Nye regler for folkepensionister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye regler for folkepensionister"

Transkript

1 Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte Jobplan, som blev aftalt den 28. februar 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Målet er at sikre, at så mange som muligt ønsker at yde et bidrag på arbejdsmarkedet. Den ene regelændring betyder, at det er blevet lettere at udskyde sin folkepension, hvis man i en periode hellere vil arbejde end at være pensionist. Ordningen indebærer, at jo længere tid man udskyder folkepensionen, jo højere bliver pensionen, når man stopper med at arbejde. Tidligere skulle man arbejde minimum timer om året for at blive omfattet af ordningen. I dag kan man nøjes med timer årligt. Den anden regelændring betyder, at folkepensionister nu kan arbejde og tjene op til kr. ekstra om året. Det kan de vel at mærke uden, at der sker nedsættelse i de tillæg, som mange modtager ud over folkepensionens grundbeløb. Det vil f.eks. sige folkepensionens pensionstillæg, ældrechecken og varme- og helbredstillæg. Læs mere om de to regler nedenfor. Opsat pension Opsat pension når man vil arbejde i stedet for at få folkepension Opsat pension betyder, at man vælger at udskyde overgangen til folkepension. Enhver borger på 65 år eller mere kan vælge at udskyde folkepensionen. Forudsætningen er, at man arbejder mindst timer om året. Gør man det, kan man senere få en højere løbende folkepension. Man får nemlig et tillæg, fordi man har udskudt sin pension. Opsat pension hvad er det? Enhver over 65 år kan, hvis han eller hun arbejder mindst timer på et år, få udskudt, altså opsat, sin folkepension. Princippet er enkelt: Jo længere tid folkepensionen bliver udskudt, desto højere er pensionen efterfølgende. Hvor meget pensionen bliver forhøjet beregnes ved hjælp af den såkaldte venteprocent. Reglerne om opsat pension er indført for at give mulighed for en meget fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen kan være meget fordelagtig for den enkelte. Uden reglerne om opsat pension ville pensionsudbetalingerne nemlig blive nedsat i de år, hvor man har arbejdsindkomst. Med reglerne kan man udskyde udbetalingen af pensionen, undgå nedsættelse på grund af arbejdsindkomst, mens man arbejder og samtidig få en højere pension, når man holder op med at arbejde.

2 Hvordan får man sin pension udskudt? Man skal have søgt om folkepension, før man kan søge om at få den udskudt. Man kan dog søge om begge dele samtidig. Kommunen sender automatisk et ansøgningsskema i god tid, inden man når pensionsalderen. Via skemaet kan man både søge om pension og om at få den udskudt. Hvis man allerede er pensionist og ønsker at udskyde pensionen, skal man selv henvende sig til kommunen eller søge via Hvornår og hvor længe kan man udskyde sin pension? Folkepensionen kan udskydes på et hvilket som helst tidspunkt, efter man har nået folkepensionsalderen. Der er to begrænsninger på den udskudte pension. Den ene er, at man maksimalt kan gøre det to gange. Har man udskudt og genoptaget pensionen to gange, kan man altså ikke gøre det igen. Den anden begrænsning er, at pension højst kan udskydes ti år i alt. Man kan imidlertid vælge at genoptage pensionen når som helst. Kommunen sætter gang i folkepensionen den 1. i måneden efter, at den har fået besked fra borgeren om, at udbetalingen af folkepensionen skal genoptages. Hvor meget skal man arbejde? Der er én helt central forudsætning for at få pensionen udskudt. Den er, at man arbejder mindst timer om året. Det svarer til en stilling på over 19 timer om ugen, hvis arbejdstiden er jævnt fordelt over året, og man holder ferie og helligdage i samme omfang som normalt. I de timer skal man tælle aftalte fridage med løn, helligdage og ferie med. Tidligere har der været et højere krav til, hvor mange timer man skulle arbejde, men det er blevet lempet pr. 1. juli Simpelthen for at øge pensionisters lyst til at arbejde. Flere vil nemlig kunne gøre brug af reglerne, også de, der ikke kan eller vil arbejde på fuld tid. Forklaringen på, at der er et krav om arbejdstid, er som følger: Normalt er folkepensionens konkrete størrelse afhængig af, hvad pensionisten i øvrigt har af indkomst, f.eks. fra private pensionsordninger. Jo større indkomst man har, desto færre tillæg får man som pensionist. Men når man udskyder sin folkepension, svarer det til, at samfundet sparer pengene op og undlader enhver nedsættelse af pensionen, mens opsparingen sker. Det giver en økonomisk gevinst for den enkelte. Derfor er det en betingelse, at man bidrager væsentligt på arbejdsmarkedet. Et slags noget-for-noget-princip. Man kan udskyde og genoptage folkepension på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året. Beskæftigelseskravet gælder nemlig forholdsmæssigt i sådanne år: Hvis f.eks. pensionen udskydes fra midt i 2009 altså 1. juli så skal der altså arbejde mindst 500 timer i de seks måneder, der er i resten af året. I forhold til opsat pension tæller man i måneder ikke i år. Man kan nøjes med at udskyde den i få måneder og derefter få sin folkepension forhøjet forholdsmæssigt. Hvis man eksempelvis fylder 65 år den 1. marts, og ønsker at arbejde frem til sommerferien, så kan man nøjes med at udskyde sin pension i tre måneder frem til 1. juli. Kravet er så, at man skal arbejde mindst 250 timer i løbet af de tre måneder.

3 Hvad sker der, hvis ikke man arbejder nok? Borgeren skal en gang om året over for kommunen dokumentere at have arbejdet mindst timer. Dokumentationen kan for eksempel være i form af lønsedler. Både arbejde som lønmodtager og som selvstændig kan medregnes. Der er ingen risiko for at miste folkepensionen, hvis nu det skulle vise sig, at man alligevel ikke kan opfylde beskæftigelseskravet. Ligger man under kravet, vil man få udbetalt et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være blevet udbetalt, hvis pension ikke var udskudt. Man kan godt fortsætte med at udskyde pensionen, men da man i det år har fået sin pension som engangsbeløb, tæller året ikke med ved en senere udregning af, hvor meget man skal have ekstra i pension. Hvor meget ekstra får man senere i pension? Det er en tommelfingerregel, at pensionen stiger med mindst seks procent for hvert år, man udskyder den. Og pensionen stiger kraftigere jo længere tid, man udskyder den. I 2008 står en 65-årig, der udskyder pensionen i et år, til at få 6 pct. ekstra i pension hvert år resten af livet. Med to års opsat pension, er procentsatsen 12 pct. Og fire år giver hele 27 procent. Det grundbeløb og pensionstillæg pensionisten måtte være berettiget til forhøjes altså med 27 procent. Det bliver opgjort måned for måned med hvilken procentsats, folkepensionen forhøjes. Rent teknisk beregnes procentsatsen som følger: Antallet af måneder, man har udskudt pensionen divideret med forventet gennemsnitlig restlevetid målt i måneder. Den forventede gennemsnitlige restlevetid er i sagens natur forskellig alt efter hvor gammel, man er. Og den udvikler sig også over tid i takt med, at befolkningens levetid ændrer sig. Derfor offentliggør Velfærdsministeriet én gang om året en ny tabel med forventede gennemsnitlige restlevetider. Kommunen kan oplyse nærmere om reglerne og konsekvenserne ved at udskyde pensionen. Eksempel: Hvor meget ekstra får Rasmussen i pension? Rasmussen fylder 65 år i september 2009 og vælger umiddelbart at udskyde sin folkepension. Han har aftalt med sin virksomhed at fortsætte på nedsat tid med diverse kontoropgaver. Virksomheden og Rasmussen har aftalt, at han får mindst timers arbejde i løbet af et år. Det svarer til ca. 19 timer om ugen. Efter præcis fire år 48 måneder siger Rasmussen farvel til virksomheden. Vi skriver år 2013, Rasmussen er 69 år, og han vil nu være folkepensionist. Derfor beder han kommunen om at starte udbetalingen af folkepensionen. Rasmussen er berettiget til fuld pension. Rasmussen har i alle fire år levet op til beskæftigelseskravet. Derfor skal der udbetales folkepension med tillæg for samtlige 48 måneder og forhøjelsen beregnes i forhold til Rasmussens forventede restlevetid. Endnu kender man ikke restlevetiderne i 2013, men tager man udgangspunkt i 2008-tal, så er restlevetiden for en 69-årig på 176 måneder.

4 Venteprocenten er derfor 48 måneder/176 måneder, dvs. 27 procent i resten af pensionistens levetid. Tillægget for opsat pension for Rasmussen er 27 procent af hele den folkepension, han ellers ville have fået fra 2013 og alle årene frem. Med udgangspunkt i 2009-satser, skal Rasmussen i 2013, hvis han er enlig og berettiget til fuld pension, have en folkepension (grundbeløb og pensionstillæg) på kr. plus et ventetillæg på kr., altså i alt kr. Bor han i 2013 sammen med en folkepensionist, udgør grundbeløb og pensionstillæg op til kr., hvortil der skal lægges et ventetillæg på kr., altså i alt kr.

5 i fradrag Arbejdsindkomst ved siden af folkepension uden, at pensionen bliver nedsat Folkepensionister kan arbejde et mindre antal timer, uden at det får nogen indflydelse på, hvad de modtager af pension og tillæg til pensionen. Man kan altid tjene kr. ved at arbejde uden, at det fører til nedsættelse af pension eller tillæg. Afhængigt af, hvilken anden indkomst man har fra ATP, private pensioner eller andet, kan man i nogle tilfælde tjene mere uden nedsættelse af pensionen. Hvor mange timer kan man arbejde? Enhver folkepensionist kan vælge at arbejde et mindre antal timer uden, at det får nogen indflydelse på, hvad man i øvrigt modtager af pension og tillæg til pensionen. Siden den 1. juli 2008 har der været nye grænser for, hvor meget pensionister må tjene, før pensionstillæg og diverse andre tillæg bliver nedsat. Vel at mærke hvis indkomsten kommer fra arbejde. I alt kr. i arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag om året skal nemlig ikke tælles med, når man beregner, hvad en pensionist har ret til i pension og tillæg. En grænse på svarer f.eks. til, at man kan tjene omkring 120 kr. i timen i 250 timer årligt. Hvilket igen svarer til knap en dags arbejde hver uge i 40 uger om året. Den nye grænse betyder, at pensionister, der ikke tidligere har arbejdet, kan tjene op til kr., uden at skulle bekymre sig om, at deres pensionsydelser bliver mindre. For pensionister, der arbejder i forvejen betyder reglen, at de kan arbejde og tjene kr. ekstra i forhold til tidligere år og stadig få samme pension som i dag. Hvad er reglerne for nedsættelse? Hvilke offentlige ydelser, en pensionist er berettiget til, afhænger af, hvilke øvrige indkomster, der er ud over folkepensionen. Jo større indkomst ved siden af folkepensionen, jo mindre pension er man berettiget til. Pensionister, der ikke har formue og kun har en lille indkomst ud over pensionen, har ret til ældrecheck (supplerende pensionsydelse) samt varme- og helbredstillæg. Andre med en lidt større indkomst får ikke ældrecheck, men de har fortsat ret til både folkepensionens pensionstillæg og folkepensionens grundbeløb. Andre igen har så stor en indkomst, at de alene har ret til folkepensionens grundbeløb. Og har man en arbejdsindkomst på over kr., hvis man er gift, bliver grundbeløbet også gradvist nedsat og bortfalder til sidst. Men den nye kr. regel virker sådan, at man nu kan tjene kr. mere end tidligere uden konsekvenser for pensionen: Reglen flytter nemlig alle grænser for ekstraydelser i folkepensionssystemet med kr., såfremt indkomsten kommer fra arbejde.

6 Et eksempel kan illustrere det: Tidligere var det sådan, at enlige folkepensionister havde ret til fuld ældrecheck, hvis deres indkomst, ud over folkepensionen, lå under kr. på årsbasis. Hvis deres indkomst var større, f.eks kr. større, ville de være berettiget til 27 pct. af ældrechecken. Men sådan er det ikke mere. Siden 1. juli 2008 har pensionisten kunnet tjene op til kr. ekstra om året ved at arbejde og fortsat være berettiget til den fulde ældrecheck. I selve 2008 drejer det sig om kr. da reglen er indført 1. juli og kun gælder for anden halvdel af året. Udnytter pensionisten de nye regler og tjener mindst kr. jævnt fordelt over året ved at arbejde, vil ældrechecken og i øvrigt også helbreds- og varmetillæg først blive nedsat, når den samlede indkomst overstiger kr. Princippet er det samme for folkepensionens pensionstillæg: Enlige pensionister uden arbejdsindkomst har ret til det fulde tillæg, hvis deres indkomst, ud over folkepensionen, ligger under kr. Med mindst kr. i arbejdsindkomst, vil de have ret til det fulde tillæg, selvom de har en samlet indkomst på op til kr. fordelt over hele året. Satserne i disse eksempler gælder enlige for ægtepar er de anderledes. Læs mere link til relevante tabel under tal og satser. Hvad betyder det for boligydelsen? Pensionister skal være opmærksomme på reglerne for boligydelse. Om man får boligydelse, og hvor stor den er, afhænger bl.a. af ens indkomst: Jo højere indkomst, desto lavere boligydelse. Til lejere gives ydelsen som en månedlig ydelse uden tilbagebetalingspligt, mens ejere kan få et lån. I forhold til netop boligydelsen er det ligegyldigt, hvor indkomsten stammer fra: Al indkomst tæller med, når det skal beregnes hvor høj en ydelse, man er berettiget til. Derfor vil en ekstra arbejdsindkomst betyde, at boligydelsen kan blive lidt mindre, end den ellers ville have været. Læs mere om reglerne for boligydelse her link til relevante sted under det globale menupunkt tal og satser. Hvornår skal man give kommunen besked? Folkepensionen bliver beregnet på baggrund af ens aktuelle indkomst. Hvis indkomsten ændrer sig betydeligt for eksempel fordi man tager et arbejde har man i udgangspunktet pligt til at give kommunen besked. Pensionen skal nemlig genberegnes og evt. reguleres. Undlader man at underrette sin kommune, vil kommunen kunne kræve for meget udbetalt pension tilbagebetalt. Men den nye kr.-regel betyder, at man ikke har pligt til at underrette kommunen, hvis man får et arbejde, hvor man tjener under kr. årligt. Det har nemlig ikke betydning for pensionens størrelse. Modtager man boligydelse, har man dog pligt til at henvende sig til kommunen og få genberegnet boligydelsen også selvom arbejdet giver under kr. i indtægt årligt.

7 Eksempler: Hvor meget får man ud af at arbejde ved siden af pensionen? Tabel 1. Eksempel på, hvordan en arbejdsindkomst på kr. påvirker økonomien for en folkepensionist i lejebolig Uden arbejdsindkomst Med arbejdsindkomst Arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag Folkepension ATP Indkomst før skat Indkomst efter skat "Ældrecheck" efter skat Varmetillæg* Helbredstillæg* Boligydelse* Indkomst i alt efter skat Samlet indkomstfremgang ved arbejde efter skat Anm.: Der er tale om beløb før skat. Det forudsættes, at der er årlige medicinudgifter mv. på kr., en varmeudgift på kr. og en boligydelsesberettiget husleje på kr. årligt, og at pensionistens indkomst er jævnt fordelt over året. *Skattefrie ydelser Tabel 2. Eksempel på, hvordan arbejdsindkomst på kr. påvirker økonomien for en folkepensionist i ejerbolig Uden arbejdsindkomst Med arbejdsindkomst Arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag Folkepension ATP Indkomst før skat Indkomst efter skat "Ældrecheck" efter skat Varmetillæg* Helbredstillæg* Indkomst alt Samlet indkomstfremgang ved arbejde efter skat Anm.: Det forudsættes, at der er årlige medicinudgifter mv. på kr., en varmeudgift på kr, og at pensionistens indkomst er jævnt fordelt over året. Afhængig af boligejerens indkomst- og boligforhold, kan højere arbejdsindkomst endvidere betyde, at det beløb, der kan ydes som lån efter boligstøttereglerne, reduceres. *Skattefrie ydelser

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. 2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister

Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Bedre vilkår for at fastholde ældre medarbejdere og for at ansætte pensionister Lettere at vælge arbejde frem for folkepension Et nyt sæt regler gør det lettere end tidligere for virksomheder at holde

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Har du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.

Har du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre. FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

29. oktober 2015 EM 2015/160. Ændringsforslag. til. Til 5. Til 9. Til 10

29. oktober 2015 EM 2015/160. Ændringsforslag. til. Til 5. Til 9. Til 10 29. oktober 2015 EM 2015/160 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling. Til 5 1. Stk. 2 affattes således: Stk. 2. Alderspensionister

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Redaktion: Lisbet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune Job med løntilskud Hvem kan få job med løntilskud Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere