Teorier om betydningen af social baggrund og chance ulighed Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teorier om betydningen af social baggrund og chance ulighed Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet"

Transkript

1 Nedenstående kapitel er publiceret i antologien Niels Ploug (red) Social arv og social ulighed, Hans Reitzels forlag (2007) Kapitel 2 Teorier om betydningen af social baggrund og chance ulighed Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet Indledning En teori er en systematisk præsentation af væsentlige forhold, der har betydning for og som derfor kan forklare eller bidrage til forståelsen af baggrunden for et givet fænomen. En teori vil typisk indeholde en påstand en tese om at de forhold, der fremhæves og analyseres teoretisk vil føre til noget bestemt, således at teorien kan bruges både til at forklare og også til at forudsige en given udvikling. Darwins teori om den naturlige udvælgelse indeholder en tese om at organismerne udvikler sig gennem små mutationer, og forudsiger at de stærke dem med størst tilpasningsevne vinder over de svage. Marx teori om den kapitalistiske produktionsmåde indeholder en tese om, at arbejderklassen udbyttes af kapitalisterne, og forudsiger at arbejderklassen gennem revolution vil gøre oprør mod dette 1. Der findes ikke nogen samfundsvidenskabelig teori om social arv. Men der findes en række sociologiske og økonomiske teorier, som det er relevant at inddrage i en teoretisk forståelse af betydningen af social baggrund og dannelsen af chance ulighed. Disse teorier præsenteres og diskuteres i dette kapitel. Hvis der fandtes en teori om social arv ville påstanden tesen - i den være, at børn og unges sociale baggrund og opvækstforhold har afgørende betydning for deres muligheder i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og for deres helbred. Så langt vil alt være godt. Det er forudsigelsen det vil knibe med. Den vil være at børn og unge vil reproducere deres sociale baggrund i den forstand, at de med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og helbred vil komme til at ligne deres forældre. Så enkelt er det imidlertid ikke. Selv om det er tilfældet for mange børn og unge, at deres relative placering i samfundet er på linje med deres forældres, så er der også mange, som det ikke gælder for. Så en teori om social arv ville kunne sætte fokus på en række forhold, der har betydning for den enkeltes placering i samfundet men den ville aldrig kunne forudsige denne placering. I de teoribidrag der præsenteres i dette kapitel er der derfor fokus på forhold, der har betydning for den enkeltes placering i samfundet. Tesen er nemlig fortsat, at der er forhold, der har afgørende betydning for børn og unges chancer og muligheder i samfundet, som det er værd at se nøjere på. Både hvis man vil forstå de selektionsmekanismer, der er på spil i samfundet, og også hvis man har et ønske om at ændre på disse selektionsmekanismer, så flere i større grad får muligheder for uddannelse og beskæftigelse uafhængig af social baggrund. 1 De nævnte eksempler på teorier findes omtalt i artiklen teori i netleksikonet leksikon for det 21. århundrede (www.leksikon.org), hvor der også er hentet inspiration til nogle af betragtningerne i indledningen til dette kapitel.

2 2 Nogle grundlæggende og nogle tidlige teoretiske betragtninger Formålet med de teorier der ses på i dette kapitel er at forklare forskelle på menneskers udvikling og aktuelle situation. Social arv forstået som betydninger af forhold i den enkeltes barndomshjem og forhold i øvrigt under den enkeltes opvækst er et begreb, der kan anvendes i et forsøg på at forklare disse forskelle. Der findes ganske mange teorier, der netop inddrager dette. I det meste af den internationale litteratur på området skriver man dog ikke om social arv. Det ser ud til at være et særligt skandinavisk begreb. Man skriver i stedet om intergenerationelle relationer, og mener dermed sammenhængen mellem forældres situation og placering fx m.h.t. uddannelse og indkomst og børns placering. Der er ingen forskel på forståelsen af intergenerationelle relationer i den internationale litteratur og den forståelse af begrebet social arv, der anvendes i denne bog. Grundlæggende handler den teoretiske udvikling og afvejning på dette område om, om man mener at forskelle mellem menneskers udvikling og situation skal forklares på baggrund af kulturelle forhold eller den menneskelige natur 2. Kulturelle forhold handler ikke om finkultur. Kultur skal forstås som sociale adfærdsmønstre som udvikles hos mennesker som et resultat af de påvirkninger de udsættes for. Der lægges særlig vægt på betydningen af denne påvirkning under opvæksten hos børn og unge. Men dybest set sker påvirkningen jo hele livet igennem. I sociologisk teori på området interesserer man sig især for variationer i den kulturelt bestemte adfærd mellem forskellige samfundsgrupper. I den engelske og franske del af litteraturen, som tilsammen dominerer teoriudviklingen på området ganske betydeligt, taler man i den forbindelse om forskellige klasser. Det korte af det lange er, at med denne indfaldsvinkel forklares adfærd som et produkt af sociale forhold. Den menneskelige natur handler i denne sammenhæng om biologisk disponering. Adfærdsmønstre er også det centrale her. Men her er forklaringen ikke den påvirkning mennesker udsættes for men den måde de instinkter de biologisk er disponeret med omsætter sig i deres adfærd. Det korte af det lange er, at med denne indfaldsvinkel forklares adfærd som et produkt af biologiske forhold. Vi vil her opholde os lidt ved de forklaringer, der bygger på denne sidste indfaldsvinkel, for efterfølgende af tage fat på den første indfaldsvinkel om kulturelle forhold, da den mere naturligt lægger op til gennemgangen af nyere sociologiske teorier om emnet. Etologi er betegnelsen for den gren af zoologien, der beskæftiger sig med dyrs adfærd. Påvirket af landevindinger på dette område opstod forsøget på også at strække de etologiske forklaringer til at dække menneskets adfærd. Kunne ikke menneskets den nøgne abes adfærd forklares på samme måde som dyrs adfærd som drevet af instinkt? Forsøget på dette blev baseret på to antagelser. For det første at der kan drages simple paralleller mellem menneskers sociale liv og dyrs liv. For det andet, at hvis man fx via antropologiske studier kan vise af et aspekt af social adfærd er universel så er den også naturgivet dvs. genetisk givet.. 2 Præsentationen af de tidlige teoretiske betragtninger bygger på Lee & Newby (1994) kapitel 6.

3 3 Det faldt ikke heldigt ud. Mens det lykkedes etologer at skabe megen nye viden om dyrs især primaters - liv, og påvise at disse også i nogen tilfælde havde udviklet en kultur, hvor der blev anvendt værktøj, så lykkedes det ikke på videnskabeligt grundlag at påvise de antagede simple paralleller mellem menneskers og dyrs social liv. På tilsvarende vis lykkedes det også bl.a. på basis af antropologiske studier bl.a. af samfund der stod overfor kolonisering at vise mange fælles træk mellem den måde tilsyneladende meget forskellige samfund organiseres på. Men dog ikke at vise det på en så overbevisende måde, at det accepteredes som bevis for eksistensen af universelle adfærdsmønstre. Så kort sagt så er det hidtil ikke lykkedes på nogen overbevisende måde at påvise at menneskets sociale adfærd styres af instinkt eller at der findes fælles genetisk bestemte universelle adfærdsmønstre. Det ændre ikke ved det forhold, at det er nogle mennesker der klare sig bedre end andre og at der er nogen der klare sig direkte dårligt. Det fører meget hurtigt til spørgsmålet om disse forskelle i en eller anden udstrækning er naturlige i den forstand at den observerede ulighed skyldes en ulige fordeling af intelligens i befolkningen. Der er på den ene side en lang række undersøgelser, der ved hjælp af intelligens test viser for det første en spredning i befolkningen og for det andet en sammenhæng mellem børn og forældre på dette punkt. Men at springe til den konklusion, som der findes eksempler på, at det hermed er vist at det er genetiske forhold der er bestemmende for samfundsmæssig ulighed det er et spring, der ikke vil være videnskabeligt belæg for. Intelligenstest er nemlig på den anden side et område, der er omgærdet af meget store kontroverser 3. Et af de mere hjælpsomme resultater af disse kontroverser er en skelnen mellem: A intelligens som organismens grundlæggende indlæringspotentiale som nærmest pr. definition ikke kan måles; B intelligens som den kunnen den enkelte viser i sin faktiske adfærd som er resultatet af et samspil mellem arv og miljø; C intelligens som den score eller IQ der er resultatet af en given test. Sociologien har især været interesseret i B intelligens som den kunnen den enkelte viser i sin faktiske adfærd. Der er ingen tvivl om, at dette er påvirket af det miljø man vokser op i og i øvrigt færdes i. Flere studie også et dansk der er en del af forskningsprogrammet 4 har vist, at der er en klar sammenhæng mellem opvækstmiljø og hvad man opnår og kan også når der, som det selvfølgelig er påkrævet, tages højde for forskelle i IQ. Personer fra en bedre stillet baggrund placerer sig fx alt andet lige gennemgående langt bedre end personer med samme IQ fra en dårligere stillet baggrund. Mens dette resultat må siges at være ukontroversielt, så mangler forskningen på området stadigt mere præcist at indkredse og pege på, hvordan sammenhængen mellem opvækstmiljø og hvad man opnår og kan, hvad denne sammenhæng består af. Denne mangel betyder ikke, at der ikke findes bud på dette. Disse kan deles ind i tre typer af forklaringer: materielle forskelle, motivation og som det tredje kognitive evner. 3 En del af kritikken er at disse test på grund af den måde de er konstrueret på giver en tilsyneladende videnskabeligt begrundelse for allerede eksisterende samfundsmæssige forskelle som hvis man forholder sig kritisk netop til testteknikken er helt ubegrundet. 4 Jæger et.al (2003): Ulighed og livsløb, Socialforskningsinstituttet rapport 03:10.

4 4 Materielle forholds betydning er relativt velkendte, gennemanalyseret og anerkendte. Fattigdom og hvad deraf følger af dårlige boligforhold, dårlig kost og andre typer af materielle afsavn har betydning for børns udvikling af evner og kunnen. Motivation i forhold til at engagere sig i aktiviteterne i skolen eller til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen kan også være forskellige for forskellige grupper i samfundet. I den forbindelse tegnes til tider et nok noget forsimplet billede af en situation, hvor børn fra de lavere klasser fremstilles som mindre motiverede for uddannelse og mere rettet mod den kortsigtede økonomiske gevinst ved at tage et ufaglært arbejde i stedet, mens børn fra de højere klasser fremstilles som mere motiverede for uddannelse og med øje for det forhold, at deltagelse i uddannelse er en langsigtet investering, der giver afkast både i form af bedre løn og i form af bedre arbejdsforhold. Mens det næppe forholder sig så firkantet så indgår det også i nogle af de nyere sociologiske teorier, som omtales senere, at der kan være en kulturelt betinget forskel i børns oplevelse af motivation i forhold til uddannelsessystemet. Kognitive evner fremstår som ret centralt både i tidlige og nyere teoretiske betragtninger. Flere studier peger på, at et barns kognitive evner dvs. evner til at tænke abstrakt og håndtere abstrakte begreber i tænkning og tale afhænger af kvaliteten af den voksenkontakt barnet oplever. De første leveår fremhæves som særligt betydningsfulde i den forbindelse. I Bernsteins arbejde med betydningen af sprog (Bernstein ) 5 undersøges sammenhængen mellem sprog, familietype og kognitiv udvikling. Grundlæggende er argumentet baseret på undersøgelserne, af brugen af sprog i kommunikationen mellem familiemedlemmer i arbejderklassen og i mindre privilegerede familier, som viser sig at være anderledes end blandt de mere ressourcestærke. I arbejderklassen bruges, hvad Bernstein kalder, et offentligt eller begrænset sprog der i mindre grad understøtter udviklingen af abstrakt tænkning og brugen af komplicerede begreber, end det er tilfældet blandt de mere ressourcestærke. Evnen til at forstå sprogets nuancer og underforståede betydninger kan være meget vigtig 6 og er sandsynligvis i stigende grad vigtigt efterhånden som netop kommunikation ikke blot er noget, der foregår mellem familiemedlemmer eller mennesker i det hele taget men er afgørende vigtigt som led i samfundsmæssige beslutningsprocesser og desuden i stigende grad er en vare på markedet på lige for med mere håndfaste produkter. I forhold til spørgsmålet om social ulighed og social arv så antages det og understøttes det i øvrigt af en række studier at de har stor betydning for børn og unges tilgang til og tilpasningsmuligheder i uddannelsessystemet. Jo mere man vil vide om viden, jo mere er man nødt til at blive eller være bekendt med de særlige koder viden formidles i. For dem, der ikke eller kun i begrænset omfang er bekendt med disse koder, kan det være meget svært at få meget omfattende viden på givne områder. Betydningen af familietype eller familieorganisering indgår også i studiet. Her understreges det, at meget ustabile forhold i familien i form af løbende ændringer i familiens sammensætning pga. fx mere eller mindre løbende familiebrud, i form af ustabil arbejdsmarkedstilknytning med dertil hørende ustabile indtægtsforhold kan påvirke børns udvikling af evner og dermed hvad de kan nå og opnå senere hen i livet. 5 Afrapporteringen af dette arbejde skete i et tre-binds værk der udkom i perioden I den anekdotiske ende oplevede dette kapitels forfatter en daginstitutionsleder, der forklarede afskedigelsen af en pædagogmedhjælper med følgende: Jeg var nødt til at fyre hende for når jeg spurgte hende om hun lige gad rydde op på stuen så troede hun, at jeg spurgte hende, om hun gad

5 5 I den forbindelse er det dog væsentligt at være opmærksom på, at betydningen af opvækstmiljø ikke på nogen måde kan formuleres som noget meget bestemt det kan ikke formuleres på en såkaldt absolut måde. Opvækstmiljø er både kompleks og dynamisk og betydning af opvækstmiljø afhænger af mange forhold som fx indretningen af det givne samfund, der ses på og hvilken samfundsgruppe, der undersøges. Inddragelsen af opvækstmiljø af den sociale arv i analysen af social ulighed må ikke føre til reduktionisme. De sociale uligheder som notorisk konstateres såvel i tidligere som i nyere analyser findes der ikke nogen simpel måske ligefrem universel forklaring på. Det er for lidt og for let at sige at det er samfundets skyld der er for lidt og for let at sige, at det skyldes den negative sociale arv i form af dårlige opvækst forhold. Processen der førte til resultatet, uanset om det handler forskelle i opnået uddannelse, i opnået indkomst eller i placering på arbejdsmarkedet, er et kompleks samspil mellem flere forskellige forhold, som det endnu ikke er lykkedes samfundsvidenskaberne fuldt ud at omsætte til et samlet teoretisk bud på en forklaring. Nyere sociologiske teorier agency- structure integration Nogle af de bedre bud på en teoretisk forklaring på disse forhold findes i en række nyere sociologiske teorier. En række sociologiske teoretikere har udviklet et teoriapparat der på den ene side er tilstrækkeligt mangfoldigt til, at man med sindsro kan sige, at der ikke er tale om et ensidigt reduktionistisk bud på en teori, og på den anden side er tilstrækkeligt åbne og fleksible til at kunne rumme den individuelle menneskelige handlen, som er så karakteristisk ved menneskelig adfærd samtidig med at den er så vanskelig at håndtere teoretisk. På den måde indeholder de både, hvad man kunne kalde et praktisk bud på en forståelse af det moderne menneske i det moderne samfund, og et teoretisk bud på hvordan sociologisk teori kan kommer udover den determinisme og lukkethed overfor betydningen af menneskelig handlen, som medførte at den engang så dominerende funktionalisme stødte på grund og ikke er blevet trukket fri. I den sociologiske teoribog 7 indgår disse teorier under fællesbetegnelsen agency-structure integration. Det betyder, at der er tale om teoretiske forklaringer, der har som ambition at integrere syn på individuel handlen (agency) og strukturelle forhold. Det sidste vil ofte være repræsenteret ved samfundets strukturer kapitalistisk fx og institutioner velfærdsstat eller uddannelsessystem men kan også være mere mikroorienterede strukturer af betydning for den individuelle handlen. En vigtig bidragyder til udviklingen af agency-structure teoriretningen og en teoretisk inspirationskilde for analyserne i denne bog er den franske sociolog og antropolog Piere Bourdieu. Målet med hans teoriudvikling på dette område har været at finde en måde at forene to forhold ved nutidens samfund, som er afgørende for de resultater, der opnås både på samfundsmæssigt niveau og for den enkelte. De to forhold er samfundets objektive strukturer og den enkeltes subjektive handlen. Bourdieu argumenterer i sine arbejder for, at samfundsvidenskaberne må forholde sig kritisk og reflekterende til det de analyserer 8 - og om nødvendigt på ingen måde lade sig nøje med de betegnelser og begreber, der bruges i dagligdagen eller af bureaukratiet og administrationen. Man kan 7 Der findes ikke én sociologisk teoribog der findes heller ikke én sociologisk teorihistorie dertil er sociologisk teori for omfattende og mangfoldig til at det kan lade sig gøre at sammenfatte dens historie. Men i en af de dominerende lærebøger i sociologi Ritzer & Goodman (2003) anvendes den klassificering, der nævnes her. 8 Bl.a. i kapitlet Radical doubt i Bourdieu & Wacquant (1992)

6 6 roligt sige, at han selv levede op til den opfordring med opfindelsen af en række begreber, der i dag står meget centralt i sociologisk teori og i empiriske sociologiske analyser. Bourdieu s arbejde bygger på en opfattelse af samfundet og den måde det fungerer på, der tager udgangspunkt i følgende fire grundlæggende antagelser: Samfundet og det sociale liv er struktureret ved konfliktfyldte relationer mellem forskellige aktører i en kamp om, hvad der skal lægges vægt på hvad der har værdi. Samfundet er hierarkisk struktureret og ressourcer i samfundet er ulige fordelt mellem de forskellige individer. Samfundet og det sociale liv er materielt funderet. Det betyder, at besiddelsen af alle former for ressourcer også de traditionelle som økonomi og uddannelse har afgørende betydning for den måde samfundet fungere på. Men den måde samfundet fungere på er fastlagt med udgangspunkt i den hierarkiske fordeling af disse ressourcer. Den er med andre ord socialt konstrueret eller sagt mere ligefremt bestemt at de magtstrukturer og hierarkier, der til enhver tid er i samfundet. I samfundet vil de enkelte individer og grupper af individer som sociale aktører løbende kæmpe om status, anerkendelse og magt. Det er denne kamp, der udgør en vigtig del af grundlaget for samfundets løbende ændring. Dette udgangspunkt betyder, at der lægges vægt både på materielle ressourcer, på samfundets strukturelle opbygning herunder indretningen af bl.a. systemet til økonomisk omfordeling og uddannelsessystemet samt på den magt forskellige individer og grupper af individer har til at påvirke hvilke ressourcer, der er væsentlige og hvilke strukturer, der skal opbygges. Det betyder også, at der tages afstand fra beskrivelser af samfundet som værende i en situation, hvor grænser og hierarkier mister betydning og langsomt nedbrydes, og hvor de enkelte individer nærmest uafhængig af deres materielle og sociale baggrund har mulighed for selv at definere og konstruere deres muligheder i livet. Til at forbinde det materielle og objektive og det individuelle og subjektive udvikler Bourdieu begrebet habitus. Habitus kan meget kort forklares som summen af den viden, de erfaringer, de kapitalressourcer, præferencer og tilbøjeligheder, der udgør rammen om det enkelte individs videnshorisont og handlerum. Det er de mentale og kognitive strukturer, som den enkelte bruger til at håndtere verden, til at udvikle måder at handle på, og til at evaluere disse handlinger. Habitus er individuel, men den reflektere samfundets hierarkiske strukturer opdelinger i sociale klasser, i aldersgrupper og i køn. Habitus giver verden mening for den enkelte men den medfører også, at der kan være lige så mange forskellige opfattelser af verden, som der er mennesker. Habitus skabes i livsløbet den indeholder på en og samme tid noget vedvarende og noget foranderligt. Der kan være spor fra opvæksten som påvirker habitus gennem hele livet, og der kan være forhold i livsløbet der betyder at ens habitus påvirkes og forandres. Habitus er en dialektisk internalisering af det eksterne og en eksternalisering af det interne. Det betyder, at habitus på den ene side påvirkes af det udefra kommende det eksterne, og på den anden side viser den enkelte i sine handlinger eksternaliseringen af det interne sin habitus.

7 7 Habitus har betydning for tanker og valg der kan være tale om en begrænsning eller en udvidelse jf. omtalen af betydningen af kognitive evner ovenfor men habitus bestemmer dem ikke i hvert fald ikke alene. Så der er ikke tale om nogen form for determinisme. Habitus antyder hvad folk kan gøre i givne situationer den indgår som led i en bevidst valgproces. Og den udvikles hele tiden som et resultat af de mere eller mindre betydningsfulde mere eller mindre modsætningsfyldte situationer folk befinder sig i. Bourdieu opponerer mod den økonomiske teoris antagelse af at folk handler rationelt. En antagelse der også findes indenfor sociologi. Folk er efter hans opfattelse ikke rationelle men derimod fornuftige. De handler ud fra hvad han kalder en praksis-logik. Hvad vil være praktisk ikke nødvendigvis rationelt at gøre i givne situationer, det er styrende og overkommer meget netop på grund af sin orientering mod netop praksis. Dette er habitus og den viser sig i alt. I den måde vi spiser, går, taler og pudser næse på i alle disse daglige praksisser. Og så selvfølgelig også i forhold der er mindre dagligdags i vores valg af partner, uddannelse og arbejdsplads. Kapital er endnu et centralt begreber i Bourdieu s teori. Det er et forsøg på at begrebsliggøre de ressourcer og egenskaber, som individer er besiddelse af, og som de drager nytte af i udviklingen af deres livschancer. Kapital optræder i fire hovedformer: økonomisk, kulturel, social og symbolsk. Den økonomiske kapital vedrører indkomst og pengeressourcer (Bourdieu 1984) og er den mest materielle og åbenlyse form for ressource. Kulturel kapital omfatter mængden af viden, uddannelse, information, dannelse og æstetiske dispositioner. Den kulturelle kapital kan antage tre former: en kropslig, fx igennem verbale udtryk, gestikulationer, smag og dannelse, en objektiveret, fx igennem kunst og arkitektur, samt en institutionaliseret, fx igennem uddannelse, eksaminer, titler osv. (Bourdieu, 1984; Bourdieu and Passeron, 1990; Bourdieu and Wacquant, 1992: 119; Broady 1990: 184). Social kapital vedrører slægtskabsrelationer, forbindelser og andre former for sociale netværk, der kan have betydning for den enkeltes placering og magtposition. I kort form er den sociale kapital individets netværk og forbindelser men hos Bourdieu er det ikke nok at have dem en stor omgangskreds er ikke nok. Den skal også kunne bruges til noget til at forbedre ens muligheder og livschancer. Den sidste form for kapital er den symbolske, der dækker over en slags tværgående magtkapital i den forstand, at besiddelse af de betydelige mængder af de andre kapitalformer kan have afledte positive følgevirkninger. Dette er den symbolske kapital, som dækker over evnen til at kunne definere hvad der opfattes som eftertragtelsesværdigt og rigtigt. Et eksempel er, at fx en velhavende person med megen økonomisk kapital, alene på baggrund heraf, opfattes som begavet (selv om dette ikke nødvendigvis objektivt set er tilfældet) eller kan udtale sig med særlig vægt i offentligheden. Måske har denne person også fået æresbevisninger (fx en kongelig orden) eller andre akkreditiver, som har en anerkendende, symbolsk karakter. Man kan derfor sige, at symbolsk kapital er et socialt es eller trumfkort, der går på tværs af de andre kapitalformer (Bourdieu 1989: 17; Bourdieu and Wacquant 1992: 98). Kampene i det konfliktfyldte Bourdieuske samfund foregår indenfor det, som i hans teori kaldes felter. Her anvendes den enkelte sin habitus i kampen om, hvad der har værdi, og hvad der dermed

8 8 skal lægges vægt på tages. Denne kamp fører til formuleringen af værdisystemer som Bourdieu kalder doxa der definerer, hvad der er værdifuldt, og hvad der er værd at kæmpe om. At være ortodoks kan i denne sammenhæng forklares med at være i overensstemmelse med den gældende værdi i et samfund eller en gruppe. Kampen om uddannelsessystemets indretning er for Bourdieu helt centralt. På dette område er der en løbende debat og strid en magtkamp om, hvad der skal være det gældende værdisystem. I denne kamp anvender aktørerne deres habitus deres erfaringer, viden og ressourcer til at argumentere for enten et relativt struktureret uddannelsessystem med vægt på faglige viden eller et mere fleksibelt uddannelsessystem med vægt på personlig udvikling. På tilsvarende vis føres der magtkampe på andre af velfærdssamfundets væsentlige felter om definitionen af et godt familieliv og opvækstmiljø for børn, om definitionen af det sunde liv eller definitionen af det gode arbejde. Socialpolitikken er også et felt, hvor der føres kampe om den rigtige indsats overfor de dårligst stillede i spændingsfeltet mellem samfundets og individets skyld og ansvar. En anden teoretisk indfaldsvinkel indenfor agency-structure traditionen findes i den engelske sociolog Antony Giddens analyser af individualiseringsprocesser i, hvad der kaldes det senmoderne samfund. I forhold til spørgsmålet om den negative sociale arv giver budskabet her muligvis anledning til en vis fortrøstning. Pointen er nemlig, at udviklingen i det digitale samfund giver muligheder til individet for at handle langt mere selvstændigt og uden i samme omfang som tidligere at være påvirket og måske ligefrem hæmmet af opvækstmiljøet. Tesen er, at individet i stigende grad bliver klar over, at muligheder og fremtid afhænger af en selv - og dermed ikke mindst mentalt nedbrydes begrænsningerne i forhold til social arv og miljø. Her peges med andre ord på en samfundsudvikling i retning af et individualiseret samfund, der i modsætning til det traditionelle samfund, giver det enkelte individ lang større muligheder end tidligere for at træffe individuelle valg med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og livsstil. Hos Giddens tillægges de strukturelle forhold mindre betydning end den individuelle handlen. Giddens synspunkt er nærmest, at sociologien har en klar tendens til at overdrive den begrænsende betydning af eksterns give strukturer. Her er i langt højere grad lagt op til, at det er det moderne mennesker, der i det moderne samfund selv former sin historie. Dog ikke udbundet af livsløb og ressourcer men med langt større handlemuligheder end det er tilfældet hos fx Bourdieu. En anden engelsk sociolog, der har ydet et betydende bidrag til teoriudviklingen på området er den engelske sociologi John H. Goldthorpe. Han har igennem en menneskealder beskæftiget sig med empiriske analyser af social mobilitet med særlig fokus på mobilitet indenfor uddannelsesområdet. I et af hans senere værker 9, der fremtræden som en opsamlende refleksion over blandt andet hans arbejde indenfor det nævnte område, gør han sig også en række teoretiske overvejelser, der har relevans for social arv problematikken. På engelsk kalder Goldthorpe sin teori for rational action theory (RAT) hvilket på dansk bliver til teori om rationel handling. Tesen i teorien er, at når der er klassebetingende forskelle på unges uddannelsesvalg, så skyldes en rationel kalkule, og ikke som det fremstilles i agency/structure 9 Goldthorpe, J (2000).

9 9 teorierne kulturelle forhold og udøvelsen af magt. Goldthorpe forholder sig i det hele taget meget kritisk til det han benævner kulturteorierne, som han finder har væsentlige begrænsninger. Grundantagelsen i teori om rationel handling er, at det enkelte individ har mål, at det har forskellige midler til at nå disse mål, og at der i de valg der træffes indgår en afvejning af omkostninger og udbytte som det afgørende for hvilke valg, der træffes. Det afvises eksplicit i fremlæggelsen af teorien, at det giver mening at antage, at valg er baseret på sociale normer eller kulturelle værdier. Det antages desuden, at det handlende individ har en vis grad af viden om det samfund de lever i, som gør at de vil kunne vurdere muligheder og begrænsninger for dem til at nå deres mål. Kort sagt antages det at det enkelte individ har nogle muligheder og nogle evner som gør at de uafhængigt at så meget andet kan søge at opfylde deres mål, på en måde der er passende i forhold til den situation, de befinder sig i. De forskelle i opnået uddannelse som Goldthorpe konsekvent kalder klasseforskelle 10 - har to årsager de primære og de sekundære. De primære årsager er de forskelle i skolemæssige færdigheder, der er mellem børn fra arbejderklassen og børn fra serviceklassen. Undersøgelser viser, at børn fra serviceklassen alt andet lige klare sig bedre end børn fra arbejderklassen i alle former for test af skolemæssige færdigheder. Sekundære effekter handler om de valg som børn, eventuelt sammen med deres forældre, træffer med hensyn til børnenes vej gennem uddannelsessystemet. Det er især dem, som Goldthorpe s teori handler om. Grundantagelsen er, at de valg der træffes gennemgående er rationelle. Det vil sige, at de afspejler vurderinger af fordele og ulemper omkostninger og nytte at det konkrete valg i forhold til en række alternativer som fx at forlade uddannelsessystemet eller at vælge hhv. en boglig eller en praktisk orienteret uddannelse. Styrende for disse valg er i udgangspunktet et ønske om at sikre, at børnene som minimum forbliver i den klasse, som deres forældre er i. Børn og forældre i arbejderklassen vil således søge at sikre, at børnene ikke bevæger sig ned i underklassen, mens børn og forældre i serviceklassen vil søge at sikre, at børnene ikke bevæger sig ned i arbejderklassen. Andre indfaldsvinkler Der findes også en lang række analyser om sammenhængen mellem forældres og børns situation, der er inspireret af økonomisk teori, og som især har set på sammenhængen på områder som opnået uddannelse og placering i indkomsthierarkiet. Men også her er det begrænset hvor meget man egentlig synes at have forklaret. På den ene side er sammenhængen på disse områder empirisk veletableret. Der er en klar sammenhæng mellem børn på den ene side og forældre på den anden side og placering i uddannelses- og indkomsthierarkiet. På den anden side kniber det med forklaringerne på hvorfor det forholder sig sådan, når det nu i efterhånden en generation eller to har været en åbenlyst (velfærds)samfundsmæssig målsætning, at denne sammenhæng skulle brydes. I en opsummering af indsatsen i den økonomiske forskning på området konkludere Solow (1999): meget (og sandsynligvis det meste) af betydning af hvilken familie man kommer fra er ukorreleret med foræl- 10 Hans klasser er ikke særlig veldefinerede. Der er i modellen tre en underklasse en arbejderklasse og en serviceklasse. Afgrænsninger afgøres af deres ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet. Underklassen har en meget usikker placering på arbejdsmarkedet, hvis de da overhovedet befinder sig der da de ofte vil være arbejdsløse. Arbejderklassen er timelønnede og har usikker og ustabil beskæftigelse mens serviceklassen er ansat på det, der i en dansk sammenhæng kaldes funktionærvilkår. I fremstillingen af den teoretiske analyse ses der alene på relationen mellem arbejderklassen og serviceklassen.

10 10 dres indtjening og indkomst. Spørgsmålet om, hvad disse ukorrelerede faktorer er, og hvorfor de har så stor betydning, er en vigtig og omfattende udfordring for fremtidig forskning 11. I en række empiriske studier er det blevet vist også med udgangspunkt i økonomisk teori og avancerede statistiske analyser, at det ikke er lykkedes at bryde sammenhængen mellem kognitive evner og opnået uddannelse på den ene side og social oprindelse på den anden side (fx Heckman & Vytlacil, 2001). Samtidig viser en række analyser, at i forhold til en indsats for at gøre noget ved dette, så er det langt bedre at investere i en indsats, der forbereder børn på at gå i skole og modtage undervisning end det er at investere i at følge op overfor de unge, der ikke har klaret sig særligt godt i uddannelsessystemet (Heckman & Lochner, 2000). Det skyldes bl.a. at indsatsen senere hen er sværere at få gode resultater ud af, hvis folk i for begrænset omfang besidder evnen til at lære. Mens der er ganske mange empiriske analyser, der viser, at der blandt personer med sociale problemer er en overrepræsentation af personer, der har haft forskellige former for belastninger under deres opvækst 12, så er det med at holde tungen lige i munden, når der konkluderes. For dette veldokumenterede resultat er jo ikke ensbetydende med, at børn der oplever belastninger i deres barndom også får problemer i deres voksenliv. Tværtimod viser det sig, at det meget store flertal på alle de mål der findes klare sig helt almindeligt og gennemsnitligt. At tunge sociale problemer som kriminalitet eller vold går i arv, det er der ikke noget belæg for i forskningen. Men det er jo ikke det samme som at det ikke er en belastning at vokse op i et hjem, der er præget af vold. Så det vil også være problematisk at konkludere, at fordi den kriminelles søn ikke bliver kriminelt eller fordi voldsmandens datter ikke bliver voldelig så eksistere der ikke sociale belastninger, som kan påvirke folks videre livsforløb. Diskussion Social ulighed findes i alle samfund. Et samfund hvor der ikke er nogle, der ligger over gennemsnittet og andre under mht. fx uddannelsesniveau og indkomst eller initiativ og virkelyst er i praksis umuligt at forestille sig. Så den sociale ulighed findes. Det interessante spørgsmål i den forbindelse er, om vi har indrettet et samfund, hvor den optræder tilfældigt og usystematisk eller om det tværtimod kan påvises, at der findes en systematisk sammenhæng mellem udvalgte sociale forhold og social ulighed? Hvis det første er tilfældet at den sociale ulighed optræder uafhængigt af de sociale forhold under opvæksten som fx materielle ressourcer og sociale og kulturelle adfærdsmønstre i ens familie så skyldes social ulighed ikke på nogen måde forhold under opvæksten, og det giver ikke mening at tale om social arv. Men hvis der kan påvises en systematisk sammenhæng mellem de sociale forhold under opvæksten og social ulighed senere hen, så kan det være meningsfuldt at tale om social arv. Der er omfattende empirisk bevis for, at der findes en systematisk sammenhæng mellem opvækstforhold og muligheder og placering senere hen i livet. Det gælder på uddannelsesområdet, det gælder med hensyn til arbejdsmarkedsplacering og indkomst. 11 Egen oversættelse 12 Se fx Jæger et.al (2003) for en Bourdieu-inspireret analyse af danske data

11 11 Problemet for forskningen er, at den har været langt dygtigere til at fastslå, at der findes sådanne sammenhænge end den har været til at forklare hvordan de virker. Sagen er nemlig den, at disse sammenhænge ligesom stort set enhver sammenhæng som samfundsvidenskaberne undersøger ikke er, hvad man - med referencen til præsentationen af tidligere teoretiske overvejelser i indledningen af dette kapitel kan kalde naturlige. Sammenhængen virker ikke som tyngdeloven eller andre naturvidenskabelige lovmæssigheder. Den er afhængig af omgivelser, samfundsstrukturer og de involverede individer. Så forskningens problem er at finde forklaringer på hvorfor der er sådan, at belastninger under opvæksten og social udsathed og sociale problemer udvikler sig til problemer og begrænsninger for nogle mennesker, mens andre efter alle de mål at dømme, som samfundsvidenskaberne anvender, ikke ser ud til at være påvirket. Det ligger udover dette kapitels mål og ambition at komme med en opskrift på, hvordan det kan gøres. Her skal blot afsluttes med nogle refleksioner over emnet. Det er oplagt, at en meget stor del af den forskning, der er gennemført empirisk og teoretisk har haft det enkelte individ som sit udgangspunkt. Dette er for så vidt paradoksalt fordi undersøgelse efter undersøgelse har påpeget betydningen af familiens ressourcer økonomiske, sociale og kulturelle. Men der er ikke rigtigt nogen, der har taget konsekvenser heraf og undersøgt variationen i hvordan disse ressourcer aktiveres i forhold til at opnå bestemte mål som fx at familiens børn klare sig godt i skolen og går videre i uddannelsessystemet. Der er et oplagt behov for at undersøge variationen i hvordan familier på forskellig vis spiller sammen med eller for så vidt imod de samfundsmæssige institutioner som fx dagsinstitutioner, grundskolen etc. Der er ikke det store behov for endnu en gang på mere statistisk sofistikeret vis at få fastslået, at der eksistere en sammenhæng mellem opvækstbetingelser og livsmuligheder. Derimod er der behov for at bevæge sig i retning af at kunne identificere kausale mekanismer som har betydning for sammenhængen mellem opvækst og intergenerationelle relationer. Referencer: Bernstein, b (1971-7): Class, codes and controls, 3 vols. London; Routledge and Keagan Paul Bourdieu, P & Wacquant, L (1992): An Invitation to Reflexive Sociology, University of Chicago Press, Chicago Ejrnæs, M et.al (2004): Social opdrift, social arv, Akademisk forlag, København. Goldthorpe, J (2000): On sociology. Oxford University Press, Oxford Heckman J.J. and Lochner, L (2000): Rethinking education and training policy: Understanding the sources of skills formation in a modern economy, in Danzinger, S and Waldfogel, J (ed.)(2000): Securing the future, Russel Sage Foundation, New York. Heckman, J.J and Vytlacil, E. (2001): Identifying the role of cognitive ability in explaining the level of change in the return to schooling. Review of Economics and Statistics, 83 (1).

12 12 Jonsson, G. 1967: Deliquent Boys, Their Parents and Grandparents. Acta Psychiatr Scand, vol 43 suppl 195. Jonsson, G. 1974: Den sociale arv onde cirkel - kan den brydes? Fremad, København. Jæger, M et. Al (2003): Ulighed og livsløb. Socialforskningsinstituttet rapport 03:10. København Lee, D & Newby, H (1994): The Problem of Sociology, Routledge, London Ritzer, G & Goodman, D (2003): Sociological Theory, McGrawHill, Boston Solon (1999): Intergenerational mobility in the labour market in Ashenfelter & Card (eds.): Handbook of Labor Economics, Volume 3A, Elsevier: North Holland.

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Af Morten Ejrnæs Når jeg redegør for min kritik af begrebet social arv, er der ofte nogen, der hævder, at uenighederne om begrebsanvendelsen kun er en strid

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet...

Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... Indholdsfortegnelse Social interaktion... 2 Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... 4 Sammenfatning... 5 Diskussion...

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere