Nye regler for folkepensionister
|
|
- Merete Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte Jobplan, som blev aftalt den 28. februar 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Målet er at sikre, at så mange som muligt ønsker at yde et bidrag på arbejdsmarkedet. Den ene regelændring betyder, at det er blevet lettere at udskyde sin folkepension, hvis man i en periode hellere vil arbejde end at være pensionist. Ordningen indebærer, at jo længere tid man udskyder folkepensionen, jo højere bliver pensionen, når man stopper med at arbejde. Tidligere skulle man arbejde minimum timer om året for at blive omfattet af ordningen. I dag kan man nøjes med timer årligt. Den anden regelændring betyder, at folkepensionister nu kan arbejde og tjene op til kr. ekstra om året. Det kan de vel at mærke uden, at der sker nedsættelse i de tillæg, som mange modtager ud over folkepensionens grundbeløb. Det vil f.eks. sige folkepensionens pensionstillæg, ældrechecken og varme- og helbredstillæg. Læs mere om de to regler nedenfor. Opsat pension Opsat pension når man vil arbejde i stedet for at få folkepension Opsat pension betyder, at man vælger at udskyde overgangen til folkepension. Enhver borger på 65 år eller mere kan vælge at udskyde folkepensionen. Forudsætningen er, at man arbejder mindst timer om året. Gør man det, kan man senere få en højere løbende folkepension. Man får nemlig et tillæg, fordi man har udskudt sin pension. Opsat pension hvad er det? Enhver over 65 år kan, hvis han eller hun arbejder mindst timer på et år, få udskudt, altså opsat, sin folkepension. Princippet er enkelt: Jo længere tid folkepensionen bliver udskudt, desto højere er pensionen efterfølgende. Hvor meget pensionen bliver forhøjet beregnes ved hjælp af den såkaldte venteprocent. Reglerne om opsat pension er indført for at give mulighed for en meget fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen kan være meget fordelagtig for den enkelte. Uden reglerne om opsat pension ville pensionsudbetalingerne nemlig blive nedsat i de år, hvor man har arbejdsindkomst. Med reglerne kan man udskyde udbetalingen af pensionen, undgå nedsættelse på grund af arbejdsindkomst, mens man arbejder og samtidig få en højere pension, når man holder op med at arbejde.
2 Hvordan får man sin pension udskudt? Man skal have søgt om folkepension, før man kan søge om at få den udskudt. Man kan dog søge om begge dele samtidig. Kommunen sender automatisk et ansøgningsskema i god tid, inden man når pensionsalderen. Via skemaet kan man både søge om pension og om at få den udskudt. Hvis man allerede er pensionist og ønsker at udskyde pensionen, skal man selv henvende sig til kommunen eller søge via Hvornår og hvor længe kan man udskyde sin pension? Folkepensionen kan udskydes på et hvilket som helst tidspunkt, efter man har nået folkepensionsalderen. Der er to begrænsninger på den udskudte pension. Den ene er, at man maksimalt kan gøre det to gange. Har man udskudt og genoptaget pensionen to gange, kan man altså ikke gøre det igen. Den anden begrænsning er, at pension højst kan udskydes ti år i alt. Man kan imidlertid vælge at genoptage pensionen når som helst. Kommunen sætter gang i folkepensionen den 1. i måneden efter, at den har fået besked fra borgeren om, at udbetalingen af folkepensionen skal genoptages. Hvor meget skal man arbejde? Der er én helt central forudsætning for at få pensionen udskudt. Den er, at man arbejder mindst timer om året. Det svarer til en stilling på over 19 timer om ugen, hvis arbejdstiden er jævnt fordelt over året, og man holder ferie og helligdage i samme omfang som normalt. I de timer skal man tælle aftalte fridage med løn, helligdage og ferie med. Tidligere har der været et højere krav til, hvor mange timer man skulle arbejde, men det er blevet lempet pr. 1. juli Simpelthen for at øge pensionisters lyst til at arbejde. Flere vil nemlig kunne gøre brug af reglerne, også de, der ikke kan eller vil arbejde på fuld tid. Forklaringen på, at der er et krav om arbejdstid, er som følger: Normalt er folkepensionens konkrete størrelse afhængig af, hvad pensionisten i øvrigt har af indkomst, f.eks. fra private pensionsordninger. Jo større indkomst man har, desto færre tillæg får man som pensionist. Men når man udskyder sin folkepension, svarer det til, at samfundet sparer pengene op og undlader enhver nedsættelse af pensionen, mens opsparingen sker. Det giver en økonomisk gevinst for den enkelte. Derfor er det en betingelse, at man bidrager væsentligt på arbejdsmarkedet. Et slags noget-for-noget-princip. Man kan udskyde og genoptage folkepension på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året. Beskæftigelseskravet gælder nemlig forholdsmæssigt i sådanne år: Hvis f.eks. pensionen udskydes fra midt i 2009 altså 1. juli så skal der altså arbejde mindst 500 timer i de seks måneder, der er i resten af året. I forhold til opsat pension tæller man i måneder ikke i år. Man kan nøjes med at udskyde den i få måneder og derefter få sin folkepension forhøjet forholdsmæssigt. Hvis man eksempelvis fylder 65 år den 1. marts, og ønsker at arbejde frem til sommerferien, så kan man nøjes med at udskyde sin pension i tre måneder frem til 1. juli. Kravet er så, at man skal arbejde mindst 250 timer i løbet af de tre måneder.
3 Hvad sker der, hvis ikke man arbejder nok? Borgeren skal en gang om året over for kommunen dokumentere at have arbejdet mindst timer. Dokumentationen kan for eksempel være i form af lønsedler. Både arbejde som lønmodtager og som selvstændig kan medregnes. Der er ingen risiko for at miste folkepensionen, hvis nu det skulle vise sig, at man alligevel ikke kan opfylde beskæftigelseskravet. Ligger man under kravet, vil man få udbetalt et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være blevet udbetalt, hvis pension ikke var udskudt. Man kan godt fortsætte med at udskyde pensionen, men da man i det år har fået sin pension som engangsbeløb, tæller året ikke med ved en senere udregning af, hvor meget man skal have ekstra i pension. Hvor meget ekstra får man senere i pension? Det er en tommelfingerregel, at pensionen stiger med mindst seks procent for hvert år, man udskyder den. Og pensionen stiger kraftigere jo længere tid, man udskyder den. I 2008 står en 65-årig, der udskyder pensionen i et år, til at få 6 pct. ekstra i pension hvert år resten af livet. Med to års opsat pension, er procentsatsen 12 pct. Og fire år giver hele 27 procent. Det grundbeløb og pensionstillæg pensionisten måtte være berettiget til forhøjes altså med 27 procent. Det bliver opgjort måned for måned med hvilken procentsats, folkepensionen forhøjes. Rent teknisk beregnes procentsatsen som følger: Antallet af måneder, man har udskudt pensionen divideret med forventet gennemsnitlig restlevetid målt i måneder. Den forventede gennemsnitlige restlevetid er i sagens natur forskellig alt efter hvor gammel, man er. Og den udvikler sig også over tid i takt med, at befolkningens levetid ændrer sig. Derfor offentliggør Velfærdsministeriet én gang om året en ny tabel med forventede gennemsnitlige restlevetider. Kommunen kan oplyse nærmere om reglerne og konsekvenserne ved at udskyde pensionen. Eksempel: Hvor meget ekstra får Rasmussen i pension? Rasmussen fylder 65 år i september 2009 og vælger umiddelbart at udskyde sin folkepension. Han har aftalt med sin virksomhed at fortsætte på nedsat tid med diverse kontoropgaver. Virksomheden og Rasmussen har aftalt, at han får mindst timers arbejde i løbet af et år. Det svarer til ca. 19 timer om ugen. Efter præcis fire år 48 måneder siger Rasmussen farvel til virksomheden. Vi skriver år 2013, Rasmussen er 69 år, og han vil nu være folkepensionist. Derfor beder han kommunen om at starte udbetalingen af folkepensionen. Rasmussen er berettiget til fuld pension. Rasmussen har i alle fire år levet op til beskæftigelseskravet. Derfor skal der udbetales folkepension med tillæg for samtlige 48 måneder og forhøjelsen beregnes i forhold til Rasmussens forventede restlevetid. Endnu kender man ikke restlevetiderne i 2013, men tager man udgangspunkt i 2008-tal, så er restlevetiden for en 69-årig på 176 måneder.
4 Venteprocenten er derfor 48 måneder/176 måneder, dvs. 27 procent i resten af pensionistens levetid. Tillægget for opsat pension for Rasmussen er 27 procent af hele den folkepension, han ellers ville have fået fra 2013 og alle årene frem. Med udgangspunkt i 2009-satser, skal Rasmussen i 2013, hvis han er enlig og berettiget til fuld pension, have en folkepension (grundbeløb og pensionstillæg) på kr. plus et ventetillæg på kr., altså i alt kr. Bor han i 2013 sammen med en folkepensionist, udgør grundbeløb og pensionstillæg op til kr., hvortil der skal lægges et ventetillæg på kr., altså i alt kr.
5 i fradrag Arbejdsindkomst ved siden af folkepension uden, at pensionen bliver nedsat Folkepensionister kan arbejde et mindre antal timer, uden at det får nogen indflydelse på, hvad de modtager af pension og tillæg til pensionen. Man kan altid tjene kr. ved at arbejde uden, at det fører til nedsættelse af pension eller tillæg. Afhængigt af, hvilken anden indkomst man har fra ATP, private pensioner eller andet, kan man i nogle tilfælde tjene mere uden nedsættelse af pensionen. Hvor mange timer kan man arbejde? Enhver folkepensionist kan vælge at arbejde et mindre antal timer uden, at det får nogen indflydelse på, hvad man i øvrigt modtager af pension og tillæg til pensionen. Siden den 1. juli 2008 har der været nye grænser for, hvor meget pensionister må tjene, før pensionstillæg og diverse andre tillæg bliver nedsat. Vel at mærke hvis indkomsten kommer fra arbejde. I alt kr. i arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag om året skal nemlig ikke tælles med, når man beregner, hvad en pensionist har ret til i pension og tillæg. En grænse på svarer f.eks. til, at man kan tjene omkring 120 kr. i timen i 250 timer årligt. Hvilket igen svarer til knap en dags arbejde hver uge i 40 uger om året. Den nye grænse betyder, at pensionister, der ikke tidligere har arbejdet, kan tjene op til kr., uden at skulle bekymre sig om, at deres pensionsydelser bliver mindre. For pensionister, der arbejder i forvejen betyder reglen, at de kan arbejde og tjene kr. ekstra i forhold til tidligere år og stadig få samme pension som i dag. Hvad er reglerne for nedsættelse? Hvilke offentlige ydelser, en pensionist er berettiget til, afhænger af, hvilke øvrige indkomster, der er ud over folkepensionen. Jo større indkomst ved siden af folkepensionen, jo mindre pension er man berettiget til. Pensionister, der ikke har formue og kun har en lille indkomst ud over pensionen, har ret til ældrecheck (supplerende pensionsydelse) samt varme- og helbredstillæg. Andre med en lidt større indkomst får ikke ældrecheck, men de har fortsat ret til både folkepensionens pensionstillæg og folkepensionens grundbeløb. Andre igen har så stor en indkomst, at de alene har ret til folkepensionens grundbeløb. Og har man en arbejdsindkomst på over kr., hvis man er gift, bliver grundbeløbet også gradvist nedsat og bortfalder til sidst. Men den nye kr. regel virker sådan, at man nu kan tjene kr. mere end tidligere uden konsekvenser for pensionen: Reglen flytter nemlig alle grænser for ekstraydelser i folkepensionssystemet med kr., såfremt indkomsten kommer fra arbejde.
6 Et eksempel kan illustrere det: Tidligere var det sådan, at enlige folkepensionister havde ret til fuld ældrecheck, hvis deres indkomst, ud over folkepensionen, lå under kr. på årsbasis. Hvis deres indkomst var større, f.eks kr. større, ville de være berettiget til 27 pct. af ældrechecken. Men sådan er det ikke mere. Siden 1. juli 2008 har pensionisten kunnet tjene op til kr. ekstra om året ved at arbejde og fortsat være berettiget til den fulde ældrecheck. I selve 2008 drejer det sig om kr. da reglen er indført 1. juli og kun gælder for anden halvdel af året. Udnytter pensionisten de nye regler og tjener mindst kr. jævnt fordelt over året ved at arbejde, vil ældrechecken og i øvrigt også helbreds- og varmetillæg først blive nedsat, når den samlede indkomst overstiger kr. Princippet er det samme for folkepensionens pensionstillæg: Enlige pensionister uden arbejdsindkomst har ret til det fulde tillæg, hvis deres indkomst, ud over folkepensionen, ligger under kr. Med mindst kr. i arbejdsindkomst, vil de have ret til det fulde tillæg, selvom de har en samlet indkomst på op til kr. fordelt over hele året. Satserne i disse eksempler gælder enlige for ægtepar er de anderledes. Læs mere link til relevante tabel under tal og satser. Hvad betyder det for boligydelsen? Pensionister skal være opmærksomme på reglerne for boligydelse. Om man får boligydelse, og hvor stor den er, afhænger bl.a. af ens indkomst: Jo højere indkomst, desto lavere boligydelse. Til lejere gives ydelsen som en månedlig ydelse uden tilbagebetalingspligt, mens ejere kan få et lån. I forhold til netop boligydelsen er det ligegyldigt, hvor indkomsten stammer fra: Al indkomst tæller med, når det skal beregnes hvor høj en ydelse, man er berettiget til. Derfor vil en ekstra arbejdsindkomst betyde, at boligydelsen kan blive lidt mindre, end den ellers ville have været. Læs mere om reglerne for boligydelse her link til relevante sted under det globale menupunkt tal og satser. Hvornår skal man give kommunen besked? Folkepensionen bliver beregnet på baggrund af ens aktuelle indkomst. Hvis indkomsten ændrer sig betydeligt for eksempel fordi man tager et arbejde har man i udgangspunktet pligt til at give kommunen besked. Pensionen skal nemlig genberegnes og evt. reguleres. Undlader man at underrette sin kommune, vil kommunen kunne kræve for meget udbetalt pension tilbagebetalt. Men den nye kr.-regel betyder, at man ikke har pligt til at underrette kommunen, hvis man får et arbejde, hvor man tjener under kr. årligt. Det har nemlig ikke betydning for pensionens størrelse. Modtager man boligydelse, har man dog pligt til at henvende sig til kommunen og få genberegnet boligydelsen også selvom arbejdet giver under kr. i indtægt årligt.
7 Eksempler: Hvor meget får man ud af at arbejde ved siden af pensionen? Tabel 1. Eksempel på, hvordan en arbejdsindkomst på kr. påvirker økonomien for en folkepensionist i lejebolig Uden arbejdsindkomst Med arbejdsindkomst Arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag Folkepension ATP Indkomst før skat Indkomst efter skat "Ældrecheck" efter skat Varmetillæg* Helbredstillæg* Boligydelse* Indkomst i alt efter skat Samlet indkomstfremgang ved arbejde efter skat Anm.: Der er tale om beløb før skat. Det forudsættes, at der er årlige medicinudgifter mv. på kr., en varmeudgift på kr. og en boligydelsesberettiget husleje på kr. årligt, og at pensionistens indkomst er jævnt fordelt over året. *Skattefrie ydelser Tabel 2. Eksempel på, hvordan arbejdsindkomst på kr. påvirker økonomien for en folkepensionist i ejerbolig Uden arbejdsindkomst Med arbejdsindkomst Arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag Folkepension ATP Indkomst før skat Indkomst efter skat "Ældrecheck" efter skat Varmetillæg* Helbredstillæg* Indkomst alt Samlet indkomstfremgang ved arbejde efter skat Anm.: Det forudsættes, at der er årlige medicinudgifter mv. på kr., en varmeudgift på kr, og at pensionistens indkomst er jævnt fordelt over året. Afhængig af boligejerens indkomst- og boligforhold, kan højere arbejdsindkomst endvidere betyde, at det beløb, der kan ydes som lån efter boligstøttereglerne, reduceres. *Skattefrie ydelser
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget
Læs mereKort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension
Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så
Læs mereKort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det
Læs mereUdkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
Læs mereKort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs mereSocialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereKort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs merePensionsmeddelelse - folkepension
Afsender Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød Modtager Kasper BarsteX SkomagerloddeX 70 65 DannemarX Pensionsmeddelelse - folkepension Du får udbetalt 5.97 kr. for januar 208. Udbetalingen sker den 29. december
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereSeniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015
Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,
Læs mereBilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller
Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Læs mereTag et Danica Pensionstjek og få et klart svar
FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................
Læs mereDer er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.
FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereOrientering om udskudt pension
Orientering om udskudt pension Udskudt pension betyder, at du udskyder udbetalingen af din folkepension til et senere tidspunkt, fordi du fortsat arbejder. I denne periode bliver din pension forhøjet med
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs merePension og offentlige ydelser - 2015
Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereSkattenedslag til 64 årige i arbejde
Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Pensionskassen for Sundhedsfaglige Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Lovforslag nr. L 135 Folketinget 2018-19 Fremsat den 20. december 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
Læs mereVejledning om regulering pr. 1. januar 2017 af satser på. Beskæftigelsesministeriet
VEJ nr 10143 af 16/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16995
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereALDERSPENSION. Layout: icicero, v/nuno B. Hansen Fotos: Leiff Josefsen
Layout: icicero, v/nuno B. Hansen Fotos: Leiff Josefsen ALDERSPENSION 1. Indledning Alderspensionen er en ydelse, du kan søge om når du er blevet 66 år. Den 1. januar 2016 trådte nye regler for alderspension
Læs mereGuld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden
Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning
Læs mereVejledning om regulering pr. 1. januar 2016 af satser på. Beskæftigelsesministeriet
VEJ nr 11284 af 17/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13953
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereKilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereKan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,
Læs mereEfterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956
Efterlønsbeviset - for dig, der er født før 1. januar 1956 A-kassen LH 3. udgave, januar 2019 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterlønsalder 3 1.2 Er du deltidsforsikret? 3 2. OM EFTERLØNSBEVISET 4 2.1
Læs mereSocialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Oplæg om pensionsreform
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2008
Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Læs mereFolkepension Folkepension
72 72 Folkepension Folkepension Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension
Læs mereLederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese
Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel
Læs mereFoto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang 1956, 1. halvår Efterlønsalder, folkepensionsalder
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs merePension og offentlige ydelser
Pension og offentlige ydelser - 2018 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereLOV nr 442 af 08/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2019
LOV nr 442 af 08/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/12635
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2010
Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Læs mereVigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?
Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.
Læs mereForudsætninger i Behovsguiden
Forudsætninger i Behovsguiden Formålet med Behovsguiden er ud fra nogle af SEB Pension fastsatte familie- og formuemæssige standardforudsætninger at give dig et konkret forslag på, hvordan du kan sikre
Læs mereFolketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
Læs mere20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes
Læs mereKøbenhavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009
Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er
Læs mere2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.
2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Læs mereEfterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere
Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen
Læs mereBeregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer
d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereEfterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959
Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 A-kassen LH 4. udgave, april 2019 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder 3 1.2 Er du deltidsforsikret?
Læs mereBedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister
Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde
Læs mereEFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN
EFTERLØN For dig som er født 1. juli 1956 31. dec. 1958 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereForudsætninger for e-pensionstjek
Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil
Læs mereVelkommen til pensionsmøde
Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre
Læs mereVejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn
Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt
Læs mereEfterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959
Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 A-kassen LH 10. udgave, april 2018 Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder 3 1.2 Er du
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er
Læs mereGuide til ansøgning om folkepension
Guide til ansøgning om folkepension I denne guide får du hjælp til at komme godt igennem den digitale ansøgning om folkepension på borger.dk/folkepension. Guiden tager udgangspunkt i den typiske ansøgning
Læs mereSådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme
Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes
Læs mereSkatteudvalget L 149 Bilag 2 Offentligt
Skatteudvalget 2009-10 L 149 Bilag 2 Offentligt Til medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg 16. marts 2010 Vedrørende L 149 Skatteministeren har fremsat lovforslag om digital kommunikation, køretøjsregistrering,
Læs mereLederne Sønderjylland
Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse
Læs mereDu kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.
Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereFremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til
Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mereHar du styr på pensionen?
SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereInatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar
Læs mereOm at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956
Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956 2 - Faglig Fælles Akasse Indhold Efterlønsbevis... Udskydelsesreglen... Overgang til efterløn... Seniorjob... Satser for efterløn... Fuldtid
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereDu kan nu skifte førtidspension
Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at
Læs mereDu kan nu skifte førtidspension
Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget
Læs mereEfterlønsordningens Faldgruber
Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn
Læs mereOm at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959
Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959 2 - Faglig Fælles Akasse Indhold Din efterlønsperiode... Efterlønsbevis... Betingelser for ret til efterlønsbevis/efterløn... Overgang til efterløn...
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereEFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN
EFTERLØN For dig som er født 1. jan. 30. juni 1956 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens dagpenge-
Læs mereTILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning
KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereInformationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1
Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,
Læs mere