Compiler-gruppen: Teknisk perfektionisme kontra nytte Af Søren Lauesen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Compiler-gruppen: Teknisk perfektionisme kontra nytte Af Søren Lauesen"

Transkript

1 Compiler-gruppen: Teknisk perfektionisme kontra nytte Af Søren Lauesen Trykt i Dansk Datahistorisk Forenings festskrift, 2005: Regnecentralen - dansk institut for matematikmaskiner. Gengivet med tilladelse af redaktørerne Henning Isaksson og Ole Pedersen Hvordan kunne det gå til at Regnecentralen med sine opfindsomme medarbejdere og elegante tekniske løsninger aldrig blev en rigtig succes? Det har jeg tænkt meget over i de forløbne år, og jeg vil i dette indlæg fortælle hvordan det ser ud i mit eget bakspejl. Min første tid på RC I 1960 blev jeg student og begyndte på matematik-fysik studiet ved Københavns Universitet. På Matematisk Instituts bibliotek studerede jeg alt jeg kunne finde om computere. Det mest fantastiske var en lærebog i kodning for DASK (Chr. Andersen, 1958) med en benhård forklaring af maskinkoden. Jeg studerede den intenst og skrev med blyant et par trivielle programmer uden at forestille mig at det nogensinde kunne blive alvor. På universitetet mødte jeg året efter Bjarner Svejgaard som fortalte om den nye elektronhjerne, GIER. Kort efter troppede jeg op på RC og spurgte om jeg kunne få lærebogen i kodning for GIER, og det kunne jeg. Den var endnu mere spændende at studere, og jeg kunne hurtigt alle ordrerne udenad, selvom de godt nok var meget mere indviklede. Med den ballast søgte jeg et timelønnet job som koder i Finn Larsens gruppe og startede 9. juli 1962 i en alder af 19 år. Den sommer lærte jeg at finde rundt mellem villaerne på Gl. Carlsberg Vej og Bjerregårds Vej. Der var snedige huller i plankeværkerne og en have som man helst ikke skulle skrå igennem fordi damen der boede der blev vred. Den dag jeg startede blev jeg præsenteret for Bech ved sådan et plankeværkshul. Han bød mig velkommen og sagde at jeg nok skulle blive til noget stort, hvilket undrede mig, for hvor pokker kunne han vide det fra? Finn Larsen fortalte at assembler-kode var for besværligt, Algol var meget lettere. Så jeg fik udleveret Algol 60 manualen og gik straks i gang med at læse og skrive noget der skulle være et program. Så skulle jeg lære at hulle det på flexowriteren. Det var næsten værre end at skrive det med blyant. Og endelig tog Finn mig ved hånden og kørte det på DASK. Der kom en masse fejludskrifter som jeg ikke forstod meget af, især når jeg nu havde gjort mig sådan en umage. Finn kiggede i mit program og forklarede hvad der var galt. Han tilføjede at det da var et underligt program med alle de labels og switches (en switch var en slags casestatement der vælger mellem en række labels i programmet). Sådan skrev man ikke et program. Det viste sig at jeg havde læst Algol 60 manualen forfra og prøvet at bruge sprogets dele efterhånden som de blev forklaret. Og bortset fra en masse indledende snak, jeg ikke forstod, og en masse om beregningsudtryk, som var ret trivielt, så startede bogen med labels og switches. Først flere år senere udbredte Dijsktra det glade budskab om at labels og goto var fandens opfindelse. Jeg tror ikke der gik mere end en uge førend jeg fik min første rigtige opgave. Piet Hein havde i 1945 opfundet et spil, og han vidste ikke hvordan man skulle spille det for at vinde.

2 2 Det måtte være noget som en elektronhjerne kunne finde ud af, så han henvendte sig til RC. Hvem havde ikke noget at lave? Jo, ham den nye, dvs. mig. Spillet var en to-dimensional udgave af det klassiske NIM spil. De to spillere skiftes til at tage et antal nabo-brikker, og den der tager den sidste brik har tabt. I det klassiske NIM spil lå brikkerne (som regel tændstikker) i flere rækker, og man måtte tage så mange brikker man ville fra én enkelt række. I Piet Heins udgave lå brikkerne på linier der krydsede hinanden, og man måtte tage så mange brikker man ville fra én enkelt linie. Hver enkelt brik indgik i flere linier. Hvordan skulle man finde det rigtige træk i en given situation? I princippet kunne man lade computeren prøve alle træk, og for hvert af dem prøve alle træk igen, osv. for at finde vejen til gevinst. Selv om der kun var 12 brikker i Piet Heins spil, ville der være uoverkommeligt mange muligheder - selv for en computer. Jeg grublede flere dage over problemet, og på en tur med Storebæltsfærgen, gik løsningen op for mig. Jeg beviste først matematisk at man for alle NIM-agtige spil kunne dele spillets situationer i vinder- og tabersituationer. Computeren kunne starte bagfra med de slutsituationer hvor spiller A klart ville vinde fordi der kun var én brik igen til spiller B. Det var vindersituationer. Så kunne computeren regne baglæns og finde de situationer hvorfra man med ét træk kunne komme til en vindersituation. De situationer måtte være tabersituationer. Situationer hvor man kun kunne komme til tabersituationer måtte være vindersituationer. Da Piet Heins spil kun havde 12 brikker, var der kun 4096 mulige situationer. Ved at udnytte at brikkerne lå i et tre-symmetrisk mønster, kunne man reducere antallet af vindersituationer til noget der let kunne være i lageret, der var på 1024 ord (ca. 5 k bytes). Resten var programmering. (I dag ville jeg have lagret alle de 4096 situationer som 4096 bit, fx i 128 ord). I dag er denne opgave triviel for dem der beskæftiger sig med spilteori, men det var den ikke den gang. Og jeg var helt alene om at finde løsningen. Programmet blev lavet i assembler til GIER, og det var det første rigtige program jeg lavede. Jeg husker stadig det umådelige chok da maskinen accepterede programmet og startede det, hvorefter der skete absolut ingenting. Det tog lang tid at vænne sig til at ens tanker kan være rigtige i princippet, men de er altid forkerte i detaljen - i hvert fald i de første mange forsøg. Og computeren forstår overhovedet ikke principper, men kun detaljer. Piet Hein og RC blev enige om at vise spillet på en udstilling hvor de besøgende kunne spille mod computeren. Vi lavede et bræt med lysende knapper svarende til brikkerne. Desuden var der to knapper med teksterne Svar og Nyt spil. Spilleren lavede et træk ved at trykke på de knapper han ville tage. Maskinen lod dem blinke indtil spilleren trykkede på Svar. Maskinen slukkede så knapperne og ventede et passende stykke tid som om den tænkte (Piet Hein havde lagt meget vægt på at det skulle se sådan ud). Så blinkede den med de knapper den ville tage og slukkede dem. Hardware-mæssigt havde det været svært, for input/output var computernes svage led. Faktisk var det her projektet gik langsomt. Vi endte med at løse problemet ved at koble knapperne direkte på computerens M-register (multiplikatorregistret). Mit program anbragte så ettaller der hvor knapperne skulle være tændt, og aflæste ændringer i M-registret svarende til de knapper som spilleren trykkede på. Og så skulle jeg selvfølgelig undgå multiplikationer i programmet. Samarbejdet med Piet Hein strakte sig over det meste af et år, hvor vi også mødtes privat nogle gange. Han var et fascinerende menneske, og han så en mission i at give mig en

3 3 balanceret forståelse af verden. Det var ikke teknik alt sammen, men en balance mellem kultur og teknik. Den unge mand på 20 år trængte i høj grad til den forståelse, men forstod det kun delvis. Da RC begyndte at snakke om betaling for arbejdet, blev der problemer. Piet Hein mente at en kulturel indsats som hans, skulle han ikke betale for. Snarere omvendt. Det var heldigvis ikke mit bord, og jeg ved ikke hvordan det endte. Mine andre opgaver i disse første år var at lave røntgen-krystallografiske beregninger, optimering af sukkerroe transport i Polen, løsning af astronomiens 3-legeme-problem, optimering af sporvejsdrift, og sågar et enkelt program til ATP. Det var alt sammen noget med at prøve sig frem. Der var ingen gode metoder eller retningslinier, og man udvekslede kun i meget begrænset omfang erfaringer. Til gengæld var det også nogle rodede programmer jeg leverede, selvom de fungerede korrekt. Compiler-gruppen I en alder af 22 år fik jeg min kandidatgrad (1965), selvom jeg havde brugt det meste at tiden på at arbejde hos RC. Jeg følte luften under vingerne og bad om at blive overflyttet til den mest prestige-fyldte afdeling, compiler-gruppen. Forinden havde jeg sat mig grundigt ind i Algol compilerens opbygning. Det var fantastisk at komme ind i compiler-gruppen. Man sad ikke alene og nørklede, men alle fulgte med i hvad de andre gjorde. Peter Naur og Jørn Jensen var de ubestridte guruer, og de havde fastlagt gode principper for hvordan man testede, dokumenterede koden, osv. Min første opgave var at dokumentere assembler-koden til passage 7 af Gier Algol 3 compileren, som nylig var blevet frigivet. Det geniale princip i compileren var at den bestod af 8 passager, som hver læste hele kildeprogrammet igennem og leverede det videre til næste passage i en mere hensigtsmæssig form. På den måde kunne man oversætte selv meget store programmer lynhurtigt, selvom maskinen kun havde 5 k memory, som det ville hedde i dag. Passage 6 havde omformet alle udtryk til omvendt polsk form og kontrolleret at operander typemæssigt passede med operatorerne. Passage 7 dannede nu en forkortet form af maskinkoden ud fra passage 6's resultater. Endelig udvidede passage 8 den forkortede maskinkode til den fulde form. Naur havde skrevet passage 6, og koden var eksemplarisk kommenteret. Passage 7, derimod, var skrevet af Jørn under tidspres, og den var stort set helt uden kommentarer. (Det er jo ikke altid en guru tager sin egen medicin). Når man betænker at der ikke var symbolske adresser i assembleren, men kun labels af formen a1, a2... k1, k2..., så er det utroligt at man overhovedet kunne forstå hvad der skete. Nå, men det lykkedes mig at kommentere alle 700 kodelinier til alles tilfredshed. Set i bakspejlet var det en ganske glimrende svendeprøve. En fantastisk ting ved compileren var, at den til forskel fra datidige compilere fortsatte med at oversætte når den havde fundet en fejl i kildeprogrammet. Men som menig bruger af den havde jeg været irriteret over dens fejludskrifter. Hver af passagerne udskrev nemlig de fejl den selv fandt. Udskriften bestod af et linienummer i kildeteksten og en meddelelse om fejlens art. Når man oversatte et større program, kunne der godt være 100 fejl som man skulle finde frem til i kildeteksten. Først bladede man hele teksten igennem for at lokalisere de fejl som passage 1 havde fundet, så en gang til for at finde passage 2's fejl, osv. Jeg spurgte Jørn hvorfor hver passage ikke bare sendte fejlangivelserne videre til næste passage. Så kunne passage 6 udskrive dem alle sammen i linienummer-orden. Så sparede man også lidt plads til at generere udskrifter i hver af de første passager. Jørn kiggede

4 4 overrasket på mig og bragte ideen videre til Naur. Næste gang jeg så Naur var han meget rosende og fortalte mig at det var den slags ideer man satte højt. Enkle, nyttige og robuste (under robust hører bl.a. at løsningen også kan klare usædvanlige situationer). Disse principper blev et ideal der ledte mig i mange år fremover, indtil det gik op for mig at det var en frygtelig grøft man var havnet i. Mere om det nedenfor. I de følgende år kom jeg til at deltage i mange af compiler-gruppens projekter. Algol 4 til Gier, Algol 5 og 6 til RC 4000, og operativsystemerne til RC Der var masser af udfordringer og masser af succeser - i hvert fald målt med vores egen målestok. På et tidligt tidspunkt fik Bech og Naur den idé at jeg skulle dele kontor med Naur, en ære der var uhørt på RC. Det blev en meget lærerig periode. Jeg kom fra en ganske almindelig familie hvor kun en moster var blevet student, og slet ingen vidste hvad en akademisk uddannelse var. Så der var mange ting på mange niveauer jeg skulle lære. En af dem var at tænke lige som Naur. Det foregik på en skrivemaskine, hvor Naurs tanker kom lige så smukt og velstruktureret ud af hans hænder og ned på papiret. De få ting der skulle ændres, klarede han bagefter med saks og klisterbånd. Jeg prøvede ihærdigt i over et år, men mine tanker var åbenbart af en anden art, for de kom altid hulter til bulter og ville slet ikke rette sig ind. Til sidst opgav jeg og gjorde som jeg plejede, først tegninger på tavlen, så en disposition med mange udviskninger og streger, så et skitsemæssigt manuskript, og så renskrift. Men jeg var alligevel blevet meget bedre til at skrive under Naurs hånd, især formulere mig kort og præcist. Med tekstbehandling kan jeg i dag næsten gøre som Naur: få tankerne pænt ned på skærmen i første hug (næsten). Jørn og Naur prægede også min åndelige udvikling på mange andre områder. Vi kunne diskutere alverdens ting indenfor naturvidenskab og filosofi, og de anbefalede mig at læse Scientific American, hvilket jeg har gjort siden. Jørn og jeg var dog mest optaget af computeren, og vi vidste i detaljer hvad der foregik helt inde i den. Her er et lille eksempel. RC var involveret i alle folketingsvalg. RC registrerede alle valgtallene efterhånden som de ankom til Indenrigsministeriet, og computeren talte op og beregnede prognoser. Resultaterne gik direkte på skærmen, mere og mere elektronisk efterhånden som årene gik. Ved folketingsvalget i 1966 gik det galt. Valgstudiet var sat op i Falkonércentret, og Uffe Ellemann Jensen var TV-journalist. Under en af prøverne interviewede han en stumtjener i garderoben, og hver gang han havde stillet "politikeren" et spørgsmål, trådte han over på "politikerens" plads og besvarede spørgsmålet fuldkommen som denne politiker ville have gjort. Alle i studiet lå flade af grin under disse seancer. Nå, til sagen. Compiler-gruppen havde ikke lavet valgprogrammerne. De var lavet i Algol af andre, men Jørn og jeg var med ved Gier computeren i studiet, hvis nu noget skulle gå galt. Og det gjorde det. Da de sidste valgtal var blevet registreret, skulle computeren straks skrive landsresultatet ud, men intet skete. TV-producerne blev nervøse og måtte holde seerne hen, og de der kendte valgprogrammerne gik i gang med at finde fejlen. Christian Gram sørgede for at alle fik arbejdsro, og efter en halv time var fejlen fundet. En rettelse foretaget i sidste øjeblik var ikke blevet testet ordentligt. Programmets centrale løkke blev afsluttet når antallet af resterende valgkredse, n, var nede på 0, og så kom valgresultatet. Men rettelsen havde

5 5 bevirket at når sidste kredsresultat kom, blev n ikke talt ned fra 1 til 0. Programmet kørte derfor rundt i en evig løkke. I princippet var det let at klare. Programmet skulle bare rettes lidt og oversættes. Men det ville desværre slette alle kredsresultaterne, så de måtte indlæses igen. Skønsmæssigt ville det tage et par timer og det kunne let gå galt. Jørn og jeg blev sat ind i sagen. Vi konfererede kort med hinanden og blev enige om at vi kunne rette n direkte i lageret mens programmet kørte. Med vores kendskab til compileren kunne vi regne ud hvilken lagercelle n lå i. Vi satte computeren på pause og sammen med Knud Bruun fra Præstø, kiggede vi via teknikerpanelet på celle 853 (eller hvad det nu var). Der skulle n være. Ganske rigtigt, der var et ettal. Vi kontrollerede lige nabocellerne for at se at det var det rigtige ettal vi havde fundet. Okay. Så ændrede vi cellen til nul. Det var ikke et almindeligt heltalsnul, men et flydende nul, så det skulle gøres med omhu. Det hele tog vel højst 10 minutter. En sidste kontrol - og med stor spænding trykkede vi på kør. Jubi! ud kom landsresultatet. Elfenbenstårnet Som bekendt var RC ikke nogen økonomisk succes, og firmaet måtte have livredning adskillige gange. På RC trivedes adskillige konspirationsteorier om IBM's infiltrering af staten, regeringens svigt af dansk forskning, osv. Det har Per V. Klüver skrevet indsigtsfuldt om i IEEE Annals of the History of Computing (Vol. 21, No. 2, 1999). Jeg var jo bare en stor dreng og var ikke blandet direkte ind i alt dette, men hørte om det. Det var jo uforståeligt, for vi - især compiler-gruppen - var jo fantastiske, og ingen i verden kunne lære os noget. Så hvorfor blev vi svigtet? Først meget sent begyndte det at dæmre for mig at RC måske ikke havde de rigtige produkter. Compiler-gruppen sad i sit elfenbenstårn og forstod ikke hvad brugere og kunder havde brug for. Og selv om Bech havde endda meget store visioner om samfundsomspændende databehandling, formåede ingen at styre de kreative kræfter i den retning. Hans signaler til compiler-gruppen var at vi bare skulle lave noget genialt, så skulle han nok finde nogen der kunne sælge det. En af de første gange det dæmrede for mig var i begyndelsen af En potentiel amerikansk kunde havde henvendt sig fordi han var interesseret i at købe RC 4000, som han på mange måder syntes om - ikke mindst på grund af prisen. Der var dog en ting han savnede - et indeks-sekventielt filsystem. Sådan et havde vi ikke. Brinch Hansens dominerende indflydelse på RC 4000 havde fortonet sig, og Bech indkaldte derfor Naur, Jørn og mig selv til et møde med kunden. Han satte mødet i gang og overlod os til os selv. Hverken Jørn eller Naur havde erfaringer med et indeks-sekventielt filsystem, mens jeg dog nogenlunde vidste hvad det gik ud på, fordi jeg havde opbygget et kursus i administrative systemer som et led i den nye datalogi-uddannelse på Københavns Universitet og derfor havde læst litteraturen. Kunden forklarede kort hvad sådan et filsystem gik ud på og hvorfor han havde brug for det. Til læserens orientering er ideen at man lagrer alle records i en fil ordnet efter deres sorteringsnøgle. Man anbringer huller passende steder så det ofte er muligt at skubbe nye records ind det rigtige sted, uden at skulle skubbe alle efterfølgende records. Det svarer til at man på et bibliotek ikke stiller bøgerne tæt på hylderne, men lader der være lidt tom plads sidst på hver hylde. For hurtigt at kunne finde en bestemt record, har man et indeks der giver sorteringsnøglen for første record i hver af filens hovedafsnit (cylindre på disken). I starten af hver cylinder er der også et indeks der peger på den første record i hvert segment af cylinderen. På den måde kan computeren ved én flytning af diskhovederne til den rigtige

6 6 cylinder og to læsninger af et disksegment, få fat i den rette record selvom filen er umådelig lang. Problemet kommer når man indsætter en record og der ikke er et tilstrækkeligt stort hul i nærheden. Så kan man fx placere den overskydende record sammen med andre overskydende records et helt andet sted. Men nu kan man ikke længere være sikker på at man kan finde recorden med kun én hovedflytning. Når filen bruges i lang tid, kan det blive så rodet at man må få computeren til at omstrukturere det hele. Nå, hvordan reagerede guruerne på det? Naur så først opgivende ud over denne amatøragtige fremgangsmåde. Med slet skjult arrogance spurgte han kunden om han havde overvejet at bruge rekursive procedurer i stedet. Denne akademiske disciplin var kunden ikke bekendt med, og inden det blev alt for pinligt, greb jeg ind og forklarede at rekursive procedurer af flere grunde var totalt uegnede til denne problematik, og at kundens ønske var vigtigt for de fleste administrative systemer. Jeg antydede også at vi ville overveje at lave et sådant filsystem. Senere var Naur stadig afvisende, mens Jørn efter mange overvejelser tog udfordringen op og endte med at lave et nydeligt og veldokumenteret system. Hvorfor var der sådan en modvilje mod at implementere en velkendt løsning, der var uhyre nyttig i disk-baserede, administrative systemer? Der var selvfølgelig noget not-invented-here over modstanden, men det stak dybere. Husk på vores uskrevne idealer: enkelt, robust og nyttigt. Dette var i høj grad nyttigt, men ikke enkelt. Det værste var at det slet ikke var robust. Ordet robust var ikke så præcist defineret, men vi mente noget med at ingen fejl eller uventede situationer måtte få systemet til at gå ned. Intuitivt gik vi videre og mente at det heller ikke måtte forringe systemets hastighed. Der måtte heller ikke være modstrid mellem hurtighed og pladsbesparelse. Kunne vi ikke opnå begge dele var det en afvejning som vi ikke turde lave. Et indeks-sekventielt filsystem krævede sådan en afvejning, og tilmed ville det gradvis blive langsommere og langsommere - uacceptabelt for purister som os. Et lidt tidligere eksempel er compiler-gruppens arbejde med at lave en mere generel håndtering af input/output enheder til RC 4000, så det hele ikke skulle bygges ind i operativsystemet, inklusive strategier for at bruge multiple buffere og håndtere tekniske fejl på disse sårbare enheder. Sådanne strategier var hverken enkle eller robuste. Det skulle derfor være muligt for programmøren at styre det selv. Inspireret af Naurs beretninger om Dijkstras arbejde med samarbejdende parallelle processer, designede vi en avanceret mekanisme i Algol til håndtering af parallelle processer. De blev kaldt zoner efter vores daværende russiske gæsts forslag. Zoner kunne man også bruge til at behandle magnetbånd, mv. - hvis man ellers var dygtig nok. Kort tid efter at denne løsning var annonceret rundt om på RC, mødte min gamle chef, Finn Larsen, op hos os. Han og hans gruppe programmerede administrative anvendelser og han havde med bekymring set vores forslag. Det kan godt være at I har løst et problem for jer selv, men I har gjort det meget sværere for os der skal bruge det, sagde han. Jeg tror der blev meget tavst i vores gruppe - selv jeg var vist mundlam. Det tog lang tid at fordøje det, for egentlig havde han jo ret. Jeg tror løsningen blev at vi indførte en standardbehandling af

7 7 input/output enhederne som den "avancerede" programmør kunne koble fra. Men vi løste ikke Finn's egentlige problem, fordi vi ikke forstod det. Administrativ databehandling Generelt havde gruppen en uvilje mod at beskæftige sig med administrativ databehandling, selvom det nok var den største indtægtskilde for RC. En del af gruppen havde tidligt med succes brugt Algol-principperne til at lave en Cobol-compiler til Siemens, men ingen ville høre tale om at vi skulle have Cobol til egne maskiner. Man hævdede, vistnok især Naur, at Algol udmærket kunne bruges også til administrativ databehandling. RC's servicecentre havde i lang tid udviklet administrative systemer som man kørte for kunder på servicebasis. Karakteristisk nok ved jeg dårligt om de blev skrevet i Algol eller assembler, og compiler-gruppen gjorde sig mig bekendt aldrig den anstrengelse at sætte sig ind i hvad servicecentrenes behov kunne være. Når vi en gang imellem så lidt af et program fra servicecentrene, sad vi og godtede os over deres primitive programmeringsstil, fx kontrol af om et varenummer var tastet rigtigt: if c=20 or c=25 or c=32 or c=34 then... Næ, var man rigtig datalog, så lavede man en tabel over alle tegn, der straks kunne give tegnets type: if type[c] = forbogstav then... Her havde vi en enkel, robust og nyttig løsning. Vi glemte ganske vist hvor enormt besværligt det var at opbygge sådan en tabel, hvilket Algol ikke gav støtte til. Det var sådanne detaljer vi kiggede på - ikke på de store behov for at håndtere fx record-strukturer og databaser. Et af servicecentrene var baseret på en CDC 1604, som jeg selv arbejdede på et par år inden jeg kom i compiler-gruppen. Maskinen var anskaffet fordi Gier ikke kunne levere den nødvendige kapacitet til administrative opgaver. Planen havde været at bruge CDC's Algol til opgaverne, men compileren var ubrugelig, og man endte med at bruge Fortran, som var langt mere egnet. Cobol var stadig et fy-ord. Hvordan havde man dog kunnet forestille sig at Gier kunne løse de opgaver som Stat og Kommuner havde? På et sent tidspunkt begyndte Paul Lindgreen, der kom fra compiler-gruppen, sammen med Bjørn Ørding Thomsen at udvikle bedre Algol-baserede værktøjer til administrative systemer. Jeg ved ikke i hvor høj grad de fik succes, men de fik i hvert fald ikke moralsk støtte fra resten af compiler-gruppen. Når vi nu hævdede at Algol var egnet til administrative systemer, hvad gjorde vi så for at håndtere variable af typen text? Denne datatype findes ikke i Algol, men det er den allervigtigste type data i administrative systemer. I Cobol findes der grundlæggende ikke andre typer. Vi gjorde stort set ingenting! Der fandtes ikke engang typen char, men der var da en procedure der kunne indlæse et tegn og lagre det som et heltal, og en anden der kunne udskrive et heltal som et tegn. Ellers var tekster kun tekstkonstanter; sådan nogle man fx brugte til at skrive overskrifter på matematiske tabeller.

8 8 Og hvorfor havde vores Algol ingen tekstvariable? Dels fordi det ikke var en del af Algol 60 standarden, som Naur havde været dybt involveret i, men nok lige så meget fordi vi ikke kunne finde en enkel og robust måde at håndtere det på. Vores maskiner var bygget til talbehandling. I GIER kunne man adressere et ord som var på ca. 40 bit, i RC 4000 et ord på 24 bit. I administrative anvendelser er tekster det der fylder mest i lageret, og lagerplads var et evigt problem, både i centrallageret og på disken. Man var derfor nødt til at pakke flere tegn sammen i ét ord, men så kunne man ikke behandle en tekst som et array af tegn. Eller rettere sagt, man kunne godt, men det ville ikke være en enkel og robust løsning. Vores Algol tilbød ikke engang standardprocedurer til at pakke tegn ind og ud, sådan som det fra tidernes morgen har været muligt i C. Det var noget folk selv måtte programmere. Renhed frem for nytte I dag kan jeg tydeligt se mønstret i hvad vi gjorde. Vi elskede at finde "rene" løsninger, enkle og robuste. Kunne vi ikke det, opgav vi at løse problemet, selv hvis nytten ville være stor. Vi overlod løsningen til vores brugere, de der programmerede anvendelserne som vi levede af. Og vi kunne endda finde på at se hånligt på deres "snavsede" løsninger på de problemer som vi selv havde opgivet. Hvad med vores højt besungne operativsystem, monitoren til RC 4000? Brinch Hansen gjorde det berømt, og jeg selv var en af hovedmændene bagved. Det stod såmænd ikke bedre til. I lang tid diskuterede vi operativsystemets strategi for lager- og tidsdeling, men kunne selvfølgelig ikke finde en enkel og robust løsning. Jeg foreslog derfor en mekanisme hvor operativsystemet kunne uddelegere ansvaret til underordnede operativsystemer, der så kunne implementere deres egen strategi. Det faldt øjeblikkeligt i god jord og blev det bærende princip. Endnu engang havde vi undgået at løse de egentlige problemer, men givet dem videre til andre. En anden gruppe blev sat til at lave et sådant underordnet operativsystem, Boss 1, men det mislykkedes. Kort tid efter fik jeg til opgave at forsøge en gang til. Det blev til Boss 2, som tog enormt lang tid at lave. Det viste sig hurtigt at ideen med at kunne lave et underordnet operativsystem nok var god i princippet, men der manglede en masse mekanismer i det overordnede operativsystem, for at det kunne lykkes. Der måtte forhandles en løsning med Brinch og de andre der lavede monitoren, og som nødigt så deres enkle, robuste løsninger saboteret. Det lykkedes i nogen grad. Og så blev det underordnede operativsystem vel godt? Næ, det lod vi som om, men det var ikke særlig nyttigt til moderne administrative opgaver, hvor data kom ind via terminaler. Vi havde ikke forstået behovene. Jeg kan se i dag, at vi troede at alle brugte computerne til det samme som vi: Man rettede i nogle tekstfiler og fik dem derefter oversat eller behandlet på anden måde. Derfor havde Boss 2 en indbygget kommando-baseret teksteditor der kunne betjene mange brugere samtidig. Når de så skulle have deres tekster behandlet, skete det med en slags batch-behandling, der dog kunne køre nogle få jobs parallelt. Det var bestemt ikke egnet til datidens moderne databehandling og ville ikke have været konkurrencedygtigt. Hvis vi havde forstået behovet i databehandling, ville vi have opdaget at der ikke var brug for teksteditering, men for udskrift og indtastning via skemaer. Vi kunne så have lavet en mange-bruger editor til det. Den efterfølgende behandling af denne transaktion kunne godt være sket med vores form for batch. Havde vi gjort det, kunne vi have været et par år før IBM's 3270 terminal, som kom midt Vi kunne have gjort i software, hvad den gjorde i

9 9 hardware. Den kom til at præge markedet i mange år fremover, og den emuleres stadig på PC og UNIX. Det kan være lærerigt at se på hvordan en meget succesrig virksomhed som Navision, nu Microsoft Business Solutions, blev skabt. På det tidspunkt da grundlæggerne lavede det første produkt, var der opstået en masse små administrative systemer som konkurrerede indædt om markedet. Navision folkene skaffede sig et eksemplar af hvert af dem og studerede detaljeret deres styrker (og i mindre grad deres svagheder). Desuden allierede de sig med en revisor der havde god forstand på alle de administrative arbejdsopgaver i virksomheder. Og så byggede de et system der kunne alt det bedste fra de andre, og som effektivt støttede de opgaver som revisoren var ekspert i. De gjorde sig stor umage for at lave systemet rimeligt enkelt og robust, men gik ikke af vejen for at tilføje specielle mekanismer som var særligt nyttige. Kort sagt, de gjorde meget af det som vi også forsøgte i compilergruppen, men var mere pragmatiske, og først og fremmest drevet af en indgående forståelse af kundernes behov. Kunne vi have gjort det anderledes? Set i bakspejlet burde vi have handlet anderledes, men det ville have krævet en indsigt vi ikke havde. Finn Larsen og Peer Lorentzen fortæller at vi ikke var det eneste elfenbenstårn. RC var fuld af dem, fx flere salgs- og servicecentre. Hele RC var baseret på den idé at hvis en masse dygtige folk alle sammen gør det de synes er rigtigt, så bliver det samlede resultat godt. Nej, det gør det ikke, for der kommer slet ikke noget samlet resultat, kun en masse isolerede øer, der let kan komme til at bekrige hinanden. I compiler-gruppens tilfælde skulle ledelsen have gjort det klart for os, at vores kunder både var computer-markedet og servicecentrene. Vi skulle sætte os ind i deres behov og finde på geniale løsninger der støttede disse behov. Hvad vi bragte videre ud i verden Vi kan godt lide at tænke på at vi var pionerer også i arbejdet med at skabe universitetsuddannelser på IT-området. Ja, det gjorde vi på mange måder godt, men vi bragte altså også smitten videre. Naur, H.B. Hansen og jeg selv grundlagde datalogiuddannelsen på Københavns Universitet i Naur var blevet professor der, og H.B. Hansen blev lidt senere professor på RUC. Jeg selv forblev fuldtidsansat på RC mens jeg som ekstern lektor opbyggede og underviste i flere fag. Jeg underviste også i et fag der handlede om administrativ databehandling, men det var tydeligt at jeg helt manglede praktisk erfaring med at lave sådan nogle systemer. Jeg var stadig besat af idealet om det enkle og robuste, som i hænderne på folk der havde endnu mindre praktisk erfaring end jeg, hurtigt blev til den rene datalogi. Man definerede sin egen verden og fandt rene, robuste, og gerne matematiske løsninger på sine selv-definerede problemer, uden hensyn til omgivelsernes egentlige behov. Det var ikke blot et dansk fænomen, men noget der bredte sig overalt i den akademiske verden som Computer Science (CS). Til gengæld opstod der også et akademisk fagområde hvor man kigger på de egentlige behov i virksomheder. Det går under navnet Information Systems (IS). Her interesserer man sig til gengæld meget lidt for de tekniske løsninger. Dette skisma mellem CS og IS er en stor

10 10 barriere for at forskning kan bidrage til fortsat udvikling af IT-industrien, både her og i den store verden. Jeg kom selv til at være medgrundlægger af først en udviklingsafdeling i Brown Boveri, hvor vi lavede systemer til overvågning af el-nettet, og senere en international udviklingsafdeling i NCR. Brown Boveri afdelingen var bemandet med udbrydere fra det smuldrende RC. Her lavede vi de mest succesrige produkter jeg har været med til. Vi havde tæt kontakt til kunderne og fik samtidig mulighed for at lave teknisk elegante løsninger. Jørgen Green, som kom fra RC's hardware-afdeling, kom til at spille en afgørende rolle. Han fik os compilerfolk til at forstå hvad kundens behov var. Hos NCR fik jeg mange roller, en af dem var at lede kvalitetssikringen af software. Jeg blev også leder af afdelingen for Advanced Development, som skulle udvikle teknologier som kunne blive til fremtidens produkter. Her fik jeg endnu engang lov til at lege med avancerede løsninger på selvdefinerede problemer. Purisme var stadig den drivende kraft, som kom til at ødelægge flere projekter. I et af projekterne havde vi fået en medarbejder fra DTU, som kunne trække alt i langdrag, fx ved at insistere på at vi skulle definere et sprog hvor der slet ikke var reserverede ord. Stadig befængt af den gamle purisme var jeg ude af stand til at stoppe dette tidsspild. Først i 1983 begyndte mit verdensbillede at skifte drastisk. Handelshøjskolen i København havde besluttet at oprette en uddannelse der kunne slå bro mellem IT og forretning. De studerende skulle simpelthen undervises 50% i hvert område. Jeg blev lokket til at være professor i anvendt datalogi og stå for den datalogiske del af uddannelsen. Som professor ved Handelshøjskolen stod dørene åbne til virksomhederne, og jeg lærte hurtigt langt mere om IT-industrien end jeg havde lært da jeg var ansat i den. Jeg lærte også en masse om ledelse, marketing, organisation, osv., men det krævede også tilpasning til en anden kultur. En af de ting der var svær at vænne sig til var, at man ikke skulle udtrykke sig kort og præcist. I handelshøjskoleverdenen taler man i timevis uden at sige ret meget fra en datalogs synspunkt. Hvor en videnskabelig datalogisk artikel højst må være 8 sider, er 8 sider bare et kort abstract i handelshøjskoleverdenen. Udtrykker man sig kort og præcist, tror de naturligt nok at man ikke har noget at sige. Senere udnyttede jeg min handelshøjskoleviden til at finde på bedre måder at beskrive software-krav. Hvor idealet havde været at kravene detaljeret og præcist skulle beskrive hvad IT-systemet skulle gøre, gik jeg den modsatte vej. Man skulle beskrive de arbejdsopgaver som bruger og computer skulle udføre tilsammen. Kravet var så at computeren skulle støtte disse opgaver effektivt. Herved gav man udviklerne frie hænder uden at de tabte målet af syne. Metoden var også meget effektiv til store offentlige udbudsforretninger, hvor de tilbudte systemer i stor udstrækning fandtes allerede. Havde compiler-gruppen fundet på sådanne krav, havde RC måske set meget anderledes ud. Men det fandt vi ikke på fordi vi ikke kendte vigtigheden af at forstå behovene. Desuden var metoden nok enkel og nyttig, men bestemt ikke robust og præcis. Trods mine forsøg på kulturel tilpasning, blev mine kolleger på Handelshøjskolen ved med at anse mig for specialisten der mente at IT var vigtigere end forretning - når alle vidste at det jo forholdt sig omvendt. I 1999 blev jeg udlånt til det nye IT universitet, der fik Mads Tofte som direktør. Mads var ærke-datalog fra DIKU, men viste sig at have et naturtalent for ledelse. Under hans lederskab

11 11 opstod et nyskabende universitet med en ånd der på mange punkter kunne minde om det gamle RC. Det betød desværre også at man arvede syndromet med at alle gjorde hvad de syntes var rigtigt, og at den store sammenhæng derved vantrivedes. Fx opstod der også på ITU den traditionelle kløft mellem CS og IS. Blandt mine CS kolleger blev jeg anset for ham der anså økonomi og ledelse for vigtigere end datalogi - når alle jo vidste at det forholdt sig omvendt. I dag udnytter jeg ofte mine mange erfaringer til at hjælpe IT opstartsvirksomheder. De lider næsten alle sammen af samme syndrom som compiler-gruppen gjorde: teknisk perfektionisme uden sans for kundernes og markedets egentlige behov. De unge mennesker bilder sig ind at de ved hvad markedet har brug for, og det kan være meget svært få dem til at tage kontakt med virkelige, potentielle kunder. Når det lykkes, bliver de til gengæld chokerede over de virkelige behov. Lykkes det tilstrækkeligt tidligt, er det muligt at redde situationen og udnytte den tekniske kreativitet. Tilværelsen har mange grøfter og det kan være svært at holde sig midt på vejen. Jeg har lært hvor vigtigt det er at holde balancen, især når grøfterne råber om kap: her går vejen, ikke der hvor du går. En anden vigtig ting jeg har lært er at når en guru bliver for stor, spærrer han for udsynet.

Multiprogrammering og operativsystemer i Danmark 1967-75

Multiprogrammering og operativsystemer i Danmark 1967-75 Multiprogrammering og operativsystemer i Danmark 1967-75 Søren Lauesen IT-University of Copenhagen E-mail: slauesen@itu.dk http://www.itu.dk/people/slauesen/ Marts 2010 2. Interrupt - multiprogrammering

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Evaluering af matematik 2. klasse

Evaluering af matematik 2. klasse Evaluering af matematik 2. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Media College Aalborg Side 1 af 11

Media College Aalborg Side 1 af 11 Media College Aalborg Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 3 Hvilket fjernsupport egner sig bedst af, eller Windows fjernskrivebord, når et firma skal supportere sine kunder?... 3 Hvorfor

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Ide med Diff. Mål. Tidsplan. 1.uge: 2.uge:

Ide med Diff. Mål. Tidsplan. 1.uge: 2.uge: Side 1 af 5 Ide med Diff. Min ide med differenertierings modulet er at lave et program som kan vise 3d objekter, og få lavede en konverter som kan konventer 3ds filer over til noget som flash kan bruge.

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Find dit fulde potentiale

Find dit fulde potentiale Find dit fulde potentiale - Bliv den bedste version af dig selv og ikke bare 5 kg tyndere. Vi er gået i gang med et nyt år 2008. Og meget kan ske i de næste mange måneder. Måske bliver det bare endnu et

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere