Dronning Christine og kong Hans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dronning Christine og kong Hans"

Transkript

1 LEN, MAGT OG FROMHED I DANSK SENMIDDELALDER AF MIKKEL LETH JESPERSEN I september 1478 blev den udvalgte prins Hans gift med fyrstinde Christine, datter af kurfyrste Ernst af Sachsen og søster til de senere kurfyrster Frederik den Vise og Johan den Bestandige. 1 Hun var i sandhed en fyrstinde fra et af Europas mest fornemme fyrstehuse. Inden brylluppet skulle stå, gik der breve ud til det ganske rige. Den mægtige nørrejyske godsejer Mourits Nielsen Gyldenstjerne til Ågård blev inviteret af gommens moder, dronning Dorothea. Hun bad Mourits Nielsen og hans hustru komme til København i god tid, da de skulle ledsage prins Hans i det følge, som uden for København skulle ride frøken Christine i møde, når hun ankom den 24. august. Deres tjenere skulle være klædt helt i grønt. 2 Til Næstveds borgmestre, rådmænd og deres hustruer blev der sendt invitationer ud. 3 Allerede den 19. maj samme år var bønderne i Tordrup len blevet orienteret om den forestående begivenhed. Til dem var budskabet, at der ville blive opkrævet landehjælp til at finansiere bryllupsfesten. 4 Således gjorde Christine sin entre i Danmark, hvor hun kom til at spille en betydelig rolle frem til sin død i december * To synspunkter har været dominerende i litteraturen om dronning 1 C.F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie under Hans, Christiern den Anden, Frederik den Første, Gustav Vasa, Grevefeiden , bd. 1, Kbh. 1870, s Missiver fra Kongerne Christian I.s og Kong Hans Tid, udg. William Christensen, bd. 1, Kbh , nr. 87 (citeres herefter: Missiver) Til dateringer er anvendt Taschenbuch der Zeitrechnung, H. Grotefend, Hannover Missiver 1, nr Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, 2. rk., udg. William Christensen, bd. 2, Kbh , nr (citeres herefter: Rep 2.). * Artiklen er baseret på specialet»på vor nådige frues vegne. Dronning Christines administration i senmiddelalderens politiske kultur«, afleveret ved Aarhus Universitet, august 2005.

2 11 Christine i dansk historiografi. Troels Dahlerup har hæftet sig ved det økonomiske talent, som Christine delte med sin svigermoder dronning Dorothea. 5 En gruppe af andre historikere har med udgangspunkt i hendes forbindelse til gråbrødrene hæftet sig ved hendes udprægede fromhed og fredsommelighed, mest radikalt udtrykt af Jørgen Nybo Rasmussens beskrivelse af dronningen som»familiemenneske«og fredselskende«. 6 Intet tyder på, at Troels Dahlerup ikke skulle have ret i sin observation. Derimod er der meget, som peger, på at den anden opfattelse af Christine er fejlagtig, og at den har bidraget til betydelige fejllæsninger af dronningen, fejllæsninger som også har haft konsekvenser for forståelsen af aspekter af senmiddelalderens samfund, som rækker ud over beskrivelsen af hendes person. Det er denne artikels sigte at fremlægge argumentationen for denne påstand. Dertil vil der blive argumenteret for en anden og mere realistisk forståelse af dronning Christine og hendes forhold til kong Hans, med udgangspunkt i dronningens lensbesiddelser samt forholdet mellem magt og fromhed i dansk senmiddelalder. De tidlige år Fra ægteskabet med den udvalgte prins Hans i 1478 var Christine kronprinsesse, og fra 1483 blev hun dronning i den noget ustabile politiske konstruktion, Kalmarunionen. Hun levede som kong Hans hustru og blev mor til de fire børn Christian, Jakob, Elisabeth, Frantz og de to drenge Hans og Ernst, der begge døde som spæde. 7 Fra 1496, hvor lønningslisterne i Dronning Christines Hofholdningsregnskaber begynder, havde hun sit selvstændige følge med hofmesterinde, hofsinder, 8 småsvende og alle de andre tjenere, en dronning kunne have brug for. Hans havde måttet igennem hårde forhandlinger for at blive konge efter Christians død i maj Hele to år var næsten gået, før han i januar 1483 havde sikret sig tronen i Danmark og Norge. Svenskerne derimod var ikke til sinds, sådan uden videre, at tage Hans til konge. I 1487 lykkedes det Hans at sikre sig magten over Gotland, som Ivar Akselsen stærkt presset overlod ham. I 1490 delte Hans hertugdøm- 5 Se blandt andet Troels Dahlerup: Lavadelens Krise i dansk Senmiddelalder, Historisk Tidsskrift, 12. rk. 4, 1969, s. 30 og Troels Dahlerup: De fire stænder, , red. Olaf Olsen: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 6, Kbh. 1989, s Jørgen Nybo Rasmussen: Claus Bergs kongelige altertavle og franciskanerne. En tolkning af Jørgen Nybo Rasmussen, Kbh. 1996, s. 29 og s. 38. Se også C. F. Allen, anf. arb. bd. 1 Kbh. 1864, s og Jørgen Nybo Rasmussen, anf. arb. Kbh. 1996, s For forklaring se s. 15.

3 12 Mikkel Leth Jespersen merne med sin lillebror hertug Frederik af Gottorp. 9 I en alliance med en fraktion af svenske stormænd lykkedes det i 1497 kong Hans at indtage Sverige, og Kalmarunionen var således genoprettet for en kort bemærkning. 10 Det var i denne forbindelse, Christine fik udlagt sine første len, som lå i Sverige. Morgengave og livgeding Da ægteskabet mellem Hans og Christine var blevet aftalt i 1478 af kong Christian og kurfyrste Ernst af Sachsen, blev en skriftlig aftale udformet, hvori et af omdrejningspunkterne var, at Christine skulle have udlagt et såkaldt livgeding og en morgengave til sit underhold. Ifølge Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder (KLNM) betegner livgeding»det underhold, især jordegods, der tillagdes en dronning til hendes standsmæssige forsørgelse efter ægtefællens død«. 11 Morgengave betegner»områden, åtminstone sedan 1200-tallet, utdelats till drottningarne såsom morgengave eller livgeding«. 12 Om der for samtiden var realitetsforskel bag betegnelserne livgeding og morgengave, fremgår hverken af ægteskabsaftalen eller KLNM. De rettigheder, Christine fik i Sverige, blev i intern nordisk korrespondance betegnet morgengave, mens de ved den kejserlige ret blev betegnet leibgeding. 13 Det tyske Lexikon des Mittelalters omtaler ikke den fyrstelige forsørgelsestradition, som den kendes fra Norden, under opslaget Morgengabe. 14 Den betydning, som her er relevant, findes samme sted under opslaget Leibgeding. 15 Tilsyneladende blev de to betegnelser brugt om det samme. Morgengave var den nordiske betegnelse, mens livgeding var den tyske. 16 Af ægteskabsaftalen fremgår det endvidere, at underholdet skulle give et årligt afkast på 4000 gylden samt rettighederne til brugen af 9 Bjørn Poulsen, Slesvig før delingen i Et bidrag til senmiddelalderens finansforvaltning, Historisk Tidsskrift bd. 90, 1990, s Esben Albrectsen, Fællesskabet bliver til Danmark-Norge bd. I, Oslo 1997 s Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, fra vikingetid til reformationstid, red. Georg Rona, bd. X, Kbh s Sst. bd. XI s. 695ff. 13 Sammenlign: Sveriges traktater med främmande magter jemte andre dit hörande handlingar bd. 3, udg. O.S. Rydberg, Stockholm , s. 525 og s (citeres herefter ST) 14 Lexikon des Mittelalters, bd. 6, red. Gloria Avella-Widhalm m.fl., München/Zürich 1980, s. 837f. 15 Sst. bd. V s Denne opfattelse deles af Mikael Venge, Danmarks skatter i middelalderen , Dansk Skattehistorie bd. II, Kbh. 2004, s. 163.

4 13 nogle slotte og len med tilliggende og afgifter»doruff sie yren furstlichen stant gehalten moge«. Det fremgår mindre klart, hvorvidt meningen var, at rettighederne først skulle træde i funktion, når kongen døde. De var bestemt for Christine,»yr lebtag zu haben«. Til gengæld er der indsat en bestemmelse i aftalen om, at kong Hans efterfølger på tronen havde mulighed for at købe Christine ud af hendes rettigheder for den enorme sum af gylden! 17 De første len, dronning Christine fik i morgengave/livgeding, lå i Sverige, hvor dronningernes morgengave siden Erik af Pommerns dronning, Filippa, havde været koncentreret. Det var»ørebro slot oc Ørebro læn met alle szine rette tilliggelsse, ther till Nercke, Norddenskogh, Vermmeland oc Dall«. 18 De samme områder, som dronning Dorothea tilbage i 1445 havde modtaget i forbindelse med sit ægteskab med Christoffer af Bayern. Det var gået således med Dorotheas svenske morgengave, at hun havde været i besiddelse af den i de perioder, hvor hendes ægtefæller, henholdsvis Christoffer og Christian, havde kontrol med Sverige. I andre perioder blev hendes rettigheder brugt som argument af kongen mod svenskernes løsrivelse fra Kalmarunionen argumentet lød, at svenskerne forhindrede dronningen i at nyde sine rettigheder. Hun førte retssager mod svenskerne ved den pavelige højesteret rotaen for at generhverve besiddelserne, men lige meget hjalp det. 19 Dronning Dorothea havde også len i Danmark. 20 Unionskongerne forsøgte måske at etablere en magtbase i Sverige ved hjælp af dronningernes morgengave, hvilket også gav den fordel, at de derved kunne slippe for at afgive danske len, som var mere stabile indtægtskilder. Det var således en noget usikker rettighed, Christine fik overdraget i Sverige. Den svenske morgengave kom da heller ikke til at spille nogen rolle, efter at kong Hans endeligt mistede magten i Sverige i årene 1500 til Ligesom under Dorothea kom Christines tabte rettig- 17 Diplomatarium Christierni Primi. Samling af Aktstykker, Diplomer og Breve henhørende til Kong Christian den Förstes Historie, udg. Hans Knudsen, Kbh. 1856, s. 334ff gylden svarede cirka til et års bruttoindtægter for kongen: Troels Dahlerup anf. arb. Kbh. 1989, s ST bd. 3 s. 703 og s Gottfrid Carlsson, Drottning Dorotheas svenske morgongåfva, Historisk Tidskrift 1911, s. 238ff. 20 Det drejede sig om Haraldsborg, Skjoldnæs, Roskilde og Ringsted: Harry Christensen, Len og magt i Danmark De danske slotslens besiddelsesforhold analyseret til belysning af magtrelationerne mellem kongemagt og adel. Med særlig henblik på opgøret i slutningen af 1460 erne, Århus 1983, s Om Christines forhold til den svenske morgengave skal det bemærkes, at Jens Falster, som den 17. januar 1501 var lensmand på Ørebro (Missiver bd. I nr. 213), havde tjent som dronningens hofsinde (Dronning Christines Hofholdningsregnskaber, udg.

5 14 Mikkel Leth Jespersen heder til at indgå blandt kongens klager over svenskernes løsrivelse. Problemerne med Christines rettigheder indgik sågar i kejser Maximilians dom over svenskerne i I 1509 blev der indgået en aftale mellem det svenske rigsråd og kong Hans om en godtgørelse til Hans og svenske mark årligt til Christine for hendes tabte rettigheder. Penge hun, så vidt vides, aldrig fik. 23 Således gik det med dronning Christines svenske morgengave, men hvad med de len og byer dronning Christine fik overdraget i Danmark? Hvornår fik hun dem, og hvad var deres status? Livgeding eller pantelen Det har hidtil været opfattelsen, at de rettigheder, dronning Christine fik overdraget i Danmark omkring århundredskiftet var hendes livgeding. 24 Det drejer sig først og fremmest om Næsbyhoved len. Otte Porsfeldt, som i årene var dronningens hofsinde, 25 optræder fra 1499 ikke længere på lønningslisterne, men betegnes i august samme år»amptlude«og»capitaneo«på Næsbyhoved. 26 Porsfeldt var således avanceret fra hofsinde til lensmand. Da det var almindeligt, at dronningen rekrutterede sine lensmænd blandt sine hofsinder, er det rimeligt at antage, at dronningen senest fra august 1499 havde retten til Næsbyhoved. Det drejer sig om Tranekær, hvor Thomas Nielsen Lange, der var dronningens hofsinde i årene , blev dronningens lensmand. 27 Skriveren, der førte oldengældslisterne i 1500, gør opmærksom på, at pengene gik til»myn frues nade och ej thomess«. 28 Dertil kom byerne Ribe, Kolding og Assens, som første gang kan dokumenteres i William Christensen, Kbh. 1904, s. 1 (citeres herefter: DCH). I april år 1500 afleverede han 6 sølvskeer (værdi 19 svenske lod sølv) til dronningen (DCH. s. 15). I november år 1500 udbetaltes 2 mark til Jens Falsters svend til thærepeninge till Swerige og 1 mark måneden efter (DCH. s. 22ff). Da Jens Falster var død i 1503, stod begravelsen dronningen i 52 mark, og da Gunde, en af Falsters svende, vendte tilbage fra det tabte Sverige i sommeren 1504, udbetalte dronningen hans sold på 15 mark (DCH. s. 36 og 79). 22 ST. bd. 3 s. 515ff. 23 ST. bd. 3 s. 548ff. 24 Se for eksempel: Næsbyhoved lens regnskaber , udg. Haakon Bennike Madsen og Erland Porsmose, Odense s. 10 (citeres herefter: NLR), William Christensen, Dansk Statsforvaltning i det 15. Aarhundrede, Kbh s. 18 og Mikael Venge, Odense bys historie. Fra boplads til bispeby Odense til 1559, Odense 1981, s DCH. s. 1ff. 26 Rep. 2 nr. 8872, nr og Harry Christensen anf. arb. Århus 1981, s DCH. s. 4ff og Dansk Biografisk Leksikon. Tillige omfattende Norge for Tidsrummet udgave, bd. 10, udg. C.F. Bricka, Kbh. 1887ff, s. 45f (citeres herefter DBL). 28 Tranekær lens regnskaber Rigsarkivet. Reg. 108 A, ny pk. 4, 4 r.

6 15 dronning Christines besiddelse i I det følgende vil der blive argumenteret for, at opfattelsen af, at disse rettigheder var et livgeding, efter alt at dømme må revideres. Det fremgår af»cantsler Claus Gjordsens Optegnelser«fra omkring 1523, som foregiver at fremlægge lenenes stilling på kong Hans tid, at Næsbyhoved»wor tha pantt«. 30 William Christensen, der kendte til denne notits, spekulerede på, om Christines ret til Næsbyhoved var erhvervet uafhængigt af morgengavebrevet. Alligevel behandlede W. Christensen rettighederne, som var de et livgeding. 31 Selvom Gjordsens registre er blevet tillagt en høj grad af præcision i forskningen, 32 er tråden ikke siden taget op. Set i sammenhæng med kongens krige i Sverige fra 1497 og frem, skal det fremlægges, hvorledes det giver god mening, at dronning Christines økonomiske rettigheder da var pant. Da den saksiske gesandt Hans von der Planitz besøgte Danmark i forbindelse med ægteskabet mellem Christian II og Elisabeth af Habsburg i 1515, talte han med Christine, som siden 1513 havde været enkedronning, om hendes problemer med at få udlagt sit livgeding. Øjensynlig fortalte hun blandt andet gesandten, at hun»hatte dem Reich und ihrem Gemahl seiner Zeit 430 Mark Silber und 500 fl. zur Besoldung der Knechte im Schwedischen Kriege vorgeshreckt«. 33 Dronning Christine havde tilsyneladende investeret i krigen mod Sverige. Måske var det i håbet om at få adgang til den svenske morgengave Ørebro med tilliggender. Forklaringen på dronningens nye forleninger kunne således være, at kong Hans i hverken kunne betale dronningen pengene tilbage eller sikre hende faste indtægter fra den svenske morgengave. Da måtte han først overdrage hende indtægterne fra Næsbyhoved len, siden fra Tranekær len og byerne Ribe, Kolding og Assens i pant. Disse besiddelser blev derved pantelen. Erslev beskriver i Konge og Lensmand i det sextende Aahundrede pantelensmanden som»forpagter af de kongelige Indtægter«, hvilket var nøjagtig, hvad dronning Christine var. 34 Mod en investering i kongens krig oppebar dronningen de kon- 29 DCH. s Danske Magazin 6. bd. Kbh. 1836, s. 317 (citeres herefter: DM). 31 W. Christensen anf. arb. Kbh s F.eks. Jens E. Olesen, Middelalderen til 1536: Fra rejsekongedømme til administrationscentrum, Dansk forvaltningshistorie bd. 1, Kbh. 2000, s. 41f og Troels Dahlerup anf. arb. Kbh. 1989, s Ernst Wülcker (udg.), Des kursächsischen rathes Hans von der Planitz Berichte aus dem Reichsregiment in Nürnberg , Leipzig 1899, s. LXII (citeres herefter: Planitz). 34 Kristian Erslev, Konge og Lensmand i det Sextende Aarhundrede. Studier over Statsomvæltningen i 1536 og dens Følger for Kongemagt og Adelsvælde, Kbh. 1879, s. 25.

7 16 Mikkel Leth Jespersen gelige indtægter til sig selv. Pantelen stod i kontrast til fadeburslen, der var særligt underlagt kongen, og hvor alt var»undergivet Kongens Vilje«. 35 Opfattes Christines len som pant, kan to af samtidens konflikter give bedre mening. For det første kan kong Hans risikable behandling af dronningen ved at efterlade hende under en dødsensfarlig belejring i Stockholm i år 1502 måske forklares. Sagen var den, at det efter kroningen i 1497 ikke var lykkedes Hans at få etableret endelig kontrol med Sverige. Der lød ustandselig utilfredse røster fra svenskerne mod unionskongen og hans regimente. Efter kongens nederlag i Ditmarsken i år 1500 vejrede de utilfredse kræfter inden for det svenske aristokrati morgenluft. Efter mange forgæves forhandlinger opsagde det svenske rigsråd under anførsel af den tidligere rigsforstander Sten Sture den 9. august 1502 Hans som Sveriges konge. Kongen befandt sig da sammen dronningen Christine på Stockholm slot. To dage efter forlod han Stockholm og sejlede til Danmark efter forstærkning. Dronning Christine var blevet tilbage. I slutningen af september blev Stockholm belejret, og allerede den 10. oktober faldt byen i svenskernes hænder. Slottet derimod blev forsvaret under dronning Christines kommando, og først den 6. maj 1503 måtte hun overgive slottet til belejrerne. Den 12. maj ankom kong Hans til Stockholm med forstærkninger seks dage for sent. Dette resulterede i, at dronning Christine frem til december samme år sad i svensk fangenskab. 36 At kong Hans ikke i tide kom sin dronning til undsætning under belejringen, har hidtil ikke rigtig kunne forklares. Det efterfølgende modsætningsforhold er dog blevet set som et resultat af kongens kærlighedsforhold til dronning Christines hofdame Edele Mikkelsdatter Jernskæg. 37 Ses disse begivenheder i sammenhæng med dronningens forleninger, kunne kong Hans økonomiske interesse i at skille sig af med sin dronning være et dristigt bud på en forklaring. De store indtægtskilder, kong Hans havde overdraget til dronning Christine i pant for hendes lån, ville i tilfælde af dronningens død falde tilbage til den altid trængende kongelige kasse. Drabet på rigshofmesteren, Poul Laxmand, samme år viser, at kong Hans ikke var bleg for at uskadeliggøre personer, der stod i vejen for hans politik. 38 Den anspændte situation mellem 35 Kristian Erslev, anf. arb. Kbh. 1879, s Caspar Paludan-Müller, De første Konger af den Oldenborgske Slægt, Kbh. 1874, s og C.F. Allen anf. arb. bd. 1 Kbh. 1864, s C.F. Allen anf. arb. bd. 1 Kbh s. 221 og Mikael Venge anf. arb. Odense 1981, 38 Henry Brun, Poul Laxmand og Birger Gunnersen. Studier over dansk politik i årene omkring 1500, Kbh og Sune Dalgard, Poul Laxmands sag: dyk i dansk historie omkring år 1500, Kbh

8 17 ægtefællerne i de følgende år, som behandles nedenfor, var måske et resultat af dette træk. For det andet giver striden mellem Christine og regeringen om dronningens livgeding efter kong Hans død mening. 39 Hvis besiddelserne var pantelen, havde Christine ikke fået et livgeding. Christian II og rigsråderne forsøgte sandsynligvis at få dronningen til at acceptere pantet som sit livgeding. En tredje men noget senere begivenhed peger ligeledes på, at Christine fik pant for sine investeringer i kongernes krige. I 1517 fik dronningen lagt Rugård len til sine rettigheder. Det er nok ikke tilfældigt, at denne forlening falder sammen med, at Christian II i 1517 begyndte tilbageerobringen af Sverige. Hvis enkedronning Christine skulle investere heri, måtte nye forleninger på bordet. 40 Ses dronning Christines rettigheder således som pantelen, falder brikkerne på plads. Begivenheder, som hidtil har syntes tilfældige, kan forklares som et velkendt senmiddelalderligt fænomen. Det, som ikke er velkendt, er, at dronning Christine indgik i det økonomiske og dertil knyttede politiske spil på samme måde som andre af tidens aristokrater. Nedenfor skal det behandles, hvorledes dette også gjaldt andre aspekter af hendes virke. Rejsen til Brandenburg Fra december 1503, hvor dronning Christine blev løsladt fra sit svenske fangenskab, kom det efter alt at dømme til en de facto skilsmisse mellem kongeparret. Ikke længe efter hjemkomsten drog Christine på en kombineret pilgrimsrejse og familiebesøg i Brandenburg. Mens dronning Christine havde siddet belejret på slottet i Stockholm, var hendes datter Elisabeth blevet gift med den unge kurfyrste Joakim af Brandenburg den 10. april Ud over at besøge sin datter, hendes nye mand og sin søster Margrethe af Braunsweig rejste dronningen forbi valfartsstederne Sternberg og Wilsnack. Nogle tvivlede ved denne tid på, at Christine overhovedet ville vende tilbage til Danmark igen. 41 Dronning Christine vendte dog tilbage til Danmark igen om end ikke for at leve sammen med kong Hans. Hun levede nu uafhængigt af kongen, hvilket blandt andet var muligt på grund af hendes selvstændige økonomiske rettigheder. Selvom det formentlig først var i 1506, hvor»myn frves gardt i Othense«første gang optræder i hofholdningsregn- 39 Planitz, s. L-LII. 40 Christian II og enkedronning Christine lå i økonomiske forhandlinger sommeren 1515, og et brev afslører dronningen som en hård forhandler: Lars Sjödin (udg.) Handlingar till Nordens Historia bd. 1, Stockholm , nr C.F. Allen anf. arb. bd. 1, s

9 18 Mikkel Leth Jespersen skaberne, at Christine bosatte sig mere permanent i Odense, tilbragte hun meget af sin tid på Fyn i nærheden af sine len Næsbyhoved og Tranekær. Meget tyder på, at hun allerede ved hjemkomsten fra den tyske rejse planlagde etableringen af en fast residens i Odense. 42 Hos sig havde dronningen sin yngste søn prins Frans og til tider den udvalgte prins Christian (II). Samlivet med kong Hans var forbi, men kongen spøgte stadig i kulissen. Drabet på dronning Christines lensmand I sommeren 1504 blev Otte Porsfeldt, som siden 1499 havde været dronning Christines lensmand på Næsbyhoved, under mærkværdige omstændigheder dræbt i Odense. Porsfeldt optrådte sidste gang i Dronning Christines Hofholdningsregnskaber den 29. april Godt halvanden måned senere, den 17. juni, afregnede Porsfeldts søster, Helwig Wensin til Rohlstorf, med dronningens kancelli på sin afdøde broders vegne for Næsbyhoved len. 44 I dagene derefter følger poster i regnskaberne, der bevidner, at dronningen tog sig af sin døde tjeners efterladte og hinsides affærer. Den 20. juni blev de to kvinder, der påklædte den døde,»then thiid han slagen bleff«, betalt 4 skilling, den 22. juni fik Porsfeldts svende udbetalt deres løn, og den 25. juni blev der holdt messer i forbindelse med hans begravelse. Gråbrødrene modtog 55 mark som betaling for, at Porsfeldts stridshingst under ceremonien var blevet redet ind i kirken med sadel og bidsel. 45 Så meget fortæller de samtidige kilder til drabet på Porsfeldt. Det kan heraf udledes, at lensmanden blev dræbt efter den 29. april og formentlig først kort før den 17. juni. Bortset herfra er omstændighederne, hvorunder drabet fandt sted, omgærdet af tavshed. I årene efter episoden hørtes tilsyneladende ikke mere til begivenhederne omkring drabet, men da de politiske vinde vendte, blev sagen taget op igen. Dokumenterne fra denne tid kaster yderligere lys på episoden. Det viste sig nu, at et voldsomt sammenstød havde fundet sted i et hus, der tilhørte en borger i Odense ved navn Hans Kræmmer, og at Porsfeldt ikke blev dræbt på stedet, men dødeligt såret. Ansvarlig var 42 DCH. s Allerede i 1505 købtes i lensregnskaberne en træseng til min frues gård i Odense og Christine havde allerede da overtaget en gård i byen: NLR. s. 250 og DCH. s Rep. 2 nr , en kvittering for samme er indført i brevbogen d. 20. juni: DM. 4. rk. 5. bd. s DCH. s. 41 og 81ff.

10 19 bispens køgemester, 46 Knud Kjeldsen, som sammen med fire andre karle havde brudt byfreden. Ved samme lejlighed sårede en mand ved navn Steffen Tyske rådmanden Knud Friis. Den omtalte biskop var Jens Andersen, senere kaldet Beldenak, og det var opfattelsen, at han var ansvarlig for sine tjeneres overgreb,»som skeede aff biscop iens anderssens oc styckthens brød«. 47 Med Jens Andersen inde i sagen tegner der sig et billede af en mindre tilfældig og spontant opstået situation. Som kong Hans yndling var det lykkedes Jens Andersen at efterfølge den højadelige Carl Rønnow som biskop over Fyn ved dennes død godt to år tidligere. Carl Rønnow havde sammen med halvbroderen, hr. Markvard Rønnow, repræsenteret den fynske adel i dennes opposition til kong Hans aggressive unionspolitik. 48 Kongen ville nu have en mere loyal biskop på Fyn, og valget faldt på den gejstligt uddannede skomagersøn fra Brøndum, Jens Andersen. Hr. Markvard Rønnow havde givetvis gerne set, at en af hans egne folk havde efterfulgt halvbroderen. Ved påsketid havde hr. Markvard, sammen med adelsmænd fra Holsten og Slesvig, belejret Jens Andersen på bispens slot Ørkil ved Svendborg. 50 Af de sparsomme kilder synes en sammenhæng mellem drabet på Porsfeldt og belejringen af Ørkil at træde frem. Adelsmændene fra Holsten og Slesvig har sandsynligvis haft en forbindelse til Porsfeldt, som selv stammede fra hertugdømmerne. 51 Bredes perspektivet ud, og inddrages kong Hans og dronning Christines de facto skilsmisse ved 46 Køgemesteren havde en ledende position i bispens administration. Der kendes sågar et eksempel på, at Århus-bispen Niels Clausen fik sin køgemester adlet: Troels Dahlerup, Våbengrupper, similarisering og undervasalitet i dansk senmiddelalder, Heraldisk Tidsskrift, 2, , s Vedel Simonsen, Borgruinerne Første hæfte indeholdende Næsbyhoved og Ørkel, Kbh. 1813, s Odense by til Christian II. Indlæg til registranterne d. 14. juni 1519, Rigsarkivet. Paludan-Müller 1836, s. 101, Huitfeldt s henfører fejlagtigt begivenhederne til år 1514, og han bygger på den også mht. årstallet fejlagtige Hamsfort: Scriptores rerum Danicarum medii ævi, bd. 7, Kbh , s. 239 (citeres herefter SRD). 48 Henry Bruun anf. arb. Kbh. 1959, s. 77f. 49 Påskedag faldt den 7. april. 50 DM. bd. 3, 1810, s 216 og 222, Per Jacobsen, Den adfærdsvanskelige bisp, Om Jens Andersen Beldenak og biografien som genre, 1066 Tidsskrift for historie 1991 nr. 4, s og Jens Andersen Bældenak en biografisk studie, Kirkehistoriske samlinger 1992, s , Paludan-Müller, Caspar: Jens Andersen Beldenak, Biskop i Fyen. En Levnets Beskrivelse, Odense 1836, s. 15ff. M. Venge anf. arb. Odense 1981, s. 402ff. 51 Rep. 2. rk. nr. 8872, Danske Adelige Sigiller fra det XV, XVL og XVII Aarhundrede, A. Thiset, Kbh. 1905, s. 72, Pengeregnskab for Gottorp Amt ved amtmand Henneke Rantzau for året Rigsarkivet. Sønderjyske Fyrstearkiver. Hertug Frederik (1.) J. Regnskaber C. Amtsregnsk , Caspar Paludan-Müller anf. arb. Odense 1836, s. 16.

11 20 Mikkel Leth Jespersen Christines hjemkomst til Danmark, udskiller der sig to fraktioner: På den ene side kong Hans, Jens Andersen, Steffen Tyske og Knud Kjeldsen med svende. På den anden side dronning Christine, hr. Markvard Rønnow, Otte Porsfeldt, adelsmændene fra hertugdømmerne og de to Odense-borgere. Forbindelsen mellem dronningen og hendes lensmand lå dels i det formelle lensforhold, dels fremgår dronningens solidaritet med Porsfeldt af den måde, hvorpå hun tog sig af hans begravelse. Det gode forhold mellem dronningen og hr. Markvard Rønnow ses af hofholdningsregnskaberne, hvor hr. Markvard skænker to mynder til dronningen, og da han døde i 1506, spenderede Christine 6 mark på messer. 52 Hvorfor fik drabet på Porsfeldt så ikke konsekvenser for bispen eller dennes svende i kong Hans regeringstid? Da kong Hans indsatte Jens Andersen som biskop over Fyn, vidste han vel, at det var en upopulær beslutning. Kongen må fra begyndelsen have været parat til at beskytte sin yndling. Uden Nordens største patron i ryggen ville Jens Andersen formentlig have været prisgivet dronningen og den mægtige fynske ridder med deres alliancer. Inden længe vender vi tilbage til, hvorledes Jens Andersen efter kong Hans død skulle få at føle, hvor vigtig kongens opbakning havde været for ham i striden med dronning Christine og Rønnow-slægten. Nu ventede dronningen og hendes allierede på at få magt til at tage deres ret. Ved drabet på Porsfeldt var dronning Christine blevet involveret i en konflikt, der var at karakterisere som en af senmiddelalderens fejder. Dronningen og den fynske højadel Drabet på Otte Porsfeldt viser, hvor fatalt et dårligt forhold til andre aristokrater kunne være for dronningen og hendes tjenere. Det anspændte forhold til kong Hans og bispen Jens Andersen krævede, at dronning Christine allierede sig med andre aristokrater. Troels Dahlerup har pointeret, at senmiddelalderens aristokrater var ilde stedt»uden fortalere i rigsråd eller domkapitler«. 53 Således måtte dronning Christine også etablere gode forbindelser til andre aristokrater, som kunne tale hendes sag. Cornelius Hamsfort nævner Rønnow, Gyldenstjerne, Bille og Marsvin sammen med dronningen som Odensebispens fjender. 54 Det er hovedsagelig blandt denne gruppe af fynske 52 DCH. s. 113 og Troels Dahlerup anf. arb. Kbh. 1989, s Caspar Paludan-Müller anf. arb. Odense 1836, s. 15 og SRD. s. 241.

12 21 højadelsfamilier, dronning Christines allierede skal findes. Hvor langt tilbage i tiden disse alliancer går, vides ikke, men de var senest at finde, fra tiden efter hun var vendt tilbage til fra Sverige. Det er interessant at se, hvorledes disse personer primært fandtes blandt efterkommerne til Rønnow-slægten og en gren af Gyldenstjerneslægten, som siden midten af 1400-tallet havde været toneangivende blandt den fynske adel. De udgjorde, hvad Tore Nyberg har betegnet som en»hel adelig slægtskoalition«. 55 Marsken hr. Claus Rønnow ( 1486) til Hvidkilde blev i sit første ægteskab gift med Kirstine Henriksdatter Gyldenstjerne ( 1456). Claus Rønnows broder Corfitz Rønnow ( 1496) blev i 1447 gift med søsteren til Kirstine, Ellen Henriksen Gyldenstjerne ( 1472). De to fynske Rønnow-brødre blev således gift med døtre af hr. Henrik Knudsen Gyldenstjerne den ældre til Refstrup ( 1456), og en solid koalition var skabt mellem to af Danmarks mægtigste adelsslægter. Søstrenes ældre broder hr. Knud Henriksen Gyldenstjerne ( ca.1467) blev gift med Hilleborg Skinkel til Iversnæs og Enggård. Dermed havde en gren af den nordjyske Gyldenstjerneslægt holdt sit indtog på Fyn og blandt den fynske adel. En tredje datter til hr. Henrik Knudsen den ældre, Sofie Henriksdatter Gyldenstjerne ( 1503), blev gift med hr. Erik Ottesen Rosenkrantz til Bjørnholm ( 1503). 56 Dronning Christines adelige venner tælles næsten udelukkende blandt efterkommere af disse ægteskaber. Især skal fremhæves de tre fætre hr. Markvard Rønnow ( 1506), hr. Henrik Knudsen Gyldenstjerne den yngre ( 1517) og hr. Niels Eriksen Rosenkrantz ( 1516) samt dennes hustru Birgitte Olufsdatter Thott ( 1528). Det gode forhold mellem dronningen og hr. Markvard Rønnow er tidligere berørt i forbindelse med beskrivelsen af urolighederne i Hr. Markvard gav dronningen gaver, og Christine viste sit venskab ved at mindes ridderens død. Den 12. juni 1504 rejste dronningen omkring Rønnow-familiens hovedsæde, Hvidkilde, på vej til Tranekær. 57 I april året efter lagde hun atter vejen forbi det sydfynske herresæde, men året efter døde hr. Markvard, og dronningens årlige besøg på Hvidkilde hørte op. 58 Efterkommere af rigsråden hr. Knud Henriksen Gyldenstjerne 55 Tore Nyberg, Odense bys historie. Fra boplads til bispeby Odense til 1559, Odense 1981, s Dansk Adels Aarbøger, Kbh II s. 13f. (citeres herefter: DAA), DBL. bd. 12 s. 525ff og Harry Christensen anf. arb. Århus 1983 s. 56f. 57 DCH. s DCH. s. 129.

13 22 Mikkel Leth Jespersen udgjorde et stort indslag i dronningens følge. Datteren Karine Gyldenstjerne var dronningens jomfru og blev gift med den fynske lavadelsmand Jørgen Daa. Parrets søn Jesper Daa var i tjeneste som dronningens dreng. 59 En anden af hr. Knuds døtre var Anne, som blev gift med Peder Bille. Deres søn Erik Bille var dronningens lensmand og barnebarn til Cecilie Ovesdatter Lunge, dronningens hofmesterinde. Hr. Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Iversnæs var kongens lensmand på Tørning og gift med Karine Bentsdatter Bille. Parrets søn Otte Henriksen Gyldenstjerne ( 1551) var i tjeneste som Christines hofsinde. Hr. Henrik deltog i dronningens rejse til Tyskland i 1504, og han optræder flere gange i dronningens regnskaber fra rejsen. På vejen hjem gik turen forbi hr. Henrik Knudsens hovedsæde, Iversnæs. 60 I oktober 1504 efter hjemkomsten fra Tyskland sendte hr. Henrik to tønder kakebilleøl til dronningen. I foråret 1505 var hr. Henrik på besøg hos dronningen i Odense, hvor han og hans tjenere var indkvarteret hos Henrik Kræmmer på Christines regning. 61 I 1508 fik en budbringer 8 skilling, da han rejste til Tørning med dronningens brev, og i 1510 fik en anden budbringer 2 skilling, da han rejste til Iversnæs med et brev til hr. Henrik. 62 Således havde også hr. Henrik Knudsen Gyldenstjerne en forbindelse til dronningen, som synes af yderst venskabelig art, og til stor nytte for hans søn, Otte, der i mange år tjente dronningen som hofsinde. Hvad der havde skabt de stærke bånd mellem hr. Knud Henriksens efterkommere og dronning Christine, vender vi tilbage til. Det var efter alt at dømme slægtsoverhovedet hr. Henrik Knudsen, som var omdrejningspunktet for forbindelsen. Ridderen og rigsråden hr. Niels Eriksen Rosenkrantz til Bjørnholm og Skjern var lensmand på Koldinghus og gift med Birgitte Olufsdatter Thott. 63 Det tætte forhold mellem hr. Niels og dronningen blev formentlig etableret i de år, hvor hr. Niels var hofmester for prins Christian (II). I 1504 omtales hr. Niels Eriksen for første gang i forbindelse med dronningen. Hans sendebud modtog da 4 skilling, og samme år gik der bud mellem Christine og fru Birgitte. I 1505 betalte hr. Niels 100 mark til dronningen måske Koldings byskat. 64 Når lensmanden og hans følge besøgte dronningen, var det en bekostelig affære. I år 1505 fortærede hr. Niels Eriksen og hans tjenere for over 7 mark. I 1508 modtog 59 DAA s. 13ff. 60 DCH. s. 44, 47, 49, 51, 60f, 66 og DCH. s. 102 og 118f. 62 DCH. s DAA s DCH. s. 94f, 43 og 105.

14 23 Hanske Martens knap 2 mark, som hr. Niels svende havde spist og drukket for. 65 Når Christine overnattede på Koldinghus, betalte hun drikkepenge til personalet i køkkenet og stegerset samt til kældersvenden, portneren, vægterne og Fru Birgittes dværg, Jens. 66 Hofholdningsregnskaberne efterlader indtrykket af en tæt kontakt og et godt forhold mellem lensmandsparret og dronning Christine. Ofte gik der bud imellem dem, og når hr. Niels Eriksen besøgte Odense og var indlogeret hos borgere i Odense, betalte dronningen. Da junker Willums bryllup blev fejret i 1511, lånte dronningen sågar fru Birgittes dværg til at sætte ekstra kulør på festlighederne. Fru Birgitte havde ligesom Christine et anspændt forhold til kong Hans. Kongen ville ikke overlade fru Birgitte retten til arvegodset Vallø. 67 Med dronningens store økonomiske interesser i Kolding var et godt forhold til den siddende lensmand og hans hustru vigtigt for hende. Blandt de mere betydningsfulde fynske adelsfamilier var det ikke kun efterkommere af Rønnow-Gyldenstjerne-alliancen, dronningen havde forbindelser med. Hamsfort nævnte også Bille-slægten, som var repræsenteret i dronningens følge ved Cecilie Ovesdatter Lunge (enke til Torben Bille) og hendes barnebarn Erik Bille. Ligesom Bille-slægten også var gift med dronningens venner i Gyldenstjerne-slægten (Peder Bille med Anne Gyldenstjerne og Karen Bille med Henrik Gyldenstjerne). Den sidste slægt, Hamsfort nævner, er Marsvin, som i disse år var anført af rigskansleren Jørgen Marsvin, lensmand på Nyborg. Rigskansleren optræder kun ganske få gange i forbindelse med dronning Christine. I de tidlige år udbetales lønnen til nogle af Christines tjenere gennem Jørgen Marsvin, og en enkelt gang optræder Rigens kanslers dreng. 68 Det gode forhold mellem Jørgen Marsvin og dronningen fremgår dog klart af sønnen Peder Marsvins tjeneste som dronningens dreng. Lensmanden på Rugård hr. Tjelluf Eriksen Bjørn skal også nævnes blandt dronningens venner. Hr. Tjelluf ægtede først Sofie Lunge Jepsdatter, enke efter hr. Christian Urne og mor til dronningens dreng Just Urne. Efter fru Sofies død giftede han sig med Mette Borkvardsdatter Skinkel (Søblad-våbnet) af den fynske adel. 69 På baggrund af ridderslaget og lensmandsposten må hr. Tjelluf have befundet sig socialt og økonomisk i den gode ende af den fynske adel. Han kom af fin familie, både hans fader og broder var riddere. 70 I 1505 omtales i dronningens 65 DCH. s. 191, 279 og DCH. s Troels Dahlerup anf. arb. Kbh. 1989, s. 114 og DAA s DCH. s. 8f og DAA s DAA s. 92.

15 24 Mikkel Leth Jespersen regnskaber hr. Tjellufs dreng, og i årene foregik forskellige transaktioner i forbindelse med dronningens køb af en gård af hr. Tjelluf til 100 mark. 71 I julen 1520 fik»her Tiæluff oc frvæ Mette [5 mark i] offerpendinge«, og ved samme tid købte dronningen 20 svin af ridderen. 72 Man kan altså udlede, at dronningen allierede sig med en gruppe adelige, som hun havde et særlig nært forhold til. At de havde en modvilje mod kong Hans og dennes politik tilfælles er muligt, som det var tilfældet med Markvard Rønnow og Birgitte Thott. Sikkert er det, at en del af dem havde en modvilje mod Jens Andersen til fælles. Det kan ikke være helt tilfældigt, at Cornelius Hamsfort nævner Rønnow, Gyldenstjerne, Bille og Marsvin sammen med dronningen som Odense-bispens fjender. 73 Forholdet mellem dronningen og hendes adelige venner gav fordele for begge parter. Forbindelsen til de mægtige rigsråder Gyldenstjerne og Rosenkrantz kunne komme dronningen til gavn, når hendes forhold blev drøftet på rigsrådsmøderne. Hvis der var problemer med tolden i Kolding, var det belejligt for dronningen at stå på god fod med lensmanden på Koldinghus. Derudover var det vigtigt for hendes status at omgive sig med højadelige, invitere dem som gæster og besøge dem på sine rejser. Tilsvarende gjorde sig gældende for de adelige, der kunne sende familiemedlemmer i tjeneste hos dronningen. Hvor de enten kunne stå i lære en begrænset periode eller tjene i mange år som kompensation for deres begrænsede arvemuligheder. Flere indikationer peger på, at Christine havde et godt forhold til sin svoger hertug Frederik af Gottorp. Dronningens lensmand Otte Porsfeldt var tidligere i hertugens tjeneste, dronningen lånte hertugens trompeterer, og hertugen sendte breve til dronningen. 74 Da både dronningen og hertugen havde et anspændt forhold til kongen, forekommer alliancen fordelagtig for dem begge. Det var således ikke et tilbagetrukket liv, dronning Christine førte, efter hun vendte tilbage til Danmark. Hun spandt sig et netværk af forbindelser til adelige og kom på sin vis til at udgøre en modpol til kongen. Slægter og personer, som kong Hans havde stødt fra sig ved sin aggressive sverigespolitik eller ved udnævnelsen af den borgerlige og uregerlige biskop Jens Andersen, kunne samles om dronningen. Chri- 71 DCH. s. 114, 372 og DCH. s. 406 og Caspar Paludan-Müller anf. arb. Odense 1836, s. 15 og SRD. s Pengeregnskab for Gottorp Amt ved amtmand Henneke Rantzau for året Rigsarkivet. Sønderjyske Fyrstearkiver. Hertug Frederik (1). J. Regnskaber C. Amtsregnsk , DCH. s. 383 samt Rep. 2 nr og 9921.

16 25 stine indgik således i magtpolitikken og handlede som en senmiddelalderlig aristokrat, som forsvarede sig selv og sine interesser. Administrationen Som andre aristokrater deltog dronning Christine i magtalliancerne og administrerede sine besiddelser. Højadelen kunne sende deres sønner og døtre i dronningens tjeneste, mens lavadelige selv søgte i dronningens tjeneste, for at skaffe de nødvendige midler til at blive i adelsstanden. I alt optrådte femten drenge i dronningens tjeneste i perioden , 75 og helt op til seks ad gangen. 76 Normen var formentlig, at drengene kom fra adelsfamilier. Drengene nævnes stort set kun i regnskaberne, når de skulle have beklædning og løb ærinder for dronningen de gøremål som typisk nåede regnskaberne. Det var ekstraordinært, da Niels Kaas rejste helt til Tyskland i dronningens tjeneste. 77 Lange og risikofyldte rejser blev oftest varetaget af ældre tjenere. Længden af tjenesten varierede fra et år til livslang tjeneste. Hvis en dreng blev hos dronningen, som Karl von Ahlefeldt og Henning Wolstrup, var næste trin i karrieren svend også kaldet småsvend. Småsvendene fik som regel 12 mark i løn, men enkelte måtte nøjes med 10 mark. I årene op til 1500 havde dronningen omkring ti småsvende i sin tjeneste. Derefter synes antallet at stabilisere sig på seks til syv. Svendene varetog forefaldende administrative, militære og repræsentative opgaver, herunder beskyttelse af dronningen, hendes øvrige følge og besiddelser. Svendelivet var som regel en karrierevej for adelsmænd, der ikke kunne forvente at arve tilstrækkeligt med gods og titler. Ville de opretholde adelsværdigheden, var de henvist til at tjene rige godsejere og mægtige lensmænd, som for eksempel dronning Christine. 78 Fra Stockholms belejring i 1502 vides, at alle svendene ikke nødvendigvis var adelige, idet Christine fik lov til at tage nogle svende med sig ud af slottet»alt hoffuesinnet och eddelle blod vndantagit«. 79 Adelige svende måtte således blive tilbage, mens ikke-adelige svende kunne følge hende. Gjorde svendene det godt, og blev de i tjenesten, kunne de blive forfremmet til hofsinde. 75 Jørgen, Henning, Timme, Godske, Christoffer, Brems, Rølike, Niels Kaas Sparre, Jens Nielsen, Niels Markvardsen, Stygge, Claus Rantzau, Peder Marsvin, Karl von Ahlefeldt og Jesper Daa, DCH. 76 DCH. s DCH. s Troels Dahlerup, anf. arb. Kbh s ST. III s. 490.

17 26 Mikkel Leth Jespersen Hofsinderne var dronningens højest lønnede tjenere. Flere af dem blev som Junker Willum, Thomas Nielsen Lange og Busk Skænk rekrutteret fra småsvendene. I KLNM er hofsinde defineret som en»person (som regel adel), der gjorde tjeneste ved kongehofferne mod løn uden at beklæde et bestemt embede«. 80 En beskrivelse der passer godt på dronningens hofsinder. Til trods for, at hofsinderne selv kunne være betydelige herrer med eget gods og egne svende, havde dronningen et vidtgående ansvar for hofsindernes handlinger. Efter et sammenstød i 1493 måtte Christines svigermoder, enkedronning Dorothea, rage kastanjerne ud af ilden for sin hofsinde, Jep Andersen. Han var i Randers kloster kommet op at slås med adelsmanden Joakim Lykke. Enkedronningen skrev til Mourits Nielsen og bad ham løse konflikten, da kong Hans var ude af landet. 81 Hofsinderne var ikke for mægtige til at stå under dronningens beskyttelse. Endelig var det blandt hofsinderne, at Christine rekrutterede sine lensmænd. Adelen søgte således dronning Christines tjeneste, og det var igennem dem, hun administrerede sine udstrakte lensbesiddelser. Dronningen kom til at fungere som en af Fyns mægtigste patroner, når hun havde folk i sin tjeneste, var hendes forpligtelser ikke begrænset til lønninger. Hun måtte i udstrakt grad tage sig af sine tjenere ved at udøve godt herskab. Det indebar, at hun måtte sørge for beskyttelse, klædedragter og iscenesættelse, hvilket blandt andet kom til udtryk i udøvelse af bekostelig og synlig fromhed. Claus Bergs altertavle Dronning Christine hentede i løbet af de første år af 1500-tallet den lybske kunstentreprenør Claus Berg til Odense. I 1507 betegnes Claus Berg borger i Odense. 82 Claus Maler optræder to gange i hofholdningsregnskaberne; første gang fik han 8 rhinske gylden for at male dronningens dør, anden gang»gaff jeg Claues malere [3,5 mark og 2 skilling] fore myn frves vogen, han farvede oc hennes nades vaben paa malede«. 83 Det er dog Claus Bergs altertavle, som har vakt størst beundring i eftertiden. På grund af overleveringen af inventariegenstande kan dele af Claus Bergs prægtige dekoration af Gråbrødre kirke stadig beundres. 84. Birgitte Bøggild Johannsen, som har arbejdet indgående 80 KLNM. bd. 6 s DM. 3. rk. 3. bd. s. 281f. 82 Weilbach. Dansk Kunstner leksikon, bd. 1, red. Sys Hartmann bd. 1, Kbh. 1994, s. 223 (citeres herefter: Weilbach). 83 DCH. s. 297 og Jørgen Nybo Rasmussen anf. arb. Kbh

18 27 med højaltertavlen, konkluderer, at den havde»en pragt og figurrigdom, som næppe kendte sin lige i Nordeuropa«. Ved tømningen og nedrivningen af kirken i begyndelsen af 1800-tallet forsvandt»et monument, der i samtiden ved sin pragt og sin rigdom af billeder, våbenskjolde og indskrifter repræsenterede et højdepunkt i materiel henseende, når det gjaldt kongeparrets bestræbelser på at fastholde erindringen memoria om familiens medlemmer, levende såvel som døde. Betragtet ud fra et dennesidigt aspekt var gravkorets udsmykning en imponerende demonstration af kongefamiliens magtstatus og dynastiske placering«. 85 Pragten er tydelig, men hvad med magten? Kong Hans var død, inden arbejdet med altertavlen begyndte. Kongens tilstedeværelse på fodstykket sammen med dronningen og deres familie fungerede således alene som en iscenesættelse af Christines og Christian IIs magtstatus og dynastiske placering. Jørgen Nybo Rasmussen karakteriserer på baggrund af altertavlens dynastiske fremstilling Christine som»familiemenneske«og»fredselskende«. 86 Tidligere er det blevet fremlagt, hvorledes dronningen ikke var bleg for at tage en familiekonflikt over økonomiske rettigheder. Kong Hans tilstedeværelse på tavlen var en nødvendighed. Forbindelsen til kongen var grundlaget for Christines status som dronning. På trods af konflikten med kong Hans blev han brugt i magtmennesket og politikeren Christines selviscenesættelse. Gravstenen fra omkring 1513 over Hans, Christine og den yngste søn Frans tilskrives ligesom altertavlen Claus Bergs værksted. 87 Da kong Hans var død ved gravstenens tilblivelse, skal den ligesom altertavlen ses som et led i dronningens selviscenesættelse. Et fredselskende familiemenneske var Christine formentlig ikke. Dronningens lensmand hævnes Huitfeldt nævner et i dag tabt»aaben instrument«af den 22. april 1522, hvori Jens Andersen skulle»forbede Kongen/oc Dronning Kirstine/for huis hoffmod hand denem haffde gjort«. 88 Da var Christine død, men 85 Birgitte Bøggild Johannsen, Fore wor ( ) siæle bestands og salighetz skild. Om kongelige stiftelser og sjælegaver fra kong Hans og dronning Christines tid, Kirkehistoriske samlinger 1999, s Jørgen Nybo Rasmussen anf. arb. Kbh. 1996, s. 29 og s Weilbach bd. 1 s Arild Huitfeldt, Danmarks Riges Krønike, Christian II s Historie 1596, Kbh s

19 28 Mikkel Leth Jespersen alligevel har formuleringen stor lighed med et fejdeforligsbrev. Drabsmanden skulle ydmygt bede den dræbtes slægt og venner om at bringe fejden til ophør ved aftale, så de voldelige sammenstød ikke ville fortsætte. 89 Siden Otte Porsfeldt var blevet dræbt i Odense i 1504, havde der tilsyneladende været stille omkring konflikten mellem dronning Christine og Odense-bispen Jens Andersen, men i 1517 blev sagen atter åbnet. Drabet var ikke glemt, og sagens genåbning indikerer, at der siden 1504 havde hersket en form for fejdetilstand i Odense. Den senmiddelalderlige fejde tog mange former og opstod ud af vidt forskellige konflikter. 90 Striden mellem dronningen og bispen kan udmærket rummes i fejdens vide begreb. Kombinationen af retlige forlig og vold var ikke usædvanlig i senmiddelalderlige fejder. 91 Kong Hans døde i februar 1513, og i 1514 blev den udvalgte prins Christian konge.»at Kong Christian den Anden nu besteg Thronen, lovede Bispen intet Godt i Fremtiden; heller ikke kunde det være ham behageligt, at Enkedronningen Christine siden Otte Porsfeldts Drab ikke var ham god«. 92 skriver Caspar Paludan-Müller. I 1517 indledte Christian II et opgør med Jens Andersen, han indkaldte til herredag i København, og ved»samme tid lod hand fange Bisp Jens Andersøn aff Othense«. 93 På herredagen blev der ført sag mod Jens Andersen, og flere supplerende anklager blev fremført mod bispen, som havde adskillige udeståender med kongen. Et af anklagepunkterne lød ifølge Skibykrøniken således:»ligeledes havde han viist stor Haan mod Kongens Moder Dronning Kristine og i høj grad fortørnet hende ved Drabet på hendes Lensmand, Adelsmanden Otte Porsfeldt«. 94 Skibykrønikens forfatter, Poul Helgesen, levede samtidig med begivenhederne, så det var en samtidig opfattelse, at enkedronningen var involveret i Jens Andersens fald. Jens Andersen blev holdt fængslet, og i 1519 kan man følge, hvorledes bytinget i Odense idømte bispens køgemester, 89 Troels Dahlerup anf. arb. Kbh. 1989, s Bjørn Poulsen, Adel og fejde i dansk senmiddelalder, upubliceret manus. 91 Jeppe Büchert Netterstrøm, Feud in Late Medieval and Early Modern Denmark, upubliceret manus. 92 Caspar Paludan-Müller anf. arb. Odense 1836, s Arild Huitfeldt, anf. arb. Kbh s Povl Helgesen, Lektor Povl Helgesens Historiske Optegnelser sædvanligt kaldet Skibykrøniken, udg. A. Heise, Kbh. 1967, s. 58. Heise oplyser fejlagtigt, at drabet fandt sted 1503, note 3 s. 58.

20 29 Knud Kjeldsen, bøder. Samtidig opkrævede lensmanden på Nyborg, Hans von Melen, sagefald for drabet på Otte Porsfeldt af bispens besiddelser. 95 Et økonomisk efterspil, hvori mandebod og bøder indgik, var typiske træk ved senmiddelalderens fejdeforlig. 96 I 1522 var sagen endnu ikke løst. Problemet var, at prioren i Skt. Knud Kloster, Jep Hansen, og gårdfogeden på bispegården havde siddet kongens breve overhørig på Jens Andersens vegne, og de havde»ey rett gøre wilde«. De havde afvist»meth opne bezeiglde breffue om nogre thisse sager afftalede wore udi høgboren førstis koning Hansses tiid [brevene] som wii en tiid, annen tiid oc tredje tiid frameskede oc ingen lode [de] framkomme«. Sagen var»paa Otte porßfeldt slecht oc Wenners oc paa Otensse byes wegne«blevet genoptaget. 97 Jens Andersen hævdede til sin død, at kong Hans i sin tid havde frifundet drabsmanden. 98 At fejden ikke brød ud igen i årene umiddelbart efter 1504, skyldtes måske, at en åben konflikt mellem to så mægtige aristokrater ville være helt uacceptabel. Dermed manglede dronningen endnu at hævne sin dræbte lensmand, og da personer fra hendes sociale netværk fik magt, som hun havde agt, var tiden inde. Bag sagen mod Jens Andersen stod kongen, men også ærkebiskop Birger Gunnersen og toldersønnen nu kongelig sekretær Jørgen Skodborg var involverede. Således var det Christines søn, hendes tidligere kansler og Hans Jacobsens hendes trofaste Kolding-tolders søn, der deltog i at fælde hendes fjende, den besværlige Odense-biskop. 99 Man aner enkedronningen i kulissen. Christine udnyttede nu sin overlegne position til at tage næste træk i fejden. 100 Fra 1517 sad Jens Andersen fanget og vendte ikke tilbage til Odense i Christines levetid. Enkedronningen fik indsat sin yndling en 95 Odense magistrat til Christian II, 1519, 14.7., Rigsarkivet, indlæg til registranterne og C. Paludan-Müller anf. arb. Odense 1836, s Troels Dahlerup anf. arb. Kbh. 1989, s Vedel Simonsen anf. arb Odense 1813, s. 59ff. 98 Birgitte Bøggild Johannsen og Hugo Johannsen, Danmarks Kirker, Odense Amt bd. 2, 1995 s Arild Huitfeldt, anf. arb. bd. 7 s Bortset fra et intermezzo omkring det Stockholmske Blodbad i 1520 var Jens Andersen færdig i politik, og i 1526 overtog Knud Henriksen Gyldenstjerne bror til dronningens hofsinde Otte og søn af dronningens ven hr. Henrik stiftet efter Jens Andersen. Derefter lykkedes det Rønnow-slægten Markvard Rønnows enke Fru Mette og hendes to sønner Jacob og Eiler at tilbagetage de besiddelser, Jens Andersen havde frataget dem. Således fik den gamle slægtskoalition endelig bugt med skomagersønnen fra

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan.

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. Til læreren Sådan kan I arbejde Læsning af teksten Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. På de følgende sider finder du oplæg

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation 23 maj 2006 Side 1 Første Generation 1. Kristian Martinus 1 Jensen #20, (søn af Laurits Jensen #1868 og Ane Marie Pedersdatter #1869). Han blev gift med Jacobine Andrea (Rubæck) Jacobsen #21. + 2 i. Laurits

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN 1 CLAUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1 1.1.1.9 Claus Jensen 3 1.1.1.9.1 Rasmus Jensen 7 1.1.1.9.1.1 Klaus August

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Side 1 af 7 1709 96b Trolovet Niels Christenen og Maren Nielsdatter i Oens 1709 96b Trolovet Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter i Bottrup 1709 96b Copuleret Malte Mortensen og Birgitte Knudsdatter

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

No. 6 Ove Pedersen. Side 1

No. 6 Ove Pedersen. Side 1 Ove Pedersen Forældre: nr. 12 Karl Otto Pedersen og nr. 13 Mette Kirstine Pedersen Børn: nr. 3 Henny Pedersen, Karl Åge Pedersen, Åse Pedersen og Anni Pedersen Navn : Ove Pedersen Født : 24. februar 1925

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Hvideslægten i Naturparken

Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678

SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678 SAMSØ GODS ARKIV'S - SKIFTEREGISTER nov 1672-8 juni 1678 film 282 LA, (negativ film 395, 1 halvdel) Filmen er lånt af Laurits Kjær-Hansen Ægtefæller og deres børn Dette alfabetiske register er børn, søskende

Læs mere

Beretning til generalforsamling i LJM Seniorklub den 14. januar 2011:

Beretning til generalforsamling i LJM Seniorklub den 14. januar 2011: Beretning til generalforsamling i LJM Seniorklub den 14. januar 2011: Seniorklubben havde arrangeret 2 ting i 2010. Den 3. juli havde vi planlagt en tur til Abildå Brunkulsleje, hvor vi skulle mødes og

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Peter Hvidbjerg 1,1 1,1 Kim Jensen 99,8 99,8 Birger Groesmeyr 99,7 99,7 Niels

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Debat. Bodil Møller Knudsen: Boder*

Debat. Bodil Møller Knudsen: Boder* Debat Bodil Møller Knudsen: Boder* Hidtidige definitioner og beskrivelser a f boder I de middelalderlige skriftlige kilder og i den litteratur, som om handler middelalderbyernes topografi, socialtopografi

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12

Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12 Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12???? - 1778 Mourits???? - 1840 Hans Muoritsen Børge Mouritsen???? - 1816 1780-1860 Peder "" Første ægteskab Mourits Marie Andet ægteskab???? - 1837 Anders Andersen????

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850

Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol 1820-1850 Udarbejdet af Ejvind Rasmussen Del 1 DIS Arkiv & Bibliotek * 9 0 0 0 0 8 *... e t DIS-DanmarkprcyeÅT Afskrift i uddrag af Erholm Gods skifteprotokol

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere