Mia Uglsøe og Michael Baadsgaard. Vejleder: Zizi Maja Junge. Pit opgave
|
|
- Jacob Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejleder: Zizi Maja Junge Pit opgave Oktober 2013
2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metodeovervejelse... 3 Det uformelle rum... 3 Relationsdannelse... 5 Pædagogens rolle... 5 Flow... 6 Æstetik... 8 Æstetisk læreprocesser... 8 Smittemodel... 9 Vejlederrollen Konklusion Litteraturliste Elektroniske kilder
3 Indledning Vi har valgt at se på hvordan vi med IT, kan skabe en anden og mere udfordrende udeaktivitet i SFO en. Vi oplever at hvis børnene skal vælge mellem elektroniske medier og udeliv, bliver udelivet ofte fravalgt, og vi har dermed færre børn med end tidligere. I denne opgave vil vi beskrive forskellige tiltag, samt muligheder der er for at bringe elektroniske medier med ud, og hvad de kan bruges til. Vi ønsker gennem vores udeaktiviteter, at få børnene til at se anderledes på de elektroniske medier, så de oplever at arbejde anderledes med disse medier, og derudover udvikle deres kommunikative og sociale færdigheder, og det at arbejde dynamisk i en gruppe. Problemformulering Hvordan kan pædagogen via udeaktiviteter, skabe rum for leg med IT? Metodeovervejelse I denne opgave har vi anvendt smittemodellen, som en metode der er relevant at bruge i dette projekt. Vi har med stor succes brugt smittemodellen i SFO'en til at vise hvilken praksis vi anvender. Vi vil derfor benytte denne model, til at beskrive vores aktiviteter. Senere i opgaven kommer vi med et praktisk eksempel på, hvordan modellen kan benyttes. Derudover har vi beskrevet det teori vi mener, er væsentlig for vores pædagogiske arbejde, og ligeledes anvendt observationer fra vores tid i SFO'en. Det uformelle rum Før var skoledelen og SFO delen meget opdelt. IT har dog gjort, at de to ting er kommet nærmere hinanden. F.eks. når børn chatter med hinanden på Moviestar Planet indgår der læring, i form af stavning og skrift. 1 I dag bruges børnestavning, men børn vil godt have ordene stavet rigtigt, derfor oplever vi, at de enten spørger os pædagoger eller de andre børn hvordan staver man til side 12 3
4 Hvis børnene skal lave en bog i book creator, et blog indlæg, eller et andet produkt hvor der skal bruges tekst, vil der komme en eller anden form for læring ind i processen. F.eks. kan vi som pædagoger vælge, at sætte fokus på samarbejdet i aktiviteten eller at skabe bedre relationer mellem børnene. Et forslag til en aktivitet kunne være: Børnene laver en bog om, hvilke små dyr der kan findes omkring skolen. Her skal de tage billeder af dyrene og evt. filme noget. Herefter kan de skrive om dyrene, både ved at fortælle om dyrene med deres egne ord, men også søge fakta på nettet. Det er vigtigt der i denne proces stadig er plads til leg. Dvs. pædagogen skal ikke gribe chancen og forsøge at lære børnene at stave. Børnene lære også gennem leg. F.eks. udvikler de deres sociale kompetencer i sammenspillet med andre børn, de udvikler deres fantasi, samt leger med sproget og udvikler det, der igennem. I SFO kan man se tre aspekter til læring: Formel læring, uformel læring og læring i tilknytning til leg. I SFO skal vi se mere på læring i tilknytning til leg, frem for den formelle læring. Der opstår også uformel læring, da børn ikke ved de lære, men ser det som en leg. Den formelle læring sker i skolen, hvor læren har til mål, at lære børnene at stave, mens man i SFO skal se på det sociale samvær, mens opgaven løses. At børnene så øver sig i at stave samtidig er blot en bonus 2. Der er vist ingen tvivl om at IT er kommet for at blive, og i 1996 skrev Carsten Jessen om, at computeren var en ny måde at lære på. Der udkom flere CD-rommer med såkaldte Edutainment-programmer ("education" og "intertainment") spil, som var lavet til at børnene kunne lære, samtidig med de blev underholdt. 3 I dag er det spil på tablets og telefoner, som blot er apps der downloades direkte til ens device. 2 side
5 I vores SFO har vi den udfordring, at forældrene synes at børnene spiller for meget på elektroniske medier. Grunden til at, spiller er sat i citationstegn er, at vi oplever der sker så meget mere, som vi vil uddybe nærmere. Forældrene ser barnet sidder med en Ipad og spille et spil, men når vi arbejder med IT i SFO'en, skal børnene for det meste arbejde sammen mindst to og to, og samtidig sætter rammerne for hvilke edutainment-spil der må spilles. Den pædagogiske begrundelse for dette er, at der hermed skabes relationer, inklusion og samarbejde. Relationsdannelse Relationer mellem mennesker er betydningsfulde, fordi det er her igennem, at mennesker skaber erfaringer om sig selv, om andre og om verden. Mennesket udvikler igennem relationer sin egen identitet, sociale kompetencer og evnen til empati 4. Pædagogens rolle Pædagogens opgave er, at indgå i og fastholde relationerne. For at opnå denne form for relationsdannelse, må pædagogen optræde motiverende, og møde barnet på en anerkendende og ligeværdig måde, da det er vigtigt for barnets trivsel og fremtidige udvikling, at den voksnes relation til barnet: Er lydhør, nærværende og medlevende Har positive forventninger til barnet Har et anerkendende menneskesyn Undgår skældud Leder barnet og viser positive alternativer Uddyber og italesætter fællesoplevelser Taler med barnet om de ting barnet er optaget af Kan justere sig i forhold til barnet og følge dets udspil Giver mening til barnets oplevelse af omverden, ved at beskrive og forklare Ibid 5
6 I vores fremtidig arbejde med IT, vil vi godt brede det mere ud, så børnene og pædagogerne oplever, at bruge IT på andre måder. En mulig aktivitet kunne være. Børnene skal sammen lave en bog i book creator. De skal samarbejde om følgende: Hvad skal bogen handle om? Hvordan skal den laves - se ud? Skal den indeholde, tekst, billeder, video osv? Hvem skal holde ipaden eller skal de skiftes? I denne proces kunne et pædagogisk mål være, at styrke en gruppe børns sociale relationer. Målet for børnene vil blot være, at fremstille en bog. Efterfølgende kan vi kigge på, om det pædagogiske mål er nået. I samarbejdet om denne opgave, kommer børnene til at opleve, at man skal respektere andres ideer, og at det ikke altid er ens egne ideer, som er de bedste og ikke altid dem, der bliver valgt hver gang. Aktiviteten skulle gerne føles som en leg, da det ikke er produktet som er det vigtigste for pædagogen. Derimod er det relationen mellem børnene der arbejdes med. Her er det pædagogen som skal skabe rummet for relationsdannelse. Dette kan vi gøre ved, at sætte børnene sammen i grupper af f.eks. et socialt stærkt, og et mindre socialt stærkt barn, pige/dreng gruppe, eller aldersblandet gruppe. Når man taler om relationsdannelse, sker der en spejling fra et barn til et andet, hvor de kommer hinanden nærmere. Børnene udvikler gennem relationer, sine sociale kompetencer og skaber sin egen identitet. Når man udfører en fælles aktivitet sammen med børnene, er samarbejde et mål i sig selv. Her spiller alder, køn eller interessefaktorer ikke en rolle, da børnene f.eks. skal skabe et fælles produkt, hvor processen er lige så vigtig som resultatet, og deres samarbejdsevner her igennem kommer i spil. Flow Mihaly Csikszentmihalyis teori om flow Ifølge Mihaly Csikszentmihalyis (f. 1934) er flow en positiv tilstand, hvor al koncentration er samlet om en bestemt aktivitet. Aktiviteten skal være så tilpas krævende, og engagerende, at man må anvende mange mentale ressourcer, for at gennemføre aktiviteten. I et sådant tilfælde 6
7 vil tidsfornemmelsen forsvinde, og man vil glemme sig selv 6. De bedste præstationer ydes i den specifikke zone, der befinder sig i feltet mellem over - og underanstrengelse 7. Det betyder, at man samtidig skal nyde det man foretager sig. Dette er illustreret i nedenstående model. Figur 8 Samtidig mener vi, at børnene igennem denne flowtilstand, vil opleve glæde og selvsikkerhed, der resultere i en større grad af livskvalitet, fordi børnene vil opnå følelsen af, at kunne noget og danne nye relationer til hinanden. Med henvisning til den før nævnte aktivitet, med at lave en bog er vores tanker at børnene kommer i Flow, ved at de selv vælger et emne der interessere dem, og vi kan som pædagoger sætte dem sammen i grupper, så aktiviteten giver dem den rette udfordring. Vi skal som pædagog hele tiden være opmærksom på, at aktiviteten er tilpasset den gruppe børn vi har med. Dvs. I flow tilstanden lærer og husker man bedre, hvilket gør tilstanden til et glimrende redskab i dette pædagogiske arbejde, hvor børnene skal lære og udvikle sig. Vi vil gøre en stor indsats for at give den rette instruering til vores kollegaer, så de bliver trygge og ser muligheder for pædagogiske tiltag, med de forskellige programmer Fibiger, Johannes & Søgaard, Søren (2009) s
8 Æstetik Æstetik stammer fra det græske ord for sansning, fornemmelse og følelse 9 og er en symbolsk form, der rummer en fortolkning af verden og os selv 10. Den sanselige symbolske form, er velegnet til, at kommunikere fra, til og om følelser og kan ligeledes udtrykke det usigelige. Samtidig er den æstetiske symbolske form helhedsorienteret, hvilket vil sige, at man opfatter udtrykkene i sin helhed. Æstetik er et unikt element i det pædagogiske arbejde, fordi det giver mulighed for at udtrykke sig, gennem andre måder end blot ved ord. Samtidig giver den æstetiske sansning mulighed for erkendelse gennem sansning. En erkendelse om dem selv, og om verden som ingen ord kan erstatte. Æstetisk læreprocesser Definationen på en æstetisk læreproces er ifølge Bennyé D. Austing og Merete Sørensen følgende, en æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden 11. Fortæl mig - jeg glemmer Vis mig - jeg husker Indrag mig - jeg forstår 12 I fohold til IT er det godt at arbejde med æstetiske læreprocessor, da børnene derved kan arbejde med ting fra virkeligheden, og skabe et produkt på en ny måde, som førhen ikke var muligt. IT har, som vi ser det, den samme virkning som da vi legede med ler. En æstetiske læreproces er én af de veje man kan gå, når der tales om læreprocessor. Imidlertid må vi dog være bevidste om, at der findes yderlige to veje man kan gå, når man tilegner sig viden i og om verden. Den ene og den som vi har valgt at fokusere på er den empiriske læringsmåde, dvs, en viden, hvor man gør sig sanselige, følelsesmæssige og refleksive erfaringer, hvor vores viden er opnået på baggrund af de sansemæssige erfaringer 9 Austring D, Bennyé og Sørensen, Merete (2006) side Ibid s Ibid s
9 vi tidligere har gjort os 13. Det kinesiske ordsprogs budskab er, at man skal have vist tingene, inddrages og ikke blot fortælles. Det vil sige, at udtrykket indrag mig - jeg forstå vil stemme overens med denne empiriske læringsmåde. I vores udeaktivitet, vil vi sætte fokus på den empiriske læringsmåde. Den vil træde i karakter, når børnene skal udtrykke sig ved hjælp af deres fysik og sanser. På denne måde har vi børnene direkte med i vores udeaktivitet, og det vil dermed svare til indrag mig - jeg forstår. Børnene vil i udarbejdelsen af bogen, gennemgå en æstetisk proces i og med de skal bruge deres fysik og sanser i uderummet. Børnene skal indsamle materialer, og rundt på skolens område. Denne æstetiske læreproces er meget relevant for vores målgruppe, da ord ikke nødvendigvis er den eneste udtryksform for SFO børn. F.eks. kan et barn fra 0. årgang, nemmere udtrykke sig via billeder eller video, der samlet set vil give alle et "fælles sprog". Når ordene ikke er i centrum, er alle mere ligestillet. Dermed kan et barn fra 0. årgang og et barn fra 3. årgang, godt være sammen om samme bog, da de kan skabe et Multimodal produkt. Smittemodel Vi vil herunder vise et eksempel på en smittemodel, og hvordan stopmotion kan føres ud i udelivet. Vi har med succes lavet det indendørs, så derfor ser vi mange muligheder i, at flytte aktiviteten udenfor. Uderummet har nogle andre muligheder for legen med stopmotion, og kan give børnene en større udfordring. Nedenstående er derfor et tænkt eksempel, på stopmotion som udeaktivitet. Fordelen ved at anvende smittemodellen er, når pædagogen arbejder med SMTTE, konkretisere man sine mål og fokusere på, hvad pædagogen skal registrere på vej mod målet. Ulempen kan være, hvis pædagogen er usikker på hvordan modellen forstås, skal pædagogen finde på en anden metode eller evt. få hjælp af en kollega, som har erfaring med brugen af smittemodellen. 13 Austring D, Bennyé og Sørensen, Merete (2006) side 84 9
10 Tema: Stop-Motion Sammenhæng: IT som udeaktivitet At vise børnene at ipads/tablets kan være et værktøj, som kan bruges til andet end at spille på. Mål: At styrke samarbejdet, venskaber, relationer, og inklusion mellem børnene på tværs af årgangene, i en kreativ arbejdsproces, hvor fantasien er et fremtrædende element, og hvor man i fællesskab, skaber et æstetisk produkt. Tiltag: Der er indkøbt holdere til ipads, som nemt kan sættes på f.eks. legestativer, bænke og stole. Vi vil informere og vejlede personalet, i brugen af holdere såvel som stopmotion. Sted: Udenfor Tegn: Vi ser børn have relationer på tværs af årgangene. Nogle børn begynder at bygge ting i lego, så snart de kommer i SFO, for derefter at lave en film, med det de har bygget. Evaluering 14 : Evalueringen sker først, når aktiviteten er udført. I vores førnævnte aktivitet med book creator, kan smittemodellen også bruges som redskab. Vejlederrollen Vi vil i rollen som vejleder, så vidt det er muligt stille os "ved siden af" vores kollegaer. Det vil vi for at støtte dem, og dermed være på lige fod. Vores kommunikation skal være spørgende og undrende, så de selv oplever at finde løsningen. Vi vil give os god tid, når en kollega spørger om vejledning. Det er ikke sikkert vi har tid, på det givne tidspunkt, men vi kan altid aftale et senere tidspunkt at mødes på. Vi vil ind imellem tage emner/apps op på vores personalemøder, og vejlede derigennem
11 Konklusion Denne opgave har fokuseret på hvordan IT kan skabe læring i det uformelle rum, således at der skabes en parallel mellem leg og læring. Grunden til vi har valgt at tage IT udenfor, er for det første for at se om vi kan skabe nye former for aktiviteter. Opgaven bliver spændende, udfordrende og lærerig for både børn og pædagoger. Vi ønsker at undersøge hvordan IT i udeaktiviteterne, kan skabe rum for relationsdannelse og opnå æstetiske læreprocesser gennem leg. Dette er med henblik på, at børnene oplever flow gennem de pædagogiske aktiviteter. I aktiviteten hvor børnene lavede stopmotion indenfor, oplevede vi nogle børn komme i flow, hvor relationsdannelsen mellem børnene, bliver mere effektiv, og deres kompetencer i forhold til samarbejde bliver forbedret. Vi har en forestilling om, at vi ved at tage det udenfor kan fange flere børn om aktiviteten, da det er et større rum med utallige muligheder, hvor deres fantasi kan løbe frit. Da vi endnu ikke har haft mulighed for at afprøve nogen af disse aktiviteter, er det svært at give et fyldestgørende svar på vores problemformulering, men kan derimod anvende vores teoretiske forforståelse til at give løsningsforslag. Ved at børnene leger med de elektroniske medier, får de samtidig en form for læring, dog vil typen af læringen afhænge af aktiviteten de laver. Vi er i denne opgave blevet bevidste om vigtigheden i, at arbejde aktivt og målrettet med æstetiske læreprocessor, da det giver muligheder for relationsdannelse. Børnene får tingene i hænderne og får derved mulighed til at skabe et produkt, som gerne skulle resultere i en eller anden form for læring hos barnet - negativt eller positivt. Vi skal som pædagoger sætte et præcist mål for, hvilken læring vi vil arbejde med i aktiviteten. Dermed kan vi efterfølgende se på, om målet er nået, eller om der skal laves ændringer til næste gang, og ved hjælp af denne revidering kan vi forbedre aktiviteterne. Vi vil vejlede vores kollegaer på personalemøder, og give dem en indsigt i mulighederne, for at bruge IT i vores udeaktiviteter. Vejledningen af vores kollegaer er derfor en vigtig del at vores opgave, da de skal lære at kende de forskellige muligheder, der er i de forskellige apps. 11
12 Denne opgave belyser altså en mulig forbindelse mellem det moderne IT, og det traditionelle uderum, hvor der er plads til udvikling af børnenes kompetencer, og et godt samarbejde mellem os og vores kollegaer, for her sker også en ny form for læring. Ved at anvende et fremmed rum i forhold til brugen af IT, kan der skabes en ramme for både ny, og forbedring af relationsdannelse og læring i udemiljøet, således at muren mellem det moderne og det traditionelle bliver revet ned. 12
13 Litteraturliste Austring D, Bennyé og Sørensen, Merete (2006): Æstetik og læring - grundbog om æstetiske læreprocessor. Hans Reitzels forlag Fibiger, Johannes & Søgaard, Søren (2009) Genvejstaster - til opgaveskrivning og faglig formidling på bacherlor uddannelserne. Århus, Forfatterne og Academica Elektroniske kilder =flow&searchpos=0, 1. oktober 1. oktober september september 1. oktober 2. oktober 13
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereIndholdsfortegnelse. Gitte K.L. Billund 08F1-B DKK. Forside side 1. Indholdsfortegnelse side 2. Indledning side 3. Problemstilling side 3
Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 3 Problemstilling side 3 Metodeovervejelser side 4 Emneafgrænsning side 4 Æstetisk virksomhed side 4-5 Det moderne samfund
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereKreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson
Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereJeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereMål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs mereÆstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018
Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereMediepolitik for SFO Bølgen
Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs merePraktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Almen pædagogisk Special pædagogisk Andet
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereÆstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon
Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereEvaluering af Firkløverens læreplaner
af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs merePædagogiske principper SFO
Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs merePædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd
Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mere