Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd"

Transkript

1 Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

2 2 Velkommen til Nordisk Ministerråd

3 Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd

4 Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2015:749 Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Jette Koefoed Omslag: Jette Koefoed Tryk: Strandbygaard Grafisk Oplag: 750 Papir: Munken Polar Skrift: Meta LF Printed in Denmark NORDIC ECOLABEL Printed matter Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon Velkommen til Nordisk Ministerråd

5 Indhold 1 Forord og indledning Historik 1.2 Vision Sammen er vi stærkere 1.3 Nordisk nytte 1.4 Moderniseringsreformen 2 Organisation og struktur Statsministrene 2.2 Ministerrådene 2.3 Formandskabet 2.4 Færøerne, Grønland og Åland 2.5 Embedsmandskomitéerne 2.6 Generalsekretærens rolle og initiativretten 2.7 Sekretariatet 2.8 Nordiske instutioner og samarbejdsorganer 2.9 Nordisk Ministerråds internationale arbejde 2.10 Nordiske informationskontorer 3 Det praktiske arbejde Budgetprocesser 3.2 Samarbejdet mellem formandskabet og sekretariatet 3.3 Det tværgående samarbejde 3.4 International profilering og positionering 3.5 Sproghåndteringen i Nordisk Ministerråd 4 Nordisk Råd Om Nordisk Råd 4.2 Sager som involverer Nordisk Råd 4.3 Nordisk Råds priser

6 Det nordiske samarbejde er på mange måder enestående på det politiske område. Der findes næppe tilsvarende nære relationer mellem stater andre steder i verden. 6 Foto: Karin Beate Nøsterud/Norden.org Velkommen til Nordisk Ministerråd

7 Forord Velkommen til Nordisk Ministerråd! Det nordiske samarbejde er på mange måder enestående på det politiske område. Der findes næppe tilsvarende nære relationer mellem stater andre steder i verden. Det nordiske projekt blev igangsat i skyggen af erfaringerne fra 2. Verdenskrig. Dengang var det indlysende, at nationalismen var nået til vejs ende. Den udgjorde en skæbnesvanger trussel ikke blot mod menneskets værdighed og kultur men også mod menneskets fysiske overlevelse. I løbet af de efterfølgende år blev det nordiske samarbejde mere og mere intensivt, og i dag, i det andet årti af det 21. århundrede, er det mere omfattende end nogensinde. Det ser også ud til, at den fremtidige udvikling vil kræve endnu mere nordisk samarbejde. Norden er overordentligt rigt på ressourcer på mange forskellige områder. Norden har en stærk position i verden, og udviklingspotentialet forgrener sig i utallige og komplekse mønstre. I en verden med økonomisk ulighed, vaklende økonomier og et verdenssamfund under pres, kan det nordiske samarbejde blive mere og mere aktuelt. Verdens lande står over for den tvingende udfordring, som det er at udvikle de politiske systemer på en måde som modvirker eksklusion og gavner social ligestilling, konkurrenceevne, bæredygtig vækst og demokrati. Her kan den nordiske model fungere som en gensidig inspirationskilde. Mange er interesserede i vores erfaringer og vores måder at gøre tingene på. Det nordiske samarbejde fremstår som en enestående mulighed. Både for at overvinde begrænsninger og indelukkethed. Men også når det gælder om at udvide perspektivet, at lade sig inspirere og ikke automatisk gå i forsvarsposition, når vi får øje på de forskelle, der trods alt er mellem de nordiske lande. Nordisk Ministerråd er en international organisation i hjertet af Norden og Nordens Velkommen til Nordisk Ministerråd 7

8 historie. Vores fælles historie indeholder så meget inden for sprog, kultur, politik, erhvervsliv, handel og i det hele taget inden for alle de gensidige udvekslinger og kontakter som har skabt det Norden, som vi kender i dag. I Nordisk Ministerråd ønsker vi, at både fællestrækkene og kontrasterne skal være til gavn for vitaliteten i vores arbejde. Vores dynamiske omverden stiller også krav til det nordiske samarbejde. Derfor er samarbejdet blevet gennemgået og analyseret i løbet af 2013 og 2014, hvilket resulterede i rapporten Nyt Norden. På baggrund af rapporten tog de nordiske samarbejdsministre i juni 2014 beslutning om en ambitiøs reformpakke, som skal implementeres i de kommende år. Med denne moderniseringsreform sikrer vi, at det nordiske samarbejde bevarer sin relevans, og at de nordiske lande kan udvikle deres gennemslagskraft i en international sammenhæng. Vi sørger i fællesskab for at styrke det nordiske samarbejde, således at det fortsat skaber merværdi for borgerne i Norden. Vi viser dermed, at vores region er klar til fremtidens udfordringer, og derfor har det nordiske projekt aldrig været så spændende som nu. Dagfinn Høybråten Generalsekretær, Nordisk Ministerråd 8 Velkommen til Nordisk Ministerråd

9 n rne i r at iske agte n, tre den skal t ger. enes den Med :18:04 ANP2014:754 Nyt Norden Afrapportering på generalsekretærens moderniseringsopdrag samarbejdsministrenes beslutninger Vores dynamiske omverden stiller også krav til det nordiske samarbejde. Derfor er samarbejdet blevet gennemgået og analyseret i løbet af 2013 og 2014, hvilket resulterede i rapporten Nyt Norden. Velkommen Foto: Imagesubscription til Nordisk Ministerråd 9

10 Ved Stranden København K ANP 2010:741 ISBN Helsingforsaftalen er det juridiske grundlag for det officielle nordiske samarbejde. Aftalen blev oprindeligt underskrevet i 1962 og er blevet opdateret flere gange. De seneste ændringer trådte i kraft i Helsingforsaftalen Samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige 1996 Dansk 10 Foto: Imagesubscription Velkommen til Nordisk Ministerråd

11 1 Indledning Formålet med denne brochure er at give en introduktion til, og en kort præsentation af, arbejdet i Nordisk Ministerråd. Teksterne er helt bevidst meget kortfattede og indeholder kun de mest nødvendige oplysninger. For yderligere information henvises til vores hjemmeside hvor man kan læse mere om det nordiske samarbejde generelt, men også finde udførlig information om Nordisk Ministerråd og abonnere på nordiske nyhedsbreve. 1.1 Historik De nordiske landes historie er tæt forbundet. Landene har i snart tusind år på skift samarbejdet, været i krig og indgået i unioner med hinanden, men i de seneste 200 år har forholdet mellem landene været fredeligt. Det nordiske samarbejde er verdens ældste samarbejde af sin slags. De første skridt i retning af det nuværende, formelle politiske samarbejde blev taget efter 2. Verdenskrig, og i 1952 blev Nordisk Råd grundlagt. Nordisk Ministerråd blev grundlagt i 1971 som en formalisering af de nordiske regeringers samarbejde. Det nordiske samarbejde er, præcis som FN og EU, af en mellemstatslig karakter og kendetegnes af det konsensusprincip som gælder på stort set alle niveauer af samarbejdet. Helsingforsaftalen er det juridiske grundlag for det officielle nordiske samarbejde. Aftalen blev oprindeligt underskrevet i 1962 og er blevet opdateret flere gange. De seneste ændringer trådte i kraft i Mange har svært ved at skelne mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Der eksisterer da også et nært samarbejde mellem de to organisationer. De deler begge adresse i København, men er alligevel to separate organi- Velkommen til Nordisk Ministerråd 11

12 Sammen er vi stærkere Visionen fungerer som en ledestjerne for arbejdet i Nordisk Ministerråd og baseres på følgende fire grundsøjler: - Et grænseløst Norden - Et innovativt Norden - Et synligt Norden - Et udadvendt Norden 12 Foto: Imagesubscription Velkommen til Nordisk Ministerråd

13 sationer. Nordisk Råd er parlamentarikernes samarbejdsorgan, mens Nordisk Ministerråd omfatter samarbejdet mellem de nordiske regeringer. Nordisk Kulturfond har også adresse på Ved Stranden 18 i København, ligesom Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Nordisk Kulturfond har siden 1966 arbejdet med at uddele kulturstøtte for at skabe grobund for nordiske netværk og relationer på længere sigt. 1.2 Vision Sammen er vi stærkere De nordiske samarbejdsministre vedtog i februar 2014 en visionserklæring for det nordiske samarbejde og Nordisk Ministerråd. Visionen, som bærer navnet Sammen er vi stærkere, understreger, at de fælles nordiske erfaringer kan betyde meget for andre i en verden, hvor regionalt samarbejde bliver vigtigere og vigtigere. Visionen fungerer som en ledestjerne for arbejdet i Nordisk Ministerråd og baseres på følgende fire grundsøjler Et grænseløst Norden Et innovativt Norden Et synligt Norden Et udadvendt Norden Visionen er også vejledende for anvendelsen af det såkaldte prioriteringsbudget, hvis formål er at finansiere nye og større satsninger inden for rammerne af Nordisk Ministerråds politiske prioriteringer. Prioriteringsbudgettet for 2015 er på cirka 74 millioner danske kroner, hvoraf cirka 60 % går til at iværksætte formandskabets satsninger, mens de resterende 40 % bruges til eksempelvis statsministrenes og samarbejdsministrenes prioriteringer. For at et projekt kan blive finansieret via prioriteringsbudgettet kræves det blandt andet, at der er tale om en større strategisk og innovativ satsning, som skaber nordisk merværdi, og at mindst tre lande deltager i projektet. Blandt de projekter som har fået midler fra prioriteringsbudgettet kan nævnes: Velkommen til Nordisk Ministerråd 13

14 NordMin, som er et netværk for aktører inden for den nordiske mineindustri (en satsning under Sveriges formandskab i 2013). Den nordiske playliste, som er en samling af musik lavet af nordiske kunstnere og komponister (en satsning under Islands formandskab i 2014). Nordic Built Cities, der skal bidrage til at skabe bæredygtige bygninger og byer i Norden (en satsning under det danske formandskab i 2015). Holdbar Nordisk Velfærd, som er Nordisk Ministerråds program for nye velfærdsløsninger. Grøn vækst, som er et initiativ, der skal gøre Norden førende inden for grøn vækst. 1.3 Nordisk nytte En anden vigtig ledestjerne for det nordiske samarbejde er begrebet nordisk nytte. De nordiske lande har meget at vinde gennem samarbejde. Desuden kan den nordiske gennemslagskraft styrkes internationalt via fælles indsatser. Udgangspunktet er, at samarbejdet skal fokusere på områder, hvor en fælles nordisk indsats skaber en merværdi for de nordiske lande og borgerne i dem. Udgangspunktet for al nordisk virksomhed skal være, at den opfylder et eller flere af nedenstående kriterier: Den skal omfatte virksomhed, som ellers skulle ske i nationalt regi, men hvor der kan opnås tydelige positive effekter via fælles nordiske løsninger. Den skal manifestere og udvikle den nordiske samhørighed. Den skal øge den nordiske kompetence og konkurrenceevne. Den skal styrke den nordiske indflydelse internationalt. 1.4 Moderniseringsreformen På opdrag af Nordisk Samarbejdskomité (NSK) indledte Nordisk Ministerråds generalsekretær i april 2013 en moderniseringsreform med henblik på at fremtidssikre 14 Velkommen til Nordisk Ministerråd

15 De nordiske lande har meget at vinde gennem samarbejde. Desuden kan den nordiske gennemslagskraft styrkes internationalt via fælles indsatser. Velkommen Foto: Imagesubscription til Nordisk Ministerråd 15

16 Svanen er Nordens officielle logotype. Fjerene repræsenterer de fem nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Symbolerne bruges også i en revideret udgave i det velkendte miljømærke Svanen. Det er Nordens officielle miljømærke, som har til formål at pege på gode miljøvalg i det daglige liv. Foto: 16 Magnus Fröderberg/norden.org Velkommen til Nordisk Ministerråd

17 det nordiske samarbejde. Ministerrådets virksomhed blev grundigt undersøgt og analyseret, hvilket resulterede i rapporten Nyt Norden med 39 anbefalinger, som fokuserede på fire hovedområder: Forstærket samarbejde på ministerniveau samt et bedre budget Et mere effektivt sekretariat, som initierer og følger op på politiske beslutninger Mere målrettet brug af nordiske projekter Mere tydelig ejerstyring af de nordiske institutioner. På baggrund af anbefalingerne i rapporten tog de nordiske samarbejdsministre i juni 2014 beslutning om en ambitiøs reformpakke, som skal implementeres i de kommende år. Velkommen til Nordisk Ministerråd 17

18 2 Organisation og struktur 2.1 Statsministrene Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske regeringssamarbejde, men har ingen formaliserede faste mødetider. I praksis er ansvaret for samarbejdet uddelegeret til de nordiske samarbejdsministre. Der afholdes nordiske statsministermøder et par gange om året oftest et først på sommeren og et under Nordisk Råds ordinære session. 2.2 Ministerrådene Nordisk Ministerråd består af de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Desuden deltager Færøerne, Grønland og Åland. På trods af navnet er Nordisk Ministerråd ikke et, men flere ministerråd. Arbejdet er ligesom i EU bygget op omkring forskellige ministerråd, som er ansvarlige for spørgsmål inden for bestemte fagområder. Der er i alt ti fagministerråd og dertil kommer Ministerrådet for Samarbejdsministrene (MR-SAM), som varetager det overordnede ansvar på vegne af de nordiske statsministre. MR-SAM har desuden ansvaret for det samlede budget for Nordisk Ministerråd og en række andre koordinerende opgaver. 18 Velkommen til Nordisk Ministerråd

19 På trods af navnet er Nordisk Ministerråd ikke et, men flere ministerråd. Arbejdet er ligesom i EU bygget op omkring forskellige ministerråd, som er ansvarlige for spørgsmål inden for bestemte fagområder. Velkommen til Nordisk Ministerråd 19

20 Her følger en liste over de forskellige ministerråd: Samarbejdsministrene (MR-SAM) De nordiske samarbejdsministre har på opdrag af statsministrene ansvaret for koordineringen af det nordiske regeringssamarbejde. Nordisk Ministerråd for Kultur (MR-K) Har ansvaret for det nordiske kultursamarbejde inden for Nordisk Ministerråd. Et af de overordnede mål er at fremme mangfoldigheden af kulturelle udtryk og formidle viden om kunstnere og deres arbejde på tværs af grænserne. Nordisk Ministerråd for Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS) MR-FJLS består af et ministerråd med fire politikområder. MR-FJLS primære opgaver består i at fremme en bæredygtig brug af naturressourcer og genetiske ressourcer. Nordisk Ministerråd for Lovsamarbejde (MR-LAG) Det juridiske samarbejde er et værktøj for de nordiske lande i arbejdet med at fremme grundlæggende fælles principper inden for nordisk lovgivning. Nordisk Ministerråd for Ligestilling (MR-JÄM) De nordiske landes fælles kulturhistorie og demokratiske traditioner har gjort det muligt at udvikle et tæt og konstruktivt samarbejde inden for ligestillingsområdet. Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) Ministerrådet skal medvirke til at sikre, at Norden har en ledende position som videns- og kompetenceregion. 20 Velkommen til Nordisk Ministerråd

21 Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik (MR-S) Det nordiske samarbejde inden for social- og sundhedsområdet er baseret på fælles værdier, som udgør grundlaget for den nordiske velfærdsmodel. Nordisk Ministerråd for Miljø (MR-M) Det nordiske miljøsamarbejde skal blandt andet bidrage til at bevare og forbedre miljø- og livskvaliteten i Norden og påvirke det regionale og internationale samarbejde. Nordisk Ministerråd for Økonomi- og Finanspolitik (MR-FINANS) Samarbejdet udgør grundlaget for at fremme nordiske interesser i internationalt regi og for en mere omfattende økonomisk integration. Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A) De nordiske regeringers samarbejde inden for beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet samt områderne for arbejdsmiljø og arbejdsret ledes af de nordiske erhvervs- og beskæftigelsesministre. Nordisk Ministerråd for Erhvervsliv, Energi og Regionalpolitik (MR-NER) De nordiske landes samarbejde inden for områderne erhvervsliv, energi og regionalpolitik skal bidrage til at sikre en fortsat god vækst i regionen. Alle beslutninger inden for ministerrådene tages ud fra et konsensusprincip, hvilket betyder at alle lande skal være enige. Fagministerrådene mødes en til to gange om året, mens samarbejdsministrene typisk holder fire-fem møder om året. Beslutningerne tages ved afstemning på møderne eller ved en såkaldt skriftlig procedure, når sagen er moden til beslutning. Velkommen til Nordisk Ministerråd 21

22 Formandskabets rolle i Nordisk Ministerråd er at stå for den praktiske ledelse af arbejdet inden for samarbejdsområderne. Som støtte til dette udarbejdes et formandskabsprogram, som er vejledende for store dele af det nordiske samarbejde i løbet af året. Foto: 22 Adrian Joachim Velkommen til Nordisk Ministerråd

23 2.3 Formandskabet Ansvaret for formandskabet i Nordisk Ministerråd roterer, og de fem lande varetager opgaven på skift. Nordisk Råd har også et roterende formandskab det samme land kan dog aldrig have formandskabet i de to organisationer på samme tid. Formandskabets rolle i Nordisk Ministerråd er at stå for den praktiske ledelse af arbejdet inden for samarbejdsområderne. Som støtte til dette udarbejdes et formandskabsprogram, som er vejledende for store dele af det nordiske samarbejde i løbet af året. Formandskabsprogrammet præsenteres som regel under Nordisk Råds ordinære session. Formandskabslandet har desuden ansvaret for at gennemføre forskellige prioriterede projekter. Til det formål disponerer formandskabet over en del af det såkaldte prioriteringsbudget. Alle møder i både ministerråd og embedsmandskomitéer ledes af formandskabet. 2.4 Færøerne, Grønland og Åland De nordiske samarbejdsministre tog i 2007 en beslutning om at styrke Færøernes, Grønlands og Ålands rolle i det nordiske samarbejde på grundlag af det såkaldte Ålandsdokument. Det indebærer blandt andet at Færøerne, Grønland og Åland kan føre ordet ved ministerrådsmøder, i embedsmandskomitéer og i arbejdsgrupper. De har også altid ret til at deltage ved møder og ytre sig, men de har ingen formel stemmeret. 2.5 Embedsmandskomitéerne Der er knyttet en embedsmandskomité til hvert ministerråd. I enkelte tilfælde er der knyttet flere embedsmandskomitéer til et ministerråd. Embedsmandskomitéernes rolle er at forberede og følge op på de sager, som behandles i ministerrådene. Nordisk Samarbejdskomité (NSK) bistår de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) og har et tilsvarende overordnet ansvar. Embedsmandskomitéerne består af nationale embedsmænd, som fungerer som ministrenes stedfortrædere. Det meste af det konkrete arbejde udføres af embedsmandskomitéerne, mens de politiske retningslinjer tegnes af ministerrådene. Velkommen til Nordisk Ministerråd 23

24 Beslutningerne i embedsmandskomitéerne tages ud fra de samme konsensusprincipper og beslutningsformer som i ministerrådene. For at kunne varetage det mere konkrete arbejde mødes embedsmandskomitéerne oftere end ministerrådene. Som regel afholdes der fire til otte møder om året. 2.6 Generalsekretærens rolle og initiativretten Nordisk Ministerråds generalsekretær udpeges af de nordiske regeringer. Generalsekretærens rolle er at lede sekretariatets arbejde. Formandskabet og generalsekretærens arbejde sker i henhold til retningslinjer, som er udarbejdet af Nordisk Samarbejdskomité (NSK), men generalsekretæren har ifølge forretningsordenen for Nordisk Ministerråd ret og pligt til at tage egne initiativer. Dette kaldes for initiativretten og gælder for hele sekretariatets arbejde. Sekretariatet har altså ikke kun en passiv rolle som praktisk koordinator af beslutninger, som er taget i ministerrådene og embedsmandskomitéerne, men skal også selv komme med forslag og spille en aktiv rolle i forhold til at drive samarbejdet fremad. 2.7 Sekretariatet Nordisk Ministerråds sekretariat i København har ansvaret for den daglige drift af det nordiske regeringssamarbejde under ledelse af generalsekretæren. Den primære opgave er at forberede sager, som tages op i embedsmandskomitéerne og ministerrådene. Desuden er det sekretariatets ansvar, at de vedtagne beslutninger bliver gennemført. Sekretariatet beskæftiger cirka 100 personer fra hele Norden. I rekrutteringen stræbes der efter en jævn fordeling mellem de nordiske lande uden at der gives afkald på kompetencer. Alle ansatte i Nordisk Ministerråds sekretariat er ansat på tidsbegrænsede kontrakter og kan højst arbejde i organisationen i otte år. 24 Velkommen til Nordisk Ministerråd

25 Sekretariatets missionserklæring (december 2013) Nordisk Ministerråds sekretariat er et redskab i realiseringen af samarbejdet mellem de nordiske regeringer. Vi skal bidrage til at skabe resultater som giver merværdi, og som synliggør Norden både indadtil og udadtil ved at initiere, iværksætte og følge op på politiske beslutninger udvikle viden som skal danne grundlag for fælles løsninger etablere netværk med henblik på udveksling af erfaringer og idéer. Missionen er en måde at realisere de nordiske samarbejdsministres vision Sammen er vi stærkere i det daglige arbejde i sekretariatet. Arbejdet i sekretariatet er opdelt i seks forskellige afdelinger, hvoraf tre er fagafdelinger med ansvar for fagministerrådene. Hver afdeling består af en afdelingschef samt et antal seniorrådgivere, rådgivere, koordinatorer og studentermedhjælpere. Desuden er der projektmedarbejdere, som er ansat i kortere perioder. Disse arbejder med tidsbegrænsede opgaver. Generalsekretærens kontor (GSK) bistår generalsekretæren i hans ansvar for at lede og koordinere sekretariatets arbejde under ledelse af stabschefen. GSK betjener også de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) og Nordisk Sam-arbejdskomité (NSK). De øvrige ministerråd betjenes af fire fagafdelinger: Afdelingen for Kultur og Ressourcer (KR) har ansvaret for MR-K, MR-FJLS og MR-JÄM. Afdelingen for Kundskab og Velfærd (KV) har ansvaret for MR-U og MR-S. Afdelingen for Vækst og Klima (VK) har ansvaret for MR-NER, MR-A, MR-M og MR-FINANS. Afdelingen for HR, Administration og Jura (HRAJ) har ansvaret for MR-Lov. Velkommen til Nordisk Ministerråd 25

26 2.8 Nordiske institutioner og samarbejdsorganer En stor del af det nordiske samarbejde foregår via institutioner, som er placeret i de forskellige nordiske lande. Det nordiske samarbejde finansierer 13 institutioner og har omkring 20 samarbejdsorganer. Godt en tredjedel af ministerrådets samlede budget går til denne virksomhed. Institutionerne driver virksomhed inden for specifikke områder, som defineres af de nordiske regeringer. Institutionerne finansieres helt eller delvist af Nordisk Ministerråd i de fleste tilfælde er andelen over 50 procent. Den øvrige finansiering består primært af nationale statslige midler, men også af EU-midler og andre bidrag. De grundlæggende regler for institutionerne findes i den nordiske retsstillingsaftale, som blev indgået mellem de nordiske lande i Derudover findes der mere detaljerede bestemmelser i de såkaldte normalvedtægter. Normalvedtægterne godkendes af MR-SAM, men de kan tilpasses institutionernes virksomhed. Hver institution har således deres egne specifikke vedtægter, som beskriver formålet med institutionen, og som samtidig fungerer som etableringsdokument for institutionen. 26 Velkommen til Nordisk Ministerråd

27 De nordiske institutioner er Nordens Hus i Reykjavik (NOREY) Nordens Hus på Færøerne (NHFØ) Nordens Institut i Grønland (NAPA) Nordens Institut på Åland (NIPÅ) Kulturkontakt Nord (KKN) Nordisk Informationscenter for Medieog Kommunikationsforskning (NORDICOM) Nordregio Nordisk Institution for Videreuddannelse inden for Arbejdsmiljøområdet (NIVA) NordForsk Nordic Innovation Nordisk Energiforskning (NEF) Nordens Velfærdscenter (NVC) Nordisk Genressourcecenter (NordGen) Ud over institutionerne findes der en række samarbejdsorganer, som ikke opfylder kriterierne for en institution, og som dermed ikke er omfattet af ovennævnte retsstillingsaftale. Disse samarbejdsorganer styres på andre måder, men er alligevel en del af det nordiske samarbejde. Samarbejdsorganerne er helt eller delvist finansierede af Nordisk Ministerråd. Eksempler på samarbejdsorganer: Miljømærket Svanen Nordisk Film & TV Fond Nordisk Kulturfond Nordisk Miljøfinansieringsselskab Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) Velkommen til Nordisk Ministerråd 27

28 Nordisk Ministerråd har et tæt samarbejde med en række internationale, regionale og nationale organisationer i Norden og uden for Norden. Udvikling og vækst i Østersøregionen fylder en stor del af det internationale arbejde. 28 Foto: Klaus Munch Haagensen Velkommen til Nordisk Ministerråd

29 2.9 Nordisk Ministerråds internationale arbejde Nordisk Ministerråd har et tæt samarbejde med en række internationale, regionale og nationale organisationer i Norden og uden for Norden. Udvikling og vækst i Østersøregionen fylder en stor del af det internationale arbejde. Nordisk Ministerråd deltager og bidrager blandt andet til gennemførelsen af EU s Østersøstrategi og den nordlige dimension. Desuden stræber Nordisk Ministerråd efter at deltage i andre relevante sammenhænge. Nordisk Ministerråd har i mange år haft et tæt samarbejde med Estland, Letland, Litauen og Nordvestrusland. Nordisk Ministerråd har kontorer i Tallinn, Riga, Vilnius og Nordvestrusland (Sankt Petersborg). Dette arbejde blev indledt i begyndelsen af 1990 erne, og som udgangspunkt lå fokus på udveksling af information om Norden. I løbet af de senere år er samarbejdet dog blevet udviklet og udvidet. Fokusområderne for samarbejdet er blandt andet problemstillinger af grænseoverskridende karakter, såsom bekæmpelse af menneskehandel, smitsomme sygdomme, organiseret kriminalitet samt miljøspørgsmål. Når det gælder Hviderusland, findes der desuden en række aktiviteter, som har til formål at støtte hviderussiske studerendes muligheder for at studere i udlandet samt fremme af demokrati. På baggrund af at de russiske myndigheder i de senere år har gjort det sværere for udenlandske organisationer at drive virksomhed i Rusland, besluttede samarbejdsministrene (MR-SAM) i 2015, at virksomheden på Nordisk Ministerråds informationskontor i Nordvestrusland afvikles på ubestemt tid. Der opretholdes dog en minimumbemanding på et af kontorerne for at have et grundlag at bygge videre på, når det politiske klima igen gør det muligt for Nordisk Ministerråd at drive sin virksomhed. Nordisk Ministerråd fortsætter dog med en række samarbejdsaktiviteter, eksempelvis inden for journalistik og forskning, som ikke udgår fra kontoret i Nordvestrusland. Velkommen til Nordisk Ministerråd 29

30 Nordisk Ministerråd har observatørstatus i Arktisk Råd og samarbejder desuden med landene omkring Arktis. Ministerrådet er nu i gang med at udvikle samarbejdet med naboerne i vest, først og fremmest Canada. Nordisk Ministerråd ses ofte som et forbillede inden for det regionale samarbejde og inviteres derfor hyppigt til forelæsninger og konferencer. Det unikke regionale samarbejde har også ført til et indledende samarbejde med Visegradgruppen, som er et samarbejde mellem fire centraleuropæiske lande (Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Polen) Nordiske informationskontorer Det nordiske samarbejde har en række informationskontorer rundt om i de forskellige lande. De har til opgave at samordne den nordiske virksomhed i de aktuelle områder, informere om det nordiske samarbejde og fungere som distriktskontor for de lokale Norden-foreninger. Der findes informationskontorer i Akureyri, Umeå, Göteborg, Jyväskylä, Vasa, Arendal, Alta og Flensburg. De administreres af Foreningerne Nordens Forbund, men er delvist finansierede af Nordisk Ministerråd. 30 Velkommen til Nordisk Ministerråd

31 Nordisk Ministerråd har observatørstatus i Arktisk Råd og samarbejder desuden med landene omkring Arktis. Ministerrådet er nu i gang med at udvikle samarbejdet med naboerne i vest, først og fremmest Canada. Velkommen Foto: Imagesubscription til Nordisk Ministerråd 31

32 3 Det praktiske arbejde 3.1 Budgetprocesser Nordisk Ministerråds budget beløber sig til godt en milliard danske kroner. Med andre ord koster det nordiske samarbejde årligt cirka 36 danske kroner pr. indbygger i Norden. Finansieringen sker næsten udelukkende via bidrag fra de nordiske lande i henhold til en fordelingsnøgle, som baseres på landenes andel af den totale nordiske bruttonationalindkomst. Fordelingsnøglen ses herunder. Finansiering af det nordiske budget 2015 Fordelingsnøgle 2015, % af BNI Finland 15,5% Sverige 32,3% Danmark 20,0% Norge 31,5% Island 0,7% 32 Velkommen til Nordisk Ministerråd

33 3.1.1 Eksempel på budget Budget 2015 Som det fremgår af tallene herunder, domineres budgettet af uddannelse og forskning, kultur samt erhvervs-, energi- og regionalpolitik. Prioriteringsbudgettet består af to dele: Cirka 60 % går til at finansiere formandskabets satsninger, mens den øvrige del går til at iværksætte større og prioriterede satsninger. Posten Fælles aktiviteter dækker en række forskellige aktiviteter, som ministerrådet finansierer, herunder informationsaktiviteter. Andel af det samlede budget (2015) Andel af det samlede budget (2015) Uddannelse og og forskning 27,2% Kultur 19,1% Erhverv, Erhverv, energi og og regional 14,3% Nabopolitik/Internationalt Nabopolitik/internationalt samarbejde samarbejde Prioriteringsbudget 8,5% 10,8% Miljø Fiskeri og havbrug, Fiskeri jordbrug, og havbrug, levnedsmidler jordbrug, og levnedsmidler skovbrug og skovbrug Socialpolitik Nordisk Ministerråds Nordisk fælles Ministerråds aktiviteter fælles aktiviteter Arbejdsliv Ligestilling Finanspolitik Lovgivningssamarbejde 5,1% 4,7% 4,6% 2,7% 1,6% 1,0% 0,2% 0,2% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% Velkommen til Nordisk Ministerråd 33

34 Budgetprocessen Fjerde kvartal Forhandlinger mellem Nordisk Råd og formanden for MR-SAM om Nordisk Ministerråds budgetforslag. Nordisk Råd godkender budgetforslaget. Første kvartal Dialog med Nordisk Råd vedrørende næste budgetår (kan også holdes i fjerde kvartal året før). Budgetanvisninger præsenteres for og godkendes af MR-SAM. MR-SAM tager den endelige beslutning om godkendelsen af næste års budget. Tredje kvartal Generalsekretæren foretager eventuelle justeringer i budgetforslaget baseret på kommentarer fra landene. MR-SAM godkender budgetforslaget, som derefter kaldes Nordisk Ministerråds budgetforslag og sendes til Nordisk Råd med henblik på kommentarer. Andet kvartal Sektorerne indsender deres kommentarer til generalsekretærens budgetforslag. Generalsekretæren fremlægger budgetforslaget. Forslaget sendes til Nordisk Råd og til landene med henblik på indspil. 34 Velkommen til Nordisk Ministerråd

35 3.2 Samarbejdet mellem formandskabet og sekretariatet Samarbejdet mellem formandskab og sekretariat skal bygge på et nært samarbejde og gensidig tillid. Formandskabet og sekretariatet bør holde hinanden informeret om alle væsentlige igangværende aktiviteter og initiativer. Dagsordener til møder formuleres i tæt samråd mellem formandskabet og sekretariatet på baggrund af forslag fra sekretariatet. Sekretariatet har ansvaret for at indkalde til møder samt for at udarbejde og udsende mødemateriale. Inden møderne bør formandskabet og sekretariatet informere hinanden om forslag, som de ønsker at fremlægge ved møder i ministerråd eller embedsmandskomitéer. 3.3 Det tværgående samarbejde Der findes en række projekter, som overskrider de traditionelle grænser mellem sektorerne, og derfor involverer disse projekter flere ministerråd og afdelinger. Projekterne koordineres af en rådgiver, som sørger for at involvere alle fagområder. Herunder kan nævnes Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) samt arbejdsgrupperne for bæredygtig udvikling, menneskehandel og arbejde med integrering af ligestilling. 3.4 International profilering og positionering Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd samarbejder om den kommunikationsmæssige opgave og har valgt at udnytte de fælles ressourcer til at opnå den størst mulige offentlige gennemslagskraft for det officielle nordiske samarbejde. Dette arbejde synliggøres blandt andet via hjemmesiden som er fælles for Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. I de senere år har Norden og de nordiske lande fået en hel del positiv opmærksomhed over hele verden. I 2014 vedtog samarbejdsministrene derfor en strategi for den internationale profilering og positionering af Norden. Formålet med strategien er i fællesskab at styrke Nordens og de nordiske landes konkurrenceevne og internationale indflydelse gennem samordnede profilerende aktiviteter. Velkommen til Nordisk Ministerråd 35

36 3.5 Sproghåndteringen i Nordisk Ministerråd Det forventes, at alle, som ansættes i Nordisk Ministerråd, taler og skriver et af de skandinaviske sprog (dansk, norsk eller svensk). Disse sprog er i henhold til langvarig praksis Nordisk Ministerråds officielle arbejdssprog. Visse dokumenter oversættes til finsk, islandsk og engelsk. Ministerrådsmøder og andre møder tolkes efter behov. Håndteringen af dette arbejde varetages af en tolke- og oversætterenhed, som er placeret i kommunikationsafdelingen i Nordisk Ministerråds sekretariat. Engelsk bruges som arbejdssprog i internationale sammenhænge. 36 Velkommen til Nordisk Ministerråd

37 Det forventes, at alle, som ansættes i Nordisk Ministerråd, taler og skriver et af de skandinaviske sprog (dansk, norsk eller svensk). Disse sprog er i henhold til langvarig praksis Nordisk Ministerråds officielle arbejdssprog. Foto: Johannes Jansson/norden.org

38 4 Nordisk Råd 4.1 Om Nordisk Råd Nordisk Råd arbejder ligesom Nordisk Ministerråd for at fremme nordisk nytte, men på parlamentarisk niveau. Dette gøres først og fremmest ved at udarbejde forslag og ved at påvirke og rådgive de nordiske regeringer i form af udtalelser og spørgsmål. De vigtigste arbejdsredskaber i denne forbindelse er forslag og spørgsmål, som stilles til enten Nordisk Ministerråd eller til en eller flere af de nordiske regeringer. Nordisk Råd består af 87 parlamentarikere fra de nordiske lande. Plenarforsamlingen er Nordisk Råds øverste besluttende organ. Nordisk Råd tager beslutninger eller udtaler sig ved en af de to årlige sessioner. Den ordinære session afholdes i slutningen af oktober eller i begyndelsen af november. Herudover afholdes der en minisession om foråret. Som tidligere nævnt godkender Nordisk Råd Nordisk Ministerråds budget ved den ordinære session. Nordisk Råds Præsidium er det besluttende organ mellem sessionerne. Der er fem udvalg under præsidiet, som arbejder inden for forskellige fagområder. Samarbejdet mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd foregår på flere forskellige måder. 4.2 Sager som involverer Nordisk Råd Rekommandationer, fremstillinger og betænkninger Rekommandationer og fremstillinger er forslag som udarbejdes af Nordisk Råd og stilles til Nordisk Ministerråd eller til en eller flere af de nordiske landes regeringer. Hovedreglen er, at sekretariatet har ansvaret for besvarelse af rekommandationer, som stilles til Nordisk Ministerråd, og formandskabet har ansvaret for besvarelse af de rekommandationer, som stilles til landenes regeringer. Rekommandationerne uddelegeres til afdelingerne på 38 Velkommen til Nordisk Ministerråd

39 Nordisk Råd består af 87 parlamentarikere fra de nordiske lande. Plenarforsamlingen er Nordisk Råds øverste besluttende organ. Nordisk Råd tager beslutninger eller udtaler sig ved en af de to årlige sessioner. Velkommen Foto: Johannes Jansson/norden.org til Nordisk Ministerråd 39

40 sekretariatet, som koordinerer svar (også kaldet meddelelser) inden for deres respektive områder. Svarene skal behandles af den relevante embedsmandskomité, og såfremt spørgsmålet er tværsektorielt, skal den ansvarlige fagrådgiver involvere de øvrige relevante sektorer. Som følge af en ny proces besluttet af samarbejdsministrene og Nordisk Råds Præsidium i februar 2015 besvares rekommandationer løbende med en frist på 12 uger. I svarene angives, om Nordisk Ministerråd mener, at man anser rekommandationen for opfyldt, delvist opfyldt eller at rekommandationen ikke kan imødekommes. Nordisk Råd beslutter på baggrund af svaret, om man anser svaret for fyldestgørende, hvorefter behandlingen af rekommandationen afsluttes, eller om man ønsker at opretholde rekommandationen. Hvis Nordisk Råd vælger at opretholde en rekommandation indledes politisk dialog typisk ved at en minister fra formandskabet drøfter denne med parlamentarikerne på et relevant udvalgsmøde eller på en session. Efter den politiske dialog bortfalder rekommandationen. Nordisk Råd giver betænkninger om blandt andet revisionsberetninger fra Nordisk Ministerråd. Dette er en del af den kontrol- og opfølgningsfunktion, som Nordisk Råd har i forhold til ministerrådet Skriftlige spørgsmål Medlemmer af Nordisk Råd har ret til at stille spørgsmål til regeringerne eller Nordisk Ministerråd. Spørgsmålene skal vedrøre det nordiske samarbejde og ikke være af en national karakter. Spørgsmålene sendes til generalsekretærens kontor, som herefter har ansvaret for, at de bliver besvaret. Et skriftligt spørgsmål skal uanset modtager være besvaret inden for seks uger Ministerrådsforslag Ministerrådsforslag er omvendt de forslag, som Nordisk Ministerråd eller en af de nordiske regeringer stiller til Nordisk Råd, som regel i forbindelse med sessionerne. Problemstillingerne skal være af større eller vigtigere 40 Velkommen til Nordisk Ministerråd

41 karakter. De kan for eksempel omhandle budgetter og forskellige handlingsplaner, og de skal desuden være nationalt forankrede, selv om ministerrådet rent formelt står som afsender. 4.3 Nordisk Råds priser Nordisk Råd uddeler hvert år en litteraturpris, en musikpris, en filmpris og en natur- og miljøpris. Det seneste skud på stammen er en børnelitteraturpris, som er blevet uddelt siden Prisvinderne er tidligere blevet offentliggjort på forskellige tidspunkter af året, men i 2013 prøvede man for første gang at offentliggøre alle prisvinderne ved en tv-transmitteret ceremoni fra operahuset i Oslo. Formålet med Nordisk Råds priser er at øge interessen for de nordiske landes litteratur, sprog, musik og film. Naturog miljøprisen gives til personer eller organisationer, som har taget særlige initiativer inden for natur- og miljøbeskyttelsesområdet. Hver pris udgør danske kroner. Det er Nordisk Ministerråd, som har ansvaret for administrationen af priserne. Velkommen til Nordisk Ministerråd 41

42 hjemmeside for det officielle nordiske samarbejde i både Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Her finder du nyheder og information om arrangementer, men også publikationer og uddybende information om det nordiske samarbejde. Hjemmesiden indeholder også kontaktoplysninger til relevante personer. Foto: Johannes Jansson/norden.org 42 Velkommen til Nordisk Ministerråd

43 Velkommen til Nordisk Ministerråd 43

44 Styredokumenter Helsingforsaftalen Samarbejdsaftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Retsstillingsaftalen for sekretariaterne Aftale om den retslige stilling for Nordisk Ministerråds sekretariat og Nordisk Råds præsidiesekretariat Retsstillingsaftalen for institutionerne Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om den retslige stilling for samnordiske institutioner og deres ansatte Forretningsorden for Nordisk Ministerråd Forretningsorden for Nordisk Ministerråds sekretariat Institutionshåndbogen håndbog om regulering af institutioner 44 Velkommen til Nordisk Ministerråd

45 Forkortelser CBSS GSK HRAJ KOMM KR KV MR-A MR-FINANS MR-FJLS MR-JÄM MR-K MR-LAG MR-M MR-NER MR-S MR-SAM MR-U NMRS NR NSK VK ÄK/EK-xx Council of the Baltic Sea States Generalsekretærens kontor (Nordisk Ministerråd) Afdelingen for HR, Administration og Jura Kommunikationsafdelingen Afdelingen for Kultur og Ressourcer Afdelingen for Kundskab og Velfærd Ministerrådet for Arbejdsliv Ministerrådet for Økonomi- og Finanspolitik Ministerrådet for Fiskeri og Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug Ministerrådet for Ligestilling Ministerrådet for Kultur Ministerrådet for Lovsamarbejde Ministerrådet for Miljø Ministerrådet for Erhvervs-, Energi- og Regionalpolitik Ministerrådet for Social- og Helsepolitik Ministerrådet for Samarbejdsministrene Ministerrådet for Uddannelse og Forskning Nordisk Ministerråds sekretariat Nordisk Råd Nordisk Samarbejdskomité Afdelingen for Vækst og Klima Embedsmandskomitéer Velkommen til Nordisk Ministerråd 45

46 Ved Stranden 18 DK-1061 København K Velkommen til Nordisk Ministeråd Denne pjece er tænkt som en kort introduktion og indføring til arbejdet i Nordisk Ministerråd. For yderligere informationer henvises der til hjemmesiden hvor der kan hentes oplysninger om det nordiske samarbejde generelt og uddybende information om Nordisk Ministerråd. ANP 2015:749 ISBN (PRINT) ISBN (PDF)

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Velkommen til Nordisk Råd. En minihåndbog om arbejdet og arbejdsformer i Nordisk Råd

Velkommen til Nordisk Råd. En minihåndbog om arbejdet og arbejdsformer i Nordisk Råd Velkommen til Nordisk Råd En minihåndbog om arbejdet og arbejdsformer i Nordisk Råd Nordisk Råd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon +45 3396 0400 nordisk-rad@norden.org www.norden.org Nordisk Råds

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

Kære gæster, Det er med glæde, at jeg på det danske. Folketings vegne kan byde alle 200 deltagere fra de 15

Kære gæster, Det er med glæde, at jeg på det danske. Folketings vegne kan byde alle 200 deltagere fra de 15 Formandens velkomsttale ved åbningen af Østersøkonferencen på Hotel Nyborg Strand 31. august 2009 kl. 10.30 Ca. 5-6 minutter, efterfulgt af musik Efterfølgende taler er Niels Sindal Ref. 08-000894-37 Kære

Læs mere

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK

NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M), KØBENHAVN DEN 18 FEBRUAR 2002 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde. det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde det nordiske samarbejde NORDISK MILJØMÆRKNING det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde Nordisk Ministerråd, København 2010 ANP 2010:760 ISBN 978-92-893-2126-6 Redaktion:

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Nordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org

Nordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org Kultur i Norden Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat tosa@norden.org 1 Agenda Det nordiska samarbetet Nordiskt samarbetet kring kultur Bidrag till kommuner Kunskap om möjligheter

Læs mere

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation

Sektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer

Læs mere

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd

Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A Mødetid 3. oktober 2007 Mødested Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, København K, mødelokale F Store Strandstræde 18 DK-1255

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi 2011 2013

Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi 2011 2013 Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi 2011 2013 Nordisk Ministerråds kommunikationsstrategi 2011 2013 ANP 2011:737 ISBN 978-92-893-2289-8 Nordisk Ministerråd, København 2011 Layout: Hanne Lebech

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Helsingforsaftalen. Samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. 1996 Dansk

Helsingforsaftalen. Samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. 1996 Dansk Helsingforsaftalen Samarbejdsoverenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige 1996 Dansk Helsingforsaftalen ANP 2010:741 Helsingforsaftalen ANP 2010:741 Nordisk Ministerråd, København 2010

Læs mere

Program og principper for det nordiske justitssamarbejde.

Program og principper for det nordiske justitssamarbejde. Nordisk Ministerråd Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tlf. +45 3396 0200 Fax +45 3396 0201 www.norden.org Program og principper for det nordiske justitssamarbejde. MR-lag, 2005-1, dok. 9, bil.1.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppesekretærmøde. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelse n

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppesekretærmøde. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelse n DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppesekreærmøde (Levnedsmidler) TBD /Fødevaresyrelse n 28. Workshop "Væks i blå miniserie FO Jákup Mørkøre, jakupmo@fisk.fo bioøkonomi" 29. AG-Fisk

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Nordisk Kulturfonds styremøde

Nordisk Kulturfonds styremøde Protokol Nr. 177, 2015 Nordisk Kulturfonds styremøde 20/11 2015 DELTAGERE Danmark Mogen Jensen, medlem af Folketinget Carsten Topholt Karlsen, vicedirektør for Kulturstyrelsen Finland Paavo Arhinmäki,

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler)

DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler) DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde Ministeriet for Fødevarer, (Levnedsmidler) Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelsen 28. Workshop "Vækst i blå Fiskeriministeriet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Referat fra møde 2/14 i Ekspertgruppen Nordens Sprogråd København den 29. oktober 2014

Referat fra møde 2/14 i Ekspertgruppen Nordens Sprogråd København den 29. oktober 2014 Referat fra møde 2/14 i Ekspertgruppen Nordens Sprogråd København den 29. oktober 2014 Mødeleder: Guðni Olgeirsson (suppleant, Island) Punkt 1) Godkendelse af referat fra møde 1 i 2014 den 22. august Sprogkoordinationen

Læs mere

Nyt Norden. Afrapportering på generalsekretærens moderniseringsopdrag

Nyt Norden. Afrapportering på generalsekretærens moderniseringsopdrag Nyt Norden Afrapportering på generalsekretærens moderniseringsopdrag Nyt Norden Afrapportering på generalsekretærens moderniseringsopdrag Udenfor se 2014:415 Nyt Norden Afrapportering på generalsekretærens

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

sek torprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010

sek torprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 sektorprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 NORDISK MILJØMÆRKNING Sektorprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 ANP 2009:754 Nordisk Ministerråd, København

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER . DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER 2015 INTRODUKTION Kære tillidsmand Denne publikation er lavet som en introduktion til dig - den indeholder nogle praktiske oplysninger, som er gode at kende til, når

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Nordisk samarbejde om Open Access

Nordisk samarbejde om Open Access Nordisk Ministerråd Nordisk samarbejde om Open Access Hvor det giver mening Niels Stern: Nordisk samarbejde om Open Access - hvor det giver mening, MOA2014, Växjö - Sverige, 1. april 2014 Organisation

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst

VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Vedtægter. Danish Water Forum - DWF Et bredt dansk vandnetværk. Foreningens navn er Danish Water Forum, forkortet DWF

Vedtægter. Danish Water Forum - DWF Et bredt dansk vandnetværk. Foreningens navn er Danish Water Forum, forkortet DWF Vedtægter Danish Water Forum - DWF Et bredt dansk vandnetværk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Danish Water Forum, forkortet DWF Foreningens hjemsted er sekretariatets adresse. 2 Formål Styrkelse

Læs mere

En mediemonitorering af Nordisk Råds Session 26. 30. oktober 2009 i Stockholm.

En mediemonitorering af Nordisk Råds Session 26. 30. oktober 2009 i Stockholm. RAPPORT Nordisk Ministerråd Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org 6. december 2009 En mediemonitorering af Nordisk Råds Session 26. 30. oktober 2009

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark I Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark Marts 2010 2 1. Indledning EU s interregionale samarbejde er til for at skabe vækst og samtidig styrke den regionale udvikling i de europæiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Indhold Forord... 3 VISIONER... 6 VÆRDIER... 9 MÅL... 10

Indhold Forord... 3 VISIONER... 6 VÆRDIER... 9 MÅL... 10 Indhold Forord... 3 Hvorfor nordisk samarbejde?... 4 VISIONER... 6 1. Norden som foregangsregion for samarbejde over grænserne... 6 2. Norden som foregangsregion for samarbejde i nærområdet... 6 3. Norden

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk

Læs mere

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service.

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. Vedtægter for Foreningen Sønderborg Vækstråd 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. 1.2 Hjemstedet

Læs mere

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.

Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014. Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

SKANDINAVISK FORENING

SKANDINAVISK FORENING VIA DELLA LUNGARA 231 00165 ROMA director@skandinaviskforening.org +39 0668975092; +39 3345058283 FAX +39 0668131690 www.skandinaviskforening.org SKANDINAVISK FORENINGS KUNSTNERHUS I ROM CIRCOLO SCANDINAVO

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014-2018

HANDLINGSPLAN 2014-2018 HANDLINGSPLAN 2014-2018 Handlingsplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse 1. Om handlingsplanen...3 2. Prioriteringer og indsatsområder...3 3. Konkrete aktiviteter...4 Koordinering

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 25. juni 09 VEDTÆGTER FOR Organisationen Danske Museer 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 2 Formål Organisationen er en interesseorganisation og et samarbejdsorgan for danske

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Nordisk venskabsbysamarbejde

Nordisk venskabsbysamarbejde Nordisk venskabsbysamarbejde Venskabskommunesamarbejdet med: Svelvik, Vadstena, Nådendal, Vesturbyggd Adm. revideret den 21. april 2015 af Anna Hellesøe Indhold Indledning... 2 Det nordiske venskabskommunesamarbejde...

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

EUROPAN 12 EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER TIL AT DELTAGE I EUROPAN 12 EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk SEKRETARIATETET FOR EUROPAN

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet

MPS PROJEKT GUIDE. Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet MPS PROJEKT GUIDE Guideline for projekter og projektledelse i Måltidspartnerskabet BAGGRUND I Måltidspartnerskabet samarbejder vi om at udvikle og gennemføre projekter, der gør det nemmere og giver flere

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere