1 mia. kroner er mange penge, men det er det resultat man kan opnå, ved fuldt ud at vedtage og følge Demokraternes prioriteringskatalog 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 mia. kroner er mange penge, men det er det resultat man kan opnå, ved fuldt ud at vedtage og følge Demokraternes prioriteringskatalog 2007."

Transkript

1 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling) Indledning Landsstyret har fremlagt et forslag til Finanslov for 2008, som ikke hænger sammen. Den rystende svage, og i vitale spørgsmål splittede, koalition tør ganske enkelt ikke prioritere i sine udgifter, og lægger derfor op til at straffe vore hårdt arbejdende landsmænd med enten skatteforhøjelser eller afgiftsstigninger. Begge dele betyder, at vi skaber et fattigere Grønland for alle, og dette tilmed i halen på en kommunalreform, der bliver svær nok at skulle løfte forsvarligt. En ansvarlig og fremadrettet finanspolitik Et overskud på finansloven på knap 1 mia. kroner fordelt over 4 år. Det var Demokraternes tilbud til det nuværende Landsstyre, da Demokraterne mødte til forhandlinger om dette års finanslov d. 11. september. 1 mia. kroner er mange penge, men det er det resultat man kan opnå, ved fuldt ud at vedtage og følge Demokraternes prioriteringskatalog Hvordan kan det være, at man kan skabe så stort et overskud i en tid, hvor det nuværende Landsstyre kun kan tilbyde en finanslov med et kæmpe underskud på mellem 300 og 400 mio. kroner alene i 2008? Det korte svar er, at det kan man ved at prioritere og ved at være villig til at tage upopulære beslutninger. Demokraterne har under forhandlingerne foreslået et antal nye, mulige indtægtsmuligheder, der alle har en ansvarlig social profil. Vi har derudover foreslået budgetforbedringer til finansiering af vores egne udgiftskrævende forslag. Sidst, men ikke mindst, har Demokraterne krævet at finanslovene ikke finansieres gennem skatteforhøjelser, der rammer de i forvejen hårdt prøvede skatteydere. I særdeleshed vil Demokraterne have flere penge ud af vores brug af de naturgivne ressourcer. Vi foreslår, at man, som i mange andre lande, indfører en betaling for at udnytte samfundets naturgivne ressourcer, som skal betales, inden man på industriel basis får lov til at udnytte disse ressourcer. Der er penge at tjene i fiskeriet, og det er der da også nogle mennesker der gør men som det kom frem under Landstingets de- 1

2 bat om det nye forslag til fiskerilov, kommer disse indtægter bare ikke samfundet til gode på en rimelig måde, idet vi i fiskeriet har foræret rettighederne til at udnytte ressourcerne bort. Det kan ændres, og skal ændres, til fordel for Landskassen og dermed det grønlandske samfund, således at samfundet får sin rimelige del af genvinsten ved at udnytte ressourcerne. Dette vurderer Demokraterne kan indbringe i omegnen af 215 mio. kroner om året, når den nuværende rejeafgift ophæves og erstattes med en ressource- eller licensafgift på alle naturressourcer, der udnyttes industrielt. Dette indtægtsskøn er baseret på, at en sådan betalingsmodel træder i kraft pr. den 1. januar Såfremt ordningen først kan træde i kraft senere på året vil indtægterne naturligvis blive mindre. Dette forandrer imidlertid ikke, at vi ganske simpelthen ikke kan blive ved med at lade nogle få udvalgte høste gevinsten af samfundets ressourcer, uden at der kommer andet ud af det end tykke private bankbøger i udenlandske banker til ressource-adelen, imens hvert 11. grønlandske barn bliver defineret som fattigt. Det er ikke på et sådant økonomisk og socialt grundlag, at vi kan få selvstyre, og på sigt selvstændighed. Demokraterne har i denne forbindelse noteret sig, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst er trådt i karakter, og har foreslået, at der, som det er kendt fra andre lande, indføres en brugerbetaling for anvendelsen af såvel GFLK s ydelser som for KNAPKs konsulenttjeneste. Demokraterne finder, i lighed med Landsstyremedlemmet, at disse tiltag, der vel kan medføre indtægter for landskassen på omkring 10 mio. kr. årligt, ikke er mere byrdefulde, end at de må være til at bære for erhvervet, samtidig med at de tilfører landskassen et tiltrængt provenu. Som en yderligere indtægtskilde i 2008 foreslår Demokraterne, at det hjemmestyreejede aktieselskab Greenland Venture A/S nedlægges. Selskabets aktiver skal realiseres og føres tilbage til landskassen sammen med den resterende aktiekapital, imens tid er. Selskabets aktiviteter kan herefter køre videre i regi af Erhvervsdirektoratet, hvor de rettelig hører hjemme. Dette vil kunne medføre engangsindtægter for landskassen på op til 125 mio. kr. i Dette vil betyde et farvel til selskabet som vi kender det i dag, men set udfra et erhvervsmæssigt og økonomisk perspektiv, så er det dog den rigtige vej at gå. Dette ikke mindst set i lyset af selskabets tvivlsomme økonomiske ageren i den seneste tid. Derudover må det erkendes, at der ikke længere er det samme behov for et offentligt ejet ventureselskab, eftersom der i dag findes et privatfinansieret ventureselskab. Det er glædeligt, at private investorer vil løfte denne opgave til gavn for landskassen. Dem skal vi som samfund passe på ikke at udkonkurrere via offentligt skattefinansierede selskaber. Vi ser fra Demokraternes side frem til at indgå i yderligere forhandlinger om finansloven med Landsstyremedlemmet for finanser, hvor vi vil lægge vores forslag frem i detaljer. I denne forbindelse vil vi også fremkomme med de ønsker til nye tiltag, som vi finder, at der er behov for at indbygge i finansloven for Grundet det store budgetterede underskud har vi valgt kun at fokusere på nogle få, men til gengæld konkrete ønsker. Det er i prioriteret rækkefølge: 2

3 1. Etablering af en Børneombudsmandsinstitution til sikring af varetagelsen af børn og unges tarv og rettigheder i Grønland. Det vil koste 3-5 mio. kroner årligt. 2. Øremærkede midler til Landsbrugsuddannelsen, så disse ikke skal tages fra den samlede ESU-ordning. Det vil koste 2 mio. kroner årligt. 3. Ingen skatte- og afgiftsstigninger for den menige grønlandske befolkning. Det vil i sig selv ikke koste noget, men finanslovsforslagets indtægtsskøn vil naturligvis blive forringet med 100 mio. kroner årligt, eftersom Landsstyret allerede budgetterer med højere indtægter fra skatter og afgifter. 4. Endelig ønsker vi afsat 100 mio. kroner til bekæmpelse af børnefattigdom, fordelt over 5 år. Den seneste rapport om udbredt børnefattigdom i Grønland burde i sig selv udgøre en tilstrækkelig begrundelse for dette tiltag. Igennem de seneste år har det været Landsstyrets og Landstingets politik, at finanslovens udgifter i højere grad skulle omlægges imod fremadrettede og investeringsprægede udgifter. Således at samfundets midler blev brugt aktivt frem for til passiv understøttelse af underskudsgivende erhverv og aktiviteter. De store investeringer i bl.a. vandkraft, som vi alle i Landstinget har støttet op omkring, har været en del af denne politik. Den politik mener vi fra Demokraterne bør fortsætte. Det er derfor nødvendigt, at Landsstyret har is i maven, og fastholder de langsigtede mål om øget økonomisk selvbårenhed for Grønland. Det er sagt før, men skal siges igen, at uden en øget erhvervsudvikling er der ikke plads til velfærdsudvikling. Og det forudsætter igen, at vi fastholder fokusen på øget uddannelse og mobilitet. Vi kan ikke ryste på hånden og begynde at tilbageføre midler fra disse vitale områder til det økonomisk umættelige trafikområde. Disse to temaer vil Demokraterne derfor fortsat have som kernepunkter i de kommende finanslovsforhandlinger. Overskud og budgetdisciplin Som beskrevet ovenfor er det for Demokraterne et væsentligt mål for finanspolitikken, at vi i Grønland budgetterer ansvarligt og med omtanke for vores efterkommere. Demokraterne vil i den forbindelse gerne henlede det for tiden siddende Landsstyres opmærksomhed på Færøerne. Her har man med succes centraliseret regnskabsfunktionerne, således at disse foregår centralt i det færøske finansministerium. Her sørger man for, at de offentlige institutioner dagligt kan se deres driftsøkonomiske status via computer. På den måde sikres det, at der gribes ind i rette tid inden et truende overforbrug løber løbsk. Demokraterne ser to klare fordele ved dette centrale computersystem. For det første overholdes budgetterne i langt højere grad, hvilket har betydet at der stort set ikke er behov for tillægsbevillinger på Færøerne. For det andet og nok så væsentligt så frigør systemet arbejdskraft på institutionerne. I Grønland vil dette i praksis betyde, at man frigør uddannede pædagoger, uddannede lærere, uddannede tandlæger osv. fra 3

4 kontorarbejde, således at disse personer kan udfører det arbejde, som de er uddannet til. Kommunalreformen Landsstyreformanden lovede senest i sin åbningstale os alle sammen guld og grønne skove, hvis bare vi hurtigt vedtager kommunalreformen. Der er nu indgået en aftale imellem Landsstyret og KANUKOKA om tidsplanen for overdragelse af sagsområderne til kommunerne. Landsstyret forventer nu at starte planlægningen af sagsoverdragelser fra Grønlands Hjemmestyre til kommunerne. Landsstyret forventer, at kommunesammenlægningen vil have virkning fra 1. januar Til dette formål er der afsat 8 mio. kr. på finanslovsforslaget i 2008 og intet i overslagsårene. Det kan desværre meget let vise sig at være et alt for optimistisk skøn. Lad mig i denne forbindelse minde om, at Selvstyrekommissionen i marts 2003, i sin betænkning som Landstinget tiltrådte uden forbehold, for få år siden konstaterede, at det ikke bare er den offentlige sektor som sådan, men særligt den kommunale administration, der er for stor og for dyr. I stedet for at forholde sig reelt til dette problem har Landsstyret ud fra tilsyneladende rent ideologiske motiver bevidstløst arbejdet på at overføre yderligere arbejdsopgaver til kommunerne. Og dette på baggrund af nogle rent overfladiske økonomiske beregninger med karakter af ønsketænkning og virkelighedsflugt, der giver hele processen karakter af en ren principbeslutning, som kan komme til at koste landet i 100-vis af millioner af kroner og efterlade os med en offentlig sektor i økonomisk og personalemæssigt kaos! Lad mig blot minde om, at vi stadigvæk ikke har set nogle reelle konsekvensberegninger af kommunalreformen. Grundlaget for denne potentielle katastrofe har landets magtelite lagt, da de sad i Landstingets strukturreformsudvalg og kun interesserede sig deres egne vederlag, pensioner og politiske platforme og dobbeltmandater! Det Landsstyreformanden fortalte os i sin åbningstale var jo i realiteten, at det virkelige strukturreformsarbejde, dvs. det der handler om de nye storkommuners konkrete opgaveløsning, først skal til at begynde nu, hvor der er lidt over et år tilbage til reformen skal træde i kraft. Denne uansvarlighed risikerer vi alle at komme til at betale dyrt for i de kommende år. Landskassens udlån til Nukissiorfiits anlægsaktiviteter Landsstyret har med tilsyneladende tilfredshed påpeget, at finanslovsforslaget budgetterer med et overskud fra og med Det lyder jo lovende. Virkeligheden er desværre mere dyster. Det er nemlig et kunstig skabt overskud, der er det rene talcirkus. Hvorfor så det? Jo, som bekendt har Landstinget igennem en årrække ydet årlige anlægsudlån til Nukissiorfiit over de årlige finanslove. Disse anlægsudlån har Nukissiorfiit brugt til at bygge og vedligeholde deres infrastruktur, såsom vandledninger, elværker osv. Afdragene på udlånene figurerer som en indtægt på finanslovene. På den måde har der været balance i tingene. Landsstyret forestiller sig imidlertid nu, at lave Nukissiorfiit om til et aktieselskab, for at selskabet på egen hånd kan optage lån i bankerne til deres anlægs- 4

5 investeringer. Det betyder så, at landskassen ikke skal yde flere anlægsudlån til Nukissiorfiit, men til gengæld fortsat modtage afdrag fra de gamle udlån til virksomheden. Vi frigør os altså ganske fikst fra udgifterne, men beholder indtægterne, indtil Nukissiorfiit er færdig med at afdrage deres gæld til Landskassen. Det ville jo være meget godt, hvis ikke det var for en lille detalje. Hvem er det nemlig lige, der betaler forrentningen af Nukissiorfiits lån? Det gør Nukissiorfiits forbrugere såmænd. Og det vil sige os alle sammen. Sparer vi så som samfund noget ved at lade Nukissiorfiit låne pengene i bankerne frem for i landskassen? Nej, det er der ikke noget der tyder på. Hvorfor skulle private banker være villige til at låne penge ud til en væsentligt lavere rente end den, som landskassen selv kan låne ud til? Og derudover er der tale om en rent midlertidig likviditetsforbedring. Når Nukissiorfiit er færdige med at afdrage på deres gamle lån til landskassen forsvinder den positive effekt af hele omlægningen. Og så går finansloven igen i minus, fordi der grundliggende ikke er sammenhæng imellem udgifter og indtægter. Derudover bliver vi som samfund jo ikke rigere, når vi lader en offentligt ejet virksomhed gældsætte sig, selvom det medfører nogle midlertidige pæne positive tal på finansloven. Sådanne pæne tal risikerer jo desværre let at anspore Landsstyret til yderligere at slappe den finanslovsmæssige styring, og yderligere øge driftsbevillingerne. Og sådan kan man jo blive ved... På denne vis prøver landsstyret at vinde tid, imens man parkerer regningen for den manglende finanslovsmæssige prioritering hos Nukissiorfiits forbrugere. Men den slags tal-sminke fører os ikke videre frem mod større økonomisk selvbårenhed. Der er kun den tværgående og overordnede prioriterings tunge vej at gå. Det er dette ansvarlighedens kors vælgerne har valgt os til at bære. Rentebærende udlandslån til investeringer I øjeblikket er der meget snak om hvorvidt Grønland skal optage store udlandslån til dækning af store infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Det kunne bl.a. være lån til Nukissiorfiits anlægsinvesteringer, som jeg var inde på før. Demokraterne vil gerne opfordre det nuværende Landsstyre til at tænke sig rigtigt godt om. For det første er det aldrig gratis at optage store lån, da disse skal betales tilbage med renter. Og når lånet skal betales tilbage skal man ikke regne med at udenlandske kreditorer viser samme mildhed overfor Grønland, som Landsstyret viste overfor de få udvalgte kammerater, der fik overdraget attraktive hjemmestyreboliger med en mere end klækkelig rabat. Låntagningen vil påføre den grønlandske økonomi store udgifter for fremtiden og blive en stor post på finanslovene de næste år, som vil bidrage til at indskrænke det økonomiske råderum. Skal man endelig optage lån i milliardklassen, så skal det kun ske til at dække udgifter til infrastrukturelle anlæg, som vil bidrage fremadrettet til Grønlands økonomi eller med andre ord, så skal disse investeringer kaste et så stort overskud af sig, at de vil kunne hvile i sig selv økonomisk. Det vil til gengæld være 5

6 at rette kajakken direkte mod skærene, såfremt et sådant lån blev brugt til at øge landskassens drifts- og tilskudsbevillinger. For det andet må en sådan lånoptagning nødvendigvis forudsætte, at der inden lånet optages sker en fordomsfri og fremadrettet afklaring af de strukturpolitiske prioriteringer m.h.t. såvel infrastrukturelle anlæg som bosætningsmønster. Dette ikke mindst set i lyset af udviklingen og arbejdskraftbehovene på råstofområdet. Det nytter ikke noget at optage lån til investeringer, hvis ikke der er et helt klart politisk og økonomisk sagligt langsigtet og realistisk mål for investeringen. Demokraterne frygter, at det nuværende Landsstyre i sin iver for at indynde sig, for ikke at bruge et værre ord, bestemte udvalgte vælgergrupper, vil kunne finde på at optage lån til at dække underskudsgivende infrastrukturelle anlæg, som fx nye landingsbaner på lokaliteter uden det fornødne passagergrundlag. Dette vil være en dobbelt-ulykke, da det grønlandske samfund så både skal trækkes med tilskud til ikke-rentable lufthavne og til store rente- og afdragsudgifter. At der er grund til at advare om dette ser vi jo tydeligt på denne landstingssamling, hvor partiet Siumut endnu engang ud fra en afvejning af interne borgmester- og partiinteresser og udenom enhver form for overordnet prioritering og beregning, forsøger at pånøde det grønlandske samfund omkostninger til på må og få atter at anlægge lufthavne rundt omkring på kysten. Åbenbart har man intet lært fra de forcerede lufthavnsinvesteringer i Qaanaaq og Qaarsut! Og dette til trods for, at Grønlands Hjemmestyre netop har betalt trafikforskere for at udvikle en trafikmodel, der kan benyttes til at beregne samfundsafkast af infrastrukturelle investeringer. Det er næppe et tilfælde, at Siumut vil forsøge at få vedtaget lufthavnsbyggerierne inden denne model kan give Landstinget et nøgternt og fyldestgørende grundlag at træffe beslutning på! Det er i denne sammenhæng også nødvendigt, at vi overvejer, om det er rimeligt at vi forgælder fremtidige generationer, d.v.s. vores egne børn og børnebørn, fordi vi ikke selv havde modet og mandshjertet til at prioritere og sige NEJ til snævre lokale borgmesterinteresser, kæpheste og monumentbyggerier! Det er i denne sammenhæng også vigtigt at huske, at andelen af erhvervsaktive vil falde de kommende år, samtidig med at andelen af ældre vil stige. Beklageligvis vil en del af denne gruppe med al sandsynlighed blive mere behandlingskrævende og dermed mere omkostningstunge, bl.a. p.g.a. et langt misbrugsliv, som har ført til alkoholdemens og andre relaterede lidelser. Afslutning Demokraterne mener, at det kunne være berigende, hvis et flertal i Landstinget for en eneste gangs skyld vil træde i karakter og pålægge Landsstyret at føre en sammenhængende finanspolitik, baseret på en overordnet og tværgående, strukturpolitisk prioritering af samfundets midler. Dette på baggrund af en vedtaget målsætning om en realistisk tilpasning af den offentliges sektors udgiftsstigning, samtidig med at man fastholder et minimumskrav for et overskud på de offentliges budgetter, suppleret med en 6

7 række udvalgte kvalitets- og performancemål for den offentlige sektors ydelser. Dette vil tillige sikre et økonomisk råderum dels til løbende serviceforbedringer og dels til en fortsat gradvis nedbringelse af skattetrykket på arbejde. På denne vis vil der kunne skabes et blivende økonomisk råderum til at øge serviceniveauet overfor borgerne i Grønland. Palle Christiansen, Finansordfører Demokraatit/Demokraterne 7

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 19. oktober 2007 EM 2007/60,61 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg og Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Demokraterne har foreslået, at der skal oprettes en børneombudsmand. Landsstyret sagde NEJ.

Demokraterne har foreslået, at der skal oprettes en børneombudsmand. Landsstyret sagde NEJ. 25. september 2007 EM 2007/1 Åbningsdebat (Landsstyreformanden) Et rigere Grønland for alle en nemmere hverdag for den enkelte Sådan lød Demokraternes slogan, da vi for godt to år siden gik i gang med

Læs mere

12/ FM/EM2016/48 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

12/ FM/EM2016/48 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges til EM17 fremsætte lovforslag om en 4 årig forsøgsordning, hvor der udbydes mikrolån

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg 21. november 2008 EM2008/129 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg Forslag til Landstingslov om flyvepladser. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) Afgivet

Læs mere

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01.

FORTROLIG. Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning den 16. januar 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00095 (Landsstyremøde den 13.01. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: 16. januar 2005 01.31.06/05-00095 Landsstyret FORTROLIG Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.

Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi. Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

8. marts 2008 EM2008/XX

8. marts 2008 EM2008/XX 8. marts 2008 EM2008/XX Forslag til: Landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger (Øget tidsfrist for rettidig betaling. Mulighed for at indgå afdragsordning

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 12. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/00076 Orientering til

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 Forslag til landstingsfinanslov for 2009. (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Vort lands

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 20. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00089 Orientering

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 22. september 2009 EM 2009/91 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Forslagets baggrund: Almindelige bemærkninger Det daværende landsråd vedtog i 1978 landsrådsvedtægt af 4. april 1978 om uddannelsesstøtte

Læs mere

Budget spørgsmål og svar

Budget spørgsmål og svar 11. februar 2016 Budget 2017 - spørgsmål og svar Den økonomiske situation Hvorfor skal vi spare? Hvor meget skal vi spare? Hvordan ser vores økonomiske situation ud? Hvad betyder det, at vi skal finde

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget Muligheder for tilpasning af budgetforslaget 1. Baggrund Som det fremgår af budgetoversigt af 11. august 2014, som er udsendt sammen med dagsordenen til førstebehandling af Budgetforslag 2015 for Rudersdal

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingsfinanslov for 2006

TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 TILLÆGSBETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 Afgivet til lovforslagets 3. behandling Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 150 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 26. september 2007 J.nr.: 415-0001

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 88 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 20. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende 5. maj 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2008 om andelsboliger Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Skriftlig besvarelse af 36 stk. 1 spørgsmål fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Inuit Ataqatigiit.

Skriftlig besvarelse af 36 stk. 1 spørgsmål fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Inuit Ataqatigiit. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Landstingsmedlem Marie Fleischer Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Svar: Der skal henvises til besvarelsen under spørgsmål 1. 2/8

Svar: Der skal henvises til besvarelsen under spørgsmål 1. 2/8 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og

Læs mere

Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30.

Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Strukturudvalget Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30. EM 2007/ 30 (Forslag

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for at fremlægge et ændringsforslag til lejeforordningen er Landstingets vedtagelse af Atassut s beslutningsforslag,

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

7. maj 2008 FM 2008/54

7. maj 2008 FM 2008/54 7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune Indledning I den politiske aftale af 3. marts 2005 mellem regeringen og hovedparten af Folketingets partier blev det besluttet, at Farum og Værløse kommuner

Læs mere

21. oktober 2013 EM2013/104 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. oktober 2013 EM2013/104 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2013 om ændring af inatsisartutlov om den kommunale styrelse Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget

Læs mere

Talepapir til brug ved besvarelse af Samråd U - W fra Torsten Schack Pedersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V)

Talepapir til brug ved besvarelse af Samråd U - W fra Torsten Schack Pedersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V) Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 293 Offentligt Talepapir til brug ved besvarelse af Samråd U - W fra Torsten Schack Pedersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V) Spørgsmål U:

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring. Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse

Læs mere

4. august 2008 EM 2008/73

4. august 2008 EM 2008/73 4. august 2008 EM 2008/73 Forslag til landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger (Øget tidsfrist for rettidig betaling og mulighed for at indgå afdragsordning

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere