Fire små kommuner gør det godt

Transkript

1 Konsulent Nikolaj Pilgaard tlf JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima undersøgelse, og to ligger i top 10 i undersøgelsen i 2016 Middelfart som nr. 5 og Odder som nr. 6. De fire kommuner er særligt gode på planlægning, image og arbejdskraft. Fire mindre kommuner ligger godt i Lokalt Erhvervsklima 2016 Haderslev, Middelfart, Odder og Rebild er alle fire kommuner, som ligger i top 35 i årets undersøgelse af det kommunale erhvervsklima. Middelfart har i mange år ligget i top 10 eller lige uden for top 10, Rebild har ligget mellem en 10. plads og en 28. plads, mens Odder og Haderslev har bevæget sig både op og ned på listen igennem de syv år, undersøgelsen er gennemført.

2 Erhvervsvenligheden på højeste niveau DI s Indsigtsanalyse fra 5. september 2016 viser, at erhvervsvenligheden igen i år er forbedret og på det højeste niveau i undersøgelsens syv år, uanset kommunetype. 1 Tilfredsheden er størst blandt kommuner, der ligger tæt på en større by. Byer, der ligger længere væk fra en større by, har det næsthøjeste niveau, mens de store byer har det laveste tilfredshedsniveau. Kommunerne bliver stadigt mere erhvervsvenlige i 2016 Udviklingen i virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunernes erhvervsvenlighed Gns. af 1-5 3,80 3,70 3,60 3,50 3,40 3,30 3,20 3,10 3, Større bykommune Kommuner tæt på en større by Kommuner længere væk fra en større by Samlet Kilde: Lokalt Erhvervsklima Boks 1: Definitioner af kommunetyper Større bykommuner er hovedstadskommunerne og kommuner, der har en by med mere end indbyggere, f.eks. København, Randers og Herning kommuner. Kommuner tæt på større by er kommuner, hvor der er under 30 minutters kørsel til en by med mindst indbyggere, f.eks. Fredericia, Holbæk og Brønderslev kommuner. Kommuner længere væk fra større byer er kommuner, hvor der er mere end 30 minutters kørsel til en by med mindst indbyggere, f.eks. Viborg, Hjørring og Stevns kommuner. Anm.: Kommunerne opdelt på kommunetype jf. opdelingen fra DØRS og Erhvervs- og Vækstministeriet Kilde: Det Økonomiske Råd, forårsrapporten 2015 De fire kommuner er alle Kommuner tæt på en større by De fire kommuner Haderslev, Middelfart, Odder og Rebild tilhører alle gruppen Kommuner tæt på større by og dermed den gruppe, som har den største tilfredshed med erhvervsvenligheden. Inden for 1 DI Indsigt Kommunernes erhvervsklima får topkarakter 2

3 den gruppe af kommuner, ligger alle fire kommuner over gennemsnittet på tilfredshed med erhvervsvenligheden. Især Middelfart scorer højt på tilfredsheden med kommunens erhvervsvenlighed, men også Rebild har stabilt ligget over gennemsnittet i alle år. Alle fire kommuner scorer højt på den overordnede erhvervsvenlighed Odder startede højt i 2010 for derefter at falde tilbage i en årerække, men er nu tilbage i toppen på niveau med Middelfart. Haderslev har i undersøgelsens første år ligget under gennemsnittet, men er lige som Odder nu kommet op over gennemsnittet blandt gruppen af kommuner der ligger tæt på en større by. Stor tilfredshed med erhvervsvenligheden Udviklingen i virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunernes erhvervsvenlighed Gns. af 1-5 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 2, Haderslev Middelfart Odder Rebild Kommuner tæt på større by Kilde: Lokalt Erhvervsklima Næstmindste kommune i hver deres Business Region langs E45 Blandt de bedst placerede i deres Business Region Lav andel af privat beskæftigelse De fire udvalgte kommuner repræsenterer hver især en lille kommune i hver af de fire veletablerede jyske business regioner, Udviklingsråd Sønderjylland, Trekantområdet Danmark, Business Region Aarhus og Business Region North Denmark, fra grænsen i syd til Skagen i nord, når der ses på befolkningsantallet. De er hver især den næstmindste i deres business region. De fire kommuner er alle blandt de bedst placerede i DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima i deres business region. Middelfart er bedst i Trekantområdet Danmark, Rebild og Haderslev næstbedst i hhv. Business Region North Danmark og Udviklingsråd Sønderjylland, mens Odder er tredjebedst i Business Region Aarhus. 2 Tre af de fire kommuner, Haderslev, Middelfart og Odder, har desuden den laveste andel af privat beskæftigelse i deres business region, mens Rebild har den højeste i Business Region North Denmark. 2 Haderslev Kommune blev i 2016 også medlem af Trekantenområdet Danmark. 3

4 Der ses nærmere på, hvad det er, disse fire mindre kommuner, som ligger tæt på en større by, kan ift. øvrige kommuner, som gør, at de ligger så godt placeret i Lokalt Erhvervsklima undersøgelsen. DI s erhvervsklimaundersøgelse består af både en spørgeskemadel, som udgør to tredjedele af undersøgelsen, og statistik fra forskellige offentligt kilder, som udgør den sidste tredjedel. I spørgeskemaundersøgelsen stilles virksomhederne i alt 22 spørgsmål omkring de lokale erhvervsforhold i kommunen, som danner grundlag for virksomhedernes tilfredshed med den kommunale erhvervsservice. Boks 2: Sådan findes tilfredshedstallene Virksomhederne vurderer kommunen på i alt 22 spørgsmål, hvoraf det sidste og afsluttende spørgsmål handler om den overordnede erhvervsvenlighed. Alle spørgsmål besvares på en skala fra 1 5, hvor 1 = meget utilfreds 2 = utilfreds 3 = hverken/eller 4 = meget tilfreds 5 = tilfreds På hvert enkelt spørgsmål findes det samlede tilfredshedstal som et gennemsnit af de afgivne svar på hvert enkelt spørgsmål. Bedre på alle punkter Større tilfredshed på alle subjektive parametre De fire kommuner scorer samlet set højere på alle undersøgelsens tilfredshedsspørgsmål i 2016 end resten af landet i gennemsnit. Højere tilfredshed i de fire udvalgte kommuner ift. resten af landet 4,30 4,10 3,90 3,70 3,50 3,30 3,10 2,90 2,70 2,50 4 udvalgte Øvrig DK Kilde: Lokalt Erhvervsklima

5 Der er dog stor forskel på, hvor meget bedre de fire kommuner er på de enkelte spørgsmål i den subjektive del af undersøgelsen altså de 22 spørgsmål, som besvares af virksomhederne. Tre hovedområder skiller sig ud Fysisk planlægning Der er dog tre hovedgrupper, hvor de fire kommuner har en højere tilfredshed på de underliggende spørgsmål, og det er Fysisk planlægning, Kommunens image og Arbejdskraft. Især på spørgsmålene inden for Fysisk planlægning, som dækker over de to underspørgsmål: 1) Erhvervsgrunde med plads til udvikling, hvor de fire byer scorer 0,47 højere, og 2) Den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling, hvor de fire byer scorer 0,37 højere, ligger de fire kommuner markant højere end resten af landet. Men også på spørgsmålene inden for kategorierne Kommunens image og Arbejdskraft scorer de fire byer højere end resten af landet. Kommunens image Arbejdskraft På de to spørgsmål om tilfredsheden med Kommunens indsats for at tiltrække hhv. nye virksomheder og borgere til kommunen, scorer de fire kommuner hhv. 0,31 og 0,24 højere end landets øvrige kommuner. De to spørgsmål ligger på hhv. en tredjeplads og en femteplads på listen over spørgsmål, hvor de fire byer scorer højere end de øvrige kommuner. Kategorien Arbejdskraft dækker over de to underspørgsmål Jobcentrenes service over for virksomhederne og Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, hvor der scores hhv. 0,29 og 0,24 højere i tilfredshed i de fire byer ift. resten af landet. Forskel i tilfredshed mellem de fire kommuner og resten af landet i ,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2016 Overordnet erhvervsvenlighed Efter de tre hovedgrupper Fysisk planlægning, Kommunens image og Arbejdskraft, følger spørgsmålet om den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i kommunen på en syvende plads på listen over de spørgsmål, hvor de fire kommuner scorer højere end de 5

6 øvrige kommuner. Dette spørgsmål tæller en tredjedel i den samlede ranking af kommunens endelige placering i undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima og er dermed det vigtigste enkeltspørgsmål i hele undersøgelsen. Mindst forskel på miljøsagsbehandlingen Største forskel i 2010 Fysisk planlægning, Kommunens image og Arbejdskraft Den mindste forskel mellem den gennemsnitlige tilfredshed i de fire kommuner og resten af landet findes på spørgsmålet om Sagsbehandlingen på miljøområdet, hvor tilfredsheden kun er 0,05 højere. Herefter følger hhv. Det kommunale vejnet og Adgang til børnepasning på de næste pladser, hvor tilfredsheden er ca. 0,08 højere i de fire kommuner end i resten af landet. Undersøgelsen er gennemført siden 2010, og ses der tilbage på undersøgelsens første år, så er det mange af de samme spørgsmål, som de fire kommuner også dengang scorede markant højere på i tilfredshed. Den største forskel i tilfredshed var dog tilfredsheden med de Kommunale erhvervsskatter og Erhvervsgrunde med plads til udvikling, hvor der var en forskel på 0,49 i tilfredshed i Af de seks spørgsmål inden for kategorierne Fysisk planlægning, Kommunens image og Arbejdskraft, som er de spørgsmål, som lå i toppen af listen over, hvor de fire kommuner scorede højere end de øvrige kommuner i 2016, så lå fem af spørgsmålene i top otte i 2010, kun tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft lå længere nede på listen som nummer 14 i Forskel i tilfredshed mellem de fire kommuner og resten af landet i ,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2016 Mindre tilfredshed på to spørgsmål i 2010 På to spørgsmål scorede de fire kommuner faktisk lavere end resten af landet, nemlig tilfredsheden med Sagsbehandlingen i byggesager og Sagsbehandlingen i sygedagpengesager. Tilfredsheden på spørgsmålene om Adgang til børnepasning og Kommunens udbudsproces over for private leverandører scorede de fire byer kun lige marginalt bedre end resten af landet i

7 Største forbedringer Kommunens udbudsproces over for private leverandører er netop det spørgsmål, hvor de fire byer har forbedret sig allermest ift. de øvrige kommuner i undersøgelsens syv år. På dette spørgsmål har de fire byer forbedret sig med 0,22 mere i tilfredshed end de øvrige kommuner. Herefter kommer en forbedring på 0,20 i tilfredsheden med Sagsbehandlingen i byggesager. Samlet set er de fire spørgsmål, hvor de fire kommuner i 2010 enten scorede lavere eller kun scorede marginalt bedre end de øvrige kommuner, de fire spørgsmål, hvor de fire byer har forbedret tilfredsheden mest relativt til resten af landet i Landets øvrige kommuner henter ind på de fire kommuner på 15 spørgsmål Forskel i forbedring ,30 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20-0,30-0,40 Kilde: Lokalt Erhvervsklima Tabt mest på erhvervsskatter og formidling af information Dækningsafgift fjernet eller sænket i mange kommuner Tabt forspring på 15 spørgsmål Til gengæld har de fire kommuner tabt en del terræn på spørgsmålene om Kommuens erhvervsskatter og Kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne, hvor de øvrige kommuner har indhentet de fire kommuner med hhv. 0,29 og 0,23 i den gennemsnitlig tilfredshed. En af årsagerne til, at de fire kommuner har tabt en del af forspringet i tilfredshed på Kommunens erhvervsskatter, skal formentligt findes i, at de fire kommuner i større grad har været status quo på disse parametre i undersøgelsens levetid. I modsætning til de 3 kommuner, som ikke har haft en dækningsafgift, har Middelfart Kommune først i 2015 fjernet denne afgift, mens mange andre kommuner har sænket eller fjernet dækningsafgiften igennem hele perioden, hvilket har ført til en højere tilfredshed på dette spørgsmål i de pågældende kommuner. Generelt har de fire kommuner siden 2010 tabt noget af deres forspring på 15 af undersøgelsens 22 spørgsmål, mens de har vundet terræn i syv spørgsmål - især de spørgsmål, hvor der var mindst forskel i tilfredsheden i

8 Den kommunale indsats De fire kommuner har hver valgt sin tilgang til at fastholde eller forbedre placeringen i Lokalt Erhvervsklima undersøgelsen, men fælles for dem alle er, at der arbejdes målrettet med at forbedre erhvervsklimaet på baggrund af undersøgelsen. Ny tilgang Årlig erhvervsaften Odder Kommune I Odder Kommune har en årrække med tilbagegang i undersøgelsen ført til en målrettet strategi for at styrke erhvervsklimaet i kommunen. Under overskriften Vi rækker hånden lidt længere frem har Odder Kommune bl.a. styrket dialogen med det lokale erhvervsliv. Dette sker bl.a. gennem løbende virksomhedsbesøg og gennem et årligt erhvervstræf, hvor Odder Kommune sammen med Udvikling- Odder stiller skarpt på undersøgelsen med henblik på at drøfte udviklingen i erhvervsklimaet lokalt og identificere de indsatsområder, der skal arbejdes med frem mod næste erhvervsklimamåling. Denne indsats bærer nu frugt. Efter tre års målrettet indsats med fokus på at kommunen vil erhvervslivet, ligger Odder Kommune nu i top 10 med en samlet 6. plads i årets undersøgelse. Dialogmøder på lanceringsdagen En indgang for al erhvervsservice Haderslev Kommune Haderslev Kommune besluttede efter seneste kommunevalg at gøre en målrettet indsats for at forbedre erhvervsklimaet i kommunen, og det har kommunen virkelig gjort. Nu holdes der årligt på lanceringsdagen dialogmøder med borgmesteren for bordenden, hvor resultaterne og nye indsatser diskuteres med erhvervslivet. En række konkrete handlinger og en langt mere positiv dialog med virksomhederne har flyttet meget på virksomhedernes oplevelse af kommunen. For eksempel oplevede virksomhederne tidligere, at de blev sendt fra kontor til kontor, hvis de skulle have myndighedernes godkendelse af et byggeprojekt. Nu har kommunen rent fysisk samlet alle virksomhedsrettede myndighedsopgaver i et og samme kontor. Så hvad enten det drejer sig om planloven, brandtekniske spørgsmål, det byggetekniske eller miljøspørgsmål, så kan virksomhederne nu forvente, at der på en og samme gang tages hånd om alle problemstillinger. Samtidig er det kommunens holdning, at dialogen og holdningen til virksomhedens ønsker altid skal være løsningsorienteret. Åben dialog og lavpraktisk håndholdt tilgang Middelfart Kommune Middelfart Kommune har i flere år præsteret flot i undersøgelsen. Både embedsmænd og borgmester vurderer, at en god og åben dialog kombineret med en lavpraktisk, håndholdt tilgang er en væsentlig årsag til årets placering. 8

9 Indsats for Vækst For at styrke erhvervsvenligheden har kommunen under overskriften Indsats for Vækst samlet en arbejdsgruppe på tværs af forvaltninger og med deltagelse fra erhvervsorganisation og turismeerhvervet. Gruppen mødes fast, og formålet er at løfte kommunen yderligere på erhvervsvenligheden. Bl.a. ved at gøre medarbejderne endnu bedre og skarpere i mødet med virksomhederne. Under indsatsen ligger en række initiativer. Blandt andet er kommunen - efter dialogmøder med virksomheder i foråret - i gang med systematisk at spørge erhvervslivet om dets oplevelse af sagsbehandlingen på både byggesagsområdet, på miljøsager og -tilsyn og i forhold til servicen fra Job og Vækstcenter Middelfart. Højt informationsniveau Målrettet indsats Borgmesteren helt central ift. at vise vejen Et andet fokusområde er at blive bedre til at fortælle virksomhederne, hvad der rører sig i kommunen. F.eks om det arbejde, der laves i både Middelfart Kommune og i regi af Trekantområdet for at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft og understøtte yderligere vækst og jobskabelse. Rebild Kommune Rebild Kommune har i de seneste år været blandt de bedst placerede kommuner i Nordjylland. Det skyldes, at kommunen har prioriteret en række af de parametre, der indgår i undersøgelsen. Blandt andet har kommunen i særklasse været gode til at planlægge de fysiske rammer om by- og erhvervsudviklingen, hvor de i årets undersøgelse er rangeret på en 3. plads. Sammen med en god information og dialog med erhvervslivet har det været med til at skabe et godt erhvervsklima. Således er Rebild i 2016 den nordjyske kommune med højst beskæftigelse i den private sektor, det er den kommune, der har den største andel indpendlere i regionen, og næstefter Aalborg er det den nordjyske kommune med flest nystartede virksomheder pr indbygger. Generelt i de fire kommuner er det især borgmesteren, som viser vejen. Borgmesteren går forrest med besøg på virksomhederne for at samle input til, hvad kommunen kan gøre bedre ift. erhvervsvenligheden i kommunen. Oftest kræver det også en stor ændring i myndighedskulturen i kommunen, som skal have en større servicerettet tilgang frem for den traditionelle myndigshedstilgang. 9