M e t o d e r, i d e e r o g u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e r t i l g r u n d s k o l e l æ r e r e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M e t o d e r, i d e e r o g u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e r t i l g r u n d s k o l e l æ r e r e"

Transkript

1 Nyhedsbrev Global Undervisning 11. årgang Tema: MELLEMØSTEN En region med mange nuancer M e t o d e r, i d e e r o g u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e r t i l g r u n d s k o l e l æ r e r e Leder: En guldgrube for undervisere Øvelser til dansk, kristendomskundskab, historie og geografi Materialer og links (elever og lærere)

2 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g Introduktion Kære underviser Global Undervisning Indhold Introduktion En guldgrube for undervisere UNDERVISNINGSIDEER Introduktion til middleeast.dk Dansk: Eventyr fra Mellemøsten Kristendomskundskab: Hellige byer og hellige rum Historie: Korstog og jihad Geografi: Turismen i Mellemøsten Holdningsøvelser Materialer og links Nyheder Mellemøsten er denne gang temaet for Global Undervisning, som her udkommer med otte ekstra sider. Det udvidede antal sider skyldes, at vi har fundet det vigtigt at give mere plads til et brandaktuelt stofområde, som de fleste af os kender fra mediernes fremstillinger, men som vi alligevel ikke ved forfærdeligt meget om. Mellemøsten er stof i nyhederne næsten dagligt dramatiske hændelser som Irak-krigen og konflikten mellem Israel og Palæstina fylder mest. I 2006 rettede festivalen Images of the Middle East også vores fokus mod regionens mennesker og kulturer. Den aktivitet kom der mange kulturmøder ud af landet rundt. Og der blev også udarbejdet et stort undervisningsmateriale til udskolingen, www. middleeast.dk, som Global Undervisning præsenterer i dette nummer. Med temanummeret håber vi at brede emnet Mellemøsten ud, så det ikke kun er mediernes tunnelsyn, som skaber vores billeder og viden om regionen og dens mennesker. Med venlig hilsen Redaktionen nr. 29, april 2007 Metoder, ideer og undervisningsmaterialer til grundskolelærere Geografforlaget 2007 ISSN oplag, 1. udgave: eks. Redaktion: Ellen Farr, Karen Andersen, Bettina Gram (red.), Korrektur: Vibeke Lang i dette nummer: Lone Smidt, Claus Buttenschøn og Ellen Farr (opgaverne fra dk). Opgaverne til Hellige rum er udarbejdet af lærer Mette Tunebjerg til Global undervisning nr. 11/2001 om tro og tradition og her tilpasset. Opgaven Holdningsøvelser er af Ellen Farr. Layout: Peter Fallesen, Tryk: Handy Print a/s Forsidefoto: Torben Ulrik Nissen Fotos: Torben Ulrik Nissen: 2 (nederst), 3, 6, 9, 14. POLFOTO/Ismael Mohammad, UPI: 11. Bettina Gram: 2 (øverst), 7, Henvendelser til redaktionen: Adresseændring: Geografforlaget Filosofgangen 24, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: Dette nummer er udarbejdet i samarbejde med Center for Kultur og Udvikling og Statens Pædagogiske Forsøgscenter. En guldgrube for undervisere Af Ellen Farr, uddannelseskonsulent Hvilke billeder ser du for dig, når du hører ordet Mellemøsten? Måske 1001 Nats Eventyr de eksotiske og fascinerende eventyr som Sheherazade fortæller som stadig virker dragende på os. Måske krigen i Irak og de konstante konflikter mellem Palæstina og Israel sammen med Muhammedkrisen og Israels angreb på Libanon i Mediernes billeder af Mellemøsten er ofte præget af konforme stereotyper: terror, konflikter, kvindeundertrykkelse, islam og fundamentalisme. Billeder, det er vigtigt at nuancere. På trods af aktuelle politiske problemer i mange af Mellemøstens lande findes der en rigdom af kulturer og historiske og samfundsmæssige forhold, som Vesten har lært af og fortsat kan lære meget af. En udfordring for skolen I Danmark bor mange danskere med rødder i Mellemøsten. Ikke mindst af den grund er det vigtigt, at vi i skolen sætter fokus på tværgående temaer om regionen, for derigennem at vise eleverne hvordan man kan arbejde med aktuelle emner på en nuanceret og spændende måde. Det er vigtigt med en løbende dialog mellem forskellige kulturer og værdisyn. Det er vigtigt, at vi til enhver tid forøger vores viden og indsigt i andre samfundsnormer og vilkår. Det er vigtigt at nuancere og diskutere og forstå baggrunden for de konflikter, som fx vores regering involverer os i. For at komme islamofobien, ignorancen og disrespekten der eksisterer i det danske samfund til livs, er det vigtigt, at alle grupper i landet (muslimske såvel som ikke-muslimske) indgår i en kontinuerlig dialog med hinanden, hvori de bidrager med deres indsigt og viden og involverer sig med hinanden. Og det er vigtigt at klæde unge på til at forstå modsætninger både udenfor og i vores eget samfund, at opdage ligheder og forskelle mellem deres eget og unges liv i Mellemøsten. Det er vigtigt, fordi stereotyper og forenklinger er farlige og fører til unuancerede holdninger og ureflekterede handlinger. Globaliseringen betyder, at vi ikke kan isolere os, men selv bliver en del af konflikter langt væk. Derfor er Mellemøsten også en udfordring for skolen! Middleeast.dk I dette nummer af Global Undervisning præsenterer vi i samarbejde med Center for Kultur og Udvikling og Statens Pædagogiske Forsøgscenter en række undervisningsideer om Mellemøsten. Dels opgaver fra hjemmesiden et omfattende website som præsenteres nærmere på næste side, dels et par supplerende øvelser og mange gode links og materialer om Mellemøsten. Materialet på websitet om Mellemøsten er en guldgrube for undervisere, der vil undervise om regionen. Det består af utrolig mange informationer, baggrundsartikler, undervisningsideer, billedgalleri, madopskrifter og materialehenvisninger m.m. Til inspiration har vi hentet fire eksempler på undervisningsforløb fra til fagene dansk, kristendomskundskab, historie og geografi. På websitet findes desuden opgaver til samfundsfag, seksual- og sundhedsoplysning samt familiekundskab og praktiske/musiske fag. God fornøjelse med materialet! Isam Bachiri fra Outlandish Udgivet med støtte fra Danida

3 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g Introduktion til middleeast.dk Websitet giver forskellige indgange til elever og lærere til at lære mere om og arbejde med Mellemøsten i undervisningen. Til undervisere er der tilrettelagt undervisningsforløb til klasse under Idékatalog, som beskrives herunder. Til eleverne især er der bl.a. følgende indgange: lande og temaer (se disse to emner herunder), leksikon, links, billedgalleri og madopskrifter. Til lærere Idékatalog Tilrettelagt som inspiration til især lærere til undervisning på klassetrin. Ideerne er udvalgt med særligt henblik på at kunne arbejde med Mellemøsten i forhold til det overordnede tema: Identitet og undertemaerne: Køn, rum og generationer. Ud fra kataloget kan man vælge en faglig eller en tværfaglig indgang til undervisningen. Find bl.a. yderligere baggrundsartikler på (Om Mellemøsten > Artikler). Sitet er udviklet for Center for Kultur og Udvikling (CKU) af Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF) i forbindelse med festivalen Images of the Middle East i Følgende pædagogiske konsulenter står bag materialet på middleeast.dk: Torben Ulrik Nissen (ansvarshavende red.), Lone Smidt og Line Anne Roien, alle fra SPF, samt Claus Buttenschøn, Ellen Farr og John Rydahl. Udsnit af forsiden til middleeast.dk, der indeholder meget stof om regionens mennesker, lande og kulturer. Målgruppen er elever og lærere i udskolingen. Sitet opdateres ikke. Til elever Lande Tag på opdagelse i landene i Mellemøsten klik på et kort over regionen og find fakta om: Algeriet, Bahrain, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Yemen. Temaer Find artikler om livet i Mellemøsten, skrevet af mennesker der har rejst i og studeret Mellemøsten. Læs om hvordan det er at være ung i Mellemøstens lande. Find ud af om alle tror på islam. Om hvordan man lever i byen og på landet. Om hvorfor folk migrerer fra og imellem Mellemøstens lande. Om Mellemøstens musik fra traditionelle rytmer til moderne pop. Om forholdet mellem drenge og piger og mellem unge og gamle. Dansk: Eventyr fra Mellemøsten Eventyr er en oplagt genre at starte bekendtskabet med Mellemøsten med. Denne danskøvelse, som er skrevet af Formål: At undersøge hvilke konflikter og værdier der optræder i eventyr fra Mellemøsten, og at finde frem til forskelle og ligheder mellem eventyr fra Mellemøsten og eventyr, som vi kender dem i Danmark. Baggrund Som baggrundslæsning til eleverne anbefales artiklerne: Individualitet og fællesskab af Lene Kofoed Rasmussen Mellemøstlige spor i Danmark af Christine Crone Familien, slægten og klanen af Lene Kofoed Rasmussen Alle tre artikler ligger på (Temaer). Var historien blot skrevet med en nål i det inderste af en øjenkrog, ville den være egnet til eftertanke for den, der tænker over tingene. Sådan siger en af historiefortællerne om sin egen historie i 1001 Nats Eventyr. Og eftertanke er netop, hvad folkeeventyrene lægger op til. Folkeeventyrene kender ikke til grænser. Fra mund til mund har de rejst over hele verden og har ladet sig påvirke af de lande og kulturer, de er havnet i Nats Eventyr er en af de første eventyrsamlinger, der blev nedskrevet. Den blev skrevet på arabisk i 1300-tallet. Mange af de folkeeventyr, vi kender i Danmark, findes også i en mellemøstlig version eller omvendt. Strukturen, budskabet og de grundlæggende menneskelige værdier, som eventyrene bygger på, er ens, mens de kultur- og geografibestemte forskelle ofte skal findes i de mere overfladiske ting som steder og personer. Ved at læse eventyr fra Mellemøsten og sammenligne dem med eventyr fra vores egen del af verden kan vi finde frem til, hvordan vi mennesker på tværs af historiske, geografiske og kulturelle forskelle dybest set rummer de samme ønsker og drømme. 1 Djoha og storken Fortællingen kan findes i Kameldrengen af Lise Marie Nedergaard, men stammer oprindeligt fra Nogle Taabeligheder og Læresætninger af Ordsprogenes og Vittighedernes Mester første fortælling, Bogen om Tusind og Én Nat, bind 22. Materialer Lone Smidt, lukker op for både identifikation, fascination og sammenligninger. Lise Marie Nedergaard: Kameldrengen. Eventyr fra den islamiske verden. Borgen, Pia Sigmund: Det flyvende tæppe. Eventyr fra mange lande. Mellemfolkeligt Samvirke, Læs Djoha og storken. Diskuter den korte fortællings morale. Hvad vil Djoha fortælle os med sin behandling af storken? Skriv med udgangspunkt i fortællingen et portræt af Djoha. Læs portrætterne højt for hinanden. Perspektiver Djoha til mennesker I kender, som agerer og opfører sig som ham. Er der, efter jeres mening, brug for og plads til mennesker som Djoha? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad kan vi bruge en fortælling som denne til i dag? Find talemåder, ordsprog og gruk der giver visdomsord om livet som i Djoha og storken. 2 Folkeeventyr fra Mellemøsten Udvælg en række folkeeventyr fra Mellemøsten. Inddel klassen i mindre grupper, og fordel eventyrene mellem de enkelte grupper. Giv grupperne til opgave at genfortælle eventyret og at forberede en fremlæggelse omkring opgave 2a-2c på næste side nats eventyr, 24 eventyr i udvalg ved Svend Holm. Boghandlerforlaget, Find flere oplysninger og flere materialer og links bagest i denne vejledning.

4 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g "Ved at læse eventyr fra Mellemøsten og sammenligne dem med eventyr fra vores egen del af verden kan vi finde frem til, hvordan vi mennesker på tværs af historiske, geografiske og kulturelle forskelle dybest set rummer de samme ønsker og drømme." 2a Eventyranalyse Analyser eventyrene ud fra følgende model: Giv en karakteristik af personerne. Hvilke problemer, konflikter eller modsætninger optræder i handlingen? Hvilke prøver, løfter, modstande, forbud, straffe og/eller belønninger optræder i fortællingen og hvordan? Hvordan løses problemerne, konflikterne eller modsætningerne i fortællingen? Hvilket budskab ligger der i fortællingens løsning? Find nogle karakteristiske træk/ fortælleregler i fortællemåden (struktur, sprog, regler). Perspektiver budskabet til folkeeventyr, som du kender, eller andre fortællinger som folkeviser og kunsteventyr. 2b Mellemøstlige træk Find eksempler på at eventyret er påvirket af mellemøstlig kultur. Det kan være navne, steder, ting, ritualer osv. Hvad fortæller disse kulturelle ting om Mellemøsten? Kom med eksempler på, hvordan de nævnte ting ville have set ud i en dansk version af eventyret. Hvilken rolle spiller disse kulturelt bestemte ting for eventyrets budskab? 2c Omskrivning Omskriv gruppevis eventyret til en novelle, der foregår i dag. Tag udgangspunkt i eventyrets hovedkonflikt og budskab. Bestem selv om eventyret skal foregå i Mellemøsten eller i Danmark. Begrund jeres valg og gør rede for, hvordan novellen er påvirket af den kultur, den er skrevet i. 3 Guldfisken og guldsandalen Læs Guldfisken og guldsandalen fra Det flyvende tæppe af Pia Sigmund. 3a Billedfrise Mal en billedfrise, der præsenterer de steder og ting i eventyret, I finder mest centrale for fortællingens handling og idé. Fortæl eventyrets handling ud fra billedfrisen, og gør rede for jeres valg af centrale ting og steder. 3b Askepot Læs Askepot fra Grimms eventyr. Find ligheder og forskelle mellem Askepot og Guldfisken og guldsandalen. Hvad fylder mest; ligheder eller forskelle? Diskuter hvordan to historier fra forskellige egne af verden kan komme til at ligne hinanden så meget, og relater forskellene til de kulturer, historierne er et produkt af. Hvordan har geografiske og kulturelle forskelle påvirket historierne? 4 De tre nådegaver Læs eventyret De tre nådegaver fra Kameldrengen. 4a Diskuter Hvilke centrale eventyrtræk optræder i fortællingen? Hvilke konflikter og modsætninger kommer til udtryk i handlingen? Hvilke værdier repræsenterer personerne, og hvilke værdier sejrer? 4b Tro/overtro Undersøg hvordan islam har sat sit præg på eventyret. Find eksempler på at tro og overtro mødes i fortællingen. Hvilken symbolik ligger der i de gaver, som de tre engle tildeler Sit El Husn? Hvordan tror du, eventyret ville have set ud, hvis det ikke havde været påvirket af islam? Ville det have ændret på eventyrets morale? 4c Slægt/individ Undersøg hvad eventyret fortæller om forholdet mellem slægt og individ. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvorfor behandler Sit El Husns stedmor Sit El Husn på den måde, hun gør? Hvorfor er det så vigtigt for købmanden, at hans datter ikke forlader huset, mens han er væk? Hvorfor anser fiskeren det som en gave at få et barn? Hvorfor vælger Sit El Husn at belønne sin familie frem for at straffe dem? Perspektiver forholdet mellem slægt og individ som de kommer til udtryk i folkeeventyr fra vores egen del af verden. 4d Fra barn til voksen De tre nådegaver hører til den kategori af folkeeventyr, der også kaldes trylleeventyr. Trylleeventyrene beskriver ofte en overgangsfase fra barn til voksen og foregår i den periode, hvor hovedpersonen skal til at bryde op fra forældrenes trygge rammer og skabe sine egne. Diskuter hvad De tre nådegaver fortæller om overgangen fra barn til voksen. Adskiller den sig fra de trylleeventyr, vi kender fra vores egen verden?

5 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g Kristendomskundskab: Hellige byer og hellige rum I et studie af rum og steder med religiøs betydning kan eleverne få indblik i den pågældende religion og det tidspunkt og den kultur, der har dannet ramme om etableringen af rummet/ stedet. Det vil være oplagt at kombinere ekskursioner til hellige rum. Her kan man også hente inspiration i Mellemøsten i jeres by. Øvelserne er udarbejdet af Mette Tunebjerg. Formål: At bidrage til elevernes forståelse af den materielle og historiske side af religionerne. Eleverne kan få indsigt i, at rum kan være og betyde meget for mennesker og menneskers samvær med hinanden i denne sammenhæng særlig i en religiøs kontekst. Baggrund Som baggrundslæsning til eleverne anbefales artiklerne Islam af Lone Smidt Cairo i ramadanen af Ulla Prien Mellemøstens kristendom af Andreas Bandak Alle tre artikler ligger på (Temaer). Som baggrundsartikel til læreren anbefales: Islam af Jørgen Bæk Simonsen: (Om Mellemøsten > Artikler > Rum). Hellige byer Der er i relation til emnet også mulighed for i højere grad at etablere et samarbejde mellem kristendomskundskab og historie/samfundsfag ved at sætte fokus på den mere politiske side af religionerne. Her er især Jerusalem og oprettelsen af staten Israel et centralt brændpunkt. Omdrejningspunktet for et sådan forløb kunne være en afdækning af Jerusalem som fælles helligsted for jøder, kristne og muslimer. I tre grupper kan eleverne på internettet eller i opslagsbøger på skolebiblioteket undersøge den særlige status, som grædemuren har for jøder, gravkirken har for kristne og klippemoskeen har for muslimer, samt de legender der hører til. I forlængelse af en fremlæggelse heraf kan det historiske forløb uddybes via klip fra Herbert Pundiks bog Jerusalem en splittet by, og der kan via S. Pirottas bog Rom og S. Husains Mekka (se boksen Materialer) suppleres med et fordybelsesarbejde om kristendommens og islams andre hellige byer til perspektivering af Jerusalem og Israel som brændpunkt. For at bringe eleverne til forståelse af problematikken vil det tillige være nødvendigt også at gennemgå udlægningen af det muslimske begreb jihad som sværdets jihad i betydning voldelig hellig krig evt. også illustreret af forholdet mellem de to hovedretninger inden for islam (sunnier og shiitter), som dette pt. udspiller sig i Irak. Hellige rum En god start på dette projekt kunne være, at hele klassen og læreren tager på ekskursion til forskellige hellige rum/sted: moskeer, synagoger, forskellige kristne kirker og sammen undersøger dem. De rum og steder, der er knyttet til religionerne, er mange gange udtryk for, hvordan menighederne forstår og har forstået deres religion og/eller deres gud/guder. Der kan arbejdes med rum og steder i tilknytning til: Moskeer Kirker (af forskellig slags) Templer Synagoger Kirkegårde/begravelsespladser Bederum Arbejdsspørgsmål Tal herefter med elevgruppen om, hvad helligt mon betyder. Tal med dem om, hvad der er helligt (vigtigt, stort, betydningsfuldt) for dem i deres liv, og om de måske selv har et helligt rum/sted. Lad herefter eleverne arbejde i grupper og lad dem vælge et rum/sted, de ønsker at beskæftige sig med. Lad dem herefter stille spørgsmål til det, de har valgt, eller lad klassen være fælles om at stille dem. Der kan arbejdes med spørgsmål som: Hvor ligger stedet/rummet? Hvem kommer der? Hvornår er stedet/rummet etableret/bygget? Hvorfor har man valgt dette sted? Hvordan ser stedet/rummet ud? Hvem opholder sig her/arbejder der? Hvad bruges rummet til? Hvad indeholder rummet? Hvordan er stemningen i rummet? Hvad fortæller rummet om menighedens forhold til deres gud/guder? Hvad fortæller rummet om menighedens religion? Lad så vidt muligt eleverne besøge et sådant rum/sted, så de kan tale med mennesker, der har med stedet at gøre og selv kan gå på opdagelse i det. Andre kilder til elevernes undersøgelse kunne være: At se på billeder fra bøger om religionerne, at se film om dem, lysbilleder, ringe til personer knyttet til den pågældende religion, gå på nettet mv. Fremlæggelse Hvis eleverne bruger kamera, videokamera, mobiltelefon, diktafon, papir, blyant og pensel i deres undersøgelser, kan de få nogle af deres oplevelser med hjem og evt. bruge dem i deres afsluttende fremlæggelse. Men husk at vise respekt! Måske ønsker de mennesker, for hvem stedet er helligt, ikke at der filmes. Det kan være en fordel at stille særlige krav til fremlæggelsen for at hjælpe eleverne til at holde et særligt fokus. Det kunne være krav om at: Alle skal have hvert deres område at tale ud fra Stedet/rummet skal materialiseres/ fremvises for resten af klassen Der skal være en praktisk-musisk dimension i fremlæggelsen, således at der skaffes musik og billeder eller tegninger af rummet og hellige genstande. Materialer Saviour Pirotta: Jerusalem. OP-forlag, Herbert Pundik: Jerusalem en splittet by. Munksgaard, Saviour Pirotta: Rom. OP-forlag, Shahrukh Husain: Mekka. Forlaget Hjulet, På er der mulighed for, at eleverne kan stille aktuelle spørgsmål til et panel af eksperter. Find flere oplysninger og flere materialer og links bagest i denne vejledning.

6 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g Historie: Korstog og jihad Korstog og jihad er ikke blot historiske begreber, da de stadig benyttes i aktuelle sammenhænge. Jihad bliver brugt i forbindelse med terroraktioner, præsident George W. Bush kaldte invasionen af Irak for et korstog. Hvad forbinder vi med begreberne i dag, og hvordan ser de ud set gennem historiske briller? Hvad er de religiøse, politiske og kulturelle bevæggrunde bag de forskellige eksempler på korstoge og jihad? Øvelserne er af Claus Buttenschøn. Maskerede medlemmer af palæstinensiske Hamas militante fløj, Ezzedine al-qassam Brigaden, bærer falske rifler og falske ammunitionsbælter under et stormøde på Gaza-striben i oktober Formål: At eleverne får indsigt i, hvad de selv og andre lægger i begreberne korstog og jihad i dag samt en forståelse af den historiske baggrund. Baggrund Som baggrundsartikel til læreren anbefales: Islamisme muslimernes fundamentalisme af Jørgen Bæk Simonsen på (Om Mellemøsten > Artikler > Identitet). 1 Korstog og jihad i 2007 Brainstorm/definitioner ( korstog den kristne missionsforpligtelse; jihad pligten til at gribe til våben mod islams fjender) til forberedelse af spørgeundersøgelse: Hvad er det første, du kommer til at tænke på, når du hører ordene korstog / jihad? opstilling af kategorier for mulige svar, hvordan præsenteres projektet for folk osv. Grupper arbejder på skolen, blandt forældrene, i lokalsamfundet, på gågaden, i supermarkedet osv. med det ene spørgsmål: Hvad er det første, du kommer til at tænke på, når du hører ordene korstog / jihad? (grupperne legitimerer sig og fortæller om deres projekt). Bearbejdning af spørgeskemamaterialet og afsæt til formulering af projekt: Hvorfor er korstogene også i vore dage en del af baggrunden for forholdet mellem kristendom og islam/forholdet mellem den arabiske verden og vesten? 2 Europa og den arabiske verden i slutningen af 1000-tallet historiske kort om udstrækningen af den arabiske verden og Europa (vægkort) islam og den arabiske verden (gruppefremlæggelser med billeder, tekster osv.) kristendommen og Europa (gruppefremlæggelser med billeder, tekster osv.) 3 Korstogene begivenheder og forløb personer Klassen udarbejder en udstilling, arrangerer fællestime osv. stikord: Hvad var baggrunden for korstogene? blokering af de kristnes adgang til Jerusalem? religionernes syn på hinanden? kontrol med handelsvejene til Asien (Silkevejen)? den kristne kirke i middelalderens Europa?/religionsiver? personernes rolle? korstogene set med europæiske og arabiske øjne. 3 Klassen og skolebiblioteket Kampagne for Gå selv i gang korstogene i ord og billeder. Klassen samarbejder med biblioteket og tilbyder rådgivning om: hvad kan vi finde på skolebiblioteket?/folkebiblioteket? vi viser film og billeder vi laver rollespil og drama vi søger på internettet vi laver videnskonkurrencer vi laver tegnekonkurrencer Materialer Claus Buttenschøn og Olaf Ries: Ind i historien 1, side og Ind i historien 2, side Alinea, Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og Jihad, side Gad, (gymnasiebog) Jan Guillou: Tempelridderen (2. del af Arn-trilogien). Modtryk, ZAPP jorden rundt nr : Ung i Mellemøsten, Mellemfolkeligt Samvirke, Tilhørende lærervejleding. Find flere oplysninger og flere materialer og links bagest i denne vejledning. 11

7 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g 12 Geografi: Turismen i Mellemøsten Stort set alle geografifagets indholdsområder fra natur til kultur er meningsfulde i relation til Mellemøsten, og der er således mange gode muligheder for at inddrage regionen i geografiundervisningen. På middleeast.dk kan eleverne finde relevant viden, der kan inddrages i geografi. Formål: At fremme elevernes forståelse af egen og andres kulturer. Baggrund Som baggrundslæsning til elever og lærer anbefales: At gå i skole i Mellemøsten af Lene Kofoed Rasmussen på www. images.org (Om Mellemøsten > Artikler > Generationer). Ungdomsliv i Mellemøsten af Tine Sønderby på (Om Mellemøsten > Artikler > Generationer). Landeprofiler på Særligt landeartiklerne kan meningsfuldt benyttes, både i studiet af enkelte lande samt i sammenligninger på tværs. Men også temaartiklernes behandling af indhold som urbanisering, migration, turisme og befolkningsudvikling kan anbefales. Øvelserne her er udarbejdet af Line Roien. Hvad kan du opleve i? De ældste klasser på skolen arbejder i en featureuge som turistbureauer og skal sælge en tur til et af landene: Jordan, Syrien eller Libanon til resten af skolen. Der er frit slag med hensyn til aktiviteter og metoder. Salgskampagnen skal som minimum indeholde: geografisk viden om landet hvordan kommer du dertil og rundt i landet (rejsemuligheder, pris osv.) hvad kan du opleve (et eller flere af landets historiske highlights) de mennesker du møder skik og brug som du skal forberede dig på. lav en oplevelsesbilledserie fra landet med udgangspunkt i dokumentar- og kunstbilleder fra Galleri nederst på forsiden af se andre ideer til at arbejde med billeder på hjemmesiden. Kilder fx turistbureauer i Danmark internetforbindelser til de tre lande (brug søgemaskine bl.a. landenes officielle hjemmesider) luftfartselskaber (oplysninger om World Heritage Sites i de tre lande) (oplysninger og billeder fra de tre lande) (udenrigsministeriets oplysninger om de tre lande) kontakt til Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke mfl. eventuelle gæstelærere blandt lokale indvandrere/flygtninge medier/tv rejseguides bøger/billeder/film om dagligliv fx skolebiblioteket og skønlitteratur, musik, kunst osv. (børn og voksne) film/billeder Find flere links og materialer bagest i denne vejledning. Aktiviteter Den enkelte klasse tilrettelægger deres egen salgskampagne. Her kan være tale om udstillinger, fællesarrangementer, besøg i klasserne, madlavning med smagsprøver, filmforevisning, drama, dans, koncerter, modeopvisning, skatteleg, plakatkonkurrencer, rejseslogans osv. Featureugen afsluttes med, at skolens elever kan købe billetter til rejsen til X-land. Vinderbureauet trækker lod blandt gæsterne om præmier, der knytter sig til landet. 13

8 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g Holdningsøvelser Til sidst en øvelse af Ellen Farr om ytringsfrihed andre aktuelle emner kan også afprøves i nedenstående holdningsøvelse, fx om rettigheder som religionsfrihed, ligestilling, frihed til at vælge egen påklædning, uddannelse, ægteskab osv. Lad eleverne diskutere emnet først og dernæst udarbejde fire forskellige holdninger en til hvert hjørne (se herunder). 1. Ytringsfrihed Friheden til at ytre sig har været til debat i de voksnes verden i forbindelse med Muhammedtegningerne, men ytringsfrihed er også et vigtigt element i de unges verden. Friheden til at ytre sig har betydning for ens identitet. Eleverne kan diskutere, hvordan de vil udlægge artikel 12 og 13 i FN s Konventionen om barnets rettigheder (Børnekonventionen): Et barn har ret til at udtale sig frit om alt, som angår barnet. (artikel 12) Barnet har ytringsfrihed. Det vil sige, barnet har ret til at sige sin mening, til at opsøge og modtage information og til at videregive information. Denne frihed kan kun begrænses, hvis Materialer til læreren Naser Khader: Ære og skam. Det islamiske familie- og livsmønster i Danmark og Mellemøsten. Borgen, Når mennesker mødes idékatalog til interkulturel undervisning. EVAM (En verden af muligheder), Find flere oplysninger og flere materialer og links bagest i denne vejledning. det er nødvendigt af hensyn til andres rettigheder, statens sikkerhed eller den offentlige orden. Sådanne begrænsninger skal være fastlagt i lovgivningen. (artikel 13) Forslag til oplæg til eleverne Hvor går grænserne for børn i forhold til voksne? Skal man fx kunne stemme tidligere end de 18 år, som vi har nu og som samtidig er Børnekonventionens grænse for at være barn? I hvert af de fire hjørner i lokalet er der en overskrift. De kunne være: 1. Unge skal have stemmeret, når de er 15, for da kan de blive straffet. Og det er de folkevalgte politikere, der bestemmer straffene. 2. Unge interesserer sig ikke nok for politik til at få stemmeret tidligere end 18 år. 3. Unge skal have stemmeret, når de fylder 17, fordi de også kan blive soldater på det tidspunkt. 4. Jeg mener noget andet. (Eleverne skal vide, at de bliver spurgt om deres synspunkt) Eleverne placerer sig i de valgte hjørner, og læreren kan stille spørgsmål til, hvorfor de har valgt netop det hjørne. Eleverne kan også spørge hinanden. Vigtigt at alle elever inddrages, og at klassen undersøger alternativer og opsøger viden og begrundelser for de forskellige valg, således at eleverne lærer at argumentere for deres synspunkter. 2. Dilemmaøvelse En øvelse om skyld og ansvar, som har til formål at vise, hvordan vores holdninger og værdier er bestemmende for vores opfattelse af begreberne skyld og ansvar. Vores opfattelse af retfærdighed er normativ, dvs. den er forskellig og afhængig af tid, sted og vores individuelle baggrund. Øvelsen kan også bruges uafhængig af temaet om Mellemøsten og kendes fx i versionen om en greve og en grevinde, eller den kan omdigtes i en moderne vestlig version. Fortæl/læs historien op Mens du fortæller historien herunder, kan du tegne øen, fastlandet, broen og de forskellige personer, efterhånden som de bliver introduceret i historien. Du kan også have færdige tegninger/ fotos/udklip af mennesker fra annoncer/ugeblade eller lignende, som du sætter op. Historien Sultanen, som var meget jaloux, skulle på en lang rejse. Han advarede sin hustru, før han tog af sted og sagde: Mens jeg er væk, må du ikke forlade paladset og øen her. Jeg vil vide at straffe dig, hvis du ikke adlyder! Sultanen tog af sted, og i flere dage gik sultaninden rundt i ensomhed i paladset. På trods af sin ægtemands advarsel besluttede hun at tage en tur over på fastlandet og besøge en elsker, hun havde dér. Øen var forbundet med fastlandet med en bro hen over en stor flod. Efter at have tilbragt nogle hyggelige timer sammen med elskeren vendte sultaninden tilbage til øen. Men da hun kom til broen, opdagede hun, at den var spærret, og vagtposten fortalte hende, at hendes ægtemand havde beordret ham til at vogte broen med sit liv og ikke lade hende komme levende tilbage. Angst ilede sultaninden nu ned til færgemanden og bad ham ro hende over til øen. Jeg vil gerne ro over til øen, men det koster 5 sølvskilling! sagde færgemanden. Jeg har ingen penge med nu, sagde sultaninden. Jeg vil betale dig senere! Det siger de alle! brummede færgemanden, men ingen penge ingen færgetur! Sultaninden blev nu bange, hvad skulle hun gøre? Hun red tilbage til elskeren for at låne penge. Nej, sagde han, det må du sandelig selv tage ansvaret for, der bør ikke være penge mellem elskende! Hun besluttede sig nu til at ride hen til sin veninde og låne pengene af hende. Hvis du har været utro mod din mand, så har du sandelig selv været ude om det, og jeg vil ikke lægge mig ud med din mand, sagde veninden. Det blev mørkere og mørkere, og sultaninden frygtede, at hendes mand kunne vende hjem hvert øjeblik. Derfor besluttede hun alligevel at forsøge at komme over broen med list eller vold. Hun red hurtigt af sted og sprang på sin hest ud på broen. Men allerede efter de første skridt ud på broen blev hun stukket til døde af vagtposten. Øvelsen Inddel eleverne i grupper og bed dem om at diskutere deres prioriteter: Hvem har størst skyld/ansvar for sultanindens død? Sultanen Sultaninden Vagtposten Elskeren Færgemanden Veninden Anbring point fra 1-6, hvor 1 betyder mindst skyld og 6 betyder størst skyld. Gruppen skal nå frem til enighed efter at have hørt hinandens argumenter. Til sidst føres gruppernes vurderinger ind på et samlet skema på tavlen. Diskuterer Hvorfor X var mest skyldig? Hvorfor Y var mindst skyldig? Hvad betyder samfundets normer for afgørelsen? Ville prioriteringen have set anderledes ud i et vestligt land eller i et moderne bysamfund? Hvordan er prioriteringen afhængig af samfundets opfattelse af: Autoritet Religion Kultur Kønsforhold, mande/kvinderoller Tidsepoke Etc. Hvordan ville det have set ud, hvis man havde spurgt: Hvem kunne nemmest hjælpe sultaninden? 14 15

9 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g Materialer og Links Materialer og Links Materialer og links klasse Dansk Det flyvende tæppe. Eventyr fra mange lande Af Pia Sigmund En samling med ni folkeeventyr fra Mellemøsten, Afrika og Asien fortalt af indvandrere, som har fået dem fortalt i de forskellige lande, de kommer fra. Ill. af Naja Schønemann. Mellemfolkeligt Samvirke, sider. Kan købes hos (DC-nr ) Hertil findes lærerbog af Pia Sigmund rettet mod danskundervisningen på mellemtrinet. Læs beskrivelsen af nogle af undervisningsideerne på dk/3verden (Grundskolen > Temaer > Kultur > Det flyvende tæppe) Grimms eventyr et udvalg Af Grimm, J. L. K. Indeholder 35 eventyr. Forord af Louis Jensen. Words2you, sider, ill. (DC-nr ) Kameldrengen. Eventyr fra den islamiske verden Af Lise Marie Nedergaard En samling folkeeventyr fra Mellemøsten, Centralasien og Persien gendigtet for børn og voksne. Muntre, spændende og sørgelige historier om mennesker i den islamiske verden. Borgen, sider, ill. (DC-nr ) 1001 nats eventyr 24 eventyr i udvalg Ved Sven Holm Ill. af Gudmund Hentze. Boghandlerforlaget, 1994, 358 sider. (DC-nr ) Kristendomskundskab Jerusalem Af Saviour Pirotta Bl.a. om tilblivelse, zionismen, helligdommen, kirker, moskeer, højtider, legender og traditioner, kunst og arkitektur samt vigtige begivenheder i byens historie. Små afsnit med nøgleord og faktaoplysninger. OP-forlaget, sider, ill. (DC-nr ) Jerusalem en splittet by Religion, historie og samtid Af Herbert Pundik Jerusalems historie og udvikling fra 1000 f.kr. og frem til i dag, om de voldsomme spændinger mellem jøder og palæstinensere. Munksgaard, sider, ill. (DC-nr ) Mekka Af Shahrukh Husain Om Mekkas historie, Muhammed og Islams opståen, det moderne Mekka, livet i Mekka, højtider, kunst og arkitektur samt Mekka under forandring. Med årstalsliste med historiske begivenheder, afsnitsvis ordbogsliste og små opgaveafsnit. Forlaget Hjulet, sider. Ill. (DCnr ) Min religion Verdens store religioner i børnehøjde Af Laura Buller Introduktion til verdens religioner og deres helligdomme. Børn fra de store verdensreligioner: hinduisme, buddhisme, sikh-religion, jødedom, kristendom og islam samt nogle mindre religioner, fortæller om troens betydning i deres liv. Til klasse. Med forord af Naser Khader. Carlsen, sider, ill. (DC-nr. 29) Politikens håndbog i verdensreligioner Af Mikael Rothstein Indhold: Buddhisme; Hinduisme; Islam; Jødedom; Kristendom; Andre religioner; Oprindelige folks religioner; Nye religioner. Politiken, sider. Med litteraturhenvisninger. (DC-nr. 29) Religion og identitet er der en sammenhæng? Kristendom og islam i dialog Af John Rydahl Med udgangspunkt i overvejelser over hvad det vil sige at have fordomme, fokuseres på forholdet mellem islam og kristendom. Undervisningsmaterialet er oprindelig udviklet som et skolekirkesamarbejde, hvor skoleklasser fra hele landet deltog. Deres erfaringer er indarbejdet i denne udgave. Aros Underviser, sider. (DC-nr. 29.1) Rom Af Saviour Pirotta Bl.a. om grundlæggelsen, de første kristne, Vatikanet, Paven, Peterskirken, templer og kirker, kunst og arkitektur, legender og traditioner, højtider og ceremonier samt vigtige begivenheder i byens historie. Små afsnit med nøgleord og faktaoplysninger. OP-forlaget, sider, ill. (DC-nr ) Kristeligt Dagblads portal til den religiøse verden. Her er links og fakta om de forskellige trosretninger og bl.a. mulighed for, at eleverne kan stille aktuelle spørgsmål til et panel af eksperter (Spørg om religion). Historie Ind i historien Danmark og verden Af Claus Buttenschøn og Olaf Ries Danmark og den øvrige verdens historie fra 'erne. Bl.a. demokratiets udvikling i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet, kolonitiden og dens krige, Danmark i mellemkrigsperioden, diktaturernes fremmarch, Danmarks besættelse og efterkrigstiden samt den kolde krig og rumkapløbet. Alinea, Bind 1 (side ) og Bind 2 (side ). (DC-nr. 90) Tempelridderen 2. del af Arn-trilogien Af Jan Guillou Arn vinder stor hæder som tempelridder i Det Hellige Land, selvom ridderne mister Jerusalem. Efter 20 år begynder hjemturen til Cecilia, der har kæmpet sin egen kamp bag klostermurene. Modtryk, udgave sider. (DC-nr. sk) Ung i Mellemøsten ZAPP nr. 1, 2005 Red. af Bettina Gram Emnet ung i Mellemøsten behandles i artikler, cases, fakta- og petitstof. Endvidere er der debatsider om muslimske unges forhold til sex før ægteskabet. Se lærervejledningen med undervisningsideer og materialehenvisninger på (ZAPP-lærervejledninger: > Vælg tema). Mellemfolkeligt Samvirke, (DC-nr ) Geografi Mellemøsten lande og folk bag konflikten Af Peter Bejder og Kim Boye Holt Om bønder og beduiner, ørkener og oaser, byer og bjerge, skoler og sundhed, mennesker og miljø. Bogen har sin egen nettjeneste, hvor du kan opleve og læse meget mere. Der er en række gode links til andre sider på nettet, og her findes også en lærervejledning med forslag til mange forskellige aktiviteter. Nettjenesten indgår i Geografforlagets Basisabonnement, som ud over supplerende materiale til bøgerne i GO GLOBAL giver adgang til en række andre nettjenester, bl.a. NetAtlas med flere end 200 kort. Geografforlaget, sider. (DC-nr ) 16 17

10 G l o b a l u n d e r v i s n i n g G l o b a l u n d e r v i s n i n g Materialer og Links Materialer og Links Til læreren Det Store GO-ATLAS 2006 Red. Tom Døllner og Nils Hansen Se omtale på bagsiden. Geografforlaget, udgave, 1. oplag. 131 sider, 108 kortsider, 15 sider index. (DC-nr. 40.1) Portal for de arabiske lande primært Mellemøsten og Nordafrika. Her kan man finde fakta og tal, nyheder, historie og meget andet om de arabiske lande (engelsk). Om lande landkort, vejr og klima, landefakta, baggrund, nyheder, artikler, natur, geografi, historie, folkene, fotos, bykort. Find rejsen og sammenlign priser fra fly- og rejseselskaber. Udenrigsministeriets website find bl.a. rejsevejledninger og landefakta om de forskellige lande. Holdningsøvelse FN s børnekonvention Se den lette version på (materialer > temaer om børn). Samme sted kan man også gratis downloade hele FN s konvention om Barnets rettigheder (Materialer > Temaer om børn > Børns rettigheder > FN s Konvention om Barnets Rettigheder). På findes et tema om børnerettigheder, hvor der også er mange gode links. Flere links Under Mennesker i Mellemøsten findes et stort materiale, bl.a. det digitale magasin Fatima et magasin om mennesker i Mellemøsten. Next Stop Mellemøsten mange billeder fra Syrien, Libanon, Iran og Egypten. Website om en tyrkisk familie i Danmark. 3verden/projekter/ nyhedmloest.html Links fra EMU til bl.a. film til udskolingen. Korstog og Jihad Kulturmøder mellem Europa og Islam ca. 600-ca Af Henrik Skovgaard Nielsen Læs bl.a. om: Forholdet mellem os og de andre i historisk perspektiv, Islams historie, Forholdene i Spanienal-Andalus, Korstogene, Forholdet mellem Europa og Tyrkiet ca ca. 1800, Orientalismen samt om Forholdet mellem islam og os i dag. Gad, (side 43-54). (DC-nr ) Med underkop livet med min muslimske svigermor Af Bente Dalsbæk Bliver kaffen serveret med underkop, er det tegn på accept. Det er bare en af de mange ting, danske Bente Dalsbæk lærte, da hun forelskede sig i en mand med arabisk baggrund og fik en muslimsk svigermor. Bogen giver et indblik i en indvandrerkvindes liv, der normalt er lukket for omverdenen. Det er integration på det helt personlige plan til de store spørgsmål. Ekstra Bladet, sider, ill. (DCnr. 99.4) Mellemøstens ansigter Modernitet og identitet i det moderne Mellemøsten Af Jørgen Bæk Simonsen m.fl. Om de sociale og kulturelle brydninger, der i dag præger det moderne Mellemøsten. Bl.a. om hiphopkultur og kvindefodbold i Iran, arabisksproget litteratur og kunst, politisk kultur og sociale modsætninger i Libanon. Forlaget Historie-nu.dk, sider. (DC-nr ) Det moderne Mellemøsten en verden som vor? Fremragende artikel af Jørgen Bæk Simonsen kan læses her: (Artikeloversigt > Årgang 2006 > under datoen 27/ ). Når mennesker mødes Idékatalog til interkulturel undervisning Red. af Ellen Farr, Carsten Skjoldborg, Lotte Ærsøe og Lene Godiksen Øvelser, hvor man konfronteres med egne og andres normer og andre øvelser, hvor man møder en kultur eller et værdisæt, som er meget forskelligt fra ens eget, men som ved nærmere eftersyn giver ny indsigt. Ibis, sider. Kan downloades gratis fra (Grundskolen > Interkulturelle ideer). (DC-nr ) Her finder du link til blandt andet nyheder, økonomi og politik i Mellemøsten (engelsk). Tro mod tro Samtaler om tvivl, rødder og de 72 jomfruer Af Kathrine Lilleør Den radikale politiker Naser Khader og sognepræsten Kathrine Lilleør udfordrer hinanden med spørgsmål, der har rod i to forskellige kulturer: islam og kristendom. People s Press, sider. (DC-nr. 29.1) Islam & Brændpunkt Irak Undervisningsavisen To temanumre af Politikens og Gyldendals undervisningsavis. Temaerne her henvender sig til ungdomsuddannelserne. Tekster, tegninger, nyhedsgrafik og fotos er til rådighed for skoler, der køber og anvender Undervisningsavisen se også www. undervisningsavisen.dk. Ære og skam Af Naser Khader Det islamiske familie- og livsmønster i Danmark og Mellemøsten. Indeholder: Introduktion til islam, Islams holdning til aktuelle etiske spørgsmål, Islam, demokrati og menneskerettigheder, Ære og skam, Det muslimske familie- og livsmønster, Ægteskab, Børn, adoption og mandslinien, Børneopdragelse, Sygdomsopfattelse, Forandring, dynamik og konflikter. Med litteraturhenvisninger. Borgen, sider. (DC-nr. 29.7) Ung i Mellemøsten Global Skole samler et stort udvalg af undervisningsmaterialer til at arbejde med den internationale dimension i undervisningen. Sitet indeholder artikler, undervisningsvejledninger, links og billeder, der kan anvendes af undervisere og elever, som ønsker viden om globale og interkulturelle udfordringer og forhold i andre lande. dk Under Humaniora og Mellemøsten finder du et udvalg af elektroniske og trykte ressourcer vedrørende området. Du kan søge efter bøger, artikler og anden information på samme side. Hvordan er det at være ung i Mellemøsten? Det prøver det engelsksprogede site Young Voices in the Arab World på ovennævnte link at give svar på. Mød 13-årige Maram fra Saudi-Arabien i tekst og fotos. Historier om andre unge fra Mellemøsten er på vej til sitet

11 Nyheder Det Store GO-ATLAS 2006 Til klasse Red. Tom Døllner og Nils Hansen Det store GO-Atlas er især beregnet for undervisning og uddannelse. Atlasets klare og funktionelle kartografi, nye satellitfotos og mange tematiske kort hvoraf nogle bringes for første gang i et dansk atlas opfylder lærer og elevers behov til den daglige undervisning udgaven er ajourført og forbedret med bl.a. helt nye temakort. Til Det Store GO-ATLAS findes hæfterne Atlasøvelser og Atlasøvelser Løsningshæfte. Det Store GO-ATLAS er koblet til Geografforlagets nettjeneste, hvor der løbende præsenteres en række særlige, tematiske kort og aktuelle begivenheder, der supplerer de basale kort i det trykte atlas. Læs også anmeldelsen på folkeskolen.dk! Geografforlaget, udgave, 1. oplag. 131 sider, 108 kortsider, 15 sider index. (DC-nr. 40.1) Geografforlaget Filosofgangen 24, 1 sal 5000 Odense C Tlf.:

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11 Institution Herningsholm Erhervsskole, HHX-Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Kære lærerstuderende!

Kære lærerstuderende! I anledning af studiestart tilbyder vi lige nu fordel agtige bograbatter til nye studerende, der melder sig ind i Geografforbundet. Læs videre og se, hvordan du kan få fantastiske fagbøger uden at sprænge

Læs mere

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter 2013 Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter NextStop er for dig der vil bagom facaden Praktiske oplysninger Som Next Stop er rejser du med

Læs mere

Inspirationskatalog Til undervisning i mangfoldighed 7. 10. klassetrin

Inspirationskatalog Til undervisning i mangfoldighed 7. 10. klassetrin Inspirationskatalog Til undervisning i mangfoldighed 7. 10. klassetrin Mangfoldighed Du sidder med et katalog der indeholder idéer til at arbejde med mangfoldighed på 7. 10. klassetrin. Du får på de følgende

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006 Muhammedkrisen set indefra 1 Arla Foods i Mellemøsten Syrien Arla Foods, Libanon Joint venture salg og distribution Libanon Danya Foods, Saudi-Arabien Total supply chain inkl. lokalproduktion og eksport

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse Mellemtrin 3.- 6.klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: December/januar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2011 Herningsholm

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

Hjælp jeg skal skrive projektopgave!

Hjælp jeg skal skrive projektopgave! Hjælp jeg skal skrive projektopgave! Hvor finder jeg materialer og oplysninger hvis de overhovedet findes? NAVN KLASSE Hjælp - jeg skal skrive projektopgave! Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Scheherazade UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL DANSK I 1.-2. KLASSE

Scheherazade UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL DANSK I 1.-2. KLASSE UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL DANSK I 1.-2. KLASSE - Vestergade 12 2. 1456 KBH K T: +45 2248 8877 ast@copenhagenphil.dk Kære dansklærer i 1. -2. klasse Velkommen Velkommen til dette inspirationsmateriale

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Center for Undervisningsmidler Titler i Sætsamlingen uge 06-2003

Center for Undervisningsmidler Titler i Sætsamlingen uge 06-2003 61.1. Menneskekroppen - under overfladen. tekst af Sue Davidson og Ben Morgan ; oversat af Leif Schack-Nielsen. Holte : Flachs, 2003. - 37 sider : ill. i farver, 29 cm. - (En Dorling Kindersley bog). Opstilling

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere