Årsrapport Marts 2015

Transkript

1 Årsrapport 2014 Marts 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab Beretning Præsentation af virksomheden Virksomhedens omfang Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Målrapportering Redegørelse for reservation Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Udgiftsbaserede hovedkonti Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Forelagte investeringer Resultatmål Klimaregnskab

3 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter den hovedkonto på finansloven, som Energitilsynet, CVR , er ansvarlig for: , Energitilsynet, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. 2

4 2. Beretning 2.1 Præsentation af virksomheden Energitilsynet er en myndighed under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Energitilsynet er et uafhængigt udvalg, hvis medlemmer udnævnes af Klima-, Energi- og Bygningsministeren, og fungerer uden instruktionsbeføjelser fra ministeren. Som følge af implementeringen af den såkaldte 3. liberaliseringspakke blev Sekretariatet for Energitilsynet i 2011 etableret som en selvstændig statslig myndighed, der alene er undergivet instruktionsbeføjelser fra Energitilsynet. Energitilsynet består af en formand, en næstformand, fem medlemmer og to suppleanter. Alle Energitilsynets medlemmer er uafhængige af sektorinteresser og myndigheder. Sekretariatet, som betjener Energitilsynet, har selvstændig ledelse og er opdelt i fire centre. Direktøren varetager den daglige ledelse af Sekretariatet for Energitilsynet. Mission Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Det indebærer: Rimelige vilkår for kunder og virksomheder Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen Bedst mulige rammevilkår Vision At være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning. Hovedopgaver Energitilsynet regulerer forholdene på markederne for elektricitet, naturgas og fjernvarme. Energitilsynet varetager en række opgaver efter el-, gas- og varmeforsyningslovene, lov om Energinet.dk, lov om vedvarende energi, og bekendtgørelser udstedt i henhold til disse love, samt EUretsakter, som tillægger de nationale regulatorer beføjelser, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og Europa-Parlamentet og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. På el-området er reguleringen koncentreret om elnetselskaberne, men Energitilsynet fastsætter også i mindre omfang prisen på elektricitet til visse såkaldte forsyningspligtkunder, ligesom der foretages tilsyn med og overvågning af priserne på en række elektricitetsprodukter. På naturgasmarkedet er reguleringen også koncentreret om netselskaberne. Naturgas kan oplagres i underjordiske lagre, og lagerselskaberne fastsætter prisen for adgang til lagrene efter forhandling, herunder ved auktion. Energitilsynet fører tilsyn med udbudsprocedurer og hovedvilkår for lageradgang. Endelig fører Energitilsynet tilsyn med de forsyningspligtige naturgasselskabers priser, ligesom der foretages overvågning af priserne på gasmarkedet. 3

5 Netselskaber er monopolselskaber, og ved reguleringen af sådanne selskaber lægger Energitilsynet vægt på effektivitet og forbrugerbeskyttelse. På varmeområdet er både produktionsvirksomheder og netvirksomheder monopolselskaber som oftest organiseret i et og samme selskab. Disse selskaber er underlagt et princip om hvile i sig selv. Energitilsynet fører tilsyn med værkernes priser og leveringsbetingelser og griber ind, hvis priser og leveringsbetingelser afspejler mere end de nødvendige omkostninger eller på anden måde er urimelige. Energitilsynets opgaver er fastlagt i bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver, nr. 163 af 26/02/2000 samt i en række senere bekendtgørelser. Hovedkonto Årsrapporten aflægges for hovedkonto , Energitilsynet, driftsbevilling. 2.2 Virksomhedens omfang Energitilsynet er 100 procent gebyrfinansieret i henhold til el-, naturgas og varmeforsyningslovene, og har derfor en nettoudgiftsbevilling på 0 kr. På finansloven for 2014 har Energitilsynet driftsudgifter på 49,4 mio. kr. og driftsindtægter på 49,4 mio. kr. Tabel 1 Virksomhedens samlede aktivitet Tabel 1: Drift af hovedkonto (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Udgifter 49,4 45,1 Drift Indtægter 49,4 45,1 Kilde: SKS Note: Der er anvendt omvendt fortegn i forhold til SKS på indtægter. 2.3 Årets faglige resultater I det følgende peges der på udvalgte væsentlige faglige resultater i arbejdet med at opnå velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. I 2014 har Energitilsynet i henhold til de eksternt rettede opgaver gennemført en benchmarkanalyse af elnetselskabernes omkostningseffektivitet. På baggrund heraf har Energitilsynet reduceret loftet over de maksimalt tilladte indtægter og fastsat nye effektivitetskrav for hvert enkelt selskab. Kravene indebærer en samlet nedsættelse af selskabernes indtægtsrammer i 2015 med ca. 82 mio. kr. eller 4,3 pct. af selskabernes såkaldt påvirkelige omkostninger. Energitilsynets samlede krav betyder, at landets elnetselskaber i perioden har fået reduceret deres opkrævningsmuligheder hos kunderne med lige knapt 700 mio. kr. Beløbet er et varigt reduktionskrav, som elnetselskaberne ikke længere har mulighed for at opkræve hos kunderne. Energitilsynet har i 2014 ændret reglerne for udformningen af elregningen. På nuværende tidspunkt modtager forbrugerne en elregning, der indeholder en lang række enkeltposter. I fremtiden vil en 4

6 elregning være mere enkel og uden mange enkelposter og specifikationer. Forbrugeren har fortsat mulighed for at vælge at få en elregning med detaljerede oplysninger og enkeltposter. De nye regler om udformningen af elregningen træder i kraft samtidig med engrosmodellen, som Folketinget vedtog, at indføre 1. oktober Efterfølgende er der imidlertid fremsat lovforslag for Folketinget om en ikrafttræden pr. 1. marts På naturgasområdet offentliggjorde Energitilsynet en analyse af detailmarkedet for naturgas. Analysen peger på flere tendenser blandt andet, at konkurrencen er svag på forbrugersiden. Endvidere foreslås i analysen, at forsyningspligtreguleringen bør ændres, så det bliver mere attraktivt for nye virksomheder, at træde ind på markedet, og når de koncernforbundne selskaber foretager markedsføring rettet mod forbrugerne bør det tydeligt fremgå, om det er monopoldelen eller konkurrence- og detaildelen, som henvendelsen stammer fra. Energitilsynet har i 2014 godkendt en ny kommerciel balanceringsmodel, som Energinet.dk havde forelagt for Energitilsynet. Ansvaret for balancen i det danske gastransmissionssystem er med den nye metode i højere grad blevet flyttet fra Energinet.dk til transportkunderne. Den nye metode går ud på, at give transportkunderne økonomiske incitamenter til at spille en større rolle i balanceringen. På den måde er transportkunderne med til at sørge for, at den mængde naturgas, der sendes ind i transmissionssystemet, svarer til den mængde naturgas, der trækkes ud. På varmeområdet har Energitilsynet vedtaget en ny og mere målrettet strategi for Energitilsynets kontrol med fjernvarmevirksomhedernes overholdelse af varmeforsyningsloven. Strategien er et vigtigt skridt i retningen af at sikre, at priser for varmeforsyning fortsat er i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven. Hvad angår fastsættelse af omkostningsfordeling i geotermiprojekter har Energitilsynet i en principiel tilkendegivelse fastsat, at der er en grænse for, hvilke omkostninger i et geotermiprojekt, der udgør efterforskning og dermed kan indregnes i varmeprisen. Konklusionen i en konkret sag fra Energi Viborg er, at Energitilsynet har beskåret det beløb, som varmeselskabet, Energi Viborg Kraftvarme, kan opkræve over varmepriserne - umiddelbart drejer det sig om ca. 10 mio. kr., men det kan blive op til 25 mio. kr. Det eksakte beløb kan opgøres ud fra de principper, som Energitilsynet har fastlagt i behandlingen af sagen. I 2014 blev det elektroniske anmeldelsessystem energianmeldelse online (ENAO) etableret, og der blev i løbet af efteråret gennemført test med indberetninger og demonstration af systemet for branchen. Systemet skal bruges til indberetninger på varmeområdet og el-området. I forhold til de internt rettede opgaver har Sekretariatet for Energitilsynet i 2013 og 2014 arbejdet med processer, journalsystem og skabeloner i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette har ført til mere klarhed og optimeret sagsgangene i sekretariatet. Fremover skal dette arbejde konsolideres og udbygges. En effektiv og kompetent afvikling af sagerne er sekretariatets kerneopgave. 5

7 2.4 Årets økonomiske resultat Energitilsynets indtægter og omkostninger balancerer 1 for Indtægter og omkostninger er på 45,1 mio. kr., hvilket er 4,3 mio. kr. lavere end rammen på finansloven for 2014, som var 49,4 mio. kr. Mindreforbruget i forhold til rammen er fordelt med 1,9 mio. kr. på el-området, 1,1 mio. kr. på naturgasområdet og 1,3 mio. kr. på varmeområdet. Gebyrregnskaber for 2014 udviser på el-området et driftsresultat på -12,8 mio. kr., på naturgasområdet 4,6 mio. kr. og på varmeområdet 2 mio. kr. Underdækningen på el-området skyldes primært en tilbageførsel af gebyrer til Energinet.dk på 20 mio. kr. Underdækningen på naturgasområdet skyldes vigende gebyrindtægter samtidig med øgede omkostninger som følge af øget tilsynsindsats på naturgasområdet. Energitilsynet er i gang med en proces med henblik på at få gebyrområdet til at balancere, således at indtægterne i fremtiden svarer til omkostningerne. Energitilsynet skønner, at udvikling af levering af gasmængder i fremtiden fortsætter med at være faldende. Af tabel 3 ses, at lønomkostningen er vokset med 6 procent fra 2012 til Stigningen i lønomkostninger fra 2012 til 2013 skyldes ansættelse af et ekstra årsværk (REMIT) mv. Stigningen fra 2013 til 2014 skyldes primært et øget antal medarbejdere i 2014 på grund af en øget tilsynsindsats, som følge af lovændringen om el- og varmeforsyning. Den stigende tendens vil fortsætte i Anlægsaktiver er fra 2013 til 2014 steget med 2,7 mio. kr. primært på grund af et færdiggjort udviklingsprojekt ENAO om anmeldelse af priser fra energiselskaber. Stigningen i omsætningsaktiver fra 2012 til 2013 skyldes dels periodisering af en indbetaling fra Energistyrelsen for myndighedsbehandling efter lov om varmesyning for 2012, dels den endelige implementering af ressortomlægning primo Omsætningsaktiver er igen faldet fra 2013 til 2014 primært på grund af, at der i 2014 blev foretaget en tilbageførsel på 20 mio. kr. til Energinet.dk, hvilket påvirker likvidbeholdningen. 1 Indtægter, som overstiger omkostningerne, er periodiseret som forudopkrævede gebyrer. Det fremgår af lovgivningen, der hjemler opkrævning af gebyrerne, at for meget opkrævet gebyr skal betales tilbage til selskaberne, der har indbetalt gebyret. De forudopkrævede gebyrer er posteret under forpligtelser som periodeafgræsningspost. 6

8 Tabel 3 Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter 41,5 43,4 45,1 - Heraf indtægtsført bevilling - Heraf eksterne indtægter 41,5 1 43,4 1 45,1 1 - Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger 41,4 43,2 44,5 - Heraf løn 27,8 28,8 29,5 - Heraf afskrivninger 0,2 0,2 0,3 - Heraf øvrige omkostninger 13,3 14,1 14,7 Resultat af ordinære drift -0,1-0,2-0,6 Resultat før finansielle poster -0,1-0,2-0,2 Årets resultat 0,0 0,0 0,0 Balance Anlægsaktiver 0,9 1,3 4,0 Omsætningsaktiver 12,0 47,0 30,8 Egenkapital 0,0 2 0,9 2 0,9 Langfristet gæld 0,1 2 0,7 2 0,5 Kortfristet gæld 11,7 2 45,0 2 32,2 Lånerammen 2,4 2,4 4,0 Træk på lånerammen 0,1 0,4 3,1 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen (%) 28,7 3 18,5 77,3 Negativ udsvingsrate Overskudsgrad Bevillingsandel Personaleoplysninger Antal årsværk 48,9 52,5 52,1 Årsværkspris (t.kr.) 568,7 583,0 566,7 Lønomkostningsandel (%) 67,2 66,8 65,4 Lønsumsloft Lønforbrug (mio. kr.) 27,8 28,8 29,5 Note 1: Der er anvendt et omvendt tegn i forhold til SKS på indtægter. Note 2: Der er anvendt et omvendt tegn i forhold til årsrapport for Note 3: Ændring i forhold til årsrapport for 2013 skyldes, at der var sket en fejl i tabellen. Træk på låneramme i 2012 var på 0,69 mio. kr. Note 4: Energitilsynet har ikke lønsumsloft. Det lave niveau af kortfristet gæld i 2012 skyldes primært opgørelsen af ressortændring ultimo 2012, hvor et tilgodehavende på 27,7 mio. kr. var debiteret på anden kortfristet gæld. Tilsvarende stiger omsætningsaktiverne for 2012 efter overførelsen af likviditet ved gennemførelsen af ressortomlægning. 7

9 Kortfristet gæld er reduceret fra 2013 til ultimo 2014, hvilket primært skyldes en formindsket gældsforpligtelse som følge af tilbagebetaling til Energinet.dk af forudopkrævede gebyrer. Lånerammen og træk på lånerammen er steget fra 2013 til 2014, hvilket primært skyldes et færdiggjort udviklingsprojekt (ENAO elektronisk anmeldelsessystem). 2.5 Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabel 4 Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Opgave (beløb i mio. kr.) Indtægtsført bevilling Indtægter Omkostninger Årets resultat Sagsbehandling efter lov om elforsyning 0,0 24,5 18,2-6,3 Sagsbehandling efter lov om naturgasforsyning 0,0 7,2 10,1 2,9 Sagsbehandling efter lov om varmeforsyning 0,0 13,4 10,6-2,8 Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 0,0 0,0 6,2 6,2 I alt 0,0 45,1 45,1 0,0 Note: Energitilsynets indtægter og omkostninger er i regnskabet ikke fordelt ud på opgaver, hvorfor der er foretaget en manuel fordeling. Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Hovedopgaven i forhold til sagsbehandling omfatter opgaver vedr. behandling af tilsynssager og sekretariatssager. Tilsynssager: Energitilsynet træffer afgørelse efter forelæggelse af sager af principiel karakter, herunder sager af væsentlig samfundsmæssig eller økonomisk interesse. Energitilsynet behandler cirka sager årligt. 2 Sekretariatssager: Øvrige sager, hvor sekretariatet træffer afgørelse. Sekretariatet behandler godt sager årligt. 2 I 2014 har Energitilsynet truffet 23 afgørelser og der blev forelagt 18 sager til orientering. 3 Opgørelsesmetoden er ændret i forhold til 2013, idet opgørelsen for 2013 (1200 sager) også indeholder sager vedr. vejledninger, tilkendegivelser, høring af lovforslag etc. Opgørelsen for 2014 indeholder alene egentlige afgørelsessager. 8

10 2.6 Målrapportering Målrapportering 1. del: Oversigt over årets resultatopfyldelse Tabel 5 Årets resultatopfyldelse Resultatkrav Samlet antal mål Opfyldte mål Delvist opfyldte mål Ikke opfyldte mål Tværgående mål Sagsbehandling (Tilsyn efter lov om el-, naturgas-, og varmeforsyning) Energitilsynets resultatkontrakt er en kontrakt mellem formandskabet for Energitilsynet og sekretariatet. Resultatkontrakten for 2014 består af 8 hovedmål og hertil tilknyttede 10 resultatkrav. Opbygningen af resultatkontrakten er baseret på tre strategiske indsatsområder drift og processer, kompetence og faglighed samt identitet og kommunikation. I årsrapporten opdeles resultatkravene i to overordnede kategorier; tværgående mål og sagsbehandling. I 2014 er 8 resultatkrav opfyldte og 2 resultatkrav delvist opfyldte svarende til 91 procent. Energitilsynet finder målopfyldelsen tilfredsstillende. Nedenfor gennemgås den overordnede målrapportering for sekretariatskontrakt for 2014 med henblik på de væsentlige opfyldte mål og delvis opfyldte mål. Bilag 2 viser vægtningen for de enkelte mål. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger Væsentlige mål om arbejdet med værdier, om udvikling af kompetencer og faglighed, om udvikling af en ny kontrolstrategi på varmeområdet og måling af samfundsøkonomiske effekter af regulering på elområdet er fuldt opfyldt i Nedenfor redegøres nærmere for delvist opfyldte mål. Sagsbehandling Målet om sagsbehandlingstid er, at sagsbehandlingstiden for henholdsvis tilsynssager og sekretariatsager skal være 5 procent lavere i 2014 end sagsbehandlingstiden i Energitilsynet har i 2014 haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på sekretariatssager på 5 måneder. I 2013 var sagsbehandlingstiden på 7,2 måneder. Energitilsynet er tilfreds med resultatet, og tilskriver udviklingen det gennemførte driftsledelsesprojekt og større fokus på at få lukket sagerne i journalsystemet, når de reelt er færdige. I 2014 ligger en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tilsynssager på 11,1 måned. Dette er isoleret betragtet ikke tilfredsstillende, dog har Energitilsynet nøje gennemgået sin sagsgang for tilsynssager og finder, at det opnåede resultat - i lyset af de afgjorte sager i 2014 er acceptabelt. Endvidere er sagsbehandlingstiden for 2014 præget af afslutningen på flere ældre sager - især på el- og varmeområdet. 9

11 Resultatkravene er delvist opfyldt. Tilsyn med elnetselskaber og dispensationsansøgning i relation til indtægtsramme Der var for 2014 et mål om at afslutte minimum 40 sager om dispensationsansøgninger. Dette mål er opfyldt. Der var også et mål om at træffe 20 afgørelser om selskabernes indtægtsrammer for årene 2011 og Dette mål er ikke opfyldt. Sekretariatet for Energitilsynets arbejde med tilsynet med elnetselskabernes dispensationsansøgninger og indtægtsrammer har været påvirket af, at der har været stor udskiftning blandt medarbejdere på området, hvor 3 medarbejdere på området forlod SET i løbet af 2014, og at det tager relativt lang tid at oplære nye medarbejdere på området. Derudover har behandlingen af indtægtsrammesagerne vist sig mere kompliceret end forventet. Resultatkravene er delvist opfyldt 2.7 Redegørelse for reservation Energitilsynet har ingen reserveret bevilling. 2.8 Forventninger til det kommende år Energitilsynet har fastlagt strategien for Formålet med strategien er at skabe en ramme og en retning for sekretariatets arbejde, så der arbejdes frem mod målet om velfungerende sektorer inden for el, gas og varme, og mod at realisere visionen om at være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning. For at arbejde frem mod disse mål er der udpeget 3 overordnede indsatsområder: - Drift og processer - Kompetencer og faglighed - Identitet og kommunikation Der er fastlagt overordnede strategiske målsætninger under hvert indsatsområde, som gælder som sigtelinjer for hele perioden og under hvert indsatsområde formuleres der konkrete mål i sekretariatskontrakten for I 2015 skal den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilsynssager maksimalt være 9 måneder, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sekretariatssager skal være mindst 5 procent lavere i 2015 end i 2014 (såkaldte forrentningssager, nyinvesteringssager og indtægtsrammesager er undtaget opgørelsen af dette mål). Der er fastsat konkrete mål for nedbringelsen af sager om nødvendige nyinvesteringer, sager om indtægtsrammesager og om forrentningssager sigtet er en særskilt indsats for at nedbringe disse ældre sager. Et andet hovedfokus er at arbejde med en metode til fastsættelse af forrentningen af netselskabernes investerede kapital (en såkaldt WACC 4 ). Der skal udarbejdes en metode for fastsættelsen af en sådan WACC. Formentlig bliver det i form af sekretariatsbetjening af et, af regeringen, nedsat udvalg. En anden hovedudfordring bliver udarbejdelsen og idriftsættelsen af en ny elprisportal. Energitilsynet er i gang med processen herom. Der er i lovgivningen fastlagt krav til tidfrister for færdiggørelsen af 4 Weighted average cost of capital (vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger). 10

12 denne elprisportal, og sekretariatet har som mål at levere en informativ og objektiv prisportal inden for disse tidsfrister. For at leve op til lovgivningens krav om overvågning af energimarkederne skal sekretariatet blandt andet udarbejde en prisundersøgelse af produkterne på detailmarkedet for el. Sigtet er, at prisundersøgelsen skal understøtte transparens på detailmarkedet for el i forbindelse med ophævelsen af forsyningspligten. Endvidere vil sekretariatet skulle deltage i opfølgning af elreguleringsudvalgets anbefalinger, som blev offentliggjort i november Der ventes endvidere at kunne komme opfølgningsarbejde i forbindelse med afslutningen af regeringsudvalgene om reguleringen på gasmarkedet og på regeringsudvalget om benchmark og regulering på varmeområdet. Begge rapporter ventes at kunne få konsekvenser for Energitilsynets arbejde. Som en relativ ny institution har Sekretariatet for Energitilsynet arbejdet en del med at få fastlagt et organisationsgrundlag i form af mission, vision, strategi og værdier for arbejdet. I 2014 blev der fastlagt værdier retningslinjer - for sekretariatets arbejde. Eftersom Energitilsynets vision er meget værdipræget er der taget udgangspunkt i følgende værdier: Faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning. Derudover blev der i 2014 tilføjet en værdi, som rettede sig mod arbejdsformen internt i sekretariatet nemlig et godt kollegialt miljø. I 2015 fortsættes arbejdet med at gøre værdierne til en del af sekretariatets identitet og kultur. 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Energitilsynets regnskabspraksis følger bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen, og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning. Energitilsynet har fastsat en væsentlighedsgrænse på kr. for periodisering og hensættelser. 11

13 3.2 Resultatopgørelse mv. Tabel 7 Resultatopgørelse (mio. kr.) R-2013 R-2014 B-2015 Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling Reserveret af indeværende ås bevilling Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser tilskud til egen drift Gebyrer 43,4 1 45,1 1 52,3 Ordinære driftsindtægter i alt 43,4 45,1 52,3 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 0,0 2 0,0 2 0,0 2 Forbrugsomkostninger i alt 0,0 0,0 0,0 Personaleomkostninger 33,4 Lønninger 25,8 27,5 Pension 3,8 4,0 Lønrefusion -1,4-1,6 Andre personaleomkostninger 0,6-0,3 Personaleomkostninger i alt 28,8 29,5 33,4 Af- og nedskrivninger 0,2 0,3 0,8 Andre ordinære driftsomkostninger 14,1 14,7 17,6 Ordinære driftsomkostninger i alt 43,2 44,5 51,8 Resultat af ordinær drift 0,2 3 0,6 0,6 Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger 0,4 0,5 Resultat før finansielle poster 0,2 3 0,2 0,1 Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 0,2 0,2 0,1 Resultat før ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat 0,0 0,0 0,0 Kilde: SKS og Navision Note 1: I forhold til årsrapport for 2013 er der anvendt et omvendt tegn på indtægter. Note 2: Energitilsynets husleje består af omkostninger til leje af lokale og til kursus og konferencer. Energitilsynet har en omkostning vedr. husfællesskab med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der dækker over husleje og andre serviceydel- 12

14 ser. Omkostningen til husfællesskabet er imidlertid placeret under andre ordinære driftsomkostninger. De reelle omkostninger til husleje i 2014 udgør 4,0 mio. kr. Note 3: I forhold til årsrapport for 2013 er der anvendt et omvendt tegn for et positivt resultat før finansielle poster. Energitilsynets indtægter og omkostninger balancerer 5 for Indtægter og omkostninger er på 45,1 mio. kr., hvilket er 4,3 mio. kr. lavere end rammerne på finansloven for 2014, som var 49,4 mio. kr. Energitilsynets interne opgørelse viser, at de faktiske gebyrindtægter er faldet fra 51,1 mio. kr. i 2013 til 49,7 mio. kr. i Dette skyldes en lavere indbetaling fra energiselskaber for el og gas, som følge af et fald i gasmængder, som har været faldende siden 2012, og et fald i forbruget på elektricitet. Som tidligere nævnt i afsnit 2.4 har Energitilsynet en stigning i lønomkostningerne fra 2013 til 2014 primært på grund af, at sekretariatet for Energitilsynet har fået et øget antal medarbejdere på grund af øget tilsynsindsats som følge af lovændringen vedrørende el- og varmeforsyning. Lønudviklingen vil fortsætte i 2015, da sekretariatet forventer flere ansættelser til afhjælpning af sagspukler på forrentningsområdet, nyinvestering og indtægtsrammeområdet. Der ses en lille stigning på afskrivningerne fra 2013 til 2014 på grund af et færdigt udviklingsprojekt, som blev idriftsat i efteråret Ved budgetlægning for 2015 har Energitilsynet skønnet, at et igangværende projekt vil blive idriftsat i 3. kvartal 2015, hvilket er årsagen til stigningen fra 2014 til Andre ordinære driftsomkostninger forventes at stige fra 2014 til 2015 med 2,9 mio. kr. I forbindelse med lovændringen i 2014 er Energitilsynet ansvarlig for at etablere en elprisportal, som skal være tilgængelig for alle. Ved budgetlægningen vurderer Energitilsynet, at omkostninger til licenser og driften af systemet vil være høj. Dette er en af årsagerne til stigningen i andre ordinære driftsomkostninger. Resultatdisponering Energitilsynet har ikke resultatdisponering, da overskuddet tilbageføres til energiselskaberne. Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Energitilsynet har ændret indregningskriteriet for hensættelser vedr. åremålsforpligtelser. I 2014 tilbageføres hensættelser på 0,7 mio. kr., heraf udgør 0,5 mio. kr. åremålsforpligtelser og 0,2 mio. kr. arkiveringsarbejdet som følge af udskiftning af et journalsystem. Tilbageførelsen af hensættelser vedrørende åremålsaftaler betyder, at der ikke længere er behov for at hensætte en forpligtelse vedr. åremålsaftaler. 5 Indtægter som overstiger omkostningerne er periodiseret som forudopkrævede gebyrer. Det fremgår af lovgivningen, der hjemler opkrævning af gebyrerne, at for meget opkrævet gebyr skal betales tilbage til selskaberne, der har indbetalt gebyret. De forudopkrævede gebyrer er posteret under forpligtelser som periodeafgræsningspost. 13

15 3.3 Balancen Tabel 9 Balancen Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver Reguleret egenkapital 0,9 0,9 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,4 2,5 Opskrivning Erhvervede koncessioner, patenter m.v. Reserveret egenkapital Udviklingsprojekter under opførelse 0,6 Bortfald af årets resultat Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,4 3,1 Udbytte til staten Materielle anlægsaktiver Overført overskud Grund, arealer og bygninger Egenkapital i alt 0,9 0,9 Infrastruktur Transportmateriel Hensatte forpligtelser 1,8 1,2 Produktionsanlæg og maskiner Langfristede gældsposter Inventarer og IT- udstyr 0,1 0,0 FF4 Langfristet gæld 0,7 0,5 Igangværende arbejder for egen regning Materielle anlægsaktiver i alt 0,1 0,0 Donationer Finansielle anlægsaktiver Prioritets gæld Statsforskrivning 0,9 0,9 Anden langfristet gæld Øvrige finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt 0,9 0,9 Anlægsaktiver i alt 1,3 4,0 Langfristet gæld i alt 0,7 0,5 Omsætningsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender 0,6 1,2 Værdipapir Kortfristede gældposter Leverandører af varer og tjenesteydelser 1,9 4,5 Likvide beholdninger Anden kortfristet gæld 0,8 0,7 FF5 Uforrentet konto 24,4 25,7 Skyldige feriepenge 3,7 3,9 FF7 Finansieringskonto 21,5 3,9 Andre likvider Igangværende arbejder for fremmed regning Likvide beholdninger i alt 46,0 29,6 Periodeafgrænsningsposter 38,6 23,1 Periodeafgrænsningsposter 0,4 0,0 Kortfristet gæld i alt 45,0 32,2 Omsætningsaktiver i alt 47,0 30,8 Gæld i alt 45,7 32,7 Aktiver i alt 48,3 34,8 Passiver i alt 48,3 34,8 14

16 Tabel 9 viser, at balancen er reduceret med 13,5 mio. kr. fra 2013 til Ændringen skyldes, at Energitilsynet tilbageførte 20 mio. kr. til Energinet.dk, hvilket har medvirket til en reduktion på den likvide beholdning og gældsforpligtelser. Værdien af anlægsaktiver er steget med 2,7 mio. kr. fra 2013 til 2014, hvilket primært skyldes et færdigt udviklingsprojekt i Periodeafgrænsningsposter på 23,1 mio. kr. består af de forudopkrævede gebyrer, som er fordelt på 15,9 mio. kr. for el-området, -4,0 mio. kr. for gasområdet og 11,2 mio. kr. for varmeområdet. I de kommende år forventer Energitilsynet flere ansættelser til afhjælpning af sagspukler på el- og varmeområdet. Det drejer sig om forrentningssager, nyinvesteringssager og indtægtsrammesager. Derudover har Energitilsynet øgede omkostninger som følge af idriftsættelsen af en ny elprisportal. På denne baggrund vurderer Energitilsynet, at de forudopkrævede gebyrer ikke fremstår så høje, at der er behov for at foretage tilbagebetaling af gebyrer i Egenkapitalforklaring Egenkapitalen består udelukkende af statsforskrivningen på 0,9 mio. kr., der er uændret fra 2013 til Energitilsynet er fuldt gebyrfinansieret og det fremgår af lovgivningen, der hjemler opkrævning af gebyrerne, at for meget opkrævet gebyr skal betales tilbage til selskaberne, der har indbetalt gebyret. Er der i et givent år flere gebyrindtægter end omkostninger, er der regnskabsmæssigt tale om en gældsforpligtelse over for selskaberne og de forudopkrævede gebyrer posteres som periodeafgrænsningsforpligtelser. Tabel 10 Egenkapitalforklaring Egenkapital primo 2014 (mio. kr.) Startkapital primo 0,0 0,9 + Ændring i startkapital 0,9 0,0 Startkapital ultimo 0,9 0,9 Overført overskud primo 0,0 0,0 + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0 + Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 + Overført fra årets resultat 0,0 0,0 - Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo 0,0 0,0 Egenkapital ultimo ,9 0,9 Note: I forhold til årsrapport for 2013 er der anvendt et omvendt tegn. 15

17 3.5 Likviditet og låneramme Tabel 11 Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2014 Sum af saldo på FF4 pr. 31. december 3,1 Låneramme 4,0 Udnyttelsesgrad 77,3 % 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Energitilsynet har ikke lønsumsloft, men jf. særlige bevillingsbestemmelser kan Energitilsynet anvende merindtægter, som følge af øget aktivitet, til løn- og øvrige udgifter udover de allerede budgetterede. 3.7 Bevillingsregnskabet Tabel 13 Bevillingsregnskab ( ) Mio. kr. Regnskab 2013 Budget 2014 Regnskab 2014 Budget 2015 Nettoudgiftsbevilling 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 43,4 49,4 45,1 52,3 Udgifter 43,4 49,4 45,1 52,3 Årets resultat 0,0 0,0 0,0 0,0 Note: I forhold til årsrapport for 2013 er der anvendt et omvendt tegn. I forhold til budget for 2014 har Energitilsynet haft 4,3 mio. kr. mindre i omkostninger. De mindre omkostninger er fordelt mellem lønomkostninger og øvrige driftsomkostninger. Tilbageførelsen af hensættelser vedr. åremålsaftaler og en højere lønrefusion end forudset er årsag til et mindreforbrug på løn. Øvrige driftsomkostninger har ligeledes været lavere end budgetteret. Det skyldes flere forhold. En af forklaringerne er, at sekretariatet har brugt færre midler til interne driftsprojekter end det budgetterede. En anden er, at omkostningerne til husfællesskabet er blevet lavere end forudset. For en uddybende forklaring henvises til afsnit 2.4 Årets økonomiske resultat og afsnit 3.2 Resultatopgørelse. 3.8 Udgiftsbaserede hovedkonti Energitilsynet har ikke udgiftsbaserede hovedkonti. 16

18 4. Bilag 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance Tabel 15 Note 1. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. I alt Kostpris 0,8 0,0 0,8 Primo korrektioner og flytning ml. bogføringskreds 0,0 0,0 0,0 Tilgang 2,4 0,0 5,4 Afgang 0,0 0,0-2,4 Kostpris pr ,2 0,0 3,8 Akkumulerede afskrivninger -0,7 0,0-0,7 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr ,7 0,0-0,7 Regnskabsmæssig værdi pr ,5 0,0 2,5 Årets afskrivninger -0,3 0,0-0,3 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger -0,3 0,0-0,3 Udviklingsprojekter (mio. kr.) under udførelse Primo saldo pr. 1. januar ,0 Tilgang 3,0 Nedskrivninger 0,0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter -2,4 Kostpris pr ,6 17

19 Tabel 16 Note 2. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Inventar og IT-udstyr I alt Kostpris 0,1 0,1 Primo korrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0,0 0,0 Tilgang 0,0 0,0 Afgang 0,0 0,0 Kostpris pr ,1 0,1 Akkumulerede afskrivninger -0,1-0,1 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr ,1-0,1 Regnskabsmæssig værdi pr ,0 0,0 Årets afskrivninger 0,0 0,0 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0 0,0 Igangværende arbejder (mio. kr.) for egen regning Primo saldo pr. 1. januar ,0 Tilgang 0,0 Nedskrivninger 0,0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 Kostpris pr ,0 Energitilsynet har ikke materielle anlægsaktiver af typen: grunde, arealer og bygninger, infrastruktur, produktionsanlæg og maskiner, transportmateriel. Tabel 17 Note 3. Hensatte forpligtelser Hensættelser Beløb i mio. kr. Resultatløn 1,0 Reetablering 0,2 Merarbejde 0,2 I alt 1,5 4.2 Indtægtsdækket virksomhed Energitilsynet har ikke indtægtsdækket virksomhed. 18

20 4.3 Gebyrfinansieret virksomhed Tabel 18 Oversigt over gebyrordninger med omkostningsdækning Gebyrordninger Årets resultat Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Akkumuleret seneste Elforsyning -4,5 6,9 9,4-12,8-1,0 Naturgasforsyning 4,2 0,2-3,2-4,6-3,4 Varmeforsyning 5,2-0,9 1,6 2,0 7,9 4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter Energitilsynet har ikke tilskudsfinansierede aktiviteter. 4.5 Forelagte investeringer Energitilsynet har ikke investeringsprojekter, hvor aktiviteten har været forelagt for Finansudvalget. 4.6 Resultatmål Resultatmål Opnåede resultater Samlet opfyldelse Vægtning Point 1. Sagsbehandling 1.1 SET får etableret styringsgrundlag og en styringspraksis samt udviklet og revideret skabeloner til brug for sagsprocessen 1.2 Sagsbehandlingstid på henholdsvis tilsynssager og sekretariatssager, som er 5 procent lavere i 2014 end sagsbehandlingstiden i 2013 SET har i 2014 fået etableret og tilrettet journalsystemet og revideret og fastlagt en ensartet registreringspraksis. SET har i 2014 haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tilsynssager på 11,1 måned. Sagsbehandlingstiden for 2014 har været præget af afslutningen på en række ældre sager - især på varme- og elområdet. SET har i 2014 haft en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på sekretariatssager på 5 måneder. I 2013 var sagsbehandlingstiden på 7,2 måneder. SET er tilfreds med resultatet og tilskriver udviklingen det gennemførte driftsledelsesprojekt og større fokus på at få lukket sagerne i journalsystemet, når de reelt er færdige. SET vurderer alene, at sagsbehandlingstiden på sekretariatssager i de kommende år kan reduceres marginalt. Delvist opfyldt

21 2. Udvikling af kompetencer og faglighed Energitilsynet skal evaluere Analysen om detailmarkedet på gas inden sommerferien Der udvælges yderligere et emne (tilsynssag eller analyse) i 2. halvår, som Energitilsynet skal evaluere. Udvælgelsen foretages ved udgangen af juni måned Kultur og dialog 3.1 ledelsen med et strategisk udgangspunkt i Energitilsynets mission og vision formulerer værdier for organisationen i Værdierne skal understøtte opfyldelse af Energitilsynets mission og vision. Medarbejderne skal tage værdierne til sig og arbejde efter dem i dagligdagen. 3.2 Der er afholdt to Energitinge i 2014 og SET holder 14 bredt funderede faglige indlæg, som skærper Energitilsynets synlighed på konferencer mv. og skriver 11 artikler, som ligeledes understøtter dette. 4. Energitilsynet og formandskabet ved den årlige evaluering i november skal vurdere, at sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet og formandskabet ligger på min. 3 på en skala fra 1-4, hvor 4 er højest. SET har i løbet af 2014 afholdt 4 kurser med Kammeradvokaten med følgende temaer: lovlig sagsbehandling (2), skønsudøvelse og sanktioner. Ligeledes er der afholdt et kursus i regnskabsforståelse med JUC. Kurserne har været en del af generel efteruddannelse for alle sagsbehandlere, som skal være med til at fastholde og højne det faglige niveau i sagsbehandlingen. Analysen om detailmarkedet for gas blev forelagt Energitilsynet på junimødet. Analysen blev godkendt. Analysen blev udsendt primo september, og der blev afholdt et Energitinge om analysen den 18. september Analysen fik anerkendelse og stor bevågenhed fra eksterne parter. I september godkendte Energitilsynet sagen vedrørende Metodeanmeldelse af regelsæt for tilførsel af opgraderet biogas til naturgassystemet. Det var første gang, at der skete en metodeanmeldelse af regelsæt vedrørende tilførsel af bionaturgas til naturgassystemet. SET afholdt opstartsdag den 20. juni 2014 og et internat september 2014 om værdier. På internatet blev følgende værdier vedtaget: faglighed, effektivitet, handlekraft, nytænkning og et godt kollegialt miljø. SET er pt. ved at implementere værdierne i det daglige arbejde. SET har afholdt 3 Energitinge. Energiforum den 20. maj 2014, præsentation af gas-analysen den 18. september 2014 og NordReg-seminar den 7. november SET har skrevet 12 artikler og afholdt 23 oplæg. På alle spørgsmål i evalueringen bliver der i gennemsnit scoret mellem 3,1 og 4. På ingen spørgsmål fra nogen tilsynsmedlemmer bliver der givet under 3. Opfyldt Opfyldt Opfyldt

22 5. Tilsynet - Evaluering af arbejdet med den mundtlige præsentation og resumeet indarbejdes i Energitilsynets årlige evaluering i november Måling af samfundsøkonomiske effekter af regulering på el-markedet. Gennem konkrete udredninger nås en klarere forståelse af, hvad der skal forstås metodeog værktøjsmæssigt med et mere analytisk arbejdende tilsyn. Energitilsynet havde temaeftermiddag den 29. april 2014, hvor fokus var resumeet og den mundtlige præsentation. På temaeftermiddagen blev en ny struktur for resumeet vedtaget, og det blev fastslået, hvilke punkter den mundtlige præsentation skal indeholde. På begge punkter får SET en bedre evaluering end i I forhold til den mundtlige forelæggelse scorer SET 3,8 mod 3,7 i Det højst niveau er 4. I forhold til det skriftlige resume går SET fra 3,2 i 2013 til 3,6 i 2014, hvilket ses om en væsentlig forbedring. Arbejdspapiret Den danske elproduktion og velfærdseffekter ved grænseoverskridende el-handel blev præsenteret for Energitilsynet i december Energitilsynet evaluerede arbejdspapiret på baggrund af følgende tre konkrete spørgsmål: Giver arbejdspapiret en god indføring i prisdannelse og velfærdseffekter ved grænseoverskridende elhandel? Er de analyserede emner relevante? Er arbejdspapiret kommunikeret klart? Energitilsynet svarede bekræftende på alle parametre og godkendte arbejdspapiret. Opfyldt Opfyldt Tilsyn med elnetselskaberne og benchmarking Der afsluttes minimum 40 dispensationsansøgningssager i Ultimo 2014 er der for 20 selskaber truffet afgørelse om indtægtsrammer for 2011 og Der var for 2014 et mål om at afslutte minimum 40 sager om dispensationsansøgninger. Dette mål er opfyldt. Der var også et mål om at træffe 20 afgørelse om selskabernes indtægtsrammer for årene 2011 og Dette mål er ikke opfyldt. Sekretariatet for Energitilsynets arbejde med tilsynet med elnetselskabernes dispensationsansøgninger og indtægtsrammer har været påvirket af, at der har været stor udskiftning blandt medarbejdere på området, hvor 3 medarbejdere på området forlod SET i løbet af 2014, og at det tager relativt lang tid at oplære nye medarbejdere på området. Derudover har behandlingen af indtægtsrammesagerne vist sig mere kompliceret end forventet. Delvist Opfyldt

23 8. Gennemgang af fjernvarmeselskaber Energitilsynet tilsluttede sig sekretariatets forslag til ny målrettet kontrolstrategi på varmeområdet på tilsynsmødet i februar Orienteringsnotatet blev forelagt Energitilsynet på decembermødet i 2014 med en konklusion om, at regnskabsgennemgangen er blevet gennemført som planlagt, og forløbet har været tilfredsstillende. Opfyldt Klimaregnskab 1. Beretning I 2014 udledte Energitilsynet kg CO2. Det er et fald på 22 % i forhold til i Faldet skyldes primært, at udledningen fra forbrug af elektricitet er faldet med 34 % i forhold til Udviklingen i Energitilsynets CO2-udledning fra 2012 til 2014 er illustreret i tabel 1. Opgørelsesmetoden er ændret fra 2013 til , hvilket i mindre grad påvirker sammenligningen for perioden. Figur 1 Note: Det er 3. år, hvor Energitilsynet aflægger et klimaregnskab, hvorfor der ikke er sammenlignelige tal for 2010 og Sekretariatet for Energitilsynet er i samme domicilejendom som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Derfor er opgørelsen for energiforbrug; elektricitet, varme og vand, baseret på en fordelingsnøgle for antal medarbejdere, der er ansat i Energitilsynet og i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Dette betyder, at en forskydning i fordelingsnøglen vil give et ændret billede af CO2-udledningen for 6 Institutionerne i Klima- Energi- og Bygningsministeriet indarbejder i fællesskab beregningsmetoder for CO2- udledninger. Disse beregningsmetoder, som fremgår af afsnit 1.5 er blevet opdateret i løbet af

24 Energitilsynet. Figur 1 viser, at Energitilsynets CO2- udledning er steget fra 2012 til Årsagen til denne stigning er blandt andet en højere fordelingsandel som følge af øget antal medarbejdere fra 2012 til En anden årsag til stigningen fra 2012 til 2013 er, at der havde været uregelmæssighed på bygningens varme- og ventilationssystemer i 2013, hvilket gjorde det nødvendig at opvarme med mobile elradiatorer. På den baggrund havde Energitilsynet et usædvanligt højt forbrug af elektricitet i Derudover havde Energitilsynet flere længere flyrejser i forbindelse med det internationale arbejde end i 2012, hvilket var årsagen til større udledning i forbindelse med flyrejser. Energitilsynet har haft et lavere energiforbrug (elektricitet, varme og vand) i Årsagen til det lavere energiforbrug er, at de mobile el-radiatorer ikke har været taget i anvendelse. Ved tjenesterejseaktivitet er udledningen faldet fra 2013 til 2014 med 540 kg CO2, svarende til en reduktion på ca. 4 procent. Figur 2 viser, at Energitilsynets CO2-udledning i 2014 primært stammer fra flyrejser, elektricitet og varme, hvilket udgør 94 % af Energitilsynets samlede CO2-udledning. Figur 2 Note: Energitilsynet har ikke CO2-udledning for bus, færge og kørsel i tjenestebil. Note: Energitilsynet anvender elektricitet til opvarmning med varmepumpe. I 2014 anvendes 58 % af elforbruget til opvarmning med varmepumpe. 2. Regnskab Energitilsynets CO2-resultatopgørelse viser bevægelserne for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2014 på de enkelte grupper samt periodens samlede resultat. Endelig vises de tilsvarende perioder for regnskabet 2013 som sammenligningsgrundlag. 23

25 Tabel 1 Regnskab Regnskab Positiv CO 2 belastning Køb af CO 2 -kvoter 0 0 Øvrige positive CO 2 belastning 0 0 Positiv CO 2 -belastning i alt 0 0 Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksomheden Elektricitet Varme Vand Klimabelastning fra virksomheden i alt Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly Tog Bus 0 0 Taxa Arbejdskørsel i tjenestebil 0 0 Arbejdskørsel i privatbil Færge 0 0 Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt Negativ CO 2 -belastning i alt CO 2 -Resultat CO2-resultatopgørelsen viser, at Energitilsynet i 2014 udledte kg CO2. Resultatet er sammensat af en klimabelastning fra virksomheden (domicilejendommen) på kg CO2 og en klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet på kg CO2. Belastningen fra virksomheden er sammensat af en klimabelastning fra elektricitet kg CO2, varme kg CO2 og vand 106 kg CO2. Belastningen ved tjenesterejseaktiviteten er sammensat af en klimabelastning fra fly på kg CO2, tog på 576 kg CO2, taxa kg CO2 samt arbejdskørsel i privatbil kg CO2. Udviklingen i Energitilsynets CO2-udledning fra 2013 til 2014 udviser et fald på 22 % svarende til kg CO2. Det samlede fald skyldes primært, at forbruget af elektricitet er faldet. 24

26 3. Analyse og rapportering I det følgende afsnit analyseres og rapporteres på Energitilsynets klimapåvirkning på to hovedområder: virksomheden (domicilejendommen) og tjenesterejser. Analysen har bl.a. til formål nærmere at uddybe udviklingen i Energitilsynets klimapåvirkning. 4. Klimapåvirkning fra virksomheden Klimapåvirkning fra selve virksomhedsdomicilen var i 2014 på i alt kg. CO2 og er opdelt i følgende kategorier: Elektricitet, varme og vand. Figur 3 viser den samlede CO2-udledning ved de enkelte kategoriers andel af klimapåvirkning fra virksomheden i perioden fra Figur 3 Note: Det er 3. år, hvor Energitilsynet aflægger et klimaregnskab, hvorfor der ikke er sammenlignelige tal for 2010 og Udviklingen i klimapåvirkning fra Energitilsynet fra 2013 til 2014 udviser et fald på 34 % svarende til kg CO2. Faldet skyldes primært et lavere forbrug af elektricitet. Stigningen fra 2012 til 2013 skyldes, at der havde været uregelmæssighed på bygningens varme- og ventilationssystemer i 2013, hvilket gjorde det nødvendigt at opvarme med mobile el-radiatorer. På den baggrund havde Energitilsynet et højt forbrug af elektricitet i Og som tidligere nævnt i afsnit 1.1 under beretning skyldes denne stigning en højere fordelingsandel som følge af øget antal medarbejdere fra 2012 til Energitilsynet har haft et lavere energiforbrug (elektricitet, varme og vand) i Årsagen til det lavere energiforbrug er, at de mobile el-radiatorer ikke er taget i anvendelse. Opgørelsen over CO2- udledning i forbindelse med vandforbrug viser et fald, hvilket primær skyldes ændring i opgørelsesmetode fra 2013 til

27 5. Klimapåvirkning ved tjenesterejser Klimapåvirkning ved tjenesterejser er opdelt i følgende kategorier: Fly, tog, taxa og kørsel i privatbil. Figur 4 viser den samlede klimapåvirkning i 2014 ved tjenesterejseaktivitet samt de enkeltes kategoriers andel. Figur 4 Note: Energitilsynet har ikke omkostninger til busrejser, kørsel i tjenestebil og færge Som figur 4 viser, tegnede flytransport for 89 % af påvirkningen ved tjenesterejser. Derudover udgjorde togrejser, taxa og kørsel i privatbil 11 %. Figur 5 Note: Energitilsynet har ikke omkostninger til busrejser, kørsel i tjenestebil og færge Figur 5 viser udviklingen i tjenesterejsers klimapåvirkning fordelt på de enkelte kategorier. Som det fremgår af figur 5, har flyrejser i perioden fra været den transportaktivitet, som har forårsaget den største klimabelastning. Siden 2013 havde Energitilsynet haft flere længere flyrejser i forbindelse med det internationale arbejdet, hvilket var forklaringen på stigningen fra 2012 til 2013 i CO2-udledning forårsaget af flyrej- 26

28 ser. I 2014 har tjenesterejseaktivitet været på næsten det samme niveau som Energitilsynets samlede klimapåvirkning Figur 6 Figur 6 viser udviklingen i CO2-udledning pr. årsværk i fra Enheden i figuren er CO2- kg-udledning pr. årsværk. I 2014 var udledningen pr. årsværk CO2 kg, hvilket er et fald i forhold til På grund af en ændret opgørelsesmetode i 2014 som følge af en ny regnskabspraksis, kan den nye omregning medføre, at der forekommer afvigelse imellem årene. Figur 6 viser yderligere udviklingen i CO2-udledning pr. huslejeareal fra 2012 til Enheden i figuren er CO2-kg-udledning pr. m2. I 2014 var udledningen pr. m2 79 kg CO2, hvilket er et fald på 22 kg CO2 i forhold til året før. Faldet i den samlede CO2-udledning bliver delt ud på et uændret antal kvadratmeter. 27

29 7. Regnskabsdata Grunddata Faktor Enhed Årsværk, antal Huslejeareal, m Elektricitetsforbrug, MWh CO 2 -udledning 407 kg Vandforbrug, m CO 2 -emission 0,2 kg Varmeforbrug, MWh CO 2 -udledning 104 kg Flyrejser, km CO 2 -udledning kg Køb af CO2-kvoter kg Togrejser, km CO 2 -udledning 0,04 kg Busrejser, km CO 2 -udledning 0,119 kg Arbejdskørsel i egen bil, km CO 2 -udledning 0,126 kg Arbejdskørsel i tjenestebil CO 2 -udledning 0,169 kg Taxa, km CO 2 -udledning 0,125 kg Køb af CO 2 -kvoter kg Færge CO 2 -udledning Total kg Total pr. årsværk kg Total pr. huslejeareal kg Total tons Total pr. årsværk tons 1,09 1,59 1,25 Total pr. huslejeareal tons 0,06 0,10 0,08 28