FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN"

Transkript

1 FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side København, 4. januar Et eksempel på de forvitrede graniter under den bornholmske Neksø Sandsten, her fra Onsbæk, beskrives som en kvarts- og biotitrig granit. Sammenligninger med andre bornholmske graniter viser ingen sikre tilhørsforhold til nogen af dem, og det må konstateres, at Onsbækgranitens plads i det bornholmske grundfjelds udvikling ikke kendes med sikkerhed. I Eokambrium er Onsbæk-graniten forvitret under oxiderende forhold til en rødbrun bjergart. Farven skyldes ferrioxider, der stammer fra den oprindelige granits mørke mineraler. Den kemiske forvitring har været ringe, og forvitringsmiljøet har været af en type, der i dag er fuldstændig ukendt: En regnfuld ørken. /. Bruun-Petersen, Institut for Almen Geologi, Østervoldgade, 130 K.. oktober I området 400 m øst for Robbedale jernbanestation på Bornholm skæres vejen til Blemmelyng af det lille vandløb Onsbækken. Syd for vejen findes et ca. 30 m langt og 10 m højt profil i rødbrune, stærkt forvitrede grundfjeldsbjergarter. Lidt sydligere ses grønne lerbjergarter tilhørende Rabække Formationen. Grænsen mellem det forvitrede grundfjeld og Rabække Leret er en forkastning (Gry, 1969). Tidligere undersøgelser Jespersen (186) skriver, at der ved Robbedale findes mørkebrunt granitgrus, derrimeligvishidrører fra syenitgranit; Grønwall & Milthers (1916) nævner, at der i landevejsgrøften og i en stærkt indskåret bækfure ses forvitret granit og bundlaget af Neksø Sandstenen. Callisen (1934) skriver, at bjergarten fra Robbedale er en stærkt forvitret, stribet granit, der delvis er omdannet til groft grus. Graniten er meget kvartsrig og adskiller sig væsentligt fra Rønne Graniten. De øvrige grundfjeldsbjergarter i området omtales som porfyrisk Rønne Granit, stribet granit samt en overgangstype mellem disse to. Desuden nævnes, at Rønne Graniten i Kroggård-området går over i en kvartsrigere og

2 62 BRUUN-PETERSEN: Forvitret granit hornblendefattigere, svagt stribet rødlig granit med samme mineralindhold som overgangstypen, men uden porfyrisk struktur, Hansen (1936) skriver, at der i profilet ses 2 m moræneler over 4 m arkose (type I), og at bjergarten især i bunden af profilet minder meget om en stærkt forvitret gnejs, i hvilken de mørke mineraler er mere eller mindre omdannede til en rødbrun masse. Konsistensen angives at være jord- eller leragtig, afhængigt af glimmerindholdet. Det må indskydes, at Hansens»arkose type I«er en variant af Neksø Sandsten. Nederst i profilet fremdrager Hansen (1936) stykker af en forvitret granit, der i modsætning til den ovennævnte gnejs har næsten friske feldspatkorn. Også her er de mørke mineraler omdannet til en rød masse. I forbindelse med en undersøgelse af graniter ved Hallegård har Jørgart (1968) også undersøgt grundfjeldsbjergarterne i Blemmelyng-området. Store dele af denne undersøgelse er af forfatteren velvilligst stillet til rådighed for undertegnede. De undersøgte prøver Under en sedimentpetrografisk undersøgelse af Neksø Sandstenen blev der taget nogle prøver ved Onsbæk. Samlingen blev senere suppleret med prøver og slib, udlånt af T. Jørgart. Prøvernes omtrentlige placering i profilet fremgår af fig. 1; det drejer sig om følgende: MM 1391: Forvitret pegmatitgang, der består af: 1) Uregelmæssige, ret fåtallige farveløse kvartskorn, størrelse op til 7 mm. 2) Store, næsten farveløse feldspatkorn, ofte med huller i overfladen og med rødt, leret materiale i revner og sprækker. Små spaltestykker viser under polarisationsmikroskop tydelige plagioklastvillinger. 3) Store hvidlige eller gullige feldspatkorn, der er mindre forvitrede end de ovennævnte. Sandsynligvis kalifeldspater. 4) En rød, leret masse mellem kornene; sikkert omdannelsesprodukter af mørke mineraler. ) En gullig,»grynet«masse mellem kornene. Optræder i stedet for den rødlige mellemmasse. Ved sønderdeling af kalifeldspaterne fås et lignende produkt, der sikkert er omdannet kalifeldspat (sericit?). Af denne prøve er der ikke fremstillet tyndslib. MM 1392: Forvitret, lys granitisk bjergart med lysegrå kvarts- og feldspatkorn og mørkegrønne biotitkorn med antydning af foliation. Denne prøve er ikke nær så forvitret som de øvrige. MM 1393, MM 943: Rødbrun, forvitret granitisk bjergart. Prøve 943 indeholder 'strøkorn' af omdannelsesprodukter og er derfor mere porfyrisk end de øvrige. Begge prøver består af en mørkebrun, 'leret' masse med kvarts- og feldspatkorn. Bjergarten hænger kun dårligt sammen, men bliver først til grus, når man selv smuldrer den. På brudflader med glimmerkorn er der en vis foliation. Under binokulært mikroskop ses angulære kvartskorn,

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 63 Fig. 1. Skitse af profilet langs Onsbækken, med prøvenumre angivet. Prøve 1391 er taget i pegmatitgangen. Placeringen af prøve C 3 er usikker. ofte med en coating af rødbrunt materiale, og lyst rødlige eller rødplettede feldspatkorn. Desuden ses mørke rødbrune eller næsten sorte biotitkorn, og resten er en mørk mellemmasse. I nogle partier er mellemmassen gulbrun, og her ses lysegrønne glimmerkorn (måske klorit). Bjergarten domineres af den mørke, rødbrune farve. MM 629: Gulbrun, mere jordagtig og letsmuldrende bjergart. Bortset fra de gulbrune farver svarer prøven ganske til MM MM C 3: Et slib af en rødbrun bjergart svarende til 1393 m. fl. Det stammer fra K. Callisens samling. Der er fremstillet tyndslib af prøverne , 629 og 943. De to sidstnævnte samt C 3 er udlånt af T. Jørgart. Punkttællinger af tyndslib Hertil er benyttet et ældre»leitz«-mikroskop monteret med en»swift«punkttæller. Resultaterne af punkttællingen ses i tabel 1. I fig. 2-7 ses partier af de undersøgte slib. MM 1392 (fig. 2). Består af kvarts- og feldspatkorn samt partier med finkrystalline korn. Kvartskorn i indbyrdes kontakt har enten regelmæssige kontaktflader eller en suturagtig grænse. Nær feldspater er der næsten altid en ringe mængde sericit langs korngrænserne. Kvartsen har næsten altid ondulerende udslukning. Feldspaterne er for det meste mikroklin, altid med»

4 64 BRUUN-PETERSEN: Forvitret granit Tabel 1. Punkttælling af forvitrede prø ver fra Onsbæk. Volumen-procent C 3 Gennemsnit Kvarts Kalifeldspat Plagioklas Biotit m. m. Opake Matrix 29,2 17,9 2,6 17,7 2,2 30,6 36,4 3,4-3,7 + 23,8 28,0 2,6 1,7 4,1 1, 38,7 30,0 24,0-14,1 1,2 30,8 31,6 24,4 24, 10, 1,6 9,0 31,4 26,2 4,6 9,8 1,3 26,9 Antal punkter "/o-sum , , , , ,6-100,2 lyst sericitisk materiale i randen og mellem kornene. Sprækker i kornene er næsten altid sericitiserede. Orthoklaser er sjældne. Biotiterne har pleokroisme fra mørk olivengrøn til lys brun eller gråbrun, og der er sorte omdannelsesprodukter mellem bladene. I forbindelse med større biotitkorn ses uregelmæssige klumper af opake mineraler, gråhvide eller rødbrune i påfaldende lys. Biotiten er tilsyneladende under omdannelse til klorit, leucoxen og hæmatit. Der findes lyse, svagt gråbrune glimmere i områder med matrix, sikkert omdannede biotiter. Opake korn er antagelig magnetit eller ilmenit under omdannelse til hæmatit og leucoxen. Fig. 2. MM Kvarts (Q) og mikroklin (M) omgivet af sericit. Ved 'P' et plagioklaskorn. X 4, 2 nicoller.

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 6 Fig. 3. MM Kvarts (Q), mikroklin (M) med sericit i sprækker. Stærkt omdannet biotit over og under 'B'. 'P' er et plagioklaskorn. Ferrioxider er udfældet langs nogle af korngrænserne. X 4, 2 nicoller. MM 1393 (fig. 3). Denne prøve er noget mere grovkornet end den foregående; den har 0,2-1 mm store, uregelmæssigt sammenvoksede kvartskorn, hyppigst med ondulerende udslukning. Hæmatitførende sprækker skærer ofte flere korn. Desuden ses kvartskorn med ferrioxider langs korngrænser og i sprækker. Feldspaterne er hyppigst 0,-2 mm store mikrokliner, ofte omdannet til sericit i sprækker. Nogle mikroklin er sammenvokset med kvarts, andre har indeslutninger af kvarts eller ferrioxider. Sprækker er udfyldt med ferrioxider eller sericit, der også findes mellem kornene. Gulbrune klumper med uregelmæssige grænser til omgivelserne og undertiden med indeslutninger af kvarts og mikroklin er sandsynligvis omdannede plagioklaser; hvor de er farvet af ferrioxider, er de mørkebrune yderst og lysebrune inderst. Glimmerkorn er altid noget omdannede og har pleokroisme fra sortbrun til lysebrun. Under binokulært mikroskop ses overgangsformer mellem brungrønne korn med rødbrune ferrioxider mellem lagene og rustbrune korn. I slibet ses undertiden biotiter med indeslutninger af kvarts; de minder om hornblendekorn fra Rønne-graniten (se Callisen, 1934, fig. 7-8). En del af biotiterne er deformeret omkring omgivende korn. MM 629 (fig. 4). Består af op til 4 mm store sammenhængende partier af kvarts og mikroklin med ferrioxider langs korngrænserne. Der er gradvise overgange til områder med store mængder finkornet matrix, hvor større korn er uden kontakt med nabokorn. Større mikroklinkorn er ofte sericitiserede langs sprækker, mens mindre korn er ret friske. En carlsbad-tvilling i ortho-

6 66 BRUUN-PETERSEN: Forvitret granit Fig. 4. MM 629. Ved 'M' sammenhængende mikroklin- og kvartskorn uden mellemliggende sericit; til venstre matrix med kvartskorn med samme optiske orientering. X 4, 2 nicoller. klas, omtrent af samme udseende som den af Micheelsen (1961, fig. 1) afbildede er set. Plagioklaser med tvillinglameller ses delvis omdannet til små glimmerskæl. I andre plagioklaskorn ses finkrystalline, zoisitlignende mineraler. Glimmer er kun repræsenteret af små deformerede korn med pleokroisme fra mørk brun til lys brun. Matrix er gulbrun til mørkebrun, og større sammenhængende partier kan have en glimmeragtig, uregelmæssig orientering. MM 943 (fig. -6). Kvartskornene er 0,2-0, mm store, har ondulerende udslukning og kan være sammenvoksede, men er da adskilt af sericitisk materiale. Feldspaterne er mest 0,2-0, mm store mikrokliner med sericitisering langs sprækker og korngrænser. Af og til ses indeslutninger af kvarts. 2-4 mm store områder med brunt, finkornet materiale (sjældnere farveløst og endnu mere finkornet) er nok omdannede plagioklas. I midten af de finkornede områder kan der i nogle tilfælde være en farveløs kerne, med endnu mindre korn. I slibet sås et stærkt omdannet plagioklaskorn, omgivet af en noget omdannet mikroklin (som Micheelsen 1961, fig. 7). Af glimmere ses mest brune korn med pleokroisme fra brun til sort (omdannet biotit) i 1-4 mm langstrakte hobe. Alle farver findes fra næsten opake til mørkt brungrønne og lyst brunlige; kornene er som regel lidt deformerede med omdannelsesprodukter i sprækker. Desuden ses farveløse glimmere (klorit?) med vifteformet opbladning. Tågede, diffust og skævt udslukkende partier med farveløse eller brune korn minder om epidot. Opake korn, der altid optræder sammen med biotit, er hvide i påfaldende lys, eventuelt med en rødbrun kerne.

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 67 w Fig.. MM 943. Til venstre biotit (B), i midten kvarts- og malmkorn i en lys matrix, til højre et stærkt omdannet plagioklaskorn (P), delvis udfyldt med ferrioxider. X 4, 2 nicoller. MM C 3 (fig. 7). Den minder om 1393, men er lidt mere finkornet. I fig. 7 ses midt i billedet et kvartskorn med en mørk stribe af ferrioxider. Desuden ses uregelmæssige kvartskorn, feldspatkorn med varierende mængder af omdannelsesprodukter, klumper af finkrystallint materiale, og mellem kornene M %F' ; " ^ Fig. 6. MM 943. Plagioklas (P), stærkt omdannet, kvarts (Q), og sericitiseret mikroklin (M). X 4, 2 nicoller.

8 68 BRUUN-PETERSEN: Forvitret granit Fig. 7. MM C 3. Kvarts (Q), kvarts med ferrioxider (F), mikroklin (M) og plagioklas (P). X 4, 2 nicoller. varierende mængder af ferrioxider. Det fremgår af tabel 1, at denne prøve har et større indhold af plagioklas end de øvrige. Plagioklasen synes her af en eller anden grund at være mindre omdannet end i de øvrige. I de forvitrede prøver var der fra 9 til 39 %»matrix«, der omfatter sericitisk materiale mellem korn, koncentrationer af finkrystalline omdannelsesprodukter, samt de varierende mængde af ferrioxider. Rekonstruktion af Onsbæk-graniten For at nå frem til et mål for forvitringsprocessernes omfang i området, er der forsøgt en grov»rekonstruktion«af Onsbæk-graniten. Mængden af de vigtigste mineraler er beregnet ved punkttælling efter følgende kriterier:»sericit«tabel 2. Punkttælling. Rekonstruktion af prøver. Volumen-procent Gennemsnit Kvarts Kalifeldspat Plagioklas Biotit m. m. Opake 29,2 26,8 22,6 19,6 2,0 36,4 38,0 16, 8,0 1,0 30,0 26,6 26,3 1,1 1,8 31,4 29,6 22,4 14,9 1,6 Antal punkter /o-sum , , ,8-99,9

9 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 69 i sprækker i mikroklinkom eller beliggende op ad mikroklinkom er talt som»kalifeldspat«. Koncentrationer i af ffihkrystållihe omdannelsesprodukter er talt som»plagioklas«. Glimmermineraler og opake mineraler er uden større vanskeligheder placeret i deres respektive grupper. Det er forudsat, at der ved forvitringen ikke er fjernet eller tilført kvarts; i slibene er der hverken set tilvækst af sekundær kvarts eller set tegn på opløsning af kvarts. Resultaterne af denne punkttælling ses i tabel 2. De undersøgte prøver er alle ret ensartede i kornstørrelse, kun 943 er porfyrisk, og mineralindholdet viser nogle variationer. Et gennemsnit af analyserne giver følgende modalsammensætning: Ca. 31 % kvarts, 30 % kalifeldspat, 22 % plagioklas, 1 % biotit og 2 % opake. Sjældnere bestanddele er ikke medtaget. Denne bjergart er søgt placeret blandt de øvrige bomholmske graniter. Onsbæk-graniten og de øvrige bornholmske graniter Micheelsen (1961) har i sin tabel 1 givet data om de bornholmske grundfjeldsbjergarters sammensætning, og Jørgart (1968) har suppleret dem med data fra flere udgaver af graniterne. Modalanalyser fra de to ovennævnte forfattere er her i forenklet form gengivet i tabel 3. Micheelsen (1961) mener, Tabel 3. Nogle bornholmske graniters sammensætning. (Vol.-o/o, afrundede værdier). 1-10, 12 efter Micheelsen (1961), A-C efter Jørgart (1968). Ui Ui o 'So a o o H 1 1. Korrigeret Maegård-granit 2. Hypersthen-granit, Maegård 3. Rønne Granit 4. Rønne Granits overgangszone. Paradisbakke Granit 6. Mørk gnejs 7. Lys gnejs, 8. Vang Granit 9. Hammer Granit 10. Svaneke Granit 12. Tilført under Hammergranitiseringen X. Onsbæk-granit A. Porfyrisk Rønne Granit B. Blemmelyng-granit C. Hallegård-granit

10 70 BRUUN-PETERSEN: Forvitret granit Kvarts Kalifeldspat Plagioklas H X Morke mineraler Fig. 8. Nogle bornholmske graniters variation. Tal og bogstaver henviser til tabel 3. at graniterne er dannet ved blanding i forskellige forhold af 2 udgangsbjergarter: En mørk granodioritisk bjergart (»1«i tabel 3) og den ved granitiseringen tilførte leukogranitiske smelte (»12«i tabel 3). Graniterne er således dannet ved metasomatose. Jørgart (1968) mener, at graniterne er dannet ved anatexis af et udgangsmateriale med sammensætning omtrent som midt i diagrammet fig. 8. Hvor smelten er forblevet på sit dannelsessted, er der dannet graniter af sammensætningen 4-6 og 8. Hvor større mængder smelte har været tilstede, er der dannet bjergarter af sammensætning som 7, 9 og 10, til højre for midten. Leukograniter, apliter og pegmatiter har en sammensætning, der varierer mellem 9 og 12 yderst til højre i diagrammet. Hvor smelten er blevet fjernet, fås»residualbjergarter«af sammensætningen 2-3 og, til venstre i diagrammet. En smelte af sammensætningen»12«dannes ved anatexis af gnejser (Winkler, 1967), dens optræden er derfor sandsynlig i et grundfjeldsområde. Af fig. 8 ses, at de fleste bornholmske graniter kan opfattes som slægtninge til denne smelte. Onsbæk-graniten (»X«) har dog et påfaldende højt kvarts-

11 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 71 X" Kva rts Kalifeldspat Plagioklas Mørke mineraler X X -v Li A C 4 B 12 Fig. 9. Nogle graniter, der ikke passer ind i fig. 8. Tal og bogstaver henviser til tabel 3. indhold. Nogle bjergarter, blandt andre de af Jørgart (1968) undersøgte (fig. 9), har alle mere plagioklas end kalifeldspat og kan også opfattes som»residualbjergarter«, men af en lidt anden sammensætning end de ovennævnte. Onsbæk-graniten (fig. 10) har mere kalifeldspat end plagioklas og forsvindende mængder hornblende, men har til gengæld meget biotit og kvarts. Den har en del ligheder med Blemmelyng-graniten; begge har store strøkorn af plagioklas, der begge steder indeholder de samme omdannelsesprodukter, og de mørke mineraler er samlet i hobe på samme måde i begge bjergarter. Blemmelyng-graniten har ca. /o biotit og ca. 2 o/o hornblende, mens Onsbæk-graniten har 8-1 % biotit. Blemmelyng-graniten har et meget stort indhold af plagioklas, Onsbæk-graniten meget lidt plagioklas. Winkler (1967, p. 214) har vist, at biotit smelter inkongruent således: biotit + plagioklas + kvarts -»- kalifeldspat-smelte + hornblende. Denne reaktion kan måske forklare Onsbæk-graniten som en ufuldstændig

12 72 BRUUN-PETERSEN: Forvitret granit Fig. 10. Onsbæk-granitens variation sammenlignet med leukograniten. Tal henviser til tabel 2 og 3. opsmeltet bjergart, mens Blemmelyng-graniten har været noget mere opsmeltet. I tilfælde af store mængder kalifeldspat i den oprindelige bjergart vil ligevægten kun forskydes meget lidt over mod hornblenden, og derfor vil biotit stadig dominere i den resulterende bjergart. En metamorf bjergart med sammensætningen kvarts + plagioklas + alkalifeldspat + biotit kan ifølge Winkler (1967) dannes ved metamorfose af ler, skifer eller gråvakke, og er derfor et muligt udgangspunkt for de ovennævnte reaktioner. Pegmatiter Forekomsten af en pegmåtitgang i bjergarten ved Onsbæk viser klart, at der her er tale om en grundfjeldsbjergart forvitret in situ, og ikke en sandsten. Betinget af forkastningerne i området findes sandsten i nærheden, men ikke blandt bjergarterne i den blotning, der omtales her. Pegmatitgangen ved Onsbæk viser en svag zonering, idet den er gullig inderst og stærkt rød yderst, i kontrast til den omgivende bjergart, der nærmest er mørkebrun. Den røde farve på grænsen til den omgivende bjergart stammer sikkert fra nedbrudte mørke mineraler, koncentreret i en»basisk

13 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 73 front«(micheelsen, 1960). Klare feldspatkorn i pegmatiten har en svag labradorisering (sammenlign nedenfor), desuden findes bleggule kalifeldspater og spredte kvartskorn. Om pegmatiterne skriver Micheelsen (1960), at de ofte er zonerede og består af en randzone med plagioklas og lidt kvarts; derefter en zone med mikroklin-perthit og plagioklas i skriftgranitisk sammenvoksning med kvarts. Desuden små mængder af accessoriske mineraler, især hornblende og biotit. Callisen (1934) skriver om pegmatiterne i den stribede granit, at hovedmineralet er rød mikroklinperthit, og at plagioklas forekommer i underordnet mængde; om Rønne Granitens pegmatitgange, at kødrød mikroklin er hovedbestanddelen og skriftgranitisk sammenvokset med kvartsen. Rene kvartskorn er ofte røgfarvede, og lysegrå, gennemskinnelige og eventuelt blåligt labradoriserende plagioklaser findes i rigelig mængde. Pegmatiten fra Onsbæk kan ikke henføres entydigt til nogen af de ovenstående, men synes at låne lidt her og der. Da der ikke er undersøgt slib af den, er det kun muligt at konkludere, at den, ligesom graniten, adskiller sig noget fra de øvrige bornholmske. Stabilitet under forvitring Det fremgår af tabel 4, hvorledes mængden af mineraler eller mineralgrupper er ændret under den forvitring, der har givet bjergarten dens rødbrune og mørkebrune farver. Kvarts har været helt stabil og plagioklas mindst stabil. Kalifeldspat, opake og biotit indtager forskellige mellemstandpunkter. Mineralerne kan ordnes efter deres stabilitet; ved at stille de mindst stabile øverst og de mest stabile nederst fås en»stabilitetsrække«, der kan sammenlignes med en tilsvarende, opstillet af Goldich (1938) (fig. 11). Overensstemmelsen mellem Goldich's opstilling og data fra bjergarterne ved Onsbæk er helt god. Plagioklaserne er forvitret hurtigst, sikkert på grund af begyndende omdannelse allerede inden forvitringen satte ind; biotiterne er forvitret lidt langsommere, og kalifeldspaterne er kun lidt forvitret. De opake Tabel 4. Forandringer under forvitringen. Sammensætning Før Efter Ændring /o Kvarts Kalifeldspat Plagioklas Biotit Opak Matrix 31,4 29,6 22,4 14,9 1,6 0,0 31,4 26,2 4,6 9,8 1,3 26,9 ± 0,0 -.3, ,8 -,1-0,3 + 26,9 Sum af ændring + 0,3 0,0 11, 79,6 34,3 18,8 100,0

14 74 BRUUN-PETERSEN: Forvitret granit Olivin Augit I Hornblende Biotit Muskovit Kvarts Anorthit Albit Plogioklas Biotit Opake Kalifeldspat Kva rts Goldich (1938) Onsbæk Fig. 11. Stabilitetsrække fra Goldich (1938) sammenlignet med stabiliteten af Onsbækgranitens mineraler. mineraler, overvejende magnetit og ilmenit (Jensen, 1968) forvitrer tilsyneladende også kun langsomt. På grund af den ringe mængde er der dog nogen usikkerhed ved bestemmelsen af forvitringsgraden hos de opake mineraler. Korngrænser i de rødforvitrede prøver er trukket op med varierende mængder af ferrioxider. I den ikke-rødforvitrede prøve ses tynde striber af sericitisk materiale langs korngrænserne, især op til kalifeldspater. Det viser følgende forløb: Plagioklasen er forvitret hurtigst og har i stort omfang været åben for de ferrioxider, der er frigjort ved den lidt langsommere forvitring af biotiter og opake mineraler. Kalifeldspateme er forvitret langsomst og er derfor ikke i alle tilfælde blevet imprægneret med ferrioxider. Om indholdet af jernoxider I en analyse af hornblende fra Rønne Granit (Callisen, 1934, tabel 1) opgives,84 % Fe og 21,14 % Feo (vægtprocent). I Rønne Graniten findes ca. 10 /o hornblende og <7o biotit; og alene hornblenden bidrager således med ca. 0,6 % Fe203 og ca. 2 % FeO til bjergartens totalsammensætning. Dertil kommer biotitens bidrag, der bliver af samme størrelsesorden. Ved forvitring af 2 /o FeO fås ca. 1 Vo Fe203, og en forvitring af Rønne Granitens hornblende vil i alt give ca. 1,6 % Fe203. Dertil kan føjes et bidrag fra forvitring af biotit på ca. 1 fl /o. En forvitring af Rønne Granit under samme forhold som Onsbæk-graniten vil give et indhold af ferrioxider på ca. 2,6 %>. Biotitindholdet i den rekonstruerede Onsbæk-granit blev ca. 1 %; med et jernindhold af samme størrelsesorden som i hornblenden fås ved forvitring ca. 2-3 /o ferrioxider.

15 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 7 Kemiske analyser af Neksø Sandsten med samme farve som Onsbækgraniten viser et Fe203-indhold på mellem 1,3 og 2, /o (Bruun-Petersen, 1971). Det er derfor sandsynligt, at den røde eller rødbrune farve i Onsbækgraniten stammer alene fra nedbrydningen af de tilstedeværende mørke mineraler, og at ferrioxider ikke er tilført udefra. Jørgart (1968) omtaler, at der ved omdannelse af hornblende under granitisering dannes årer af røde ferrioxider, og at kvarts replacerer klorit i hornblende og heler på tværs af de røde årer. Noget hornblende er således på et tidligt tidspunkt omdannet til klorit og ferrioxider eller ferrihydroxider; de genfindes i nogle af kvartskornene (fig. 7). En vis rødfarvning af graniteme har altså fundet sted længe inden forvitringsprocesserne er begyndt. (Ferrioxider findes også i friske prøver, se Micheelsen, 1961, fig. 13). Konklusion Onsbæk-graniten er overlejret af Eokambrisk eller tidlig Kambrisk Neksø Sandsten. Den har omtrent samme farve som Neksø Sandstenen, og må have fået sit nuværende udseende ved forvitring i løbet af Eokambrium eller tidligere. Forvitringen er foregået under oxiderende forhold; ferroforbindelser er blevet oxideret til ferrioxider, der er udfældet straks efter dannelsen. Der har været en vis mængde vand til stede, så mineralerne er blevet nedbrudt langs korngrænserne, men nogen større borttransport af opløste nedbrydningsprodukter har ikke fundet sted. Temperaturen har været relativt lav, hvilket dog er tilstrækkeligt for at danne hæmatit (van Houten, 1964). Nogen særlig omfattende kemisk forvitring har ikke fundet sted. Ved røntgenanalyse af Neksø Sandsten (Bruun-Petersen, 1971) er der fundet sericit, men ikke andre lermineraler. Det tyder heller ikke på særlig høje temperaturer. Der er ikke fundet kaolin i Neksø Sandsten, miljøet har derfor ikke omfattet en frodig vegetation i et fugtigt klima. Højere planteformer har ikke eksisteret i Eokambrium. Grundfjeldet er forvitret uden medvirken af organismer af nogen art, og resultatet er blevet en»saprolit«(carroll, 1970), i modsætning til en»soil«, der er dannet ved kombineret kemisk, mekanisk og biologisk forvitring. Det er muligt, at man ved Onsbæk står over for rester af den oprindelige Eokambriske landoverflade. Da der intet plantedække har været, er forvitringsprodukter sikkert fjernet ret hurtigt. Det er mere sandsynligt, at man ved Onsbæk står over for et snit i en landskabstype, der i Eokambrium har været udbredt over hele det skandinaviske grundfjeld, men som nu kun er bevaret enkelte steder. Landskabet har været en vegetationsløs»ørken«i et tempereret klima med rimelige mængder nedbør.

16 76 BRUUN-PETERSEN: Forvitret granit I forbindelse med dette arbejde har jeg især modtaget værdifuld hjælp fra T. Jørgart, der har stillet sine prøver og resultater til disposition. Den vanskelige fremstilling af tyndslib er varetaget af Viktor Poulsen, Geologisk Centralinstitut; og fotoarbejdet er udført på Sedimentpetrografisk Laboratoriums mikrofotoudstyr under medvirken af B. Thomsen, E. C. Madsen og J. Aagaard. Litteratur Bruun-Petersen, J. 1971: Nexø-sandstenens petrografi og lithostratigrafi. 10 pp. Upubliceret eksamensopgave. Callisen, K. 1934: Das Grundgebirge von Bornholm. Danm. geol. Unders., række 2, pp. Carroll, D. 1970: Rock Weathering. 202 pp. New York. Goldich, S. S. 1938: A study in rock weathering. /. Geol., 46, Gry, H. 1969: Geologisk kort over Bornholm. I: Varv, Ekskursionsfører 1 (red. Mona Hansen). Grønwall, K. A. & Milthers, V. 1916: Kortbladet Bornholm. Danm. geol. Unders., række 1, pp. Hansen, K. 1936: Die Gesteine des Unterkambriums von Bornholm. Danm. geol. Unders., række 2, pp. Houten, F. B. van Origin of red beds - some unsolved problems. In: Nairn (ed.): Problems in palaeoclimatology, Jensen, Aa. 1968: Opaque minerals in the precambrian plutonic rocks of Bornholm and their relation to the development of these rocks. Meddr dansk geol Foren. 18, Jespersen, M. 186: Liden geognostisk vejviser på Bornholm. 2. udg pp. Jørgart, T. 1968: Hallegård-granitens petrologi. 114 pp. Upubliceret eksamensopgave. Micheelsen, H. I. 1960: Pegmatites in the Precambrian of Bornholm, Denmark. Int. geol. Congr., XXI session, part XVII Micheelsen, H. I. 1961: Bornholms Grundfjeld. Meddr dansk geol. Foren. 14, Winkler, H. G. F. 1967: Petrogenesis of metamorphic rocks. New York: Springer. 237 pp.

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM

OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM STEEN W. PLATOU PLATOU, S. W.: Om grundfjeldet på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side 54-63. København, 5. januar 1971. Resultaterne af en årrækkes geologiske

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Bornholms grundfjelds geologi

Bornholms grundfjelds geologi 1 Bornholms grundfjelds geologi En ekskursionsfører 2 Jørgart, T. 2001: Bornholms Grundfjelds Geologi. En ekskursionsfører. Publikationer fra Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier.

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

METASOMATISK DANNELSE AF DE BORNHOLMSKE GRANITER - EN TEST

METASOMATISK DANNELSE AF DE BORNHOLMSKE GRANITER - EN TEST METASOMATISK DANNELSE AF DE BORNHOLMSKE GRANITER - EN TEST TOMMY JØRGART JØRGART, T.: Metasomatisk dannelse af de bornholmske graniter - en test. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 77-84. København,

Læs mere

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,

Læs mere

Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus

Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus CLAUS ZETTERSTRØM Zetterstrøm, C. 1973: Dome-basin structures in the bedrock between Kolbotn and Bunnfjorden. Norges geol.

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK Granit bordplader... kvalitet hele vejen igennem November 2007 DK Horn Bordplader A/S blev grundlagt i 1991 af Karl Nielsen og Ove Jørgensen og er i dag blandt Danmarks førende producenter af kvalitetsbordplader

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 1

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 1 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 123 Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 1 Område Østermarie

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

En tungmineralanalyse af nogle sandprøver fra de nordlige Færøer.

En tungmineralanalyse af nogle sandprøver fra de nordlige Færøer. En tungmineralanalyse af nogle sandprøver fra de nordlige Færøer. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 8). Af BRUNO THOMSEN. Abstract. Analyses of heavy minerals on 8 samples of basaltic shore

Læs mere

En dag ved Åreskutan.

En dag ved Åreskutan. 22 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. En dag ved Åreskutan. Af Dr. Hans Keusch. JTjLareskirfcan ligger i Jemtland i østsydøstlig retning for Trondhjem. eldet rager kegleformigt op over det omgi vende lavere

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Enjoy. diamond. your. dedication

Enjoy. diamond. your. dedication Enjoy your diamond dedication Boheme, luxury, Everyday & forever Christine Hvelplund Christine Hvelplund Christine Hvelplund er dedikeret til diamanter. Funklende, eventyrlige og eksklusive diamanter,

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater

Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater AF ADAM A. GARDE De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Øster Voldgade

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens

Læs mere

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder.

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. AI KAJ HANSEN. Større Kaolinforekomster paa Bornholm, der har været Genstand for Udnyttelse, findes kun to Steder nemlig ved Grødby Aas Munding og

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF

Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. HENNING SØRENSEN DGF Sørensen, H.: Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroklaster, m.v. Dansk geologisk Forening,

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker

Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker I Lokalhistorisk Arkiv & Forening i Allerød Kommune ligger en protokol fra Frederiksholms Teglog Kalkværker, der indeholder

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige

En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige NIELS SPRINGER yf T\f~^~l7 Springer, N.: En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige. Dansk geol.

Læs mere

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Afrapportering af del af Helikopterprojektet 2006 Aja Brodal s050940 Sisimiut Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009.

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009. Liste over figurer Figur Nr Type Beskrivelse 1 Kort Udbredelseskort over specialets A materiale 1a Kort udbredelseskort A materiale - Øvrige DK 1b Kort Udbredelseskort A materiale - Bornholm 2 Diagram

Læs mere

Etiketten findes sort og gul størrelse 57 mm x 34 mm patenteret i Danmark, Sverige, Frankrig og England. trykt ca. 1868

Etiketten findes sort og gul størrelse 57 mm x 34 mm patenteret i Danmark, Sverige, Frankrig og England. trykt ca. 1868 Ole Christian Green og Actie Tændstikfabriken Godthaab De med markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall De med ^ markerede

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

EN GEOLOGISK KORTL ÆGNING OG MALMGEOLOGISK UNDERSØGELSE AF MOLY BDENFELTERNE GURSLI OG SIRA, ROGALANDRESTAGDER S V - NORGE.

EN GEOLOGISK KORTL ÆGNING OG MALMGEOLOGISK UNDERSØGELSE AF MOLY BDENFELTERNE GURSLI OG SIRA, ROGALANDRESTAGDER S V - NORGE. EN GEOLOGISK KORTL ÆGNING OG MALMGEOLOGISK UNDERSØGELSE AF MOLY BDENFELTERNE GURSLI OG SIRA, ROGALANDRESTAGDER S V - NORGE. af JOHN LYDERIK PEDERSEN maj 1975 Atleveret som SPECIALE ved Institut for Almen

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

^^^ s^'' - ^> Karen Callisen. 5. april 1882-17. januar 1970

^^^ s^'' - ^> Karen Callisen. 5. april 1882-17. januar 1970 - -^'d ^^^ ^,^' s^'' - ^>..ir fe..j. &# tf ' a Karen Callisen 5. april 1882-17. januar 1970 I sit 88. leveår, den 17. januar 1970 er forhenværende museumsinspektør, dr. phil. Karen Cahisen afgået ved døden,

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Undersøgelse af ferri* og ferroindholdet i en grøn lerart sammenlignet med rødler og blåler.

Undersøgelse af ferri* og ferroindholdet i en grøn lerart sammenlignet med rødler og blåler. Undersøgelse af ferri* og ferroindholdet i en grøn lerart sammenlignet med rødler og blåler. Af KNUD FRYDENDAHL JENSEN. Abstract. At Egernsund, South Jutland, Denmark, the brownish belt of weathering in

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

RASTRITES SKIFEREN PÅ BORNHOLM

RASTRITES SKIFEREN PÅ BORNHOLM RASTRTES SKFEREN PÅ BORNHOLM MERETE SJØRRNG SJØRRNG, M.: Rastrites Skiferen på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 29-35. København, 7. januar, 1970. De foreløbige resultater af en ny

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen 1 OF af Nørresundbygrenen Opført 1968 Fem fag Længde 152 m Bredde 10,5 m Forspændt beton Butterflyprofil November 2005 2 Formål Sikre at

Læs mere

Betinget formatering med fremhævning af celler der passer overens med betingelser

Betinget formatering med fremhævning af celler der passer overens med betingelser BETINGET FORMATERING Betinget formatering er en af de funktionaliteter i Excel 2007 som indeholder væsentlige ændringer, den er blevet mere grafisk og der kan skabes bedre visuelle effekter der kan anvendes

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere