DANNELSE I VOR TID - NY NORDISK SKOLE SOM ET DANNELSESPROJEKT?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANNELSE I VOR TID - NY NORDISK SKOLE SOM ET DANNELSESPROJEKT?"

Transkript

1 DANNELSE I VOR TID - NY NORDISK SKOLE SOM ET DANNELSESPROJEKT? Uddannelsens navn: Generel Pædagogik, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Titel på opgave: Dannelse i vor tid Ny Nordisk Skole som et dannelsesprojekt? Navn: Kirsten Pugdahl Torp Årskortnummer: Vejleder: Gorm Hansbøl Eksamenstermin: Vinter 2013 Eksamensform: Skriftligt speciale (dispensation vedlagt) Omfangskrav fra studieordning: max anslag Specialets omfang: anslag

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ZUSAMMENFASSUNG INDLEDNING TEMATISERING SPØRGSMÅLET OM FOLKESKOLENS FORMÅL OG DANNELSESBEGREBETS TILSTEDEVÆRELSE HER Dannelsesbegrebets aktualitet i pædagogisk kontekst Karakteristik af dannelsesbegrebet i aktuelle pædagogiske debatter dannelse som modsvar på nutidige tendenser Problematisering af dannelsesbegrebet i aktuelle pædagogiske debatter EMNEBEGRUNDELSE PROBLEMATISERENDE SPØRGSMÅL SPECIALETS FOKUS SPECIALETS OPBYGNING SPECIALETS FORMÅL BEGREBSAFKLARING Dannelse Ny Nordisk Skole DANNELSENS VÆSEN HVORDAN FORSTÅ DANNELSESBEGREBET I RELATION TIL NY NORDISK SKOLE? DEMORAKTISK DANNELSE OG HANDLEKOMPTENCE K. SCHNACK VERDENSBORGEREN SOM PÆDAGOGISK IDEAL P. KEMP Verdensborgeren som et kritisk-konstruktivt ideal og resultat af mimisk-hermeneutiske processer

3 Verdensborgen dannelse i spændingsfeltet mellem nationen og verden SAMMENFATNING OG ET BEHOV FOR YDERLIGERE PERSEPKTIVER PÅ DANNELSESBEGREBET DANNELSE SOM KATEGORIAL DANNELSE W. KLAFKIS DANNELSESTEORI Kategorial dannelse som et kritisk-konstruktivt dannelsesideal og nødvendigheden af at bibeholde et dannelsesideal Kategorial dannelse en løsning på ensidig material eller formal dannelse Et ideal om tre grundlæggende evner: selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet W. Klafkis tre betydningsmomenter ved dannelse Afsluttende bemærkninger om W. Klafkis dannelsesteori og dannelsesbegrebet i Ny Nordisk Skole DANNELSE SOM SELVDANNELSE L. G. HAMMERSHØJ En socialanalytisk tilgang til dannelsesbegrebet Et opgør med forældende dannelsesbegreber og dannelse i dag Senmoderne selvdannelse SAMMENFATNING DANNELSE I ET SAMFUNDSPERSPEKTIV DANNELSESBEGREBETS PLADS I VOR TID ET SYSTEMTEORETISK PERSPEKTIV PÅ SAMFUNDETS UDDANNELSESSYSTEM OG DANNELSESBEGREBET N. Luhmanns videnskabsteoretiske tilgang N. Luhmanns systemteori præsentation af centrale begreber Dannelsens plads i samfundets uddannelsessystem Samfundets uddannelsessystem konstatering af funktionssystemers indbyrdes forhold Samfundets uddannelsessystem vurdering af funktionssystemers indbyrdes forhold

4 4.2. SAMMENFATNING DANNELSESBEGREBET I NY NORDISK SKOLE OG I VOR TID Om det normative i forhold til dannelsesbegrebet en problematisering af dannelsesbegrebet i Ny Nordisk Skole PÆDAGOGISKE MÅL OM DANNELSESBEGREBETS PLADS I PÆDAGOGIKKEN OG NY NORDISK SKOLE SOM UDDANNELSESPOLITISK TILTAG PÆDAGOGSIKE MÅL OG DANNELSESBEGREBETS PLADS I DENNE DISKUSSION PÆDAGOGISKE MÅL I NUTIDENS UDDANNELSESPOLITIK EN UDFORDRING FOR DANNELSESBEGREBETS EGENVÆRDI? SAMMENFATNING OG KONKLUSION LITTERATUR BILAG BILAG 1: Hvad er Ny Nordisk Skole? generel information om Ny Nordisk Skole på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside om Ny Nordisk Skole BILAG 2: Mål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole mål, manifest og dogmer for Ny Nordisk Skole opstillet på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside om Ny Nordisk Skole BILAG 3: Velkommen til Ny Nordisk Skole informationsfolder om Ny Nordisk Skole udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning

5 1. ZUSAMMENFASSUNG Bei der Diplomarbeit geht es um das Bildungskonzept in unserer Zeit. Der kontextuelle Rahmen befasst sich mit der Schule, genauer gesagt um Kinder- und Lehrminister C. Antorinis Projekt Ny Nordisk Skole (hier NNS). In der Diplomarbeit befasse ich mich mit der Tatsache, ob das Verständnis der Entstehung des Bildungskonzept gegeben ist, im Zusammenhang mit der NNS, da keinerlei Dokumentation zur Verfügung steht. Aus diesem Grunde ist eine Analyse erforderlich, um zu überprüfen, ob sich das Konzept auf die Pädagogische Praxis übersetzen lässt. Ich analysiere und charakterisiere wie das Bildungskonzept in der NNS ausgelegt ist, vor allem diskutiere und bewerte ich die Inhalte des Bildungskonzeptes zum Ziel und als Maßnahme für die pädagogische Praxis, für die Schule und im allgemeinen für die pädagogische Praxis. Die Diplomarbeit ist eine theoretische Aufgabe. Das Verfahren benötigt keine Methode und keinen theoretischen Teil, da die Theoretischenüberlegung ein Teil der Überlegungen und der Aufgabe selbst ist. Sie fallen unter die Prozessbedingungen, wie unten beschrieben (Hammershøj, 2008, s. 11). In meiner Analyse beziehe ich mich auf verschiedene Theoretiker. Die Arbeit ist in drei Hauptteile gegliedert. Ich untersuche und erkläre nur das Wesen des Bildungskonzeptes und analysiere dies in Bezug auf NNS mit dem Ausgangspunkt auf K. Schnack, P. Kemp, W. Klafki und L. G. Hammershøj und derer Bildungstheorien. Basierend auf meiner Analyse untersuche ich das Bildungskonzept wie in der NNS beschrieben, durch die Einbeziehung auf N. Luhmann und D. Benner, von denen beide den Schwerpunkt auf die Schule, einschließlich Bildung und die gesellschaftlicher Perspektive gerichtet haben. Schließlich diskutiere ich die Verwendung des Bildungskonzeptes zum Ziel für die pädagogische Praxis basierend auf J. Dewey, B. Gustavsson und G. J.J. Biesta. Der erste Teil der Diplomarbeit beziehe ich mich auf die Aussagen der Theoretiker oben genannten was Sie zum Thema Bildung geschrieben haben und nur in einem Fall ist dies in NNS auffindbar und das nur teilweise und oberflächlich. Die unterschiedliche Ansichten der Theoretiker über die Begriffsbildung und verschiedenen wissenschaftlichen Ansätze, konnten trotz ihrer Vielfalt nicht überzeugen auf welchem Bildungsideal die NNS basiert. Die Verwendung und der Grundgedanke der NNS in Bezug auf die Bildung ist nicht eindeutig und wird in einer sehr vereinfachten Weise dargestellt. Der zweite Teil der Diplomarbeit zeigt auf, dass das Bildungskonzept wie in der NNS beschrieben, mit dem Ausgangspunkt nach N. Luhmann Systemtheorie als Kontingenzformel angesehen werden kann: Der Begriff Bildung wird als Leitbegriff für die Zwecke der 4

6 pädagogischen Praxis eingesetzt, als Grundlage für die Ziele. Dies stellt die Bildung als wichtigen Bestandteil dar, ohne jedoch die Inhalte explizit darzustellen. Gleichzeitig argumentiere ich auf der gleichen analytischen Basis nach N. Luhmanns Systemtheorie und seiner Unterscheidung zwischen verschiedenen funktionellen Systemen und der dazugehörigen Begründungen, dass die Formulierungen in Bezug auf die Bildung von NNS, sowohl politischen als auch wirtschaftlichen Prinzipien unterliegen. Basierend auf diesen Analysen, folge ich der These, dass die pädagogische Begründung in den Texten der NNS offenbar beeinflusst wurde und voraussichtlich auch dem Druck den wirtschaftlichen und politischen Einfluss unterlagen. Eine ökonomische Begründung ist zum Beispiel ersichtlich, als die NNS geschrieben hat, dass Schulen "... ein Teil der Nahrungskette sind, um sicherzustellen, dass alle jungen Menschen die Schule mit dem Abschluss der Sekundarstufe verlassen sollten, um selbstständige Individuen zu sein, mit den besten Voraussetzungen um in den Arbeitsmarkt einzutreten und Werte zu schaffen, für sich und andere" (Anhang 3, l meine Übersetzung). Hier ist deutlich der Fokus auf den Einzelnen gerichtet und auf den Mehrwert für die Gesellschaft, durch die den Eintritt jedes Einzelnen in den Arbeitsmarkt und des weiteren derer Kooperationspartnern einer wirtschaftlich nachhaltigen Gesellschaft. Die Formulierungen auf die NNS orientieren sich stark auf die wirtschaftlichen Grundlagen. Die politischen Beweggründe zum Beispiel, wie es die NNS geschrieben hat, dass es eine Voraussetzung ist "... dass es ein lokales Bestreben ist, die Ziele zu unterstützen, Manifest und Dogma von mindestens 85 Prozent der Beschäftigten... Zur gleichen Zeit, registrieren alle neuen nordischen Schulen - Institutionen sollen sich zu einem Netz von mindestens drei Einrichtungen aus mindestens zwei verschiedenen institutionellen Bereichen zusammensetzen" (Anhang 2, l meine Übersetzung). Es gibt Anforderungen für einzelne Institutionen auf spezifische Konnektivität und Organisation, die wiederum als eine politische Vernunft gilt und nicht pädagogisch ist. Diese hierarchische Beziehung zwischen den vorliegenden funktionellen Systeme und deren Begründung kann auch als eine Erklärung hierfür gesehen werden, warum das Bildungskonzept nicht explizit und pädagogischwertvoll begründet ist, aber Jedoch wirtschaftlich und politisch motiviert begründet ist. Es stellt sich wieder die Frage, was die Bildung wirklich zum Ziel hat, wenn andere Konzepte und Begründungen im Kontext der pädagogische Bildungskonzept stehen. Diese Fragestellung behandele ich im letzten Teil der Diplomarbeit. Basierend auf J. Dewey, B. Gustavsson und G. J. J. Biesta möchte ich darauf hinweisen, dass ich es bedenklich finde, dass die NNS das 5

7 Bildungskonzept benutzt um Ihre Ziele zu realisieren. Das Problem liegt in der Tatsache, dass Bildung als Selbstzweck somit nicht anerkannt wird. Ich möchte außerdem darauf hinweisen, dass Bildung nicht als Mittel gesehen werden soll, um andere Ziele zu erreichen, sondern, das Bildungskonzept an sich hat seine Bedeutung und sollte sich für sich allen stehen. Das Problem ist, dass einige der Ziele der NNS aus leeren Aussagen stehen, also Aussagen, ohne wirklichen Inhalt. Ein Beispiel ist, dass NNS fordert "Herausforderung für alle Kinder und Jugendlichen, so dass sie das leisten, was sie können" (Anhang 2, l. 3 meine Übersetzung). Das Ziel ist deshalb so fleißige Kinder und Jugendliche wie möglich eine Aussage, der man kaum widersprechen kann. Jedoch ist nicht klar ersichtlich, was das konkret bedeutet. Die Aussage ist bedeutungslos, da es keine klare Definition enthält, was gelernt werden soll. Dies macht die Verwirklichung der Ziele schwierig und vielleicht sogar unmöglich, das sich dann auch wiederum problematisch für Lehrer und Schüler herausstellt. Zusammenfassend steht das Bildungskonzeptes in Bezug auf die NNS, als sehr einseitig und nicht explizit genug. Es dient als Mittel, um andere Ziele zu verwirklichen und somit wird es nicht als eigenständiges Ziel anerkannt. 6

8 2. INDLEDNING 2.1. TEMATISERING SPØRGSMÅLET OM FOLKESKOLENS FORMÅL OG DANNELSESBEGREBETS TILSTEDEVÆRELSE HER I pædagogiske sammenhænge vil man noget med nogen. Man har et formål med den pædagogiske virksomhed, man udøver. Det gælder også for folkeskolen, at undervisningen har et eller flere formål. Folkeskolens forskellige formålsparagraffer gennem tiden illustrerer, hvordan skiftende formål for folkeskolen har været til stede om end der også er ligheder på tværs af formålsparagrafferne. Den første formålsparagraf fra 1814 havde bl.a. som mål at danne eleverne til retskafne mennesker og bibringe dem kundskaber og færdigheder. Disse mål repræsenterer to forhold, der også ses vægtet i de efterfølgende formålsparagraffer fra henholdsvis 1937, 1958, 1993 og 2006: skolens opgave var og er dels noget funktionelt med relation til faglighed og videre uddannelse og dels noget mere eksistentielt med personlig dannelse i fokus (Thejsen, 2009, s. 1-2, 5-8). 1 Spørgsmålet om skolens formål er altså ikke nyt, og det dukker hele tiden op på ny. Og gennemgående i formålsparagrafferne og diskussioner om folkeskolens formål ses det dobbelte fokus på dels noget fagligt og dels noget dannelsesmæssigt. Dette dobbelte fokus optræder således som en rød tråd gennem formålsbestemmelserne og diskussioner om folkeskolens formål. Til trods herfor er der dog ikke enighed om, hvad formålet/formålene med folkeskolen mere præcist er. Hvad skal et fagligt fokus indeholde? Hvad menes der med alsidig personlig udvikling? Og hvordan skal vægtningen mellem de to forhold være? K. E. Løgstrup udtalte i 1981, at formålet med skolen er tilværelsesoplysning, mens uddannelse er et afkast, tilværelsesoplysningen giver (Løgstrup, 1981, s. 3). Også her ses det dobbelte fokus skolens opgave er ifølge K. E. Løgstrup på den ene side noget funktionelt (uddannelse) og på den anden side noget mere eksistentielt (tilværelsesoplysning). At omtale uddannelse som et afkast af tilværelsesoplysning viser dog også en tydelig prioritering af skolens overordnede formål, som ifølge K. E. Løgstrup er tilværelsesoplysning. 2 Folkeskolens 1 Formålsparagrafferne fra henholdsvis 1937 og 1958 har dette dobbelte fokus, idet de begge beskriver folkeskolens formål som at udvikle børnenes evner, karakter og anlæg og give dem nyttige kundskaber. Det dobbelte fokus ses også i formålsparagraffen fra Her er målet at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer og den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. I tråd hermed beskriver formålsparagraffen fra 2006 folkeskolens formål som at give eleverne kundskaber og færdigheder og at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling (Thejsen, 2009, s. 1-2). 2 Tilværelsesoplysning definerer K. E. Løgstrup selv som oplysning om den tilværelse vi har med og mod 7

9 formålsparagraffer har gennem tiden skiftet mellem at vægte det uddannelsesmæssige og det dannelsesmæssige aspekt, og med den seneste formålsbestemmelse fra 2006 er vægtningen af det faglige og uddannelsesmæssige forhold trådt tydeligere frem (Thejsen, 2009, s. 8-10). Lærere, politikere, pædagogiske teoretikere og andre, der beskæftiger sig med folkeskolen, har alle deres bud på, hvad folkeskolens formål er og bør være. Folkeskolens formål indgår således i både pædagogiske og politiske debatter. Aktuelt foregår debatten om folkeskolens formål i forbindelse med Børne- og Undervisningsminister C. Antorinis projekt Ny Nordisk Skole (herefter NSS). Projektet er sat i gang som et understøttende element til en ny folkeskolereform. På Sorø-mødet, august 2012, blev der opstillet en række mål, manifester og dogmer for NSS, som indeholder tanker om formålet med folkeskolen. Centralt er det, at NSS skal hvile på den nordiske dannelsestradition (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). 3 Det er således en nordisk dannelsestradition, der er det fundamentale for NSS og folkeskolens formål. Men hvad der ligger i denne dannelsestradition, er ikke ekspliciteret. Således bliver dannelsesbegrebet et udefineret omdrejningspunkt i NSS. Et omdrejningspunkt, der i dette speciale fokuseres på. For selv om dannelsesbegrebet i NNS tillægges afgørende betydning i relation til folkeskolens formål, er dets betydning paradoksalt nok altså ikke ekspliciteret Dannelsesbegrebets aktualitet i pædagogisk kontekst Overordnet anvendes begrebet dannelse i pædagogisk sammenhæng dels om en udviklingsproces i individet forårsaget af pædagogisk virksomhed og dels som et resultat af pædagogisk virksomhed (Grue-Sørensen, 1975, s. 40; Gustavsson, 1998, s ; Opdal, 2010, s. 21). Men hvilke kriterier, der skal gælde for dannelsens processer og resultater, er der ikke enighed om. En entydig og mere specifik definition af dannelsesbegrebet findes således ikke. Og at relatere og italesætte individuelle udviklingsprocesser og resultater heraf som dannelse varierer gennem tid og sted. Til tider er dannelse et stort tema i den pædagogiske diskurs, til andre tider fylder dannelse ikke så meget. I de senere år er dannelsesbegrebet igen blevet aktuelt i pædagogisk kontekst (Gustavsson, 1998, s. 16, 28, 34-35; Schmidt, 1998, s. 9) både som et ideal for den pædagogiske praksis (Kemp, 2005, s. 163, 172; Jank & Meyer, 2006, s. 168; Mikkelsen 2012b) og som en samtidsdiagnose (Schmidt, hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, om universet vi er indfældet i med vore sanser. (Løgstrup, 1981, s. 2-3) 3 I manifestet fra Sorø-mødet er nævnt et nordisk lærings- og dannelsessyn som det grundlag, NSS skal udvikles på baggrund af. Jeg medtager ikke læringsbegrebet i opgaven, men fokuserer i stedet på dannelsesbegrebet, da en inddragelse af og fokus på begge begreber er for bredt til denne opgaves rammer. 8

10 1998, s. 9-10; Hammershøj 2007a, s ) (Torp, 2011, s. 2). 4 Og dannelsesbegrebet diskuteres i dag i flere pædagogiske kontekster og sammenhænge. I universitetsregi diskuteres det, om det øgede fokus på kompetencer, indførelsen af og omlægning til mere erhvervsrettede uddannelser og øget fokus på effektivisering sker på bekostning af dannelse (Larsen, 2002; Mikkelsen, 2012b; Mikkelsen & Krasnik, 2012). 5 Trods en skepsis over for universiteternes øgede markeds- og erhvervsorientering er der også modsvar på denne kritik. Således mener M. R. Thomsen, litteraturhistoriker ved Aarhus Universitet, at dannelse ganske vist bør debatteres og bevares, men den står ikke nødvendigvis i et modsætningsforhold til universiteternes omstrukturering og øgede erhvervsorientering (Mikkelsen, 2012b). Samme holdning plæderer uddannelsesminister M. Østergaard for (Mikkelsen, 2012b). I tilknytning til læreruddannelsen er dannelse blevet diskuteret i forbindelse med et forlig om omlægning af faget Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM) til faget Grundfaglighed. Her er KLM-fagets betoning af dannelse i sin målbeskrivelse bevaret i det nye fag efter megen diskussion og pres fra flere forligspartier (Mikkelsen, 2012c). Dannelsesbegrebet indgår således også i den uddannelsespolitiske debat om læreruddannelsen, som i kraft af at bibeholde dannelsesmålene i faget Grundfaglighed søges formet som noget ikke blot professionsog funktionsorienteret, men også dannende. Og også i relation til folkeskolen er dannelsesbegrebet altså aktuelt. Dannelse er igen kommet på dagsordenen i kraft af Børne- og Undervisningsminister C. Antorinis lancering af NNS et koncept, som hun selv kalder for et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser. Udover at hvile på en nordisk dannelsestradition, bør det ifølge C. Antorini også undersøges, hvordan dannelsesbegrebet kan aktualiseres og fornyes (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Dannelsesbegrebets aktualisering i folkeskoleregi er med lanceringen af NNS blevet synlig, og der kan i forlængelse af lanceringen findes både fortalere for dette udgangspunkt i den nordiske dannelsestradition, bl.a. A. Rasch-Christensen, VIA University College, og kritikere heraf, bl.a. N. Egelund, Aarhus Universitet (Henriksen, 2012). 4 Udtryk for dannelsesbegrebets aktualitet i pædagogisk kontekst er bl.a. oprettelsen af SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse, forskellige konferencer om dannelse og oprettelsen af en forskningsenhed for politisk, etisk og religiøs dannelse på Aarhus Universitet (Mikkelsen, 2007). 5 I en kommentar i magasinet Asterisk, der udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, opstiller S. N. Larsen dannelse i et modsætningsforhold til det øgede fokus på kompetencer og effektivisering, og han ser dette kompetence- og effektiviseringsfokus som en trussel mod dannelsen (Larsen, 2002, s. 12). I tråd hermed mener J. E. Kristensen, idehistoriker ved Aarhus Universitet, at dannelsesaspektet i universitetsregi nu ligefrem er på vej til helt at tørre ud (Mikkelsen, 2012b). 9

11 Dannelsesbegrebet er aktuelt og til stede i debatten om forskellige institutioners formål og mål i pædagogiske sammenhænge- og altså også i debatten om folkeskolens formål. Og der kan spores visse fælles karakteristika på tværs af konteksterne Karakteristik af dannelsesbegrebet i aktuelle pædagogiske debatter dannelse som modsvar på nutidige tendenser Karakteristisk for debatterne er det, at dannelsesbegrebet ofte inddrages ved at stilles over for visse tendenser i nutidens samfundsudvikling, der påvirker pædagogiske forhold. En påvirkning af forhold, der søges ændret ved at fokusere på, bibeholde eller inddrage dannelsesbegrebet. F.eks. skriver S. N. Larsen om dannelse i universitetsregi, at dannelsen ryger ud i en tid, hvor Staten ønsker at effektivisere [og] markedstænkningen breder sig overalt (Larsen, 2002, s. 12). Et opstillet modsætningsforhold ses tydeligt i et debatindlæg fra tænketanken SOPHIA i forbindelse med KLM-fagets omlægning i læreruddannelsen: Et andet syn på lærerfaglighed kunne etableres i uddannelsen ved at fjerne blikket fra kompetencetænkningen og i stedet tænke uddannelsen som den helhed, der udgøres af en treklang indeholdende såvel krav til kompetencer som krav om en bredere funderet dannelsestænkning, hvis orientering ikke afgøres af evidens- eller snæver fagtænkning (K. Prins m.fl., 2012, s. 7). I debatindlægget er det distinkt, hvordan dannelsesbegrebet sættes op over for kompetence- og evidensbegrebet, som har vundet indpas i uddannelsestænkningen. 6 Også i debatten om dannelse i folkeskolen ses dannelse opstillet som et modsvar på visse samfundstendenser. NNS skal ifølge C. Antorini bygge på en nordisk lærings- og dannelsestradition for at undgå ensidig fokus på det faglige og i stedet opfylde et fokus på at udvikle den brede faglighed med såvel kognitive, sociale og motoriske kompetencer som selvværd, selvtillid og identitetsdannelse (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Det ses således også i diskussionen om folkeskolen, hvordan dannelsesbegrebet stilles op som et modsvar på nogle negative forhold, der søges ændret. I aktuelle pædagogiske debatter spiller dannelsesbegrebet altså flere steder en oppositionel rolle og bliver derved brugt som svar eller bud på det indholdsmæssige forhold, der skal stå i stedet for eller i hvert fald også bør inddrages for at ændre et givent forhold. Dannelsesbegrebet bruges således som et modsvar på, hvordan pædagogiske forhold påvirkes af en eller flere uønskede 6 Dannelsesbegrebet har også indgået i diskussioner om læreruddannelsen i Norge. Herom skriver M. Brekke, at inddragelse og betoning af dannelse kan sees som et forsøk på å bøte på høyere utdannings effektivitetstenkning og krav til gjennomstrømning (Brekke, 2010, s ). 10

12 samfundsmæssige tendenser. Tendenser, der overordnet kan beskrives som byggende på en udbredt accept og implementering af markedsstyringsprincipper i opbygning og administration af uddannelsessystemer (Jensen & Walker, 2007, s. 123). Om dannelse som et modsvar på nutidens fokus på markedsstyringsprincipper som accountability, konkurrence og evidens (Jensen & Walker, 2007, s. 128) skriver B. Gustavsson: I den moderne udvikling har dannelse ofte spillet den oppositionelle birolle svaret på moderniseringens problem bliver altså at tvangsindfri de værdier, som er gået tabt i den moderne udviklings egen dynamik (Gustavsson, 1998, s ). Ifølge B. Gustavsson er dannelse som modsvar på samfundsudviklingens påvirkning af pædagogiske forhold et udtryk for en skepsis over for den øgede markedsorientering. En markedsorientering, der overordnet kan beskrives som medførende et (for) øget fokus på læring som et teknisk eller økonomisk anliggende (Gustavsson, 1998, s. 196, 203). Tilstedeværelsen af dannelsesbegrebet i pædagogiske debatter er præsenteret i afsnit 1.1. og karakteriseret i afsnit 1.2. Men brugen af begrebet indeholder problematiske forhold, hvilket jeg argumenterer for nedenfor. Det er denne problematisering, der danner afsættet for min videre behandling af dannelsesbegrebet i specialet Problematisering af dannelsesbegrebet i aktuelle pædagogiske debatter Dannelsesbegrebet er altså tydeligvis aktuelt i pædagogisk kontekst og debat og bruges ofte i et modstillingsforhold til et eller flere forhold, der problematiseres eller ønskes ændret. Men begrebets udlægning og definition heraf er mindre tydelig i diskussionerne. For udover den gentagne opstilling af dannelsesbegrebet som et modsvar på samfundsmæssige påvirkninger, er det fælles for diskussionerne, at begrebet ofte anvendes uden eksplicit eller særlig tydelig definition eller forståelse. Således kan der findes mange eksempler på, hvordan diskussioner om dannelse ikke indeholder en afklaring af begrebet, men derimod bruges i en eller anden ofte implicit betydning og blot udlægges som et modsvar på et forhold, der kritiseres. 7 En sådan uklarhed ses også i relation til NNS, hvor udgangspunktet i den nordiske dannelsestradition er vægtet, men begrebet ikke er defineret eksplicit (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). 8 F. D. Raaens karakteristik af 7 Her vil jeg ikke gentage mine henvisninger fra afsnit 1.1, hvor dannelsesbegrebets tilstedeværelse i pædagogisk debat eksemplificeres. Men det er samme eksempler og citater, der ligger til grund for min konklusion om, at begrebet ofte anvendes uden eksplicit definition. 8 Medtagne tekster om og fra NNS er Hvad er Ny Nordisk Skole en introduktion til NNS på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, Mål, Manifester og Dogmer for Ny Nordisk Skole samt folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole, alle udsendt af Ministeriet for Børn og Undervisning. Desuden er der også inddraget blogindlæg fra dialoggruppen for NNS. Ud af denne gruppes i alt 23 medlemmer har 19 skrevet et blogindlæg 11

13 uddannelsespolitiske tekster gør sig gældende her: Det [dannelsesbegrebet] har været nevnt i fagplanerne i en årrekke. Retorisk fremholdes det gjerne som vigtig for at den enkelte skal få en personlig vekst, styrke sine faglige kvalifikasjoner og utvikle seg som samfunnsborger. Det er imidlertid i lærerplanene og fagplanene ofte vanskelig å lese sig til hva dannelse konkret er ment å innebære for undervisningen, og hva den faktisk kan tilføre (Raaen, 2010, s. 184). 9 At opstille dannelsesbegrebet som noget, et givent pædagogisk forhold mangler, er ikke i sig selv problematisk, idet man naturligt vil italesætte ens synspunkter med de ord, der nu engang er til rådighed i sproget. Således kan man godt være af den overbevisning, at dannelse bør have en given rolle i en eller anden sammenhæng. Det problematiske forhold omkring dannelsesbegrebet i den pædagogiske debat opstår, når ordet dannelse bruges uden eksplicit eller nærmere forklaring eller udlægning. For selve ordet dannelse dækker ikke over et tilsvarende begreb forstået som den måde, vi identificerer fænomener i verden på. Ord og begreber er ganske vist forbundne, men hvor et ord (f.eks. dannelse ) ikke kan være andet end det ord, det er, så kan det begreb, det dækker over (f.eks. at nogen dannes), tillægges forskellige funktioner (f.eks. dannelse som evnen til at handle demokratisk eller dannelse som evnen til at træffe en beslutning på et givent grundlag) (Opdal, 2010, s. 19). Dannelsesbegrebet er i sin semantiske betydning således mangfoldig, hvorfor brugen af ordet dannelse ikke indeholder én forståelse af funktionen dannelse (Gustavsson, 1998, s. 15). Ordet dannelse er ikke et navn på en specifik pædagogisk virksomhed eller resultat. Manglende forklaring eller forståelse af dannelsesbegrebet i uddannelsespolitiske tekster og debatindlæg gør det derfor uklart, hvad der menes med dannelse i de pædagogiske debatter. Og når dannelse fremstilles som et grundlag eller mål for den pædagogiske virksomhed uden at defineres, mangler der belæg for argumentationen. At C. Antorini i sin lancering af NSS således lader en nordisk dannelsestradition udgøre grundlaget for sit udviklingsprojekt uden eksplicit forklaring på begrebet, gør anvendelsen af dannelsesbegrebet problematisk, fordi begrebet bliver fremført uden at være afklaret (intet oplæg fra B. Andersen, E. Holst, K. Holmgaard og T. Ladekarl Nellerman) og heraf nævnes dannelse i 4 af indlæggene (D. Lange, R. Østerlund, L. Joen Jakobsen og S. Hermann). Fælles for den sidste gruppe, altså omkring en femtedel af de medlemmer, der har skrevet et blogindlæg, er det, at dannelse ikke ekspliciteres og i de fleste tilfælde bruges som et modsvar på ensidigt fagligt fokus (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Altså mener jeg, at den karakteristik, som jeg foretog i afsnit , også gør sig gældende for dialoggruppens blogindlæg. 9 F. D. Raaen omtaler ikke dokumenter, der vedrører NSS, men derimod uddannelsespolitiske dokumenter fra Norge. Hans konklusion vedrører derfor ikke direkte NSS. Men selvom hans udgangspunkt er andre dokumenter fra en anden kontekst, har jeg brugt hans konklusion i denne sammenhæng, da hans citat omtaler et mere generelt fænomen, som jeg mener, også gør sig gældende i dansk sammenhæng i relation til NNS. 12

14 indholdsmæssigt. 10 I manifestet om NNS står der, at NNS skal hvile på den nordiske dannelsestradition men hvad menes der med nordisk dannelsestradition? Og hvordan udgør den et grundlag for det udviklingsprojekt, der er sat i gang? Manglende definition eller afklaring af dannelsesbegrebet gør sig også gældende i diskussionen om dannelsen i universitets- og læreruddannelsesregi (Raaen, 2010, s. 184). 11 Og manglende definition eller afklaring af et begreb medfører uklarhed om den funktion og værdi, man tillægger det. Ligeledes bliver begrebets omsætning og relation til praksis uklar EMNEBEGRUNDELSE Min skitsering af dannelsesbegrebets tilstedeværelse i den pædagogiske debat i afsnit 1.1. og min problematisering af begrebets anvendelse i afsnit 1.2. skal vise to forhold, der tilsammen udgør baggrunden for min behandling af dannelsesbegrebet i specialet: For det første at dannelsesbegrebet er et aktuelt begreb i vor tids pædagogiske debat. Uagtet positionen er det debatten om dannelsesbegrebet, der i sig selv aktualiserer begrebet og gør en behandling heraf relevant. Men det er samtidig tydeligt at se, at klarhed og enighed om begrebet og dets betydning er der ikke. Dette leder mig hen til det andet forhold, jeg vil påpege. Diskussionerne om dannelsesbegrebet viser, at ordet dannelsesbegrebet opstillet i denne lingvistiske bestemte form er uden et indholdsmæssigt modstykke. Der findes ikke én udlægning eller opfattelse af dannelsesbegrebet. At behandle dannelsesbegrebets brug i pædagogisk kontekst er interessant, fordi brugen af ordet ikke modsvarer en entydig forklaring på den funktion, der tænkes på (Opdal, 2010, s. 18). Og ifølge O. Korsgaard, professor ved DPU, er det et åbent spørgsmål, hvordan dannelsesbegrebet skal udlægges (Korsgaard, 2006, s ; Mikkelsen, 2012a). Dannelse i vor tid kæder B. Gustavsson sammen med samfundets modernisering, idet han ser modernisering som et samfundsvilkår, der influerer på dannelsens muligheder og vilkår (Gustavsson, 1998, s. 176). Grundet samfundets modernisering, det vil sige udvikling og konstante 10 At dannelsesbegrebet ikke er defineret konkluderer jeg på baggrund af en gennemgang af dokumenter om NNS. F.eks. står der i Mål, Manifester og Dogmer for Ny Nordisk Skole, som blev vedtaget på Sorø-mødet den , at Ny Nordisk Skole skal i kraft af en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition danne grundlag for udviklingen af de nordiske samfund og lyse op i verden (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Dannelsesbegrebet er nævnt, men ikke defineret. Hvad denne nordiske tradition består af og dækker over, er ikke beskrevet trods den vigtige placering, den tilskrives i arbejdet med NNS. 11 Jeg er klar over, at min skitsering af den aktuelle debat bygger på avisartikler og grundet målgruppe og form derfor ikke kan forventes at indeholde længere teoretiske overvejelser om et begreb. Min pointe i denne sammenhæng er dog ikke mindre tydelig af den grund: I mange af de alment tilgængelige tekster, hvor diskussioner om dannelsesbegrebet kan findes, bruges dannelsesbegrebet som modsvar på visse forhold eller argumenter for synspunkter uden et være defineret, hvilket i min optik er problematisk for en forståelse af udsagn og debattens saglighed og reliabilitet. 13

15 forandring, er konsekvensen, at Dannelsestanken ændres konstant i løbet af den moderne epoke i forhold til de forskellige perioder i samfundets modernisering (Gustavsson, 1998, s. 184). Dette udsagn tager jeg som belæg for mit argument om relevansen af at undersøge dannelsesbegrebet i den aktuelle pædagogiske debat. Og det er derfor i min optik relevant at undersøge, hvordan dannelsesbegrebet bruges i den pædagogiske debat. At folkeskolen skal fungere som en dannelsesinstitution er således ikke så omstridt, som hvad begrebet betyder i sig selv og for skolens prioriteringer. Og for at forstå begrebet er det med B. Gustavssons citat som belæg altså ikke muligt blot at gå tilbage i tid og se, hvad dannelse tidligere var og blev udlagt som. For dannelsestanken ændres og må grundet samfundets fortsatte udvikling forventes fortsat at ændres og derfor fortsat gøre en analyse og forståelse af begrebet relevant. Det er disse to forhold dannelsesbegrebets aktualitet og manglende klarhed om begrebets betydning i pædagogisk kontekst der er min begrundelse for at behandle begrebet i specialet PROBLEMATISERENDE SPØRGSMÅL På baggrund af min emnebegrundelse opstiller jeg følgende problematiserende spørgsmål: - Hvad dækker dannelsesbegrebet over som det bruges i den aktuelle debat om Ny Nordisk Skole? - Kan og i så fald hvordan dannelsesbegrebet bruges som mål for pædagogisk praksis i folkeskolen i dag? 2.4. SPECIALETS FOKUS Emnet for opgaven er dannelsesbegrebet i vor tid. Den kontekstmæssige ramme er folkeskolen og mere præcist NNS. Problemstillingen, der tages udgangspunkt i, er, at forståelsen af dannelsesbegrebet i dokumenter vedrørende NNS ikke er ekspliciteret hvad menes der med dannelse og nordisk dannelsestradition? Problemet er, at når der ikke klarhed over, hvad dannelsesbegrebet dækker over, bliver en forståelse af dokumenternes indhold ikke umiddelbart mulig og derfor et tolkningsspørgsmål. Med min problemformulering analyserer jeg brugen af dannelsesbegrebet i dokumenter vedrørende NNS: jeg karakteriserer, hvordan begrebet udlægges og diskuterer og vurderer opstillingen af dannelsesbegrebet som mål for pædagogisk praksis inden for folkeskolen og pædagogisk praksis her. 14

16 2.5. SPECIALETS OPBYGNING I specialet undersøger og redegør jeg først for dannelsesbegrebet i relation til NNS. Ved at tage udgangspunkt i udvalgte teoretikere og deres forståelse af dannelsesbegrebet opstiller jeg en forståelses- og referenceramme, på baggrund af hvilken jeg analyserer dannelsesbegrebet i NNS. Denne analyse munder ud i en samlet syntese om dannelsesbegrebet i relation til NNS. På baggrund af min analyse og syntese vurderer jeg dannelsesbegrebet, som det udlægges i relation til NNS, ved at inddrage udvalgte samfundsteoretikere, der alle behandler skolens formål og herunder dannelse i et samfundsperspektiv. Slutteligt diskuterer jeg brugen af dannelsesbegrebet som mål for pædagogisk praksis. Da dette speciale som tidligere nævnt er en teoretisk opgave uden empiri-indsamling og behandling, vil min fremgangsmåde i specialet ikke indeholde et metode- og teoriafsnit (Hammershøj, 2008, s. 11). Teori indgår i stedet som en væsentlig del af specialets analyser, mens metodeovervejelser falder ind under de fremgangsmåder, jeg beskriver i begyndelsen af nye afsnit SPECIALETS FORMÅL Min undersøgelse skal ikke munde ud i én samlet definition af dannelsesbegrebet. Et sådant ærinde er ikke let om muligt overhovedet ifølge den norske lektor i pædagogik M. Brekke. Hun forklarer det således: Tvetydighetene i det multikuturelle samfunn, med ulike livssyn, religoner og ulike verdier som alle ansees som like viktige og aksepteres som likeverdie, gjør samfunnet vårt komplekst og uoversiktligt. Derfor er vansklig å gi en entydig definisjon på hva dannelse er, siden en hele tiden må se det i forhold til den aktuelle kontekst og kulturform (Brekke, 2010, s. 14). Mit ærinde i specialet er således ikke et forsøg på at definere dannelsesbegrebet. Jeg søger derimod at karakterisere forståelsen og udlægningen af dannelsesbegrebet i relation til debatten om NNS. På baggrund af en analyse af tekster om NNS og med udgangspunkt i udvalgte teoretikere karakteriserer jeg dannelsesbegrebet i en konkret uddannelsespolitisk sammenhæng. I specialet undersøger jeg således dannelsesbegrebet og dets aktuelle placering i den pædagogiske debat i relation til den danske folkeskole: Hvor ses dannelsesbegrebet i dag, og hvordan udlægges det? Videre diskuterer jeg i specialet, hvorvidt dannelsesbegrebet er et brugbart mål for pædagogisk praksis og målopstilling. At identificere og karakterisere dannelsesbegrebet i den aktuelle debat om folkeskolen kan skabe afklaring på begrebet. Men det er i min optik også nødvendigt at fokusere på brugen af begrebet og den betydning, det tillægges. Med et fokus på 15

17 begrebets anvendelighed som pædagogisk målopstilling diskuterer jeg dannelsens muligheder og vilkår i nutidens samfund og hvorvidt, dannelsestanken bærer i dag BEGREBSAFKLARING Dannelse Indholdsområdet for dette speciale er dannelse, og dannelse skal i denne sammenhæng forstås som en betegnelse for nyhumanismens dannelsesopfattelse og dens afledte former ikke menneskedannelse som generel betegnelse. I min indledning skrev jeg, at dannelse ikke lader sig entydigt definere og bestemme. Det er således ikke en entydig begrebsafklaring af dannelsesbegrebet, jeg fremlæger her, da det vil være omsonst at forsøge at afklare et begreb, hvis manglende entydige definition i sig selv er det, specialet omhandler. I stedet søger jeg i dette afsnit at komme med nogle overordnede karakteristika for begrebet og brugen heraf. Mere specifikke udlægninger af begrebet præsenteres i afsnit 3. Overordnet betegner dannelse ifølge K. Grue-Sørensen den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed desuden resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv (Grue-Sørensen, 1975, s. 40). Og det er denne grundlæggende tilgang, jeg i mit speciale bruger til dannelsesbegrebet. I K. Grue-Sørensens definition er dannelse ikke et begreb, der alene hører under pædagogikken. At dannelsesbegrebet ikke er forbeholdt en pædagogisk kontekst, synes der at være bred enighed om blandt dannelsesteoretikere. Således genfindes dette synspunkt også hos bl.a. B. Gustavsson (Gustavsson, 1998, s. 15), K. Schnack (Schnack, 2009, s 36) og P. M. Opdal (Opdal, 2010, s. 27). I K. Grue-Sørensens definition af dannelsesbegrebet er den kontekstmæssige ramme for dannelsesprocessen meget bred og kan i kraft af ordlyden hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger principielt gøre sig gældende i alle former for menneskeligt samvær. Samtidig er selve dannelsens indhold meget bred, idet ordene en bestemt beskaffenhed principielt ikke udelukker nogen form for resultater af en given påvirkning. K. Grue-Sørensens brede definition har som styrke, at den qua sine formuleringer principielt kan rumme alle former for og resultater af menneskelig påvirkning. Svagheden er samtidig denne brede definition, fordi den i sig selv ikke siger meget mere om dannelse, end at det kan være både en proces og et resultat. 16

18 I mit speciale er det dog en pædagogisk kontekst, der er rammerne for min behandling af dannelsesbegrebet. K. Schnack præciserer, hvordan et pædagogisk perspektiv på dannelsesbegrebet adskiller sig fra uddannelse og socialisering: i modsætning til uddannelse og socialisering fastholder et pædagogisk perspektiv på dannelse et etisk og kritisk perspektiv, idet dannelse i et pædagogisk perspektiv handler om, hvilket slags menneske, der kommer ud af det. Samtidig forudsætter en pædagogisk tilgang et frit menneske, der kritisk formår at forholde sig til livet omkring det. Dannelse er altså ikke uddannelse, idet målet her i modsætning til uddannelsens mål ikke handler om effektive løsninger på udefra definerede problemer. Og dannelse er ikke socialisering i forstanden tilpasning til det sociale system, hvor mennesket reduceres til objekter for politiske processer, som de ikke erkender som politiske (Schnack, 2009, s ). K. Grue-Sørensens definition af dannelsesbegrebet er altså meget bred og overordnet og af den grund samtidig også en smule unuanceret. Det er således ikke tydeligt, hvordan pædagogiske påvirkninger og en bestemt beskaffenhed relaterer sig til hinanden, ligesom selve dannelsens indhold og proces principielt kan rumme alle former for og alle resultater af menneskelige samvær. Disse forhold kommer P. M. Opdal nærmere i sin behandling af dannelsesbegrebet, mens han stadig forsøger at fastholde definitionen på et generelt plan. Det positive er, at han forsøger at sige mere om dannelsesbegrebet men hans definition indeholder også problematiske forhold. P. M. Opdal er enig med K. Grue-Sørensens overordnede karakteristika af dannelse som dels en proces og dels et resultat af en proces. Han pointerer dog samtidig, at det ikke er muligt at indfange forholdet mellem disse, hvorfor man ikke kan opstille bestemte instrumentelle processer, der kan lede til dannelse. Følgelig kan dannelse principielt ske overalt og har derved ikke nødvendigvis en institutionel tilknytning (Opdal, 2010, s. 27). Dannelse ser P. M. Opdal derfor som en mulig følge af det underviser og den underviste foretager sig en konsekvent følge af en given pædagogisk handling eller pædagogisk handling i det hele taget er dannelse ikke. Dannelse må i stedet forstås som det, der kan ske, gennem bestræbelser som undervisning, forklaring og indøvelse (Opdal, 2010, s. 21). Med udgangspunkt i et konstruktivistisk læringssyn er jeg enig i denne antagelse (jf. definition heraf note 26). Dannelsesbegrebet bør, skriver P. M. Opdal, derfor snarere bruges som en slags domstol, man kan tage i brug, når man skal afgøre, om en pædagogisk virksomhed er acceptabel eller ej. De kriterier, der skal gøre sig gældende her, er 1) at processen skal forløbe på en moralsk acceptabel måde med fuld anerkendelse af aktørernes subjekter, og 2) at det stof, man beskæftiger sig med, skal kunne karakteriseres som mere værdifuldt eller vigtigere end alternativerne (Opdal, 2010, s. 17

19 22). Disse kriterier indeholder i min optik to primære problematiske forhold: for det første forudsættes med en sådan domstols-tilgang, at dannelse betegner en afsluttet proces. Og spørgsmålet er, hvornår en given proces kan siges at være færdig, og derudover hvornår den har en dannende karakter? Dette hænger sammen med en anden præmis, P. Opdal bygger sin definition på en præmis, som jeg også finder problematisk: efter hvilken målestok skal det vurderes, at en proces er forløbet moralsk acceptabelt og at stoffet er mere værdifuldt eller vigtigere end alternativerne? Selvom man nok kunne blive enig om, at var der i processen sket skade på andre eller at et indholdsemne som miljø umiddelbart er mere relevant end manicureteknikker, så er det ikke noget, som alle nødvendigvis vil være enig i. P. Kemp skriver, at det endelige mål kan have ringe værdi eller slet ingen, hvis ikke selve dannelses- og uddannelsesprocessen erfares som lærerig (Kemp, 2005, s. 173). Dette citat indeholder endnu et perspektiv på P. Opdals kriterier, nemlig at den person, der undergår en dannelsesproces, selv må kunne erfare noget ændret, noget af værdi. Min pointe er ikke, at det er den enkelte, der afgør en proces dannende karakter, men derimod at den enkelte også erfarer dannelse (med også henviser jeg til, at sættes dannelse i relation til en læringssituation i folkeskolen, vil også lærerens, skolelederens og forældrenes vurdering være til stede). Selvom K. Grue-Sørensens definition måske nok er unuanceret, er det denne jeg har som udgangspunkt for min overordnede forståelse af dannelsesbegrebet igennem specialet, da netop den meget overordnede definition gør, at jeg i min undersøgelse af dannelsesbegrebet i NNS kan inddrage mange forskellige dannelsesteoretikere i min analyse. Det unuancerede i hans definition består dels i, at det ikke er tydeligt, hvordan en pædagogisk intervention og resultatet heraf relaterer sig til hinanden. 12 Omvendt ville det ikke være muligt at klarlægge dette forhold, da netop dette forhold mellem undervisning og det, eleven opfatter, opfanger og perciperer inden for læringsteori stadig er et forhold, der gisnes om. K. Grue-Sørensen definition er også en smule unuanceret i forhold til resultatet af dannelsesprocessen, idet han ikke uddyber dette resultat i sin definition. Dette forhold bunder i hans tilgang til dannelsesbegrebet, hvor udgangspunktet ikke så meget er selve dannelsesbegrebet og en kvantificering heraf som pædagogisk målbegreb. K. Grue-Sørensen fokus var mere på menneskets modtagelighed og mulighed for at blive dannet (Oettingen, 2008, s. 283, 290). 12 K. Grue-Sørensen har dog oversat The language of Education af I. Scheffler, hvori kapitlet Undervisning netop handler om forholdet mellem den pædagogiske intervention og resultatet heraf (Scheffler, 1974, s ). Derfor kan K. Grue-Sørensen siges at være opmærksom på dette forhold i kraft af sin oversættelse. Der er dog ikke i hans egne skrifter en nuancering heraf, hvorfor jeg fastholder min overordnede kritik af hans manglende præcisering heraf. 18

20 Ny Nordisk Skole NNS er en betegnelse for et projekt nedsat af Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet blev sat i gang i forlængelse af Sorø-mødet august 2012 med Børne- og Undervisningsminister C. Antorini som primus motor. På dette møde blev der af en dialoggruppe, nedsat i foråret 2012 og bestående af 23 udvalgte medlemmer (medlemmerne udgøres af udvalgte forskere, praktikere og aftagere på børne- og undervisningsområdet) vedtaget nogle mål, et manifest og dogmer for NNS (jf. bilag 2), der skal danne grundlag for det udviklingsarbejde, projektet er sat i gang for at udføre. Projektet har tre overordnede hovedmål, nemlig at 1) Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan, 2) Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt 3) Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis (alle citater Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Ministeriet for Børn og Undervisning skriver selv om projektet, at Det er et tværgående forandringsprojekt for hele dagtilbuds- og undervisningssystemet, der med afsæt i danske og nordiske værdier skal inddrage, begejstre og støtte praktikerne til selv at igangsætte forandringer (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Udover det tværgående er projektet også karakteriseret ved ikke at være udformet som lovforslag eller andre bindende bestemmelser. Ideen er derimod, at de forskellige tilmeldte institutioner selv skal formulere deres eget konkrete projekt inden for de rammer, der er udstukket fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Disse rammer er krav om dels lokal opbakning fra mindst 85% af medarbejderne, dels opbakning fra institutionens ledelse, kommunalbestyrelse, dels at institutionerne samarbejder i grupper af minimum 3 fordelt på minimum 2 forskellige institutionsområder, dels et løfte om mindst ét årligt projekt samt inddragelse af elever og forældre i projektet (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). Konkret blev der i efteråret 2012 åbnet for tilmelding til projektet. 352 institutioner tilmeldte sig. Disse institutioner får i starten af 2012 tilbagemelding om deres respektive projekter i form af værktøjer og viden, som Ministeriet for Børn og Undervisning skriver (både fakta og citat Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). 19

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Giver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet

Giver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Matematik i Ny Nordisk Skole Giver det mening? Mogens Niss IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Generel indledning Ny Nordisk Skole (jf. folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole): Hvad betyder Ny? Hvad betyder

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse.

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse. Tierisch Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Mange elever har selv et kæledyr, og næsten alle har en mening om, hvilke dyr der er søde, og hvilke, der er rædselsfulde. Derudover er vores

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Lisbet Mikkelsen Buhl & Anke Tästensen

Lisbet Mikkelsen Buhl & Anke Tästensen Lisbet Mikkelsen Buhl & Anke Tästensen University College Syddanmark Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Dansk Skoleforening for Sydslesvig at udvikle og formidle faglig og pædagogisk kompetence

Læs mere

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen collection 2007 2008 søren holst Erik Ole Jørgensen fredericia.com collection 2007 2008 collection 2007 2008 collection 2007 2008 Børge mogensen hans j. wegner rud thygesen & johnny sørensen nanna Ditzel

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt Velkommen til! Tjek-ind for agenter og ledere: Hvad er jeg særligt optaget af fra uddannelsen? Hvad er jeg særligt optaget af fra min portfoliolæsning? Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Ansøgning Motiverende Omslags Brev

Ansøgning Motiverende Omslags Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Roskilde Universitet ruc@ruc.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Roskilde Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Hvad er god undervisning?

Hvad er god undervisning? Hvad er god undervisning? Undervisning er en planlagt interaktion mellem undervisende og lærende med henblik på at opbygge saglige, sociale og personlige kompetencer i skolens kontekst (Jank og Meyer 2006,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg

Læs mere

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Buchungsinformation KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Nach dem Aufwärmen und einer kurzen Einführung

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader.

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Velkommen i Bornholms største svømmehal! Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Moderne bassiner I Rønne Svømmehal har vi 3 moderne bassiner: > Et almindeligt svømme-

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis kultkit-kickoff 28. 11. 2015 Rønnebæksholm Næstved Velkomst Begrüßung Linda Frederiksen Kulturudvalgsformand i Næstved Kommune Vorsitzende

Læs mere

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet,

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet, Landsholdet 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre Med: SdU-landsholdet, FC Angeln 02 (Schleswig-Holstein-Liga) TSB Flensburg - ETSV Weiche Flensburg II - IF Tønning - IF Stjernen Flensborg (Verbandsliga)

Læs mere