Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet
|
|
- Morten Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MORFOSYNTAKTISK OPMÆRKEDE KORPORA FOR DANSK: KORPUS90/2000 OG ARBORETUM Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 1. Introduktion En lang række lingvistiske applikationsområder, herunder statistisk baseret sprogbeskrivelse, leksikografi, informationssøgning og maskinoversættelse, efterlyser stadig større tekstkorpora til forskning og programudvikling. Imidlertid er kvaliteten af disse korpora ikke kun afhængig af deres størrelse og kompileringsparametre som sproglig variation og tekstuel-sociologiske kildeoplysninger, men også af graden af lingvistisk bearbejdning af materialet. Man kan her skelne mellem simple strukturelle parametre (fx markering af ord- og periodegrænser), morfologisk tagging og syntaktisk parsing, samt evt. opmærkning af semantiske og pragmatiske forhold. Inspireret af tilsvarende materiale for andre sprog, indgik VISL-projektet ved Syddansk Universitet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) i 2001 en aftale om automatisk grammatisk opmærkning af DSL's korpusmateriale, det nuværende Korpus90 og Korpus2000 (i alt ca. 60 millioner ord), der som sætningsrandomiserede citatkorpora begge tillader internetbaseret tilgængeliggørelse uden større ophavsretslige problemer. 2. Korpus-opmærkning Opmærkningen blev gennemført på det morfosyntaktiske niveau med en flerniveau- Constraint Grammar-Parser (DanGram, Bick: MUDS8), en metode der tillader automatisk opmærkning af løbende tekst med stor robusticitet og en forholdsvis lille fejlprocent. Hvert ord i teksten tildeles ud over ordklasse- og fleksionsoplysninger en syntaktisk tag, der angiver dels en grammatisk funktion (fx. dels ordets dependensrelation (fx. venstre/højre nominaldependent eller verbalkomplement). Den beskrevne ordbaserede opmærkning tillader en forholdsvis enkel filtrering til alternative notationssystemer, samt til html- eller sgml-opmærkning (jf. konkordansformatet på men det strukturelle informationsindhold i korpusset kan yderligere øges, visualiseres og tilgængeliggøres ved at bruge CG-output som input til en særlig PSGgrammatik, der leverer en egentlig konstituentanalyse med eksplicit specificering af syntagmegrænser. Resultatet er en "skov" af syntaktiske træer (arbejdsnavn for dette korpus: "Arboretum"), der dels tillader manipulation med de grafiske VISL-redskaber, dels søgning/ekstraktion af fx hele substantiv- syntagmer eller bestemte syntagmesekvenser ( En automatisk opmærkning kan dog i sagens natur aldrig være fejlfri, og jo større distinktionsniveauet, desto større behovet for "manuel" korrektur. Et nyligt påbegyndt projekt er derfor, som led i det tværnordiske projekt PaNoLa (Parsing Nordic Languages), med lingvistøjne at revidere dele af det automatisk opmærkede Korpus90/2000, der herefter vil
2 kunne bruges som en slags gold standard til evalueringsformål, parserudvikling (herunder også statistiske systemer), dokumentation og undervisning. ord finitte infinitte averbale alle sætninger sætninger sætninger n % n FS % n ICL % n AS % <ACC , , ,3 6,4 <ADVL , , , ,3 <DAT ,2 0,2 <OA , ,1 0,5 <OC , ,0 0,2 <PIV ,5 1,5 <PRED , ,0 0,2 <SA , , ,0 1,0 <SC , , , ,8 <SUBJ , , ,2 3,5 >>A 603 0,0 0,0 >>P , ,0 0,2 >A ,4 1,4 >AUX ,0 0,0 >N ,3 15,3 >P ,3 0,3 >S ,0 0,0 A< , , ,0 27 0,5 A<< ,0 0,0 ACC> , ,4 68 0,0 0,7 ADVL ,5 7 0,0 0,5 ADVL> , , ,0 46 3,7 ADVL>> 2 0,0 0,0 APP ,2 0,2 AS< 445 0,0 1 0,0 2 0,0 0,0 AUX< ,9 3,9 CO ,0 4,0 DAT> ,0 0,0 F-<ACC ,0 0,0 F-<SUBJ ,3 0,3 F-SUBJ> ,6 0,6 FAUX ,8 1,8 FMV ,0 5,0 FOC> ,1 0,1 IAUX 596 0,0 0,0 IMV ,0 0,0 INFM ,6 1,6 KOMP< , ,1 7 0,0 0,2 MV< ,5 0,5
3 N< , , ,1 6,8 N<FUSE ,1 0,1 N<PRED , ,0 60 0,8 NPHR ,7 0,7 OA> 144 0,0 0,0 OC> 92 0,0 0,0 P< , , ,0 13,6 PIV> ,0 0,0 PRED> , ,0 0,1 S< ,0 0,0 S-<SUBJ ,0 0,0 S-SUBJ> ,1 0,1 SA> ,0 0,0 SC> ,1 0,1 STA ,0 0,0 SUB ,5 2,5 SUBJ> , , ,1 8,8 SUBJ>> ,0 0,0 TOP 227 0,0 14 0,0 0,0 VOK ,0 0,0 X ,0 0, , , , < > FS ICL SUBJ F/S-SUBJ ACC DAT PIV SC/SA OC/OA ADVL PRED
4 < > FS ICL >N, N< >A, <A P<, >P VOK INFM MV< AUX< S< SUB CO ADVL NPHR KOMP< N<FUSE N<PRED APP >>P Leksikografiske muligheder Den syntaktiske opmærkning tillader bl.a. at søge for sekvenser af nominal subjekt - hovedverbum (@MV) - nominal akkusativobjekt En enkel grepsøgning med efterfølgende filtrering af leksemformerne i konstituentkernerne tillader et treordsformat af typen "hest - æde - hø" med verbet i infinitiv og substantiverne i singularis nominativ (med mindre det fx netop er numerus der ønskes undersøgt). Ved at ordne
5 ekscerpterne efter verbet og sekundært objekt eller subjekt, fås leksisk information mht. selektionsrestriktioner i verbets valensmønster. DanGram-parseren arbejder med et tag sæt af ca. 200 forskellige semantiske prototyper for substantiver (en oversigt over disse kategorier fås på 1 ). Disse tags disambigueres ikke selv, men indgår som kontekstoplysning i disambigueringen af syntaktiske tags, valensinstantiering etc. I forbindelse med leksikografisk korpusarbejde tillader de semantiske tags at løfte ovennævnte selektionsrestriktioner fra det rent leksiske til et mere generelt plan. Bemærk at de semantiske tags i nedenstående statistikker blevt optalt isoleret, og at den manglende disambiguering på dette niveau derfor betyder at sjældne komplementer skal ignoreres idet de kunne stamme fra semantisk flertydige ord. Eksemplet "aflyse" viser at dette verbum foretrækker arrangementer, foranstaltninger og aktiviteter som direkte objekt. 21 aflyse <occ> (arrangementer) 19 aflyse <act-c> (tallelige handlinger og aktiviteter) 4 aflyse <ac> (tallelige abstrakta) 4 aflyse <act> (handlinger og aktiviteter) 4 aflyse <sem-l> (musikstykker m.m.) 3 aflyse <event> (hændelser) 3 aflyse <sit> (situationer) Med endnu et filterprogram opnås en egentlig ordbogsformatering. Bemærk at selektionsrestriktionen "mennesker" (Hprof, H, HH) ved "forhindre" skyldes den syntaktisk korrekte konstruktion "forhindre ngn i at...". forflytte <Hprof>_2 (human professional) forfægte <pp>_3 (tankeprodukt) forfølge <ac>_8 <Hprof>_6 <H>_4... (aktiviteter og mennesker) forføre <H>_3 (people) forgylde <H>_4 <Hprof>_3 (mennesker) forhale <act-c>_3 <act>_3 (handlinger og aktiviteter) forhandle <ac>_17 <sem-r>_9 <conv>_8... (tællelige abstrakta, "readables", aftaler) forhaste <pp>_3 <sem>_3 (tankeprodukter) forhindre <act>_35 <Hprof>_23 <ac>_18 <act>_18 <H>_17 <HH>_14 <event-c>_9 forhøje <ac>_13 <mon>_7 <mon-c>_5... (abstrakta og pengebeløb) forkaste <pp>_5 <Hprof>_4 <ac>_3 <conv>_3.. (tankeprodukter, professionelle, aftaler) forklare <ac>_39 <act-c>_7 <act>_6... (abstrakta og handlinger) forkorte <per>_4 (perioder) Met en mindre ændring i filteret opnås en tilsvarende liste for subjekt-selektionsrestriktioner: advare <Hprof>_44 <HH>_10 <ac>_6 <inst>_6... (professionelle, grupper, institutioner) afblæse <HH>_3 <Hprof>_2... (grupper og professionelle) 1 Prototypeopmærkningen af substantivleksikonnet blev gennemført af Lone Hegelund i 2001 under min supervision. Kategoriinventaret tog udgangspunkt i et lignende system for portugisisk (Bick 2000) og er i store træk kompatibel med de semantisk-ontologiske kerne kategorier i ker i det europæiske SIMPLE projekt.
6 afbryde <Hprof>_28 <HH>_10 <H>_8 <ac>_6 <Hfam>_4... (professionelle og almindelige mennesker) afdække <act-c>_7 <sem>_6 <Hprof>_5 <ac>_4 (handlinger, intellektuele frembringlelser, professionelle) affyre <H>_8 <Vair>_7 <inst>_7 <HH>_5... (mennesker, fly og grupper) affærdige <Hprof>_3 afføde <ac>_12 <act-c>_10 <act>_8... (abstrakta, handlinger og aktiviteter) afgive <Hprof>_34 <HH>_24 <inst>_17... (professionelle, grupper og institutioner) afgøre <ac>_25 <HH>_14 <act-c>_11 <H>_6... (abstracta, grupper, handlinger) Tilsvarende kan en ekstraktion af subjekt - subjektsprædikativ-sekvenser eller prænominale attributter levere kollokationel information for substantiver og adjektiver. Således er en PC med faldende sandsynlighed bærbar (28), ny (14), stationær (9), kraftig (6), billig (5) eller fabriksny (4), mens man omvendt kan sige at hvad der kan være akut, er sandsynligvis et behov (49), et problem (47), en mangel (14) eller prototypen sygdom <sick>: skade (20), delirium (16), psykose (12), sygdom (9), leukæmi (7), hepatitis (6), smerte (5), rygsmerter (4) eller terapi: indlæggelse (12), behandling (11), hjælp (11), operation (8). En af kollokationerne stammer fra metaforisk transfer fra <sick>- til <act>-prototypen: en akut indlæggelse (12). Det er ikke altid kernekollokationerne der er hyppigst. For adjektivet ambitiøs, for eksempel, overhales <H>-prototypen (+HUM, politiker 6, menneske 4, kvinde 3, mor 3) således af den metaforiske brug i forbindelse med <pp>-prototypen (kognitive frembringelser, plan 59, projekt 50, mål 42, målsætning 15). Man kan i øvrigt skelne mellem "grammatiske kollokationer" som ovennævnte, fra et opmærket korpus, og rent statistiske kollokationsfrekvenser for naboord, der også kan opnås med et ikke-opmærket korpus, især når kollokationsfrekvensen sættes i forhold til (læs: divideres med) hyppigheden af de involverede ord isoleret set i hele korpuset. 4. Teksttypologi: Passivkonstruktioner Passivkonstruktioner bruges i vid udstrækning uden passivagent, til at "anonymisere" ytringer ved at gøre dem subjekt/agent-løs, svarende til konstruktioner med "man" som subjekt og "én" som objekt eller "éns" som possessiv. I Dansk menes en høj passivfrekvens at være et stilmærke for abstrakte, videnskabelige tekster og det såkaldte kancellisprog, og man kunne forestille sig at type-klassificere opmærkede tekster ud fra deres "passivprocent" 2. Bruger man det genremæssigt blandede Korpus2000 som standart, er en normal passivprocent 3.1% for alle former, 2.3% for finitte former (inkl. aktive participier) og 5.9% for infinitiver. Det er imidlertid ikke ligegyldigt hvilke ord der bøjes i passiv, og om det er s-passiv eller blivepassiv der bruges, og man burde ved korte tekster med få passiv-tokens (og tilsvarende statistisk usikkerhed) sætte selve passivprocenten i relation til ordenes individuelle passivtendenser: (a) Børnene flokkedes omkring ismaskinen. *Børnene blev flokket. (b) Løgene svitses. Løgene bliver svitset. (c) Aktieudbytte beskattes med 25%. Aktieudbytte bliver beskattet med 25%. (d) Minimælk fås kun fra Arla. *Minimælk bliver fået. 2 For Korpus90/2000 har jeg ikke gjort dette endnu af den enkle grund, at forfatter-, kilde- og teksttypekoderne ikke er blevet udleveret endnu.
7 (e) Der arbejdes på en løsning. Der bliver arbejdet. *Den bliver arbejdet. (f1) Bøgerne er solgt d. 10. oktober (=er blevet). *Bøgerne er solgte d. 10. oktober. (f2) Tallene er vist (=vises) med rød skrift. *Tallene er viste med rød skrift. Således er (a) et eksempel på et verbum der stort set kun forekommer som s-passiv, og ikke kan sættes i blive-passiv. Mange ord af denne type vil ligefrem være leksikaliseret i ordbøgerne med passiv-formen som grundform (synes, slås), og betydet således lidet for teksttypologien. "Svitse" (b) er typisk for madopskrifter, der som bekendt er rige på imperativer og s-passiver. Det er således interessant at ord som svitse, purere, aftørre, udbløde, rengøre ikke kun har en høj s-passivprocent, men også en høj s/blive-procent. Ord som dømme, formene, føde derimod, der ikke kun har en høj s-passivprocent, men en endu højere blive-passivprocent (brøk under 50 i tabellen), er mere typisk for en rapporterende teksttype. De bedste markører for kancellistil er imidlertid måske de ord, der ikke har en leksisk alt for høj s-passivprocent, men en s/blive-procent på over 50, noget der indikerer s- passivisering af intransitive verber (e) eller transitive verber med ikke-agentiv subjekt (d). Bemærk at (e) nok tillader blive-passiv, men kun med formelt subjekt, ikke nominelt subjekt, en distinktion, der ligeledes kan kvantificeres i opmærkede korpora. Eksempler på (d-e) fra nedenstående data-liste er fås, ønskes, menes, forventes, ventes, anses (med stigende passivtendens). Bemærk i øvrigt at dansk kan benytte ubøjelige passiv-participier også efter 'være', og at dette ikke altid er ækvivalent til en konstruktion med 'blive' (f1-2). I nedenstående tabel indgår kun finitte verber or participier, ikke infinitiver. Bemærk at listen i princippet selvfølgelig dækker hele verballeksikonnet, som dog ikke kan vises her. For de mest passiviske verber er forekomster under 10 udelukket, for de moderat passiviske verber er forekomster under 1000 udelukket, og for de mindre passiviske verber gives der kun eksempler med over forekomster.
8 Verbum (n) Spas/akt Spas/Bpas flokke forefinde besværliggøre synliggøre afvaske fastgøre færdiggøre klargøre væmme ælde afbøje mistænkeliggøre rengøre omgå tydeliggøre aftørre udbløde beskatte pristalsregulere umuliggøre formene svitse aflønne desinficere henregne afkøle aftrappe purere udsætte anvende føde afgøre anse fremstille behandle vente forvente offentliggøre omtale dømme (PA) etablere fjerne forhandle (IA)... bruge sætte lægge holde spille give tage gøre mene skrive vise fortælle ønske begynde blive finde få gå have komme ligge se sidde ske stå synes tro vide være Leksiske statistikker fra det opmærkede korpus kan også bruges til at afdække fejlmønstre i samspillet mellem de tusindvis af regler i CG-grammatikken, - mønstre der ellers ikke er nemme at opdage hverken igennem inspektion af regler eller individuelle sætningsanalyser. Nedenstående ældre eksempel er en bøjningsstatistik over verber, hvor leksemerne er ordnet efter (a) den relative frekvens for aktive perfektumsparticipier i forhold til præsensformer (PCP2 AKT / PR), og (b) den relative frekvens for imperfektumsformer (IMPF / PR).
9 (a) opvokse 99, smelte-2 98, decidere 98, håre 98, nøde 98, udpræge 98, ensarte 97, jobbe 97, nette 97, overordne 97, udbrænde 97, forevise begave (b) enes 99, fremmøde 99, udbrænde 99, begave 98, decidere 98, handicappe 98, indvikle 98, kante 98, pnasre 98, preisbelønne 98, snavse kortfatte Liste (a) indeholder in sin "øvre" ende (dvs. høj perfektumsfrekvens) en slags fejlstatistik over fejllæste singularis-adjektiver (ADJ S), eller, om man vil, adjektiviske participier (PCP2 STA): opvokset, decideret, håret, nødt, udpræget, ensartet, overordnet, begavet. Fejlen opstår typisk i en kontekst med 'være' til venstre, hvor en aktiv læsning er mulig for især intransitive verber (han er kommet). Fejlen rettes igennem valensen, ved enten at lægge et transitivitetsforbehold ind i de relevante regler, eller igennem leksikonnet, ved at fjerne perfektumslæsningen hvor formen også er leksikaliseret som adjektiv. Liste (b) indeholder tilsvarende fejllæsninger af pluralis-adjektiver: fremmødte, deciderede, begavede, handicappede, indviklede, kantede, pansrede, prisbelønnede, snavsede, kortfattede... Fejlen kan fx opstå med 'de' til venste og et N-V flertydigt ord til højre, hvor 'de' så fejllæses som pronomen, og N-V ordet som finit verbum Fejllæsningerne behøver i øvrigt ikke i sig selv at være særlig frekvente - for at ordet ender med en høj perfektums/præsens-procent er det nok at adjektivet på '-et' er meget hyppigere end verbet på '-er', således at procenten snarere er udtryk for sjældenheden af verbet end for den relative hyppighed af perfektums-fejllæsningen. 5. Foranstillede adverbier i præpositionsstyrede infinitiver og i verbalgruppen En dansk infinitivmarkør er en næsten sikker sætningsgrænse (for infinitte sætninger). I modsætning til tysk, fx, kan infinitivsætningers objekter ikke stå til venstre for 'at'. Imidlertid findes der konstruktioner med adverbier i denne position. En distributionel statistik over hvilke adverbier der tillades vil dels være af almen typologisk interesse, dels hjælpe en automatisk parser, både med at disambiguere adverbiet og 'at' mht. ordklasse, og med at slå adverbialets dependens fast som højrevendt (mod infinitiven) eller venstrevendt (mod verbalet i en evt. hovedsætning). For at sikre netop dependensen som vendt mod infinitiven, undersøgte jeg først sekvensen PRP ADV+ altså tilfælde for infinitivet er præpositionsstyret, og adverbiet dermet "præpositionsisoleret" fra hovedsætningen. Af i alt tilfælde havde følgende adverbier en præ-infinitiv-frekvens over 10 i Korpus2000: ikke 2039 selv 789 også 468 slet ikke 216 blot 211 derefter 169 tidlig 168 først 150 overhovedet 130 fx. 117 både* 103 bl.a. 99 altid 93 fortsat 84 så 79 hurtigt 58 for eksempel 50 i stedet 48 til sidst 47 samtidig 47 aldrig 46 dog 43 straks 41 atter 39 yderligere 34 virkeligt 32 i dag 26 frivilligt 26 for alvor 24 pludselig 22 måske 22 dermed 22 stadig 20 alligevel 20 aktivt 19 ulovligt 14 således 14 i går 14 fremover 14 ligefrem 13 ikke blot 13 frit 13 eksempelvis 13 effektivt 12 reelt 11 bevidst 11 officielt 10 med det samme10 dels 10 automatisk 10
10 Den mest almindelig adverbiumsklasse på positionen synes at være fokusadverbier, der også forekommer prænominelt (ikke, selv, også, blot, fx., bl.a.), med tillæg af de mere konjunktionelle både og dels. Man kan dog diskutere om selv her har den samme betydning som prænominalt i "selv Peter måtte indse...". Den næste store gruppe er tidsadverbier (derefter, tidlig, først, altid, fortsat, hurtig, til sidst, samtidig, aldrig, straks, atter...). Bøjede adverbier er mere sjældne (hurtigt, virkeligt, frivilligt, aktivt), og præpositionssyntagmer eller substantivsyntagmer er gerne fasttømrede udtryk fra især tidsdomænen (år efter år, ad åre, i går, i givet fald, i hvert fald). Kombinationer af flere adverbier eller adverbium plus pp forekommer, men sjældent og som regel i et gensidigt dependensforhold (lige præcis, ikke i tide, først og fremmest). Sjældne eksempler på flere end 2 adverbier er: for så først derefter at... ved ikke blot passivt at... for derefter alligevel straks at... At overhovedet og til en vis grad dog, kan indgå i konstruktionen, er i øvrigt et argument for at infinitvsætninger i nogen henseender kan ligestilles finitte ledsætninger, idet hverken hovedsætninger eller gruppesyntagmer tillader disse ord som konstituenter. Et andet felt i sætningen, der ligeledes har stærke restriktioner med favorisering af bestemte adverbier, er pladsen mellem hjælpeverbum og hovedverbum. En søgning i det opmærkede Korpus2000 for kæden <aux> resulterede i eksempler. Tallene viser de absolutte forekomster og den relative hyppighed på stedet. Til sammenligning hat et gennemsnitsadverbium 2,77 % sandsynlighed at dukke op mellem hjælpe- og hovedverbum. ordform n rel. ikke ,9 der ,7 også ,1 godt aldrig jo ,7 altid derfor ,8 allerede ,2 dog ,0 tidligt ,5 da 832 5,5 heller ikke 717 8,1 der ikke måske 688 4,5 altså 583 4,8 således 545 8,7 bl.a ,6 fx ,2 selvfølgelig 504 7,5 jo ikke ofte 476 5,1 slet ikke først 440 3,8 dog ikke imidlertid 418 6,9 stadig 392 2,6 blot 389 3,7 da også ellers 374 4,3 samtidig 367 3,9 hidtil der også vel 329 5,2 faktisk 318 5,0 hurtigt 314 5,1 fortsat 311 5,2 så 291 0,5 i dag 287 1,7 i stedet 286 8,6 sikkert 270 9,0 i går 263 2,5 især 253 4,3 både 244 1,2 da godt da ikke for eksempel 230 5,4 virkelig 228 6,1 derfor ikke dermed 214 2,7 i øvrigt 209 4,4 alligevel jo også altså ikke Også her genkendes gruppen af stort set de samme fokusadverbier og tidsadverbier i toppen, mens bøjede adverbier er - som tokens - mere sjældne. En væsentlig forskel er der som formelt subjekt, der kan udfylde pladsen mellem hjælpeverbet og et eventuelt adverbium, men ikke findes i infinitivsætninger. En anden synlig forskel er hovedsætningstypiske attitudeadverbier (jo, da, selvfølgelig, godt, vel, virkelig, sikkert, faktisk) og konjunktionelle adverbier (altså, derfor, imidlertid, alligevel). De fleste af de viste ord har en signifikant tilknytning til positionen, men topscorerne, godt, aldrig, altid, således, hidtil, sikkert er ikke særligt gruppe-specifikke. Der
11 findes således også normal-fordelte tidsadverbier på positionen (stadig, i dag, i går). De eneste i positionen frekvente ord der scorer under gennemsnit, er de konjunktionelle adverbier så or både. 6. Pronominal-ellipse i relativsætninger der som zero SUBJ , ,7 15 1, ,1 raised , ,3 det-focus 33 3,5 10 1, ,6 ACC ,6 37 3,9 71 7,6 raised ,7 2 0,2 9 1,0 det-focus ,6 6 0,6 >>P 4 0,4 16 1,7 12 1,3 32 3,4 raised ,7 1 0,1 8 0,9 det-focus ,5 5 0,5 DAT , ,1 CS , ,2 CO , , , ,4 78 8, ,5 hvor når zero ADVL-adv ,8 10 1,1 10 1, ,0 hvor PRP PRP +hvilken 88 9, ,5 P< (ADVL) 7 0,7 1 0,1 8 0,9 hvis at hvilket >N (SUBJ) 1 0,1 1 0,1 SUB 4 0,1 4 0,4 S< 1 0,1 1 0, ,0
12 7. Foranstillede akkusativ-objekter Subtype n frequency definition interrogative % at se, hvilken interesse kineserne skulle have topic % Denne interesse overførte han på virksomheden De problemer har jeg slet ikke. focus % Blot 6-7 kr. vil sparekassen se som betaling Sin spillefilmsdebut fik han i 1962 med... fronted in verb chain %... få tyvekosterne bragt hjem... får man billeder at se gratis... at lære de nødvendige redskaber at kende raised % Den slags er vi jo nogle stykker der kan lide fixed % Hvad udvalget af værker angår, har... vp-internal 2 0.7%... at min søn ingen huller havde... hun har ingen kage bagt
13 Opmærkningen tillader bl.a. specifikt at søge for: leksemer (fx frekvens- eller valensundersøgelser for bøjningsneutraliserede grundformer) ordklasse (fx distributionen af foranstillede adverbier i præpositionsstyrede infinitiver) ledsætningsfunktion- og struktur (fx subjekt/objekt-ellipse i relativsætninger) grammatiske stillejemarkører (fx passivkonstruktioner, relativ substantiv- og verbalfrekvens, antal ledsætninger pr. hovedsætning) Bibliografi: Bick, Eckhard Internet Based Grammar Teaching. I: Christoffersen, Ellen & Music, Bradley (eds.), Datalingvistisk Forenings Årsmøde 1997 Kolding, Proceedings, pp Bick, Eckhard The Parsing System Palavras - Automatic Grammatical Analysis of Portuguese in a Constraint Grammar Framework. Århus: Aarhus Universitetsforlag Bilgram, Thomas Computerstyret analyse af dansk - En praktisk analyse af en væsentlig kilde til homonymi i dansk, med forslag til kontekstuel disambiguering ved hjælp af constraint-regler (specialeopgave i lingvistik). Århus: Institut for Lingvistik Birn, Juhani Detecting Grammar Errors with Lingsoft's Swedish Grammar Checker. I: NODALIDA 1999, Trondheim, Proceedings Karlsson, Fred Constraint Grammar as a Framework for Parsing Running Text. I: Karlgren, Hans (ed.), COLING-90 Helsinki: Proceedings of the 13th International Conference on Computational Linguistics, Vol. 3, pp Karlsson, Fred & Voutilainen, Atro & Heikkilä, Juka & Anttila, Arto (eds.) Constraint Grammar, A Language-Independent System for Parsing Unrestricted Text, Berlin: Mouton de Gruyter Tapanainen, Pasi The Constraint Grammar Parser CG-2, Helsinki: University of Helsinki, Department of Linguistics, Publications no. 27
MORFOSYNTAKTISK OPMÆRKEDE KORPORA FOR DANSK: KORPUS90/2000 OG ARBORETUM Af Eckhard Bick (Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet)
MORFOSYNTAKTISK OPMÆRKEDE KORPORA FOR DANSK: KORPUS90/2000 OG ARBORETUM Af Eckhard Bick (Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet) 1. Introduktion En lang række lingvistiske applikationsområder,
Læs mereEckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk
EN CONSTRAINT GRAMMAR PARSER FOR DANSK Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk 1. Projektet Det moderne samfunds udstrakte brug
Læs mereParsing-systemet Palavras
Eckhard Bick Parsing-systemet Palavras Automatisk Grammatisk Analyse af Portugisisk i et Constraint Grammar-Miljø Institut for Lingvistik, Aarhus Universitet e-mail: lineb@hum.au.dk, web: http://visl.hum.sdu.dk
Læs mereCorpusEye - Et brugervenligt web-interface for grammatisk opmærkede korpora
Peter Widell og Mette Kunøe (udg.): 10. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2004 CorpusEye - Et brugervenligt web-interface for grammatisk opmærkede korpora Af Eckhard Bick (Syddansk Universitet)
Læs mereAUTOMATISK ANALYSE AF PORTUGISISK SKRIFTSPROG. Eckhard Bick
AUTOMATISK ANALYSE AF PORTUGISISK SKRIFTSPROG Eckhard Bick Institut for Lingvistik, Århus Universitet, Nordre Ringgade, DK-8000 Århus C tel: +45-89 422152, fax: +45-86 281397, e-mail: lineb@hum.aau.dk
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereAUTOMATISK ANALYSE AF PORTUGISISK SKRIFTSPROG. Eckhard Bick
AUTOMATISK ANALYSE AF PORTUGISISK SKRIFTSPROG Eckhard Bick Institut for Lingvistik, Århus Universitet, Nordre Ringgade, DK-8000 Århus C tel: +45-89 422152, fax: +45-86 281397, e-mail: lineb@hum.aau.dk
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mereDEPENDENSSTRUKTURER I CONSTRAINT GRAMMAR SYNTAKS FOR PORTUGISISK. Eckhard Bick
DEPENDENSSTRUKTURER I CONSTRAINT GRAMMAR SYNTAKS FOR PORTUGISISK Eckhard Bick Institut for Lingvistik, Århus Universitet, Nordre Ringgade, DK-8000 Århus C tel: +45-89 422170, fax: +45-86 281397, e-mail:
Læs mereSprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi
Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet
Læs mereIt-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser
It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition
Læs mereChristian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse
Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian
Læs mereIndhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.
Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge
Læs mereIntro til design og brug af korpora
Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mereDansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -
Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereGrammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium
Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke
Læs mereDET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse
Læs mereDanske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb
Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Center for Sprogteknologi Københavns Universitet, september 2004 Forord Denne
Læs mereSprogteknologiske redskaber til undervisningsbrug: CALL og faget almen sprogforståelse
Sprogteknologiske redskaber til undervisningsbrug: CALL og faget almen sprogforståelse Eckhard Bick University of Southern Denmark 1. Baggrund Sprogteknologi udvikles i det frugtbare grænseområde mellem
Læs mereSprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009
Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereTeoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks
Opgave 1: Vigtige begreber 1. Syntagmerne, som udgør sætningens byggesten, er helheder bygget op af ét hovedord, der kan knytte foranstillede og efterstillede bestemmelser til sig. 2. Det rekursive princip,
Læs merePaNoLa: The Danish Connection. Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.
PaNoLa: The Danish Connection Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk 1. The project PaNoLa (Parsing Nordic Languages) is a two-year
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereGruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi
Skriftlig gruppeaflevering Morfologi 1. Løs nedenstående opgaver sammen med jeres studiegruppe 2. Aflever ét eksemplar samlet for hele studiegruppen a. a. Notér på opgaven: i. Uddannelse (Logopædi, Pædagogisk
Læs mereOm grammatikken. 1. Grammatikkens opbygning
Om grammatikken Spansk universitetsgrammatik. Former og kontekst bygger på den præmis at de grammatiske former som hovedregel har en entydig og generel betydning, som kan nuanceres og præciseres ud fra
Læs mereVISL - Tværsproglig computer-baseret grammatikundervisning
VISL - Tværsproglig computer-baseret grammatikundervisning VISL (Visuel Interaktiv Syntaks Læring) er et tværsprogligt undervisnings- og forskningsinitiativ, der blev lanceret i 1996 som et oprindeligt
Læs mereTeoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks
Opgave 1: Vigtige begreber 1. Syntagmerne, som udgør sætningens byggesten, er helheder bygget op af ét hovedord, der kan knytte foranstillede og efterstillede bestemmelser til sig. 2. Det rekursive princip,
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereSubstantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:
Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig
Læs mere1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),
1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereMaterialer: o Eckhard Bick, Grammy i Klostermølleskoven o VISL-relaterede grammatikker o Forslag til pædagogisk tilrettelagt brug af VISL-sitet
Nyt m VISL-SEM-kurset mere detaljeret kursusindhld g lidt m materialer. 1. kursusgang, Odense: Intrduktin til systemet g kursusmateriale Krt m terminlgi g farver (materiale fra JMD) analyseredskaber/tegnsæt
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereUniversity of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016
university of copenhagen University of Copenhagen Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS
Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.
Læs mereSådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs merePersonlig rapport Test Testesen
Personlig rapport Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 9-feb-2017 Side 2 2017 Willis Towers Watson. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereOm så og der som genoptagere for ekstraponerede tidog stedsadverbialer
Ny forskning i grammatik, vol. 24 (2017), 107-120. Om så og der som genoptagere for ekstraponerede tidog stedsadverbialer Af Sune Just Christensen Abstract The adverbs så and der are both able to represent
Læs mereFORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle
FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker
Læs mereKapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling
Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3
Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...
Læs mereTestrapport Test Testesen
Testrapport Test Testesen Swift Analysis Verbal & Numerical-Rx Fremstillet den: 24-maj-2018 Side 2 2018 Willis Towers Watson. Alle rettigheder forbeholdes. Indhold Introduktion til testrapport...3 Total
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereProjektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.
Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereDe bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.
Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereOmskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011
Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereKan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?
Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner
Læs mereSprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.
K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereDiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island
DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island Jakob Halskov (jh.id@cbs.dk) Dept. of Computational Linguistics Copenhagen Business School
Læs mereLingvistik Analyse M etode data Baser Datamater Applikation
Lingvistik Analyse M etode data Baser Datamater Applikation Nr 7. N o rd isk e D a t a lin g v is t ik d a g e og Symposium f o r d a t a m a t s t ø t t e t l e k s i k o g r a f i og t e r m in o lo
Læs mereFORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18
I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ
Læs meresubstantiver/navneord
appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,
Læs mereVISL - Tværsproglig computer-baseret grammatikundervisning
VISL - Tværsproglig computer-baseret grammatikundervisning VISL (Visuel Interaktiv Syntaks Læring) er et tværsprogligt undervisnings- og forskningsinitiativ, der blev lanceret i 1996 som et oprindeligt
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,
Læs mereAppendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning
Appendix B Dansk resumé B.1 Indledning De centrale træk i den morfosyntaktiske udvikling af de skandinaviske sprog og engelsk der omtales i denne afhandling er tabet af morfologisk kasus, V -til-i flytning
Læs mereLatin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse
Latin Det overordnet formål med skriftlig latin i gymnasieksolen er at vise, at man har forstået sproget både gennem syntaktisk analyse / oversættelse og analyse af indholdet. Lige meget hvilken type opgave,
Læs mereSÆTNINGSNEGATION OG NEGATIVE OBJEKTER. ET KORPUSSTUDIE. Af Ken Ramshøj Christensen (SLK, Afd. For Engelsk, Aarhus Universitet)
SÆTNINGSNEGATION OG NEGATIVE OBJEKTER. ET KORPUSSTUDIE. Af Ken Ramshøj Christensen (SLK, Afd. For Engelsk, Aarhus Universitet) 1 Forord I det følgende vil jeg først opridse ordstillingsfænomenerne der
Læs mereLæsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan
Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereKvantitative metoder inden for korpuslingvistiske projekter
Kvantitative metoder inden for korpuslingvistiske projekter Illustreret ved eksempler fra Den Danske Ordbogs korpus, Korpus 2000 og Korpus 90 Jørg Asmussen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, DSL ja@dsl.dk
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereBrugerundersøgelse Lægemiddelkorpus
1 Brugerundersøgelse Lægemiddelkorpus Vi føler, at vi med Korpus-redskabet har fået et løft i forbindelse med vores oversættelsesarbejde både kvalitets- og tidsmæssigt (lægemiddelvirksomhed) Oversættelsesredskabet
Læs mereNy matchmodel sådan og derfor
N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereEr Bliss stadig i live i Danmark
B Er Bliss stadig i live i Danmark B God morgen sol b v J K Hvorfor vælge bliss Bliss er et sprog Hvorfor vælge bliss Bliss visualisere sprogets struktur Bliss kan anskueliggøre, at grafiske symboler kan
Læs mereLatinsk Grammatik AIGIS 8,2 1
Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereForklaringer og kompleksitet
Forklaringer og kompleksitet Studium Generale 19-03-2015 Lingvistik Lau Møller Andersen Ph.d.-studerende Cognitive Neuroscience Research Unit Aarhus Universitet Først lidt om mig... Født og opvokset Nu
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereVurdering af kvalitet en note af Tove Zöga Larsen
Vurdering af kvalitet en note af Tove Zöga Larsen Kvalitet... 2 Test... 2 Hvordan finder man testdata?... 2 Dokumentation af test... 3 Review... 3 Vurderingskriterier... 3 Gennemførelsen af et review...
Læs mereOrdRet - en ny dansk stavekontrol
OrdRet - en ny dansk stavekontrol Av Julie Kock Clausen Dansk Videnscenter for Ordblindhed har siden 2000 været ansvarlig for projektet»ordret en ny dansk stavekontrol«. Hensigten med stavekontrollen OrdRet
Læs mereKontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter
Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument
Læs mereAlmen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3
Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12 Helsætning og ledsætning
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mere