Teorier om betydningen af social baggrund og chance ulighed Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teorier om betydningen af social baggrund og chance ulighed Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet"

Transkript

1 Nedenstående kapitel er publiceret i antologien Niels Ploug (red) Social arv og social ulighed, Hans Reitzels forlag (2007) Kapitel 2 Teorier om betydningen af social baggrund og chance ulighed Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet Indledning En teori er en systematisk præsentation af væsentlige forhold, der har betydning for og som derfor kan forklare eller bidrage til forståelsen af baggrunden for et givet fænomen. En teori vil typisk indeholde en påstand en tese om at de forhold, der fremhæves og analyseres teoretisk vil føre til noget bestemt, således at teorien kan bruges både til at forklare og også til at forudsige en given udvikling. Darwins teori om den naturlige udvælgelse indeholder en tese om at organismerne udvikler sig gennem små mutationer, og forudsiger at de stærke dem med størst tilpasningsevne vinder over de svage. Marx teori om den kapitalistiske produktionsmåde indeholder en tese om, at arbejderklassen udbyttes af kapitalisterne, og forudsiger at arbejderklassen gennem revolution vil gøre oprør mod dette 1. Der findes ikke nogen samfundsvidenskabelig teori om social arv. Men der findes en række sociologiske og økonomiske teorier, som det er relevant at inddrage i en teoretisk forståelse af betydningen af social baggrund og dannelsen af chance ulighed. Disse teorier præsenteres og diskuteres i dette kapitel. Hvis der fandtes en teori om social arv ville påstanden tesen - i den være, at børn og unges sociale baggrund og opvækstforhold har afgørende betydning for deres muligheder i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og for deres helbred. Så langt vil alt være godt. Det er forudsigelsen det vil knibe med. Den vil være at børn og unge vil reproducere deres sociale baggrund i den forstand, at de med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og helbred vil komme til at ligne deres forældre. Så enkelt er det imidlertid ikke. Selv om det er tilfældet for mange børn og unge, at deres relative placering i samfundet er på linje med deres forældres, så er der også mange, som det ikke gælder for. Så en teori om social arv ville kunne sætte fokus på en række forhold, der har betydning for den enkeltes placering i samfundet men den ville aldrig kunne forudsige denne placering. I de teoribidrag der præsenteres i dette kapitel er der derfor fokus på forhold, der har betydning for den enkeltes placering i samfundet. Tesen er nemlig fortsat, at der er forhold, der har afgørende betydning for børn og unges chancer og muligheder i samfundet, som det er værd at se nøjere på. Både hvis man vil forstå de selektionsmekanismer, der er på spil i samfundet, og også hvis man har et ønske om at ændre på disse selektionsmekanismer, så flere i større grad får muligheder for uddannelse og beskæftigelse uafhængig af social baggrund. 1 De nævnte eksempler på teorier findes omtalt i artiklen teori i netleksikonet leksikon for det 21. århundrede (www.leksikon.org), hvor der også er hentet inspiration til nogle af betragtningerne i indledningen til dette kapitel.

2 2 Nogle grundlæggende og nogle tidlige teoretiske betragtninger Formålet med de teorier der ses på i dette kapitel er at forklare forskelle på menneskers udvikling og aktuelle situation. Social arv forstået som betydninger af forhold i den enkeltes barndomshjem og forhold i øvrigt under den enkeltes opvækst er et begreb, der kan anvendes i et forsøg på at forklare disse forskelle. Der findes ganske mange teorier, der netop inddrager dette. I det meste af den internationale litteratur på området skriver man dog ikke om social arv. Det ser ud til at være et særligt skandinavisk begreb. Man skriver i stedet om intergenerationelle relationer, og mener dermed sammenhængen mellem forældres situation og placering fx m.h.t. uddannelse og indkomst og børns placering. Der er ingen forskel på forståelsen af intergenerationelle relationer i den internationale litteratur og den forståelse af begrebet social arv, der anvendes i denne bog. Grundlæggende handler den teoretiske udvikling og afvejning på dette område om, om man mener at forskelle mellem menneskers udvikling og situation skal forklares på baggrund af kulturelle forhold eller den menneskelige natur 2. Kulturelle forhold handler ikke om finkultur. Kultur skal forstås som sociale adfærdsmønstre som udvikles hos mennesker som et resultat af de påvirkninger de udsættes for. Der lægges særlig vægt på betydningen af denne påvirkning under opvæksten hos børn og unge. Men dybest set sker påvirkningen jo hele livet igennem. I sociologisk teori på området interesserer man sig især for variationer i den kulturelt bestemte adfærd mellem forskellige samfundsgrupper. I den engelske og franske del af litteraturen, som tilsammen dominerer teoriudviklingen på området ganske betydeligt, taler man i den forbindelse om forskellige klasser. Det korte af det lange er, at med denne indfaldsvinkel forklares adfærd som et produkt af sociale forhold. Den menneskelige natur handler i denne sammenhæng om biologisk disponering. Adfærdsmønstre er også det centrale her. Men her er forklaringen ikke den påvirkning mennesker udsættes for men den måde de instinkter de biologisk er disponeret med omsætter sig i deres adfærd. Det korte af det lange er, at med denne indfaldsvinkel forklares adfærd som et produkt af biologiske forhold. Vi vil her opholde os lidt ved de forklaringer, der bygger på denne sidste indfaldsvinkel, for efterfølgende af tage fat på den første indfaldsvinkel om kulturelle forhold, da den mere naturligt lægger op til gennemgangen af nyere sociologiske teorier om emnet. Etologi er betegnelsen for den gren af zoologien, der beskæftiger sig med dyrs adfærd. Påvirket af landevindinger på dette område opstod forsøget på også at strække de etologiske forklaringer til at dække menneskets adfærd. Kunne ikke menneskets den nøgne abes adfærd forklares på samme måde som dyrs adfærd som drevet af instinkt? Forsøget på dette blev baseret på to antagelser. For det første at der kan drages simple paralleller mellem menneskers sociale liv og dyrs liv. For det andet, at hvis man fx via antropologiske studier kan vise af et aspekt af social adfærd er universel så er den også naturgivet dvs. genetisk givet.. 2 Præsentationen af de tidlige teoretiske betragtninger bygger på Lee & Newby (1994) kapitel 6.

3 3 Det faldt ikke heldigt ud. Mens det lykkedes etologer at skabe megen nye viden om dyrs især primaters - liv, og påvise at disse også i nogen tilfælde havde udviklet en kultur, hvor der blev anvendt værktøj, så lykkedes det ikke på videnskabeligt grundlag at påvise de antagede simple paralleller mellem menneskers og dyrs social liv. På tilsvarende vis lykkedes det også bl.a. på basis af antropologiske studier bl.a. af samfund der stod overfor kolonisering at vise mange fælles træk mellem den måde tilsyneladende meget forskellige samfund organiseres på. Men dog ikke at vise det på en så overbevisende måde, at det accepteredes som bevis for eksistensen af universelle adfærdsmønstre. Så kort sagt så er det hidtil ikke lykkedes på nogen overbevisende måde at påvise at menneskets sociale adfærd styres af instinkt eller at der findes fælles genetisk bestemte universelle adfærdsmønstre. Det ændre ikke ved det forhold, at det er nogle mennesker der klare sig bedre end andre og at der er nogen der klare sig direkte dårligt. Det fører meget hurtigt til spørgsmålet om disse forskelle i en eller anden udstrækning er naturlige i den forstand at den observerede ulighed skyldes en ulige fordeling af intelligens i befolkningen. Der er på den ene side en lang række undersøgelser, der ved hjælp af intelligens test viser for det første en spredning i befolkningen og for det andet en sammenhæng mellem børn og forældre på dette punkt. Men at springe til den konklusion, som der findes eksempler på, at det hermed er vist at det er genetiske forhold der er bestemmende for samfundsmæssig ulighed det er et spring, der ikke vil være videnskabeligt belæg for. Intelligenstest er nemlig på den anden side et område, der er omgærdet af meget store kontroverser 3. Et af de mere hjælpsomme resultater af disse kontroverser er en skelnen mellem: A intelligens som organismens grundlæggende indlæringspotentiale som nærmest pr. definition ikke kan måles; B intelligens som den kunnen den enkelte viser i sin faktiske adfærd som er resultatet af et samspil mellem arv og miljø; C intelligens som den score eller IQ der er resultatet af en given test. Sociologien har især været interesseret i B intelligens som den kunnen den enkelte viser i sin faktiske adfærd. Der er ingen tvivl om, at dette er påvirket af det miljø man vokser op i og i øvrigt færdes i. Flere studie også et dansk der er en del af forskningsprogrammet 4 har vist, at der er en klar sammenhæng mellem opvækstmiljø og hvad man opnår og kan også når der, som det selvfølgelig er påkrævet, tages højde for forskelle i IQ. Personer fra en bedre stillet baggrund placerer sig fx alt andet lige gennemgående langt bedre end personer med samme IQ fra en dårligere stillet baggrund. Mens dette resultat må siges at være ukontroversielt, så mangler forskningen på området stadigt mere præcist at indkredse og pege på, hvordan sammenhængen mellem opvækstmiljø og hvad man opnår og kan, hvad denne sammenhæng består af. Denne mangel betyder ikke, at der ikke findes bud på dette. Disse kan deles ind i tre typer af forklaringer: materielle forskelle, motivation og som det tredje kognitive evner. 3 En del af kritikken er at disse test på grund af den måde de er konstrueret på giver en tilsyneladende videnskabeligt begrundelse for allerede eksisterende samfundsmæssige forskelle som hvis man forholder sig kritisk netop til testteknikken er helt ubegrundet. 4 Jæger et.al (2003): Ulighed og livsløb, Socialforskningsinstituttet rapport 03:10.

4 4 Materielle forholds betydning er relativt velkendte, gennemanalyseret og anerkendte. Fattigdom og hvad deraf følger af dårlige boligforhold, dårlig kost og andre typer af materielle afsavn har betydning for børns udvikling af evner og kunnen. Motivation i forhold til at engagere sig i aktiviteterne i skolen eller til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen kan også være forskellige for forskellige grupper i samfundet. I den forbindelse tegnes til tider et nok noget forsimplet billede af en situation, hvor børn fra de lavere klasser fremstilles som mindre motiverede for uddannelse og mere rettet mod den kortsigtede økonomiske gevinst ved at tage et ufaglært arbejde i stedet, mens børn fra de højere klasser fremstilles som mere motiverede for uddannelse og med øje for det forhold, at deltagelse i uddannelse er en langsigtet investering, der giver afkast både i form af bedre løn og i form af bedre arbejdsforhold. Mens det næppe forholder sig så firkantet så indgår det også i nogle af de nyere sociologiske teorier, som omtales senere, at der kan være en kulturelt betinget forskel i børns oplevelse af motivation i forhold til uddannelsessystemet. Kognitive evner fremstår som ret centralt både i tidlige og nyere teoretiske betragtninger. Flere studier peger på, at et barns kognitive evner dvs. evner til at tænke abstrakt og håndtere abstrakte begreber i tænkning og tale afhænger af kvaliteten af den voksenkontakt barnet oplever. De første leveår fremhæves som særligt betydningsfulde i den forbindelse. I Bernsteins arbejde med betydningen af sprog (Bernstein ) 5 undersøges sammenhængen mellem sprog, familietype og kognitiv udvikling. Grundlæggende er argumentet baseret på undersøgelserne, af brugen af sprog i kommunikationen mellem familiemedlemmer i arbejderklassen og i mindre privilegerede familier, som viser sig at være anderledes end blandt de mere ressourcestærke. I arbejderklassen bruges, hvad Bernstein kalder, et offentligt eller begrænset sprog der i mindre grad understøtter udviklingen af abstrakt tænkning og brugen af komplicerede begreber, end det er tilfældet blandt de mere ressourcestærke. Evnen til at forstå sprogets nuancer og underforståede betydninger kan være meget vigtig 6 og er sandsynligvis i stigende grad vigtigt efterhånden som netop kommunikation ikke blot er noget, der foregår mellem familiemedlemmer eller mennesker i det hele taget men er afgørende vigtigt som led i samfundsmæssige beslutningsprocesser og desuden i stigende grad er en vare på markedet på lige for med mere håndfaste produkter. I forhold til spørgsmålet om social ulighed og social arv så antages det og understøttes det i øvrigt af en række studier at de har stor betydning for børn og unges tilgang til og tilpasningsmuligheder i uddannelsessystemet. Jo mere man vil vide om viden, jo mere er man nødt til at blive eller være bekendt med de særlige koder viden formidles i. For dem, der ikke eller kun i begrænset omfang er bekendt med disse koder, kan det være meget svært at få meget omfattende viden på givne områder. Betydningen af familietype eller familieorganisering indgår også i studiet. Her understreges det, at meget ustabile forhold i familien i form af løbende ændringer i familiens sammensætning pga. fx mere eller mindre løbende familiebrud, i form af ustabil arbejdsmarkedstilknytning med dertil hørende ustabile indtægtsforhold kan påvirke børns udvikling af evner og dermed hvad de kan nå og opnå senere hen i livet. 5 Afrapporteringen af dette arbejde skete i et tre-binds værk der udkom i perioden I den anekdotiske ende oplevede dette kapitels forfatter en daginstitutionsleder, der forklarede afskedigelsen af en pædagogmedhjælper med følgende: Jeg var nødt til at fyre hende for når jeg spurgte hende om hun lige gad rydde op på stuen så troede hun, at jeg spurgte hende, om hun gad

5 5 I den forbindelse er det dog væsentligt at være opmærksom på, at betydningen af opvækstmiljø ikke på nogen måde kan formuleres som noget meget bestemt det kan ikke formuleres på en såkaldt absolut måde. Opvækstmiljø er både kompleks og dynamisk og betydning af opvækstmiljø afhænger af mange forhold som fx indretningen af det givne samfund, der ses på og hvilken samfundsgruppe, der undersøges. Inddragelsen af opvækstmiljø af den sociale arv i analysen af social ulighed må ikke føre til reduktionisme. De sociale uligheder som notorisk konstateres såvel i tidligere som i nyere analyser findes der ikke nogen simpel måske ligefrem universel forklaring på. Det er for lidt og for let at sige at det er samfundets skyld der er for lidt og for let at sige, at det skyldes den negative sociale arv i form af dårlige opvækst forhold. Processen der førte til resultatet, uanset om det handler forskelle i opnået uddannelse, i opnået indkomst eller i placering på arbejdsmarkedet, er et kompleks samspil mellem flere forskellige forhold, som det endnu ikke er lykkedes samfundsvidenskaberne fuldt ud at omsætte til et samlet teoretisk bud på en forklaring. Nyere sociologiske teorier agency- structure integration Nogle af de bedre bud på en teoretisk forklaring på disse forhold findes i en række nyere sociologiske teorier. En række sociologiske teoretikere har udviklet et teoriapparat der på den ene side er tilstrækkeligt mangfoldigt til, at man med sindsro kan sige, at der ikke er tale om et ensidigt reduktionistisk bud på en teori, og på den anden side er tilstrækkeligt åbne og fleksible til at kunne rumme den individuelle menneskelige handlen, som er så karakteristisk ved menneskelig adfærd samtidig med at den er så vanskelig at håndtere teoretisk. På den måde indeholder de både, hvad man kunne kalde et praktisk bud på en forståelse af det moderne menneske i det moderne samfund, og et teoretisk bud på hvordan sociologisk teori kan kommer udover den determinisme og lukkethed overfor betydningen af menneskelig handlen, som medførte at den engang så dominerende funktionalisme stødte på grund og ikke er blevet trukket fri. I den sociologiske teoribog 7 indgår disse teorier under fællesbetegnelsen agency-structure integration. Det betyder, at der er tale om teoretiske forklaringer, der har som ambition at integrere syn på individuel handlen (agency) og strukturelle forhold. Det sidste vil ofte være repræsenteret ved samfundets strukturer kapitalistisk fx og institutioner velfærdsstat eller uddannelsessystem men kan også være mere mikroorienterede strukturer af betydning for den individuelle handlen. En vigtig bidragyder til udviklingen af agency-structure teoriretningen og en teoretisk inspirationskilde for analyserne i denne bog er den franske sociolog og antropolog Piere Bourdieu. Målet med hans teoriudvikling på dette område har været at finde en måde at forene to forhold ved nutidens samfund, som er afgørende for de resultater, der opnås både på samfundsmæssigt niveau og for den enkelte. De to forhold er samfundets objektive strukturer og den enkeltes subjektive handlen. Bourdieu argumenterer i sine arbejder for, at samfundsvidenskaberne må forholde sig kritisk og reflekterende til det de analyserer 8 - og om nødvendigt på ingen måde lade sig nøje med de betegnelser og begreber, der bruges i dagligdagen eller af bureaukratiet og administrationen. Man kan 7 Der findes ikke én sociologisk teoribog der findes heller ikke én sociologisk teorihistorie dertil er sociologisk teori for omfattende og mangfoldig til at det kan lade sig gøre at sammenfatte dens historie. Men i en af de dominerende lærebøger i sociologi Ritzer & Goodman (2003) anvendes den klassificering, der nævnes her. 8 Bl.a. i kapitlet Radical doubt i Bourdieu & Wacquant (1992)

6 6 roligt sige, at han selv levede op til den opfordring med opfindelsen af en række begreber, der i dag står meget centralt i sociologisk teori og i empiriske sociologiske analyser. Bourdieu s arbejde bygger på en opfattelse af samfundet og den måde det fungerer på, der tager udgangspunkt i følgende fire grundlæggende antagelser: Samfundet og det sociale liv er struktureret ved konfliktfyldte relationer mellem forskellige aktører i en kamp om, hvad der skal lægges vægt på hvad der har værdi. Samfundet er hierarkisk struktureret og ressourcer i samfundet er ulige fordelt mellem de forskellige individer. Samfundet og det sociale liv er materielt funderet. Det betyder, at besiddelsen af alle former for ressourcer også de traditionelle som økonomi og uddannelse har afgørende betydning for den måde samfundet fungere på. Men den måde samfundet fungere på er fastlagt med udgangspunkt i den hierarkiske fordeling af disse ressourcer. Den er med andre ord socialt konstrueret eller sagt mere ligefremt bestemt at de magtstrukturer og hierarkier, der til enhver tid er i samfundet. I samfundet vil de enkelte individer og grupper af individer som sociale aktører løbende kæmpe om status, anerkendelse og magt. Det er denne kamp, der udgør en vigtig del af grundlaget for samfundets løbende ændring. Dette udgangspunkt betyder, at der lægges vægt både på materielle ressourcer, på samfundets strukturelle opbygning herunder indretningen af bl.a. systemet til økonomisk omfordeling og uddannelsessystemet samt på den magt forskellige individer og grupper af individer har til at påvirke hvilke ressourcer, der er væsentlige og hvilke strukturer, der skal opbygges. Det betyder også, at der tages afstand fra beskrivelser af samfundet som værende i en situation, hvor grænser og hierarkier mister betydning og langsomt nedbrydes, og hvor de enkelte individer nærmest uafhængig af deres materielle og sociale baggrund har mulighed for selv at definere og konstruere deres muligheder i livet. Til at forbinde det materielle og objektive og det individuelle og subjektive udvikler Bourdieu begrebet habitus. Habitus kan meget kort forklares som summen af den viden, de erfaringer, de kapitalressourcer, præferencer og tilbøjeligheder, der udgør rammen om det enkelte individs videnshorisont og handlerum. Det er de mentale og kognitive strukturer, som den enkelte bruger til at håndtere verden, til at udvikle måder at handle på, og til at evaluere disse handlinger. Habitus er individuel, men den reflektere samfundets hierarkiske strukturer opdelinger i sociale klasser, i aldersgrupper og i køn. Habitus giver verden mening for den enkelte men den medfører også, at der kan være lige så mange forskellige opfattelser af verden, som der er mennesker. Habitus skabes i livsløbet den indeholder på en og samme tid noget vedvarende og noget foranderligt. Der kan være spor fra opvæksten som påvirker habitus gennem hele livet, og der kan være forhold i livsløbet der betyder at ens habitus påvirkes og forandres. Habitus er en dialektisk internalisering af det eksterne og en eksternalisering af det interne. Det betyder, at habitus på den ene side påvirkes af det udefra kommende det eksterne, og på den anden side viser den enkelte i sine handlinger eksternaliseringen af det interne sin habitus.

7 7 Habitus har betydning for tanker og valg der kan være tale om en begrænsning eller en udvidelse jf. omtalen af betydningen af kognitive evner ovenfor men habitus bestemmer dem ikke i hvert fald ikke alene. Så der er ikke tale om nogen form for determinisme. Habitus antyder hvad folk kan gøre i givne situationer den indgår som led i en bevidst valgproces. Og den udvikles hele tiden som et resultat af de mere eller mindre betydningsfulde mere eller mindre modsætningsfyldte situationer folk befinder sig i. Bourdieu opponerer mod den økonomiske teoris antagelse af at folk handler rationelt. En antagelse der også findes indenfor sociologi. Folk er efter hans opfattelse ikke rationelle men derimod fornuftige. De handler ud fra hvad han kalder en praksis-logik. Hvad vil være praktisk ikke nødvendigvis rationelt at gøre i givne situationer, det er styrende og overkommer meget netop på grund af sin orientering mod netop praksis. Dette er habitus og den viser sig i alt. I den måde vi spiser, går, taler og pudser næse på i alle disse daglige praksisser. Og så selvfølgelig også i forhold der er mindre dagligdags i vores valg af partner, uddannelse og arbejdsplads. Kapital er endnu et centralt begreber i Bourdieu s teori. Det er et forsøg på at begrebsliggøre de ressourcer og egenskaber, som individer er besiddelse af, og som de drager nytte af i udviklingen af deres livschancer. Kapital optræder i fire hovedformer: økonomisk, kulturel, social og symbolsk. Den økonomiske kapital vedrører indkomst og pengeressourcer (Bourdieu 1984) og er den mest materielle og åbenlyse form for ressource. Kulturel kapital omfatter mængden af viden, uddannelse, information, dannelse og æstetiske dispositioner. Den kulturelle kapital kan antage tre former: en kropslig, fx igennem verbale udtryk, gestikulationer, smag og dannelse, en objektiveret, fx igennem kunst og arkitektur, samt en institutionaliseret, fx igennem uddannelse, eksaminer, titler osv. (Bourdieu, 1984; Bourdieu and Passeron, 1990; Bourdieu and Wacquant, 1992: 119; Broady 1990: 184). Social kapital vedrører slægtskabsrelationer, forbindelser og andre former for sociale netværk, der kan have betydning for den enkeltes placering og magtposition. I kort form er den sociale kapital individets netværk og forbindelser men hos Bourdieu er det ikke nok at have dem en stor omgangskreds er ikke nok. Den skal også kunne bruges til noget til at forbedre ens muligheder og livschancer. Den sidste form for kapital er den symbolske, der dækker over en slags tværgående magtkapital i den forstand, at besiddelse af de betydelige mængder af de andre kapitalformer kan have afledte positive følgevirkninger. Dette er den symbolske kapital, som dækker over evnen til at kunne definere hvad der opfattes som eftertragtelsesværdigt og rigtigt. Et eksempel er, at fx en velhavende person med megen økonomisk kapital, alene på baggrund heraf, opfattes som begavet (selv om dette ikke nødvendigvis objektivt set er tilfældet) eller kan udtale sig med særlig vægt i offentligheden. Måske har denne person også fået æresbevisninger (fx en kongelig orden) eller andre akkreditiver, som har en anerkendende, symbolsk karakter. Man kan derfor sige, at symbolsk kapital er et socialt es eller trumfkort, der går på tværs af de andre kapitalformer (Bourdieu 1989: 17; Bourdieu and Wacquant 1992: 98). Kampene i det konfliktfyldte Bourdieuske samfund foregår indenfor det, som i hans teori kaldes felter. Her anvendes den enkelte sin habitus i kampen om, hvad der har værdi, og hvad der dermed

8 8 skal lægges vægt på tages. Denne kamp fører til formuleringen af værdisystemer som Bourdieu kalder doxa der definerer, hvad der er værdifuldt, og hvad der er værd at kæmpe om. At være ortodoks kan i denne sammenhæng forklares med at være i overensstemmelse med den gældende værdi i et samfund eller en gruppe. Kampen om uddannelsessystemets indretning er for Bourdieu helt centralt. På dette område er der en løbende debat og strid en magtkamp om, hvad der skal være det gældende værdisystem. I denne kamp anvender aktørerne deres habitus deres erfaringer, viden og ressourcer til at argumentere for enten et relativt struktureret uddannelsessystem med vægt på faglige viden eller et mere fleksibelt uddannelsessystem med vægt på personlig udvikling. På tilsvarende vis føres der magtkampe på andre af velfærdssamfundets væsentlige felter om definitionen af et godt familieliv og opvækstmiljø for børn, om definitionen af det sunde liv eller definitionen af det gode arbejde. Socialpolitikken er også et felt, hvor der føres kampe om den rigtige indsats overfor de dårligst stillede i spændingsfeltet mellem samfundets og individets skyld og ansvar. En anden teoretisk indfaldsvinkel indenfor agency-structure traditionen findes i den engelske sociolog Antony Giddens analyser af individualiseringsprocesser i, hvad der kaldes det senmoderne samfund. I forhold til spørgsmålet om den negative sociale arv giver budskabet her muligvis anledning til en vis fortrøstning. Pointen er nemlig, at udviklingen i det digitale samfund giver muligheder til individet for at handle langt mere selvstændigt og uden i samme omfang som tidligere at være påvirket og måske ligefrem hæmmet af opvækstmiljøet. Tesen er, at individet i stigende grad bliver klar over, at muligheder og fremtid afhænger af en selv - og dermed ikke mindst mentalt nedbrydes begrænsningerne i forhold til social arv og miljø. Her peges med andre ord på en samfundsudvikling i retning af et individualiseret samfund, der i modsætning til det traditionelle samfund, giver det enkelte individ lang større muligheder end tidligere for at træffe individuelle valg med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og livsstil. Hos Giddens tillægges de strukturelle forhold mindre betydning end den individuelle handlen. Giddens synspunkt er nærmest, at sociologien har en klar tendens til at overdrive den begrænsende betydning af eksterns give strukturer. Her er i langt højere grad lagt op til, at det er det moderne mennesker, der i det moderne samfund selv former sin historie. Dog ikke udbundet af livsløb og ressourcer men med langt større handlemuligheder end det er tilfældet hos fx Bourdieu. En anden engelsk sociolog, der har ydet et betydende bidrag til teoriudviklingen på området er den engelske sociologi John H. Goldthorpe. Han har igennem en menneskealder beskæftiget sig med empiriske analyser af social mobilitet med særlig fokus på mobilitet indenfor uddannelsesområdet. I et af hans senere værker 9, der fremtræden som en opsamlende refleksion over blandt andet hans arbejde indenfor det nævnte område, gør han sig også en række teoretiske overvejelser, der har relevans for social arv problematikken. På engelsk kalder Goldthorpe sin teori for rational action theory (RAT) hvilket på dansk bliver til teori om rationel handling. Tesen i teorien er, at når der er klassebetingende forskelle på unges uddannelsesvalg, så skyldes en rationel kalkule, og ikke som det fremstilles i agency/structure 9 Goldthorpe, J (2000).

9 9 teorierne kulturelle forhold og udøvelsen af magt. Goldthorpe forholder sig i det hele taget meget kritisk til det han benævner kulturteorierne, som han finder har væsentlige begrænsninger. Grundantagelsen i teori om rationel handling er, at det enkelte individ har mål, at det har forskellige midler til at nå disse mål, og at der i de valg der træffes indgår en afvejning af omkostninger og udbytte som det afgørende for hvilke valg, der træffes. Det afvises eksplicit i fremlæggelsen af teorien, at det giver mening at antage, at valg er baseret på sociale normer eller kulturelle værdier. Det antages desuden, at det handlende individ har en vis grad af viden om det samfund de lever i, som gør at de vil kunne vurdere muligheder og begrænsninger for dem til at nå deres mål. Kort sagt antages det at det enkelte individ har nogle muligheder og nogle evner som gør at de uafhængigt at så meget andet kan søge at opfylde deres mål, på en måde der er passende i forhold til den situation, de befinder sig i. De forskelle i opnået uddannelse som Goldthorpe konsekvent kalder klasseforskelle 10 - har to årsager de primære og de sekundære. De primære årsager er de forskelle i skolemæssige færdigheder, der er mellem børn fra arbejderklassen og børn fra serviceklassen. Undersøgelser viser, at børn fra serviceklassen alt andet lige klare sig bedre end børn fra arbejderklassen i alle former for test af skolemæssige færdigheder. Sekundære effekter handler om de valg som børn, eventuelt sammen med deres forældre, træffer med hensyn til børnenes vej gennem uddannelsessystemet. Det er især dem, som Goldthorpe s teori handler om. Grundantagelsen er, at de valg der træffes gennemgående er rationelle. Det vil sige, at de afspejler vurderinger af fordele og ulemper omkostninger og nytte at det konkrete valg i forhold til en række alternativer som fx at forlade uddannelsessystemet eller at vælge hhv. en boglig eller en praktisk orienteret uddannelse. Styrende for disse valg er i udgangspunktet et ønske om at sikre, at børnene som minimum forbliver i den klasse, som deres forældre er i. Børn og forældre i arbejderklassen vil således søge at sikre, at børnene ikke bevæger sig ned i underklassen, mens børn og forældre i serviceklassen vil søge at sikre, at børnene ikke bevæger sig ned i arbejderklassen. Andre indfaldsvinkler Der findes også en lang række analyser om sammenhængen mellem forældres og børns situation, der er inspireret af økonomisk teori, og som især har set på sammenhængen på områder som opnået uddannelse og placering i indkomsthierarkiet. Men også her er det begrænset hvor meget man egentlig synes at have forklaret. På den ene side er sammenhængen på disse områder empirisk veletableret. Der er en klar sammenhæng mellem børn på den ene side og forældre på den anden side og placering i uddannelses- og indkomsthierarkiet. På den anden side kniber det med forklaringerne på hvorfor det forholder sig sådan, når det nu i efterhånden en generation eller to har været en åbenlyst (velfærds)samfundsmæssig målsætning, at denne sammenhæng skulle brydes. I en opsummering af indsatsen i den økonomiske forskning på området konkludere Solow (1999): meget (og sandsynligvis det meste) af betydning af hvilken familie man kommer fra er ukorreleret med foræl- 10 Hans klasser er ikke særlig veldefinerede. Der er i modellen tre en underklasse en arbejderklasse og en serviceklasse. Afgrænsninger afgøres af deres ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet. Underklassen har en meget usikker placering på arbejdsmarkedet, hvis de da overhovedet befinder sig der da de ofte vil være arbejdsløse. Arbejderklassen er timelønnede og har usikker og ustabil beskæftigelse mens serviceklassen er ansat på det, der i en dansk sammenhæng kaldes funktionærvilkår. I fremstillingen af den teoretiske analyse ses der alene på relationen mellem arbejderklassen og serviceklassen.

10 10 dres indtjening og indkomst. Spørgsmålet om, hvad disse ukorrelerede faktorer er, og hvorfor de har så stor betydning, er en vigtig og omfattende udfordring for fremtidig forskning 11. I en række empiriske studier er det blevet vist også med udgangspunkt i økonomisk teori og avancerede statistiske analyser, at det ikke er lykkedes at bryde sammenhængen mellem kognitive evner og opnået uddannelse på den ene side og social oprindelse på den anden side (fx Heckman & Vytlacil, 2001). Samtidig viser en række analyser, at i forhold til en indsats for at gøre noget ved dette, så er det langt bedre at investere i en indsats, der forbereder børn på at gå i skole og modtage undervisning end det er at investere i at følge op overfor de unge, der ikke har klaret sig særligt godt i uddannelsessystemet (Heckman & Lochner, 2000). Det skyldes bl.a. at indsatsen senere hen er sværere at få gode resultater ud af, hvis folk i for begrænset omfang besidder evnen til at lære. Mens der er ganske mange empiriske analyser, der viser, at der blandt personer med sociale problemer er en overrepræsentation af personer, der har haft forskellige former for belastninger under deres opvækst 12, så er det med at holde tungen lige i munden, når der konkluderes. For dette veldokumenterede resultat er jo ikke ensbetydende med, at børn der oplever belastninger i deres barndom også får problemer i deres voksenliv. Tværtimod viser det sig, at det meget store flertal på alle de mål der findes klare sig helt almindeligt og gennemsnitligt. At tunge sociale problemer som kriminalitet eller vold går i arv, det er der ikke noget belæg for i forskningen. Men det er jo ikke det samme som at det ikke er en belastning at vokse op i et hjem, der er præget af vold. Så det vil også være problematisk at konkludere, at fordi den kriminelles søn ikke bliver kriminelt eller fordi voldsmandens datter ikke bliver voldelig så eksistere der ikke sociale belastninger, som kan påvirke folks videre livsforløb. Diskussion Social ulighed findes i alle samfund. Et samfund hvor der ikke er nogle, der ligger over gennemsnittet og andre under mht. fx uddannelsesniveau og indkomst eller initiativ og virkelyst er i praksis umuligt at forestille sig. Så den sociale ulighed findes. Det interessante spørgsmål i den forbindelse er, om vi har indrettet et samfund, hvor den optræder tilfældigt og usystematisk eller om det tværtimod kan påvises, at der findes en systematisk sammenhæng mellem udvalgte sociale forhold og social ulighed? Hvis det første er tilfældet at den sociale ulighed optræder uafhængigt af de sociale forhold under opvæksten som fx materielle ressourcer og sociale og kulturelle adfærdsmønstre i ens familie så skyldes social ulighed ikke på nogen måde forhold under opvæksten, og det giver ikke mening at tale om social arv. Men hvis der kan påvises en systematisk sammenhæng mellem de sociale forhold under opvæksten og social ulighed senere hen, så kan det være meningsfuldt at tale om social arv. Der er omfattende empirisk bevis for, at der findes en systematisk sammenhæng mellem opvækstforhold og muligheder og placering senere hen i livet. Det gælder på uddannelsesområdet, det gælder med hensyn til arbejdsmarkedsplacering og indkomst. 11 Egen oversættelse 12 Se fx Jæger et.al (2003) for en Bourdieu-inspireret analyse af danske data

11 11 Problemet for forskningen er, at den har været langt dygtigere til at fastslå, at der findes sådanne sammenhænge end den har været til at forklare hvordan de virker. Sagen er nemlig den, at disse sammenhænge ligesom stort set enhver sammenhæng som samfundsvidenskaberne undersøger ikke er, hvad man - med referencen til præsentationen af tidligere teoretiske overvejelser i indledningen af dette kapitel kan kalde naturlige. Sammenhængen virker ikke som tyngdeloven eller andre naturvidenskabelige lovmæssigheder. Den er afhængig af omgivelser, samfundsstrukturer og de involverede individer. Så forskningens problem er at finde forklaringer på hvorfor der er sådan, at belastninger under opvæksten og social udsathed og sociale problemer udvikler sig til problemer og begrænsninger for nogle mennesker, mens andre efter alle de mål at dømme, som samfundsvidenskaberne anvender, ikke ser ud til at være påvirket. Det ligger udover dette kapitels mål og ambition at komme med en opskrift på, hvordan det kan gøres. Her skal blot afsluttes med nogle refleksioner over emnet. Det er oplagt, at en meget stor del af den forskning, der er gennemført empirisk og teoretisk har haft det enkelte individ som sit udgangspunkt. Dette er for så vidt paradoksalt fordi undersøgelse efter undersøgelse har påpeget betydningen af familiens ressourcer økonomiske, sociale og kulturelle. Men der er ikke rigtigt nogen, der har taget konsekvenser heraf og undersøgt variationen i hvordan disse ressourcer aktiveres i forhold til at opnå bestemte mål som fx at familiens børn klare sig godt i skolen og går videre i uddannelsessystemet. Der er et oplagt behov for at undersøge variationen i hvordan familier på forskellig vis spiller sammen med eller for så vidt imod de samfundsmæssige institutioner som fx dagsinstitutioner, grundskolen etc. Der er ikke det store behov for endnu en gang på mere statistisk sofistikeret vis at få fastslået, at der eksistere en sammenhæng mellem opvækstbetingelser og livsmuligheder. Derimod er der behov for at bevæge sig i retning af at kunne identificere kausale mekanismer som har betydning for sammenhængen mellem opvækst og intergenerationelle relationer. Referencer: Bernstein, b (1971-7): Class, codes and controls, 3 vols. London; Routledge and Keagan Paul Bourdieu, P & Wacquant, L (1992): An Invitation to Reflexive Sociology, University of Chicago Press, Chicago Ejrnæs, M et.al (2004): Social opdrift, social arv, Akademisk forlag, København. Goldthorpe, J (2000): On sociology. Oxford University Press, Oxford Heckman J.J. and Lochner, L (2000): Rethinking education and training policy: Understanding the sources of skills formation in a modern economy, in Danzinger, S and Waldfogel, J (ed.)(2000): Securing the future, Russel Sage Foundation, New York. Heckman, J.J and Vytlacil, E. (2001): Identifying the role of cognitive ability in explaining the level of change in the return to schooling. Review of Economics and Statistics, 83 (1).

12 12 Jonsson, G. 1967: Deliquent Boys, Their Parents and Grandparents. Acta Psychiatr Scand, vol 43 suppl 195. Jonsson, G. 1974: Den sociale arv onde cirkel - kan den brydes? Fremad, København. Jæger, M et. Al (2003): Ulighed og livsløb. Socialforskningsinstituttet rapport 03:10. København Lee, D & Newby, H (1994): The Problem of Sociology, Routledge, London Ritzer, G & Goodman, D (2003): Sociological Theory, McGrawHill, Boston Solon (1999): Intergenerational mobility in the labour market in Ashenfelter & Card (eds.): Handbook of Labor Economics, Volume 3A, Elsevier: North Holland.

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Begreber og indfaldsvinkler i forskningsprogrammet

Begreber og indfaldsvinkler i forskningsprogrammet Begreber og indfaldsvinkler i forskningsprogrammet om sociale arv Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet Arbejdspapir 1 Forskningsprogrammet om social arv Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet, Herluf

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Livss%lsanalyse i Danmark. Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København

Livss%lsanalyse i Danmark. Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København Livss%lsanalyse i Danmark Side 89 94 i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København Dagsorden Øvelse med Gallup Kompas Lærergennemgang af Bourdieus kapitaler Afrunding: Hvad

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hvem er de unge, som har brug for en mentor?

Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede

Læs mere

INDLEDNING 9. 1. Indledning

INDLEDNING 9. 1. Indledning INDLEDNING 9 1. Indledning Min mor voksede op på en gård på landet. De var 8 børn, hvor de store passede de små, hvor man legede far, mor og børn bag laden med de kopper og tallerkner, der havde fået skår,

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere