Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen."

Transkript

1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg Sund. Middelalderbyen lå på toppen af en lille bakke, hvis ret stejle skrænter endnu er markante i byen. Placeringen gjorde byen let at forsvare, samtidig med at bugten mod øst og Svendborg Sund sikrede gode besejlings- og ankringsforhold. Nord og syd for byen lå lavereliggende marine forland med våde enge, som i dag er bebyggede. Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. KULTURHISTORIE Det eksakte tidspunkt for Svendborgs grundlæggelse kendes ikke, men en række arkæologiske indicier peger på midten af 1100-årene. Navnet Svendborg, i formen Swineburgh, kendes fra 1229, og byens ældst kendte købstadsrettigheder daterer sig til Købstadens placering var ud fra en maritim betragtning velvalgt i en beskyttet vig ved sundet mellem Storebælt og øhavet syd for Fyn; tæt på det sted, som formodentlig siden Arilds tid var almindeligt benyttet som overfartssted mellem Fyn og Tåsinge. Svendborg må ret hurtigt have fået en vis betydning. I 1236 placerede franciskaner-ordenen deres 5. kloster i Danmark i netop Svendborg. Omtrent samtidig med opførelsen af klostret i årtierne omkring midten af 1200-tallet blev også de to købstadskirker, Vor Frue Kirke og Sct. Nicolai Kirke, opført i datidens moderne byggemateriale, røde mursten af brændt ler. Kirkebygningerne har siden undergået visse forandringer, men deres arkitektoniske kerne stammer fra 1200-tallet. Som andre middelalderbyer var Svendborg befæstet mod landsiden af en halvcirkelformet vold og voldgrav, hvoraf to rester ses i terrænet i dag, dels ved Kyseborgstræde, dels i Krøyers have. Mod søsiden lå en række forsvarsanlæg langs Svendborgsund. Af de fem byporte er der ikke længere nogen spor. Det største af de landværts forsvarsanlæg var borgen "Ørkild", der blev brændt af under Grevens Fejde i Den markante borgbanke er fredet og hører til Danmarks største af sin slags. 1

2 Svendborgs bebyggelse lå oprindelig samlet langs Møllergade/Korsgade og Gerritsgade/Brogade. Disse gader er stadig byens vigtigste handelsgader i dag med status som gågader. Svendborgs største torv og markedsplads ligger noget atypisk i forhold til byens hovedstrøg, nærmest som en sidegren til Møllergade, og relativ tæt på købstadens udkant bag Fruestræde. Rådhuset lå fra middelalderen til 1882 på torvet og delte det i Lilletorv og Store Torv. Befolkningstallet var efter vore dages standard ikke imponerende: Ved den første folketælling i 1769 blev der optalt 1714 indbyggere, og det var antagelig ikke flere end ved Reformationen. I det mellemliggende 1600-tal havde svenskekrigene betydet en betragtelig nedgang i både antallet af personer og huse. I 1801 var der stadig under 2000 indbyggere i Svendborg, men herefter sker der gennem 1800-tallet en voldsom vækst op til i alt 4556 indbyggere i 1850 og hele 8754 i Befolkningstilvæksten måtte naturligvis sprænge byens rammer. Allerede lang tid før byportenes fald i 1850 havde bebyggelser med huse bredt sig udenfor byen først og fremmest videre ud ad Møllergade, hvor det fattige Ørkildsgade-kvarter led hårdt under koleraens hærgen i Men også udenfor Bagergades og Gerritsgades porte havde bebyggelsen bredt sig i første halvdel af 1800-tallet. Den middelalderlige købstad var oprindelig tænkt som et sted, der opsugede varer og kapital fra oplandet til gavn for land og konge. Handlen blev indtil ca beskyttet med privilegier, der gav købstaden monopol på snart sagt al handel og på alle finere håndværk. Købmanden var derfor en central figur i handlen med oplandet, og oplandet til Svendborg gik helt op på Midtfyn og omfattede store dele af øerne syd for Fyn. Købmændene aftog korn og øvrige produkter fra bønder og herremænd og solgte dem i stedet alskens kolonial- og kramvarer. De større købmænd var indtil begyndelsen af 1800-tallet ofte selv skippere på egne skibe, når der købes eller afsættes varer i ind- og udland. Siden opstod der en række selvstændige erhverv til at organisere og udføre den maritime varehandel. I 1790 havde Svendborg 29 købmænd, hvoraf cirka halvdelen havde deres gårde i Møllergade. Af disse 29 var fem decideret storkøbmandsfamilier, der bl.a. søgte at konsolidere formuen gennem indbyrdes giftermål. Familierne Baagøe og Riber drev således fra 1879 i alt fem købmandsgårde, hvor Baagøes gård i Gerritsgade, Ribers gård i Møllergade og Baagøe & Ribers plads i Kullinggade er velbevarede eksempler. Krøyers købmandsgård i Møllergade er et andet eksempel på, hvor stor og kompleks en købmandsvirksomhed var, med kolonialhandel, brændevinsbrænding og kornoplag i bygninger samlet omkring to gårdspladser tættest Møllergade. Indtil slutningen af 1800-tallet var det karakteristisk for Svendborgs indre by, at hver matrikel husede både høj og lav og rummede en række forskellige funktioner. Typisk boede ejerens husstand i forhuset, gerne på 1. sal, fordi der var forretning i stueetagen. I bagbygningerne, der ofte var bygget til husdyrhold, var der også lager til forretningen, eller de var ombygget til håndværks- eller industrivirksomhed. I bagbygningerne boede også de ansatte, som der ikke var plads til i forhusets kælder og kviste, og her var mange steder også stadig brug for plads til køreheste, foder og vogne. Enkelte gader, som Bagergade og Skattergade, havde på flere af matriklerne egentlige baggårde, hvor der var indrettet bolig for én eller oftest flere familier. 2

3 De lave byhuse i Skattergade og kig til Sct. Nicolai Kirke (tv) samt et af de mange baghuse (th). Et stort areal i baggården mellem Jernbanegade, Skattergade, Brogade og Korsgade er inddraget til parkering (tv). Ligeledes anvendes Torvet som parkeringsplads (th) Jernbanen gennemskærer den historiske bykerne. Øst for banen ligger et etagebyggeri fra 2006 (tv). Gennemskæringen af Skattergade mildnes ikke af den omfattende skiltning. På baggrund af en række personpåkørsler blev det i 2010 besluttet af lukke overgangen. Dermed har man også lukket byens ældste gadeforbindelse til havn og færgested. 3

4 Brogades fine og harmoniske facadeforløb (tv). Den helt nye bebyggelse er indpasset fint i forhold til farver, skala og facaderytme uden at være pastiche (th). Bindingsværksejendommen på hjørnet af Kattesundet er ren pastiche. Den er opført i Den tidligere brandstations karakteristiske kamtakgavle ses på den anden side af gadegennembruddet ved Ramsherred (tv). Vor Frue Kirke ligger på en lille græsklædt høj (th). Umiddelbart i forbindelse med Møllergade er Lilletorv. 4

5 Bevæger man sig fra nord mod syd ad Møllergade stiger terrænet dramatisk på den første del af forløbet (tv). Det flader derefter gradvist ud (th). Mellem Pistolstræde og Lilletorv er terrænet mere fladt (tv). Herefter falder det igen mod Gerritsgade og Brogade (th). På hjørnet af Korsgade og Brogade ligger en historicistisk ejendom, der prydes af et hjørnetårn med irgrønt tag. Tårnet fungerer som fikspunkt, når man bevæger sig ad Møllergade (tv). Ved Sct. Nicolai Kirke ændrer det veldefinerede gaderum karakter. Rummet åbner op, og træerne givet det et grønt, landskabeligt præg (th). 5

6 Der er stor forskel på, hvordan butiksruderne er indpasset i den oprindelige arkitektur. På fotoet til venstre er der ingen spor efter bygningens oprindelige facade og indgangsparti, og det tunge tegltag "svæver" over glasfacaden. På eksemplet til højre er den oprindelige facade bibeholdt og respekteret. I området omkring kirken er der mange fine kig til de historiske bygninger (tv). Rødstensbygningen med det karakteristiske tegltag med de mange kviste danner en massiv væg mod syd (th). Sct. Nicolai Gaarden fra 1897 er fredet (tv). Skråt over for ligger endnu en mindre bygning med samme karakter (th). 6

7 De fredede bindingsværkshuse syd for Sct. Nicolai Kirke (tv). Mod øst afgrænses området af Korsgades baghuse (th). I bymidten ligger mange fine og velbevarede bindingsværkshuse fra 1700-tallet og 1800-tallet. En del af dem er fredede, bl.a. de tre byhuse på Bagergade (tv) og Krøyers Pakhus (th). Møllergade 34 (tv.) og 35 (th.) er begge opført i slutningen af 1700-tallet. Begge ejendomme er fredede. 7

8 ARKITEKTUR OG BYGGESKIK Svendborg er rig på smukke, velbevarede bygninger. Mere end 20 af de historiske bygninger i middelalderbyen er fredede og rummer ikke blot arkitektoniske og kulturelle værdier af lokal betydning, men repræsenterer det ypperste af dansk bygningskultur. Den historiske udvikling kan læse i de mange forskellige stilarter, der er repræsenteret i området omkring kirkerne og Møllegade. Både i Vestergade, Kyseborgstræde, Bagergade og langs Møllergade ligger en række unikke eksempler på bindingsværksejendomme fra 1700-tallet og 1800-tallet. Her findes både simple byhuse, større købmandsgårde og pakhuse. Anne Hvides Gård fra 1560 er den ældste, private bygning i Svendborg. Fra midten af 1800-tallet findes flere gode eksempler på klassicistiske bygninger, der med enkle virkemidler, stram symmetri og klassiske detaljer som frontgavle, pilastre og kvadrer giver bygningerne en harmonisk og til tider monumental fremtræden. Fra slutningen af 1800-tallet findes en række historicistiske ejendomme, der i formsprog og materialevalg genskaber tidligere tiders arkitektoniske idealer ofte i en sammenblanding af stilarter. På Klosterpladsen ligger blandt andet en hjørneejendom med tydelige referencer til renæssancens købmandsgårde. De svungne volutgavle og den fremtrædende sandstensdekoration er typisk for danske renæssancebygninger, og efterlignes her på en historicistisk ejendom fra 1898 (tv). Til højre ses to andre eksempler på historicistiske gavlmotiver. 8

9 Klassicismens stramt symmetriske facader er at finde mange steder i Svendborg, som her på den tidligere Sparekasse for Svendborg og Omegn (tv). De klassicistiske træk findes dog ikke kun på store, monumentale bygninger, men ses også på mange byhuse i bymidten (th). I starten af det 20. århundrede satte Skønvirke en kort periode sit aftryk på dansk arkitektur. I Svendborg er der kun ganske få eksempler. Et af dem er ejendommen Klosterplads 8, hvor Skønvirkes organiske former blandt andet ses i vinduernes opsprosning. Der findes ganske få eksempler på skønvirke i bymidten. Her er det en ejendom fra 1923 på Klosterplads (tv). Indimellem ses butiksfacader med Skønvirketræk (th). Den internationale funktionalisme kom til Danmark i 1930'erne og kan ses flere steder i Svendborg. Et af de mere fremtrædende eksempler er ejendommen på Gåsestræde. De geometriske former og enkle formsprog samt de markerede horisontale vinduesbånd og hjørnevinduerne gør den tidstypisk. I perioden efter 2. verdenskrig er der kun opført få bygninger i den historiske bykerne. Ejendommen på hjørnet af Møllergade og Brogade er et fint eksempel på, hvordan den internationale funktionalisme tilpasses de dansk byggeskik. Imens bygningens afrundede hjørne og enkle facadekomposition trækker på referencer fra funktionalismen er materialevalget og det klassiske sadeltag typisk for solidt, dansk byggeri. I dette tilfælde opstår en fin og kontrastfuld helhed. 9

10 Rendyrket funkis fra 1930'erne findes blandt andet på Gåsestræde (tv). Ejendommen på hjørnet af Møllergade og Brogade er tidstypisk eksempel på dansk funktionel arkitektur fra 1950'erne (th.). Svendborgs Rådhus fra 1939 er et fornemt eksempel på modernismens fortolkning af klassiske bygningsformer. 10

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: AHLGADE, HOLBÆK Historie Ahlgade udgør sammen med Smedelundsgade Holbæks hovedstruktur og er byens ældste hovedstrøg. Gaden er opstået som

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 De store terrænforskelle ses tydeligt. Forsorgsmuseet Viebæltegård og Social- og Sundhedsforvaltningen, det tidligere Svendborg Industriforenings Tekniske Skole,

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Skilte- og facadevejledning

Skilte- og facadevejledning - Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Domea Faaborg-Midtfyn Ældreboligselskab

Domea Faaborg-Midtfyn Ældreboligselskab Domea Faaborg-Midtfyn Ældreboligselskab 5 nye familieboliger i størrelsen 91 m² - 115 m² (to lejligheder på 1. sal med tilhørende værelse med toilet i stue etagen) Vester Mølle, beliggende på Lagonis Minde

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTER STRANDGADE 13 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

BYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17.

BYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17. BYENS HUS Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag NOTAT Ejendomme og Energi Bedømmelsesudvalg Thomas Lykke Pedersen Ulla Hardy-Hansen Per Frost Henriksen Lars Simonsen Tinne Borch Jacobsen

Læs mere

NÆSTVED I CENTRUM. - Beskrivelse af bymidtens bygninger

NÆSTVED I CENTRUM. - Beskrivelse af bymidtens bygninger NÆSTVED I CENTRUM - Beskrivelse af bymidtens bygninger 1 NÆSTVED I CENTRUM Næstved er meget mere end de mange smukke og velbevarede bygninger fra middelalderen, som byen er kendt for ude i verden. En rundtur

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Bo nyt og centralt i Helsingør

Bo nyt og centralt i Helsingør Bo nyt og centralt i Helsingør 28 nyindrettede lejligheder køb eller leje Fiolgade 13 1 2 Indhold Fiolgade 13... 5 Helsingør... 6 Ejendommen... 8 Lejlighederne... 9 Plantegninger... 10 Oplev lejlighederne

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Søen øst for Drejø by ligger dybt med smukke kig til nogle af de mest velbevarede dele af landsbymiljøet.

Søen øst for Drejø by ligger dybt med smukke kig til nogle af de mest velbevarede dele af landsbymiljøet. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Søen øst for Drejø by ligger dybt med smukke kig til nogle af de mest velbevarede dele af landsbymiljøet. Drejø Gl. Havn er lille, men må have krævet meget arbejde

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 33 1 Sammenfatning

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder Zleep Hotel Kolding Introduktion Tag på ferie på Zleep Hotel Kolding og bo centralt i Danmark. Hotellet er lyst og hyggeligt indrettet, og ligger centralt i Kolding. Oplev designbyen Kolding eller tag

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Amaliegade København K

Amaliegade København K Smuk palæejendom med royale naboer Amaliegade 43 1256 København K Smuk palæejendon i Frederiksstaden Enestående lejemål Beliggende i roligt og royalt kvarter Mulighed for P-pladser i gård og nabogård Istandsættes

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø) Lokalplan 1.150 Helsingør Bykerne afstemning Forslag til ændringer fra de konservative vist Side 34 rød Pkt. 3.1 ønskes tilføjet Offentlige formål undtagen i stueetagerne på hovedstrøgene, samt Offentlige

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning

Læs mere

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN 2 Rute over Egense Rantzausminde over Egense Lokalplanområde Rute over Rantzausminde OVERSIGTSKORT AF SVENDBORG BY OG RANTZAUSMINDE - 1:25000 3 Byggegrunden er afgrænset af

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere