Social arv i de sociale klasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social arv i de sociale klasser"

Transkript

1 Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den sociale klasse, den familie man vokser op i har, og den sociale klasse man selv opnår som voksen. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 Analysens hovedkonklusioner Der er en høj grad af social arv i de sociale klasser. Blandt de børn, der er vokset op i overklassen, er 8 pct. selv i overklassen som voksne. Er man vokset op i underklassen, så er det under 1 pct., der selv er i overklassen som voksen. Og blandt børn af underklassen er knap 20 pct. selv i underklassen som voksen. Omvendt er det kun 4,5 pct. af dem, der er vokset op i overklassen, som er i underklassen som voksen. Over 43 pct. af dem, der vokser op i arbejderklassen, er selv i arbejderklassen som voksne. Til sammenligning er kun omkring 17 pct. af dem, der vokser op i overklassen eller den højere middelklasse i arbejderklassen som voksne. Mens 1/3 af de unge, der er vokset op i overklassen, har fuldført eller er i gang med en lang videregående uddannelse, så er det under 1/20 af de unge, der er vokset op i underklassen. Denne andel er steget, uanset hvilken social klasse man er vokset op i. Men mens den er steget med 9 pct.point for unge fra overklassen, er den kun steget med 1,5 pct. point for unge fra underklassen. Det betyder, at mens forskellen mellem underklassens børn og overklassens børn var på knap 21 pct. point i 1995, er forskellen i 2009 på 28 pct. point Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Social arv i sociale klasser I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den sociale klasse, den familie man vokser op i har, og den sociale klasse man selv opnår som voksen. Dette er undersøgt ved at se på de åriges sociale klasse i 2009 og sammenligne dette med deres sociale klasse i 1985, hvor de var år. Der ses altså på, om der er en sammenhæng mellem den sociale klasse, disse personer befandt sig i, da de boede hjemme, og den sociale klasse, de selv tilhører som voksne. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne : - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. I tabel 1 er dette vist. Af tabellen ses det, at der er en klar social arv i klasserne. Fx ses det, at: Blandt de børn, der er vokset op i overklassen, er 8 pct. selv i overklassen som voksne. Er man vokset op i underklassen, så er det under 1 pct., der selv er i overklassen som voksne. Er man vokset op i underklassen, så er knap 20 pct. selv i underklassen som voksne. Omvendt er det kun 4,5 pct. af dem, der er vokset op i overklassen, som selv er i underklassen som voksne. 35 pct. af dem, der vokser op i den højere middelklasse, er også selv i den højere middelklasse som voksne. Yderligere 32 pct. er i middelklassen som voksne. De er også overrepræsenteret i overklassen, men underrepræsenteret i de andre klasser. Næsten 38 pct. af dem, der vokser op i middelklassen, er selv middelklasse som voksne. Derudover er de overrepræsenteret i den højere middelklasse, men underrepræsenteret i arbejderklassen og underklassen. Over 43 pct. af dem, der vokser op i arbejderklassen, er selv i arbejderklassen som voksne. De er også lidt overrepræsenteret i underklassen, men underrepræsenteret i alle de andre klasser. 2

3 Tabel 1. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen Socialklasse som årig i 1985 Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Socialklasse som årig i ,0 4,4 2,3 1,4 0,9 2,1 Højmiddel 34,5 35,1 19,4 10,4 7,4 15,7 Middel 29,3 31,7 37,6 31,8 22,7 32,8 Arbejder 17,7 17,2 29,2 43,2 43,2 36,2 Underklasse 4,5 4,8 5,7 8,2 19,7 7,7 Studerende 6,0 6,9 5,8 5,0 6,1 5,5 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. I tabel 2 er der vist det samme som i tabel 1, men brudt ned på underkategorierne i de sociale klasser som voksen. Af tabellen ses det bl.a., at: De børn fra overklassen og den højere middelklasse, som selv ender i den højere middelklasse, er i meget stor udstrækning LVU ere. Hhv. 20 og 24 pct. af børnene fra overklassen og den højere middelklasse er således Højere middelklasse LVU som voksen, mens det tilsvarende tal for arbejder- og underklassen er 6,3 og 4,9 pct. De børn fra underklassen, som er i arbejderklassen som voksne, er oftere ufaglærte. 13,3 pct. af børnene fra underklassen er således Arbejdere ufaglært som voksne, mens fx 7,7 pct. af arbejderbørnene er i denne kategori, og blot ca. 2 pct. af overklassebørn og højere middelklassebørn. 3

4 Tabel 2. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen Socialklasse som årig i 1985 Socialklasse som årig i 2009 Højmiddel Middel Arbejder Underklasse I alt Selvstændig 2,3 1,1 0,8 0,4 0,4 0,6 Topleder 2,3 1,3 0,7 0,5 0,3 0,7 Uddannelse 3,3 1,9 0,8 0,5 0,3 0,8 Højere middel Selvstændig 1,7 1,2 1,0 0,6 0,5 0,8 Højere middel Topleder 3,3 2,3 1,5 1,1 0,6 1,3 Højere middel - KVU, MVU 9,1 7,6 3,8 2,4 1,4 3,4 Højere middel - LVU under grænsen 20,4 24,0 13,1 6,3 4,9 10,2 Middel Selvstændige 6,4 5,8 7,5 6,4 6,7 6,7 Middel Topleder 3,1 2,9 3,3 3,1 1,9 3,1 Middel - KVU og MVU 19,8 22,9 26,8 22,2 14,1 23,0 Arbejder Faglært 13,2 12,8 23,0 33,5 27,9 27,8 Arbejder Gymnasie 2,7 2,3 2,2 2,1 1,9 2,1 Arbejder Ufaglært 1,9 2,0 4,0 7,7 13,3 6,2 Underklasse 4,5 4,8 5,7 8,2 19,7 7,7 Studerende 6,0 6,9 5,8 5,0 6,1 5,5 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Boks 1. Metode I analysen er der set på sammenhængen mellem den sociale klasse, man vokser op i, og den sociale klasse, man selv har som voksen. Konkret er der taget udgangspunkt i den sociale klasse for de årige i Dette er sammenlignet med den sociale klasse, disse personer havde i 1985, hvor de var år. Der er kun set på personer, der boede i Danmark i 1985, og som havde en socialklasse på dette tidspunkt. 4

5 I ovenstående opgørelse er sammenhængen mellem socialklassen som barn og som voksen opgjort på familieniveau. Alternativt kan man se på sammenhængen mellem socialklassen som barn (på familieniveau) og som voksen, opgjort på personniveau. Det er vist i tabel 3. Af tabellen ses det bl.a., at: Er man opvokset i arbejderklassen, er det over halvdelen, som også selv er arbejderklasse som voksen opgjort på personniveau. En del af disse er dog gift opad, således at der er færre, der er arbejdere på familieniveau. (På personniveau er det 51,9 pct., opgjort på familieniveau var det 43,2 pct., jf. tabel 1) 27,2 pct. af personerne, der er opvokset i underklassen, er også selv underklasse som voksne. Opgjort på familieniveau er det dog faldet til 19,7 pct. Tabel 3. Sammenhæng mellem socialklasse som barn (familie) og voksen (person) Socialklasse på personniveau som årig i 2009 Socialklasse som årig i 1985 Højmiddel Middel Arbejder Underklasse 5,2 2,6 1,1 0,6 0,5 1,1 Højere middel 29,2 30,1 14,4 6,7 5,0 11,6 Middel 28,5 30,9 33,5 24,5 16,8 27,3 Arbejder 24,3 23,5 37,4 51,9 46,5 44,1 Underklasse 9,6 9,2 10,3 13,3 27,2 12,7 Studerende 3,3 3,8 3,3 2,9 4,0 3,2 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Social arv opgjort på køn I tabel 4 og 5 er sammenhængen mellem den sociale klasse som barn og voksen opdelt på køn. Opgjort på familieniveau er der ikke stor forskel på, hvordan drenge og piger bryder den sociale arv. Det ses dog, at en lidt større andel af drengene fra overklassen selv er i overklassen som voksne (9 pct.) i forhold til pigerne (6,9 pct.), og en lidt større andel af drengene fra underklassen er selv i underklassen som voksne (21 pct.) i forhold til pigerne (18,3 pct.). 5

6 Tabel 4. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen, mænd Socialklasse som årig i 1985 Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Socialklasse som årig i ,0 4,4 2,0 1,1 0,8 1,9 Højere middel 34,3 34,4 18,9 10,0 7,3 15,3 Middel 28,2 30,3 35,9 30,5 21,6 31,5 Arbejder 17,2 18,1 30,7 44,1 43,5 37,1 Underklasse 4,9 5,3 6,4 9,0 21,0 8,5 Studerende 6,4 7,4 6,1 5,3 5,9 5,8 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Tabel 5. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen, kvinder Socialklasse som årig i 1985 Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Socialklasse som årig i ,9 4,3 2,5 1,7 1,1 2,3 Højere middel 34,7 35,7 19,9 10,8 7,6 16,1 Middel 30,5 33,0 39,4 33,1 23,8 34,2 Arbejder 18,3 16,2 27,6 42,4 42,9 35,2 Underklasse 4,0 4,3 5,0 7,3 18,3 6,9 Studerende 5,7 6,4 5,5 4,8 6,3 5,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Opgør man i stedet den sociale klasse som voksen på personniveau, er der større forskel på drenge og piger. Det er vist i tabel 6 og 7. Af tabellerne ses det bl.a., at: 8,7 pct. af drengene fra overklassen er selv overklasse på personniveau som voksne, mens det kun er 1,7 pct. af pigerne. Pigerne gifter sig altså i høj grad ind i overklassen i denne aldersgruppe. 37,6 pct. af pigerne fra middelklassen er selv middelklasse som voksne, mens det er 29,5 pct. af drengene. Drenge fra middelklassen bliver i højere grad arbejdere. 55,4 pct. af drengene fra arbejderklassen er selv i arbejderklassen som voksne opgjort på personniveau. For pigerne er det 48,4 pct. 6

7 Tabel 6. Sammenhæng mellem socialklasse som barn (familie) og voksen (person), mænd Socialklasse på personniveau som årig i 2009 Højere middel Socialklasse som årig i ,7 4,3 1,9 1,1 0,8 1,8 Højere middel 30,3 31,2 15,5 7,6 5,7 12,5 Middel 25,2 27,2 29,5 21,5 15,5 24,0 Arbejder 24,7 25,8 41,0 55,4 49,6 47,4 Underklasse 8,5 8,3 9,4 12,3 25,6 11,7 Studerende 2,6 3,1 2,7 2,2 2,8 2,5 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Tabel 7. Sammenhæng mellem socialklasse som barn (familie) og voksen (person), kvinder Socialklasse på personniveau som årig i 2009 Middel Arbejder Underklasse Højere middel Socialklasse som årig i 1985 Middel Arbejder Underklasse 1,7 0,8 0,3 0,2 0,1 0,3 Højere middel 28,0 28,9 13,3 5,8 4,2 10,6 Middel 31,8 34,7 37,6 27,6 18,2 30,6 Arbejder 23,8 21,1 33,6 48,4 43,3 40,8 Underklasse 10,6 10,0 11,2 14,4 28,9 13,8 Studerende 4,0 4,6 4,0 3,7 5,2 3,9 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 1. Udvikling i social arv Ovenstående metode med at se på de åriges sociale klasse som børn og voksne er en forholdsvis robust måde at undersøge den sociale arv. Dels får man med fem årgange et bredt datagrundlag, og ved at måle som årig er man så langt i livet, at man oftest har afsluttet uddannelser, stiftet familie og har gang i karrieren. Ulempen ved denne metode er dog, at man ikke kan se nogen udvikling i den sociale arv pga. begrænsninger i data. Der er ikke data langt nok tilbage i tiden til at undersøge udviklingen i den sociale arv målt på denne metode. For at belyse udviklingen i den sociale arv ses der nedenfor i stedet på de årige og deres sociale klasse som hhv årige og årige. Fordelen ved dette er, at man så kan måle en udvikling i den sociale arv over ti år. De årige i år 2000 var således år i 1985, og denne kobling kan 7

8 laves for ti år. Ulempen ved denne metode er dog, at som årig er der meget få, der endnu har formået at komme i overklassen. Det opnår man typisk først i løbet af 30 erne. I tabellerne er den højere middelklasse og overklassen derfor slået sammen som voksen. Samtidig er der også relativt mange, der stadig er studerende eller danner par med en studerende. Udviklingen i den sociale arv er vist i tabellerne Tabellerne er dog alle domineret af, at arbejderklassen falder markant i perioden, hvilket slår igennem uanset forældrebaggrund. Tabel 8. Udvikling i den sociale arv, overklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 29,8 34,6 4,8 Middel 27,1 27,5 0,5 Arbejder 23,8 15,9-8,0 Underklasse 3,4 5,2 1,7 Studerende 15,9 16,8 0,9 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. Tabel 9. Udvikling i den sociale arv, højere middelklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 25,3 32,2 6,9 Middel 29,1 27,0-2,1 Arbejder 23,0 14,9-8,1 Underklasse 4,4 5,5 1,1 Studerende 18,3 20,4 2,1 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. Tabel 10. Udvikling i den sociale arv, middelklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 13,7 18,7 5,0 Middel 31,6 33,1 1,5 Arbejder 36,6 24,7-11,9 Underklasse 4,4 6,5 2,1 Studerende 13,7 17,0 3,3 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. 8

9 Tabel 11. Udvikling i den sociale arv, arbejderklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 7,3 9,8 2,5 Middel 24,7 29,9 5,1 Arbejder 51,1 39,1-12,0 Underklasse 6,0 8,4 2,4 Studerende 10,9 12,8 1,9 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. Tabel 12. Udvikling i den sociale arv, underklasse som årig Forskel Socialklasse som årig point og højere middel 4,9 6,3 1,4 Middel 17,5 19,6 2,1 Arbejder 50,7 37,9-12,8 Underklasse 15,4 21,3 5,9 Studerende 11,6 14,9 3,3 I alt 100,0 100,0 0,0 Anm: Se boks 2. Boks 2. Metode til udvikling i den sociale arv I analysen af udviklingen i den sociale arv er der set på sammenhængen mellem den sociale klasse, man vokser op i, og den sociale klasse, man selv tilhører som voksen. Konkret er der taget udgangspunkt i den sociale klasse for de årige i 2000 og Dette er sammenlignet med den sociale klasse, disse personer tilhørte i 1985 og 1994, hvor de var år. Der er kun set på personer, der boede i Danmark i hhv og 1994, og som havde en socialklasse på dette tidspunkt. 9

10 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi t i dokumentet. Social klasse som ung sammenkoblet med uddannelsesniveau I dette afsnit er oplysninger om den socialklasse, man havde som ungt hjemmeboende barn, koblet med, hvilket uddannelsesniveau man har som 25-årig. Uddannelsesniveauet som 25-årig giver en indikation af, hvor den 25-årige er på vej hen, og fordelen ved denne kobling er, at man kan dække en endnu længere periode. Konkret er der set på det højeste niveau af den fuldførte uddannelse og den igangværende uddannelse. Har man eksempelvis fuldført gymnasiet og er i gang med en lang videregående uddannelse som 25- årig, er det den lange videregående uddannelse, som tæller i denne opgørelse. I figur 1 og tabel 13 er oplysninger om den sociale klasse som årig koblet med uddannelsesoplysninger 10 år senere som årig. Af illustrationerne ses det, at blandt de unge, som kommer fra overklassen, er det godt 5 pct., der kun har grundskolen som højeste uddannelse, og som heller ikke er i gang med en uddannelse. Blandt de unge, der kommer fra underklassen, er det næsten 42 pct., der står uden uddannelse og uden at være i gang med noget som årig. Omvendt hvis man ser på de lange videregående uddannelser. Mens knap 1/3 af de unge fra overklassen har fuldført eller er i gang med en lang videregående uddannelse, så er det 1/20 af de unge fra underklassen. Derudover er det interessant at se, at over 40 pct. af de unge fra arbejderklassen har eller er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 1. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og uddannelse som 25/26-årig, Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Socialklasse som årig Grundskole Gymnasie Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 0 Anm: Se boks 3. 10

11 Tabel 13. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og uddannelse som årig, 2010 Socialklasse som årig i 1999 Uddannelse som årig i 2010 Højere middel Middel Arbejder Underklasse Grundskole 5,5 6,3 12,2 21,1 41,7 Gymnasial uddannelse 7,0 7,3 7,7 6,4 5,7 Erhvervsfaglig uddannelse 18,8 15,9 27,3 40,8 29,0 Kort videregående uddannelse 5,6 5,1 6,0 5,2 3,4 Mellemlang videregående uddannelse 31,7 36,5 32,5 19,9 15,1 Lang videregående uddannelse 31,3 28,9 14,2 6,6 5,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 3. I tabel 14 er det samme vist som i tabel 13, men for Tabel 14. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og uddannelse som årig, 1995 Socialklasse som årig i 1985 Uddannelse som årig i 1995 Højere middel Middel Arbejder Underklasse Grundskole 7,6 9,1 16,7 27,2 48,5 Gymnasial uddannelse 14,2 13,2 10,3 7,6 6,7 Erhvervsfaglig uddannelse 24,6 23,2 36,2 44,5 31,0 Kort videregående uddannelse 8,0 7,0 6,8 4,6 2,5 Mellemlang videregående uddannelse 21,5 25,5 20,6 11,8 7,9 Lang videregående uddannelse 24,1 22,0 9,4 4,4 3,4 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Se boks 3. I figur 2 kan udviklingen i andelen, som står uden uddannelse og uden at være i gang med en uddannelse som årig, ses. Af figuren ses det, at andelen er faldet uanset den sociale klasse man kommer fra frem til starten af 2000 erne. Men fra start/midt-2000 erne er der sket en stagnation, eller ligefrem en stigning i andelen af unge som står uden uddannelse og uden at være i gang med en uddannelse. Fx for unge fra arbejderklassen: I 1995 var det 27 pct. som stod uden uddannelse som årig, det faldt støt til godt 18 pct. i Herefter er det steget til 21 pct., svarende til niveauet i år

12 Figur 2. Andel med grundskole som højest fuldførte og som ikke er i gang med en uddannelse som årig, opdelt på social klasse som årig Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Se boks 3. I figur 3 er fokus på hvor stor en andel, der har gennemført eller er i gang med en lang videregående uddannelse. Denne andel er steget, uanset hvilken social klasse man er vokset op i. Men mens den er steget med 7 pct.point for unge fra overklassen, er den kun steget med 1,5 pct. point for unge fra underklassen. Det betyder, at mens forskellen mellem underklassens børn og overklassens børn var på knap 21 pct.point i 1995, er forskellen i 2010 på 26 pct.point. Figur 3. Andel, der har fuldført eller er i gang med en LVU som årig, opdelt på socialklasse som årig Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Se boks 3. Endelig er der i figur 4 fokus på alle, som er i gang med, eller som har gennemført en videregående uddannelse (kort-, mellem- eller lang videregående uddannelse). Igen er det interessant at se, at selvom 12

13 flere unge, uanset forældrebaggrund, har eller er i gang med en videregående uddannelse i 2010 end i 1995, så er forskellen mellem underklassens børn og overklassens børn blevet større. I 1995 var over halvdelen af overklassens børn i gang med eller færdige med en videregående uddannelse, mens det for underklassen var 14 pct. Dvs. en forskel på 40 pct.point. I 2010 er denne forskel vokset til 45 pct. point (69 pct. for overklassen, 24 pct. for underklassen). Endelig er det interessant at se, at kurven stiger markant i 1990 erne, men flader ud i midten af 2000 erne. Figur 4. Andel, der har fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse som årig, opdelt på social klasse som årig Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Anm: Se boks 3. Boks 3. Metode til udvikling i den sociale arv koblet med uddannelse I analysen af udviklingen i den sociale arv koblet med uddannelse er der set på sammenhængen mellem den sociale klasse, man vokser op i, og hvilken uddannelse man har eller er i gang med som årig. Konkret er der taget udgangspunkt i den sociale klasse for de årige, og dette er sammenlignet med den uddannelse, disse personer har som årige. Der er kun set på personer, der boede i Danmark som årige, og som havde en socialklasse på dette tidspunkt. 13

14 Social arv opdelt på geografi Ovenfor var koblingen mellem uddannelsesniveau i midten af 20 erne koblet med de unges socialklasse, da de boede hjemme. I dette afsnit er det samme vist, men opdelt på landsdele. Hermed kan man få en fornemmelse af, om der er geografiske forskelle på muligheden for at bryde den sociale arv. I tabel 15 er der vist hvor stor en andel fra hver socialklasse, der har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse opdelt på landsdele. Ser man fx på arbejderklassen, viser tabellen, at Bornholm og Vestjylland er der, hvor børn af arbejderklassen oftest får en uddannelse. Her er det pct. af børn af arbejderklassen, som står uden uddannelse i midten af 20 erne. I København og Københavns omegn er der pct. af de unge fra arbejderhjem, som står uden uddannelse i midten af 20 erne. Også når man ser på unge fra underklassen, er Vestjylland og Bornholm de to landsdele, hvor færrest af de unge står uden uddannelse i midten af 20 erne. Tabel 15. Hvor stor en andel står uden uddannelse som årig i 2010? Socialklasse som årig i 1999 Landsdel som årig i 1999 Højere middel Middel Arbejder Underklasse København by 8,3 8,9 18,8 29,5 44,1 Københavns omegn 4,9 6,2 15,3 24,3 39,9 Nordsjælland 5,9 6,1 14,0 22,3 39,4 Østsjælland 6,3 7,2 11,9 20,7 37,5 Vest- og Sydsjælland 5,9 7,5 12,5 22,2 43,4 Bornholm 4,1 3,6 10,8 18,8 35,2 Fyn 7,2 6,1 11,3 19,7 38,8 Sydjylland 4,3 5,5 10,6 20,5 43,0 Østjylland 5,4 5,6 11,8 20,4 42,7 Vestjylland 4,8 5,7 10,0 16,7 38,9 Nordjylland 4,9 5,8 10,9 19,5 42,6 Anm: Se boks 4. I figur 4 er andelen af arbejderklassens børn, som står uden uddannelse midt i 20 erne, vist på et danmarkskort. Af figur 4 fremgår det klart, at mange vestjyske kommuner klarer sig bedst og er blandt de kommuner, hvor færrest fra arbejderklassen står uden uddannelse. Omvendt klarer kommunerne omkring hovedstaden og Vestsjælland sig dårligt, og flest af de unge fra arbejderklassen i disse kommuner står uden uddannelse, når de er midt i 20 erne. 14

15 Figur 4. Hvem får ikke en uddannelse?, arbejderklasse, 2010 Anm: Se boks 4. I tabel 16 er der set på hvor stor en andel, der har eller er i gang med en videregående uddannelse i midten af 20 erne. Dette er koblet med den sociale klasse, da man boede hjemme, og er opdelt på landsdele. Fokuserer man på de unge, som er opvokset i arbejderklassen, så er det de unge fra Vestjylland, der oftest har eller er i gang med en videregående uddannelse. Mens over 35 pct. af de unge fra arbejderklassen i Vestjylland er i gang med eller har en videregående uddannelse i 20 erne, så er det omkring 28 pct. fra København eller Vest- og Sydsjælland. 15

16 Fejl! Ingen I tekst med den anførte typografi i dokumentet. Tabel 16. Hvem har eller er i gang med en videregående uddannelse som årig i 2010? Socialklasse som årig i 1999 Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landsdel som årig i 1999 København by 75,3 72,3 49,3 28,6 25,1 Københavns omegn 77,4 74,0 51,5 31,3 27,2 Nordsjælland 76,2 74,5 52,7 34,1 29,3 Østsjælland 63,4 66,7 51,4 29,6 23,2 Vest- og Sydsjælland 63,4 64,8 49,5 28,7 20,2 Bornholm 63,3 69,4 47,3 31,3 23,4 Fyn 70,1 70,5 54,7 31,9 24,3 Sydjylland 62,8 66,5 53,2 31,0 22,3 Østjylland 68,3 72,7 55,0 32,4 21,9 Vestjylland 61,3 65,9 53,8 35,9 24,5 Nordjylland 65,1 69,7 53,0 32,8 20,7 Anm: Se boks 4. I figur 5 er der fokuseret på børn fra arbejderklassen. Af figur 5 ses det, at de unge fra arbejderklassen, som kommer fra Vestjylland og Nordsjælland, oftest har eller er i gang med en videregående uddannelse midt i 20 erne. 16

17 Figur 5. Hvem får en videregående uddannelse 2010?, arbejderklasse Anm: Se boks 4. Boks 4. Metode til sociale klasser koblet med uddannelse fordelt geografisk I analysen af den sociale arv koblet med uddannelse fordelt på geografi er der set på sammenhængen mellem den sociale klasse, man vokser op i, og hvilken uddannelse man har eller er i gang med i midten af 20 erne. Her er der set på 4 årgange for at få et mere robust statistisk materiale. Konkret er der taget udgangspunkt i den sociale klasse for de årige, og dette er sammenlignet med den uddannelse, disse personer har som årige. Der er kun set på personer, der boede i Danmark som årige, og som havde en socialklasse på dette tidspunkt. Bopæl er opgjort mens man var hjemmeboende, dvs. som årig. 17

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Voksende ulighed i Danmark?

Voksende ulighed i Danmark? Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Bopæl og bolig for de sociale klasser

Bopæl og bolig for de sociale klasser Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere