge, om det vil indtræde i en sådan aftale eller ikke. Kommunen kan således ikke gennemtvinge en faktisk overtagelse over for konkursboet. Overenskomsten giver således ikke kommunen en reel ret til at overtage værket i tilfælde af konkurs. Hvis konkursboet ikke indtræder, kan kommunens eventuelle tab herved anmeldes som et simpelt krav i konkursboet. Udgangspunktet er, at kommunen ikke må have overskud ved at drive et varmeværk. Formodningen vil derfor være imod, at kommunen har lidt et tab ved ikke at kunne overtage i denne situation. Det er således ikke sandsynligt, at der i praksis vil være noget tab at anmelde. 6.2 Hvad ville virkningen være af en overtagelse efter overenskomsten i tilfælde af konkurs I tilfælde af en konkurs må det antages, at passiverne overstiger aktiverne, (selvom en konkurs undtagelsesvist også alene kan skyldes, at forfaldne fordringer ikke kan betales til tiden). Bestemmelsen om, at kommunen overtager alle aktiver og passiver, vil derfor ikke være specielt byrdefuld for et konkursbo, idet den tværtimod vil give dækning til kreditorer, der ellers ikke kunne regne med at opnå dækning. Det er derfor ikke sandsynligt, at konkursboet vil have noget imod at indtræde i en sådan aftale. Omvendt vil det ikke kunne være i kommunens interesse at overtage værket på disse vilkår ved en konkurs, da man derved kommer til at dække kreditorer, som ellers ikke ville skulle have betaling fra kommunen. Det ville fx kunne medføre, at kommunen også ville komme til at dække et eventuelt regreskrav fra Energi Viborg Kraftvarme A/S mod Viborg Fjernvarme vedrørende geotermi-udgifterne, hvis Energi Viborg Kraftvarme

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Energitilsynets afgørelse stadfæstes.

Energitilsynets afgørelse stadfæstes. (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] af 26. april 2005 over Energitilsynet af 14. april 2005 Opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse i forbindelse med udtræden af Hirtshals

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt KEN nr 11009 af 11/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. november 2015 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Klage over Vesthimmerland Kommunes afgørelse af 5. maj 2010 om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [XXX]

Klage over Vesthimmerland Kommunes afgørelse af 5. maj 2010 om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [XXX] Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.A. Hestbækvej 21 9640 Farsø Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse er ulovlig, fordi kommunen ikke har foretaget en partshøring forud for afgørelsen af 10. marts 2014.

Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse er ulovlig, fordi kommunen ikke har foretaget en partshøring forud for afgørelsen af 10. marts 2014. Dato 17. juni 2014 Dokument 14/05463 / 14/05488 Side Udstillingsareal ud for S Vej 56 Kommunens sagsnr. 13/6476 A og I (herefter M) har hver især fremsendt klage 1 til Vejdirektoratet over Kommunens afgørelse

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand Resumé: Statsforvaltningen fastsat som vilkår for Københavns og Frederiksberg Kommuners udtræden af Strandparken I/S, at de to kommuner

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME

Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME Vedtægter for Brovst Fjernvarme FJERNVARME 1 Navn og hjemsted. 1.1 Selskabets navn er Brovst Fjernvarme a.m.b.a. 1.2 Selskabets hjemsted er Brovst. 2. Formål og forsyningsområde. 2.1 Selskabets formål

Læs mere

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen [XXX] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit.

Læs mere

Boligselskabet Bo42, Rønne over Energitilsynet af 5. februar 2007 Rønne Vand- og Varmforsyning a.m.b.a.' ændring af fjernvarmetakster

Boligselskabet Bo42, Rønne over Energitilsynet af 5. februar 2007 Rønne Vand- og Varmforsyning a.m.b.a.' ændring af fjernvarmetakster (Varmeforsyning) Boligselskabet Bo42, Rønne over Energitilsynet af 5. februar 2007 Rønne Vand- og Varmforsyning a.m.b.a.' ændring af fjernvarmetakster Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt.

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Garanti. Udstedt af. [Garantens navn] [CVR-nr.] [adresse]

Garanti. Udstedt af. [Garantens navn] [CVR-nr.] [adresse] Garanti Udstedt af [Garantens navn] [CVR-nr.] [adresse] den [dato] Klima-, energi- og bygningsministeren har i henhold til Undergrundsloven meddelt Rettighedshaver Tilladelse til efterforskning og indvinding

Læs mere

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen 30. juni 2011 Sag 4/0920-8901-0690 /SB Deres ref. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Helsingør Kraftvarmeværk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes beslutning af 6. november 2003 om tinglysning af tilslutningspligt De har ved brev af 9. april 2004 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER

ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER ANSVAR. MYNDIGHEDERS OG RÅDGIVERES RISIKO FOR AT PÅDRAGE SIG ERSTATNINGSANSVAR I JORD- OG GRUNDVANDSSAGER Advokat (H) Kim Trenskow Kromann Reumert ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården,

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole.

2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. 2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. Resumé: udtalt, at en kommune lovligt kan give tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen

Læs mere

Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 21. november 2002 påklaget Aars Kommunes afgørelser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Vedtægter for Frørup Andelskasse

Vedtægter for Frørup Andelskasse Vedtægter for Frørup Andelskasse 1 Navn, hjemsted og formål Andelskassens navn er Frørup Andelskasse. Dens hjemsted er Nyborg Kommune. Det er Andelskassens formål at drive virksomhed som pengeinstitut,

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Interessentskabskontrakt

Interessentskabskontrakt Interessentskabskontrakt Navn og hjemsted 1. Interessentskabets navn er Fælleskøkkenet I/S. Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Granitvej 1, 4990 Sakskøbing. Cvr. Nr. 34371970. Interessenter 2. Interessenterne

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1. Stiftelse Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1.1. Fonden Geopark Odsherred er stiftet af Odsherred Kommune. 1.2. Der er ikke tillagt stifteren, væsentlige gavegivere/bidragsydere eller andre særlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Ejby Elnet A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR. Ejby Elnet A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Ejby Elnet A.m.b.a. Indholdsfortegnelse 1. Selskabsform, navn og hjemsted 2. Selskabets formål 3. Andelshavere 4. Medejerforhold 5. Andelshavernes økonomiske ansvar 6. Ejendomsret til anlæg

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S

Vedtægter for Herslev Vandværk I/S Vedtægter for Herslev Vandværk I/S 1 Navn og hjemsted. I/S Herslev Vandværk er et interessentskab stiftet den 30. april 1907. Selskabet har hjemsted i Lejre kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Vedtægter for Vestegnens Vedvarende Elværk I/S 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Interessentskabets navn er Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11.

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11. Dato 9. september 2014 Dokument 14/10050 Side Afgørelse af klage over Kommunens afgørelse af 17. juni 2014 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at

Læs mere

Klage over Energitilsynets afgørelse af 5. januar 2010 om udstykningen i Tøpkilde

Klage over Energitilsynets afgørelse af 5. januar 2010 om udstykningen i Tøpkilde [...] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A. Stiftet 23. januar 1962 Indholdsfortegnelse: 1..Selskabets hjemsted. 2..Selskabets formål. 3...Forsyningsområde. 4..Anlægs og Driftskapital. 5..Betaling. 6..Regnskabsår.

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således: Kendelse af 14. december 1998. 98-122.531. Anmeldelse af stiftelse af aktieselskab, der tidligere var registreringsnægtet på grund af manglende indbetaling af kapital inden anmeldelsen, registreringsnægtet.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Interessenterne skal opfylde gældende lovgivning for etablering og drift af vindmøller.

Interessenterne skal opfylde gældende lovgivning for etablering og drift af vindmøller. 1 Interessentskabets navn er UHRE WINDPOWER I/S Interessentskabets hjemsted er IKAST-BRANDE KOMMUNE Interessentskabets formål er at producere elektricitet ved hjælp af vindkraft og sælge elektriciteten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. september 2012 12/03537 OVERKØRSEL OG LUKNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen af 9. april 2012 fra klagerne over Kommunens afgørelser vedr. overkørsel

Læs mere

NOTAT 28. februar 2013

NOTAT 28. februar 2013 Kristian Raun Larsen Advokat Sagsnr. 043551-0006 djur/gsc T +45 72 27 33 27 krl@bechbruun.com NOTAT 28. februar 2013 Ophævelse af tilslutningspligt efter planloven 1. Indledning Formålet med dette notat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Oktober 2011. Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T +45 8934 1159. J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI

Oktober 2011. Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T +45 8934 1159. J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI Oktober 2011 Bilag A Udkast til managementaftale for fonden Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI Managementaftale Mellem Den Midtjyske Iværksætterfond CVR-nr.

Læs mere

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Kontrakt vedrørende levering af personalefrokost indgået mellem (XXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Bilagsfortegnelse Bilag 1: Udbudsmateriale (kravspecifikation).

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 21. juni 1934, er et andelsselskab, hvis navn er Brobyværk Andelsvandværk. Selskabet har hjemsted i Broby Kommune.

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz (fremsendt pr. e-mail) 25. januar 2010 Høring over betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion Justitsministeriet har i brev af 18. dec. 2009 anmodet om Finans

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Takshaven - godkendelse af nye vedtægter

NOTAT. Allerød Kommune. Takshaven - godkendelse af nye vedtægter NOTAT Takshaven - godkendelse af nye vedtægter 1. Baggrunden for notatet Den selvejende daginstitution, børnehaven Takshaven overgik til privat daginstitution pr. 1. januar 2010 (privat leverandør), idet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk

I/S Vester Sottrup Vandværk Vedtægt for I/S Vester Sottrup Vandværk Vester Sottrup Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 30. marts 1999. 1 VEDTÆGT FOR I/S VESTER SOTTRUP VANDVÆRK Side Formål 3 Medlemmer 3 Medlemmernes

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Klage over Tønder Kommunes afgørelse af 17. februar 2009 om afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til naturgas

Klage over Tønder Kommunes afgørelse af 17. februar 2009 om afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til naturgas [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Klage over

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Hvalsø Kommunes afgørelse af 17. august 2006 om afslag på ansøgning om fritagelse for tilslutning til kollektiv varmeforsyning for ejendommen [...].

Læs mere

Afgørelse Klage over Aabenraa Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt.

Afgørelse Klage over Aabenraa Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt. [XXX] Fremsendes pr. alm. post og pr. e-mail til [XXX] samt [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Advokaterne Passagen Passagen 4, 8500 Grenaa

Advokaterne Passagen Passagen 4, 8500 Grenaa Advokaterne Passagen Passagen 4, 8500 Grenaa J.nr. 217067 LKP/BC VEDTÆGTER FOR SELKÆR MØLLE VANDVÆRK A.m.b.a. 1. Navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Selkær

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETALINGER

SALGS- OG LEVERINGSBETALINGER SALGS- OG LEVERINGSBETALINGER 1. BAGGRUND 1.1 Klienten ønsker at modtage økonomisk rådgivning og er derfor blevet enig med Konsulenten om, at denne mod betaling af vederlag skal varetage Klientens økonomi.

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført: Kendelse af 12. maj 1998. 97-129.334. Låneforenings virksomhed omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Låntagere ikke anset for virksomhedsdeltagere. Spørgsmål om hæftelse. Lov om erhvervsdrivende

Læs mere

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. oktober 2012 11/07286 AFSLAG PÅ DISPENSATION FRA VEJBYGGELINJE I din e-mail af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation

Læs mere

D et Priva te Beredskab. til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser. Vedtægter

D et Priva te Beredskab. til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser. Vedtægter D et Priva te Beredskab til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser Vedtægter Indholdsfortegnelse 1 Navn 4 2 Hjemsted 4 3 Formål 4 4 Medlemmer 5 5 Ikke-medlemmers deltagelse i afvikling

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets afgørelse af 11. september 2013 klage over afslag på partsstatus i Energitilsynets sag om Odsherred

KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets afgørelse af 11. september 2013 klage over afslag på partsstatus i Energitilsynets sag om Odsherred (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Anonymiseret KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S 4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR Genanvendelse Syd I/S Vedtaget på stiftelsesmøde den xx.xx.2010 1 1. Navn, hjemsted og deltagere 1.2 Selskabets navn er Genanvendelse

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere