LEKTION 4 MODSPILSREGLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKTION 4 MODSPILSREGLER"

Transkript

1 LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste med rette anset for den sværeste del af bridge. Hvis man ikke anstrenger sig i modspillet, gør man det alt for let for spilfører. I dette kapitel behandler vi de tre vigtigste regler: Honnør på honnør Lavt i 2. hånd Højt i 3. hånd KAPITEL 12. HONNØR PÅ HONNØR Eksempler: 1) D 7 4 2) E B K 9 5 K 3 B 2 E 6 2 D I Eksempel 1 sidder du Øst i en trumfkontrakt, og Syd beder om damen fra bordet. Lad os først antage, at du bekender med 5'eren. Spilfører lægger 2'eren, og damen giver derfor stik, når din makker bekender med 3'eren. Senere får Syd også stik for esset. Tilbage bliver der kun ét stik til modspillet. Se derimod hvad der sker, hvis du dækker bordets dame med kongen (honnør på honnør). Kongen giver ganske vist ikke stik, når Syd vinder med esset, men du har nu rejst eller forfremmet hele to stik til din makker på bonden og 10'eren. I og med at Syd beslutter sig for at spille damen, har du ikke personligt glæde af din konge, men husk på at bridge er et makkerspil, og at det derfor gælder om at hjælpe makker til at få ét eller flere stik, hvis man ikke selv kan få nogle. Spilfører har ikke spillet bedst muligt med den aktuelle kombination (behandles i Lektion 22: "Farvebehandling"), men han har spillet godt nok, hvis du undlader at lægge kongen på.

2 I Eksempel 2 sidder du Vest i en sanskontrakt. Denne gang spiller Syd damen fra sin egen hånd. Spilførers kort kan du jo ikke se, men det ændrer ikke ved det forhold, at du også i dette tilfælde skal ofre din konge. I modsat fald får spilfører alle fem stik i farven. Kender du derimod princippet om honnør på honnør og dækker med kongen, forfremmer du dermed din makkers bonde. 3) E 10 4) E D 6 4 K B 7 3 K D 8 B 9 3 I Eksempel 3 og 4 sidder du Vest. I Eksempel 3 spiller Syd damen fra hånden, og her er du forhåbentlig ikke i tvivl om, at du skal dække med kongen. Det bør være åbenbart, at du dermed sikrer dig et stik på bonden, når spilfører stikker din konge med bordets es. Noget vanskeligere bliver det i Eksempel 4. Syd spiller bonden. Lad os sige, at du lægger en lille. Syd vil så også bede om en lille fra bordet og kan derefter knibe din konge ud mod bordets ED, således at han får alle fire stik i farven. Prøv derimod at følge princippet om honnør på honnør. Du dækker bonden med kongen, og nu kan intet forhindre din makker i senere at få et stik på 10'eren. "Jamen, hvad nu hvis spilfører har B103 på hånden?", vil du måske spørge. I så fald er der intet at gøre! Din konge er solgt under alle omstændigheder, så du skal dække med den i håb om, at din makker har den vigtige 10'er. 5) D B ) D B K K 6 4 E 5 E 8 2 I Eksempel 5 er du som Øst i en noget anden situation. Du ser dame, bonde og 10 på bordet og ved derfor, at du ikke kan forfremme et stik hos hverken dig selv eller makker ved at dække med kongen. Heraf fremgår det, at det vil være en klar fejl at dække damen med kongen. Allerede anden gang farven spilles, må spilfører bruge sit es. Her har vi så endnu en vigtig regel: Hvis bordet har mere end én honnør, dækker man først, når den sidste honnør spilles. Samme princip finder vi i Eksempel 6, hvor du igen sidder Øst. Hvis du dækker

3 bordets dame med kongen, kan spilfører efter at have stukket med esset senere knibe din makkers 10'er ud mod bordets B 9. Venter du derimod med at stikke (den sidste honnør), garanterer du i alle tilfælde, at din makker får stik på 10'eren. Prøv selv at lægge nogle tilsvarende kombinationer op på bordet, og du vil opdage, at principperne altid gælder. KAPITEL 13. LAVT I ANDEN HÅND I afsnittet om "Honnør på Honnør" befandt du dig i 2. hånd (positionen lige efter det spillede kort). Endnu en regel træder i kraft, når du er i 2. hånd. Den gælder, når der bliver spillet et lille kort fra 1. hånd. I de tilfælde bekender man blot selv med et lille kort (lavt i 2. hånd). Med kun én honnør i farven er det aldrig rigtigt at bruge den i 2. hånd, hvis spilfører spiller et lille kort fra hånden, og bordet kan stikke din honnør. Her følger nogle eksempler, der illustrerer dette: 1) E D 7 4 2) E B 7 4 K K 5 3 D 9 8 B Eksempel 1 er næsten identisk med Eks. 2 i afsnittet om honnør på honnør, hvor vi fastslog, at vi skulle dække, hvis bonden blev spillet fra Syd (for at sikre makker et stik på 10'eren). Situationen er imidlertid en anden, hvis der spilles et lille kort fra hånden. Hvis du her bruger kongen, tager spilfører alle stik i farven. Lægger du derimod et lille kort (lavt i 2. hånd), sikrer du ét stik til modspillet, hvis du husker at dække med kongen, hvis bonden bliver spillet næste gang. Noget tilsvarende gør sig gældende i Eksempel 2. Spiller Syd et lille kort fra egen hånd, lægger du også et lille kort, hvorefter modspillet får to stik i farven. Det forudsætter dog, at du husker at dække med kongen, hvis Syd næste gang spiller 10'eren fra hånden. Kommer du fejlagtigt til at lægge kongen første gang, bliver der kun ét stik til Øst-Vest. 3) K 9 3 4) E 9 4 B 5 D 8 2 D B E K

4 Som Vest i Eks. 3 kan det vise sig at blive uhyre kostbart, hvis du lægger bonden i, når spilfører spiller et lille kort. Det medfører nemlig, at han bagefter kan knibe din makkers dame ud. Bekender du med 5'eren, er modspillet sikret et stik -forudsat at din makker også husker reglen om lavt i 2. hånd, når der i næste stik spilles et lille kort fra bordet. Med to honnører i spidsen for din farve (især med to nabohonnører som EK, KD eller DB) er situationen ofte anderledes. I Eks. 4 spiller Syd et lille kort fra hånden. Hvilket kort bekender du med? Hvis du lægger 2'eren, kan spilfører gøre det rigtige ved at bruge bordets 9'er. Det betyder 0 stik til modspillet. Bekender du derimod med bonden (at splitte sine honnører), er du sikker på at få et stik. KAPITEL 14. HØJT I TREDJE HÅND Tilspil er betegnelsen for de kort, der lægges til i 3. hånd efter makkers udspil, og her gælder andre regler end dem, vi kender fra udspillet. Eksempler: 1) ) K B 7 2 D 9 6 K D 10 8 E 10 5 E B 4 Vi forudsætter, at der spilles en sanskontrakt, og at din makker i Vest spiller 2'eren ud. Først ser vi, at Vest husker udspilsreglen om fjerdehøjeste, og derefter skal vi tage stilling til, hvilket kort vi skal bruge, når spilfører har bedt om 3'eren fra bordet. Det bør fremgå klart, at vi i Eks. 1 forærer spilfører et billigt stik på 10'eren, hvis vi nøjes med 6'eren eller 9'eren. Derimod tvinger vi spilfører til at bruge esset, hvis vi giver det bedste, vi har, og lægger damen til. Makkers konge og bonde er nu blevet rejst til to stik. I Eksempel 2 må man heller ikke være "fedtet" og nøjes med 10'eren eller 8'eren. Ved at bruge damen presser man igen spilførers es ud. Når du næste gang kommer ind i spillet, kan du fortsætte farven, hvorved Syds bonde bliver knebet ud. Dermed reducerer vi antallet af Syds stik til kun ét. Læg mærke til, at knibninger ikke er forbeholdt spilfører. Modspillerne kan i mange tilfælde også knibe spilførers eller bordets honnørkort ud. Allerede nu kan vi konkludere, at man - når bordet kun har småkort i den

5 pågældende farve - altid stikker så højt som muligt. Vi husker reglen, der siger "lavt i 2. hånd", og vi kan nu tilføje: højt i 3. hånd. Forskellen på tilspil i 2. og 3. hånd er også logisk; når man lægger højt i tredje hånd, er det jo makkers farve vi hjælper med at rejse og ikke spilførers! Denne regel har to undtagelser, som vi vil illustrere med de næste to eksempler: 3) B 5 3 4) K D 10 4 K D B 8 E 9 7 E 10 4 I Eks. 3 er udspillet fra Vest igen 2'eren, og vi forudsætter, at spilfører lægger 3'eren til fra bordet. Skal vi stikke helt op på damen? Nej, vi skal selvfølgelig nøjes med 10'eren og derved knibe bordets knægt ud. Denne spillemåde er formentlig let at forstå i dette eksempel, hvor vi har honnørkortene umiddelbart rundt om bordets honnør. Princippet med at knibe bordet kan være vanskeligere at se, men dette vender vi tilbage til i Lektion 29. At det kun er bordets kort, man skal knibe ud, udtrykkes i talemåden: Knib bordet - ikke makker! I Eks. 4 opstår igen en speciel situation. Hvis vi nu stikker højst muligt og bekender med damen, og Syd stikker med esset, vil makker få et vanskeligt problem, når han senere kommer ind. Hvem har bonden? Af sine egne og bordets kort kan han selvfølgelig se, at det må være Øst eller Syd, men som modspiller er det meget ubehageligt at være i en gættesituation - især når dette ikke er nødvendigt. I det aktuelle eksempel bør du bekende med bonden. Hvis Syd nu stikker med esset, kan Vest jo nemt regne ud, hvem der har damen, da spilfører med ED på hånden ikke ville stikke bonden med esset. Vest kan derfor roligt spille et lille kort i farven, næste gang han har mulighed for det. Derfor endnu en vigtig regel: Med to eller flere nabohonnører stikker man altid med det laveste kort. Man spiller altså det højeste kort ud fra honnørsekvenser, men man spiller det laveste til. Især med EK i spidsen for en farve vil det forvirre makker, hvis du stikker med esset. Medmindre du straks efter spiller kongen, vil din makker placere spilfører med dette kort og spiller derfor sandsynligvis ikke farven tilbage til dig, hvis han senere kommer ind. KAPITEL 15. KALD OG AFVISNING Udover de modspilsregler, vi allerede har behandlet, må vi tilføje et "modspilssignal", som bridgespillere vanskeligt kan undvære.

6 Ved at lægge kortene til i en bestemt rækkefølge kan vi fortælle makker, om vi ønsker den pågældende farve spillet igen. Det medfører, at selv det mindste kort kan få en betydningsfuld rolle. Det er ikke meningen, at man hele tiden skal holde øje med alle kort, men i visse tilfælde er det afgørende, at man lægger mærke til, hvilket kort makker spiller til. Her kommer kald og afvisning ind i billedet. Reglen er: et lille kort viser interesse for den pågældende farve (kald), mens et højt kort fortæller, at man ikke ønsker denne farve spillet igen (afvisning). Denne form for kald/afvisning benævnes omvendt kald. Nu er begreberne "lille" og "højt" relative. Eksempelvis kan en 3'er være både et lille og et højt kort. Det afhænger nemlig af, hvilket kort man lægger næste gang. Kaldet eller afvisningen er i de fleste tilfælde først gennemført, når kort nummer to lægges til. Eksempler: 1) 3 2 2) ) 9 8 4) D ) Vil man kalde med kombinationen i Eks. 1, er det let (typisk for at få en trumfning, hvis makker spiller esset ud, der viser EK), fordi makker aldrig kan være i tvivl om, at 2'eren er begyndelsen til et kald. Vil man derimod afvise med de samme kort, er man nødt til at spille 3'eren. En 3'er er ikke noget højt kort, men det er et relativt højt kort, når vi kun har 3'eren og 2'eren. I Eks. 2 er man i en gunstig situation, idet man kan kalde med 3'eren, der vil blive opfattet som et lille kort, mens man kan afvise med 7'eren - eller endnu bedre 10'eren, som makker vil betragte som et højt kort. Vanskeligere bliver det igen i Eks. 3, hvis man vil kalde. Man lægger først 8'eren, som er et relativt højt kort. Makker vil måske betragte dette som begyndelsen til en afvisning, men det er der ikke noget at gøre ved. Vi kan kun håbe, at makker efter at have indkasseret esset vil fortsætte med kongen, således at vi kan fuldføre kaldet, når vi bagefter lægger 9'eren. Hvis vi ønsker at afvise med 9 8, må vi lægge 9'eren efterfulgt af 8'eren. I Eks. 4 har vi igen et problem, hvis vi ønsker at kalde. Det bedste vi kan gøre, er at bekende med 9'eren og håbe, at makker kan "læse" dette som et lille kort. Når man vil afvise med kortene i Eks. 5, må man lægge 5'eren. Igen er der tale om et relativt lille kort, men det er sandsynligt, at makker kan læse dette som begyndelsen til en afvisning. Han må i hvert fald undre sig over, at ingen bekendte med 2'eren, 3'eren eller 4'eren. På den baggrund vil han formentlig antage, at du har mindst ét af disse kort. Man kalder eller afviser i følgende tre situationer:

7 1. Efter makkers honnørudspil 2. Efter makkers udspil af et kort, der stikkes på bordet 3. Første gang man kaster af, fordi man ikke kan bekende I de to første situationer skal man naturligvis først og fremmest stikke bordets kort, hvis man kan. Vi lader et par eksempler illustrere nogle typiske situationer med kald/afvisning på makkers udspil. Nu gør vi eksemplerne mere realistiske, således at du kun ser det udspillede og bordets kort. Det understregede kort på bordet bliver spillet til. 6) ) E D 9 3 E En betingelse for at kalde/afvise korrekt på makkers udspil er, at man ved, hvad det udspilllede kort viser. I Eks. 6 skal man kalde til damen ved at spille 3'eren, da et es i udspil lover kongen (højeste fra honnørsekvens). Nu kan makker roligt fortsætte i farven. Læg mærke til, at man ikke altid kalder til det samme i en sans- som i en farvekontrakt. I en trumfkontrakt kan kaldet set fra Vests side nemt være fra en doubleton, hvor man gerne vil have en trumfning. I en sanskontrakt vil kaldet garantere damen, så Vest roligt kan spille en lille igen fra f.eks. EK85. Hvis Vest fra denne kombination trækker kongen, vil modspillet ikke umiddelbart kunne få sine fire stik, idet Øst inde på damen tredje gang ikke har det sidste kort i farven. Når man som i Eks. 7 ikke kan bidrage med en honnør til makker, skal man afvise med et stort kort. For at gøre det så tydeligt som muligt for makker, lægger vi 9'eren. 6'eren er svær at læse som en afvisning, da spilfører kan have 5 2 på sin egen hånd. 8) ) K B 8 5 K I Eks. 8 skal man med 5'eren kalde til bonden, fordi makker har lovet damen ved at spille kongen ud. I Eks. 9 afviser man med 8'eren - der er ingen grund til at nøjes med 6'eren, da vi altid skal forsøge at hjælpe makker ved at gøre det så tydeligt som muligt.

8 10) D ) B K 9 2 D K 8 4 Når spilfører lægger bordets dame på den udspillede bonde, skal man selvfølgelig stikke med kongen og ikke kalde med 2'eren! Hvis spilfører lægger lavt fra bordet, kalder man med 2'eren. I Eks. 11 skal man kalde med 4'eren. 12) K 5 13) E D D Når spilfører i Eks. 12 vinder udspillet med bordets konge, kalder vi til damen med 3'eren. I Eks. 13 skal du lægge 8'eren som begyndelsen til en afvisning. Mange vil automatisk bekende med 3'eren, når bordets es bliver spillet til. Men i bridge skal man ikke bare lægge den mindste, når man ikke kan stikke, idet makker vil opfatte det som et kald. Spilfører forsøger set fra din side at skjule kongen og bonden på hånden (9'eren må være et udspil fra doubleton eller singleton). Denne oplysning skal du viderebringe til makker, så han ikke fortsætter i denne farve, næste gang han kommer ind. Vigtigheden af kald/afvisning kan illustreres med nogle eksempler: Spil K B 10 5 E K D B 8 3 E K N 8 2 V Ø 9 2 E S E K D 4 2 D B 10 3 D 8 B Syd spiller 4, og udspillet fra Vest er E (som efter vores udspilsregler lover kongen). Som Øst bør du være interesseret i, at makker fortsætter med K og hjerter

9 igen, idet du i 3. stik vil kunne overtrumfe bordets 10'er med bonden. Dit E besegler derefter kontraktens skæbne. Altså skal du bekende med 2 i 1. stik. Det er naturligvis begyndelsen til et kald, og makker må kunne forstå, at han skal trække kongen og derefter spille endnu en hjerter. Hvis du kommer til at lægge kortene i omvendt rækkefølge, tror makker naturligvis, at du har flere end to hjerter og vil skifte farve. Hvis der skiftes farve efter stik 1 eller 2, vinder kontrakten. Lad os ændre ovenstående eksempel en smule: Spil K B 5 E K D B B 8 3 N E K V Ø 9 2 E D S E K D 4 2 D B Spil 2 gentages for overskuelighedens skyld: K B 5 E K D B B 8 3 E K N V Ø 9 2 E D S E K D 4 2 D B Igen er kontrakten 4, og Vest indleder atter med E. Nu er du ikke interesseret i, at makker fortsætter i hjerter, og du afviser derfor med 8. Makker er måske ikke helt sikker på, at 8'eren er begyndelsen til en afvisning, og trækker også kongen. Når du følger op med 2'eren, er afvisningen gennemført, hvorefter Vest skal spille en ny

10 farve. Af bordets kort fremgår det, at det ikke kan være lovende for modspillet at skifte til klør. Derimod kan der være en mulighed i ruderfarven, og et skift til 9 (højeste fra doubleton) må være det rigtige. Du sidder heldigvis bag på KB med ED og kan tage to stik. Ovenikøbet kan Vest trumfe den tredje gang ruder, så 4 går to ned. Skifter Vest ikke til ruder, vinder Syd kontrakten, idet han - efter at have trukket trumf - kan komme af med sine rudertabere på bordets klørfarve. Til sidst et eksempel på, hvordan kald/afvisning fungerer, når man kaster af: Spil 3.: E D B D B D 9 3 N V Ø 2 E S E B 10 5 K D K 6 4 E K B 7 4 K Kontrakten er 4. Lad os først se på Vests åbningsudspil. Trumf er udelukket med den kombination (det ville koste modspillets trumfstik), og som vi senere skal lære, spiller vi imod farvekontrakter så vidt muligt aldrig ud fra en farve med esset i spidsen, medmindre vi også har kongen. Derfor er det naturlige udspil 9 (højeste kort fra en doubleton). Syd beder om esset fra bordet, og allerede nu skal du passe på! Hvis du tankeløst bekender med 3'eren, vil din makker tro, at du har kongen (vi kalder jo med små kort). Du bør derfor afvise med 10, der tydeligt fortæller Vest, at K er hos spilfører. Syd trækker derefter E og K. På den anden hjerter kan du ikke bekende, og du har nu chancen for at vise makker, hvordan det fortsatte modspil skal gennemføres. Du har to muligheder: du kan enten afvise i ruder ( 5) eller kalde i klør ( 2). En afvisning i ruder vil imidlertid være meget farlig. 5 er ganske vist dit højeste kort, men en 5'er er et relativt lille kort, og din makker vil måske opfatte dette som begyndelsen til et kald. Det er derfor langt bedre at kalde med 2. Dermed har du på en direkte måde fortalt Vest, at du gerne vil have et klørskift, hvis/når han kommer ind. Syds bedste chance for at vinde sin kontrakt er nu at spille spar i håb om at finde farven fordelt 3-3 eller 4-farve i spar sammen med D. Derved giver bordets sidste spar afkast for en af hans klørtabere. Vest trumfer sig dog ind på D, når han ikke

11 kan bekende på den tredje runde spar, og der kan nu ikke være tvivl om, hvordan modspillet sætter kontrakten. Vest vil trække E, og for at være helt sikker vil han også indkassere E, inden han spiller klør igen til din dame (laveste fra to nabohonnører). Uden din vejledende 2 ville makker have haft et problem. Han ville måske have trukket E først, og hvis han så tror, at den 5, du nu bekender med, er et lille kort (altså begyndelsen til et kald), vil han måske fortsætte i ruder. Resultatet bliver ikke godt for modspillet. Spilfører vinder stikket, og en klørtaber forsvinder på sparfarven. - Honnør på honnør. - Lavt i 2. hånd. - Højt i 3. hånd. ********** DET SKAL DU KUNNE ********** - Hvis bordet har mere end én honnør, dækker man først, når den sidste bliver spillet. - Ved tilspil (3. hånd) stikker man normalt så højt som muligt. - Ved tilspil fra en sekvens (nabohonnører) lægger man det laveste kort til fra sekvensen. - Man kalder med et lille kort. - Man afviser med et højt kort. - Man kalder/afviser ikke i den farve, spilfører spiller.

12 QUIZ 4 A. Du sidder Øst i nedenstående eksempler. Spilfører beder om hhv. damen, bonden og 10'eren fra bordet. Hvilket kort bekender du med? 1) D 6 3 2) B 9 3 3) K 9 4 D 7 2 B 7 4 B. Nu sidder du Vest. Syd spiller i alle tre eksempler et lille kort. Hvilket kort lægger du til? 1) E D 5 3 2) K B 5 3) E 10 5 K 7 4 E 9 4 D B 3 C. Du sidder igen Øst. Din makker spiller 3'eren ud. Hvilket kort bruger du, når bordet lægger lavt? 1) ) ) E 10 4 K B 5 D B 7 4) D 9 6 5) 4 2 6) E D 4 K B K B 2 D. Du sidder Øst og spiller mod en 4 -kontrakt. Makker spiller E ud. Hvilket kort lægger du til? 1) ) D 7 6 3) D 7 6 D

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid,

Læs mere

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653 EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger pil 1 est - 5 KD98643 D9532 ord E98754 ED3 T EK8 yd KBT3 KT42 E72 64 st D62 B9876 B5 BT7 pil 2 est KD5 2 B9542 9653 ord 62 653 D7 EDT87 yd BT984 T4 ET86 KB st E3 EKDB987

Læs mere

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013 Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken Spil 11 9/1 2012 Holdturnering 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843 A rækken B-rækken C rækken N 2 hj 7 V 2 ut 8 V 3 kl 9 N 3 ru 6 V 3 kl 9 V 1 kl 10 V 2 ut 8

Læs mere

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM Åbningsmeldingen 1 træk i farve viser blot ca. 12-21 point og kan indeholde mange forskellige fordelinger. Derfor er det meget vigtigt, at åbner i anden melderunde

Læs mere

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Nord: Brgulan Syd: Zoric Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan

Læs mere

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Åbent rum: Nord: E. Rudakov Syd: A. Zaitsev Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í KAPITEL 31. SVAR I NY FARVE Lad os først definere nogle bridgeudtryk: 1-over-1: Melding i ny farve på 1-trinnet, f.eks: ÅBNER SVARER 1

Læs mere

Når alle spillere har lagt et kort, går stikket til den spiller, der har lagt det kort, der har højest værdi.

Når alle spillere har lagt et kort, går stikket til den spiller, der har lagt det kort, der har højest værdi. Klør er trumf. Hjerter er trumf. Es har den laveste værdi, 7 har den højeste. Spar er trumf. Es har den laveste værdi, 7 har den højeste. Es har den højeste værdi, 7 har den laveste. Es har den højeste

Læs mere

LOVEN TOTALE ANTAL STIK

LOVEN TOTALE ANTAL STIK LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste

Læs mere

Dansk Bridge Standard

Dansk Bridge Standard 1 Dansk Bridge Standard af Torben Erlandsson januar 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Kort introduktion... 4 Basisregler... 5 Grundregler... 6 Åbningshånd... 8 Honnørpoint... 8 Støttepoint... 8 Har

Læs mere

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER BRIDGE MELDESYSTEMET Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER E es K konge D dame B bonde T 10 x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Onsdag, pil 1-10, Danmark Holland Af Peter Lund OL senior i Istanbul Åbent rum: Lukket rum: ord: Onno Janssens yd : Willem Boegem Øst : Flemming Dahl Vest : Georg orris ord: Peter

Læs mere

PARTURNERING contra HOLDTURNERING.

PARTURNERING contra HOLDTURNERING. PARTURNERING contra HOLDTURNERING. SPILFØRINGEN: Hovedforskellen for et godt resultat mellem parturnering og holdturnering ligger i disse små udsving: overstik samt ekstra points for en UT- eller majorkontrakt.

Læs mere

LÆREBOG SKAT. af Reinar Petersen. 1998 Reinar Petersen, Gråsten 2. udgave

LÆREBOG SKAT. af Reinar Petersen. 1998 Reinar Petersen, Gråsten 2. udgave LÆREBOG I SKAT af Reinar Petersen LÆREBOG I SKAT Side 2 INDLEDNING...3 DELTAGERE...4 KORTENE OG FARVERNES VÆRDI...4 Kortrækkefølgen...4 Kortgivning...5 REGLERNE...5 TYPER SPIL...5 1. Grand...6 2. Trumf...6

Læs mere

Spil med på landsholdet Onsdag spil 1-10 Tyskland Danmark af Bjørg og Jonas Houmøller

Spil med på landsholdet Onsdag spil 1-10 Tyskland Danmark af Bjørg og Jonas Houmøller Spil med på landsholdet Onsdag spil 1-10 Tyskland Danmark af Bjørg og Jonas Houmøller Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Nord: Boje Henriksen Syd: Kåre Gjaldbæk Øst: Matthi Schüeller Vest: Andre

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010. Typeset by AMS-TEX

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010. Typeset by AMS-TEX BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010 Typeset by AM-TEX 2 FORKORTELER E es K konge D dame B bonde x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

Bridgeregler Etik og regler i bridge

Bridgeregler Etik og regler i bridge Bridgeregler Etik og regler i bridge Her vil du kunne finde lidt nyttige informationer om hvordan man opfører sig ved bridgebordet, og hvad reglerne siger omkring meldinger og spil. Du kan se Love for

Læs mere

Lærervejledning. "Spil Bridge 3"

Lærervejledning. Spil Bridge 3 Lærervejledning "Spil Bridge 3" Til bridgelæreren Elverne får mange tips i lærebogen Spil Bridge 3 i såvel gennemgangen af teoriteksten, opgaverne som spillene. De særligt fremhævede tips bør du fokusere

Læs mere

SYSTEMBOGEN version 1.4

SYSTEMBOGEN version 1.4 SYSTEMBOGEN version 1.4 (AUG. 2006) Svendsen & Dybdal 1. SYSTEMKORTET... 2 2. ÅBNINGSMELDINGER GENERELT... 2 3. ÅBNING 1 I MINOR... 3 3.1. Omvendt minorstøtte... 3 3.2. wjs... 3 4. ÅBNING 1 I MAJOR...

Læs mere

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt

Læs mere

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen:

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: Meldetabel. Honnører er: Es, Konge, Dame, Bonde A:Der tælles point for honnører (HP) Es = 4 HP Konge=3 (HP) Dame=2(HP) Bonde=1(HP) B:Er parret enige om en trumffarve,

Læs mere

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Kortgivning 2 3. De to typer spil 3 4. Meldeforløbet 3 5. Meldingernes rækkefølge 4 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 7. De enkelte meldingers

Læs mere

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) I denne lektion ser vi udelukkende på hænder med 16-18 point, de såkaldte mediumshænder. Vi følger stadigvæk prioriteringen fra sidste lektion: 1. Støt

Læs mere

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler Danmarks Bridgeforbund Alertregler Pr. 1. januar 2008 Indledning Dette hæfte beskriver DBF s nye alertregler, som trådte i kraft den 1. september 2007, og som blev revideret pr. 1. januar 2008. Reglerne

Læs mere

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf.

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf. WHIST Regler Antal spillere pr. bord: 4 Kortgivning Der benyttes et spil kort med 55 blade inklusiv 3 jokere. Der gives kort med uret, 13 kort til hver spiller samt 3 byttere, der placeres midt på bordet.

Læs mere

BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en. KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE

BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en. KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE Lektion l BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, og ØST/\/ESf. er L4A~fE.. P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE et bestemt ANTAL TPÆI

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Opfør dig ordentligt J

Opfør dig ordentligt J Opfør dig ordentligt J Gode råd om vores opførsel ved bridgebordet H.K. Sørensen. Klubkonsulent og divisionsspiller. Etik Som bridgespiller skal vi selvfølgelig behandle hinanden venligt og høfligt. Man

Læs mere

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding.

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding. 1 Offensiven i konkurrence Denne tekst handler om de systemmæssige og strategiske forandringer offensiven kommer ud for, når defensiven entrer meldingerne. Teksten er begrænset til, at modparten indleder

Læs mere

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN LEKTIO 9 ARER TTTER ÅBIGFARE KAPITEL 29. FORDELIGPOIT om vi så i Lektion 6, kan man i trumfkontrakter meget ofte få flere stik end i sans ved at trumfe nogle tabskort på en af hænderne. Det er umiddelbart

Læs mere

Jyderup Bridgeklub. Stenbergs 2 UT

Jyderup Bridgeklub. Stenbergs 2 UT Stenbergs 2 UT Lektion 1: Lad os definere 1Ma-4Ma som en skæv hånd. Meldingen er tænkt som spærrende, men ofte er der spil for udgangen. Her er et par eksempler. Makker åbner med 1 og du har D76432 E5

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indhold VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse af HP-intervaller...

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Bridge kommer på skoleskemaet

Bridge kommer på skoleskemaet Læs SITSEN Et medlemsblad for Akademisk Bridgeklub - September 2010 Systemhjørnet Opgaver for kvikke hjerner Årets program Den nye bestyrelse Info om bestyrelsen Bridge kommer på skoleskemaet TILTAG: Akademisk

Læs mere

Worms Rev. 3.0. Knægt, Toqu. Konge, Worms

Worms Rev. 3.0. Knægt, Toqu. Konge, Worms Generel rang: slår slår slår 3 Knægt, Toqu, Konge, Worms, 8 9'erne Es'erne Knægt ene 6'erne 5'erne 8'erne (bortset fra 8) Damerne Konge Konge, Ataata + Konge Slår alt, men værdiløs i udspil. Giver to lus,

Læs mere

Loven De 8 opgaver med løsninger

Loven De 8 opgaver med løsninger Loven De 8 opgaver med løsninger Opgave 1 Her er hele fordelingen: E KB5 K982 T9843 KDBT9 D4 DBT65 6 76532 632 43 KB7 ET987 E7 ED52 1 Pas 4? Eksemplet skal vise hvor generende det er når modstanderne melder

Læs mere

BRIDGE MASTER 2000 SCANDINAVIA af Fred Gitelman

BRIDGE MASTER 2000 SCANDINAVIA af Fred Gitelman BRIDGE MASTER 2000 SCANDINAVIA af Fred Gitelman installeres fra det vindue, der automatisk dukker op, når cd en sættes i drevet: Klik ud for INSTALLATION på flaget svarende til den version, du vil have

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430)

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) Roman Keycard Blackwood er selv i den simpleste udgave så langt bedre end Blackwood Morrow, at man skal give den et forsøg. Første trin på vejen bør være at inkludere både

Læs mere

Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE. Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen 7.-9. klassetrin. Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august 2015

Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE. Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen 7.-9. klassetrin. Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august 2015 Fagbeskrivelse for valgfaget BRIDGE Målrettet valgfagsundervisningen i folkeskolen 7.-9. klassetrin Udgivet af Danmarks Bridgeforbund august 2015 www.bridge.dk 1 Titel Fagbeskrivelse for valgfaget bridge

Læs mere

Svar på åbning 1 i farve

Svar på åbning 1 i farve Svar på åbning 1 i farve Hvis makker åbner og du har 6 HP eller mere må du ikke sige Pas (med mindre modparten melder ind), da åbner kan have op til 21 HP og med Pas risikerer du at I brænder en udgang.

Læs mere

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt: SANDSYNLIGHEDSREGNING Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet Til gengæld kan vi prøve

Læs mere

TAROK ET BIDRAG TIL FREMME AF ENSARTEDE REGLER OG FÆLLES SPILLEMÅDE

TAROK ET BIDRAG TIL FREMME AF ENSARTEDE REGLER OG FÆLLES SPILLEMÅDE TAROK ET BIDRAG TIL FREMME AF ENSARTEDE REGLER OG FÆLLES SPILLEMÅDE INDHOLD Wolff, tarok, 1899 Side 1 Indledning 3 2 Kortene og kortgivning 4 3 Ecarteringen 5 4 Meldingen 6 5 Almindelige Regler 8 6 Spillet

Læs mere

Skattemæssig omgørelse

Skattemæssig omgørelse - 1 Skattemæssig omgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven,

Læs mere

OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER

OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER Kan PowerPoint ikke animere, kan programmet i stedet lave overgangs- og opbygningseffekter. Ikke mindst opbygningseffekter giver rige muligheder, for at lave særdeles avancerede

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/discoveryregler.html

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/discoveryregler.html 1 / 10 25.6.2008 9:03 2 / 10 25.6.2008 9:03 Indhold 2 kort (spilleplader), 2 plastikfolier (benyttes til at lægge over kortet), 1 tjekometer, 28 tjekometer kort, 18 udrustningskort, 210 terræn brikker,

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat)

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat) Forsvar mod svage -åbninger (fortsat) På mange måder minder de defensive meldinger efter åbning eller i farve om hinanden. Principperne for indmeldinger og oplysningsdoblinger følger samme retningslinjer

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Den ultimative situation må så være at have en top FA og en tilstrækkelig indsigt i TA, så man kan have glæde af begge. Det lyder da nemt nok.

Den ultimative situation må så være at have en top FA og en tilstrækkelig indsigt i TA, så man kan have glæde af begge. Det lyder da nemt nok. Teknisk analyse for de fundamentalt orienterede investorer. Langt hovedparten af de investorer der har en merkantil uddannelse, benytter sig hovedsagligt eller udelukkende af fundamental analyse. De splitter

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1.

Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1. 2.3. Mest for børn Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1. Spillerne er sammen i par. Hvert par tager opstilling langs midterlinjen, ryg mod ryg. Alle, som kigger den ene vej, er Chip, alle, som kigger

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Mandag, pil 1-10, Danmark verige Af Kirsten teen Møller EM enior i Warszawa Åbent rum: Lukket rum: ord: Ake joberg yd : ven-olov Flodqvist Øst : Peter Lund Vest : teen Møller ord:

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Nr. 701 _ Oktober 2011 _ 71. årgang nr. 1. Månedens gæst. Charlotte KochPalmund side 4

Nr. 701 _ Oktober 2011 _ 71. årgang nr. 1. Månedens gæst. Charlotte KochPalmund side 4 Dansk Bridge Nr. 701 _ Oktober 2011 _ 71. årgang nr. 1 Månedens gæst Charlotte KochPalmund side 4 Juniorer søges Redaktørens hjørne Henrik Kruse Petersen Redaktør Juniorer ønskes _ penge haves Juniorkomiteen

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Klubben fylder 60 år. Med brormand i Vingsted (part 2) Cuebids for kloge hoveder. Akademisk Bridgeklubs historie

Klubben fylder 60 år. Med brormand i Vingsted (part 2) Cuebids for kloge hoveder. Akademisk Bridgeklubs historie Læs SITSEN Et medlemsblad for Akademisk Bridgeklub - September 2009 Klubben fylder 60 år Med brormand i Vingsted (part 2) Cuebids for kloge hoveder Akademisk Bridgeklubs historie Her er bestyrelsen trukket

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

BlackJack. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet

BlackJack. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet Information BlackJack Amager Boulevard 70, 2300 København S Tlf.: 33 965 965, info@casinos.dk www.casinocopenhagen.dk Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense Tlf.: 66 14 78 10, info@casinoodense.dk www.casinoodense.dk

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Danish Open -- nu helt åbent

Danish Open -- nu helt åbent Bulletin 7 Torsdag den 14. juli 2005 Vingsted: 7. 17.juli 2005 Redaktion: Ib Lundby, H.K.Sørensen, Villy Dam, Els Witteveen Lay-out: Pernille Jakobsen Danish Open -- nu helt åbent Btekst 16 hold stødte

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere