Social kapital og sundhed. analyser fra Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social kapital og sundhed. analyser fra Nordjylland"

Transkript

1 Social kapital og sundhed analyser fra Nordjylland

2 2 Indhold Forord... 3 Social kapital og sundhed - Analyser fra Nordjylland Udgivet i oktober 2013 Manuskript: Claus D. Hansen, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Anders Petersen, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Redaktion: Sisse Buch Johnsen, Region Nordjylland Vickie Sandra Hayes, Region Nordjylland Sammenfatning... 4 Anbefalinger til videre arbejde med social kapital... 6 Social kapital... 8 Social kapital i Region Nordjylland Social kapital og helbred Helbred, sundhedsvaner og lokalområdeniveau Social kapitals betydning for den sociale ulighed i sundhed Social kapital og sundhed hos unge Lay-out: Prinfo Aalborg Tryk: Vester Kopi

3 3 Forord Social kapital i form af netværk, tillid og normer om gensidighed har gennem længere tid været i stigende fokus, når det gælder den enkelte borgers sygdom, sundhed og trivsel. Selvom borgeren kan trække på social kapital fra mange forskellige fællesskaber, er der gode grunde til at fokusere særligt på lokalområdet og de netværk, normer og gensidige tillidsrelationer, der eksisterer eller mangler her. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner valgte på den baggrund at sætte særlig fokus på social kapital i sundhedsprofilen for 2007 for derved at opnå større viden om social kapitals betydning for sundhed et fokus der er blevet fulgt op i sundhedsprofilerne i 2010 og Resultaterne fra Sundhedsprofil 2007 blev offentliggjort i en rapport: Sådan står det til med sundheden i Nordjylland 2007, hvor data indikerede en sammenhæng mellem social kapital, social ulighed og sundhed. Region Nordjylland, Frederikshavn, Mariagerfjord og Aalborg Kommuner indledte derfor et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet, der havde til formål at undersøge denne sammenhæng nærmere og eventuelt bidrage til at kvalificere og målrette sundhedsindsatsen. Den pjece du lige nu sidder med i hånden, er et uddrag af hovedrapporten Social kapital og sundhed analyser fra Nordjylland, der kan findes på Region Nordjylland vil benytte lejligheden til at rette en tak til de implicerede kommuner og Aalborg universitet både for godt samarbejde undervejs, men også en særlig tak til kommunerne for at have bidraget til, at der forskningsmæssigt kan kastes mere lys over den sociale kapitals betydning for sundhed og trivsel. God læselyst!

4 4 Sammenfatning Social kapital har været i stigende fokus i forbindelse med sundhed og social ulighed i sundhed. Der er en udbredt forståelse af, at social kapital har en vis betydning for disse forhold, men det er endnu ikke lykkedes, at komme til en forståelse af om og hvordan social kapital virker på sundhed. I Region Nordjyllands sundhedsprofilundersøgelser 1 bliver de nordjyske borgere spurgt om en række forhold, som har med social kapital at gøre. Dette gør det muligt, at data kan bidrage til forskning i sammenhænge mellem social kapital og sundhed. Et af de forhold ved social kapital, som det endnu ikke har været muligt at konkludere entydigt på, er om social kapital er noget, som vedrører enkeltpersoner eller lokalsamfund. Resultaterne i hovedrapporten tyder på, at social kapital skal forstås som noget, der har med et lokalområde at gøre, og ikke bare med de enkelte mennesker der bor der. I rapporten tages udgangspunkt i borgere og lokalsamfund i tre nordjyske kommuner (Aalborg, Mariagerfjord og Frederikshavn Kommuner). Ved at koble oplysningerne fra sundhedsprofilundersøgelsen med geografiske oplysninger er det muligt at finde nøjagtigt frem til de områder, hvor niveauet af social kapital er lavt. Dermed kan der udpeges områder, hvor der kunne være brug for at iværksætte en særlig indsats. Omvendt er det også muligt at finde frem til de områder, som klarer sig godt, og som måske kan bruges som inspiration til at igangsætte indsatser i andre områder. 1 For mere information om de nordjyske sundhedsprofiler se: Efter at have undersøgt forskelle i social kapital på lokalområdeniveau undersøges det, om forhold ved lokalsamfundet har betydning for borgernes sundhedstilstand. Analysen her viser, at mængden af social kapital i et lokalområde har betydning for borgernes helbred og sundhedsvaner, selv når der tages højde for personlige karakteristika, som for eksempel hvor meget tillid borgerne selv har, eller hvor meget de selv deltager.

5 5 Et centralt resultat af undersøgelsen er, at forskellige befolkningsgrupper synes at have samme gavnlige virkning af social kapital. Det er altså ikke sådan, at de mest ressourcestærke får størst gavn af den sociale kapital i lokalområdet. For at få en forståelse af virkningerne af social kapital er der gennemført individuelle interviews med otte folkeskoleelever (7 piger og 1 dreng) og fire fokusgruppeinterviews, hver med otte unge kvinder fra produktionsskoler. Grupperne er blandt andet blevet spurgt til deres sundhedsvaner samt om netværkets betydning for deres sundhedsforståelse. Ikke overraskende lader netværket til at have stor betydning for de unge i den sammenhæng. Folkeskoleeleverne giver udtryk for, at det nærmest er et pres at leve op til samfundets sundhedsidealer. Omvendt lader sundhed ikke til at fylde meget hos gruppen af unge kvinder fra nordjyske produktionsskoler. Resultaterne tyder på, at man med fordel kan arbejde med social kapital i de nordjyske lokalområder i forbindelse med sundhedsfremmende indsatser. Derfor giver rapporten en række anbefalinger om, hvad forskellige aktører på sundhedsområdet kan gøre for at arbejde videre med social kapital i forbindelse med social ulighed i sundhed.

6 6 Anbefalinger til videre arbejde med social kapital Nedenfor opsummeres konklusionerne fra undersøgelsen, og der gives samtidig en række anbefalinger på baggrund af resultaterne til et videre arbejde med social kapital. Resultater som kan anvendes i kommunernes og regionens praktiske arbejde med sundhedsfremme 1 Der er grund til at lave tiltag, som fokuserer på lokalområdeniveau Der er signifikante forskelle mellem lokalområderne i Region Nordjylland, og det giver grund til at lave indsatser, som retter sig mod disse områder. Analyserne viser, at de nye kommuner er for store enheder at fokusere på, eftersom der næsten ingen variation i social kapital og helbred er kommunerne imellem. Hvis der anvendes mindre lokalområder, viser der sig en vis variation mellem disse, som understreger, at borgere som bor i nærheden af hinanden minder mere om hinanden end om dem, der bor i andre lokalområder. På baggrund af den viden kan kommunerne med fordel iværksætte forebyggelsestiltag, som er målrettet forskellige lokalområder indenfor kommunegrænserne. Det er sandsynligt, at sådanne tiltag ville have en større effekt end tiltag, der retter sig mod hele kommunens befolkning på en gang. 2 Social kapital har betydning for fysisk aktivitet og svær overvægt Analyserne viser, at social kapital forstået som graden af tillid og deltagelse i lokalområderne er associeret med fy- sisk aktivitet og svær overvægt. At bo i et lokalområde hvor indbyggerne har stor tillid til hinanden og deltager meget i forskellige frivillige aktiviteter, øger sandsynligheden for at være fysisk aktiv, og reducerer sandsynligheden for svær overvægt. Disse sammenhænge er justeret for både personlige karakteristika og for andre forhold ved lokalområdet som for eksempel uddannelsesniveau og gennemsnitlig indkomst. Hvis kommunerne ønsker at igangsætte projekter, der skal højne folkesundheden blandt borgerne, kan de med fordel tage udgangspunkt i dette resultat og forsøge at designe tiltag, der øger den sociale kapital i udvalgte lokalområder. Dermed kan der skabes bedre mulighed for fysisk aktivitet, og overvægt kan forebygges. Man kunne for eksempel iværksætte tiltag, der ansporer indbyggerne i et bestemt område til at gå ture eller løbe sammen eller iværksætte andre idrætsaktiviteter. Man kunne også overveje, om der kunne eksperimenteres med folkekøkkener i områder, hvor man vil forsøge at sænke andelen af borgere med overvægt. En vigtig pointe er, at tiltagene skal tilrettelægges, så det primære formål er øget social kapital, med øget sundhed som sidegevinst. Uanset hvad vil det være en fordel at evaluere tiltaget grundigt for at oparbejde viden om, hvorvidt sådanne tiltag vir-

7 7 ker, og om det kan være med til at skabe social kapital i et lokalområde, som kan forebygge uhensigtsmæssige sundhedsvaner. 3 Social kapital har ikke betydning for alle helbredsudfald, hvor der er geografiske forskelle For en række udfald, for eksempel alkoholforbrug, forholder det sig sådan, at borgere som bor i nærheden af hinanden, ligner hinanden mere, end de ligner borgere i andre lokalområder. Men dette kan ikke forklares med social kapital. Det betyder, at man med fordel kunne iværksætte undersøgelser, som forsøger at finde alternative forklaringer på forhold i lokalområderne, som kan være med til at påvirke borgernes helbred og sundhedsvaner. 4 Betydningen af social kapital varierer ikke på tværs af forskellige grupper Resultaterne fra projektet viser, at der ikke er nogen forskel i den sociale kapitals positive virkninger på tværs af forskellige grupper. Det er altså ikke sådan, at bestemte aldersgrupper eller, at kvinder frem for mænd skulle have mere gavn af at bo i et lokalområde med en stor mængde social kapital. Dette står i delvis kontrast til nogle af de udenlandske undersøgelser på området. Resultatet betyder, at kommunerne med fordel kan tilrettelægge indsatser, som er så generelle, at de retter sig mod alle, som bor i et bestemt område frem for at fokusere på bestemte befolkningsgrupper. Kommunerne kan i stedet bruge opgørelserne af niveauerne af social kapital i de enkelte lokalområder som udgangspunkt for at udvælge områder, der kan arbejdes mere konkret med. Som analyserne i kapitel 2 i hovedrapporten viser, er der områder, som har særlig megen eller lidt social kapital i forhold til regionsgennemsnittet, selv når der tages højde for forskelle i befolkningssammensætningen. Resultater som kan anvendes i kommunernes og regionens praktiske arbejde med sundhedsfremme for unge mennesker. 5 God grund til at understøtte lokalområdets sundhedsinitiativer Et relativt tydeligt billede, der fremkommer i de kvalitative enkeltinterviews, er den betydning gode adgangsmuligheder til idræt og foreningsliv har for at få og fastholde sunde vaner. Dermed vil det være gavnligt at støtte tiltag, der facilliterer adgangen til den slags aktiviteter. Et væsentligt element i denne sammenhæng er det sociale aspekt i de sammenhænge, hvor de unge befinder sig med deres venner og veninder. 6 Når det gælder mindre ressourcestærke unge kvinder, kan man ikke presse sundheden ned over dem De unge kvinder i fokusgruppeinterviewene synes ikke at være synderligt interesserede i sundhed som sådan. De er nok interesserede i nogle få aspekter af sundhed, men de tillægger ikke sundhed i sig selv megen vægt. Derfor føler de sig heller ikke pressede af samtidens sundhedsbudskaber. De er relativt irriterede over at skulle forholde sig til de sundhedstiltag, som de føler, bliver presset ned over dem i dette tilfælde fra produktionsskolernes side. Hvis regionen vil have fokus på mindre ressourcestærke unge kvinders sundhed, vil det være fordelagtigt: Ikke at tvinge de unge ned i en allerede færdiglavet sundhedsskabelon. Altså ingen pålagt træning, påbud om livsstilsændringer osv. Primært at fokusere på andre forhold end de rent og skær sundhedsmæssige. Eftersom de unge kvinder fokuserer på at få det godt med sig selv i en svær livssituation, er rygestop, motionstræning og sund-mad kurser måske ikke det første, der står på deres dagsorden. Aktivt at inddrage de unge kvinder i mulige sundhedstiltag, der kan udvikles til dem. At tænke sundhed i et bredt perspektiv frem for snævert fokus på KRAM-faktorer

8 8 Social kapital Indenfor sundhedspolitik og sundhedsvidenskabelig forskning er der i de senere år kommet et stigende fokus på begrebet social kapital. Social kapital kan overordnet beskrives som et begreb, der på den ene side forsøger at afdække kontakt og tillid mellem mennesker, og på den anden side nogle forhold i samfundet/lokalsamfundet. Interessen for social kapital hænger sammen med flere ting. Først og fremmest hænger det sammen med udbredelsen af det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke bare handler om fravær af sygdom, men også om fysisk, psykisk og social velvære, om mellemmenneskelig kontakt, tillid og tryghed samt samfundets og lokalmiljøets rammer og muligheder. Denne definition af sundhed ligner til forveksling den overordnede definition på social kapital. Indenfor arbejdet med social kapital findes der flere forskellige retninger, som hver især lægger vægt på forskellige aspekter ved social kapital. I denne undersøgelse tages der udgangspunkt i Robert Putnams forståelse af social kapital. I Putnams forståelse skabes social kapital, når mennesker indgår i sociale relationer og organisationer, fordi der da opstår fælles normer og forpligtelser, som holder grupperne sammen. Dermed er tillid og netværk centrale, og disse fungerer som en form for sammenhængskraft i samfundet. Man kan sige, at der er tale om en slags generaliseret gensidighed; når mennesker gør andre en tjeneste, gør de det i forventning om, at andre på et senere tidspunkt vil gengælde tjenesten ikke nødvendigvis den samme person, som har modtaget tjenesten, men en eller anden. Putnam mener, at social kapital i et lokalsamfund kan måles med tillid, foreningsengagement, frivilligt arbejde, almindelig selskabelighed med venner og familie, deltagelse i samfundets sociale, kulturelle og politiske aktiviteter, engagement i lokale projekter, opstilling til politiske poster og vælgerdeltagelse. Eksempelvis mener Putnam, at et samfund, hvor borgerne ser meget fjernsyn vil være karak-

9 9 teriseret af en lav grad af social kapital, fordi tiden og energien ikke bruges på foreningsliv, venner og familie osv. I Region Nordjyllands sundhedsprofilundersøgelser er der til at belyse den sociale kapital netop stillet spørgsmål om f.eks. tillid og deltagelse i lokalsamfundet, og i det følgende præsenteres social kapital målt via disse parametre. Begrebet social kapital har været kritiseret for en række forhold. For det første er der uklarhed om, hvordan social kapital bedst måles. For det andet har begrebet været kritiseret for kun at fokusere på positive aspekter, sådan at de mulige negative virkninger ved social kapital overses. Eksempelvis kan man forestille sig et stærkt sammentømret lokalsamfund, hvor der er fast forankrede normer for en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, hvor det kan være vanskeligt for eksempelvis kommunale sundhedspersonale at komme ind og iværksætte nye tiltag. Endelig er det ikke entydigt fastlagt, om social kapital er noget, der vedrører personer og som enkeltpersoner derfor kan have meget eller lidt af eller om det er noget, der findes på samfundsniveau. Der har de senere år været et stigende fokus på social ulighed i sundhed og sygdom. Undersøgelser viser, at sundhed og sygdom ikke fordeler sig ligeligt mellem samfundets borgere, og at der ikke bare er tale om tilfældige forskelle, men derimod om social ulighed. Det gælder uanset, om social status måles med indkomst, uddannelse, erhvervsstatus eller boligforhold. Eksempelvis har mindre privilegerede borgere tendens til at have et dårligere helbred. I forbindelse med studier af social ulighed i sundhed har det været undersøgt, om social kapital kan forklare noget af uligheden. Det er ikke entydigt bekræftet, men meget tyder på, at social kapital begrebet kan forklare noget, når det kommer til social ulighed i sundhed. Social kapital lader altså til at have en vis forklaringskraft, når det kommer til sundhed og social ulighed i sundhed, men den konkrete betydning af social kapital er endnu ikke undersøgt til bunds. Region Nordjyllands sundhedsprofilundersøgelser indeholder et stort spørgsmålsbatteri om social kapital, og dermed giver sundhedsprofilen mulighed for at undersøge den sociale kapital i Region Nordjylland og eventuel sammenhæng med sundhed og social ulighed heri.

10 10 Social kapital i Region Nordjylland Et af de centrale spørgsmål i forskningen om social kapital er spørgsmålet om, hvorvidt social kapital er noget, som enkeltpersoner kan have (meget eller lidt af), eller om det er noget, der eksisterer på samfundsniveau/lokalsamfundsniveau. Personlige forhold af betydning for mængden af social kapital Analysen i rapporten viser, at der er sammenhænge mellem personlige forhold og mængden af social kapital. Kvinder er mere tilbøjelige til at være tillidsfulde end mænd Tilliden stiger med alderen, uddannelsesniveau og indkomst Personer der er gift eller samlevende er mere tilbøjelige til at være tillidsfulde end enlige Personer med dansk etnicitet er generelt mere tillidsfulde end personer af anden etnisk herkomst end dansk Det samme mønster ses, når tilbøjeligheden til at deltage og engagere sig i lokalsamfundet undersøges blandt personer med forskellige baggrundsfaktorer. I forhold til alder er det dog sådan, at deltagelsen falder lidt hos de årige, så det er de årige og de årige, der deltager relativt mest. Forhold ved lokalområdet af betydning for mængden af social kapital Når forhold som alder og uddannelse har betydning for niveauet af social kapital hos den enkelte person, vil man tilsvarende kunne forvente, at befolkningssammensætningen i de nordjyske lokalområder bestemmer niveauet af social kapital i pågældende område. Det vil sige, at mængden af social kapital i de små nordjyske lokalområder kan forklares med befolkningssammensætningen i områderne. For eksempel vil man i et lokalområde med mange højtuddannede forvente et højt niveau af social kapital, da uddannelse har betydning for graden af tillid og deltagelse.

11 11 Der er dog også forhold, som har med lokalområdet at gøre, Deltagelse i lokalområdet indenfor det seneste år. Procent der kan have betydning for sandsynligheden for at være enige opdelt i kvintiler for Frederikshavn Kommune tillidsfuld og for at deltage aktivt i lokalområdet. For eksempel hvor mange til- og fraflyttere der er set i forhold til Andel som deltager i foreningslivet i lokalområdet lokalområdets samlede antal Andel borgere. som deltager Forskellene i foreningslivet mellem i lokalområdet 0,30-0,54 de nordjyske lokalområder kan 0,30 altså - 0,54ikke alene forklares 0,55-0,61 Skagen ved, at der er en forskellig sammensætning 0,55-0,61 af mennesker i 0,62-0,66 områderne. Selv når man tager højde for en lang række baggrundsfaktorer, som eksempelvis uddannelse, findes der 0,62-0,66 0,67-0,70 0,67-0,70 0,71-1,00 systematiske forskelle mellem lokalområderne. Det tyder 0,71-1,00 altså på, at social kapital skal forstås som noget, der har med et lokalområde at gøre, og ikke bare med de mennesker der bor der. Aalbæk Det er muligt at finde frem til konkrete områder med lave eller høje niveauer af social kapital, sådan at konkrete sundhedsfremmende indsatser kan igangsættes i områder, hvor man har en viden om, at niveauet af social kapital er lavt. Omvendt vil et fokus på områder, som har en høj grad af social kapital vise, hvor der kan hentes inspiration. I kommunekortene i det følgende vises mængden af social kapital i lokalområderne i Aalborg, Mariagerfjord og Frederikshavn Kommuner. Social kapital måles her på deltagelse i lokalområdet, og mængden af social kapital er angivet med en farveskala, der spænder fra grøn til rød: Ør Vrå Frederikshavn Sæby Ør Vrå GRØN: Her er der flest borgere, som engagerer sig i lokalområdet RØD: Her er der færrest borgere, som engagerer sig i lokalområdet

12 12 Andel som deltager i foreningslivet i lokalområdet 0,00-0,50 Deltagelse i lokalområdet indenfor det seneste år. 0,51-0,55 Procent enige opdelt i kvintiler for Aalborg Kommune 0,56-0,62 Andel som deltager i foreningslivet i lokalområdet 0,63-0,68 0,00-0,50 0,69-1,00 0,51-0,55 0,56-0,62 0,63-0,68 0,69-1,00 Vadum Vodskov Vadum Aalborg Vodskov Hou Frejlev Aalborg Storevorde Hou Nibe Frejlev Svenstrup Gistrup Storevorde Mou Hals Nibe Svenstrup Gistrup Mou Hals Det er vigtigt at være opmærksom på, at analysen ikke kan sige noget om, hvorfor de enkelte områder skiller sig ud fra hinanden. Men ved at få identificeret de områder, hvor der findes et højere niveau af social kapital end gennemsnittet, er det muligt at iværksætte en mere tilbundsgående undersøgelse af, hvad der sker i dette område, som kan forklare de positive forhold. Det er klart, at set i forhold til tillid vil det være vanskeligt for den enkelte kommune at iværksætte indsatser, der skulle højne niveauet af dette. Det skyldes, at tillid er en kompleks størrelse, som er præget af en række forskellige forhold. Med analysen er det dog alligevel muligt til sidst at give en række anbefalinger på baggrund af analysens resultater. Som det fremgår af kortene ovenfor er der store interne forskelle på mængden af social kapital i lokalområderne i de tre nordjyske kommuner (Aalborg, Frederikshavn og Mariagerfjord Kommuner), og enkelte lokalområder i kommunerne skiller sig ud ved at have mere eller mindre social kapital end gennemsnitligt. Ved at undersøge social kapital på lokalområdeniveau frem for kommuneniveau (som eksempelvis i sundhedsprofilen) opnås altså en viden om interne forskelle i kommunerne, som i dag er store geografiske enheder.

13 13 Andel som deltager i foreningslivet i lokalområdet Deltagelse 0,30 i - lokalområdet 0,53 indenfor det seneste år. Procent 0,54 enige - 0,60 opdelt i kvintiler for Mariagerfjord Kommune Andel som 0,61 deltager - 0,66 i foreningslivet i lokalområdet 0,30,67-0,53-0,71 0,540,72-0,60-0,90 0,61-0,66 Arden 0,67-0,71 0,72-0,90 Ør. Hurup Ør. Hurup Als Arden Hadsund Als Assens Hadsund Mariager Hobro Assens Mariager Hobro Kilde: hovedrapport s I nogle lokalområder kan mængden af social kapital forklares med kendetegn ved de mennesker, der bor der, for andre områder er dette ikke tilfældet. I sidstnævnte tilfælde tyder det dermed på, at der er noget særligt ved området, som gør borgerne tilbøjelige til at have tillid til hinanden og engagere sig i lokalområdet. Disse områder, kan der således fokuseres yderligere på, hvis man i de tre kommuner vil arbejde videre med social kapital. For konkrete opgørelser over lokalområder indenfor de tre kommuner, som adskiller sig fra gennemsnittet i Region Nordjylland henvises til hovedrapporten. Opsamlende peger undersøgelsen på, at der kan konstateres markante og statistisk signifikante forskelle i social kapital mellem lokalområderne. Mængden af social kapital bestemmes af en række forhold ved enkeltpersoner, men samtidig er den også påvirket af for eksempel gennemstrømningen af personer i lokalområderne. Dette tyder på, at social kapital kan ses som en form for social ressource, som relaterer sig til et lokalområde, som nordjyske kommuner har mulighed for at fokusere på og påvirke med særlige initiativer.

14 14 Social kapital og helbred Meget tyder på, at social kapital og forhold ved lokalområdet har betydning for sundheden hos den nordjyske befolkning. Faktisk har den samlede mængde af social kapital i et lokalområde betydning for borgernes helbred og sundhedsvaner, selv når der tages højde for personlige karakteristika, som for eksempel hvor meget tillid borgerne selv har, eller hvor meget de selv deltager. Helbred, sundhedsvaner og lokalområdeniveau I det foregående fremgår, hvordan mængden af social kapital er fordelt mellem forskellige mennesker og varierer på tværs af nordjyske lokalområder. Tilsvarende kan social kapital have betydning for sundheden både som en personlig ressource den enkelte kan trække på og som en ressource, der er tilgængelig for alle, der bor i et særligt lokalområde. En sådan ressource i et lokalområde kunne eksempelvis være en idrætshal eller en skole med idræt på skoleskemaet; disse ting vil alle (børn) i lokalområdet have gavn af, forudsat de deltager i aktiviteterne. At der er sådanne forhold ved lokalområdet, som påvirker den enkeltes sundhed og helbred, er der meget, som tyder på. Mennesker der bor i samme lokalområde, ligner hinanden mere, hvad deres helbred angår, end mennesker, der ikke bor det samme sted. Det tyder altså på, at helbredet påvirkes af faktorer, som ikke handler om det enkelte menneske, men som er fælles for alle, der bor i et bestemt lokalområde. Det er ikke svært at forestille sig, at for eksempel forurening, støj, kriminalitet eller hærværk kunne være sådanne geografiske faktor. I tabellen til højre præsenteres, hvordan forskellige personlige forhold og forhold ved lokalområdet påvirker sandsynligheden for at have et dårligt selvvurderet helbred. Køn Mand Kvinde Uddannelse Ufaglært Faglært/kort videregående Mellemlang/lang videregående Indkomst Lav Middel Høj Tillid (0-6) Lav Middel Høj Deltagelse i foreningsliv Deltager ikke Deltager Tillid og deltagelse i lokalsamfundet Lav Middel Høj Sandsynlighed for dårligt selvvurderet helbred. Procent 11,7 14,4 16,9 11,6 9,5 21,8 14,9 6,6 27,8 14,7 7,5 18,5 10,3 18,2 13,0 9,7

15 15 Det ses af tabellen, at ufaglærte borgere har en sandsynlighed på 17 % for at vurdere deres helbred som dårligt. Det vil sige, at knap hver femte ufaglærte borger vil have dårligt selvvurderet helbred, mens det kun er hver tiende borger med en lang videregående uddannelse. Den største forskel i dårligt selvvurderet helbred finder vi for individuel tillid: De mindst tillidsfulde har en sandsynlighed på 28 % for at have et dårligt selvvurderet helbred, mens det kun er 7,5 % af de mest tillidsfulde. I forhold til social kapital på lokalområdeniveau er sandsynligheden for at rapportere et dårligt selvvurderet helbred 18 % i de områder, hvor borgerne generelt er mindst tillidsfulde og ikke deltager. I lokalområder hvor tilliden generelt er høj, og borgerne deltager, er der omvendt kun 10 % sandsynlighed for dårligt selvvurderet helbred. Det betyder, at selv for en borger, som selv er tillidsfuld, vil det give en positiv effekt på sundheden, at bo i et lokalområde med et højt niveau af gennemsnitlig tillid og deltagelse. Overordnet kan man sige, at sandsynligheden for at rapportere dårligt selvvurderet helbred falder ved stigende grader af tillid og deltagelse i lokalområdet selv, når der er taget højde for alle de mange andre faktorer, som kan påvirke en persons helbredstilstand. Der er altså stor sandsynlighed for, at der er sammenhæng mellem social kapital i et lokalområde og borgernes sundhedstilstand. Graden af tillid og deltagelse i et lokalområde har følgende betydning for borgernes sundhedstilstand: Et højt niveau af tillid og deltagelse i et lokalområde har positiv virkning på: Selvvurderet helbred BMI over 30 Rygning Fysisk inaktivitet Således har et højt niveau af tillid og deltagelse i det lokalområde, hvor man bor, betydning på den måde, at det mindsker sandsynligheden for at vurdere sit helbred som dårligt, at være svært overvægtig, at være daglig ryger og at være fysisk inaktiv. For disse sundhedsrelaterede forhold har niveauet af social kapital i lokalområdet en selvstændig betydning, og social kapital lader altså til at have en positiv indvirkning på borgernes helbredstilstand. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der i ovenstående analyse ikke er taget højde for mulige alternative forklaringer. Det kan eksempelvis ikke udelukkes, at de sammenhænge, der er konstateret i virkeligheden kunne være resultatet af andre faktorer i lokalområdet, som både påvirker helbredet og niveauet af social kapital. Indkomst (herunder indkomstulighed) og uddannelse kunne være to alternative forklaringer. Når der tages højde for disse to parametre (niveauet af indkomst og uddannelse i lokalområderne), har stigende niveauer af social kapital i lokalområdet stadig positiv betydning for fysisk inaktivitet og svær overvægt: Risikoen for at være svært overvægtig er 20 % i lokalområderne med de laveste niveauer af social kapital Risikoen for at være svært overvægtig er 14 % i lokalområder med de højeste niveauer af social kapital Risikoen for at være fysisk inaktiv er 21 % i lokalområderne med de laveste niveauer af social kapital Risikoen for at være fysisk inaktiv er 13 % i lokalområder med de højeste niveauer af social kapital Det betyder, at et højt niveau af social kapital i et lokalområde overordnet har positiv virkning på sundhedstilstanden hos borgerne i området.

16 16 Der er dog også tilfælde, hvor social kapital ingen virkning har på sundheden, eller ligefrem har en negativ virkning. For eksempel kan social kapital ikke forklare lokale forskelle i alkoholforbrug i de nordjyske lokalområder. Desuden er der et område, hvor det tyder på, at social kapital har en negativ virkning: Der er en svag tendens til øget sandsynlighed for svær overvægt hos borgere, som bor i et område, hvor folk føler en høj grad af tilknytning til lokalområdet og har en stor kontakt til deres naboer. Risikoen for at være overvægtig er 15 % i lokalområder med mest lokaltilknytning og nabokontakt Risikoen for at være overvægtig er 17 % i lokalområder med mindst lokaltilknytning og nabokontakt Forskellene er relativt små, men det tyder på, at social kapital ikke altid har positiv betydning for sundheden. Forklaringen på det kan være, at normerne i et lokalområde for eksempelvis sundhedsvaner har betydning for den enkelte. Hvis en persons nærmeste bekendtskabskreds har en usund livsstil, så kan det påvirke den pågældende persons egne sundhedsvaner i negativ retning. Overordnet set betyder resultaterne ovenfor, at det tilsyneladende vil være muligt og give mening at iværksætte sundhedsfremmende initiativer i et lokalområde med henblik på at påvirke sundhedstilstanden hos områdernes borgere. Social kapitals betydning for den sociale ulighed i sundhed Tidligere studier særligt amerikanske har vist, at social kapital har særlig gunstige virkninger hos bestemte befolkningsgrupper. Resultaterne ovenfor har vist sig at have samme effekt for alle befolkningsgrupper, og dermed kan det konkluderes, at de gunstige virkninger af social kapital, som er blevet fundet i denne analyse kommer alle grupper i et lokalområde lige meget til gode. Det betyder, at det er generelle tiltag, som skal iværksættes, hvis der i Region Nordjylland skal gennemføres tiltag for at påvirke helbredet hos borgerne i regionen ved at tage fat på niveauet af social kapital. Sådanne tiltag kan med fordel målrettes de lokalområder, som er blevet identificeret i analysen.

17 17 Social kapital og sundhed hos unge For at komme mere i dybden med social kapitals betydning for den enkelte person blev der gennemført interviews og fokusgruppeinterviews med en række unge mennesker. Der er dels gennemført interviews med otte folkeskoleelever i alderen år, dels fokusgruppeinterviews med unge kvinder fra produktionsskoler. Dermed var antagelsen, at der med undersøgelsen kunne identificeres forskelle i sundhedssyn og social kapital afhængig af social baggrund, om end der på grund af det begrænsede antal interviews, ikke kan konkluderes noget entydigt. Nedenfor præsenteres de overordnede resultater fra interviewundersøgelserne, illustreret med udvalgte citater. For fyldestgørende præsentation af denne del af undersøgelsen henvises til hovedrapporten. Interviews med otte solkeskoleelever i alderen år afdækker sundhed og social kapital De unge mennesker vægter sundhed De fleste giver udtryk for, at sundhed betyder en hel del for dem og forbinder sundhed med KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Kun én ung pige går ikke op i sundhed: spiser usundt, ryger og har desuden nogle problemer med sygdom. De unges sundhedsvaner og opfattelser af sundhed påvirkes af familie, venner og medier Familien, venner og venners familier er centrale i forhold til de unges sundhedsvaner og opfattelse af sundhed. Indflydelsen sker ved at tale om sundhed og bakke op om sunde vaner. På et spørgsmål om, hvem der først og fremmest lærer en af pigerne om sundhed, er svaret eksempelvis:

18 18 Primært fra familien, men også med andre familier hvis man har sovet hos nogen, så lærer man jo også om, hvordan deres sundhed er, og så kan man fortælle det derhjemme, og så kan det være, at man også begynder på det. Så det er sådan meget, hvor man er henne. min bedste veninde. På et tidspunkt var hun meget doven, og så satte hendes far hende i gang med at løbe og sådan nogle ting, og så tog hun mig med, fordi jeg også selv begyndte at blive doven. Så ja, hun fik mig i gang og det hele, og vi begyndte at lave en plan over, hvad man skal nå. Medierne øver også indflydelse på de unges sundhedsvaner, og de unge lærer om sundhed gennem fjernsyn, internet og blade/magasiner. Det er vigtigt, også når der er alle de der programmer i fjernsynet og Chris MacDonald og alt det der. Så føler jeg lidt at, okay nu skal jeg til at stramme mig an, altså jeg skal tænke mere over det. De er derimod ikke påvirket af sundhedskampagner og mener ikke, at de rammer dem som målgruppe. De unge vægter lokalområdet som betydningsfuldt for deres sundhedsvaner De unge lægger vægt på det sociale fællesskab, når man dyrker idræt (for eksempel håndbold) i lokalområdet Fordi for eksempel her i (området), hvis du spørger: Har du noget at gøre med (områdets lokale sportsklub)? Ja, vil personen sige, fordi alle har noget med det at gøre. Så det er jo lidt det er jo også en indflydelse. Desuden mener de unge, at gode adgangsmuligheder til idræt og foreningsliv gør, at de dyrker mere idræt: Jeg tror, at jeg ville dyrke lidt mere idræt, hvis det var nemmere at komme til. Endelig fortæller de unge, at skolen virker som oplysningscentral for sunde vaner, og idrætstimerne giver mulighed for fysisk udfoldelse. Overordnet set taler de unge positivt om deres sundhedsvaner, deres sundhedsfremtid og deres kobling mellem social kapital og sundhed. Samlet set synes familien, omgivelserne og nærområdet at have en positiv indvirkning på deres sundhedsvaner. Samtidig nævner de unge kvinder dog hyppigt stress. I interviewene med de otte folkeskoleelever var der en tendens til nærmest at overfokusere på sundhed. Hermed menes, at de forekommer at være presset til sundhed i en sådan grad, at de betoner det. Det er mit indtryk, at jeg er sidder meget stille i forhold til dem [vennerne], for det er sådan håndbold syv gange om ugen og fodbold syv gange om ugen og badminton ti gange om ugen. Og jeg sidder bare her, og føler mig sådan helt: Ej. Det er sådan en konstant værende dårlig samvittighed. De unge taler om stress som et problematisk aspekt i deres liv både i forhold til præstationer i skolen, at være populær, udseendet og i forhold til forestillingen om sundhed. Med andre ord oplever de unge kvinder et pres for at leve op til deres egne og samfundets normer om sundhed. Fire fokusgruppeinterviews med unge kvinder fra produktionsskoler afdækker sundhed og social kapital yderligere. Gennemgående fylder sundhed ikke meget hos de unge kvinder i forhold til andre aspekter af deres tilværelse.

19 19 Dette skyldes ikke uvidenhed om sundhed, men at andre forhold simpelthen fylder mere i deres tilværelse Det er ikke ligefrem, fordi motion optager os. Det vil være synd at sige. Men vi ser meget håndbold, og vi mener faktisk, at det er lige så hårdt at være fan, som at spille det. Men ellers så tror jeg, at det sport som vi dyrker, det er på sofaen. Der er lige nogle trapper her, når vi skal ned og ryge, men ellers så foregår det på sofaen med benene oppe. Det er ingen hemmelighed. De unge kvinder opretholder usunde vaner via omgangen med deres venner og familier Der er ikke ret mange af mine veninder eller kammerater, der dyrker sport, så jeg føler da heller ikke, at jeg behøver det. Hjemme hos os har vi jo aldrig gået op i sundhed overhovedet, og det er ikke fordi, at der er nogen i familien, der har været overvægtig nogensinde, men nu hvor jeg er flyttet hjemmefra, så betyder sundhed heller ikke noget. De unge kvinder vægter velvære og venskaber højest af de forhold, der kan have betydning for sundhed. Udseende spiller en mindre rolle, hvilket også delvist gælder kroppen og intelligensen De unge kvinder på produktionsskolerne oplever en form for pres fra produktionsskolens sundhedsfremmende initiativer til at leve sundere. På en af skolerne er der igangsat et initiativ til at få de unge til at løbetræne. De kan godt følge intentionen med tiltaget, men tager det ikke til sig, fordi de ikke oplever, at initiativet er designet til dem. På en anden produktionsskole betaler skolen en del af medlemskabet til et træningscenter. Dette initiativ opfattes mere frivilligt og som noget hyggeligt, de unge kvinder kan have en fælles oplevelse ud af. Det er noget, vi bruger meget her på skolen. Hver mandag og onsdag tager vi af sted sammen, fordi vi ikke har rigtige timer der I interviewundersøgelsen tyder det samlet set på, at sociale relationer er vigtige for de unges forhold til sundhed og deres sundhedsadfærd. Der er tilsyneladende stor forskel på, hvor meget sundhed fylder hos de to grupper af unge; hvor de unge elever fra folkeskolerne lægger meget vægt på sundhed og nærmest bliver stressede af at leve op til idealerne, er det andre ting, der fylder hos de unge kvinder på produktionsskolerne. Med øje for det begrænsede antal interviews er det ikke muligt at konkludere, om sådanne forskelle faktuelt eksisterer, og hvor udbredte de eventuelt er, men ikke desto mindre kan der peges på mulige tendenser og sammenhænge. Om velvære: Man skal jo have det for at overleve Om venskaber: Vi er sådan et flokdyr, Venner betyder en del, at de støtter en i de valg, man tager Frivilligt tilrettelagte sundhedsinitiativer på produktionsskolerne kan motivere de unge kvinder til at dyrke motion

20 SOCIAL KAPITAL OG SUNDHED - ANALYSER FRA NORDJYLLAND Udgivet i oktober 2013 Manuskript: Claus D. Hansen, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Anders Petersen, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Redaktion: Sisse Buch Johnsen, Region Nordjylland Vickie Sandra Hayes, Region Nordjylland Lay-out: Prinfo Aalborg Tryk: Vester Kopi

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015

Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015 Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015 Program Velkomst Kl. 17 - Oplæg Borgerbudget hvad er det og hvorfor? v. Leon Sebbelin, borgmester Sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Målgrupper for sundhedsfremme Unge kvinder Ældre kvinder Førtidspensionister Øvrige ikke-erhvervsaktive Grundskoleuddannede Geografiske De unge

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere