Social arv i de sociale klasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv i de sociale klasser"

Transkript

1 Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den sociale klasse, den familie man vokser op i har, og den sociale klasse man selv opnår som voksen. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 Analysens hovedkonklusioner Der er en høj grad af social arv i de sociale klasser. Blandt de børn, der er vokset op i overklassen, er 8 pct. selv i overklassen som voksne. Er man vokset op i underklassen, så er det under 1 pct., der selv er i overklassen som voksen. Og blandt børn af underklassen er knap 20 pct. selv i underklassen som voksen. Omvendt er det kun 4,5 pct. af dem, der er vokset op i overklassen, som er i underklassen som voksen. Over 43 pct. af dem, der vokser op i arbejderklassen, er selv i arbejderklassen som voksne. Til sammenligning er kun omkring 17 pct. af dem, der vokser op i overklassen eller den højere middelklasse i arbejderklassen som voksne. Mens 1/3 af de unge, der er vokset op i overklassen, har fuldført eller er i gang med en lang videregående uddannelse, så er det under 1/20 af de unge, der er vokset op i underklassen. Denne andel er steget, uanset hvilken social klasse man er vokset op i. Men mens den er steget med 9 pct.point for unge fra overklassen, er den kun steget med 1,5 pct. point for unge fra underklassen. Det betyder, at mens forskellen mellem underklassens børn og overklassens børn var på knap 21 pct. point i 1995, er forskellen i 2009 på 28 pct. point Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Social arv i sociale klasser I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den sociale klasse, den familie man vokser op i har, og den sociale klasse man selv opnår som voksen. Dette er undersøgt ved at se på de åriges sociale klasse i 2009 og sammenligne dette med deres sociale klasse i 1985, hvor de var år. Der ses altså på, om der er en sammenhæng mellem den sociale klasse, disse personer befandt sig i, da de boede hjemme, og den sociale klasse, de selv tilhører som voksne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne : - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. I tabel 1 er dette vist. Af tabellen ses det, at der er en klar social arv i klasserne. Fx ses det, at: Blandt de børn, der er vokset op i overklassen, er 8 pct. selv i overklassen som voksne. Er man vokset op i underklassen, så er det under 1 pct., der selv er i overklassen som voksne. Er man vokset op i underklassen, så er knap 20 pct. selv i underklassen som voksne. Omvendt er det kun 4,5 pct. af dem, der er vokset op i overklassen, som selv er i underklassen som voksne. 35 pct. af dem, der vokser op i den højere middelklasse, er også selv i den højere middelklasse som voksne. Yderligere 32 pct. er i middelklassen som voksne. De er også overrepræsenteret i overklassen, men underrepræsenteret i de andre klasser. Næsten 38 pct. af dem, der vokser op i middelklassen, er selv middelklasse som voksne. Derudover er de overrepræsenteret i den højere middelklasse, men underrepræsenteret i arbejderklassen og underklassen. Over 43 pct. af dem, der vokser op i arbejderklassen, er selv i arbejderklassen som voksne. De er også lidt overrepræsenteret i underklassen, men underrepræsenteret i alle de andre klasser. 2

3 Tabel 1. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen Socialklasse som årig i 1985 Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Socialklasse som årig i ,0 4,4 2,3 1,4 0,9 2,1 Højmiddel 34,5 35,1 19,4 10,4 7,4 15,7 Middel 29,3 31,7 37,6 31,8 22,7 32,8 Arbejder 17,7 17,2 29,2 43,2 43,2 36,2 Underklasse 4,5 4,8 5,7 8,2 19,7 7,7 Studerende 6,0 6,9 5,8 5,0 6,1 5,5 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. I tabel 2 er der vist det samme som i tabel 1, men brudt ned på underkategorierne i de sociale klasser som voksen. Af tabellen ses det bl.a., at: De børn fra overklassen og den højere middelklasse, som selv ender i den højere middelklasse, er i meget stor udstrækning LVU ere. Hhv. 20 og 24 pct. af børnene fra overklassen og den højere middelklasse er således Højere middelklasse LVU som voksen, mens det tilsvarende tal for arbejder- og underklassen er 6,3 og 4,9 pct. De børn fra underklassen, som er i arbejderklassen som voksne, er oftere ufaglærte. 13,3 pct. af børnene fra underklassen er således Arbejdere ufaglært som voksne, mens fx 7,7 pct. af arbejderbørnene er i denne kategori, og blot ca. 2 pct. af overklassebørn og højere middelklassebørn. 3

4 Tabel 2. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen Socialklasse som årig i 1985 Socialklasse som årig i 2009 Højmiddel Middel Arbejder Underklasse I alt Selvstændig 2,3 1,1 0,8 0,4 0,4 0,6 Topleder 2,3 1,3 0,7 0,5 0,3 0,7 Uddannelse 3,3 1,9 0,8 0,5 0,3 0,8 Højere middel Selvstændig 1,7 1,2 1,0 0,6 0,5 0,8 Højere middel Topleder 3,3 2,3 1,5 1,1 0,6 1,3 Højere middel - KVU, MVU 9,1 7,6 3,8 2,4 1,4 3,4 Højere middel - LVU under grænsen 20,4 24,0 13,1 6,3 4,9 10,2 Middel Selvstændige 6,4 5,8 7,5 6,4 6,7 6,7 Middel Topleder 3,1 2,9 3,3 3,1 1,9 3,1 Middel - KVU og MVU 19,8 22,9 26,8 22,2 14,1 23,0 Arbejder Faglært 13,2 12,8 23,0 33,5 27,9 27,8 Arbejder Gymnasie 2,7 2,3 2,2 2,1 1,9 2,1 Arbejder Ufaglært 1,9 2,0 4,0 7,7 13,3 6,2 Underklasse 4,5 4,8 5,7 8,2 19,7 7,7 Studerende 6,0 6,9 5,8 5,0 6,1 5,5 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Boks 1. Metode I analysen er der set på sammenhængen mellem den sociale klasse, man vokser op i, og den sociale klasse, man selv har som voksen. Konkret er der taget udgangspunkt i den sociale klasse for de årige i Dette er sammenlignet med den sociale klasse, disse personer havde i 1985, hvor de var år. Der er kun set på personer, der boede i Danmark i 1985, og som havde en socialklasse på dette tidspunkt. 4

5 I ovenstående opgørelse er sammenhængen mellem socialklassen som barn og som voksen opgjort på familieniveau. Alternativt kan man se på sammenhængen mellem socialklassen som barn (på familieniveau) og som voksen, opgjort på personniveau. Det er vist i tabel 3. Af tabellen ses det bl.a., at: Er man opvokset i arbejderklassen, er det over halvdelen, som også selv er arbejderklasse som voksen opgjort på personniveau. En del af disse er dog gift opad, således at der er færre, der er arbejdere på familieniveau. (På personniveau er det 51,9 pct., opgjort på familieniveau var det 43,2 pct., jf. tabel 1) 27,2 pct. af personerne, der er opvokset i underklassen, er også selv underklasse som voksne. Opgjort på familieniveau er det dog faldet til 19,7 pct. Tabel 3. Sammenhæng mellem socialklasse som barn (familie) og voksen (person) Socialklasse på personniveau som årig i 2009 Socialklasse som årig i 1985 Højmiddel Middel Arbejder Underklasse 5,2 2,6 1,1 0,6 0,5 1,1 Højere middel 29,2 30,1 14,4 6,7 5,0 11,6 Middel 28,5 30,9 33,5 24,5 16,8 27,3 Arbejder 24,3 23,5 37,4 51,9 46,5 44,1 Underklasse 9,6 9,2 10,3 13,3 27,2 12,7 Studerende 3,3 3,8 3,3 2,9 4,0 3,2 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Social arv opgjort på køn I tabel 4 og 5 er sammenhængen mellem den sociale klasse som barn og voksen opdelt på køn. Opgjort på familieniveau er der ikke stor forskel på, hvordan drenge og piger bryder den sociale arv. Det ses dog, at en lidt større andel af drengene fra overklassen selv er i overklassen som voksne (9 pct.) i forhold til pigerne (6,9 pct.), og en lidt større andel af drengene fra underklassen er selv i underklassen som voksne (21 pct.) i forhold til pigerne (18,3 pct.). 5

6 Tabel 4. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen, mænd Socialklasse som årig i 1985 Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Socialklasse som årig i ,0 4,4 2,0 1,1 0,8 1,9 Højere middel 34,3 34,4 18,9 10,0 7,3 15,3 Middel 28,2 30,3 35,9 30,5 21,6 31,5 Arbejder 17,2 18,1 30,7 44,1 43,5 37,1 Underklasse 4,9 5,3 6,4 9,0 21,0 8,5 Studerende 6,4 7,4 6,1 5,3 5,9 5,8 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Tabel 5. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen, kvinder Socialklasse som årig i 1985 Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Socialklasse som årig i ,9 4,3 2,5 1,7 1,1 2,3 Højere middel 34,7 35,7 19,9 10,8 7,6 16,1 Middel 30,5 33,0 39,4 33,1 23,8 34,2 Arbejder 18,3 16,2 27,6 42,4 42,9 35,2 Underklasse 4,0 4,3 5,0 7,3 18,3 6,9 Studerende 5,7 6,4 5,5 4,8 6,3 5,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Opgør man i stedet den sociale klasse som voksen på personniveau, er der større forskel på drenge og piger. Det er vist i tabel 6 og 7. Af tabellerne ses det bl.a., at: 8,7 pct. af drengene fra overklassen er selv overklasse på personniveau som voksne, mens det kun er 1,7 pct. af pigerne. Pigerne gifter sig altså i høj grad ind i overklassen i denne aldersgruppe. 37,6 pct. af pigerne fra middelklassen er selv middelklasse som voksne, mens det er 29,5 pct. af drengene. Drenge fra middelklassen bliver i højere grad arbejdere. 55,4 pct. af drengene fra arbejderklassen er selv i arbejderklassen som voksne opgjort på personniveau. For pigerne er det 48,4 pct. 6

7 Tabel 6. Sammenhæng mellem socialklasse som barn (familie) og voksen (person), mænd Socialklasse på personniveau som årig i 2009 Højere middel Socialklasse som årig i ,7 4,3 1,9 1,1 0,8 1,8 Højere middel 30,3 31,2 15,5 7,6 5,7 12,5 Middel 25,2 27,2 29,5 21,5 15,5 24,0 Arbejder 24,7 25,8 41,0 55,4 49,6 47,4 Underklasse 8,5 8,3 9,4 12,3 25,6 11,7 Studerende 2,6 3,1 2,7 2,2 2,8 2,5 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Tabel 7. Sammenhæng mellem socialklasse som barn (familie) og voksen (person), kvinder Socialklasse på personniveau som årig i 2009 Middel Arbejder Underklasse Højere middel Socialklasse som årig i 1985 Middel Arbejder Underklasse 1,7 0,8 0,3 0,2 0,1 0,3 Højere middel 28,0 28,9 13,3 5,8 4,2 10,6 Middel 31,8 34,7 37,6 27,6 18,2 30,6 Arbejder 23,8 21,1 33,6 48,4 43,3 40,8 Underklasse 10,6 10,0 11,2 14,4 28,9 13,8 Studerende 4,0 4,6 4,0 3,7 5,2 3,9 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Udvikling i social arv Ovenstående metode med at se på de åriges sociale klasse som børn og voksne er en forholdsvis robust måde at undersøge den sociale arv. Dels får man med fem årgange et bredt datagrundlag, og ved at måle som årig er man så langt i livet, at man oftest har afsluttet uddannelser, stiftet familie og har gang i karrieren. Ulempen ved denne metode er dog, at man ikke kan se nogen udvikling i den sociale arv pga. begrænsninger i data. Der er ikke data langt nok tilbage i tiden til at undersøge udviklingen i den sociale arv målt på denne metode. For at belyse udviklingen i den sociale arv ses der nedenfor i stedet på de årige og deres sociale klasse som hhv årige og årige. Fordelen ved dette er, at man så kan måle en udvikling i den sociale arv over ti år. De årige i år 2000 var således år i 1985, og denne kobling kan 7

8 laves for ti år. Ulempen ved denne metode er dog, at som årig er der meget få, der endnu har formået at komme i overklassen. Det opnår man typisk først i løbet af 30 erne. I tabellerne er den højere middelklasse og overklassen derfor slået sammen som voksen. Samtidig er der også relativt mange, der stadig er studerende eller danner par med en studerende. Udviklingen i den sociale arv er vist i tabellerne Tabellerne er dog alle domineret af, at arbejderklassen falder markant i perioden, hvilket slår igennem uanset forældrebaggrund. Tabel 8. Udvikling i den sociale arv, overklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 29,8 34,6 4,8 Middel 27,1 27,5 0,5 Arbejder 23,8 15,9-8,0 Underklasse 3,4 5,2 1,7 Studerende 15,9 16,8 0,9 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. Tabel 9. Udvikling i den sociale arv, højere middelklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 25,3 32,2 6,9 Middel 29,1 27,0-2,1 Arbejder 23,0 14,9-8,1 Underklasse 4,4 5,5 1,1 Studerende 18,3 20,4 2,1 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. Tabel 10. Udvikling i den sociale arv, middelklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 13,7 18,7 5,0 Middel 31,6 33,1 1,5 Arbejder 36,6 24,7-11,9 Underklasse 4,4 6,5 2,1 Studerende 13,7 17,0 3,3 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. 8

9 Tabel 11. Udvikling i den sociale arv, arbejderklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 7,3 9,8 2,5 Middel 24,7 29,9 5,1 Arbejder 51,1 39,1-12,0 Underklasse 6,0 8,4 2,4 Studerende 10,9 12,8 1,9 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. Tabel 12. Udvikling i den sociale arv, underklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 4,9 6,3 1,4 Middel 17,5 19,6 2,1 Arbejder 50,7 37,9-12,8 Underklasse 15,4 21,3 5,9 Studerende 11,6 14,9 3,3 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. Boks 2. Metode til udvikling i den sociale arv I analysen af udviklingen i den sociale arv er der set på sammenhængen mellem den sociale klasse, man vokser op i, og den sociale klasse, man selv tilhører som voksen. Konkret er der taget udgangspunkt i den sociale klasse for de årige i 2000 og Dette er sammenlignet med den sociale klasse, disse personer tilhørte i 1985 og 1994, hvor de var år. Der er kun set på personer, der boede i Danmark i hhv og 1994, og som havde en socialklasse på dette tidspunkt. 9

10 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi t i dokumentet. Social klasse som ung sammenkoblet med uddannelsesniveau I dette afsnit er oplysninger om den socialklasse, man havde som ungt hjemmeboende barn, koblet med, hvilket uddannelsesniveau man har som 25-årig. Uddannelsesniveauet som 25-årig giver en indikation af, hvor den 25-årige er på vej hen, og fordelen ved denne kobling er, at man kan dække en endnu længere periode. Konkret er der set på det højeste niveau af den fuldførte uddannelse og den igangværende uddannelse. Har man eksempelvis fuldført gymnasiet og er i gang med en lang videregående uddannelse som 25- årig, er det den lange videregående uddannelse, som tæller i denne opgørelse. I figur 1 og tabel 13 er oplysninger om den sociale klasse som årig koblet med uddannelsesoplysninger 10 år senere som årig. Af illustrationerne ses det, at blandt de unge, som kommer fra overklassen, er det godt 5 pct., der kun har grundskolen som højeste uddannelse, og som heller ikke er i gang med en uddannelse. Blandt de unge, der kommer fra underklassen, er det næsten 42 pct., der står uden uddannelse og uden at være i gang med noget som årig. Omvendt hvis man ser på de lange videregående uddannelser. Mens knap 1/3 af de unge fra overklassen har fuldført eller er i gang med en lang videregående uddannelse, så er det 1/20 af de unge fra underklassen. Derudover er det interessant at se, at over 40 pct. af de unge fra arbejderklassen har eller er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 1. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og uddannelse som 25/26-årig, Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Socialklasse som årig Grundskole Gymnasie Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 0 Anm: Se boks 3. 10

11 Tabel 13. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og uddannelse som årig, 2010 Socialklasse som årig i 1999 Uddannelse som årig i 2010 Højere middel Middel Arbejder Underklasse Grundskole 5,5 6,3 12,2 21,1 41,7 Gymnasial uddannelse 7,0 7,3 7,7 6,4 5,7 Erhvervsfaglig uddannelse 18,8 15,9 27,3 40,8 29,0 Kort videregående uddannelse 5,6 5,1 6,0 5,2 3,4 Mellemlang videregående uddannelse 31,7 36,5 32,5 19,9 15,1 Lang videregående uddannelse 31,3 28,9 14,2 6,6 5,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 3. I tabel 14 er det samme vist som i tabel 13, men for Tabel 14. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og uddannelse som årig, 1995 Socialklasse som årig i 1985 Uddannelse som årig i 1995 Højere middel Middel Arbejder Underklasse Grundskole 7,6 9,1 16,7 27,2 48,5 Gymnasial uddannelse 14,2 13,2 10,3 7,6 6,7 Erhvervsfaglig uddannelse 24,6 23,2 36,2 44,5 31,0 Kort videregående uddannelse 8,0 7,0 6,8 4,6 2,5 Mellemlang videregående uddannelse 21,5 25,5 20,6 11,8 7,9 Lang videregående uddannelse 24,1 22,0 9,4 4,4 3,4 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 3. I figur 2 kan udviklingen i andelen, som står uden uddannelse og uden at være i gang med en uddannelse som årig, ses. Af figuren ses det, at andelen er faldet uanset den sociale klasse man kommer fra frem til starten af 2000 erne. Men fra start/midt-2000 erne er der sket en stagnation, eller ligefrem en stigning i andelen af unge som står uden uddannelse og uden at være i gang med en uddannelse. Fx for unge fra arbejderklassen: I 1995 var det 27 pct. som stod uden uddannelse som årig, det faldt støt til godt 18 pct. i Herefter er det steget til 21 pct., svarende til niveauet i år

12 Figur 2. Andel med grundskole som højest fuldførte og som ikke er i gang med en uddannelse som årig, opdelt på social klasse som årig Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Se boks 3. I figur 3 er fokus på hvor stor en andel, der har gennemført eller er i gang med en lang videregående uddannelse. Denne andel er steget, uanset hvilken social klasse man er vokset op i. Men mens den er steget med 7 pct.point for unge fra overklassen, er den kun steget med 1,5 pct. point for unge fra underklassen. Det betyder, at mens forskellen mellem underklassens børn og overklassens børn var på knap 21 pct.point i 1995, er forskellen i 2010 på 26 pct.point. Figur 3. Andel, der har fuldført eller er i gang med en LVU som årig, opdelt på socialklasse som årig Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Se boks 3. Endelig er der i figur 4 fokus på alle, som er i gang med, eller som har gennemført en videregående uddannelse (kort-, mellem- eller lang videregående uddannelse). Igen er det interessant at se, at selvom 12

13 flere unge, uanset forældrebaggrund, har eller er i gang med en videregående uddannelse i 2010 end i 1995, så er forskellen mellem underklassens børn og overklassens børn blevet større. I 1995 var over halvdelen af overklassens børn i gang med eller færdige med en videregående uddannelse, mens det for underklassen var 14 pct. Dvs. en forskel på 40 pct.point. I 2010 er denne forskel vokset til 45 pct. point (69 pct. for overklassen, 24 pct. for underklassen). Endelig er det interessant at se, at kurven stiger markant i 1990 erne, men flader ud i midten af 2000 erne. Figur 4. Andel, der har fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse som årig, opdelt på social klasse som årig Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Se boks 3. Boks 3. Metode til udvikling i den sociale arv koblet med uddannelse I analysen af udviklingen i den sociale arv koblet med uddannelse er der set på sammenhængen mellem den sociale klasse, man vokser op i, og hvilken uddannelse man har eller er i gang med som årig. Konkret er der taget udgangspunkt i den sociale klasse for de årige, og dette er sammenlignet med den uddannelse, disse personer har som årige. Der er kun set på personer, der boede i Danmark som årige, og som havde en socialklasse på dette tidspunkt. 13

14 Social arv opdelt på geografi Ovenfor var koblingen mellem uddannelsesniveau i midten af 20 erne koblet med de unges socialklasse, da de boede hjemme. I dette afsnit er det samme vist, men opdelt på landsdele. Hermed kan man få en fornemmelse af, om der er geografiske forskelle på muligheden for at bryde den sociale arv. I tabel 15 er der vist hvor stor en andel fra hver socialklasse, der har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse opdelt på landsdele. Ser man fx på arbejderklassen, viser tabellen, at Bornholm og Vestjylland er der, hvor børn af arbejderklassen oftest får en uddannelse. Her er det pct. af børn af arbejderklassen, som står uden uddannelse i midten af 20 erne. I København og Københavns omegn er der pct. af de unge fra arbejderhjem, som står uden uddannelse i midten af 20 erne. Også når man ser på unge fra underklassen, er Vestjylland og Bornholm de to landsdele, hvor færrest af de unge står uden uddannelse i midten af 20 erne. Tabel 15. Hvor stor en andel står uden uddannelse som årig i 2010? Socialklasse som årig i 1999 Landsdel som årig i 1999 Højere middel Middel Arbejder Underklasse København by 8,3 8,9 18,8 29,5 44,1 Københavns omegn 4,9 6,2 15,3 24,3 39,9 Nordsjælland 5,9 6,1 14,0 22,3 39,4 Østsjælland 6,3 7,2 11,9 20,7 37,5 Vest- og Sydsjælland 5,9 7,5 12,5 22,2 43,4 Bornholm 4,1 3,6 10,8 18,8 35,2 Fyn 7,2 6,1 11,3 19,7 38,8 Sydjylland 4,3 5,5 10,6 20,5 43,0 Østjylland 5,4 5,6 11,8 20,4 42,7 Vestjylland 4,8 5,7 10,0 16,7 38,9 Nordjylland 4,9 5,8 10,9 19,5 42,6 Anm: Se boks 4. I figur 4 er andelen af arbejderklassens børn, som står uden uddannelse midt i 20 erne, vist på et danmarkskort. Af figur 4 fremgår det klart, at mange vestjyske kommuner klarer sig bedst og er blandt de kommuner, hvor færrest fra arbejderklassen står uden uddannelse. Omvendt klarer kommunerne omkring hovedstaden og Vestsjælland sig dårligt, og flest af de unge fra arbejderklassen i disse kommuner står uden uddannelse, når de er midt i 20 erne. 14

15 Figur 4. Hvem får ikke en uddannelse?, arbejderklasse, 2010 Anm: Se boks 4. I tabel 16 er der set på hvor stor en andel, der har eller er i gang med en videregående uddannelse i midten af 20 erne. Dette er koblet med den sociale klasse, da man boede hjemme, og er opdelt på landsdele. Fokuserer man på de unge, som er opvokset i arbejderklassen, så er det de unge fra Vestjylland, der oftest har eller er i gang med en videregående uddannelse. Mens over 35 pct. af de unge fra arbejderklassen i Vestjylland er i gang med eller har en videregående uddannelse i 20 erne, så er det omkring 28 pct. fra København eller Vest- og Sydsjælland. 15

16 Fejl! Ingen I tekst med den anførte typografi i dokumentet. Tabel 16. Hvem har eller er i gang med en videregående uddannelse som årig i 2010? Socialklasse som årig i 1999 Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landsdel som årig i 1999 København by 75,3 72,3 49,3 28,6 25,1 Københavns omegn 77,4 74,0 51,5 31,3 27,2 Nordsjælland 76,2 74,5 52,7 34,1 29,3 Østsjælland 63,4 66,7 51,4 29,6 23,2 Vest- og Sydsjælland 63,4 64,8 49,5 28,7 20,2 Bornholm 63,3 69,4 47,3 31,3 23,4 Fyn 70,1 70,5 54,7 31,9 24,3 Sydjylland 62,8 66,5 53,2 31,0 22,3 Østjylland 68,3 72,7 55,0 32,4 21,9 Vestjylland 61,3 65,9 53,8 35,9 24,5 Nordjylland 65,1 69,7 53,0 32,8 20,7 Anm: Se boks 4. I figur 5 er der fokuseret på børn fra arbejderklassen. Af figur 5 ses det, at de unge fra arbejderklassen, som kommer fra Vestjylland og Nordsjælland, oftest har eller er i gang med en videregående uddannelse midt i 20 erne. 16

17 Figur 5. Hvem får en videregående uddannelse 2010?, arbejderklasse Anm: Se boks 4. Boks 4. Metode til sociale klasser koblet med uddannelse fordelt geografisk I analysen af den sociale arv koblet med uddannelse fordelt på geografi er der set på sammenhængen mellem den sociale klasse, man vokser op i, og hvilken uddannelse man har eller er i gang med i midten af 20 erne. Her er der set på 4 årgange for at få et mere robust statistisk materiale. Konkret er der taget udgangspunkt i den sociale klasse for de årige, og dette er sammenlignet med den uddannelse, disse personer har som årige. Der er kun set på personer, der boede i Danmark som årige, og som havde en socialklasse på dette tidspunkt. Bopæl er opgjort mens man var hjemmeboende, dvs. som årig. 17

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

De sociale klasser og arbejdsmarkedet

De sociale klasser og arbejdsmarkedet De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Tema 1 Det danske klassesamfund i dag. Det danske klassesamfund. Undervisningsmateriale til gymnasiebrug

Tema 1 Det danske klassesamfund i dag. Det danske klassesamfund. Undervisningsmateriale til gymnasiebrug Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Det danske klassesamfund Undervisningsmateriale til gymnasiebrug Intro Det danske klassesamfund 0 2 Hvorfor tale om klassesamfund? Klassesamfund? Det er da noget,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere