Det er ganske forbløffende hvor meget tid jeg sparer. Lønservice er virkelig en lettelse..

Transkript

1 2. årgang nr 10 december 2004

2 Det er ganske forbløffende hvor meget tid jeg sparer. Lønservice er virkelig en lettelse.. Grethe Ørbæk, Tømrerfirmaet Poul Ladefoged I/S Grethe Ørbæk er regnskabsansvarlig i tømrerfirmaet Poul Ladefoged I/S med op til en snes medarbejdere. - Det er ganske forbløffende, hvor meget tid jeg sparer sammenlignet med, da vi lavede løn på gammeldags vis for få år siden, fortæller Grethe Ørbæk. I morgen indrapporterer jeg løn og klarer det hele på en halv time. - Det hele er: lønninger med de korrekte satser for den enkelte medarbejder, lønsedler, indberetning og indbetaling af skatter, ATP, eventuel løntilbageholdelse, ferieregnskab, statistik, årsoplysningssedler... det hele. Alle offentlige myndigheder får deres indberetninger og indbetalinger til tiden, alle medarbejdere har deres korrekt beregnede løn til disposition til tiden. - Byggeriets IT har som nicheleverandør skåret alt det overflødige væk. Lønservice kan alt det en byggevirksomhed har brug for og har vi brug for hjælp vedrørende lønnen, får vi altid en god service af vores faste kontaktperson i Lønservice, som jo kender byggeriets overenskomster i detaljer. - Når fagforeningen vil have lønsedler tre måneder tilbage, når en medarbejder har svært ved at gennemskue sine feriefridage samt kaldenderåret og ferieåret, så bliver det meget nemmere med Lønservice, siger Grethe Ørbæk. - Vores revisor siger hele tiden: Det stemmer jo. Vi behøver ikke bekymre os om, hvorvidt alle offentlige myndigheder har alle indberetninger og indbetalinger, for dét har de. Medarbejderne kan se alt på deres lønsedler. Lønservice er virkelig en lettelse, mener Grethe Ørbæk. Du kan få en uddybende oversigt over indholdet i Byggeriets IT s tilbud om Lønservice på - vi gør de bedste bedre Vojens 2605 Brøndby 7400 Herning 5220 Odense Tlf Fax mail@bitas.dk Forretningsorienteret Engageret Serviceminded Troværdig

3 EL, SAMMENLIGNINGSTAL ,8 13,6 15,6 0,9 2,1 2,4 18 LEDER 5 Det skal være nemmere at være arbejdsgiver Jens Klarskov AKTUELT 6 Energiforbruget i bygninger skal halveres KORT OG GODT 8 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen TEMA: TJEK VIRKSOMHEDEN Dansk Byggeris regnskabsanalyse og værktøjet STATUS kan begge bruges i udviklingen af virksomheden 12 Positiv indtjeningsudvikling på vigende marked 14 Brugte analysen i forhandlinger med banken 15 Flere og flere virksomheder i vanskelig økonomisk situation 16 Hjælp til udvikling og vækst MENNESKER OG MENINGER 18 Funktion, form og fornyelse 20 Amtsgeneralforsamlingerne In-situ prisen for AroS 22 Beton i alle farver KORT OG GODT 24 Flere nyheder om branchen FAGLIGT 27 Årets læreplads Med pligt til at lære - forandringsagenter i byggebranchen 30 Ny metode forbedrer arbejdsmiljøet på byggepladsen 32 Effektiv løn bidrager til bundlinjen 34 Større gennemsigtighed i udbudsdirektiverne SERVICESTOF 35 Paragraffer 36 Produktnyheder 38 Entreprenørskolens kurser 40 Navne 42 Kalender HVABEHAR 44 Kortsigtet hjemmebanefordel Jesper Due og Søren Kaj Andersens kommentar til bygge- og anlægsbranchen INDHOLD DECEMBER 2004 Redaktion Anders Hundahl (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Anette Amundsen, Ditte Brøndum, Jan Hesselberg, Mogens Hjelm, Mette Alkjær Larsen, Stine Bjerregaard Pedersen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , red@danskbyggeri.dk. Annoncesalg Forlaget Coronet A/S, Postboks 2599, "Parken", P.H. Lings Allé 4, 2100 København Ø, telefon , fax , coronet@forlaget-coronet.dk. Oplag , 10 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Der gøres opmærksom på, at indhold i annoncer og lignende udelukkende er annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Forside Malerfirmaet Kim Borch er udråbt til årets læreplads 2004 i København. Foto Ricky John Molloy 3

4 FordTransit Arbejderens bedste ven. Færdigt arbejde Endelig en varevogn, du kan stole på! Pålidelig, driftsikker, usædvanlig god brændstoføkonomi og lange serviceintervaller. Og så har den et af markedets største og mest fleksible programmer, der passer til alle typer erhverv. Med Transit får du varevogn, der arbejder hårdt fra morgen til aften. Ligesom dig selv. Pris fra kr ,- ekskl. moms. Leveringsomkostninger kr ,-. FordTransit A better way to arrive

5 leder Adm. direktør JENS KLARSKOV foto RICKY JOHN MOLLOY Det skal være nemmere at være arbejdsgiver. Hver dag er Dansk Byggeri i kontakt med mange hundrede medlemmer. De fleste ringer eller skriver, mange ser vi på kurser eller møder, og nogle kommer forbi på et af de seks kontorer rundt om i landet. Det giver os en god føling med, hvad bygge- og anlægsvirksomhederne ønsker. Der er naturligvis mange ting, som er på virksomhedernes dagsorden. Men to emner går igen: Det objektive strafansvar og Tilbudsloven. Derfor har vi forsøgt at gøre en forskel på de to områder. Og det er lykkedes. Dansk Byggeri har været med til at sikre, at vi kommer af med det objektive strafansvar, der betyder, at arbejdsgivere kan blive straffet for et dårligt arbejdsmiljø, selv om de har gjort alt for at gøre det godt. Vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og derfor vil vi af med urimelige regler, der ødelægger motivationen for at gøre det bedre. "Dansk Byggeri har gjort en forskel på flere områder til medlemmernes fordel" - Jens Klarskov Vi sad også med ved bordet, da regeringen reviderede Tilbudsloven, så tingene nu bliver mere gennemsigtige. En virksomhed kan, når loven træder i kraft til næste år, sige nej til at medvirke dér, hvor der er så mange om buddet, at det er udsigtsløst at byde. Også i 2005 vil vi kæmpe for, at det bliver nemmere at være arbejdsgiver. Vi vil kæmpe imod sort arbejde, der stiller de virksomheder, som har orden i tingene, dårligere end dem, der snyder på vægten. Vi vil kæmpe for at lette de administrative byrder. Vi vil udvikle organisationen Dansk Byggeri, så vi gør tingene lidt mere effektivt og kan give medlemmerne bedre service og mere indflydelse for pengene. Og vi vil fremme uddannelse og udvikling, så virksomhederne kan blive endnu mere produktive det er nemlig en forudsætning for vækst og velfærd i Danmark. Dansk Byggeri ønsker alle en god jul og et godt og virksomt nyt år

6 BAG udspillet Energieffektivisering af bygningsbestanden står organisationerne: Akademisk Arkitektforening, Bygherreforeningen, Byggematerialeindustrien/Dansk Industri, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Praktiserende Arkitekters Råd, Tekniq Installatørernes organisation, Statens Byggeforskningsinstitut, Byg DTU samt TI Byggeri Råd om energibesparelse til kunderne: 2 Bygningsejere og byggesektorens virksomheder bør have nemmere adgang til viden om energioptimering af bygningsdele og installationer 2 Bygningers energiforbrug og bygningsdeles energieffektivitet bør i højere grad indgå i byggeriets uddannelses- og kursusaktivitet Synliggørelse af energiforbrug overfor brugerne ved at: 2 bygningers energimæssige tilstand skal kunne angives i et enkelt tal fra 1 til der vil kunne indføres særlige lånetilbud til ejere af huse med lønsomme besparelser 2 bygninger, der benyttes af det offentlige, går forrest i gennemførelse af rentable energibesparende tiltag 2 der udarbejdes idékataloger over energieffektive bygningsindgreb til brug for såvel byggeerhvervet som ejere af de forskellige kategorier af bygninger 2 der etableres en varmesparefond i lighed med Elsparefonden MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY milliardbesparelser MÅLET ER HALVERING AF ENERGIFORBRUGET I BYGNINGER Bygninger er det enkeltområde, som tegner sig for det største energiforbrug. Næsten halvdelen af det samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Økonomisk drejer det sig om godt 50 mia. kr. om året. Det vil byggeriets parter nu gøre noget ved. I det fælles udspil Energieffektivisering af bygningsbestanden stiller den samlede danske byggesektor en række forslag til, hvordan energiforbruget kan reduceres væsentligt. En realistisk målsætning er ifølge parterne, at energiforbruget i bygningsbestanden kan halveres i løbet af en 20-årig periode. "Byggesektoren har en vigtig rolle i en fremtidig energieffektivisering af bygningsbestanden, men sektoren kan ikke drive udviklingen alene. Det er nødvendigt, at man fra politisk side understøtter udviklingen ved at fremme bedre energimærkning af bygninger, ved at synliggøre energiforbrug og besparelsesmuligheder over for husejerne og ved at øge midlerne til forskning og innovation," siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, der har været primusmotor i arbejdet med at nå til enighed om det fælles udspil. "Byggeriets udførende virksomheder må forberede sig og kunne påtage sig opgaven med rådgivning og gennemførelse af energirenoveringer. Hvis energibesparelser i bygninger prioriteres i regeringens handlingsplan, ligger der en væsentlig opgave i, at byggesektoren forbereder sig til det nye marked. Kunderne vil orientere sig mod virksomheder, der professionelt kan tage hånd om såvel tekniske løsninger og finansiering, som arbejdets praktiske og problemfrie gennemførelse," tilføjer han. Det er en række organisationer inden for byggeriet, der sammen med tre forskningsinstitutter står bag udspillet. Det er offentliggjort som optakt til regeringens handlingsplan for øget energieffektivisering og energibesparelse. "Byggesektoren har en vigtig rolle i en fremtidig energieffektivisering af bygningsbestanden, men sektoren kan ikke drive udviklingen alene," siger Michael H. Nielsen Størst potentiale i eksisterende byggeri "Danmark har tidligere været et klart foregangsland, hvad angår energibesparende tiltag, men flere europæiske lande, som fx Holland og Tyskland, er godt på vej til at gøre os rangen stridig," fremhæver Michael H. Nielsen. I udspillet påpeges det, at potentialet for energibesparelse frem for alt skal findes i den eksisterende bygningsbestand. Med Bygningsreglementets stadigt mere omfattende energikrav til nybyggeri samt udviklingen inden for nulenergihuse og passivhuse er nybyggeri ikke den store energisluger. Det årlige nybyggeri udgør således under 1 % af den samlede bygningsbestand. Det er derimod klimaskærme, varmefordelende og varmeproducerende systemer samt ventilations- og kølesystemerne i den eksisterende bygningsbestand, der tegner sig for det største energitab. Det kræver imidlertid en målrettet indsats fra både byggeerhvervet, byggeforskningen og det offentlige at bidrage til et reduceret energiforbrug i de eksisterende bygninger. Sats på energiforskning Byggeriets parter runder deres udspil af med en opfordring til regeringen om at lade energiforskningen indgå i den øgede forskningsog udviklingsindsats, der er lagt op til med den aktuelle plan om en ny offentlig forskningsfond. "Regeringens plan er god, men bør ikke begrænse sig til nogle få højteknologiske områder. Ved at styrke energiforskningen og opprioritere indsatsen for energibesparelser i byggeriet har man en unik mulighed for at fremme dansk eksport, gavne samfundsøkonomien samt husholdningsøkonomien for den enkelte bygningsejer. Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være," understreger Michael H. Nielsen. 2 halveret-energiforbrug 6

7 Energimærkning: 2 I forbindelse med implementeringen af EU-direktivet om bygningers energi-mæssige ydeevne bør der stilles krav om konsekvent energimærkning af bygninger ved ejerskifte 2 EU-direktivet bør også gælde bygninger, der er ældre end ti år, ligesom disse bygninger bør energimærkes med 5-10 års mellemrum med henblik på at fremme løbende energirenoveringer 2 I forbindelse med energimærkninger bør der tilbydes termofotograferinger med henblik på at afsløre bygningskonstruktioner ADRESSELISTE OVER GLASGROSSISTER i Danmark PILKINGTON DANMARK A/S GLAS ENGROS 2 Skovsøviadukten Slagelse 2 Hans Egedes Vej Odense SV 2 Engdahlsvej Herning 2 Skjernvej Aalborg Ø RØMER GLAS A/S 2 Farverland 1A Glostrup 2 Lundholmvej Holstebro 2 Kokbjerg 1A. Bramdrupdam Kolding A/S I.N. BECH GLAS ENGROS SCANGLAS REGIONALGRUPPEN A/S 2 Hjaltesvej Randers 2 Tarmvej Aalborg Øst N. E. CARLBERG GLAS A/S 2 Spangsbjerg Møllevej Esbjerg Ø 2 Malmparken Ballerup 2 Bådehavnsgade København SV Spil ruder es som trumf SLUT MED AT FYRE FOR GRÅSPURVENE! DET ER DET RENE PIP! og sælg energivinduer Skab mersalg sammen med poeten og lillemor, der over de næste tre år gennem en massiv kampagne på tv, udendørs reklame og i aviser vil fortælle forbrugeren om energiruder og som noget nyt i energivinduer af JAN HESSELBERG, jkh@danskbyggeri.dk. Den del af Dansk Byggeris medlemmer, der beskæftiger sig med salg og montering af vinduer, har nu et brag af en kampagne i ryggen resten af i år, næste år og Energistyrelsen har sammen med glasindustrien, VSO og de udførendes organisationer skudt en tre-årig kampagne i gang. Det er nu op til den enkelte tømrer-, snedker- og glarmester, hvad man vil have ud af kampagnen i sin egen virksomhed. De hurtige har været på infomøder Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt over 500 virksomheder til kampagnen. Disse virksomheder har på informationsmøder rundt om i landet fået udleveret kampagnemateriale og har gennemgået et tre timers informationsmøde, hvor der har været følgende tre indlæg: Fagligt-teknisk indlæg om glas og energiruder, energistyrelsens tre-årige kampagne og dens forløb og kampagnens elementer og muligheder for den enkelte virksomhed Hvad er en energirude En energirude er kort fortalt en rude, hvor varmeindfaldet udefra og ind er større end varmetabet indefra og ud, set hen over året. Der er klassifikationer for energiruder i stil med mærkning på hvidevarer. Endvidere arbejdes der med at etablere en lignende ordning for energivinduer, hvor det er hele vinduet inklusive ramme og lister, der indgår i mærkningen. Mere om det vil følge i kampagnens infomøder i 2005 og her i magasinet. Lav din egen kampagne Vedrørende kampagnens indhold og den enkelte virksomheds egne muligheder er der etableret en kampagnehjemmeside energivinduer.dk, hvor både forbrugere og de deltagende virksomheder kan hente information. Kig derfor på denne hjemmeside hvor der bl.a. kan bestilles brochurer og andet materiale til brug i virksomhedens egne lokale synliggørelse. For det er din egen lokale synliggørelse, det handler om. Kampagnen indeholder hen over perioden for 16 mio. kr. TV-reklame, taxa-reklame, internet-relame, lokalavisreklame og meget andet. Det skaber det generelle og landsdækkende kendskab til mulighederne i energiruder og energivinduer. Men hvis den enkelte virksomhed ikke sørger for at synliggøre sig lokalt, vil forbrugeren måske glemme budskabet eller henvende sig til en anden virksomhed længere væk. På den før omtalte hjemmeside kan forbrugeren nemlig finde de håndværkere, der er tilmeldt til kampagnen. Derfor: Kom i gang - nu! Orientér og informer dine medarbejdere om kampagnen og det tekniske 2 Sæt streamers på bilerne 2 Sæt 'Poeten og lillemor' ind i dine annoncer, eller benyt den færdige annonce 2 Send brochurer ud til dine kunder 2 Lån en udstilling Dansk Byggeri har to sæt påført BYG GARANTI som en ekstra bonus 2 Sæt udstillingen op i dit pengeinstitut 2 Eller udstil lørdag formiddag i din lokale tømmerhandel. Der er mange muligheder, men der skabes kun mersalg i virksomheden hvis man er aktiv i denne sammenhæng. Det kan nås endnu Hvis der blandt Dansk Byggeris medlemskreds er virksomheder, der gerne vil med på toget nu, så er der mulighed for dette ved at henvende sig på en af de adresser der er vist i klummen her på siden. Her vil man få en kort information om kampagnen og begrebet energiruder samt få udleveret kampagnekassen, der indeholder et startkit til virksomheden og information om, hvor yderligere materiale kan bestilles

8 8KORT OG GODT Amtsformand i Viborg Amt, Mogens Blæsild, vil ringe til sine kolleger i Kolding-området og stille organisationens medlemmer til rådighed. "Det er blevet meldt ud af Håndværksrådet, at Kolding-branden kan skabe flaskehalsproblemer i byggesektoren, og at det kan blive nødvendigt at trække udenlandsk arbejdskraft til. Men det er helt forkert, Vi kan med lethed løfte byggeopgaven i Danmark," siger Mogens Blæsild til Ringkjøbing Amts Dagblad. Dansk Byggeri i Ringkøbing Amt er af samme opfattelse. amter Liftgruppen under Dansk Byggeri har lanceret 20 gode råd om, hvordan man, som bruger af en personlift, sikrer sig bedst muligt. De 20 råd kan ses på gruppens hjemmeside. Fra 1. januar 2005 kan PensionDanmarks medlemmer overføre deres opsparing fra Den Særlige Pensionsopsparing (SP) til deres pensionsordning. PensionDanmark tilbyder at administrere medlemmernes SP-opsparing for på 2 kr. pr. måned. Medlemmerne kan lade PensionDanmark stå for investeringen, gratis, eller de kan selv bestemme, hvordan SP-opsparingen skal investeres i aktie- og obligationspuljer (0,25 pct. i kurtage). MISVISENDE TOP 200: Liste rammer i flæng "Byggeriets fejl skal frem i lyset". Det skriver Ingeniøren i en artikel. Dansk Byggeri er enig i, at de firmaer, der ikke laver tingen ordentligt, skal stilles til ansvar. Men vi skal gøre det på en måde, så vi ikke kaster ubegrundet mistanke på virksomheder, der har orden i tingene, lyder det fra afdelingschef Kjeld Almer Nielsen af METTE SATTRUP, mes@danskbyggeri.dk. "I Ingeniøren den 19. november 2004 kunne man læse om Byggeskadefondens Top 200-liste over firmaer, der har været involveret i byggerier med svigt. Listen skal gøre det lettere for bygher- ren i fremtiden at skille de dårlige rådgivere og entreprenører fra de gode, hvilket vi mener er en rigtig god tanke. Det er bl.a. derfor Dansk Byggeri står bag Byggeriets Evalueringscenter," siger Kjeld Almer Nielsen. Misvisende Top-200 liste Han påpeger, at sagen bare er den, at listen fra Byggeskadefonden, som den er fremstillet i Ingeniøren, er misvisende, idet den lister alle de firmaer, der har været involveret i et byggeri med svigt og ikke kun dem, der har ansvaret for det enkelte svigt. Således kan en anlægsgartner, der har plantet en hæk, blive noteret for et svigt, hvis han er involveret i et byggeri med fejl i tagkonstruktionen. Det er totalt misvisende og UNDERVISNINGSMATERIALE: Arksite.dk arkitektur for alle af ANNA SCHMIDT, asc@danskbyggeri.dk. Danmarks største site om arkitektur, arksite.dk, blev for nylig indviet på Dansk Arkitektur Center (DAC) med et klik fra kulturminister Brian Mikkelsen Arksite.dk, som er udviklet af DAC i samarbejde med Skolemedia A/S og finansieret af Fonden Realdania, af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, slog på Amtsbyggedagen i København fast, at der er en række gensidige fordomme, der står i vejen for at der kommer flere med anden etnisk baggrund end dansk ind i bygge- og anlægsbranchen. "Der er fordomme over for de unge, men de unge har også fordomme overfor faget, der ofte betragtes som lavstatusfag, i deres forældres hjemlande. Vi skal have trukket de gode eksempler frem, og vi skal have gjort opmærksom på, at bygge- og anlægsbranchen er et sted, hvor man faktisk kan opnå en pæn indkomst. Rent praktisk er der brug for at kortlægge barriererne og for er Danmarks første egentlige undervisningsmateriale om arkitektur på internettet. Det er meningen, at sitet bl.a. kan bruges til at integrere arkitekturen i folkeskolens danskog historieundervisning. Sitet rummer billeder og inspirerende fortællinger om kendte arkitekter, værker og vigtige perioder i arkitekturens AMTSBYGGEDAGEN: Integration på dagsordenen et tæt samarbejde med forbundene," sagde han. Integrationsminister Bertel Haarder, inviterede til samarbejde med branchen om rollemodeller for anden- og tredjegenerationsindvandrere. En god rollemodel kan trække flere til. Både han og Integrationsministeriet stiller sig gerne til rådighed i arbejdet med at markedsføre bygge- og anlægsbranchen over for denne gruppe. med til at svække troværdigheden i arbejdet med at bruge evaluering til at blive bedre. Et skridt videre "Vi må kræve, at sådanne lister bliver udformet, så de omhandler virksomheder, der har ansvaret for de enkelte svigt, og ikke virksomheder, der har orden i tingene. En kompliceret opgave, som Byggeskadefonden hverken kan eller skal løfte alene. Byggeriets parter må gå sammen om at finde en løsning," påpeger Kjeld Almer Nielsen. "Derudover må vi her og nu som minimum sikre os, at listens forudsætninger og begrænsninger er krystal klare, så den ikke fortsat, på en vilkårlig og urimelig måde, rammer virksomheder som har orden i tingene". 2 historie. Den er opbygget i moduler, og emnerne spænder vidt: Fra skole og hjem i Danmark til eksotiske templer, moskéer og muséer fra hele verden I panelet sad integrationsminister Bertel Haarder, politidirektør Hanne Bech Hansen, personalechef Morten Svennson, R98, Georg Poulsen og Jens Klarskov Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, roste Dansk Byggeris initiativ, som hun mener, har stor samfundsmæssig betydning, men understregede, at det ikke er gjort med at tilbyde et antal praktikpladser. Hendes erfaringer tilsiger, at det kræver ekstra engagement, både at tiltrække de unge og fastholde dem. 2

9 stopindbrud.dk er et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring & Pension. Hjemmesiden indeholder råd til, hvilke forholdsregler private og i firmaer kan tage for at hindre indbrud. Læs om, hvordan man sikrer sin virksomhed bedst muligt og få råd om, hvordan man inddrager medarbejderne i arbejdet. danskbyggeri.dk får i december 2004 en ny portal, der samler alle materialer fra Byggeriets Forlags nuværende hjemmeside og fra den eksisterende blanketportal, dvs. cirkulært, blanketter, byggelitteratur og reklameartikler til download og bestilling. Samtidig vil udvalgte materialer blive password beskyttet, så kun medlemmer af Dansk Byggeri har adgang til dem. Den nye portal vil blive mere udførligt beskrevet i næste nummer af Magasinet Byggeriet. /forlag DR Byen er blandt Europas sikreste byggepladser, og har derfor modtaget Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs arbejdsmiljøpris under afslutningskonferencen for Den Europæiske Arbejdsmiljøuge FORBRUGERREDEGØRELSEN: Branchen arbejder med imaget af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY.Forbrugerredegørelsen viser, at byggeriets image ligger på næstsidste pladsen. Kun automekanikere har et dårligere ry end byggesektoren. "Man kan diskutere den måde redegørelsen er lavet på, men for Dansk Byggeri er det afgørende, at forbrugerne har en negativ oplevelse af håndværkerydelser. Det arbejder branchen målrettet for at rette op på gennem vores servicekoncept, garantiordninger, faglige internetportaler, efteruddannelse og ikke mindst vores optagelsesprocedure for nye medlemmer, der betyder, at 10% af dem der søger afvises," siger Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri. ÅRSDAG: Nøgletal i byggeriet breder sig af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto JØRGEN WITVED. På Byggeriets Evaluerings Centers Årsmøde slog Erhvervs- og Byggestyrelsens direktør, Charlotte Münster fast, at nøgletallene var kommet godt fra start, og hun kvitterede for, at branchen var gået så aktivt og konstruktivt ind i arbejdet med at udvikle systemet. I dag er det udelukkende statslige byggerier, der er omfattet af nøgletalssystemet, men rådgivende ingeniører og arkitekter kommer med sikkerhed med i folden, mens den almene sektor og kommunerne sandsynligvis kommer med. "Det er oplagt, at flere større, private projekter og kommunerne kommer TRÆSEKTIONENS TO AMTSUDVALG I ØSTJYLLAND: Udvalg er trukket i arbejdstøjet af JØRGEN FAARBÆK, jfa@danskbyggeri.dk. I Østjylland har Træsektionen i Dansk Byggeri nedsat amtsudvalg i Vejle og Århus amter. Amtsudvalgene tilbyder Træsektionens medlemmer lokale, faglige arrangementer såsom kurser, studiebesøg, debatmøder m.m. som Træsektionens bestyrelse har besluttet at yde tilskud til, så det er muligt for amtsudvalget vederlagsfrit at invitere amtets medlemmer. "Der er ting, vi ikke kan gøre ret meget ved. For de fleste private forbrugere er det et meget direkte indgreb i dagligdagen, når der er håndværkere på besøg. Det medvirker til en negativ opfattelse af branchen selv om kvalitet, service og pris er i top." med. Materialeproducenterne skal også gerne med. Jeg går ind for, at så mange som muligt kommer med så hurtigt Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri Undersøgelsens metode "Men når det er sagt, fremgår det ikke af undersøgelsen, om de interviewede personer svarer ud fra egne oplevelser, eller ud fra deres opfattelse af, hvordan det forholder sig. Det fremgår heller ikke om der er tale om ombygning eller renovering, nybyggeri eller hvor store entreprisesummer, der er tale om. Eller om der er tale om sort arbejde for hvis fusk og klamp tæller med, så er billedet forvredet," pointerer Povl Christensen. "Der er altså nogle metodiske problemer i undersøgelsen, som Dansk Byggeri meget gerne medvirker til at rette på, så vi i de kommende år kan bruge Forbrugerredegørelsen som et redskab i arbejdet med at udvikle og forbedre branchens image" I panelet på Byggeriets Evaluerings Centers årsdag deltog bl.a. Jens Klarskov og Charlotte Münster som muligt," pointerede adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri. 2 Begge amtsudvalg har holdt en række møder, hvor det hver gang har været et fast programpunkt at drøfte, hvilke tiltag, der kunne gøres for lokalt at få Træsektionens medlemmer til at mødes. I Vejle har amtsudvalget i det forløbne år arrangeret tre faglige medlemsmøder, der har handlet om akkordprislisten i tømrer- og snedkerarbejde, Tilbudsloven og reglerne i AB92, etiske regler mellem byggeriets parter, nye byggetekniske regler og forordninger. Amtsudvalget i Århus Amt har arrangeret to medlemsmøder om den nye arbejdsmiljøreform samt om Tilbudsloven og tilbudsbekendtgørelsen. Træsektionen har et amtsudvalg for hvert af de 14 Amtsforeninger i Dansk Byggeri

10 KORT OG GODT Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse har de senere år ved gentagne lejligheder dokumenteret, at der er omfattende problemer med undertage. Derfor har Dansk Byggeri og de to byggeskadefonde nu stiftet Dansk Undertagsklassifikationsordning, DUKO ApS, hvor producenter og leverandører mod gebyr kan få deres materialer DUKOklassificeret TIB sigter mod at danne fælles a-kasse med Malerforbundet og Blik- og Rørarbejderforbundet. Arbejdet med at skabe en fælles a-kasse skal gennemføres i et fælles udvalg, så det færdige resultat kan godkendes inden DANSK BYGGERIS VEJBYGNINGSSEKTION: Regeringens visioner på trafikområdet tekst og foto FINN BO FRANDSEN, fbf@danskbyggeri.dk. "Infrastrukturen er en central brik for realiseringen af Trafikministeriets vision: Mobilitet, der skaber værdi. Befolkningen og erhvervslivet skal have mulighed for mobilitet. Men gevinsten for den ekstra mobilitet skal stå mål med de økonomiske omkostninger og den ekstra belastning af miljøet," sagde Flemming Hansen. Han kom ind på de trafikinvesteringer, der er på tegnebrættet: Femern Bælt og Metro Cityringen og vejforbindelser i København, motorvejsudbygninger flere steder i landet og fornyelse og vedligeholdelse af jernbanerne samt den fire-årige NYT HØJDENIVEAU: Det nye danske nul af KJELD ALMER NIELSEN, kan@danskbyggeri.dk. Danmark vipper. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Lige siden den seneste istids ophør har det nordlige Jylland hævet sig over havet, medens den øvrige del af Danmark synker. Det er måske ikke så meget pr. år, men det løber alligevel op. I forhold til det nuværende Dansk Normal Nul (DNN) varierer det mellem +2 og 14 cm. Det er nu så meget, at det kan have sikkerheds- aftale om renovering af statsvejene, hvor der for første gang er afsat midler til vedligeholdelse af eksisterende anlæg en idé som han opfordrede den kommunale sektor til at tage op. Staten vil overtage igangværende kontrakter Flemming Hansen fortalte, at aftalerne om hvilke veje, der tilfalder staten i forbindelse med kommunalreformen, endnu ikke endeligt på plads, men han pointerede, at staten vil fortsætte de anlægskontrakter, der er i gang på det vejnet, som den overtager. "I Danmark har vi i mange år haft tradition for, at det offentli- mæssige aspekter, fx i forbindelse med varsling af højvande eller stormflod. Det er derfor vedtaget at indføre et nyt højdeniveau i Danmark, som er kommet til at hedde Dansk Vertikal Reference 1990 eller forkortet DVR90. Det nye system får virkning fra den 1. januar Fejl i afsætning af koter til fx fundamenter og kloakker kan resultere i store ekstra omkostninger. Det er derfor af største vigtighed fra Trafikminister Flemming Hansen fremlagde sine visioner på Vejbygningssektionens generalforsamling ge traf beslutningerne, men at den private sektor udførte opgaven i hvert fald på vejområdet. Det er et princip, jeg tror er sundt. Og en model, som vi også er ved at introducere på baneområdet," sagde han vejbygningssektionen årsskiftet nøje at kontrollere, hvilket højdeniveau opgivne koter i et givet projekt refererer til. Kort- og Matrikelstyrelsen har i samarbejde med bl.a. Dansk Byggeri udgivet et informationsblad, som vedlægges dette nummer af Byggeriet erhvervsteknik COWI A/S overtog pr. 1. oktober ansvaret for Dansk Asbestforenings kontrolordning. Ifølge den nye aftale skal COWI A/S, gennem kontrolbesøg om året, kontrollere om foreningens medlemmer lever op til asbestbekendtgørelsens krav. Med aftalen understreger Dansk Asbestforening kontrolordningens seriøsitet samt viljen til at opretholde og udvikle ordningens kvalitet. Kort og godt fortsætter på side 24 SVENDESTYKKE: Traditioner og ansvar af STINE BJERREGAARD PEDERSEN, spe@danskbyggeri.dk, foto METTE SCHMIDT. Selvom man er en del af et fag med gamle traditioner, kan man godt tænke i originalt og kreativt design. Det markerede Roskilde Tekniske Skole, da den i begyndelsen af november overrakte en smukt forarbejdet talerstol til Dansk Byggeri. Talerstolen er designet og produceret af tre af skolens praktikelever, Michael Skov, Lennart Christensen og Martin Høgh. "Vi syntes, at den talerstol, som skolen normalt bruger ved fx svendeprøveafslutningerne, var kedelig. Derfor gik vi til skolens direktør, Per Lykke Christensen, og tilbød at designe et helt nyt møbel. Han sagde ja med det samme," forklarer Lennart Jensen. Overrækkelsen af talerstolen til Jens Klarskov Ansvar Dagens begivenhed er desuden en påmindelse til arbejdsgiverne om det ansvar, der følger i kølvandet på afviklingen af skolepraktikken. - Vi har krævet skolepraktikken afskaffet, så derfor er vi nu forpligtede til at finde praktikpladser til de elever, der vil have en uddannelse på fx møbelsnedkerområdet. De kan nemlig kun få en uddannelse i virksomhederne. Hvis vi ikke er opmærksomme på dette forhold, vil der en dag mangle kvalificeret arbejdskraft. Denne udfordring kan talerstolen minde os om rundt omkring i landet, hvor den vil blive brugt, siger uddannelseschef Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri. Foreløbig er der lavet seks eksemplarer af talerstolen; et til hver af skolens adresser og en til Dansk Byggeri. Det er meningen, at Dansk Byggeris eksemplar skal stå på Entreprenørskolen i Ebeltoft uddannelse 10

11 Vi giver gerne en kollega en hjælpende hånd Havnekraner er jo også en slags kraner. Somme tider endda nogle store af slagsen - og hvor går en havnekran så hen, når den har brug for et lift. Det er ikke alle og enhver, der er i stand til at løfte 160 tons 18 meter til vejrs og placere klumpen sikkert på understellet. Det er en af den slags opgaver, der passer til BMS. I dette tilfælde sendte vi tre af vores stærkeste mobilkraner af sted. Og operatører, der har forstand på at få kranerne til at arbejde sammen. Det skete efter et grundigt forarbejde, der afslørede, at havnekajen skulle forstærkes for at klare den ekstraordinære belastning. Det hele kom på plads uden fare for mandskab og grej. Sådan arbejder vi hos BMS. Grundigt. Lidt besværligt. Og sikkert. Hos BMS er du sikker på, at der altid er tilstrækkelig kapacitet til rådighed til selv de tungeste opgaver. Og til de utallige små jobs, der lige skal klares i en fart. Vi har næsten 500 mobile enheder parat til dig. De er placeret på depoter over hele landet, så der er kort vej til at løse dine opgaver. Vi påtager os alle former for løfteog bakseopgaver, og vi udlejer lifte, der bringer dig og dine medarbejdere sikkert på arbejde i højden. Kontakt BMS, når du skal have udført kranog liftopgaver på en forsvarlig måde. Business to Business Ansvar og løfter Vi har depoter i Rødovre Kvistgård Køge Odense Kolding Esbjerg Århus Aalborg BMS A/S Sindalvej Rødovre Tlf Fax info@bms.dk Vi tager vidtrækkende miljøhensyn, så påvirkningerne af omgivelserne reduceres mest muligt. Det dokumenterer vi i vores grønne regnskab, som er offentliggjort på

12 TJEK VIRKSOMHEDEN REGNSKABSANALYSEN 2003/04 omhandler primært regnskabsdata fra kalenderåret 2003, men en række virksomheder med forskudt regnskabsår har kunnet indberette tal fra 1. halvår Over 600 virksomheder deltager. Grundlaget for regnskabsanalysen er inde i en positiv udvikling, idet antallet af deltagende virksomheder er pænt stigende. Således deltager i år over 630 virksomheder fra forskellige fag i regnskabsanalysen i år mod ca. 550 virksomheder sidste år. Det er over 10% af samtlige medlemmer i Dansk Byggeri. Der analyseres på en omsætning på over 40 mia. kroner svarende til ca. 25% af byggesektorens samlede omsætning. De virksomheder, der indberettede til regnskabsanalysen i løbet af juli og august, modtog i oktober en individuel benchmark-rapport, hvor virksomhedens egne regnskabstal holdes op mod de relevante fag. Et værktøj, som vi mærker øget brug af for hvert år. regnskabsanalysen 2003/04 HENRIK STIG SØRENSEN, hss@danskbyggeri.dk, foto JOHN RICKY MOLLOY POSITIV INDTJENINGS- UDVIKLING PÅ VIGENDE MARKED Henrik Stig Sørensen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, påpeger, at det er tredje år i træk, at overskudsgraden forbedres På et vigende marked lykkedes det sidste år for bygge- og anlægsvirksomhederne at forbedre den primære indtjening. Det skyldes øget fokus på omkostningsudviklingen, en slankere linje i organisationen og færre fejlslagne projekter. Evnen til at tjene penge er forbedret, men endnu ikke tilfredsstillende. Virksomhederne fremstår dog mere veltrimmede end i mange år, og har et godt udgangspunkt for at øge indtjeningen yderligere, hvis aktivitetsniveauet bedres. Dansk Byggeris Regnskabsanalyse viser, at bygge og anlægssektorens primære indtjening for andet år i træk blev forbedret gennemsnitlig set. Fra 2002/03 til indeværende periode blev sektorens gennemsnitlige dækningsbidrag øget fra 13,6% til15,6% af nettoomsætningen, mens overskudsgraden blev forøget fra 2,1% sidste periode til 2,4% i 2003/04. Afkastningsgraden (som viser afkastet af den kapital, der er bundet i virksomhederne) er ligeledes i fremgang, og ligger på niveauet 6,3% i 2003/04 mod 4% året før. Det er her værd at bemærke, at afkastet af den bundne kapital i virksomhederne, begynder at bevæge sig solidt op over det niveau, der kan realiseres ved placering i obligationer. Omkostningerne ned At niveauet for overskudsgraden ikke forbedres i samme omfang som dækningsgraden, skyldes, at det ikke er lykkedes virksomhederne at nedbringe de fast omkostninger i samme omfang som de variable omkostninger. Det er dog tredje år i træk, at overskudsgraden forbedres, og det er en ganske positiv trend. På et vigende marked er omkostningerne blevet reduceret på alle niveauer, og det har givet forbedringerne de senere år. Faldende renteniveau hjalp på bundlinien Samtidig har bygge- og anlægsvirksomhederne 12

13 ALLE DE VIRKSOMHEDER, der deltager i regnskabsanalysen får tilsendt REGNSKABSANAL en benchmarkrapport, hvor de Medlemsnr. XXXXX kan sammeligne virksomhedens Omsætning fordelt p nøgletal med gennemsnittet Offentligt og støttet b inden for deres fag, omsætningsforhold og geografisk tilhørsforhold. Et eksempel på en individuel rapport og en spredningsanalyse kan ses på benchmarkrapport Regeringen vil afsætte 70 mill. kr. i risikovillig kapital til at skabe flere iværksættere, og det er positivt, skriver malermester Jørn Johansen, der er formand for Malersektionen i Dansk Byggeri, i et debatindlæg i Erhvervsbladet. Men mens det er ret nemt at starte virksomhed i Danmark, er det ikke altid lige nemt at drive virksomhed. I virksomhederne arbejder vi for at skabe værdier til gavn for os selv, medarbejderne og for hele samfundet. Derfor er det urimeligt, at det arbejde belastes af pludselige politiske indgreb eller unødvendig administration. Det skal være lettere at drive virksomhed, og det kræver enkelthed i lovgivning og regler, og love der er langtidsholdbare. sektionen.dk bladet.dk OVERSIGTSTABEL, SAMMENLIGNINGSTAL Dækningsgrad 13,8 13,6 15,6 Overskudsgrad 0,9 2,1 2,4 Afkastningsgrad 2,0 5,9 6,3 Sikkerhedsmargin 6,1 6,4 14,2 Forrentning af egenkapital 5,2 5,5 11,9 Soliditetsgrad 27,0 28,1 32,5 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 118,0 120,8 124,1 Kredittider - debitorer 76,1* 52,3 58,0 Kredittider - kreditorer 55,0* 100,3 97,5 * Alene BYG tal anvendt Oversigtstabellen viser de centrale nøgletal for de seneste 3 år også haft gavn af det faldende renteniveau. Det betød færre renteudgifter for virksomhederne (fra 1,8% i 2002/03 til 0,8% af nettoomsætningen i 2003/04). Dermed landede virksomhedernes samlede resultat efter finansielle poster i 2003/04 på 2,2% mod 0,8% året før. Det er især i landets største bygge- og anlægsvirksomheder, at bundlinjen er blevet forbedret sidste år, og det slår selvfølgelig igennem på de gennemsnitlige tal, men mange af de øvrige mindre og mellemstore virksomheder formår at holde niveauet for indtjeningen, og det er også positivt, da konkurrencen er blevet øget på deres primære markeder efter det markante fald i erhvervsbyggeriet de sidste 18 måneder. Trimmede virksomheder Risk/reward-forholdet er således blevet marginalt forbedret de seneste år, men forholdet er stadig ikke tilfredsstillende. Således er den positive udvikling sidste år også påvirket af, at vi ikke har hørt om større byggesager der er kuldsejlet. Byggevirksomhederne skal altså beholde arbejdstøjet på og arbejde for en bedring af indtjeningen, men her er det positivt, at bygge- og anlægsvirksomhederne nu fremstår mere trimmede og dermed parate til at udnytte en forhåbentlig mere positiv udvikling i mar- kedsaktiviteten i det kommende år. Tro på bedre tider aktivitetsmæssigt Regnskabstallene indikerer en tro på lidt bedre tider de kommende år, således blev afskrivningerne i 2003/04 øget en anelse til 2,2% af nettoomsætningen mod 2,0% i 2002/03. Udviklingen kan forklares ved et vist behov for nyinvesteringer efter et markant fald året før, men også en lidt mere positiv forventning til fremtiden rent aktivitetsmæssigt

14 TJEK VIRKSOMHEDEN Malerfirmaet Georg Preisler ApS i Vedbæk har 16 medarbejdere og Malerfirmaet Poul Thorsen ApS i Albertslund otte ansatte. De to firmaer, der nu er samlet under samme hat i en koncern, har eksisteret i henholdsvis 66 og knap 30 år. Georg Preisler arbejder hovedsageligt for forsvaret, amter og kommuner samt en række faste samarbejdsparter inden for Dansk Byggeri. Poul Thorsen sætter flyttelejligheder i stand i en række boligselskaber i Albertslund og arbejder også for Albertslund Kommune. Ledelsen består af Kaj Sørensen, der er ved at overlade roret til sønnen, Lars Bo Pretzmann. Georg Preisler arbejder i øjeblikket i Lutherkirken på Østerbro i København Brugte analysen i forhandlingerne med banken For Lars Bo Pretzmann giver Dansk Byggeris Regnskabsanalyse mulighed for at sammenligne sin virksomhed med andres og at sætte ind på de områder, hvor analysen afslører svagheder i den daglige drift. Og han har forhandlet en bedre rammeaftale med banken på baggrund af analysen af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto SIMON LADEFOGED. "Helt konkret har vi brugt gennemsitstallene i Dansk Byggeris Regnskabsanalyse til at forhandle en ny og bedre rammeaftale for vores engagement med banken," siger Lars Bo Pretzmann, Malerfirmaet Georg Preisler. "I forhold til gennemsnitsvirksomhederne ligger vi pænt på de fleste områder, og på baggrund af analysen havde vi udarbejdet en strategi for, hvordan vi ville rette op på de lidt mere svage områder. Og det er lige sådan noget, som bankfolk kan lide." "Regnskabstallene giver nemlig et klart billede af, hvordan virksomheden står lige nu. Man får overblik over både de stærke og svage sider, og det giver mulighed for at justere på driften før det er for sent." For Lars Bo Pretzmann har Regnskabsanalysen været så værdifuld, at han har fået gennemsnitstallene fra Dansk Byggeri med mulighed for løbende at indsætte sine egne nutidsværdier det bruger han til løbende at følge op på, hvordan virksomheden udvikler sig. Andre faktorer Han mener dog, at analysen er meget taltung. "For os mindre og mellemstore virksomhedsledere er der andre faktorer, det kunne være spændende at se på. Eksempelvis hvor meget tid, vi bruger på at drive virksomheden," siger Lars Bo Pretzmann. "Mange er tilfredse med en månedsløn på , men arbejder man timer, så ender man faktisk på en timeløn, som en malersvend, ville arbejde for. Så kunne man Lars Bo Pretzmann er næstformand i Dansk Byggeris Malersektion eventuelt vælge at holde op med hele tiden at regne tilbud på opgaver, man alligevel aldrig får, og i stedet koncentrere sig om de kunder, man har i forvejen." Generationsskifte påvirker bundlinjen "Man skal også passe på, at benchmarkingen altså sammenligningen med andre virksomheder - ikke bliver for økonomifikseret. Når man er et velkonsolideret familiefirma, er det ikke altid de økonomiske nøgletal, der er de mest vigtige," siger Lars Bo Pretzmann "Man kan spørge sig om det er relevant med en vækst på 10% år efter år for denne type virksomhed. Der kan være andre forhold, der tæller. Vi er fx i gang med et glidende generationsskifte, og det sætter sit præg på bundlinjen, men alle parter er tilfredse, med den løsning, vi har valgt." Han mener også, at revisorerne har et ansvar. "Man ser ofte en goodwill-ansættelse på et par millioner for et firma, der populært sagt består af to stiger og en Toyota. Det er svært at få realiseret ved et salg eller generationsskifte." Brugbart redskab "For vores virksomhed er det i høj grad muligheden for at sammenligne os med de andre virksomheder, der har haft betydning. Og dermed bliver Regnskabsanalysen et brugbart redskab i vores daglige drift," slutter Lars Bo Pretzmann. 2 14

15 Mens de gennemsnitlige tal for alle de deltagende virksomheder i Dansk Byggeris regnskabsanalyse har vist en lille, men sikker forbedring over de seneste tre år, er der knap så positive meldinger fra analyseresultaterne, hvad angår de økonomiske resultater af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, grafik MARIA HYLDAHL og DITTE BRØNDUM Flere og flere virksomheder i vanskelig økonomisk situation? ,1% 78,3% Solvente virksomheder 14,2% 75,6% Solvente virksomheder 13,8% 76,2% Solvente virksomheder 1,3% 8,3% Insolvente virksomheder 2,2% 8,0% Insolvente virksomheder 3,0% 7,0% Insolvente virksomheder Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud Virksomheder med underskud Virksomheder med overskud Figurne viser udviklingen i antallet af virksomheder med over/underskud og insolvens/solvens i regnskabsanalysen de seneste tre år "Vores analyse viser, at nogle firmaer oplever, at driften det seneste år har givet underskud, og at firmaet er insolvent" - Henrik Stig Sørensen. Ser man på den økonomiske stilling på virksomhedsniveau, og ikke gennemsnitlig for alle de deltagende virksomheder, kan det konstateres, at flere og flere af de deltagende virksomheder befinder sig i det, man teoretisk kalder en økonomisk vanskelig stilling. "Vores analyse viser, at en større og større andel af virksomhederne for hvert år i regnskabsmæssig forstand befinder sig i den triste situation, at driften det seneste år har givet underskud, og at virksomheden samtidig er insolvent," siger chefkonsulent Henrik Stig Sørensen, Dansk Byggeri. I 2001 lå 1,3% af virksomhederne i den kedelige gruppe, hvor virksomheden både gav underskud og var insolvent i 2002 var det 2,2% af virksomhederne og i den seneste analyse for 2003 var det 3,0%. Et udskilningsløb "Umiddelbart kunne udviklingen godt pege i retning af, at der er flere og flere virksomheder, der finder, at det er rigtig svært at begå sig på det marked, de er på bygge- og anlægssektoren," siger Henrik Stig Sørensen. "Vi ved ikke nok om det endnu og må prøve at analysere mere på det næste år, men det kan ikke afvises, at der er et udskilningsløb, der kan sammenlignes med det, der tales om i landbruget." Henrik Stig Sørensen peger på, at det især er priserne på entreprisemarkederne, der har været under hård konkurrence og pres de senere år intet peger for alvor på at priserne er på vej op. Den bedring i indtjening, der er sket de senere år, er sket gennem besparelser, derfor kan det være at nogle føler, at de løber meget hurtigt, men ikke får noget ud af det. Samtidig har de svært ved at se lys forude. "Er man i den situation, kan det være, at man skal prøve at kigge på sin virksomhed med andre øjne det er der fx. mulighed for at få gjort gennem projektet STATUS, som er en gratis mulighed for at få evalueret ledelsens prioritering i virksomheden, som Dansk Byggeri tilbyder. Alt hvad man i første omgang skal gøre, er, at ringe til projektleder Jørn Jensen, Dansk Byggeri," slutter han

16 TJEK VIRKSOMHEDEN SÅDAN kommer du i gang Kontakt: 2 Dansk Byggeri, Jørn Jensen, telefon , mail jje@danskbyggeri.dk eller besøg hjemmesiden 2 STATUS, telefon eller besøg hjemmesiden 2 Dit lokale erhvervsservicecenter Processen i STATUS 2 Indledende møde. Et indledende interview af ejer/indehaver hos virksomheden (2 timer) 2 Konsulenten bearbejder materialet 2 Fremlæggelse. Konsulenten fremlægger rapporten, der viser forholdet mellem indsats og udbytte samt giver forslag til en handlingsplan med forbedringstiltag (2 timer) STATUS er gratis Dansk Byggeri tilbyder et værktøj, STATUS, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at klarlægge udviklingspotentialet og udnytte det bedst muligt af JØRN JENSEN, jje@danskbyggeri.dk, foto ANDERS BACH og privatfoto Hjælp til udvikling og vækst "Planlægning giver penge i kassen," siger murermester René Martedal, Ishøj. Det overordnede forslag til René Martedal var bedre planlægning af dagligdagen. "Nu er vi blevet langt bedre til at planlægge, få lavet tingene rigtigt og få påbegyndt lovet arbejde. Vi har på den måde både fået højnet aktiviteten, mere tilfredse kunder og medarbejdere, samt forbedret kvaliteten. STATUS hjalp os rigtigt godt videre." Hos Ole B. Sørensen fra Snedkergården af 1923 i Ebeltoft var det især produktiviteten, der blev peget på i rapporten fra STATUS. "Vi skulle kigge på indtjeningen på den enkelte opgave og samtidig sammensætte opgaverne mere fornuftigt med mindre spildtid. Det flyttede bundlinien, da vi fravalgte opgaver," siger Ole B. Sørensen. "Men det er spændende også at sammenligne sig med sig selv. Så jeg glæder mig til den opfølgning, der kommer med en ny analyse for opfølgning er helt nødvendig." Det nye STATUS-værktøj er resultatet af et bredt samarbejde mellem en række branche- og erhvervsorganisationer. Det er en videreudvikling af et analyseværktøj, der oprindeligt har vist sin duelighed i det tidligere TIC-system. Dansk Byggeri har sin egen målrettede version af STATUS, hvor der specielt er fokus på bygge- og anlægsvirksomheder. Det klarlægger virksomhedens styrker og svagheder og giver samtidig mulighed for, at virksomheden kan udnytte gode erfaringer fra andre tilsvarende virksomheder. Udnytter potentialet Med STATUS har Dansk Byggeri et værktøj, der kan udnytte vækstpotentialet i små og mellemstore virksomheder. Erfaringen er, at det er et rigtigt effektivt informationsværktøj, der på baggrund af virksomhedens regnskabsmateriale samt et besøg i virksomheden af to timers varighed rent faktisk kan vurdere, hvor godt virksom- heden klarer sig i forhold til andre. Værktøjet er endvidere stærkt i forhold til at måle virksomhedens resultatændring fra periode til periode. Der gives en individuel tilbagemelding til virksomheden et forslag til områder, hvor virksomheden kan sætte ind for at forbedre resultatet. Processen er konkret og effektiv den består af et indledende møde i virksomheden. Herefter gør konsulenten sit hjemmearbejde. To uger efter første møde fremlægger konsulenten sin rapport for virksomheden. Som det indledende møde tager dette møde maksimalt to timer. STATUS kræver dermed meget lidt af virksomhedens tid, og man kan meget hurtigt komme i gang med udvalgte forbedringer. Kendskab til Branchen Hele landet dækkes via samarbejdet med de lokale erhvervsservicecentre og i øvrigt en række private konsulenter. Der er i øjeblikket op mod 50 konsulenter, der er uddannet til at anvende værktøjet. De fleste af disse konsulenter har endvidere gennemgået en særlig uddannelse, der gør dem i stand til at arbejde med Dansk Byggeris medlemsvirksomheder. Dansk Byggeri anser det for meget vigtigt, at konsulenter, der har kontakten til Dansk Byggeris medlemmer har indsigt i og viden om de vilkår, der er gældende i branchen. Det er gratis at få gennemført en STATUSanalyse. Virksomheder der ønsker en analyse med efterfølgende tilbagemelding, kan rette henvendelse til Dansk Byggeri, til STATUS eller til det lokale erhvervsservicecenter

17

18 A/S SØBORG MØBELFABRIK, i daglig tale Søborg Møbler har showroom i Søborg. Enkelte møbelserier forhandles også til private via cirka 15 møbelforretninger rundt om i landet. Virksomheden har også leveret samlede løsninger såsom tribuneklapstole til KB-Hallen og indretningen af bestyrelses- og direktionslokaler til Novo Nordisk og Dansk Arbejdsgiverforening. SIDEN 1980 har Christian Hvidt haft sin egen designvirksomhed, Christian Hvidt Design, hvor han bl.a. arbejder for en række virksomheder specielt inden for møbelproduktion og belysning. Christian Hvidt fik i forbindelse med Københavns Snedkerlaugs 450 års jubilæum overrakt Snedkerprisen. I begrundelsen hed det blandt andet, at Hans møbelserier er kendetegnet ved at være gennemarbejdede og komplette, således at forstå, at alle funktioner er tilgodeset. Efterhånden som tiden har stillet nye krav, har han formået at skabe nye løsninger, som til fulde har dækket nye behov. Søborg Møbler producerer først og fremmest kontormøbler af høj kvalitet, der tilpasser sig de skiftende krav til kontorindretning af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto SIMON LADEFOGED Funktion, form og fornyelse Søborg Møblers produktion er en blanding af moderne CNC-styrede maskiner og håndværksmæssig finish. Virksomheden er kendt for sine kontormøbleserier af høj. Utallige er de direktionsgange, hvor Søborg Møblers SM-76 kontorserie står. Virksomheden har produceret møbler i fire generationer, og gedigen kvalitet har været kodeordet gennem alle årene. SM-76 serien kom til midt i 1970erne som et svar på de ændrede mønstre i kontorindretningen. Hvor man tidligere stykkede kontorer sammen af enkelte møbler, var der opstået et ønske om samlede løsninger til et enkelt kontor eller til hele gangen. Og serien er ligesom mange af fabrikkens øvrige serier tegnet af møbelarkitekten Christian Hvidt. I dag har kravene flyttet sig. Direktionsgangen er under opløsning mange steder. Der indrettes storrumskontorer, og flere og flere kontordomiciler opføres i glas. Det har vi forsøgt at tilgodese med vores nye serie SM-03, der udføres i lys ask. Som det er tilfældet med alle vores møbler, er der tale om massivt træ, siger direktør Carsten Vagn Jacobsen, Søborg Møbler. Samtidig mærker vi, at mange kunder lægger stor vægt på kvalitetskontormøbler til alle medarbejdere som led i den pakke af personalegoder, der skal være med til at tiltrække og fastholde nye medarbejdere. Fjerde generation I dag er det fjerde generation, der står i spidsen for Søborg Møbler. Grunden blev lagt, da Jacob Jacobsen i 1890 startede et snedkerværksted i Vejle. Da han kun var 21, måtte hans mor underskrive alle de nødvendige dokumenter. I 1918 flyttede han til Søborg og etablerede Søborg Møbelfabrik. I 1937 vandt fabrikken licitationen på leveringen af alt møblementet til Amtssygehuset i Gentofte. I begyndelsen af 1940erne indledte fabrikken et tæt samarbejde med en række møbelarkitekter: Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen, der var nogen af de første, der i møbelformgivningen lagde vægt på hensynene til rationel industriel produktion og dette er også grundlaget for produktionen i dag. Funktion er en blanding af konceptløsninger og kundens ønsker. Møblerne skal kunne tilgodese det moderne kontors krav - Christian Hvidt 18

19 kvalitet, og man har i gennem mange år arbejdet tæt sammen med møbelarkitekt Christian Hvidt (sidste billede nederst til højre). Det er Carsten Vagn Jacobsen til venstre Vi opfatter os på mange måder mere som et mekaniseret snedkeri end som en egentlig industrivirksomhed. Men vores produktionsapparat og virksomhedens størrelse gør, at vi er meget fleksible og i stand til fremstille både standard- og specialløsninger i henhold til kundernes krav, siger Carsten Vagn Jacobsen. Tre nøgleord For industriel designer Christian Hvidt er der tre nøgleord i møbeldesign: Funktion, form og fornyelse. Funktion er en blanding af konceptløsninger og kundens ønsker. Møblerne skal kunne tilgodese det moderne kontors krav, siger han. Form tager udgangspunkt i den klassiske danske stil. Møblerne skal kunne indgå i indretningen på en markant måde, men uden at være højtråbende. Fornyelse står for dynamik. Møblerne tilpasses løbende de nye krav. Som eksempel peger Christian Hvidt på, at den nye fleksible kontormøbelserien SM- 03 er kompakt i sine mål og stramt i sit design, men organisk i valget af materiale. Tilpasning til tiden SM-76 blev oprindelig produceret i mahogni, men senere kom elmetræ til. Vi ønskede en lysere træsort, men den skulle være mere 'eksotisk' end bøg, derfor valgte vi Dansk elm, som er en meget varm træsort med tydelige årer, siger Christian Hvidt. Men elm er ikke nogen let træsort at have med at gøre, og er faktisk dyrere end mahogni. I dag kan man kun finde den kvalitet, vi har brug for, på Bornholm. Vi foretager en meget nøje udvælgelse, og vi bruger kun det allerbedste i produktionen. Alle vores serier er løbende blevet tilpasset de skiftende behov eksempelvis i form af elektriske hæve/sænkeborde. Her har vi valgt ikke at prøve at skjule de elektriske installationer, men har valgt at lade dem indgå som del af designet. Ærligt design, kalder vi det, supplerer Carsten Vagn Jacobsen. Danmark er meget langt fremme med at indføre EU-kravene til kontorindretning. Andre medlemslande halter lidt bagefter på området. Men for kontormøbelbranchen har de nye krav betydet en saltvandsindsprøjtning. Vi har måttet finde på løsninger, så vi kunne bevare kvalitet og design og samtidig leve op til kravene, slutter han

20 Amtsgeneralforsamlingerne 2004 Der har i løbet af efteråret været holdt generalforsamlinger i Dansk Byggeris 14 amter af STINE BJERREGAARD PEDERSEN, spe@danskbyggeri.dk. Nordjyllands Amt Søren Pedersen, HP Gruppen A/S i Hjørring: "Flere medlemmer har udtrykt en utilfredshed med den korte tidsfrist til indføringen af elektronisk fakturering. Dansk Byggeri har fået udskudt deadline en måned til den 1. februar, men det er ikke nok, hvis vi skal finde holdbare løsninger." Viborg Amt Mogens Blæsild, Tømrer- og Snedkerfirmet Mogens Blæsild A/S, Viborg: "Da regeringen i 2003 vedtog den nye arbejdsmiljølov, var vi overordnet tilfredse med indstillingen om at efterleve princippet om noget for noget. Men loven indeholder også grænseværdier for tunge løft, som det vil blive svært at overholde i praksis. Derfor er det vigtigt, at vores medlemmer gør opmærksom på urimelighederne, så vi kan påtale dem overfor AT og beskæftigelsesministeren." Ringkøbing Amt Jens Ole Jacobsen, ingeniør og entreprenør, Povl Jacobsen A/S, Herning: "Dansk Byggeri i Ringkøbing Amt deler ikke indenrigsministerens bekymring over de kommunale anlægsbudgetter. Tværtimod mener vi, at det er vigtigt, at hans frygt ikke hindrer kommunerne i at sætte gang i de nødvendige bygge- og renoveringsarbejder, såsom forbedring af trafik og infrastruktur." Århus Amt Richard Schanz, divisionsdirektør i Skanska Danmark A/S, Brabrand: "Når vi ser på tallene for og vurderingerne af konjunkturerne i byggebranchen, kan vi godt blive lidt forvirret. Det ene øjeblik tyder alt på vækst og fremgang; det næste er der kun tilbagegang at spore. I Århus har vi stort set haft samme aktivitetsniveau som sidste år. Og glædeligvis kan vi til næste år forvente en lille fremgang." Richard Schanz blev afløst som formand af murermester Frederik Lysholt Hansen, Gustav Hansen & Søn A/S, Silkeborg. Ribe Amt Jørgen Grønne, regionsdirektør hos MT Højgaard a/s, Esbjerg: "Vi har haft et livligt år, hvor et af vore medlemmer har gjort en konkret forskel. Det var den lokale sag, der medvirkede til, at Dansk Byggeri kunne bringe diskussionen om det objektive ansvar op overfor Claus Hjort Frederiksen." Jørgen Grønne trådte tilbage som formand og bliver afløst af Helge Dalgaard fra Unicon A/S i Esbjerg. Vejle Amt Finn Møller, akademiingeniør hos E. Pihl & Søn A.S., Vejle: "Det er godt, at Dansk Byggeris arbejde med at få ændret Tilbudsloven nu ser ud til at lykkes. Ændringerne er samlet set en fordel for alle parter, selvom ikke alle vore ønsker er opfyldt." Sønderjyllands Amt Asmus Scmidt, direktør, Icopal Tagentreprise Syd og Fyn A/S, Haderslev: "I foråret besluttede vi os for at analysere de kommunale garantistillelseregler. Desværre var der kun få, der svarede. Det er beklageligt, for samtidig ser vi, at sønderjyske håndværksmestre afkræves en sikkerhedsstillelse ved entrepriser på helt ned til Det er urimeligt. Er beløbet under , bør man have tillid til hinanden." Fyns Amt Palle Raun, Murermester Palle Raun A/S: "En måde at holde sig ajour på er ved at deltage i de kurser og orienteringsmøder, der afholdes i Amtet. Vi har desværre måttet aflyse alt for mange af de planlagte kurser og møder." Palle Raun trådte tilbage som formand og blev afløst af direktør Claus Larsen, S. Guldfeldt Nielsen A/S, Odense. Storstrøms Amt Willi Becke, malermester, Vordingborg "I Storstrøms Amt har vi været aktive på flere fronter, bl.a. i ARES-projektet, et samarbejde mellem virksomheder, erhvervsservicecenteret i Vordingborg, SID, amtets sprogskoler og erhvervsskolerne. Projektet går ud på at skaffe midlertidige ansættelser til indvandrerne, så de, foruden danskundervisningen, kan lære de mest basale værktøjer at kende. Indtil videre har vi fået tilsagn fra 15 virksomheder." Vestsjællands Amt Viggo Andersen, tømrermester, Vemmelev: "Dansk Byggeri har gjort meget for at komme det sorte arbejde til livs. Hvis vi skal vinde over skattesnyd og unfair konkurrence, skal det virkelige slag tages i virksomhederne. Hvis vi vil vinde, må der sættes gang i selv de ubehagelige procedurer og det tror jeg desværre ikke, vores politikere har mod eller mandshjerte til." Roskilde Amt Jens Otto Olsen, tømrer- og snedkermester, Kirke Hyllinge Tømrer & Snedker, Kirke Hyllinge: "Gennemsnitsalderen i vores branche har rundet 50 år, og hvis ikke vi udnytter medarbejdernes ekspertise til at uddanne nye, så vil det betyde, at vi kommer til at mangle kompetent arbejdskraft. Derfor må vi i fremtiden både tage flere lærlinge ind og følge med i deres uddannelsesforløb i virksomheden og på skolerne." Frederiksborg Amt Jørgen Simonsen, direktør, Nordtag A/S, Græsted: "Det sorte arbejde er både en trussel mod velfærdssamfundet og mod os selv. Konkurrencen i byggebranchen er i forvejen hård, og det sorte arbejde giver os endnu en - usynlig - modstander. Det er ikke de andre virksomheder, vi skal kæmpe imod, men mennesker, der hverken betaler moms eller skat, og som tager arbejdet lige for næsen af os." Københavns Amt Henrik Dyssel, tømrermester, P. Jul A/S, Glostrup: "Branchens virksomheder både kan og vil medvirke til større integration i byggefagene. Og Dansk Byggeri opfordrer integrationsministeren til et samarbejde om at øge synligheden. Det gælder både branchens synlighed overfor de unge med anden etnisk baggrund og de unges synlighed og tilgængelighed overfor branchens virksomheder." Bornholms Amt Ejnar Toft Kofoed, tømrermester, Lobbæk Byggeforretning ApS, Åkirkeby: "Bornholm deler skæbne med andre yderområder i Danmark: Væksten sker i og omkring de større byer. Der er ingen tvivl om, at vi skal have skabt flere arbejdspladser, så der også i fremtiden er et marked for byggeri på Bornholm. Der er ingen nemme svar. Det eneste, vi kan gøre, er at være positive og støtte nye initiativer, som ser ud til at kunne bidrage positivt til beskæftigelsen på vores ø."