50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar Hegnssyn På fersk gerning eller på fast gerning? Omstændelig eller omstændig? 50 år i sprogets tjeneste Af Henrik Galberg Jacobsen Den 29. april 1955 udsendte den socialdemokratiske undervisningsminister sin Bekendtgørelse om oprettelse af et Dansk Sprognævn. Der var fra starten knyttet en række forventninger til det nye organ. I denne artikel ser jeg nærmere på de enkelte forventninger og på i hvor høj grad de er blevet indfriet. Store forventninger De vigtigste forventninger var den nordiske forventning og retskrivningsordbogsforventningen. Den nordiske forventning gik ud på at Dansk Sprognævn skulle fastholde det danske sprogs nordiske karakter og om muligt nærme dansk til de andre nordiske sprog. Den nordiske forventning var meget stærk i tiåret efter anden verdenskrig, og det er tvivlsomt om der uden denne sprogpolitiske forudsætning overhovedet var blevet oprettet et sprognævn i Danmark. Også ordbogsforventningen var stærk. Med Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948 var bl.a. de store begyndelsesbogstaver i navneordene blevet erstattet af små bogstaver. Men det udvalg som skulle gennemføre ændringen i retskrivningsordbogen, kunne ikke samarbejde. Så endnu i 1955 var navneordene skrevet med stort i den officielle ordbog, og det var oplagt at

2 lade Sprognævnet være det organ som skulle tage sig af retskrivningsordbogen i fremtiden. Af de øvrige forventninger til Sprognævnet vil jeg omtale tre. For det første var der oplysningsforventningen. Behovet for en oplysningstjeneste på et solidt sprogvidenskabeligt grundlag var blevet klart for redaktionen af den store danske ordbog (Ordbog over det danske Sprog, bind 1-28, ), der i årene op mod bogens afslutning var hårdt belastet af sproglige spørgsmål fra offentlige institutioner og private. For det andet var der nyordsforventningen, dvs. forventningen om at Sprognævnet skulle følge med i det danske sprogs udvikling, specielt ved at indsamle nye ord. Og for det tredje var der den sprogpolitiske forventning om at Sprognævnet skulle varetage det danske sprogs interesser som helhed og sørge for at holde det i live og i funktionsduelig stand. Sprogpolitikken har aldrig været udtrykkeligt nævnt i Sprognævnets vedtægter, men har hele tiden været et vilkår for nævnet, ikke mindst i kraft af den nordiske forventning der var den sprogpolitiske forudsætning for oprettelsen af nævnet. Forventningerne indfriet? Har Sprognævnet så levet op til forventningerne? Tjah, ja, ja, ja, ja, altså mest ja. Tjah Lad os tage tjah et først. Det gælder den nordiske forventning. Den største og stærkeste, men altså også den som i ringest grad er blevet indfriet. Det har ellers ikke skortet på opfordringer fra de andre nordiske sprognævn. Og Dansk Sprognævn deltog da også i de første år loyalt i de fællesnordiske forsøg på at få samme nye ord i dansk, norsk og svensk, fx ved - med succes - at foreslå betegnelsen rekommanderet brev i stedet for anbefalet brev og ved - uden succes - at gå ind for ordet underholder i stedet for entertainer. Men resultaterne var beskedne, og entusiasmen dalende, og efterhånden har det nordiske sprogsamarbejde fundet sit leje i primært at være kontakt og erfaringsudveksling mellem sprognævnene i Norden. I øvrigt er det i dag en sproghistorisk realitet at de nordiske sprog i høj grad låner de samme fremmedord fra engelsk-amerikansk. Så uanset at globaliseringen kan være en trussel mod de nordiske sprogs status og funktionsvilkår, er den altså samtidig med til at holde sammen på det nordiske sprogfællesskab. Ja Og så til ja erne. Mest uforbeholdent gælder de ordbogsforventningen. Her kom nævnet flot fra start med den grønne Retskrivningsordbog, der blev udsendt allerede i nævnets stiftelsesår. Derefter gik tempoet ganske vist ned, og først i 1986 blev den afløst af en ny ordbog med titlen Retskrivningsordbogen. Den var til gengæld redigeret af Sprognævnet selv fra grunden af, og den bevirkede, bl.a. på grund af dobbeltformen majonæse/mayonnaise, at Sprognævnets navn blev slået fast i den brede offentlighed. Siden da er der kommet to ajourførte udgaver, og en helt ny ordbog ventes udsendt i Ja Også oplysningsforventningen er blevet indfriet - til overflod, tør man sige. Antallet af spørgsmål til Sprognævnet er steget år for år, fra sølle 142 i 1956/57 til det hundreddobbelte, , i Ikke mindst muligheden for at spørge (og få svar) via

3 har betydet en nærmest eksplosiv stigning i antallet af spørgsmål i de seneste år. Ja De mange spørgsmål er bl.a. gået ud over nyordsforventningen, som nok kan siges at være blevet opfyldt, men ikke uden modifikationer. Specielt i de seneste år er Sprognævnets store ordsamling (der i dag indeholder ca kartotekssedler) ikke vokset helt så meget som man kunne ønske sig. Den mindre tilvækst opvejes dog i nogen grad af at man i dag også kan søge ord og udtryk i store elektroniske tekstsamlinger på nettet. Og Sprognævnets ordsamling, der i dag både er manuelt og elektronisk tilgængelig, er stadig en enestående og uvurderlig samling af ordnede sproglige iagttagelser fra de sidste 50 år. Den udnyttes da heller ikke bare af Sprognævnets egne sprogfolk, men også af andre sprogforskere fra ind- og udland. Ja Den sprogpolitiske forventning har først og fremmest været knyttet til den bekymring for det danske sprogs fremtid og overlevelsesmuligheder som er fulgt i kølvandet på den stigende indflydelse fra engelsk-amerikansk efter den anden verdenskrig. Den blev som nævnt i et vist omfang søgt indfriet gennem det nordiske sprogsamarbejde, men har ellers især været aktuel i de seneste år. I 1998 arrangerede Sprognævnet en konference om engelsk indflydelse på dansk. På konferencen beskæftigede man sig mest med engelskpåvirkningen internt i dansk og diskuterede problemer i forbindelse med fx forskellige slags låneord fra engelsk og deres brug og tilpasning i dansk. Men også den engelske påvirkning eksternt på dansk, dvs. på det danske sprogs status og brugbarhed i det danske samfund i forhold til engelsk, blev drøftet, herunder faren for afgivelse af terræn til engelsk, det såkaldte domænetab. Og siden da er interessen hos de sprogpolitisk aktive i Sprognævnet efterhånden drejet væk fra den interne sprogpolitik og de enkelte fremmed- og låneord i dansk og over til primært at fokusere på domænetabsproblematikken og på det danske sprogs status. Også uden for Sprognævnet har man bekymret sig om det danske sprogs fremtid. Efter forskellige tilløb skulle der i foråret 2003 i Folketinget holdes en debat på grundlag af en forespørgsel med denne ordlyd: Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage for at styrke og udvikle det danske sprog, så det også i fremtiden kan bevare sin kulturbærende funktion?. Men inden folketingsdebatten var der årsmøde i Dansk Sprognævn, og på dette møde vedtog Sprognævnet et forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik (stærkt inspireret af et omfattende handlingsprogram for det svenske sprog fra 2002) med den klare hensigt at få indflydelse på drøftelsen i Folketinget. Sprognævnets retningslinjer blev sendt til Folketinget og pressen og kom i høj grad til at udpege de centrale emner i folketingsdebatten og levere stikord, formuleringer og synspunkter til flere af debattens deltagere. Der er også klare spor fra Sprognævnets sprogpolitiske retningslinjer i den afsluttende sprogpolitiske redegørelse fra kulturministeren der efter debatten i Folketinget i januar 2004 må betragtes som den officielle danske sprogpolitik, fx kravet om parallelsproglighed, dvs. en sikring af at dansk fortsat kan bruges på områder hvor engelsk i øvrigt har overtaget domænet, og kravet om et klart, forståeligt og korrekt sprog i det offentlige rum. Brug for Sprognævnet

4 Dansk Sprognævn har gennem 50 års virksomhed demonstreret at der fortsat er brug for et organ der ved hvad der rører sig i det danske sprog, og som på et videnskabeligt grundlag kan fastlægge den danske retskrivningsnorm og give råd og vejledning i brugen af sproget. De seneste års globalisering med dens øgede pres fra engelsk-amerikansk på mindre sprog som dansk og de andre nordiske sprog har desuden accentueret behovet for et sprogfagligt organ der kan holde det omgivende samfund underrettet om sprogets tilstand og give kvalificerede bud på eventuelle indsatser til sikring af dets fortsatte overlevelse som komplet og samfundsbærende sprog. Kilde: Henrik Galberg Jacobsen: På sproglig grund. Dansk Sprognævn fra a til å Syddansk Universitetsforlag, s. Dansk Sprognævns skrifter kr. (fås kun i boghandelen). Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er professor i nordiske sprog ved Syddansk Universitet, medlem af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Artiklen blev oprindelig bragt som kronik i Berlingske Tidende Til indholdsfortegnelsen Fuck, sgu og søreme Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer. Af Marianne Rathje og Margrethe Heidemann Andersen De unge bander alt for meget. Den opfattelse kan man finde i læserbreve og andre steder hvor den voksne generation omtaler unges sprog. Men hvordan ser tidens sprogbrug egentlig ud når det gælder bandeord? Er det rigtigt at de unge bander mere end andre aldersgrupper, som de ældre generationer hævder det? Og hvad er det for bandeord de unge bruger? Disse spørgsmål vil vi besvare i denne artikel. Hvad er et bandeord? Betegnelserne bandeord, eder og kraftudtryk bruges ofte mere eller mindre synonymt om ord og udtryk der udtrykker følelser, og som bliver betragtet som mindre pænt eller ligefrem grimt sprog (se Nyt fra Sprognævnet 1998/2). Derudover har bandeord, eder og kraftudtryk en del træk til fælles med nogle andre ord der også strider imod acceptabel sprogbrug, nemlig frække eller vulgære ord (dvs. ord der refererer til seksuallivet og til afføring), skældsord (fx din store idiot) og slangord (fx persillehakke om en knallert). Alle disse ord er fælles om at de træder i stedet for sprogets normale ord og udtryk, og at deres funktion er at brugen af dem bevirker at opmærksomheden ikke bare rettes mod det der siges, men også mod måden det siges på (Politikens Slangordbog 2001, s. 6 f.). Ofte er grænsen mellem de forskellige typer af ord og udtryk ret flydende. Fx er vorherre på lokum if. Slangordbogen et slangagtigt udtryk for vorherre bevares, og narpisser er et slangord for skældsordet idiot. I denne artikel kigger vi først og fremmest på bandeord og vulgære ord, og vi vil derfor ikke

5 nærmere komme ind på skældsord og slangord. Men som vi har antydet, er grænserne ofte ret flydende, og der kan derfor være eksempler på bl.a. vulgære ord der kan opfattes som skældsord. Det gælder således din lort, hvor lort jo egentlig refererer til afføring, men her bruges som skældsord. Religiøse bandeord Sprognævnets tidligere formand, professor Erik Hansen, har inddelt danske bandeord i 3 store grupper: religion, sygdomme og kroppens nedre funktioner (kronik af Søren E. Jensen i Kristeligt Dagblad ). De religiøse bandeord udgør den største gruppe, og det er også her vi finder de ældste bandeord. Nogle af dem stammer helt tilbage fra før reformationen, dvs. fra den tid hvor vi var katolikker i Danmark. Det gælder fx det lille ord såmænd, der formentlig er opstået ved en sammenblanding af eden ved alle helgener, alle hellige mænd og udtrykket som alle ved, som bekendt. I dag er såmænd så nedslidt at det næppe kan betegnes som et bandeord, og det er vel også de færreste der er klar over at det lille ord faktisk kan spores tilbage til en gammel ed. Bandeord hvori fanden og helvede indgår, stammer fra reformationen. Det gælder fx eder som fanden æde mig, der er blevet nedslidt til fandeme, fanme og senere fame, og fanden spille mig, der er blevet svækket til spilleme. En lidt besynderlig ed, der ligesom de to forrige eksempler er et eksempel på en overleveret konjunktivform, er fanden gale mig, som det umiddelbart kan være svært at forstå. Verbet gale er et gammelt fællesgermansk ord der betyder synge (tænk på sangfuglen nattergal). Men gale kunne også betyde forhekse ved hjælp af sang, og eden betød altså fanden forhekse mig ved hjælp af sang. Sygdomme I Danmark bander man ikke kun ved at påkalde sig hjælp fra Gud eller Fanden. Også forskellige frygtede sygdomme inddrages i bandeordene. En af de sygdomme er pokker, der ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bind 16, 1936, er en betegnelse for kopper, udslæt og syfilis. Pokker er ikke nogen almindeligt kendt sygdomsbetegnelse i dag, og det er måske årsagen til at pokker er blevet forstået som en anden benævnelse for djævlen, jf. udtrykket gå pokker i vold. Også sygdommen kræft indgår i bandeordene, jf. eder som kraft æde mig og kraft knuse mig. Kræft indgår også i udtrykket kraft stejle mig, hvor sygdomsbetegnelsen er blevet blandet sammen med forskellige eder hvori substantivet stejle (altså en pæl) eller verbet stejle (altså ligge på en stejle) indgår. I dag indgår stejlen ikke længere i vores eder, men tidligere kunne man støde på udtryk som Det er dog stejlers (Ordbog over det Danske Sprog, bind 21, 1943). Kroppens nedre funktioner Den sidste gruppe af bandeord omhandler afføring og seksuallivet. Det gælder ord og udtryk som lort, pisse og shit og seksuelle bandeord som fuck og fucking. De sidstnævnte bandeord kommer fra USA og er relativt nye i dansk (shit fra 1991 (i bandeordsbetydningen), fuck fra 1990, if. Pia Jarvad: Nye ord, 1999). Den øgede mængde amerikanske bandeord hænger selvfølgelig sammen med den generelle angloamerikanske indflydelse på såvel vores sprog som vores kultur, men det kan også have betydning at det måske ikke opfattes som nær så slemt at bande på engelsk som på dansk,

6 heller ikke når det gælder de mere grove amerikanske bandeord som fuck og fuck dig. Det kunne måske tyde på at seksuallivet i hvert fald i sproglig henseende stadigvæk er så tabubelagt at mange ønsker at mildne de seksuelle bandeord ved at hente dem fra et fremmedsprog. Omskrivninger Som nævnt kan bandeord og vulgære ord virke så stødende at man forsøger at mildne dem, fx ved at bruge fremmedsproglige ord og udtryk. Men der er også andre måder hvorpå man på dansk kan mildne en ed. Man kan fx stave lort højt l-o-r-t, og røven kan udtales med lukket ø og v trukket over i den næste stavelse (Kaj Bom: Slangordbogen, Politikens Forlag, 1974, s. 26). På samme måde kan for helvede mildnes ved at blive udtalt for hæwlede, og i den onde hyleme eller den onde lyneme kan onde udtales så det rimer på lunte (Else Bojsen: Fonetiske klicheer. I: Ord til andet. Iagttagelser og synspunkter 2. Dansk Sprognævns skrifter 10, 1980, s. 78). En anden måde er at man simpelthen erstatter det grimme ord i en ed med et andet og mere acceptabelt ord. Fx kan man erstatte Satan med mandsnavnet Søren i eder som for søren, søreme og sørenjenseme. Også for sytten og for katten er omskrivninger af for satan. Tilsvarende er så til Hedehusene en mild version af så til hede (hule) helvede. Guds navn undgås i udtryk som helledu for hellige gud og bevares for vorherre bevare os. Ved den søde grød er tilsvarende en omskrivning af ved gud. Hvem bander mest? Der er altså overordnet 3 typer af bandeord: religiøse, om sygdomme og om kroppens nedre funktioner. De ovenstående typer af bandeord og mængden af bandeord i det hele taget har vi undersøgt ift. 3 forskellige aldersgrupper. Det materiale vi har undersøgt bandeordsbrugen i, består af 24 samtaler - altså et mundtligt materiale. Materialet er indsamlet af den ene af denne artikels forfattere, nemlig Marianne Rathje, i forbindelse med en ph.d.-afhandling om samtaleforskelle i tre forskellige generationer. De 24 samtaler, der er optaget i 2002/2003, varer ca. ½ time hver, og det er kvinder fra københavnsområdet der snakker sammen to og to på en cafe. Kvinderne kendte ikke hinanden i forvejen. De 24 deltagende kvinder har tre forskellige aldre: De unge er år, de midaldrende er år, og de ældre er år. Kvinderne deltager hver i to samtaler - én samtale med en på deres egen alder, og én samtale med en der har en anden alder end de selv. Således er halvdelen af samtalerne med samtaledeltagere fra samme generation, og den anden halvdel er med samtaledeltagere der tilhører hver sin generation. Det viser sig i materialet at forestillingen om at unge bander mere end andre generationer, ikke holder stik: De tre aldersgrupper bruger stort set lige mange bandeord. De unge bruger til sammen 71 bandeord, de midaldrende bruger i alt 70 bandeord, og de ældre bruger til sammen 62 bandeord. Det svarer til et gennemsnit pr. person pr. samtale på hhv. 4,5 bandeord for de unge, 4,4 for de midaldrende og 3,9 for de ældre. De ældre bander altså en smule mindre end de to øvrige generationer, men forskellen er ikke ret stor. Hvilke bandeord bruger de? De unge bander altså faktisk ikke mere end de øvrige generationer. Til gengæld er der stor forskel på hvilke bandeord de forskellige generationer bruger. For at få et overblik over hvilke typer bandeord de forskellige generationer anvender, har vi set på fordelingen af de tidligere omtalte tre typer, nemlig religiøse (fx sgu, gud og fandeme), sygdomme (fx

7 kraftedeme) og kroppens nedre funktioner (fx pisse og fuck), dvs.om afføring og seksuallivet. Af de unges bandeord består ca. halvdelen af religiøse (56 %) og den anden halvdel af bandeord der har med kroppens nedre funktioner at gøre (44 %). Til gengæld er der ingen eksempler på bandeordstypen sygdomme blandt de unges bandeord. Til sammenligning består størstedelen af både de midaldrendes og de ældres bandeord af typen religiøse (hhv. 92 % og 95 %). Sygdoms-typen og nedre funktioner-typen er repræsenteret i meget ringe mængder (hhv. 6 % og 3 % for de midaldrendes vedkommende og 3 % og 2 % for de ældres vedkommende). De unge har altså langt flere bandeord der er relateret til kroppens nedre funktioner end de to andre generationer. Topscoreren blandt de unges bandeord er sgu, efterfulgt af fækale bandeord som skide og ikke en skid. På tredjepladsen kommer for de unges vedkommende bandeord hvori Fanden indgår, nemlig fandeme og hvor/hvordan fanden, efterfulgt af fækale og seksuelle udtryk som pisse, shit, fuck og fucked up. Som det ses er der en del amerikanske bandeord blandt de unges foretrukne noget vi ikke finder blandt de andre generationers bandeord. Det mest anvendte bandeord blandt de midaldrende er ligesom hos de unge sgu (og den omskrevne variant sgi). Herefter følger religiøse bandeord forbundet med Gud, nemlig gud, du godeste og gudskelov. På tredjepladsen ligger bandeord der er forbundet med navnet Søren, altså omskrivningerne søreme, for søren, hvad søren og sørens. De mest yndede varianter blandt de ældre samtaledeltagere er religiøse udtryk forbundet med Gud, nemlig gud, du godeste, gudskelov og herregud. Herefter kommer omskrivningerne med Søren, nemlig søreme, for søren og hvad/hvor søren. På tredjepladsen kommer de to andre generationers yndlingsbandeord, sgu (med varianten sågu). De midaldrendes og ældres bandeord er altså stort set de samme (om end i lidt forskellige prioriteringer), mens de unges skiller sig ud. De unges bandeord er i højere gradseksuelle, engelske og forbundet med afføring, mens de midaldrendes og ældres først og fremmest er religiøse og i høj grad omskrevne. De midaldrende og ældres omskrevne bandeord udgør i hver af disse generationer over en fjerdedel (hhv. 26 % og 27 %), mens omskrivninger i den unge generationer stort set er ikke-eksisterende (3 %). Til gengæld kunne man måske, som tidligere nævnt, se de unges engelske bandeord som en slags omskrivninger. På tværs af generationerne Der er altså forskel på hvilke bandeord de forskellige generationer bruger. Som tidligere nævnt er der dog nærmest ingen forskel på hvor meget generationerne bander. Men når man kigger på antallet af bandeord i samtalerne på tværs af generationerne, viser der sig et interessant resultat: Antallet af bandeord afhænger af alderen på den man taler med. De unge bander således markant mere når de taler med andre unge, end når de taler med ikke-unge, dvs. midaldrende og ældre. De unge bander i gennemsnit intet mindre end tre gange så meget med jævnaldrende som med de øvrige generationer. Også de midaldrende lægger en dæmper på deres banden når de taler med personer der er ældre end dem selv. Men omvendt bander de midaldrende mere når de taler med unge, end når de taler med jævnaldrende eller ældre. De midaldrende bander i gennemsnit næsten

8 dobbelt så meget med unge som med jævnaldrende, og mere end ti gange så meget med unge i forhold til med ældre. De ældre er dem der bander mest når de taler med ældre - der jo for deres vedkommende også er jævnaldrende. Og de ældre har samme antal bandeord når de taler med midaldrende og ældre. Til gengæld bander de ældre, lige som de to øvrige generationer, mest når de taler med unge. Dog er der ikke så stor forskel på antallet af bandeord de ældre bruger med unge i forhold til med ikke-unge, som der er i de to andre generationer. Bandeordstyperne ændrer sig til gengæld ikke i forhold til samtalepartneres alder sådan som antallet af bandeord gør det. Der er ikke nævneværdig forskel på typerne af bandeord der anvendes, i forhold til den der tales med. Er sproget blevet mere råt? De unge i vores materiale bander altså ikke mere end de ældre generationer, men de bruger andre typer bandeord end de ældre generationer. Vi må understrege at havde vi undersøgt andre typer samtaler, informanter af begge køn, andre sociale grupper, informanter fra andre geografiske områder og øget antallet af informanter, var resultatet måske blevet et andet. Et andet forbehold vi må tage, er at selvom de unge i vores undersøgelse bander lige så meget som de ældre generationer, så er de bandeord de ældre og midaldrende anvender, måske kun bandeord ifølge ordbogsdefinitionerne. Vi har anset de ord der i ordbøgerne bliver karakteriseret som bandeord, for at være bandeord i vores artikel. Men måske opleves disse bandeord ikke alle som bandeord. Fx er udtryk som gud, sgu eller du godeste nok ikke bandeord efter særlig manges opfattelse. Med vores materiale kan vi dog ikke undersøge opfattelser af hvad der tæller som bandeord, og hvad der ikke gør. Med de nævnte forbehold in mente er resultatet altså at de unge i vores materiale ikke bander mere end de ældre generationer, men de bruger andre typer bandeord. Betyder dette resultat at vores sprog er på vej til at blive mere råt? Om vores sprog befinder sig i en forråelsesproces, er vanskeligt at undersøge fordi tidligere tiders rå bandeord ikke er rå i dag derfor er det en ulige og dermed umulig sammenligning. Men vores undersøgelse viser i hvert fald at de unge bruger andre bandeord end de voksne og dermed har vi måske en forklaring på hvorfor de voksne tror de unge bander mere, og at sproget er blevet grimmere end det var tidligere: Fordi de unges bandeord er anderledes end deres mors og mormors bandeord, opleves de af de voksne generationer som mere rå. Et ord som fuck har to mulige skæbner: 1) De nuværende unge fortsætter med at bruge det når de bliver ældre. Dermed mister det sin stødende karakter og bliver harmløst, dels fordi den stødende betydning bliver udvandet, dels fordi de nye unge finder på nye ord der kan støde generationen der brugte fuck. 2) En anden mulighed er at de unge ophører med at bruge ordet fuck når de bliver ældre, dels fordi det ikke lønner sig at støde folk når man er afhængig af at få fx et job, dels fordi det ikke længere er smart at bruge ungdomsudtryk når man ikke længere er ung. Fuck mister dermed ikke sin stødende karakter, men kan genbruges af nye ungdomsgenerationer der har behov for (og nærmest som opgave) at støde deres omgivelser. For at kunne undersøge om der sker det ene eller det andet med et ord som fuck, må vi have et materiale hvori vi kan se hvad der sker med de nuværende unges sprog over tid, fx om disse stadig siger fuck om 20 år. Nærværende undersøgelse kan kun pege på

9 at der ikke er forskel på hvilke bandeord der bruges blandt de midaldrende og de ældre om dette så er et tegn på at de midaldrende har forladt de rå udtryk fra deres ungdom der adskilte dem fra den ældre generation, og at dette kan forudsige at de nuværende unge vil gøre det samme, eller det er et udtryk for at den midaldrende generation ikke havde bandeord der var mere stødende end deres forældres, kan vores materiale desværre ikke sige noget om. Endelig har vi det undersøgelsesresultat at antallet af bandeord afhænger af den man taler med: Jo yngre samtalepartneren er, jo flere bandeord kan man bruge jo ældre samtalepartneren er, jo mindre bander man. Ud over at dette resultat peger på at generationerne kommer hinanden i møde, nærmer sig den andens bandeordsfrekvens, antyder resultatet også at vi udmærket er klar over hvem der stereotypt er dem der bander: de unge, der skal signalere ungdom og oprør. Men resultatet viser også at de unge altså kan slukke for banderiet når de taler med ikke-unge. Dette viser os at banderiet i høj grad handler om (ungdoms)identitet og det kan også indikere at unge stopper med at bruge bandeord når de bliver ældre og ikke længere har behov for (eller ret til) at bruge den signalværdi der ligger i de ungdommelige og oprørske bandeord. Medmindre de som voksne taler med en ung Marianne Rathje (f. 1973) er ph.d.-stipendiat i Dansk Sprognævn og Margrethe Heidemann Andersen (f. 1971) er forsker i Dansk Sprognævn Til indholdsfortegnelsen Spørgsmål og svar Hegnssyn Spørgsmål: Skrives hegn(s)syn med ét eller to s er? Svar: Hegnssyn skrives ifølge Retskrivningsordbogen med to s er. Det fremgår i øvrigt af ordbogen at ordet hegn altid tilføjer et -s- når det indgår som første led i sammensætninger: hegnspæl, hegnstråd osv. Vi er klar over at Retskrivningsordbogens anvisning ikke altid bliver fulgt; det gælder fx i bekendtgørelse af lov om hegn af : For hver primærkommune nedsættes et hegnsyn bestående af 3 medlemmer ( 27). I samme lov finder man andre sammensætninger med hegn som første led, nemlig hegnslov, hegnsmateriale og hegnsmåde, som alle er skrevet korrekt med fuge-s. Ordbog over det Danske Sprog (bind 7, 1925) nævner at der især i fagligt sprog findes sjældnere sideformer med hegn- i stedet for det gængse hegns-, bl.a. hegnsynmand. Stavemåden hegnsyn i lovtekster o.l. kan således være et levn fra ældre tiders faglige sprogbrug. En medvirkende årsag til det manglende fuge-s i netop hegnsyn (men ikke i fx hegnslov) er nok at dette s ikke umiddelbart kan høres fordi sammensætningens andet led, -syn, begynder med s. Af samme grund forekommer stavefejl som fx forbundstat, tidskrift (for tidsskrift og forbundsstat) hyppigere end fx forbundregering og tidpunkt (for forbundsregering og tidspunkt). I et ord som hegnssyn ytrer fuge-s et sig dog indirekte i udtalen. Det høres ikke som et ekstra s, men bevirker at ordet hegn bevarer sit stød i

10 sammensætninger: Enstavelsesord taber som hovedregel deres stød når de optræder som første sammensætningsled; stødet bevares imidlertid normalt når ordet tilføjer et fuge-s (sammenlign fx håndled : håndsrækning, landmand : landsmand). Der er dog undtagelser fra reglen, fx sammensætninger med tid-, hvor førsteleddet mister sit stød uanset om det tilføjer s eller ej, fx tidløs : tidstypisk. Men ordet hegn følger som nævnt hovedreglen. Det fremgår måske tydeligst hvis man sammenligner med rimordene egn, regn og tegn: Egn tilføjer ligesom hegn et s i sammensætninger og bevarer ligesom hegn sit stød: egnsret, egnsudvikling osv. Regn og tegn tilføjer derimod ikke et s i sammensætninger og taber derfor stødet: regnvejr, tegnsprog osv. Det obligatoriske fuge-s i sammensætninger med hegn-, herunder hegnssyn, er således særdeles velbegrundet og vil derfor blive fastholdt i en kommende udgave af Retskrivningsordbogen. JS Til indholdsfortegnelsen På fersk gerning eller på fast gerning? Spørgsmål: På min arbejdsplads har vi diskuteret om det hedder på fersk gerning eller på fast gerning. På nettet kan man finde begge udtryk. Svar: Den traditionelle formulering er gribe/tage nogen på fersk gerning. Udtrykket bruges i betydningen overraske nogen i færd med at gøre noget forkert el. ulovligt, fx han blev taget på fersk gerning med hælervarer i bilen, jf. Nudansk Ordbog (2001). Nu om dage kendes fersk nok mest i forbindelse med madvarer (fx fersk svinekød, fersk eller røget laks osv.), men tidligere havde det en bredere anvendelse. Ordet fersk kommer af nedertysk versch der er en sideform til vrisch, der betyder frisk. Og tidligere kunne man da også bruge udtrykket på frisk gerning som variant af på fersk gerning (jf. Ordbog over det Danske Sprog, bind 6, 1924). Set fra en nutidig synsvinkel er udtrykket på fersk gerning ikke særlig gennemskueligt, og det er muligvis derfor at visse sprogbrugere har omtolket det til på fast gerning. Det giver på sin vis mere mening: Når man afslører nogen i færd med at gøre noget ulovligt, griber man jo (undertiden) fast i dem, og måske holder man dem ligefrem i et fast greb indtil politiet kommer! På internettet kan man ganske rigtigt finde mange eksempler på skrivemåden på fast gerning, og undertiden optræder udtrykket også i aviserne, fx En prøveløsladt narkoman blev taget på fast gerning, da han under et indbrud i et reklamebureau i Aabenraa faldt i dyb søvn (Berlingske Tidende ) Bykonger skal enten gribes på fast gerning med hænderne nede i pengekassen eller på kontoreleven, hvis de skal væltes. De klamrer sig til magten.. (Jyllands- Posten )

11 Kun to dage senere blev de to taget på fast gerning i et andet kolonihavehus (Fyens Stiftstidende ) Udtrykket på fast gerning har dog ikke fundet vej til ordbøgerne, og da de fleste sprogbrugere reagerer mod udtrykket, må det anses for det korrekte at bruge vendingen i sin traditionelle form. JNJ Til indholdsfortegnelsen Omstændelig eller omstændig? Spørgsmål: Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. Findes ordet omstændig slet ikke? Svar: Jo, ordet omstændig findes, men det har aldrig været med i Retskrivningsordbogen, og det regnes sædvanligvis for en ukorrekt variant af omstændelig. Ifølge Nudansk Ordbog (2001) har omstændelig betydningen som har flere enkeltheder med end nødvendigt til formålet = vidtløftig. Eksemplet er Hans vittigheder er så omstændelige at han selv glemmer pointen. Nudansk Ordbog nævner ikke omstændig, men det gør til gengæld Ordbog over det Danske Sprog i bind 15 fra Af ordbogens eksempler kan nævnes jeg (har) været meest omstændig udi de Sager, som give Kundskab om Landets indvortes Tilstand (Ludvig Holberg: Dannemarks Riges Historie, ). Ifølge ODS er omstændig nu næppe brugelig" i betydningen 'udførlig, detaljeret, vidtløftig' og sjælden i betydningen 'indviklet, langvarig, besværlig'. Denne karakteristik har dog næppe gyldighed længere. I Sprognævnets ordsamling er der flere eksempler på omstændig brugt i de ovennævnte betydninger (de ældste fra 1960 erne), og i artikeldatabasen InfoMedia (en stor database med over 9 millioner artikler fra mere end 30 danske aviser, magasiner, fagblade og telegrambureauer) kan man også let finde forekomster, fx Der sker for lidt, afsløres for få sandheder, i den lange og omstændige opbygning til Kallevalla-scenen. Vi venter for længe på for lidt (Berlingske Tidende ) Det er selvfølgelig svært at sammenligne to så vidt forskellige produkter, og klart, det er meget omstændigt og tidskrævende at lave en dukkefilm (Politiken ) Så følger en omstændig redegørelse for, hvor vigtig den rette tørring af pastaen er, og derefter en grundig forklaring om forskellige kogetider for forskellige pastatyper, for lige præcis at opnå den rette konsistens, "al dente" (Jyllands- Posten ) Omstændig har gammel hævd i dansk (jf. ovenfor), og formen er ganske hyppig både i skrift

12 og i tale, også blandt gode og sikre sprogbrugere. Man kunne måske overveje at optage omstændig i en kommende udgave af Retskrivningsordbogen ved siden af omstændelig. JNJ Til indholdsfortegnelsen Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Af Jacob Thøgersen I Nyt fra Sprognævnet 2004/4 bragte vi et svar om udtalen af ordet tunnel (side 11 ff.). Kort fortalt var vores svar at de to udtaler traditionelt har været set som to forskellige udtaler af det samme ord, en høj- og en lavsocial. Udtalerne må imidlertid ifølge Nudansk Ordbog med etymologi, 2.udg, 2001, opfattes som forskellige ord idet der med udtalen túnnel især tænkes på en længere udboret tunnel, mens der med tunnél tænkes på en kortere vejunderførsel. Vi bad sidst i svaret om læsernes opfattelse af betydningen af de to udtaler, og her følger et rids af de indkomne svar. Svarerne Først og fremmest skal vi sige tak for den store interesse for spørgsmålet. Vi har i alt fået 54 besvarelser. Svarerne er jævnt fordelt på køn (55 % mænd, 45 % kvinder); 22 er opvokset i Storkøbenhavn, 5 på det øvrige Sjælland, 8 på Fyn og Lolland-Falster, 14 i Jylland (derudover er der 5 som ikke har skrevet hvor de er vokset op). Den ældste svarer er 83, den yngste 13, gennemsnitsalderen er 54; mens svarerne altså er forholdsvis jævnt fordelt på køn og landsdel, tilhører de fleste den ældre del af befolkningen. På trods af at interessen har været større end vi havde forventet, er 54 besvarelser for få til at vi med sikkerhed kan udtale os om den faktiske sprogbrug. Svarernes gennemsnitsalder er noget højere end befolkningens gennemsnit; og vi må formode at der blandt Nyt fra Sprognævnets læsere er en vis overvægt af højtuddannede, og at deres fælles interesse for sprog adskiller dem fra befolkningen som helhed. Vi kan derfor ikke drage konklusioner om hele befolkningens sprogbrug på baggrund af denne stikprøve. Ikke desto mindre kan svarene give os nogle interessante fingerpeg. Spørgsmålet vi stillede, var altså: Hvordan udtaler du ordet tunnel? Der gives tre svarmuligheder: Altid túnnel, altid tunnél eller bruger begge med den nævnte betydningsforskel. I det følgende vil vi se på hvad der kendetegner dem der bruger to forskellige udtaler i forhold til dem der nøjes med én. Derpå vil vi se på gruppen der kun har én udtale, og se hvad der kendetegner dem der siger túnnel i forhold til dem der siger tunnél. Den nye betydningsforskel Ud fra ordbøgerne må man formode at de ældre svarere vil bruge enten den ene eller den anden form (og at túnnel er mest udbredt blandt højsociale og tunnél blandt lavsociale) mens

13 de yngre svarere i højere grad bruger begge former med betydningsforskel. Det er også i grove træk hvad svarene viser (se tabel 1). Tabel 1 Udtale af tunnel Gennemsnitsalder Minimum Maksimum Bruger 'túnnel' Bruger 'tunnél' Bruger begge med betydningsforskel Alder Tabellen viser at de der siger túnnel i gennemsnit er 56 år gamle, de der siger tunnél, 60, mens de der har betydningsforskellen kun er 46 år gamle. Tabellen viser imidlertid også at det kun er på gennemsnitsalderen der er større forskelle. Fx er den ældste svarer der bruger den nye betydningsforskel, 80 år gammel, og en svarer på 23 har ikke denne betydningsforskel. Der er altså ikke nogen skarp aldersgrænse mellem dem der har begge udtaler, og dem der nøjes med én. Figur 1 nedenfor viser udtalen af tunnel som afhængig funktion af alder. Man kan se at i den ældste gruppe (dem der er født før 1940) er formerne túnnel og tunnél lige almindelige, mens tunnél er mest populær blandt dem der er født i 40 erne, og at det hyppigste blandt dem der er født i 1960 eller senere, er at skelne betydningsmæssigt mellem de to udtaler. Man ser også at andelen af dem der skelner betydningsmæssigt mellem de to udtaler, stiger jo yngre svarerne er. Figur 1 Det er altså tydeligt at der er en sammenhæng mellem alder og det at bruge begge udtaler og skelne betydningsmæssigt imellem dem. Til gengæld er der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem alder og brug af formerne hvis man kun bruger den ene.

14 Forskel mellem brug af de to gamle udtaler Af tabellen og figuren ovenfor kan man altså se at brugen af kun den ene af de to former dårligt kan forklares med alder. Køn Til gengæld er der tydelige kønsforskelle i brugen af udtalerne (se tabel 2). Der er som man ser, ingen forskel i køn blandt dem der bruger begge udtaler (andelen for begge køn er omkring 30 %), til gengæld er der tydelige forskelle på hvilken udtale der bruges af dem der kun bruger den ene. Halvdelen af kvinderne bruger tunnél, mod kun 20 % túnnel. For mændene er det præcis omvendt: halvdelen bruger túnnel, kun 20 % tunnél. Tabel 2 Bruger 'túnnel' Bruger 'tunnél' Kvinder Antal % - 18% 55% 27% andel Mænd Antal %- 48% 21% 31% andel Opvækststed Bruger begge med betydningsforskel Ud over alder og køn spurgte vi også til svarernes opvækststed (se tabel 3). Der er for få besvarelser til at man kan se noget klart billede. Det kunne umiddelbart se ud som om udtalen túnnel især forekommer på Sjælland og at tunnél især forekommer uden for Sjælland. Forskellen mellem sjællændere på den ene side og fynboer, jyder, falstringer og lollikker på den anden er imidlertid ikke særlig sikker. Forklaringen på denne usikkerhed kan enten være at der faktisk ikke er særlige regionale forskelle, eller ganske simpelt at vores stikprøve er for lille til at vise de reelle forskelle. Tabel 3 Bruger 'túnnel' Bruger 'tunnél' København Antal %- 41% 36% 23% andel Øvrige Antal 3 2 Sjælland %- 60% 40% andel Fyn og Antal Lolland-F. %- 13% 50% 38% andel Bruger begge med betydningsforskel

15 Jylland Antal Konklusion %- andel 29% 36% 36% Vi kan opsummere denne lille undersøgelse med at sige at resultatet tyder på at vores oprindelige antagelse var rigtig: Det er især de yngre der bruger de to udtaler af tunnel med forskellig betydning, brugen findes dog også hos en del ældre sprogbrugere. Det er påfaldende at køn er en vigtig faktor blandt dem der kun har én udtale af ordet tunnel: mændene bruger oftest túnnel, kvinderne tunnél. Endelig kan vi ikke med vores lille materiale påvise nogen betydelige forskelle på baggrund af opvækststed. Det kan være passende at runde af med at citere en svarer der viser at spørgsmålet er bemærket af andre end Sprognævnets ansatte. Svareren skriver: Spørgsmålet om túnnel eller tunnél rammer lige ned i den første bevidste sproglige undren jeg kan huske: Jeg var hjemme hos en legekammerat, hvor vi legede med Briotog, og jeg var meget forundret over at han ville placere en tunnél på banen jeg havde aldrig hørt andet end túnnel. Vi har været 5-6 år begge født i Vores mødre havde gået i gymnasiet sammen i Hellerup. Jeg var vokset op i Hillerød, mens min kammerat boede på Frederiksberg. Jacob Thøgersen (f. 1975), ph.d.-studerende ved Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse.

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Retsudvalget 2008-09 L 98 Spørgsmål 5 Offentligt Oversigt Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Top 5: gud 'ved.. gu' 've'.. a) bruges spørgende for at udtrykke tvivl om hvordan

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer Af Marianne Rathje For nylig var det grove sprog endnu en tur i mediemaskinen. Anledningen var at et mobiltelefonselskab havde spurgt danskerne om omgangstonen

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Dansk sproghistorie 2

Dansk sproghistorie 2 Dansk sproghistorie 2 2010: Dansk i dag Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 13. september 2010 i dag opfølgning dagens baggrundslæsning en autentisk tekst tema: danske bandeord

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde Gruppe 1: (Til afsnittene Ung indflydelse og Unge og sammenhængskraft ) Side 5, linje 38, ændring: 3 ændres til det samme antal Side 5, linje 43, ændring: skoler

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Jørgen Grandt og Rene Petersen JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN

RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN 1 INDLEDNING Som bekendt skal I snart igennem en større renovering af jeres afdeling. Denne lille folder er lavet til jer, Ryhavens beboere, i forbindelse med informationsmødet,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Unge og gamle holdninger til bandeord

Unge og gamle holdninger til bandeord 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark.

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark. Frederiksberg December 2012 Formanden vil gerne starte med at sige STORT TAK til alle de medlemmer som har deltaget i at hjælpe til med alle mulige

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere