Miljøgodkendelse og planlovsafgørelse vedr. Munkbro Dambrug, Munkbrovej 15, Nr. Felding, 7500 Holstebro

Transkript

1 4.3 Oliver Morgan Munkbrovej 15, Nr. Felding Holstebro Dato: Sagsnr.: Henv. til: Jakob Larsen Tlf.: Miljøgodkendelse og planlovsafgørelse vedr. Munkbro Dambrug, Munkbrovej 15, Nr. Felding, 7500 Holstebro TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Nupark Holstebro - Tlf: Fax: Hjemmeside: - E-post: naturogmiljo@holstebro.dk CVR:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE STAMBLAD FOR DAMBRUG DAMBRUGETS AKTIVITETER Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Historik Væsentlige miljøforhold ANSØGNING AFGØRELSE VILKÅR Generelt Drift og vandindtag Spildevand... 9 Vandkvalitetskrav Vaccination, medicin og hjælpestoffer Støj Vibrationer Lugt Affald Slam Uheldsforebyggelse GODKENDELSENS UDNYTTELSE KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Generelt Munkbro Dambrug OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEMULIGHED BILAG LOVGRUNDLAG Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger LITTERATURLISTE

3 3 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Indretning Produktion og foderforbrug Energiforbrug Støj, lugt og vibrationer Udledninger Renere teknologi og BAT Vandkvalitetskrav Anvendelse af hjælpestoffer Anvendelse af medicin Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold områder naturbeskyttelsesloven EF-fuglebeskyttelses-, EF-habitat- og Ramsar-områder Konklusion på den miljøtekniske vurdering ANSØGNINGENS SAGSAKTER TIDSFRISTER Overholdelse af vilkår Indberetning Foranstaltninger uden tidsfrist FAUNAKLASSEFASTSÆTTELSE EFTER DVFI Indledning Baggrund Formål med indførelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) Kort beskrivelse af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) Regionplan Atypiske vandløbsstræk DRIFTSJOURNALENS INDHOLD ANSØGNING MED SUPPLERENDE OPLYSNINGER VVM-SCREENING VANDKVALITETSKRAV KONSEKVENSVURDERING EF-HABITATOMRÅDER

4 GODKENDELSE 1 Stamblad for dambrug Dambrugets navn Munkbro Dambrug Dambrugets adresse Munkbrovej 15, 7500 Holstebro Dambrugets telefonnumre Dambrugets matrikelnumre 1 m, Krogsdal Hovedgård, Nr. Felding Sogn Selskabsform Selveje Dambrugets ejer Oliver Morgan Ejers adresse, post nr. Munkbrovej 15, 7500 Holstebro Driftsansvarlig Oliver Morgan Miljøansvarlig kontaktperson Oliver Morgan Listebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 I3 Branchebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 Ferskvandsdambrug Nace kode CVR-nr P-nummer Dato for miljøgodkendelse Udmeldt foderforbrug 113 tons/år (incl. Gadegård Dambrug) Miljøgodkendt foderforbrug 113 tons/år Nærrecipient Vegen Å B2 Målsætning overholdt ja Vandløbets medianminimums vandføring 380 l/s op- og nedstrøms dambruget Maksimal tilladt vandforbrug 190 l/s fra Vegen Å i perioden 16. marts 15. november fra 16. november 15. marts dog op til 265 l/s. Fra Gadegård Bæk hele vandføringen og fra boring 7 l/s. Passageforhold God passage efter etablering af stryg med indløbsafgitring til dambruget på maksimalt 3-4 mm. Fjernrecipient Nissum Fjord Tilsynsmyndighed Holstebro Kommune 4

5 2 Dambrugets aktiviteter 2.1 Hovedaktivitet Produktion af regnbueørreder ( æg, yngel, sættefisk og konsum, men også fisk til udsætning i Put and take sø). 2.2 Væsentlige biaktiviteter Ingen. Put and Take sø er selvstændigt godkendt af Ringkjøbing Amt og miljøgodkendelse af dambruget vil ikke ændre på denne tilladelses forudsætninger. 2.3 Historik Efter dambrugsbekendtgørelsens ikrafttræden i 1989 meddelte Ringkjøbing Amt Munkbro Dambrug og Gadegård Dambrug en tilladelse til et årligt foderforbrug på i alt 113 tons pr. år heraf 106,2 tons til Munkbro Dambrug. Dambruget har efterfølgende i perioden fået en række miljøgodkendelser, der efterfølgende er blevet ophævet af klageinstansen. Ringkjøbing Amt har indenfor de seneste år reguleret Gadegård Dambrug og Munkbro Dambrug som et samlet dambrug (under navnet Munkbro Dambrug) med en fodertilladelse på 113 tons. Amtet har i 2006 påbudt dambruget at indsende projekt vedrørende anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer. Dambruget har 17. oktober 2006 indsendt foreløbigt projekt ved konsulent Jens Kristian Nielsen, men dette er på grund af tidspres i forvaltningen endnu ikke realitetsbehandlet. Nærværende ansøgning af det ombyggede dambrug afløser det allerede indsendte projekt, der i var baseret på de nu forældede vandkvalitetskrav (før ). Dambruget har etableret recirkuleret sættefiskanlæg ved Gadegård Bæk, der nu godkendendes efter miljøbeskyttelseslovens Væsentlige miljøforhold Der vil ske en vis formindsket udledning af især fosfor og organisk stof ved produktion i det nye kummeanlæg ved Gadegård Bæk, da dette recirkulerede afsnit indeholder slamkegler og mikrosigte. Dambrugets udledning af medicin og hjælpestoffer vil med god margin overholde gældende vandkvalitetskrav. 5

6 Efter anden lovgivning (Fiskeriloven) er det besluttet at dambrugets indløbsafgitring ikke må overstige 4 mm og udløbsafgitringen ikke må overstige 10 mm. Denne afgitring er etableret. Efter Vandforsyningsloven er dambrugets maksimale vandindtag fra Vegen Å reduceret til l/s (årstidsafhængig). 3 Ansøgning Ved ansøgning af 14. september 2007 har dambrugskonsulent Peder Nielsen på vegne af dambrugets ejer, Oliver Morgan, søgt om miljøgodkendelse af Munkbro Dambrug. Der ansøges om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Der ansøges om et samlet foderforbrug på 113 tons foder pr. år, der er uændret ift. hidtidig tilladelse. 6

7 4 Afgørelse Der gives hermed miljøgodkendelse til Munkbro Dambrug til et foderforbrug på 113 tons/år og en afgørelse om at projektet ikke er VVM pligtigt. Godkendelsen gives på grundlag af ansøgningens oplysninger (Bilag 7), og miljømyndighedens vurdering - inklusiv VVM-screening (bilag 8) og konsekvensvurdering jf. EF-habitatdirektivet (bilag 10). Det anvendte lovgrundlag er nævnt i Bilag 1. Samtidig gives tilladelse til, at udlede procesvand fra dambruget til Vegen Å i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, kapitel 4 28 bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Dambruget er retsbeskyttet i 8 år efter godkendelsesdato undtaget særlige vilkår vedr. udledning af formalin og antibiotika (2-årig tidsbegrænsning) samt vilkår vedr. egenkontrol. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Godkendelsen vedrører de miljømæssige forhold efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 33 og 39. Bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om ferskvandsdambrug stiller mindstekrav til ferskvandsdambrug. Reglerne i disse bekendtgørelser skal derfor være opfyldt, hvis ikke de i denne godkendelse skærpes. 5 Vilkår 5.1 Generelt Godkendelsen omfatter hele anlægget inklusiv sættefiskanlæg og klækkeri anlagt ved Gadegård Bæk Dambruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, og i henhold til de opstillede vilkår og skal afsynes af godkendelsesmyndigheden før anlægget tages i brug Ændringer eller udvidelser, såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som indebærer forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før ændringen eller udvidelsen er godkendt af tilsynsmyndigheden. 7

8 5.1.4 Dambruget skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på dambruget, herunder specielt ansvarlig for, at denne godkendelses vilkår er overholdt. Såfremt der sker ændringer i dambrugets ejerforhold skal tilsynsmyndigheden skriftligt orienteres herom inden 1 måned efter ændringen. Ved manglende orientering anses dambrugets ejer som ansvarlig Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på dambruget. Placering og indhold af godkendelsen skal være bekendt af alle ansvarlige. De vilkår i godkendelsen der angår driften skal være kendt af de personer, der er ansvarlig for den pågældende del af driften Andre miljøbelastende aktiviteter end de der er beskrevet i godkendelsen, må ikke finde sted. I tvivlstilfælde afgør tilsynsmyndigheden, hvad der skal betragtes som miljøbelastende aktiviteter Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysningerne skal sendes til tilsynsmyndigheden inden den 1. februar det efterfølgende år. Bilag 7 beskriver de oplysninger driftsjournalen skal indeholde Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Hvis driftsjournalen foreligger elektronisk kan tilsynsmyndigheden forlange udskrift af denne. Driftsjournalen skal opbevares mindst 5 år efter afslutningen Belufterkolonne skal senest 20. november 2007 renses og dimensioneres til returpumpet vandmængde. 5.2 Drift og vandindtag Det tilladelige foderforbrug udgør 113 tons/år 8

9 5.2.2 Foderforbruget fordeles i henhold til produktionsplanen, beskrevet i ansøgningen s. 3. Hvis produktionen ønskes ændret væsentligt, f.eks. produktion af andre fiskearter, fiskestørrelser osv., skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, som inden 14 hverdage efter modtagelsen, skal meddele om ændringen umiddelbart kan godkendes, eller om det kræver et tillæg til den eksisterende godkendelse Der må alene benyttes tørfoder på dambruget Foderkvotienten må ikke overstige 1, Foderets indhold skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Tabel 1 angiver hvilke krav til foderindhold der skal være opfyldt for yngel, konsum- og sættefisk og moderfisk. Yngel Konsum- og [4-20g] sættefisk Moderfisk Fosfor [% af tørvægt] max. 1,3 max. 1 max. 1,2 Kvælstof [% af tørvægt] max. 9,3 max. 9 max. 9,3 Bruttoenergiindhold [Mcal. pr. kg tørvægt] min.5,35 min. 5,8 min. 4,7 Andel af foderets bruttoenergiindhold der skal være omsætteligt [%] min. 80 min. 80 min. 77 Smuldindhold [%] 1 max. 1 max. 1 max. 1 Tabel 1. Krav til foder. 1 Smuldindholdet defineres, som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål Foderforbruget skal indføres i driftsjournalen med angivelse af mængde, art og periode. Hvis der anvendes mere end én fodertype ved dambruget skal hver fodertype opgøres for sig Dambrugets tilladelige totale vandforbrug er angivet i dambrugets vandindvindingstilladelse Vandføringen gennem dambruget skal kunne måles ved en særlig indretning i dambrugets udløb ligesom det skal være muligt at bestemme vandføring indtaget fra henholdsvis Gadegård Bæk og Vegen Å. 5.3 Spildevand Driften af Munkbro Dambrug, må ikke forhindre, at Vegen Å umiddelbart nedstrøms dambruget har en faunaklasse på minimum 5. 9

10 Den optimale faunaklasse er vurderet til 7. Faunaklassen er fastsat efter Dansk Vandløbsfaunaindeks Udløbsvandet fra dambruget skal altid have en iltmætning på minimum 60 % Der skal udtages og analyseres 6 prøver af ind- og udløbsvand jævnt fordelt over perioden 1. april 30. oktober iht. dambrugsbekendtgørelsens regelsæt. Dvs. der tages indløbsprøver fra Gadegård Bæk og Vegen Å og udløbsprøver til Vegen Å inkl. tal for vandføring i ind og udløb. Analyseskemaerne skal ledsages af tal for: Foderforbrug i prøvetagningsdøgnet Fodertype i prøvetagningsdøgnet Fiskebestand Eventuelle atypiske forhold (f.eks. sygdom, sygdomsbekæmpelse, eller ændringer i dambrugets rutiner i prøvetagningsdøgnet) Kopi af analyseskemaer, samt øvrige driftsoplysninger skal tilsendes kommunen direkte fra analyselaboratorium Dambruget skal overholde dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav hvor kravværdier omregnes til et teoretisk vandindtag på 360 l/s. Vandkvalitetskrav Munkbro Dambrug skal overholde gældende vandkvalitetskrav vedrørende medicin og hjælpestoffer Overholdelse af vandkvalitetskrav vurderes ved beregning og egenkontrol. 5.4 Vaccination, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af medicin og hjælpestoffer til behandling af fisk skal begrænses mest muligt ved anvendelse af renere teknologi - såsom vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimeringer med henblik på sygdomsminimering. 10

11 5.4.2 Dambruget skal dypvaccinere yngel/sættefisk over 4 g mod rødmundssyge efter dyrlægens forskrifter før overførsel til andet dansk dambrug. Såfremt der indtages sættefisk over 4 g skal de forudgående være dypvaccineret mod rødmundssyge. Vaccination mod rødmundssyge kan kun fraviges under særlige omstændigheder og dyrlægeredegørelse skal i så fald vedlægges driftsjournal Dambruget skal have godkendt anvendelsesprocedurer for medicin og hjælpestoffer før de må anvendes på dambruget Ved anvendelse af antibiotika skal dyrlægens besøgsrapport opbevares sammen med driftsjournalen Årsag til behandling, behandlingstidspunkt, behandlingsmåde og anvendte mængder af hjælpestoffer, medicin eller medicinfoder skal indføres i driftsjournalen Kun hvor det ikke er muligt at få det ordinerede medicin som medicinfoder, må medicinen iblandes foderet i blandemaskine. Dyrlægens anvisninger skal dog altid følges. Der henvises til gældende veterinærlovgivning Den samlede mængde af medicin og hjælpestoffer skal opgøres én gang om året som kg aktivt stof og indberettes til kommunen. Tilsynsmyndigheden vil orientere dambruget såfremt indberetning til centrale database Vetstat kan erstatte indberetningen til tilsynsmyndigheden Evt. overskydende antibiotika skal bortskaffes som farligt affald efter kommunens forskrifter og må ikke oplagres på dambruget til senere brug. Der henvises til gældende veterinærlovgivning Der må ikke anvendes kemikalier til algebekæmpelse Såfremt der tilvejebringes ny viden omkring stoffernes farlighed og/eller nedbrydning kan udledningstilladelsen gældende for medicin og hjælpestoffer optages til fornyet behandling - også indenfor den normale 8 årige retsbeskyttelsesperiode Dambruget må anvende hjælpestoffer jf. tabel 2 og efter procedurer i ansøgning. 11

12 Hjælpestof [aktivt stof] Kummer [antal] Behandlingskoncentration af aktivt stof [milligram/l) Mængde pr. kumme Tid før opstart af vandudskift ning [timer] Tid før næste kanal(-er) behandles [timer] Formalin [formaldehyd] Blåsten [kobber] ,4 liter 24,5 % formaldehyd eller 2,3 liter 37 % formaldehyd ,1 7 g Blåsten 6 time 24 [Brintoverilte] 5 5 0,34 liter 35 % opløsning eller 1,5 kg Oxyper BioCare SPC (90 %) eller 0,84 kg Divosan, Deo-san, Peraqua, Natriumklorid [klorid] kg natriumklorid (kogsalt) Kloramin-T* 1 1,5 42 g 0 24 Tabel 2. Dambrugets behandling af sættefisk- og yngelanlæg med hjælpestoffer *Yngelanlægget kan behandles med en tilsvarende mængde Kloramin-T, dog uden at overskride den angivne behandlingskoncentration. Flow 2 l/s fra udløb af kumme efter behandling Maksimal anvendelse og udledning af hjælpestoffer. Maksimalt årligt forbrug [kg] Formaldehyd Kobber Brintoverilte Natriumklorid Kloramin- T Tabel 3. Maksimalt årligt forbrug af hjælpestoffer. 12

13 Maksimal udledning af aktivt stof [mg/sek] Formaldehyd Kobber Brintoverilte klorid Kloramin- T 3,8 0,3 4, ,4 Tabel 3a. Maksimal gennemsnitlig udledning af hjælpestoffer i behandlingsperioder [kontrolperiode jf. tabel 2] Anvendelse af formalin er tidsbegrænset indtil 30. august Dambruget må anvende medicin i flg. omfang (se tabel 4) Stof Dosis [mg/kg] Maksimal dosis [g/dag] Maks. Mængde fisk behandlet [kg] Maksimalt årligt forbrug [kg/år] Amoxicillin* 80 2,8 35 0,100 Florfenicol* Oxolinsyre 12, Sulfadiazin Trimethoprim Oxytetracyclin* Tabel 4. Tilladt anvendelse af medicin og hjælpestoffer *stoffer, der kun må anvendes i klækkeri og sættefiskanlæg Anvendelse af medicin jf. vilkår er tidsbegrænset til 30. august Hjælpestofferne Benzocain og Tricain (bedøvelsesmidler), diverse vacciner og desinfektionsmidler (bl.a. iod, Virkon S og hydratkalk) kan anvendes under forudsætning af at stofferne ikke udledes til vandmiljøet Munkbro Dambrug skal inden 1. juni 2009 indsende ny dokumentation for såvel genfindingsprocenter for medicin (jf. vilkår ) som nedbrydningsrate for formaldehyd, såfremt disse stoffer ønskes anvendt på dambruget efter 30. august Dokumentation skal være tilvejebragt på Munkbro Dambrug eller sammenlignelig virksomhedstype og tilsendes Holstebro Kommune. Holstebro Kommune skal godkende dokumentationsprogram Munkbro Dambrug skal sikre, at resultater fra dokumentationsprogram jf. vilkår løbende tilsendes Holstebro Kommune, så det 13

14 bliver muligt om nødvendigt umiddelbart at ændre procedurer for formalinbehandling, så miljøkvalitetskrav overholdes Der må ikke behandles med hjælpestoffer i jorddamme. 5.5 Støj Driften af dambruget må ikke medføre, at det samlede bidrag til støjbelastningen overstiger nedenstående grænseværdier til omliggende boliger (tabel 5). Til virksomhedens bidrag hører stationære og mobile støjkilder. Mandag-fredag kl. 07:00-18:00 Lørdag kl. 07:00-14:00 Mandag-fredag kl. 18:00-22:00 Lørdag kl. 14:00-22:00 Søn- og helligdage kl. 07:00-22:00 Alle dage kl. 22:00-07:00 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 5. Maksimal støjbelastning. Grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) skal for dag aften og natperioden overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum (referenceperioden) på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) Såfremt der konstateres problemer med støj, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget skal lade udføre målinger og beregninger til dokumentation af støjniveauet. 5.6 Vibrationer Driften af dambruget må ikke medføre, at vibrationsniveauet angivet som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (L AW ) målt i db re10-6 m/s 2 med tidsvægtningen S (slow) overstiger 75 db re10-6 m/s 2 i bygninger i boligområder og 80 db re10-6 m/s 2 i bygninger i andre områder. Såfremt der konstateres problemer med vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget, for egen regning, skal lade udføre målinger af accelerationsniveauet. 14

15 5.7 Lugt Dambrugets drift skal tilrettelægges på en sådan måde, at lugtemissioner begrænses mest muligt. Driften må ikke medføre lugtemissioner uden for dambrugets område, som Tilsynsmyndigheden skønner væsentlige. Såfremt der mod forventning skulle opstå væsentlige lugtgener for omgivelserne, kan Tilsynsmyndigheden anmode dambrugets ejer om nærmere oplysninger (jf. miljøbeskyttelseslovens 72) og meddele påbud til imødegåelse heraf (jf. bl.a. miljøbeskyttelseslovens 69). 5.8 Affald Oplagring af affald fra produktionen såsom foder, hjælpestoffer, medicinemballage, olie- og kemikalieaffald må ikke give anledning til forurening. Oplagring af affald, der kan medføre forurening, skal ske i tætte emballager og på fast bund Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tætlukket beholder, indtil bortskaffelse efter de til enhver tid gældende regler kan finde sted Dambrugets affaldsbortskaffelse skal ske i overensstemmelse med Holstebro Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 5.9 Slam Slam og slamvand, der stammer fra oprensning af slamkegler, mikrosigter og kanaler skal deponeres i dambrugets slamdepot eller fjernes straks og håndteres på en sådan måde, at der ikke sker udsivning til vandløb Bund og sider af slamdepotet skal være udført således, at der ikke sker overløb eller udsivning af vand til vandløb og søer Slamdepotets bund skal ligge over grundvandsspejlet Slamdepotet skal tømmes mindst en gang årligt, og må udbringes på landbrugsjord, hvis det overholder kravene i Bekendtgørelse om an- 15

16 vendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Mindst en måned før udbringning af slam til jordbrugsformål skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet, og analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden direkte fra laboratoriet. Prøven analyseres for: - tørstof, % af vådvægt (TS) - massefylde, kg/l slam - kvælstof, g/kg TS - fosfor, g/kg TS - cadmium, mg/kg TS - nikkel, mg/kg TS Vurdering af overholdelse af grænseværdierne for slam foretages efter de til enhver tid gældende regler. På godkendelsestidspunktet svarer dette til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Såfremt slammet ikke opfylder grænseværdierne i slambekendtgørelsen for anvendelse til jordbrugsformål, må det ikke udbringes, men skal deponeres på kontrolleret losseplads, medmindre der foreligger dispensation Uheldsforebyggelse Virksomheden skal følge procedurer mht. uheldsforebyggelse som beskrevet i ansøgningen side Godkendelsens udnyttelse Godkendelsen træder i kraft ved modtagelsen. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest ét år fra godkendelsesdatoen. Ved klage kan Miljøklagenævnet bestemme, at klage har opsættende virkning for udnyttelse af godkendelsen. Miljøklagenævnet kan tillige ændre eller ophæve godkendelsen. 16

17 7 Kommunens bemærkninger 7.1 Generelt Målsætningen er ifølge regionplan 2005 (ophøjet til landsplandirektiv ved amtets ophør 31. december 2006): at fødevareproduktion i form af akvakultur kan foregå på en måde, så målsætningerne for vandområderne kan opnås. at miljømæssigt ufordelagtigt placerede fersk- og saltvandsdambrug flyttes til mere robuste vandområder. at der senest i 2010 er etableret tilfredsstillende faunapassage ved alle dambrug at alle dambrug senest med udgangen af 2006 ikke udleder medicin og andre miljøfremmede stoffer i et omfang, der er uforeneligt med kommunens vandkvalitetskrav 7.2 Munkbro Dambrug Den konkrete afgørelse for Munkbro Dambrug er truffet med baggrund i virksomhedens ansøgning og miljømyndighedens vurdering (Bilag 3) samt tilhørende VVM-screening (bilag 8) og konsekvensvurdering jf. EFhabitatdirektivet (bilag 10). Kommunen finder, at projektet vil medvirke til at sikre forbedrede miljøforhold i Vegen Å, herunder mindre udledning af organisk stof samt at udledningen af medicin og hjælpestoffer sker i overensstemmelse med fastsatte vandkvalitetskrav og efter BAT-princippet. Dambrugets afgitringer sikrer, at der ikke indtages udvandrende stadier af flod- og havlampret samt iøvrigt fauna større end indløbsafgitringen på 4 mm og udløbsafgitringen på 10 mm. Dambrugets vandindvindingstilladelse (27. april 2006) lægges til grund for miljøgodkendelsen, da projektet ikke ændrer på vandindvindingstilladelsens forudsætninger og da vandforbruget(1,7-2,3 l/s/tons foder) i forhold til dambrugstypen findes tilfredsstillende. Et modeldambrug type 1 bruger til sammenligning 1,25 l/s/foderton, men disse dambrug anlægges også i ét plan, så pumpeudgifter reduceres. Der returpumpes op til 200 l/s internt på dambruget. 17

18 8 Offentliggørelse og klagemulighed Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering i ugeavisen Holstebro Onsdag den 31. oktober Klagevejledning - miljøbeskyttelsesloven Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over kommunens afgørelse. Klageberettigede er ansøgeren, embedslægeinstitutionen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden af visse organisationer, som angivet i lovens Klagemyndighed er Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Holstebro Kommune, Natur og Miljø, Nupark 51, 7500 Holstebro. Klagen vil herfra blive videresendt til Miljøklagenævnet. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Klagen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 4 uger efter offentliggørelse. En klage over en miljøgodkendelse har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker således på ansøgers egen risiko og ansvar. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsens meddelelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 1 år fra dette brevs dato. Klagevejledning - planloven Holstebro Kommune har i medfør af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (jf. 5 stk.1) truffet afgørelse om, at miljøgodkendelsen ikke er omfattet af VVM-pligt. Projektet antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Klage skal være Holstebro Kommune i hænde senest 4 uger efter offentliggørelse. Holstebro Kommune sender herefter sagen til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. [nkn@nkn.dk] Der er fastsat et klagegebyr på kr. 500 for indbringelse af klager til Naturklagenævnet. 18

19 Med venlig hilsen Jakob Larsen 19

20 Kopi af denne godkendelse sendt til: Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Embedslægeinstitutionen midtjylland, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. DN lokalkomite, Holstebro. Danmarks Sportsfiskerforbund. Erik Schou Nielsen, Rosenvej 18, 8240 Risskov., Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. Holstebro Museum. Konsulent Peder Nielsen, Nielsen Consultning, Irisvej, Nørre Snede. 20

21 BILAG 1 Lovgrundlag Dambrugets retsbeskyttelsesperiode udløber 8 år efter godkendelsesdato (excl. tidsbegrænsede forhold vedr. medicin og hjælpestoffer). Retsbeskyttelsen sikrer, at der almindeligvis ikke kan meddeles forbud eller påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 til en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, før der er forløbet 8 år efter godkendelsens meddelelse. Frem til 8 år efter godkendelsesdatoen kan vilkårene i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 4 kun ændres ved påbud eller forbud, såfremt: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelig virkning fra dambrugsdriften 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse eller 3. dambrugets forurening i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for denne ved godkendelsens meddelelse. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, vil miljøgodkendelsen forsat være gældende. Tilsynsmyndigheden har imidlertid mulighed for, til den tid, at tage den samlede godkendelse eller dele heraf op til revision, når dette er miljømæssigt begrundet, eller der er udviklet renere teknologi eller bedre rensningsformer. Revision af eksisterende godkendelse efter udløbet af den 8 årige periode sker i givet fald ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41. I det tilfælde godkendelsen påklages til højere administrativ myndighed, beregnes den 8 årige beskyttelsesperiode fra datoen for meddelelsen af den endelige afgørelse i godkendelsessagen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 12, stk. 2. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen er godkendt af Tilsynsmyndigheden. Opmærksomheden henledes på, at det er tilsynsmyndigheden, der skal vur- 21

22 dere, om en ændring eller en udvidelse kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33. Ny viden vedrørende medicin og hjælpestoffers nedbrydningsrater løbende medføre reviderede vilkår for udledning, så vandkvalitetskrav overholdes. 1.1 Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger 1. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 22. december Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november Bekendtgørelse om modeldambrug, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december Ændringsbekendtgørelse nr af 15. august 2007 vedr. miljøkvalitetskrav. 8. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 13. december Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 11. december Fiskeriministeriets bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts

23 11. EU s fiskevandsdirektiv - rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri. 12. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 13. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1998 om godkendelse af ferskvandsdambrug. 14. Miljø- og Energiministeriets vejledning nr 5/1998 biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. 2 Litteraturliste Regionplan Ringkjøbing Amt Temarapport 1998, Dambrug, Ringkjøbing Amt Dambrugsudvalgets rapport. Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, marts Råsted Lilleå, Ringkjøbing Amt, 2001 Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rapport nr Slutrensning på dambrug, Ole Grønborg og Jens Ole Frier, Aalborg Universitet, Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger, Bovbjerg et al., Afløbskontrol på dambrug, faglig rapport fra DMU nr 260, Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav rapport fra faglig arbejdsgruppe. DMU-rapp. nr Faunapassageudvalgets 5 rapporter af 18. februar Vandføringens medianminimum ved dambrug 2004, Ringkjøbing Amt, Hedeselskabet. Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 2. udgave,

24 Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr. 322, 2000 ) 3 Miljøteknisk beskrivelse 3.1 Indretning Dambruget er indrettet således at det i fremtiden består af, et klække/yngelhus, hvor der produceres op til yngel om året, vandforsyningen vil ske fra den allerede eksisterende boring med en ydelse på ca. 7 l/s. Efter at grundvandet har været anvendt i klækkehuset ledes det til sættefiskeanlægget og blandes med vand fra Gadegård bæk, vandmængden fra Gadegård bæk udgør i gennemsnit ca. 25 l/s. Sættefiskeanlægget er etableret med 16 kummer med dimensionerne 15 x 2 x 1 m, i udløbs enden af hver kumme er der placeret 2 slamkegler til sedimentation af større partikler, efter passage af slamkeglerne ledes vandet via bagkanalen til central placeret mikrosigte med en maskevidde på 70 µm, kapaciteten i mikrosigten er ca. 250 l/s ved et tryk på 0,05 mvs. Primært vandindtag til jorddamme sker passivt ved indløb til internt stryg i et omfang af maksimalt l/s. Vand ledes først til mindre forfældning efter bagkanalen for dam Denne forfældning sker i bundfældningsbassin på ca 150 m3. Herefter ledes vand til primær bagkanal og til centralt bundfældningsbassin med målene 56 x 16 x 0,9 m før det via plantebegroet udløbskanal udledes til Vegen Å gennem 10 mm afgitring. Der er etableret et slambehandlingsanlæg på nordsiden af Vegen Å, hvortil slamperkulat fra tømning af slamkegler og fra mikrosigterne pumpes. Dimensionerne på slambehandlingsanlægget er 35 x 15 x 1,5 m. Slambehandlingsanlægget vil blive udført således, at der ikke kan ske udledning til vandløbet. Overløb fra slamdepot ledes i rodzoneanlæg. 3.2 Produktion og foderforbrug Foderet der anvendes på dambruget, vil som minimum følge lovgivningens minimumskrav, Sammensætningen af fodertyperne vil være inden for følgende intervaller for de i tabel 1 angivne parametre. 24

25 Protein % Voksefoder. Pillestørrelser > 1,5 mm, fiskestørrelse 9 12 g Ca Lipid % Ca NFE % Ca Fordøjeligheds % Protein Ca Lipid % Ca NFE % Ca Tot-P af tørvægt % Ca. 0,84-0,95 Tabel 1: Foderets sammensætning. Intervallerne er angivet ud fra de for tiden gængse fodertyper. Et valg af fodertype alene ud fra ønsket om en minimeret miljøbelastning kan Munkbro dambrug ikke umiddelbart foretage, idet der også skal tages hensyn til fiskenes fysiologiske krav samt arvelige egenskaber. Der vil dog løbende blive evalueret på de enkelte fodertyper, og eventuel substitution vil blive overvejet, når nye fodertyper bliver markedsført med henblik på optimering af kvalitet, miljø og økonomi. Det forventes, at fodringen fordeler sig forholdsvis jævnt over året, dog med en nedgang i meget kolde perioder. År Foderforbrug Produktion Foderkvotient , , ,90 Tabel 2. Produktion og foderforbrug Energiforbrug Ansøger forventer anvendelse af et uændret energiforbrug ift. det, der hidtil har været anvendt på dambruget. 3.4 Støj, lugt og vibrationer Der har Holstebro Kommune bekendt på intet tidspunkt været problemer med støj, lugt eller vibrationer fra dambrugsproduktionen. 25

26 3.5 Udledninger Iltforhold Der er i godkendelsen stillet krav om en iltmætningsprocent på minimum 60% i udløbet fra dambruget. Vilkårene er stillet med henblik på overholdelse af bekendtgørelse om ferskvandsdambrug Udlederkrav Der er i godkendelsen stillet krav om opfyldelse af dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav omregnet ift. et vandindtag på 360 l/s (krav ift. hidtidig drift angivet som bundfældningsbassinets maksimale kapacitet). Dvs. såfremt der indtages 180 l/s, bliver dambrugsbekendtgørelsens kravværdier ganget med en faktor Teoretisk beregnede udledninger Dambruget har ansøgt om en uændret fodertilladelse på 113 tons/år. I ansøgningen s. 8 er der redegjort for dambrugets teoretiske udledning. Ansøger beregner en teoretisk udledning på 362 kg P, kg N og kg organisk stof [kg ilt]. Der er generelt målsætningsopfyldelse op- og nedstrøms dambruget i Vegen Å. Det har derfor ikke været nødvendigt at skærpe krav til projektet for at opnå en sikkerhed for en tilstrækkelig organisk stoffjernelse Målte udledninger Der er ikke gennemført egenkontrolmålinger eller amtslige belastningsundersøgelser i et antal på minimum 26 prøvetagningsdøgn årligt, der gør en kvantificering af den nuværende årlige udledning mulig på et tilstrækkeligt sikkert grundlag. Der har de seneste år ikke været overskridelse af dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav beregnet på grundlag af 6 årlige egenkontrolmålinger. 26

27 3.6 Renere teknologi og BAT Generelt Med henblik på at mindske udledningen af miljøskadelige stoffer er det vigtigt, at virksomheden indfører renere teknologi, for at forhindre produktion af miljøskadelige stoffer. Samtidig er det nødvendigt ved hjælp af BAT, bedste tilgængelige teknik, at frarense allerede producerede affaldsstoffer før udledning Munkbro Dambrug Indførelse af BAT og renere teknologi på dambruget jf. ansøgningens side 7-8 samt i supplerende oplysninger af 19. juli Dambrugets viden om renere teknologi omfatter her bl.a. områderne: mulighed for nedbringelse af udledninger til vandmiljøet Kommunen konstaterer, at der ved fodervalg tages hensyn til miljøet og at indretningen af sættefiskanlægget indeholder renseteknologi med effektiv partikelfjernelse. mulighed for nedbringelse af el-forbrug Elforbruget vil ikke stige ved indretningen som ansøgt. Ved valg af blæsere mv. vil energieffektivitet være en væsentlig parameter ved indkøb. mulighed for nedbringelse af vandforbrug Kommunen konstaterer at vandforbruget på 1,7-2,4 l/s/ton foder er et tilfredsstillende vandforbrug ved et dambrug udformet som Munkbro Dambrug. mulighed for at flytte udløb opstrøms til stemmeværk Dambruget har oplyst at en pumpeløsning på sigt vil blive vurderet etableret. mulighed for nedbringelse af miljøbelastningen fra slam og medicin Kommunen konstaterer, at udlederkrav og BAT sikrer en minimeret udledning og overholdelse af miljøkvalitetskrav. Der stilles vilkår om vaccination mod rødmundssyge. Produktion i sættefiskkanaler med en forøget strømhastighed mindsker stressniveauet og styrker fiskenes modstandsdygtighed. egenkontrol Kommunen stiller krav om en egenkontrol, der efterlever dambrugsbekendtgørelsens regelsæt. uhelds- og sygdomsforebyggelse Der installeres alarmer, der aktiveres ved strømudfald ligesom der vil blive installeret nødstrømsanlæg til drift af kapselblæsere samt ilt- og vandstandsalarmer. Dambrugets nødstrømsanlæg består af en 100 kw generator, der 27

28 kobles til ved strømudfald. Forebyggelse af uheld sikres ved eftersyn og vedligeholdelse af anlægget. 3.7 Vandkvalitetskrav Generelt Vandkvalitetskrav for medicin og hjælpestoffer er fastsat i bekendtørelse nr med tillægsbekendtgørelse nr 1016 (bilag 9). For florfenicol er der pt. ikke indført nye kvalitetskrav og de i Ringkjøbing Amts Regionplan 2005 er derfor gældende Munkbro Dambrug Der er i miljøgodkendelsen givet en udledningstilladelse til udledning af medicin og hjælpestoffer. En overholdelse af vandkvalitetskravene indebærer en vurdering af om udledningen er af kortvarig (akut virkende) eller langvarig karakter (kronisk virkende). Kommunen konstaterer, at antibiotikabrug indebærer en længerevarende udledning med potentiel kronisk effekt i vandmiljøet, idet behandlingen har en varighed på mere end 24 timer og op 1-2 uger. Dette forhold medfører, at koncentrationen efter opblanding i vandløbets medianminimumsvandføring ikke må overstige vandkvalitetskravet set som gennemsnit over udledningsperioden. Medicin og hjælpestoffer Generelt Medicin- og hjælpestoffer skal anvendes så lidt som muligt ved at indrette indretning og drift på dambruget, så fiskene stresses så lidt som muligt. Det er i denne forbindelse vigtigt, at minimere partikel- kuldioxid- og ammoniakniveau minimere temperatursvingninger minimere håndtering minimere fiskenes størrelsesvariation i dammene optimere besætningsstørrelsen i de enkelte damme 28

29 optimere iltforholdene på dambruget anvende vaccination hvis dambruget har en forhistorie, der indikerer sygdomstilfælde der kan vacciners for Årligt forbrug af medicin og hjælpestoffer på Munkbro Dambrug Munkbro Dambrug anvender medicin (antibiotika) og hjælpestoffer i en størrelsesorden som fremgår af tabel 4 og 5. År Formalin 24% [kg] Kloramin-T [kg] Kalk [kg] Fremtidigt forventet forbrug Ca. 300? Tabel 4. Forbrug af hjælpestoffer for perioden , og forventet fremtidigt forbrug En fastsættelse af det fremtidige hjælpestofforbrug er ikke mulig, men der kan gives et skøn over det forventede fremtidige forbrug som beror på de senere års forbrug: År Sulfadiazin [kg] Trimethoprim[kg] Florfenicol [kg] Oxolinsyre [kg] , ,33 0,27 1, ,34 0,47 4,63 0 Forventet fremtidigt forbrug 3 0,5 5 3 Tabel 5. Forbrug af medicin (antibiotika) for perioden En fastsættelse af det fremtidige antibiotikaforbrug er ikke mulig, men der kan gives et skøn over det forventede fremtidige forbrug som beror på de senere års forbrug. Der er stillet vilkår om maksimalt tilladt forbrug for de stoffer, der kan have en akkumulerende effekt i recipienten. 3.8 Anvendelse af hjælpestoffer Munkbro Dambrug har ansøgt om anvendelse af hjælpestofferne brintoverilte, formalin, iod, kaliumpermanganat, kloramin-t, kobbersulfat (blåsten) og natriumklorid. 29

30 Ringkjøbing Amt har i 2006 udarbejdet påbud til dambruget om indsendelse af procedurer for anvendelsen, der overholder vandkvalitetskrav i vandløbet. De tilladelige udledningskoncentrationer baseres på en risikovurdering af om der er andre udledere op- eller nedstrøms dambruget i Vegen Å, der udleder det samme stof, så stofkoncentrationen i vandløbet risikerer at overskride miljøkvalitetskravet. Dette er ikke tilfældet med dambrugsstoffer, da der ikke ligger andre dambrug med udløb til Vegen Å. Udledningen skal derfor overholde vandkvalitetskrav i en medianminimumsvandføring på 420 l/s dog 25% skærpet for kobber, da også andre kilder udleder kobber. Munkbro Dambrug har i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse indsendt procedurer for anvendelse af hjælpestoffer, der overholder miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse 1669 i overensstemmelse med amtets udsendte påbud. Dambruget har lagt opnåede reduktionsrater opnået af DFU ved Funder Dambrug til grund 1 Holstebro Kommune har på den baggrund vurderet om procedurer lever op til BAT og på den baggrund fastsat vilkår (evt. skærpede) for behandlingen og det maksimale årlige forbrug af stofferne. Den maksimale stofmængde i udløbet fra dambruget er angivet som en maksimal gennemsnitlig udledning i mg/sek i kontrolperioden svarende til udledningsperioden (12-24 timer). Formaldehyd Behandling af 2 kummer i sættefiskanlægget med 10 timers intern recirkulering før vandudskiftning medfører en maksimal koncentration i vandløbet på 20 mikrogram/l. Den gennemsnitlige koncentration i 15 timer (udledningsperiode) er 6,7 µg/l og under vandkvalitetskravet på 9,2 mikrogram/l. Vandløbskoncentrationen er ikke i nærheden af korttidskravet (KVKK) på 46 mikrogram/l. Tilladelsen er tidsbegrænset til 30. august 2009, da den anvendte eksponentiel reduktionsrate på -0,15 (damme og bundfældningsbassin) ikke er endeligt godkendt af Miljøstyrelsen og dambruget skal derfor inden 2 år skal fremskaffe dokumentation for reduktionsraten for den pågældende virksomhedstype. Holstebro Kommune vurderer, at den anvendte stofmængde er lille og der derfor ikke er umiddelbar risiko for overskridelse af miljøkvalitetskrav. Dansk Akvakultur vil gennemføre et dokumentationsprogram der skal validere reduktionsraten for virksomhedstypen (traditionelt jorddambrug med bundfældningsbassin). Munkbro Dambrug skal sikre at resultater løbende tilsendes Holstebro Kommune, så det bliver muligt om nødvendigt umiddelbart at ændre procedurer for formalinbehandling så miljøkvalitetskrav overholdes. 1 Notat af 22. december 2004 fra DFU vedr. reduktionsrater til Poolsim til bestemmelse af udledning af medicin og hjælpestoffer til dambrug. DFU-notat er udsendt til amterne m.fl. ved Skov og Naturstyrelsens brev af 3. januar

31 Fig 1. formaldehydkoncentration i vandløbet mikrogram/l ved behandling med formalin i 2 sættefiskkummer. Blåsten Behandling af 3 kummer i sættefiskanlægget med en koncentration på 250 µg blåsten/l svarende til en konc. I hele sættefiskanlægget på 47 µg/l eller 26 µg/l efter 6 timers recirkulering. Behandlingen medfører en maksimal koncentration i vandløbet på 0,6 mikrogram/l. Den maksimale vandløbskoncentration er derfor heller ikke i nærheden af korttidskravet på 2 mikrogram/l (tilføjet)..den gennemsnitlige koncentration i løbet af 15 timer er derfor også væsentligt under vandkvalitetskravet på 1 mikrogram/l (tilføjet naturlig baggrundskoncentration). Fig 2. koncentration i vandløbet mikrogram/l ved behandling med blåsten. Brintoverilte Behandling af 5 kummer i sættefiskanlægget med en koncentration på 5 mg brintoverilte/l medfører en maksimal koncentration i vandløbet på 29 mikro- 31

32 gram/l. Den gennemsnitlige koncentration i 24 timer er langt under vandkvalitetskravet på 10 mikrogram/l. Den maksimale vandløbskoncentrationen er ikke i nærheden af korttidskriteriet på 100 mikrogram/l. Fig 3. koncentration i vandløbet mikrogram/l ved behandling med brintoverilte Kloramin-T Behandling af 1 kumme i sættefiskanlægget med en koncentration på µg kloramin-t/l medfører en maksimal koncentration i vandløbet på 2,7 mikrogram/l. Den gennemsnitlige koncentration over 24 timer er under 50% af vandkvalitets- og korttidskvalitetskravet på 5,8 mikrogram/l. Fig 4. koncentration i vandløbet mikrogram/l ved behandling med Kloramin-T i en kumme Natriumklorid Behandling af 2 kummer i sættefiskanlægget med en koncentration på 5 g/l medfører en maksimal koncentration i vandløbet på ca. 19 milligram/l. Skov- 32

33 og Naturstyrelsen har tidligere anbefalet, at et vandkvalitetskrav mht. klorid ikke bør overstige 15 mg/l og der kan derfor anvendes natriumklorid til den pågældende behandling, da det foreslåede vandkvalitetskriterium ikke overskrides som gennemsnit over behandlingsperioden på 24 timer. Vandkvalitetskrav i regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt er 100 mg/l klorid, men denne værdi vurderes af Holstebro Kommune at være uhensigtsmæssig høj og i strid med Skov- og Naturstyrelsens anbefaling ved brev af august Fig 5. koncentration i vandløbet mikrogram/l ved behandling af 2 kummer med salt Hjælpestofferne Benzocain og Tricain (bedøvelsesmidler), vacciner og desinfektionsmidler kan anvendes som ansøgt, da der ikke sker udlening til vandmiljøet. 3.9 Anvendelse af medicin Dambruget har ansøgt om anvendelse af medicin i flg. mængder og med angivelse af dosis og resulterende maksimal koncentration i vandløbet nedstrøms dambruget. 33

34 Medicin udledning Qmm (l/sek) 420 Procent af Qmm som kan benyttes til opblanding 100 Dage udledningen varer Stof Mængden af fisk som ønskes at kunne behandle (kg) Normal dosis pr. dag (mg/kg) 10 Antal dage behandlingen foregår 10 Genfindel sesprocent (%) Konc. i vandløb (µg/l) Max koncentration i vandløb (µg/l) VKKamt KVKK baseret på bekendtgør else (µg/l) baseret på bekendtgør else (µg/l) Max. mængde Max. fisk som VKKamt tillader at kunne behandle (kg) mængde fisk som KVKK tillader at kunne behandle (kg) Amoxicillin ,08 0,078 0,37 35 Florfenicol ,00 32, Oxolinsyre ,5 36 3,60 6,74 3, Oxytetracyclin , Sulfadiazin ,60 5,80 4, Trimethoprim ,00 144, Koncentration i vandløb angiver den gennemsnitlig koncentration i udledningsperioden Max koncentrationen er udregnet på baggrund af formler angivet i brev af 3. januar 2005 fra Skov og Naturstyrelsen Tabel 6. Ansøgt behandling med medicin på Munkbro Dambrug, genfindingsprocenter og gældende miljøkvalitetskrav for de pågældende stoffer. Holstebro Kommune noterer sig, at de anvendte genfindelsesprocenter 2 opnået ved Funder Dambrug jf. udmelding fra Miljøstyrelsen 3 kun kan godkendes i en midlertidig 2-årig periode indtil dambruget i samarbejde med Dansk Akvakultur tilvejebringer et forbedret datagrundlag, hvorefter udledningstilladelsen må revideres ift. de eventuelt ændrede genfindingsprocenter. Endvidere udløber tilladelsen florfenicol også efter 2 år, da det må forventes at nye miljøkvalitetskrav, da er endeligt godkendt. Holstebro Kommune kan derfor godkende, at der samtidig kan behandles 27,8 tons fisk med Tribrissen (sulfadiazin og trimethoprim) og 77 tons fisk med oxolinsyre i sættefisk og produktionsanlæg, da der ikke er andre dambrug ved Vegen Å, så samtidig udledning dermed kan udelukkes. I klækkeri og sættefiskanlæg kan alle fisk behandles med florfenicol, 35 kg fisk kan behandles med amoxicillin og 3,6 tons fisk kan behandles med oxytetracyclin. Medicin må kun anvendes efter recept og dyrlægens anvisninger. Holstebro kommune vurderer, at under halvdelen af den gennemsnitlige stående bestand i produktionsanlægget kan behandles med tribrissen samtidig. Holstebro Kommune har stillet krav om vaccination mod rødmundssyge. 2 Genfindingsprocenten er et mål for den mængde af det anvendte stof der når frem til vandløbet. 3 Miljøstyrelsens brev til amterne af 27 oktober 2006 angående fastsættelse af vilkår for udledning af medicin og hjælpestoffer fra dambrug. 34

35 3.10 Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold Den biologiske vandløbsbedømmelse har i perioden givet følgende resultater for Vegen Å ved Munkbro Dambrug (tabel 7) År Opstrøms Munkbro Dambrug (Vegen Å, B1-målsat) Nedstrøms Munkbro Dambrug (Vegen Å, B2 målsat) Tabel 7. Biologiske vandløbsbedømmelser for perioden : DVFI-faunaklasser. Den målsatte faunaklasse i Vegen Å op- og nedstrøms Munkbro Dambrug er faunaklasse 5. Målsætningen er generelt opfyldt op- og nedstrøms Munkbro Dambrug. Faunaen er fåtallig opstrøms dambruget, men normalt med indslag af Nøglegruppe 1 arter (Sericostoma sp. Epemera danica, Isoperla sp.). Nedstrøms er der en mere individ- og artsrig fauna med en sammensætning, der afspejler faunaklasse 5. Det må forventes at ombygningen til modeldambrug type 1, med en som minimum 36% reduceret udledning af organisk stof, forbedrer faunasammensætningen, så de forureningstolerante arter reduceres i antal og nøglegruppe 1 arterne bliver mere tilstedeværende. De fysiske forhold er generelt lidt bedre ved tilsynsstationen nedstrøms dambruget end opstrøms. Ringkjøbing Amt har i forbindelse med udarbejdelse af regionplan 2005 vurderet, at den optimale faunaklasse er 7 i Vegen Å ved Munkbro Dambrug. 35