Social kapital og sundhed. analyser fra Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social kapital og sundhed. analyser fra Nordjylland"

Transkript

1 Social kapital og sundhed analyser fra Nordjylland

2 2 Indhold Forord... 3 Social kapital og sundhed - Analyser fra Nordjylland Udgivet i oktober 2013 Manuskript: Claus D. Hansen, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Anders Petersen, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Redaktion: Sisse Buch Johnsen, Region Nordjylland Vickie Sandra Hayes, Region Nordjylland Sammenfatning... 4 Anbefalinger til videre arbejde med social kapital... 6 Social kapital... 8 Social kapital i Region Nordjylland Social kapital og helbred Helbred, sundhedsvaner og lokalområdeniveau Social kapitals betydning for den sociale ulighed i sundhed Social kapital og sundhed hos unge Lay-out: Prinfo Aalborg Tryk: Vester Kopi

3 3 Forord Social kapital i form af netværk, tillid og normer om gensidighed har gennem længere tid været i stigende fokus, når det gælder den enkelte borgers sygdom, sundhed og trivsel. Selvom borgeren kan trække på social kapital fra mange forskellige fællesskaber, er der gode grunde til at fokusere særligt på lokalområdet og de netværk, normer og gensidige tillidsrelationer, der eksisterer eller mangler her. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner valgte på den baggrund at sætte særlig fokus på social kapital i sundhedsprofilen for 2007 for derved at opnå større viden om social kapitals betydning for sundhed et fokus der er blevet fulgt op i sundhedsprofilerne i 2010 og Resultaterne fra Sundhedsprofil 2007 blev offentliggjort i en rapport: Sådan står det til med sundheden i Nordjylland 2007, hvor data indikerede en sammenhæng mellem social kapital, social ulighed og sundhed. Region Nordjylland, Frederikshavn, Mariagerfjord og Aalborg Kommuner indledte derfor et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet, der havde til formål at undersøge denne sammenhæng nærmere og eventuelt bidrage til at kvalificere og målrette sundhedsindsatsen. Den pjece du lige nu sidder med i hånden, er et uddrag af hovedrapporten Social kapital og sundhed analyser fra Nordjylland, der kan findes på Region Nordjylland vil benytte lejligheden til at rette en tak til de implicerede kommuner og Aalborg universitet både for godt samarbejde undervejs, men også en særlig tak til kommunerne for at have bidraget til, at der forskningsmæssigt kan kastes mere lys over den sociale kapitals betydning for sundhed og trivsel. God læselyst!

4 4 Sammenfatning Social kapital har været i stigende fokus i forbindelse med sundhed og social ulighed i sundhed. Der er en udbredt forståelse af, at social kapital har en vis betydning for disse forhold, men det er endnu ikke lykkedes, at komme til en forståelse af om og hvordan social kapital virker på sundhed. I Region Nordjyllands sundhedsprofilundersøgelser 1 bliver de nordjyske borgere spurgt om en række forhold, som har med social kapital at gøre. Dette gør det muligt, at data kan bidrage til forskning i sammenhænge mellem social kapital og sundhed. Et af de forhold ved social kapital, som det endnu ikke har været muligt at konkludere entydigt på, er om social kapital er noget, som vedrører enkeltpersoner eller lokalsamfund. Resultaterne i hovedrapporten tyder på, at social kapital skal forstås som noget, der har med et lokalområde at gøre, og ikke bare med de enkelte mennesker der bor der. I rapporten tages udgangspunkt i borgere og lokalsamfund i tre nordjyske kommuner (Aalborg, Mariagerfjord og Frederikshavn Kommuner). Ved at koble oplysningerne fra sundhedsprofilundersøgelsen med geografiske oplysninger er det muligt at finde nøjagtigt frem til de områder, hvor niveauet af social kapital er lavt. Dermed kan der udpeges områder, hvor der kunne være brug for at iværksætte en særlig indsats. Omvendt er det også muligt at finde frem til de områder, som klarer sig godt, og som måske kan bruges som inspiration til at igangsætte indsatser i andre områder. 1 For mere information om de nordjyske sundhedsprofiler se: Efter at have undersøgt forskelle i social kapital på lokalområdeniveau undersøges det, om forhold ved lokalsamfundet har betydning for borgernes sundhedstilstand. Analysen her viser, at mængden af social kapital i et lokalområde har betydning for borgernes helbred og sundhedsvaner, selv når der tages højde for personlige karakteristika, som for eksempel hvor meget tillid borgerne selv har, eller hvor meget de selv deltager.

5 5 Et centralt resultat af undersøgelsen er, at forskellige befolkningsgrupper synes at have samme gavnlige virkning af social kapital. Det er altså ikke sådan, at de mest ressourcestærke får størst gavn af den sociale kapital i lokalområdet. For at få en forståelse af virkningerne af social kapital er der gennemført individuelle interviews med otte folkeskoleelever (7 piger og 1 dreng) og fire fokusgruppeinterviews, hver med otte unge kvinder fra produktionsskoler. Grupperne er blandt andet blevet spurgt til deres sundhedsvaner samt om netværkets betydning for deres sundhedsforståelse. Ikke overraskende lader netværket til at have stor betydning for de unge i den sammenhæng. Folkeskoleeleverne giver udtryk for, at det nærmest er et pres at leve op til samfundets sundhedsidealer. Omvendt lader sundhed ikke til at fylde meget hos gruppen af unge kvinder fra nordjyske produktionsskoler. Resultaterne tyder på, at man med fordel kan arbejde med social kapital i de nordjyske lokalområder i forbindelse med sundhedsfremmende indsatser. Derfor giver rapporten en række anbefalinger om, hvad forskellige aktører på sundhedsområdet kan gøre for at arbejde videre med social kapital i forbindelse med social ulighed i sundhed.

6 6 Anbefalinger til videre arbejde med social kapital Nedenfor opsummeres konklusionerne fra undersøgelsen, og der gives samtidig en række anbefalinger på baggrund af resultaterne til et videre arbejde med social kapital. Resultater som kan anvendes i kommunernes og regionens praktiske arbejde med sundhedsfremme 1 Der er grund til at lave tiltag, som fokuserer på lokalområdeniveau Der er signifikante forskelle mellem lokalområderne i Region Nordjylland, og det giver grund til at lave indsatser, som retter sig mod disse områder. Analyserne viser, at de nye kommuner er for store enheder at fokusere på, eftersom der næsten ingen variation i social kapital og helbred er kommunerne imellem. Hvis der anvendes mindre lokalområder, viser der sig en vis variation mellem disse, som understreger, at borgere som bor i nærheden af hinanden minder mere om hinanden end om dem, der bor i andre lokalområder. På baggrund af den viden kan kommunerne med fordel iværksætte forebyggelsestiltag, som er målrettet forskellige lokalområder indenfor kommunegrænserne. Det er sandsynligt, at sådanne tiltag ville have en større effekt end tiltag, der retter sig mod hele kommunens befolkning på en gang. 2 Social kapital har betydning for fysisk aktivitet og svær overvægt Analyserne viser, at social kapital forstået som graden af tillid og deltagelse i lokalområderne er associeret med fy- sisk aktivitet og svær overvægt. At bo i et lokalområde hvor indbyggerne har stor tillid til hinanden og deltager meget i forskellige frivillige aktiviteter, øger sandsynligheden for at være fysisk aktiv, og reducerer sandsynligheden for svær overvægt. Disse sammenhænge er justeret for både personlige karakteristika og for andre forhold ved lokalområdet som for eksempel uddannelsesniveau og gennemsnitlig indkomst. Hvis kommunerne ønsker at igangsætte projekter, der skal højne folkesundheden blandt borgerne, kan de med fordel tage udgangspunkt i dette resultat og forsøge at designe tiltag, der øger den sociale kapital i udvalgte lokalområder. Dermed kan der skabes bedre mulighed for fysisk aktivitet, og overvægt kan forebygges. Man kunne for eksempel iværksætte tiltag, der ansporer indbyggerne i et bestemt område til at gå ture eller løbe sammen eller iværksætte andre idrætsaktiviteter. Man kunne også overveje, om der kunne eksperimenteres med folkekøkkener i områder, hvor man vil forsøge at sænke andelen af borgere med overvægt. En vigtig pointe er, at tiltagene skal tilrettelægges, så det primære formål er øget social kapital, med øget sundhed som sidegevinst. Uanset hvad vil det være en fordel at evaluere tiltaget grundigt for at oparbejde viden om, hvorvidt sådanne tiltag vir-

7 7 ker, og om det kan være med til at skabe social kapital i et lokalområde, som kan forebygge uhensigtsmæssige sundhedsvaner. 3 Social kapital har ikke betydning for alle helbredsudfald, hvor der er geografiske forskelle For en række udfald, for eksempel alkoholforbrug, forholder det sig sådan, at borgere som bor i nærheden af hinanden, ligner hinanden mere, end de ligner borgere i andre lokalområder. Men dette kan ikke forklares med social kapital. Det betyder, at man med fordel kunne iværksætte undersøgelser, som forsøger at finde alternative forklaringer på forhold i lokalområderne, som kan være med til at påvirke borgernes helbred og sundhedsvaner. 4 Betydningen af social kapital varierer ikke på tværs af forskellige grupper Resultaterne fra projektet viser, at der ikke er nogen forskel i den sociale kapitals positive virkninger på tværs af forskellige grupper. Det er altså ikke sådan, at bestemte aldersgrupper eller, at kvinder frem for mænd skulle have mere gavn af at bo i et lokalområde med en stor mængde social kapital. Dette står i delvis kontrast til nogle af de udenlandske undersøgelser på området. Resultatet betyder, at kommunerne med fordel kan tilrettelægge indsatser, som er så generelle, at de retter sig mod alle, som bor i et bestemt område frem for at fokusere på bestemte befolkningsgrupper. Kommunerne kan i stedet bruge opgørelserne af niveauerne af social kapital i de enkelte lokalområder som udgangspunkt for at udvælge områder, der kan arbejdes mere konkret med. Som analyserne i kapitel 2 i hovedrapporten viser, er der områder, som har særlig megen eller lidt social kapital i forhold til regionsgennemsnittet, selv når der tages højde for forskelle i befolkningssammensætningen. Resultater som kan anvendes i kommunernes og regionens praktiske arbejde med sundhedsfremme for unge mennesker. 5 God grund til at understøtte lokalområdets sundhedsinitiativer Et relativt tydeligt billede, der fremkommer i de kvalitative enkeltinterviews, er den betydning gode adgangsmuligheder til idræt og foreningsliv har for at få og fastholde sunde vaner. Dermed vil det være gavnligt at støtte tiltag, der facilliterer adgangen til den slags aktiviteter. Et væsentligt element i denne sammenhæng er det sociale aspekt i de sammenhænge, hvor de unge befinder sig med deres venner og veninder. 6 Når det gælder mindre ressourcestærke unge kvinder, kan man ikke presse sundheden ned over dem De unge kvinder i fokusgruppeinterviewene synes ikke at være synderligt interesserede i sundhed som sådan. De er nok interesserede i nogle få aspekter af sundhed, men de tillægger ikke sundhed i sig selv megen vægt. Derfor føler de sig heller ikke pressede af samtidens sundhedsbudskaber. De er relativt irriterede over at skulle forholde sig til de sundhedstiltag, som de føler, bliver presset ned over dem i dette tilfælde fra produktionsskolernes side. Hvis regionen vil have fokus på mindre ressourcestærke unge kvinders sundhed, vil det være fordelagtigt: Ikke at tvinge de unge ned i en allerede færdiglavet sundhedsskabelon. Altså ingen pålagt træning, påbud om livsstilsændringer osv. Primært at fokusere på andre forhold end de rent og skær sundhedsmæssige. Eftersom de unge kvinder fokuserer på at få det godt med sig selv i en svær livssituation, er rygestop, motionstræning og sund-mad kurser måske ikke det første, der står på deres dagsorden. Aktivt at inddrage de unge kvinder i mulige sundhedstiltag, der kan udvikles til dem. At tænke sundhed i et bredt perspektiv frem for snævert fokus på KRAM-faktorer

8 8 Social kapital Indenfor sundhedspolitik og sundhedsvidenskabelig forskning er der i de senere år kommet et stigende fokus på begrebet social kapital. Social kapital kan overordnet beskrives som et begreb, der på den ene side forsøger at afdække kontakt og tillid mellem mennesker, og på den anden side nogle forhold i samfundet/lokalsamfundet. Interessen for social kapital hænger sammen med flere ting. Først og fremmest hænger det sammen med udbredelsen af det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke bare handler om fravær af sygdom, men også om fysisk, psykisk og social velvære, om mellemmenneskelig kontakt, tillid og tryghed samt samfundets og lokalmiljøets rammer og muligheder. Denne definition af sundhed ligner til forveksling den overordnede definition på social kapital. Indenfor arbejdet med social kapital findes der flere forskellige retninger, som hver især lægger vægt på forskellige aspekter ved social kapital. I denne undersøgelse tages der udgangspunkt i Robert Putnams forståelse af social kapital. I Putnams forståelse skabes social kapital, når mennesker indgår i sociale relationer og organisationer, fordi der da opstår fælles normer og forpligtelser, som holder grupperne sammen. Dermed er tillid og netværk centrale, og disse fungerer som en form for sammenhængskraft i samfundet. Man kan sige, at der er tale om en slags generaliseret gensidighed; når mennesker gør andre en tjeneste, gør de det i forventning om, at andre på et senere tidspunkt vil gengælde tjenesten ikke nødvendigvis den samme person, som har modtaget tjenesten, men en eller anden. Putnam mener, at social kapital i et lokalsamfund kan måles med tillid, foreningsengagement, frivilligt arbejde, almindelig selskabelighed med venner og familie, deltagelse i samfundets sociale, kulturelle og politiske aktiviteter, engagement i lokale projekter, opstilling til politiske poster og vælgerdeltagelse. Eksempelvis mener Putnam, at et samfund, hvor borgerne ser meget fjernsyn vil være karak-

9 9 teriseret af en lav grad af social kapital, fordi tiden og energien ikke bruges på foreningsliv, venner og familie osv. I Region Nordjyllands sundhedsprofilundersøgelser er der til at belyse den sociale kapital netop stillet spørgsmål om f.eks. tillid og deltagelse i lokalsamfundet, og i det følgende præsenteres social kapital målt via disse parametre. Begrebet social kapital har været kritiseret for en række forhold. For det første er der uklarhed om, hvordan social kapital bedst måles. For det andet har begrebet været kritiseret for kun at fokusere på positive aspekter, sådan at de mulige negative virkninger ved social kapital overses. Eksempelvis kan man forestille sig et stærkt sammentømret lokalsamfund, hvor der er fast forankrede normer for en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, hvor det kan være vanskeligt for eksempelvis kommunale sundhedspersonale at komme ind og iværksætte nye tiltag. Endelig er det ikke entydigt fastlagt, om social kapital er noget, der vedrører personer og som enkeltpersoner derfor kan have meget eller lidt af eller om det er noget, der findes på samfundsniveau. Der har de senere år været et stigende fokus på social ulighed i sundhed og sygdom. Undersøgelser viser, at sundhed og sygdom ikke fordeler sig ligeligt mellem samfundets borgere, og at der ikke bare er tale om tilfældige forskelle, men derimod om social ulighed. Det gælder uanset, om social status måles med indkomst, uddannelse, erhvervsstatus eller boligforhold. Eksempelvis har mindre privilegerede borgere tendens til at have et dårligere helbred. I forbindelse med studier af social ulighed i sundhed har det været undersøgt, om social kapital kan forklare noget af uligheden. Det er ikke entydigt bekræftet, men meget tyder på, at social kapital begrebet kan forklare noget, når det kommer til social ulighed i sundhed. Social kapital lader altså til at have en vis forklaringskraft, når det kommer til sundhed og social ulighed i sundhed, men den konkrete betydning af social kapital er endnu ikke undersøgt til bunds. Region Nordjyllands sundhedsprofilundersøgelser indeholder et stort spørgsmålsbatteri om social kapital, og dermed giver sundhedsprofilen mulighed for at undersøge den sociale kapital i Region Nordjylland og eventuel sammenhæng med sundhed og social ulighed heri.

10 10 Social kapital i Region Nordjylland Et af de centrale spørgsmål i forskningen om social kapital er spørgsmålet om, hvorvidt social kapital er noget, som enkeltpersoner kan have (meget eller lidt af), eller om det er noget, der eksisterer på samfundsniveau/lokalsamfundsniveau. Personlige forhold af betydning for mængden af social kapital Analysen i rapporten viser, at der er sammenhænge mellem personlige forhold og mængden af social kapital. Kvinder er mere tilbøjelige til at være tillidsfulde end mænd Tilliden stiger med alderen, uddannelsesniveau og indkomst Personer der er gift eller samlevende er mere tilbøjelige til at være tillidsfulde end enlige Personer med dansk etnicitet er generelt mere tillidsfulde end personer af anden etnisk herkomst end dansk Det samme mønster ses, når tilbøjeligheden til at deltage og engagere sig i lokalsamfundet undersøges blandt personer med forskellige baggrundsfaktorer. I forhold til alder er det dog sådan, at deltagelsen falder lidt hos de årige, så det er de årige og de årige, der deltager relativt mest. Forhold ved lokalområdet af betydning for mængden af social kapital Når forhold som alder og uddannelse har betydning for niveauet af social kapital hos den enkelte person, vil man tilsvarende kunne forvente, at befolkningssammensætningen i de nordjyske lokalområder bestemmer niveauet af social kapital i pågældende område. Det vil sige, at mængden af social kapital i de små nordjyske lokalområder kan forklares med befolkningssammensætningen i områderne. For eksempel vil man i et lokalområde med mange højtuddannede forvente et højt niveau af social kapital, da uddannelse har betydning for graden af tillid og deltagelse.

11 11 Der er dog også forhold, som har med lokalområdet at gøre, Deltagelse i lokalområdet indenfor det seneste år. Procent der kan have betydning for sandsynligheden for at være enige opdelt i kvintiler for Frederikshavn Kommune tillidsfuld og for at deltage aktivt i lokalområdet. For eksempel hvor mange til- og fraflyttere der er set i forhold til Andel som deltager i foreningslivet i lokalområdet lokalområdets samlede antal Andel borgere. som deltager Forskellene i foreningslivet mellem i lokalområdet 0,30-0,54 de nordjyske lokalområder kan 0,30 altså - 0,54ikke alene forklares 0,55-0,61 Skagen ved, at der er en forskellig sammensætning 0,55-0,61 af mennesker i 0,62-0,66 områderne. Selv når man tager højde for en lang række baggrundsfaktorer, som eksempelvis uddannelse, findes der 0,62-0,66 0,67-0,70 0,67-0,70 0,71-1,00 systematiske forskelle mellem lokalområderne. Det tyder 0,71-1,00 altså på, at social kapital skal forstås som noget, der har med et lokalområde at gøre, og ikke bare med de mennesker der bor der. Aalbæk Det er muligt at finde frem til konkrete områder med lave eller høje niveauer af social kapital, sådan at konkrete sundhedsfremmende indsatser kan igangsættes i områder, hvor man har en viden om, at niveauet af social kapital er lavt. Omvendt vil et fokus på områder, som har en høj grad af social kapital vise, hvor der kan hentes inspiration. I kommunekortene i det følgende vises mængden af social kapital i lokalområderne i Aalborg, Mariagerfjord og Frederikshavn Kommuner. Social kapital måles her på deltagelse i lokalområdet, og mængden af social kapital er angivet med en farveskala, der spænder fra grøn til rød: Ør Vrå Frederikshavn Sæby Ør Vrå GRØN: Her er der flest borgere, som engagerer sig i lokalområdet RØD: Her er der færrest borgere, som engagerer sig i lokalområdet

12 12 Andel som deltager i foreningslivet i lokalområdet 0,00-0,50 Deltagelse i lokalområdet indenfor det seneste år. 0,51-0,55 Procent enige opdelt i kvintiler for Aalborg Kommune 0,56-0,62 Andel som deltager i foreningslivet i lokalområdet 0,63-0,68 0,00-0,50 0,69-1,00 0,51-0,55 0,56-0,62 0,63-0,68 0,69-1,00 Vadum Vodskov Vadum Aalborg Vodskov Hou Frejlev Aalborg Storevorde Hou Nibe Frejlev Svenstrup Gistrup Storevorde Mou Hals Nibe Svenstrup Gistrup Mou Hals Det er vigtigt at være opmærksom på, at analysen ikke kan sige noget om, hvorfor de enkelte områder skiller sig ud fra hinanden. Men ved at få identificeret de områder, hvor der findes et højere niveau af social kapital end gennemsnittet, er det muligt at iværksætte en mere tilbundsgående undersøgelse af, hvad der sker i dette område, som kan forklare de positive forhold. Det er klart, at set i forhold til tillid vil det være vanskeligt for den enkelte kommune at iværksætte indsatser, der skulle højne niveauet af dette. Det skyldes, at tillid er en kompleks størrelse, som er præget af en række forskellige forhold. Med analysen er det dog alligevel muligt til sidst at give en række anbefalinger på baggrund af analysens resultater. Som det fremgår af kortene ovenfor er der store interne forskelle på mængden af social kapital i lokalområderne i de tre nordjyske kommuner (Aalborg, Frederikshavn og Mariagerfjord Kommuner), og enkelte lokalområder i kommunerne skiller sig ud ved at have mere eller mindre social kapital end gennemsnitligt. Ved at undersøge social kapital på lokalområdeniveau frem for kommuneniveau (som eksempelvis i sundhedsprofilen) opnås altså en viden om interne forskelle i kommunerne, som i dag er store geografiske enheder.

13 13 Andel som deltager i foreningslivet i lokalområdet Deltagelse 0,30 i - lokalområdet 0,53 indenfor det seneste år. Procent 0,54 enige - 0,60 opdelt i kvintiler for Mariagerfjord Kommune Andel som 0,61 deltager - 0,66 i foreningslivet i lokalområdet 0,30,67-0,53-0,71 0,540,72-0,60-0,90 0,61-0,66 Arden 0,67-0,71 0,72-0,90 Ør. Hurup Ør. Hurup Als Arden Hadsund Als Assens Hadsund Mariager Hobro Assens Mariager Hobro Kilde: hovedrapport s I nogle lokalområder kan mængden af social kapital forklares med kendetegn ved de mennesker, der bor der, for andre områder er dette ikke tilfældet. I sidstnævnte tilfælde tyder det dermed på, at der er noget særligt ved området, som gør borgerne tilbøjelige til at have tillid til hinanden og engagere sig i lokalområdet. Disse områder, kan der således fokuseres yderligere på, hvis man i de tre kommuner vil arbejde videre med social kapital. For konkrete opgørelser over lokalområder indenfor de tre kommuner, som adskiller sig fra gennemsnittet i Region Nordjylland henvises til hovedrapporten. Opsamlende peger undersøgelsen på, at der kan konstateres markante og statistisk signifikante forskelle i social kapital mellem lokalområderne. Mængden af social kapital bestemmes af en række forhold ved enkeltpersoner, men samtidig er den også påvirket af for eksempel gennemstrømningen af personer i lokalområderne. Dette tyder på, at social kapital kan ses som en form for social ressource, som relaterer sig til et lokalområde, som nordjyske kommuner har mulighed for at fokusere på og påvirke med særlige initiativer.

14 14 Social kapital og helbred Meget tyder på, at social kapital og forhold ved lokalområdet har betydning for sundheden hos den nordjyske befolkning. Faktisk har den samlede mængde af social kapital i et lokalområde betydning for borgernes helbred og sundhedsvaner, selv når der tages højde for personlige karakteristika, som for eksempel hvor meget tillid borgerne selv har, eller hvor meget de selv deltager. Helbred, sundhedsvaner og lokalområdeniveau I det foregående fremgår, hvordan mængden af social kapital er fordelt mellem forskellige mennesker og varierer på tværs af nordjyske lokalområder. Tilsvarende kan social kapital have betydning for sundheden både som en personlig ressource den enkelte kan trække på og som en ressource, der er tilgængelig for alle, der bor i et særligt lokalområde. En sådan ressource i et lokalområde kunne eksempelvis være en idrætshal eller en skole med idræt på skoleskemaet; disse ting vil alle (børn) i lokalområdet have gavn af, forudsat de deltager i aktiviteterne. At der er sådanne forhold ved lokalområdet, som påvirker den enkeltes sundhed og helbred, er der meget, som tyder på. Mennesker der bor i samme lokalområde, ligner hinanden mere, hvad deres helbred angår, end mennesker, der ikke bor det samme sted. Det tyder altså på, at helbredet påvirkes af faktorer, som ikke handler om det enkelte menneske, men som er fælles for alle, der bor i et bestemt lokalområde. Det er ikke svært at forestille sig, at for eksempel forurening, støj, kriminalitet eller hærværk kunne være sådanne geografiske faktor. I tabellen til højre præsenteres, hvordan forskellige personlige forhold og forhold ved lokalområdet påvirker sandsynligheden for at have et dårligt selvvurderet helbred. Køn Mand Kvinde Uddannelse Ufaglært Faglært/kort videregående Mellemlang/lang videregående Indkomst Lav Middel Høj Tillid (0-6) Lav Middel Høj Deltagelse i foreningsliv Deltager ikke Deltager Tillid og deltagelse i lokalsamfundet Lav Middel Høj Sandsynlighed for dårligt selvvurderet helbred. Procent 11,7 14,4 16,9 11,6 9,5 21,8 14,9 6,6 27,8 14,7 7,5 18,5 10,3 18,2 13,0 9,7

15 15 Det ses af tabellen, at ufaglærte borgere har en sandsynlighed på 17 % for at vurdere deres helbred som dårligt. Det vil sige, at knap hver femte ufaglærte borger vil have dårligt selvvurderet helbred, mens det kun er hver tiende borger med en lang videregående uddannelse. Den største forskel i dårligt selvvurderet helbred finder vi for individuel tillid: De mindst tillidsfulde har en sandsynlighed på 28 % for at have et dårligt selvvurderet helbred, mens det kun er 7,5 % af de mest tillidsfulde. I forhold til social kapital på lokalområdeniveau er sandsynligheden for at rapportere et dårligt selvvurderet helbred 18 % i de områder, hvor borgerne generelt er mindst tillidsfulde og ikke deltager. I lokalområder hvor tilliden generelt er høj, og borgerne deltager, er der omvendt kun 10 % sandsynlighed for dårligt selvvurderet helbred. Det betyder, at selv for en borger, som selv er tillidsfuld, vil det give en positiv effekt på sundheden, at bo i et lokalområde med et højt niveau af gennemsnitlig tillid og deltagelse. Overordnet kan man sige, at sandsynligheden for at rapportere dårligt selvvurderet helbred falder ved stigende grader af tillid og deltagelse i lokalområdet selv, når der er taget højde for alle de mange andre faktorer, som kan påvirke en persons helbredstilstand. Der er altså stor sandsynlighed for, at der er sammenhæng mellem social kapital i et lokalområde og borgernes sundhedstilstand. Graden af tillid og deltagelse i et lokalområde har følgende betydning for borgernes sundhedstilstand: Et højt niveau af tillid og deltagelse i et lokalområde har positiv virkning på: Selvvurderet helbred BMI over 30 Rygning Fysisk inaktivitet Således har et højt niveau af tillid og deltagelse i det lokalområde, hvor man bor, betydning på den måde, at det mindsker sandsynligheden for at vurdere sit helbred som dårligt, at være svært overvægtig, at være daglig ryger og at være fysisk inaktiv. For disse sundhedsrelaterede forhold har niveauet af social kapital i lokalområdet en selvstændig betydning, og social kapital lader altså til at have en positiv indvirkning på borgernes helbredstilstand. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der i ovenstående analyse ikke er taget højde for mulige alternative forklaringer. Det kan eksempelvis ikke udelukkes, at de sammenhænge, der er konstateret i virkeligheden kunne være resultatet af andre faktorer i lokalområdet, som både påvirker helbredet og niveauet af social kapital. Indkomst (herunder indkomstulighed) og uddannelse kunne være to alternative forklaringer. Når der tages højde for disse to parametre (niveauet af indkomst og uddannelse i lokalområderne), har stigende niveauer af social kapital i lokalområdet stadig positiv betydning for fysisk inaktivitet og svær overvægt: Risikoen for at være svært overvægtig er 20 % i lokalområderne med de laveste niveauer af social kapital Risikoen for at være svært overvægtig er 14 % i lokalområder med de højeste niveauer af social kapital Risikoen for at være fysisk inaktiv er 21 % i lokalområderne med de laveste niveauer af social kapital Risikoen for at være fysisk inaktiv er 13 % i lokalområder med de højeste niveauer af social kapital Det betyder, at et højt niveau af social kapital i et lokalområde overordnet har positiv virkning på sundhedstilstanden hos borgerne i området.

16 16 Der er dog også tilfælde, hvor social kapital ingen virkning har på sundheden, eller ligefrem har en negativ virkning. For eksempel kan social kapital ikke forklare lokale forskelle i alkoholforbrug i de nordjyske lokalområder. Desuden er der et område, hvor det tyder på, at social kapital har en negativ virkning: Der er en svag tendens til øget sandsynlighed for svær overvægt hos borgere, som bor i et område, hvor folk føler en høj grad af tilknytning til lokalområdet og har en stor kontakt til deres naboer. Risikoen for at være overvægtig er 15 % i lokalområder med mest lokaltilknytning og nabokontakt Risikoen for at være overvægtig er 17 % i lokalområder med mindst lokaltilknytning og nabokontakt Forskellene er relativt små, men det tyder på, at social kapital ikke altid har positiv betydning for sundheden. Forklaringen på det kan være, at normerne i et lokalområde for eksempelvis sundhedsvaner har betydning for den enkelte. Hvis en persons nærmeste bekendtskabskreds har en usund livsstil, så kan det påvirke den pågældende persons egne sundhedsvaner i negativ retning. Overordnet set betyder resultaterne ovenfor, at det tilsyneladende vil være muligt og give mening at iværksætte sundhedsfremmende initiativer i et lokalområde med henblik på at påvirke sundhedstilstanden hos områdernes borgere. Social kapitals betydning for den sociale ulighed i sundhed Tidligere studier særligt amerikanske har vist, at social kapital har særlig gunstige virkninger hos bestemte befolkningsgrupper. Resultaterne ovenfor har vist sig at have samme effekt for alle befolkningsgrupper, og dermed kan det konkluderes, at de gunstige virkninger af social kapital, som er blevet fundet i denne analyse kommer alle grupper i et lokalområde lige meget til gode. Det betyder, at det er generelle tiltag, som skal iværksættes, hvis der i Region Nordjylland skal gennemføres tiltag for at påvirke helbredet hos borgerne i regionen ved at tage fat på niveauet af social kapital. Sådanne tiltag kan med fordel målrettes de lokalområder, som er blevet identificeret i analysen.

17 17 Social kapital og sundhed hos unge For at komme mere i dybden med social kapitals betydning for den enkelte person blev der gennemført interviews og fokusgruppeinterviews med en række unge mennesker. Der er dels gennemført interviews med otte folkeskoleelever i alderen år, dels fokusgruppeinterviews med unge kvinder fra produktionsskoler. Dermed var antagelsen, at der med undersøgelsen kunne identificeres forskelle i sundhedssyn og social kapital afhængig af social baggrund, om end der på grund af det begrænsede antal interviews, ikke kan konkluderes noget entydigt. Nedenfor præsenteres de overordnede resultater fra interviewundersøgelserne, illustreret med udvalgte citater. For fyldestgørende præsentation af denne del af undersøgelsen henvises til hovedrapporten. Interviews med otte solkeskoleelever i alderen år afdækker sundhed og social kapital De unge mennesker vægter sundhed De fleste giver udtryk for, at sundhed betyder en hel del for dem og forbinder sundhed med KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Kun én ung pige går ikke op i sundhed: spiser usundt, ryger og har desuden nogle problemer med sygdom. De unges sundhedsvaner og opfattelser af sundhed påvirkes af familie, venner og medier Familien, venner og venners familier er centrale i forhold til de unges sundhedsvaner og opfattelse af sundhed. Indflydelsen sker ved at tale om sundhed og bakke op om sunde vaner. På et spørgsmål om, hvem der først og fremmest lærer en af pigerne om sundhed, er svaret eksempelvis:

18 18 Primært fra familien, men også med andre familier hvis man har sovet hos nogen, så lærer man jo også om, hvordan deres sundhed er, og så kan man fortælle det derhjemme, og så kan det være, at man også begynder på det. Så det er sådan meget, hvor man er henne. min bedste veninde. På et tidspunkt var hun meget doven, og så satte hendes far hende i gang med at løbe og sådan nogle ting, og så tog hun mig med, fordi jeg også selv begyndte at blive doven. Så ja, hun fik mig i gang og det hele, og vi begyndte at lave en plan over, hvad man skal nå. Medierne øver også indflydelse på de unges sundhedsvaner, og de unge lærer om sundhed gennem fjernsyn, internet og blade/magasiner. Det er vigtigt, også når der er alle de der programmer i fjernsynet og Chris MacDonald og alt det der. Så føler jeg lidt at, okay nu skal jeg til at stramme mig an, altså jeg skal tænke mere over det. De er derimod ikke påvirket af sundhedskampagner og mener ikke, at de rammer dem som målgruppe. De unge vægter lokalområdet som betydningsfuldt for deres sundhedsvaner De unge lægger vægt på det sociale fællesskab, når man dyrker idræt (for eksempel håndbold) i lokalområdet Fordi for eksempel her i (området), hvis du spørger: Har du noget at gøre med (områdets lokale sportsklub)? Ja, vil personen sige, fordi alle har noget med det at gøre. Så det er jo lidt det er jo også en indflydelse. Desuden mener de unge, at gode adgangsmuligheder til idræt og foreningsliv gør, at de dyrker mere idræt: Jeg tror, at jeg ville dyrke lidt mere idræt, hvis det var nemmere at komme til. Endelig fortæller de unge, at skolen virker som oplysningscentral for sunde vaner, og idrætstimerne giver mulighed for fysisk udfoldelse. Overordnet set taler de unge positivt om deres sundhedsvaner, deres sundhedsfremtid og deres kobling mellem social kapital og sundhed. Samlet set synes familien, omgivelserne og nærområdet at have en positiv indvirkning på deres sundhedsvaner. Samtidig nævner de unge kvinder dog hyppigt stress. I interviewene med de otte folkeskoleelever var der en tendens til nærmest at overfokusere på sundhed. Hermed menes, at de forekommer at være presset til sundhed i en sådan grad, at de betoner det. Det er mit indtryk, at jeg er sidder meget stille i forhold til dem [vennerne], for det er sådan håndbold syv gange om ugen og fodbold syv gange om ugen og badminton ti gange om ugen. Og jeg sidder bare her, og føler mig sådan helt: Ej. Det er sådan en konstant værende dårlig samvittighed. De unge taler om stress som et problematisk aspekt i deres liv både i forhold til præstationer i skolen, at være populær, udseendet og i forhold til forestillingen om sundhed. Med andre ord oplever de unge kvinder et pres for at leve op til deres egne og samfundets normer om sundhed. Fire fokusgruppeinterviews med unge kvinder fra produktionsskoler afdækker sundhed og social kapital yderligere. Gennemgående fylder sundhed ikke meget hos de unge kvinder i forhold til andre aspekter af deres tilværelse.

19 19 Dette skyldes ikke uvidenhed om sundhed, men at andre forhold simpelthen fylder mere i deres tilværelse Det er ikke ligefrem, fordi motion optager os. Det vil være synd at sige. Men vi ser meget håndbold, og vi mener faktisk, at det er lige så hårdt at være fan, som at spille det. Men ellers så tror jeg, at det sport som vi dyrker, det er på sofaen. Der er lige nogle trapper her, når vi skal ned og ryge, men ellers så foregår det på sofaen med benene oppe. Det er ingen hemmelighed. De unge kvinder opretholder usunde vaner via omgangen med deres venner og familier Der er ikke ret mange af mine veninder eller kammerater, der dyrker sport, så jeg føler da heller ikke, at jeg behøver det. Hjemme hos os har vi jo aldrig gået op i sundhed overhovedet, og det er ikke fordi, at der er nogen i familien, der har været overvægtig nogensinde, men nu hvor jeg er flyttet hjemmefra, så betyder sundhed heller ikke noget. De unge kvinder vægter velvære og venskaber højest af de forhold, der kan have betydning for sundhed. Udseende spiller en mindre rolle, hvilket også delvist gælder kroppen og intelligensen De unge kvinder på produktionsskolerne oplever en form for pres fra produktionsskolens sundhedsfremmende initiativer til at leve sundere. På en af skolerne er der igangsat et initiativ til at få de unge til at løbetræne. De kan godt følge intentionen med tiltaget, men tager det ikke til sig, fordi de ikke oplever, at initiativet er designet til dem. På en anden produktionsskole betaler skolen en del af medlemskabet til et træningscenter. Dette initiativ opfattes mere frivilligt og som noget hyggeligt, de unge kvinder kan have en fælles oplevelse ud af. Det er noget, vi bruger meget her på skolen. Hver mandag og onsdag tager vi af sted sammen, fordi vi ikke har rigtige timer der I interviewundersøgelsen tyder det samlet set på, at sociale relationer er vigtige for de unges forhold til sundhed og deres sundhedsadfærd. Der er tilsyneladende stor forskel på, hvor meget sundhed fylder hos de to grupper af unge; hvor de unge elever fra folkeskolerne lægger meget vægt på sundhed og nærmest bliver stressede af at leve op til idealerne, er det andre ting, der fylder hos de unge kvinder på produktionsskolerne. Med øje for det begrænsede antal interviews er det ikke muligt at konkludere, om sådanne forskelle faktuelt eksisterer, og hvor udbredte de eventuelt er, men ikke desto mindre kan der peges på mulige tendenser og sammenhænge. Om velvære: Man skal jo have det for at overleve Om venskaber: Vi er sådan et flokdyr, Venner betyder en del, at de støtter en i de valg, man tager Frivilligt tilrettelagte sundhedsinitiativer på produktionsskolerne kan motivere de unge kvinder til at dyrke motion

20 SOCIAL KAPITAL OG SUNDHED - ANALYSER FRA NORDJYLLAND Udgivet i oktober 2013 Manuskript: Claus D. Hansen, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Anders Petersen, Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Redaktion: Sisse Buch Johnsen, Region Nordjylland Vickie Sandra Hayes, Region Nordjylland Lay-out: Prinfo Aalborg Tryk: Vester Kopi

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015

Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015 Sundhed for pengene Informationsmøde om Borgerbudgettet Sundhed for pengene den 19. januar 2015 Program Velkomst Kl. 17 - Oplæg Borgerbudget hvad er det og hvorfor? v. Leon Sebbelin, borgmester Sundhed

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Evaluering af Lev Livet

Evaluering af Lev Livet Ann Nielsen, Helle Max Martin og Anna Louise Asbæk Wolf Evaluering af Lev Livet En spørgeskemaundersøgelse Evaluering af Lev Livet. En spørgeskemaundersøgelse kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere