Nattens drømmespil - Teenagepiger på natklub

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nattens drømmespil - Teenagepiger på natklub"

Transkript

1 STOF nr. 20, 2012 Nattens drømmespil - Teenagepiger på natklub - Vild pige - pæn pige? Dét er piger i dag frisat til selv at afgøre - fra situation til situation. Projekt 'Fest i trygge rammer' følger fire 18-årige piger ud i nattelivet. AF LEA TRIER KRØLL Drenge er udadreagerende, de slås og kører fulde ned ad bakker i tomme indkøbsvogne, mens piger mere stilfærdigt afsøger grænser. Ser det ud til. Vi lægger derfor sjældnere mærke til pigerne. Det vil denne artikel råde bod på ved at føre læseren med ind på de ølklistrede mainstream natklubgulve og her give indsigt i nogle af de grænsesøgende lege, teenagepiger udspiller med drenge og veninder. Artiklen følger i hælene på fire teenagepiger, når de på natklubber bevidst leger med grænserne for det mulige og acceptable. Og vi vil se, at når de udfordrer grænser, får de mulighed for at mærke tilværelsen meget mere intenst end i den samtidigt komplekse og kedelige daglige trummerum. De fire piger er alle 18 år og drager stort set hver weekend mod Københavns Indre By for på natklubber at feste, pjatte, drikke, flirte og nyde det tætte samvær. Det er to venindepar, der ikke kender hinanden, og de fester heller ikke på de samme natklubber. Men det, de finder mest sjovt og ophidsende på natklubber, er alligevel slående ens: Her pirrer de nattens fine sociale strømme i legende konfrontationer med drenge. Sammen om nattens drømme Veninderne er fælles om næsten hver weekend at gå i byen sammen. For, som det ene venindepar fortæller: 'Vi har de samme indstillinger' og 'ved, hvad vi vil have'; de kender hinanden. Og de er enige om, at en god aften i byen er, når de først går hjem, når natklubberne lukker. I de tidlige morgentimer følges de i tog eller taxa hjem til deres forældre i forstæderne. Christina og Nevena går på den samme klub en eller to nætter hver uge, for de elsker det sted, hvis stamgæster og personale er som en lille familie for dem. De har begge en erhvervsuddannelse bag sig, men laver på interviewtidspunktet ikke noget til daglig. Nevena mener, at deres faste natklub for tiden udgør rammen for livet. Og Christina fortæller, hvordan hun hver søndag efter en bytur ringer til Nevena og spørger, om de ikke skal tage i byen igen den kommende weekend. 'Det er bare højdepunktet på ugen,' fortæller hun og tilføjer grinende: 'Ej, nu lyder jeg som en narkoman.' Begge piger har en fast fyr, som de har med i byen hver weekend. Det er drenge, de også snakker med i ugens løb og kalder 'flirts'; men det er ikke kærester, understreger de. Pigernes fest centreres om at lave jokes med hinanden og bagtale fremmede og om at håndtere jalousispil mellem dem selv og deres flirts. De drikker sig gerne berusede og 'smider hæmningerne lidt, men det er ikke sådan, at vi bare vælter rundt', for de synes ikke, piger bør være for fulde. 1

2 Anna og Camille fester anderledes. De går på interviewtidspunktet begge på hvert sit gymnasium i København og synes, at de er seriøse og har travlt i hverdagen; også derfor er det fedt at kunne glemme hverdagen, når de er i byen, hvor de bare kan have det sjovt og være sammen som veninder. De foretrækker, modsat Christina og Nevena, et sceneskift, når de er i byen; der skal kunne ske noget nyt og være mange nye mennesker. Så de er stort set altid på op til tre forskellige natklubber i løbet af en nat. De kan bedst lide at komme steder, hvor folk fremstår selvbevidste og tør flirte, hvilket de også selv gør. Og pigerne drikker altid meget, når de er i byen, og de fortæller grinende om flere episoder, hvor det af samme årsag gik helt galt. De to venindepar forholder sig altså forskelligt til, om piger må være vilde. Hvor Anna og Camille giver den los, bliver sejlende fulde og blander sig med masser af fremmede, holder Christina og Nevena sig til 'familien', hvor de præsenterer sig som 'pæne' piger, der ikke drikker for meget. Følelsesophidselse Men hvad er så sjovest ved at gå i byen? Begge venindepar nævner, at de legende konfronterer drenge ved at iscenesætte spil, der pirrer og udfordrer deres relationer. For Christina og Nevena er noget af det mest ophidsende at holde styr på jalousispil, der kører mellem dem og deres respektive flirts. Fnisende fortæller de, hvordan de gør deres flirts jaloux, og hvordan de selv ofte bliver jaloux. Og det medfører tit konflikter. Nevena fortæller f.eks. om, når pigerne danser med andre drenge: ' så lidt nogle gange er det et problem, at vi følges med de to drenge dér, fordi så [begge griner] kommer der tit noget jalousi op [...] Når der kommer nogle piger, der ikke kommer der normalt sådan nogen ja rigtig irriterende nogen [Christina griner, Nevena smiler i stemmen] så kan der godt komme noget jalousi og det kan der også komme fra dém, og ja, så skændes vi lidt [med drengene], men så går vi ind igen [fra gaden til natklubben]'. Pigerne griner, når de fortæller om konflikterne. Og Christina forklarer, at når jalousispillene udmunder i konflikter, er hun i det humør, hvor der skal 'ske noget'. Og det er sjovt, når der sker noget: Efter at have fortalt om et voldsomt jalousiskænderi afbryder Christina sig selv og siger til Nevena: 'Skal vi ikke tage derhen i weekenden? Nu sidder vi lige og snakker om det.' For Christina bliver ophidset af at genfortælle den dramatiske historie og drages tilbage mod klubben. Det er netop de intense følelsesophidsede øjeblikke, der gør jalousispillene attraktive. Også Anna og Camille nyder at pirre drenge og deres eget mod, når de er på natklub. De kører flere udfordrende og flirtende spil; ét af dem er en konkurrence om, hvem af dem, der kan score flest gratis drinks fra fremmede. De griner, når de fortæller om det og beskriver en tilsvarende leg, hvor de bevidst lægger op til noget hos drenge og så afviser dem; 'dét synes vi også er sjovt,' forklarer Anna, hvor hun sammenligner det med at score drinks. Pigerne morer sig med at forvirre drengene og 'smutte fra regningen' ved ikke at flirte videre. Og Camille griner ad Annas fortællinger og tilføjer, at det er 'lidt ondt, men det er også meget sjovt!' Grænselege, der bryder hverdagens rutine Pigerne er fælles om at opleve en ophidselse, der er nydelsesfuld, når grænser tilnærmes eller forrykkes. Christina og Nevena morer sig over at se deres egne og drengenes følelsesmæssige ophidselse, når pigerne nærmer sig grænsen for, hvor meget de kan tillade sig at udfordre de 2

3 længerevarende relationer til drengene. Anna og Camille udfordrer også grænser; når de bryder typiske forventninger til piger, der flirter og modtager drinks, lirker de ved grænserne for kønnede og seksuelle normer og forventninger. I pigernes lege sker der noget, der er engagerende og fortryllende intenst. Modsat i hverdagens sociale rum, hvor Anna mener, at de er seriøse, og hvor Christina og Nevena ikke oplever noget særligt, kan pigerne i de dramatiske øjeblikke opleve tilstande af intenst følelsesmæssigt engagement, der løfter dem op og ud af det trivielle hverdagsliv. De oplever her en nydelsesfuld, fri, øjebliksorienteret væren, der ikke minder dem om livets øvrige varige, bindende definitioner. Anna mener, at selvom det er 'lidt sjovt', så er det også 'lidt farligt, eller hvad man siger', at gå med fremmede fyre hjem. Pigerne må altså kunne styre både sig selv og situationernes udvikling, når de leger med drenge. Og det er Anna og Camille omend lidt tvetydigt selvsikkert besluttede på, at de godt kan. Camille mener, at man: 'ikke helt [kan] beslutte sig [for, at nu er legen slut], men man kan godt alligevel'. Christina og Nevena er mindre selvsikre end Anna og Camille. De ved af egen erfaring, at grænsen, som deres jalousispil vugger på, er fin og kan være helt umulig at balancere, hvorfor det også fremgår af deres diskussion af jalousispil, at det er en delikat affære: 'Christina: Det er sjovt, men / Nevena: men så skal det også løses igen. / Christina: ja! Det skal løses! / Nevena: Det skal løses, ellers kan det godt gå over grænsen. / Interviewer: Hvad vil det sige, at det går over grænsen? / Nevena: At man bare; at man kan se, at det ikke er noget, der bliver løst i løbet af aftenen'. Pigerne ønsker netop kun momentan følelsesophidselse og ikke længerevarende, ukontrollabel overophidselse. For mulighed for kontrol er en del af spillet, så længe det er sjovt. Nevena fortæller, hvordan det gik langt over stregen for, hvad der var sjovt, da hendes ekskæreste blev voldelig efter at have set hende tillade en fremmed fyr at lægge armen om sig: 'Så går han fuldstændig amok, det, det var kaos; så griber han fat i ham drengen og siger: 'Du skal ikke røre hende, og du skal bare fjerne armen'; og så begynder han at hive fat i mig, om at jeg var bare dit og dat og dat. Og så lod jeg den bare ligge, tænkte jeg [ ] Men så havde han altså fundet to flasker og fyrer dem ned efter mig [ ] Altså, der kogede jeg fuldstændig; dér gik jeg i chok; jeg havde aldrig oplevet ham sådan der.' Det er altså tydeligt, at begge venindepar er fuldt bevidste om, at deres grænseprovokerende spil er risikofyldte. Og at de derfor ved, at de må kunne balancere på grænserne for at bevare spillene sjove. At kontrol er et centralt element i legen kan pege på, at det måske ikke kun er følelsesmæssig oplevelse, pigerne nyder, men også det at se sig selv kontrollere grænselegene? Faldskærmsudspringere og teenagepiger Pigernes søgen efter grænser kan ses som en seriøs leg, hvis mening peger ud over det øjeblik, legen varer. Stephen Lyngs (klassiske) etnografiske studie af faldskærmsudspringere kan vise os hvorfor: Blandt faldskærmsudspringere finder Lyng det socialpsykologiske fænomen edgework, der er en form for frivillig risikotagning, hvor det centrale for edgeworkeren er at bevise over for andre og sig selv, at man evner at håndtere risikofulde situationer. I mange situationer kan man nyde at have evner for noget bestemt. Men netop at kunne håndtere 3

4 situationer, der vipper på grænsen til kaos situationer andre mennesker vil finde ukontrollable er for edgeworkeren en særligt værdifuld egenskab; det beviser dennes mentale styrke. Det er altså glædesfuldt og attraktivt for faldskærmsudspringere at håndtere de farefulde udspring, fordi oplevelsens mening rækker ud over den enkelte situation og giver dem mulighed for at leve livet med en fornemmelse af personlig handlekraft. At kunne handle frit eller selvstændigt oplever pigerne sandsynligvis netop ikke i hverdagslivet. Unges livsverden er i dag præget af en række komplekse krav om tilpasning til kontrollerende institutioner: i familien, i skolen, på karrierevejen o.lign. Det et en prekær tilstand. For samtidigt med, at der forestår forskelligartede institutionelle krav, spøger også bevidstheden om markedets og dermed ens egen fremtids uforudsigelige foranderlighed, der kræver kontinuerlig selvaktualisering. Situationen er paradoksal: Unge oplever samtidig krav om tilpasning til et samfund i kontinuerlig forandring og en glædesløs binding til institutionelle normer. Edgework kan umiddelbart tilfredsstille længsler i pigernes hverdag. I deres spil kan pigerne momentant opleve både at være følelsesmæssigt autentiske og selvstændigt handlende, stærke individer. At oplevelsen blot er momentan betyder måske ikke så meget, for netop dér i det intense øjeblik fremstår alt åbent og stadig muligt; en besnærende drømmetilstand, hvor intet er fastsat. Kontrol(tab?) Antagelsen om, at piger er mere stilfærdige end drenge, er forhåbentligt blevet udfordret og nuanceret i denne artikel. Jeg har villet vise, at piger er handlekraftige, og at det også er værd at have øje for deres måder at søge grænser på. Konkret var det her fire teenagepigers pirrende sociale spil med drenge og veninder. Vi har set, at pigernes pirrende lege på natklubber er nydelsesfulde; det er de, når pigerne leger med grænser og dermed oplever følelsesmæssig ophidselse og autenticitet. Pigerne kan også nyde at opleve selvstændig handlekraft, når legene falder ud som de selv ønsker: værdifulde på et subjektivt plan, hvor de kan virke som individuelle oprør mod hverdagssamfundets usikkerhed og overvågning. Samtidig kan de på et socialt plan rokke ved upåagtede forventninger til køn og dermed på sin vis være kreativt udforskende. Vild pige pæn pige? Dét er piger i dag frisat til selv at afgøre fra situation til situation. Men det er netop også med til at gøre legene risikable. For de er komplekse. Og også drengene kan have svært ved at gennemskue, at pigerne egentlig ikke er så interesserede i at score som i at have det sjovt. Det er heller ikke sjældent, at det er pigerne der støber kuglerne til de konflikter, der senere udvikler sig voldeligt blandt drengene. Et projekt som Fest i trygge rammer, der arbejder for at oplyse politikere og praktikere om (for dem) formålstjenlige interventioner i nattelivet, kan være med til at sikre hensynet til unges værdifulde oplevelser ved også at søge forståelse for de handlinger, der umiddelbart fremstår dumdristige, uansvarlige og unødvendigt risikofulde. Men at risikofulde lege kan være værdifulde har meget af den tidligere forskning om risici ikke kunnet se. Her er risikotagning ofte blevet sammenkædet med enten bekymring eller irrationalitet. Pigernes spil er dog netop ikke udtryk for simpel irrationalitet, og måske kan denne artikel medvirke til, at en eventuel første impuls til fordømmelse af unge menneskers risikofulde handlinger genovervejes. Man må dog samtidig have øje for, at nok mener unge at kunne opnå noget, når de tager risici, men 4

5 ikke alle unge er lige gode til at kalkulere og vurdere risici og således holde sig inden for grænsen for, hvad der er sjovt og givende. Tidligere studier har vist, at social baggrund også her spiller en rolle. Og i denne artikel er det kun de to piger, der går i gymnasiet, der tiltror sig selv evnen til kontrol og kalkule. Om de reelt kan have fuld kontrol i nattens sociale flimmer er dog stadig tvivlsomt. Her er det også værd at diskutere, om kommercielle natklubbers opfordring til et her-og-nu hedonistisk forbrug fører til for hovedløs ophidselse. For nok kan klubbernes illusionsmaskineri, der tilslører hverdagens krav og normer, være skønt, men det kan også bombardere med så mange reklamestimuli, at gæster reduceres til rusforbrugere, hvis hovedbeskæftigelse bliver ophidselse for ophidselsens egen skyld og en endeløs jagt på endnu flere nye ting og oplevelser. I sådanne processer, hvor bevidsthed om fortid og fremtid viger til fordel for intense nu'ers oplevelse, kan perspektiverne i det sociale liv i så høj grad forsvinde, at lege med grænser inden for det sjove og meningsfuldes grænser helt glemmes. Og hvis pigernes samlede meningshorisont forstyrres, kan pigerne ikke bare forledes til at tro, at enkelte intense øjeblikke er tilfredsstillende modsvar på hverdagens kedsomhed, men også gøre det endnu sværere for dem at integrere nattens brag i deres hele liv. Perspektiverne i denne artikel rækker videre end de fire teenagepiger til langt flere måder at søge ophidselse og edgework i grænselege og risikotagning. Måske kan f.eks. unges forhold til alkohol og beruselse minde om pigernes på samme tid løsslupne og kontrollerede spil? Rusmiddelforskerne Measham og Brain ser britiske unge søge det, de kalder, kontrolleret tab af kontrol: De unge vil opnå intens nydelse, når de drikker sig fulde men samtidig kalkulerer de meget bevidst med grænser for deres exces, f.eks. hvordan, hvor og med hvem de drikker sig fulde. Om fænomenerne også ligner hinanden på et socialpsykologisk plan, kan fremtidige studier måske vise. Men sikkert er det, at der er mange flere måder, hvorpå unge søger nydelse og tilfredsstillelse i grænsesøgende adfærd. Og måske kan videre forskning i dette fænomen oplyse om ikke bare nattelivets berusende socialitet og subjektive værdier, men også pege på noget tidstypisk ved ungdomslivet? FORFATTER LEA TRIER KRØLL BACH.SCIENT.SOC., KU STUDENT PÅ FEST I TRYGGE RAMMER, CRF LITTERATUR 1. Demant, J. & Heinskou, M.B.: Taking a Chance: Sex, Alcohol and Acquaintance Rape. Young. 19: Hayward, K.J.: CITY LIMITS: Crime, Consumer Culture and the Urban Experience. London: Glasshouse Press Heinskou, M.B.: Seksualitet mellem risiko og chance. Svingninger i senmoderne værdiorienteringer. Dansk sociologi. Nr. 1/ Heinskou, M.B.: Natten som intensitetsmaskine. I: Kaarsholm, L.F. & Heinskou, M.B. (red): Natteliv: en antologi om nattens kulturer. Tiderne Skifter, Kbh Lupton, D. & Tulloch, J.: Life would be pretty dull without risk. Health, Risk & Society 4, 5

6 pp Lyng, S.: Edgework: A social psychological analysis of voluntary risk-taking. American Journal of Sociology 95, pp Measham, F. & Brain, K.: Binge drinking, British alcohol policy and the new culture of intoxication. Crime, Media, Culture: An International Journal, 1, pp Tutenges, S. et al.: Fest i trygge rammer. Hvordan gør man nattelivet sikrere at færdes i? STOF 18, pp Østergaard, J.: Learning to become an alcohol user: Adolescents taking risks and parents living with uncertainty. Addiction Research & Theory. Vol. 17, No BOKS: Artiklen bygger på... Artiklen bygger på fire 18-årige veninders beskrivelser af deres oplevelser med at gå på natklub hver weekend i Indre By i København. Beskrivelserne stammer fra to dybdegående kvalitative dobbeltinterview fra projekt Fest i trygge rammer på Center for Rusmiddelforskning. Pigernes navne er anonymiserede i artiklen. BOKS: Nattesyn Således som jeg engang mødte dig under stjernerne / i en tom port, hvor dine klæder flagrede / så du blev en ny kvinde i hvert øjeblik / kunne jeg endelig se dig som du var, under stjernerne. (Henrik Nordbrandt) gengivet i udsnit i Natteliv, Tiderne Skifter 6

Stof 20 www.stofbladet.dk

Stof 20 www.stofbladet.dk Natten drøm me Teenag på natk Vild pige pæn pige? Dét er piger i dag frisat til selv at afgøre fra situation til situation. Projekt Fest i trygge rammer følger fire 18-årige piger ud i nattelivet. 18 Stof

Læs mere

VELKOMMEN TIL FESTEN!

VELKOMMEN TIL FESTEN! VELKOMMEN TIL FESTEN! Kære Læser Du sidder nu med det 20. nummer af STOF et nummer, der markerer STOFs 10 års jubilæum. Vi indbød alle vores læsere til at bidrage til jubilæumsnummeret, og overvældende

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen voldsformer før denne øvelse. Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange forskellige ansigter. Der er meget der

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer 53 Will you follow? - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 53 Will you follow? Introduktion til denne Ud-aften I aften skal vi hænge flødeboller op i træerne og sige tak for, at vi har en dejlig by - og

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone /: cherrybombs By Tone Ottilie Frederiksen tone SCENE 1. I EN HAVE. EXT. FORMIDDAG. Eva og ida sidder i en have i bare ben sammen i en havestol og hører musik i et fælles høretelefonssæt. Ida sidder halvt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse.

Tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt

Læs mere

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9

Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Piger med diagnosen Aspergers syndrom/autisme L A N D S F O R E N I N G E N A U T I S M E D E N 2 5 / 1 1 2 0 0 9 Aftenens program 19.00-19.15 Præsentation 19.15 19.30 Forventningerne til aftenen 19.30

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Afsluttende Kom/It projekt

Afsluttende Kom/It projekt Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Læreren kan også blive flov

Læreren kan også blive flov Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere

gren de skal vælge. Der er mange valg og et øget pres til at skulle præstere og gøre vores bedste. Vi har som mennesker en trang til at kontrollere 61 Slip kontrollen - Temaaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 61 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Vi lever i et samfund, hvor der er mange muligheder Mange oplever, at der er mange ting at

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Ungdomsliv og læring 2014

Ungdomsliv og læring 2014 Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere

Læs mere

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:

Kærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i: Kærlighed Har du en favoritsang, der handler om kærlighed? Hvilken? Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være kærester med en? Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere