LO og FTF s udspil til en ny arbejdsmarkedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LO og FTF s udspil til en ny arbejdsmarkedspolitik"

Transkript

1 Oktober 2013 LO og FTF s udspil til en ny arbejdsmarkedspolitik LO og FTF s væsentligste mål for en kommende reform af den aktive beskæftigelsesindsats over for de arbejdsmarkedsparate arbejdsløse, med baggrund i kommissoriet for ekspertudvalget for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch-udvalget) 1 er, at vi går fra en aktiv beskæftigelsespolitik til en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Reformarbejdet skal medføre, at de arbejdsløse fremadrettet hjælpes til at opnå varig ordinær beskæftigelse, at der kommer ordentlighed ind i indsatsen, og at virksomhedskontakten i højere grad tager udgangspunkt i efterspørgselssiden. En dagpengeperiode på to år fordrer, at der nu mere end tidligere er brug for en dynamisk og fleksibel aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor der både er plads til en relevant indsats for den stærke arbejdsløse og en tidlig forebyggende job- og uddannelsesrettet indsats for den svage arbejdsløse. Derfor fokuserer dette papir på principper og retningslinjer, der kan bringe arbejdsløse hurtigere tilbage i varig ordinær beskæftigelse gennem en mere effektiv, målrettet og individuel arbejdsmarkedspolitisk indsats, men også at bidrage til løsningen af arbejdsmarkedets strukturproblemer gennem en øget fokusering på opkvalificering. Det første kapitel beskriver, hvorfor der er et behov for at ændre den aktive beskæftigelsesindsats, herunder understreger behovet for at sammentænke en ændring af den aktive indsats med ændringer af den nuværende økonomiske styring, dvs. refusionssystemet. Andet kapitel beskriver, hvorfor den fremtidige aktive arbejdsmarkedspolitik bør tage udgangspunkt i fem hovedspor med nye retningslinjer og principper: 1. Uddannelse og opkvalificering til sikring af varig ordinær beskæftigelse 2. Tidlig og individuel indsats med udgangspunkt i en kvalificeret visitation 3. Styrket rolle til a-kasserne og forpligtende samarbejde mellem a-kasser og jobcentre 4. Ejerskab i indsatsen tillid til de arbejdsløse i stedet for mistillid, kontrol og straf 5. Virksomhedskontakt ud fra arbejdsmarkedets behov. Tredje kapitel beskriver behovet for en øget koordinering af politikområderne vækst, beskæftigelse og uddannelse, hvor forslagene fra LO og FTF skal understøtte en systematisk sammenkædning af politikområderne på nationalt og regionalt niveau. Fjerde kapitel beskriver, hvorfor der er behov for en differentieret tilgang i den fremtidige arbejdsmarkedspolitiske indsats over for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 1 Regeringen "Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse, februar 2013.

2 1. Hvorfor er der behov for en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik? Siden arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra 2002 har indsatsen over for de arbejdsløse været præget af at vende den arbejdsløse i døren, hvorved den uddannelsesmæssige og opkvalificerende indsats over for de arbejdsløse er blevet stærkt reduceret eller fraværende. Dette har hovedsageligt medført en stor jobomsætning, men ikke en satsning på langtidsholdbare og varige job, hvilket kan ses i den nuværende økonomiske krise. Der er derfor behov for at få genstartet arbejdsmarkedspolitikken, så den kommer tilbage på det aktive opkvalificerende spor til gavn for de arbejdsløse, virksomhederne, samfundsøkonomien og sidst men ikke mindst arbejdsmarkedets funktionsevne Den økonomiske styring skal sammentænkes med den aktive indsats Den aktive beskæftigelsesindsats og refusionssystemet på beskæftigelsesområdet går hånd i hånd. Refusionssystemets indretning styrer, hvilke redskaber kommunerne har incitament til at anvende i indsatsen. Regeringen har varslet en reform af refusionssystemet. Hovedprincippet for et nyt refusionssystem skal være inspireret af Arbejdskommissionens model 2, hvor refusionssatserne er ens på tværs af forsørgelsesydelser 3, og falder over tid. Udfordringen er, at for at den arbejdsmarkedspolitiske indsats ligeledes kan målstyres på langsigtede effekter i form af varig beskæftigelse, er det stærkt nødvendigt, at regeringen sammentænker en kommende reform af den aktive beskæftigelsesindsats med en ændring af refusionssystemet for forsørgelsesydelser og den differentierede refusionsmodel i redskabsviften. Konkret foreslås, at: De differentierede refusionssatser, hvad angår aktive og passive perioder, afskaffes, da de har skabt en uhensigtsmæssig skævvridning i redskabsbrugen. Refusionssystemet indrettes til at understøtte målet om varig beskæftigelse for arbejdsløse via en tidlig indsats med relevant uddannelse og opkvalificering. Refusionssystemet indrettes så staten har den fulde finansiering af dagpenge og aktivering de første seks måneder På den måde gives der mulighed for en ny arbejdsdeling mellem a-kasserne og jobcentrene, hvor a-kasserne i højere grad har ansvaret for egne medlemmer i de første seks måneder (se bilag 1). I dag overtager kommunerne medfinansieringen allerede efter fire uger. Refusionssystemet opdeles i to, så der skelnes mellem forsørgelsesydelser afhængig af konjunkturerne. A-dagpenge er en stærkt konjunkturafhængig ydelse, hvilket gør at kommunerne i mindre grad har mulighed for at styre antallet af nyarbejdsløse på dagpenge, hvorimod det ikke i lige så høj grad gør sig gældende for tilgangen til de øvrige forsørgelsesydelser. Der vil derfor være tale om to direkte refusionssystemer: Et for konjunkturafhængige målgrupper (job- og uddannelses- 2 Modellen er foreslået i kapitel 8.3 i Arbejdsmarkedskommissionens rapport fra Alle ydelsestyper uanset om de berørte borgere er aktiverede eller ej (a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension). 2

3 rettet system) og et for ikke-konjunkturafhængige målgrupper (afklaringsrettet system). Tildelingsmetoden for beskæftigelsestilskuddet for a-dagpenge og aktivering forenkles, så der reduceres i den økonomiske usikkerhed for kommunerne. 2. LO og FTF s mål for den aktive arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked er et afgørende bidrag til at sikre vækst og udvikling. Arbejdsmarkedspolitikken er derfor vigtig, både for den enkelte og samfundet og fungerer mest optimalt, når indsatsen tilrettelægges i tæt sammenhæng med de beslægtede politikområder uddannelsespolitik, erhvervspolitik og socialpolitik. Den fremtidige aktive arbejdsmarkedspolitik bør tage udgangspunkt i følgende fem hovedspor, som konkretiseres i det nedenstående: 1. Uddannelse og opkvalificering til sikring af varig ordinær beskæftigelse 2. Tidlig og individuel indsats med udgangspunkt i en kvalificeret visitation 3. Styrket rolle til a-kasserne og forpligtende samarbejde mellem a-kasser og jobcentre 4. Ejerskab i indsatsen tillid til de arbejdsløse i stedet for mistillid, kontrol og straf 5. Virksomhedskontakt ud fra arbejdsmarkedets behov Uddannelse og opkvalificering til sikring af varig ordinær beskæftigelse Uddannelse når det er nødvendigt, er grundprincippet. Den kommende reform skal være en grundsøjle i et samlet løft af uddannelsesniveauet i Danmark. Det dobbelte uddannelsesløft for ufaglærte og faglærte samt en jobrettet uddannelsesindsats for faglærte og den øvrige del af arbejdsmarkedet er en samfundsøkonomisk nødvendighed. De reelle muligheder for jobrettet opkvalificering, der matcher de aktuelle behov på arbejdsmarkedet, skal forbedres for alle grupper. Der er behov for en særlig prioriteret uddannelsesindsats for arbejdsløse uden ordinær uddannelse, da det er den målgruppe, som statistisk set er i størst risiko for langtidsarbejdsløshed. Udgangspunktet er således, at ufaglærte arbejdsløse som hovedregel skal have ret til et egentligt kvalifikationsløft med uddannelsestilbud, som løfter fra ufaglært til faglært niveau. Tilsvarende skal der for øvrige arbejdsløse skabes reelle uddannelsesmuligheder, for at kunne skifte spor, og for at kunne videreuddanne sig med et jobperspektiv. Der skal desuden fortsat være mulighed for ret til kortere erhvervs- og jobrettede kurser. Der er ingen vej uden om at komme over i et nyt finansieringssystem, hvor uddannelsesbevillingerne både driftsudgifterne og godtgørelse og beslutningskompetencen hertil ikke længere er en del af et kommunalt system. 3

4 For at arbejdsmarkedssystemet kan understøtte de arbejdsløse frem mod varig ordinær beskæftigelse, er der behov for at ændre en række konkrete elementer i indsatsen. Særligt en revitalisering af jobplanen til en job- og uddannelsesplan er essentielt. Konkret foreslås: En revitaliseret jobplan til en job- og uddannelsesplan. Jobplanen ændres til at være en job- og uddannelsesplan og styrkes som styringsredskab for indsatsen. Dette betyder bl.a., at de arbejdsløse i højere grad får en uddannelsesplan, der betyder, at de kan blive tilbudt ordinær uddannelse tidligere i deres dagpengeperiode. Vejledningsindsats for voksne. Der er brug for et samlet vejledningstilbud for voksne, så både beskæftigede og arbejdsløse gives en kvalificeret ramme for at undersøge og afdække eventuelle uddannelsesmuligheder med beskæftigelsessigte. Det kunne være et åbent vejledningstilbud, hvor alle kan henvende sig og få en samtale om deres muligheder, forudsætninger og krav til uddannelse. Det kræver et veludbygget vejledningssystem for voksne, som kan vejlede voksne ud fra et jobsigte med afsæt i den enkeltes nuværende kompetencer. Individuel Kompetence Vurdering (IKV) er et centralt redskab med henblik på, at kunne vejlede til uddannelsesaktiviteter, der sikrer et reelt uddannelsesløft i beskæftigelsesperspektiv. Vejledning og rådgivning af voksne skal ske i et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, RBR, a-kasser og de faglige organisationer. VEU-centrene vil i den fremtidige indsats skulle agere som centrale aktører i den regionale kobling mellem og samarbejde om beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsespolitik for uddannelser op til EUD-niveauet. Samarbejdet om uddannelser på kort og mellemlangt uddannelsesniveau sker med de ni erhvervsakademier og de syv professionshøjskoler. Der skal arbejdes på en klarere opgave- og ansvarsfordeling, så a-kasser og faglige organisationer påtager sig opgaven med at sørge for, at den enkelte person bliver opmærksom på og guides til en individuel kompetence vurdering hos fx VEU-centre, ligesom det er ganske naturligt, at de faglige organisationer sikrer, at medlemmerne har kendskab til de muligheder, der ligger i overenskomster og andre aftaler. Det skal synliggøres, at der eksisterer tilbud til voksne, som er målrettet dem. Derfor er det vigtigt at hele vejledningspaletten, lige fra face to face- vejledning til e-vejledning bliver både brugervenlig, tilgængelig og synlig. Da vejledningsbehovene ofte er meget differentieret, skal der gøres en indsats for, at de eksisterende midler til vejledning optimeres, så man sikrer, at den rette vejledning når ud med de rette tilbud til de rette personer på rette tidspunkt. Vejledning ud fra arbejdsmarkedets behov. Alle arbejdsløse og ikke kun de unge skal tilbydes vejledning om job- og uddannelsesmuligheder af kompetente vejledere. Det samlede vejledningskoncept består af oplysning om uddannelse, afdækning af ordblindhed og læse/regne og skrivebesvær, vejledning om uddannelse og 4

5 henvisning til kompetenceafklaring og tilrettelæggelse af en individuel uddannelsesplan. I vejledningen er det vigtigt, at der også oplyses om muligheder via e-learning, da geografi og særlige livsomstændigheder kan vanskeliggøre deltagelse i uddannelsestilbud, som er baseret på fysiske møder. Vejledningen i jobcentrene og a-kasserne skal i højere grad tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov, samt i den arbejdsløses muligheder og kompetencer. Jobcentrene og a-kasserne skal kende udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet. De første seks måneder af arbejdsløshedsforløbet foregår med vejledning i a-kassen. Der skal afsættes de nødvendige ressourcer til uddannelse af personalet i jobcentrene og a-kasserne, således at de opnår tilstrækkelige kompetencer til at forestå oplysning og vejledning om uddannelse. Det forudsættes, at der lokalt etableres fælles uddannelsesinitiativer mellem jobcentre, UU-vejledningen, (fx) VEU-centre og uddannelsesinstitutioner og a- kasserne om oplysningen og vejledningen om uddannelse til unge og voksne. Bedre muligheder for kompetenceudvikling. Som en del af redskabsreformen øges mulighederne for kompetenceudvikling. Den arbejdsmarkedspolitiske indsats fokuserer på arbejdsstyrkens kompetencebehov på kort og mellemlangt sigte. Der skal være et konstant fokus på, at matche de arbejdsløses kompetencer med virksomhedernes aktuelle behov for arbejdskraft. Desuden skal uddannelsesmidlerne prioriteres dels til de arbejdsløse, som er i størst risiko for langtidsarbejdsløshed, dvs. som udgangspunkt dem som ingen uddannelse har i forvejen, de der er ansat inden for brancher/fag med dårlige beskæftigelsesmuligheder og dem med forældet uddannelser. Dels til understøtning af det dobbelte uddannelsesløft, dvs. opkvalificering til faglært niveau samt videreuddannelse til akademiniveau. Al uddannelse, ekskl. 6-ugers selvvalgt uddannelse, sker som led i job- og uddannelsesplanen og sker som udgangspunkt i det ordinære VEU-system 4 : Flere muligheder for uddannelse ved ansættelse. Mulighederne for anvendelse af uddannelse målrettet konkret ansættelse, a la opkvalificeringsjob, styrkes. Ret til 12 ugers arbejdsmarkedsrettet uddannelse til forsikrede arbejdsløse (revitaliseret 6-ugers selvvalgt uddannelse). Da den fremtidige arbejdsmarkedspolitik i langt højere grad skal fokusere på ordinær uddannelse og reel opkvalificering, ændres 6-ugers selvvalgt uddannelse til en målrettet ret til 12 ugers arbejdsmarkedsrettede kurser eller uddannelser for forsikrede arbejdsløse (ordningen indgår ikke som del af job- og uddannelsesplanen): De arbejdsmarkedsrettede uddannelser skal vælges ud fra en positiv/negativliste over arbejdsmarkedsrettede kurser og uddannelser på regionalt niveau. Listen udarbejdes af de regionale beskæftigelsesråd, og kan fx tage udgangspunkt i prognoser for arbejdskraftbehov i regionen. Retten til arbejdsmarkedsrettet uddannelse udvides til 12 uger. Midlerne prioriteres som hovedregel ud fra den procentuelle andel af fuldtidsarbejdsløse fordelt på uddannelseshovedgrupper: Det vil sige, en fordeling med ca. 39 pct. for 4 Finansieringen finder sted under rammen for den aktive beskæftigelsesindsats. 5

6 ikke-faglærte, 40 pct. for faglærte, 5 pct. for KVU-niveauet, 9 pct. på MVUniveauet og 7 pct. for LVU-niveauet (i 2010-tal) 5. De opsagte medlemmer af en overenskomstbærende organisation, der påbegynder en arbejdsmarkedsrettet uddannelse i opsigelsesperioden finansieret af fx kompetencefondene eller virksomheden, der opsiges fra (ret til to ugers uddannelse 6 ), kan forlænge varigheden af uddannelsen med retten til arbejdsmarkedsrettet uddannelse i arbejdsløshedsperioden. Ordningen er lovbaseret, og kommunerne får 100 pct. statsrefusion for drift og godtgørelse i forbindelse med uddannelse. Ufaglærte arbejdsløse skal understøttes i et løft til faglært niveau. Ufaglærte arbejdsløse skal som hovedregel have ret til et egentligt kvalifikationsløft med uddannelsestilbud, som løfter fra ufaglært til faglært niveau. Uddannelsesperioden tæller som en død periode i beskæftigelses- og dagpengesystemet. Ydelsen er på højeste dagpengeniveau. Der indføres et nyt sporskifteredskab for forsikrede arbejdsløse, som har til formål at opkvalificere, videreuddanne eller omskole den enkelte væk fra brancher og/eller fag med dårlige beskæftigelsesmuligheder over til brancher og/eller fag med gode. Et sporskifte er en ret for arbejdsløse over 30 år med mere end otte års a-kasseanciennitet/arbejdsmarkedsanciennitet. Deltagerbetalingen finansieres via aktivrammen. Perioden tæller som en død periode i dagpengesystemet. Mulighed for videreuddannelse af arbejdsløse faglærte og arbejdsløse med en KVU eller MVU. Faglærte forsikrede arbejdsløse, skal have ret til at blive videreuddannet til akademiniveau via VVU og akademiuddannelser. Uddannelsesperioden tæller som en død periode i beskæftigelses- og dagpengesystemet. Uddannelsen sker efter samme principper som i VEU-systemet og finansieres via en forsøgspulje på 150 mio. kr. Puljen skal også kunne anvendes af arbejdsløse med en KVU eller MVU, der har behov for at supplere deres uddannelse for at øge beskæftigelseschancerne. Regionale midler til uddannelsesindsatsen over for de arbejdsløse. Der prioriteres på regionalt niveau særskilte midler til opkvalificering af arbejdsløse. Midlerne prioriteres af de regionale beskæftigelsesråd og målrettes indsatser, der nedbringer den strukturelle arbejdsløshed, fx behovet for opkvalificering i forbindelse med større infrastrukturprojekter, områder med mangel på arbejdskraft, arbejdsløses behov for brancheskift og opkvalificering af konkrete job. Arbejdsløse med behov for opkvalificering henvises på baggrund af en job- og uddannelsesplan. Uddannelsesperioden tæller som en død periode i beskæftigelses- og dagpengesystemet. Behovet for uddannelser og kompetencepakker til og med EUD-niveauet koordineres med de 13 VEU-centre, der udpeger repræsentanter, der kan indgå i forpligtende samarbejde og en progressiv dialog 5 Illustreret i andelen af fuldtidsarbejdsløse i 2010-tal fra Danmarks Statistik. Kilde: Statistikbanken; AUL07: Fuldtidsarbejdsløse efter område, personer/pct., uddannelse, alder og køn. 6 Et eksempel er HK-Privats overenskomster, hvor der er ret til selvvalgt uddannelse optjent i kraft af anciennitet i beskæftigelse og betales af enten en kompetencefond eller opsparingskonto på arbejdspladsen (www.selvvalgtuddannelse.dk). 6

7 med RBR erne. Der skal desuden være en øget partsindflydelse på VEUcentrene. Uddannelsesudbuddet for kort og mellemlangt uddannelsesniveau koordineres med de ni erhvervsakademier og de syv professionshøjskoler Tidlig og individuel indsats med udgangspunkt i en kvalificeret visitation Med en toårig dagpengeperiode giver det ikke mening at vente til ni måneders arbejdsløshed før, man har ret til aktivering. Konkret betyder det, at der skal sikres en intens og kvalificeret rådgivning fra start af. Som en nyskabelse i arbejdsmarkedspolitikken bør tankerne bag den aktive indsats udvides til selve opsigelsesperioden. De faglige organisationer har erfaringer med vejledning og jobformidling, der kan kvalificere de opsagtes jobsøgning. Dette vil være et generelt supplement til den selektive indsats, der fortsat bør udgøres af en varslingsindsats i regi af beskæftigelsessystemet. Lovgivningen skal sikre, at uddannelse og andre initiativer, der er igangsat i opsigelsesperioden, kan fortsætte ind i arbejdsløshedsperioden. En job- og uddannelsesplan skal være den røde tråd i hele forløbet, men planen skal kunne tilpasses undervejs, når der sker ændringer i muligheder eller den enkeltes vilkår. Forløbstankegangen altså det at man ser tingene fra den enkelte arbejdsløses startperspektiv skal gennemsyre hele tilrettelæggelsen af kontaktforløbet og den aktive indsats. Forsøg med den gode samtale har vist, at samtaler, der sætter den arbejdsløse i centrum og som giver den arbejdsløse ansvar og valgmuligheder, virker motiverende. En permanentgørelse betyder, at a-kasserne med en målrettet kontinuerlig kontakt fra første arbejdsløshedsdag sammen med den arbejdsløse kan afdække, hvilke behov der er for indsatsen. De første seks måneders forberedelse af job- og uddannelsesplanen skal være kompetent og tillidsskabende, også selv om den heldigvis for mange ikke skal bruges i sin fulde udstrækning. Prioriteringen af en forstærket uddannelsesindsats over for arbejdsløse skal ske på grundlag af et nyt fagligt fundament af fire dele: 1. Individuel profilering (behovsafklaring) 2. Individuel kompetenceafklaring 3. Et nyt fleksibelt og samarbejdsbaseret visitationssystem 4. En revitalisering af samarbejdsformerne med VEU-centrene, uddannelsesinstitutionerne og beskæftigelsessystemet. I selve indsatsen må der arbejdes hårdt for at nå frem til klare metoder i en professionel individuel profilering af den enkelte arbejdsløses samlede muligheder og behov, forstået som selve grundafdækningen i starten af den fremrykkede indsats. Grundprincipperne i den individuelle kompetenceafklaring skal moderniseres, så kompetenceafklaringen (herunder afdækning af realkompetencer) kan bruges som trinbræt til forberedelse af uddannelsesforløbene. Endvidere skal der ske en styrket brug af merit for tidligere erhvervserfaring. 7

8 A-kassernes bidrag hertil er afgørende for, at der kommer ny målrettethed og prioritering af en tidlig indsats og et samlet aktiverings- og kompetenceforløb, der giver mening for den enkelte og for arbejdsmarkedet. Den individuelle og tidlige profilering er derfor en ny krumtap i planlægningen, visiteringen og samarbejdet om den aktive indsats, som skal være individuelt tilpasset den enkeltes behov og jobmæssige perspektiv. Visitations- og prioriteringssystemet skal være præcist og velafklaret med hensyn til, hvem der indstiller og bevilger. Konkret foreslås: En aktiv indsats i opsigelsesperioden. I den udstrækning overenskomsterne indeholder ret til frihed til job- og uddannelsesvejledning, realkompetencevurdering, outplacement og opkvalificering bistår de faglige organisationer medlemmerne hermed. Dette vil understøtte en tidlig målrettet jobsøgning, en tidlig jobformidling, samt at der kan tages opkvalificerende initiativer allerede i opsigelsesperioden. Progressiv visitation skal medføre kvalificerede tilbud. Visitation af arbejdsløse og afdækning af ordblindhed, læse- og regnebesvær er ikke en aktivitet, der kun foregår i forbindelse med én samtale og efterfølgende henvisning. Det skal være en fortløbende proces en progressiv visitation. Udvikling af virksomme metoder til afdækning/visitation af arbejdsløse samt personer i opsigelsesperioden. Der udvikles bl.a. på baggrund af erfaringerne i forsøget om den gode samtale metoder til afdækning/visitation af de arbejdsløse med det formål at understøtte en afklaring tilpasset i forhold til de forskellige målgrupper af arbejdsløse. Afdækning/visitation af arbejdsløse skal finde sted så tidligt som muligt. Afdækning/visitation, skal ske så tidligt det er muligt i arbejdsløshedsperioden, og skal ligeledes kunne anvendes allerede i opsigelsesperioden. Etablering af fælles uddannelse/efteruddannelse for medarbejdere i a-kasser, jobcentre og hos øvrige relevante aktører. Da afdækningsværktøjet skal kunne bruges på tværs af systemerne, og vejledningsindsatsen i højere grad skal kvalificeres, vil der være behov for efteruddannelse af alle involverede medarbejdere. Der bør etableres en pulje på regionalt niveau til at understøtte efteruddannelsen Ny styrket rolle for a-kasserne og forpligtende samarbejde mellem a-kasser og jobcentre En ny dynamisk, fleksibel og aktiv arbejdsmarkedspolitik kræver en styrket indsats fra alle aktører i beskæftigelsessystemet. Der bør især sættes fokus på en tidlig og intens kontakt med den arbejdsløse med det udgangspunkt, at arbejdsløse bringes tilbage i varig ordinær beskæftigelse gennem en mere målrettet og individuel indsats. Erfaringer viser, at de arbejdsløse har tillid til og anvender a-kasserne især i starten af arbejdsløshedsforløbet. Det giver muligheder for relevant tidlig indsats, som er så afgørende for at arbejdsløse fastholder kontakten til arbejdsmarkedet. 8

9 Jobcentrene og a-kasserne i beskæftigelsesregionerne skal med udgangspunkt i, at a- kasserne løser opgaverne de første seks måneder af arbejdsløshedsperioden indgå forpligtende aftaler om den konkrete arbejdsdeling. Der er behov for en lovbestemt opgavefordeling og et forpligtende samarbejde mellem a- kasser og jobcentre. Opgaverne skal være lovbestemt i forhold til opgavefordelingen. Det er fortsat nødvendigt, at der arbejdes videre med de gode erfaringer med det forpligtende samarbejde mellem a-kasserne og jobcentre, som bl.a. blev afprøvet i akutindsatsen. Der er 26 a-kasser i Danmark. 14 har defineret sig som fagligt afgrænsede og 12 har definerede sig som tværfaglige a-kasser uden faglige grænser. Nogle a-kasser er funderede i lokale-regionale miljøer, andre har en struktur med få administrative enheder og medlemskontakt via flyvende korps og digital kommunikation. A-kasserne skal i et nyt beskæftigelsessystem have et obligatorisk opgave- og myndighedsansvar til at varetage kontaktforløbet med den arbejdsløse (se bilag 1 for en oversigt), herunder: Jobafklaring umiddelbart efter den enkeltes arbejdsløshedsmelding Udarbejdelse af (forslag til) job- og uddannelsesplaner til jobcentrene Opfølgning på og løbende samtaler som led i job- og uddannelsesplaner Løbende rådighedskontrol gennem samtaler og joblog. Jobvejledning og motiverende samtaler Virksomhedskontakt og jobformidling A-kasserne skal i et nyt beskæftigelsessystem have mulighed for efter aftale at overtage myndighed til at varetage aktiveringsindsatsen de første seks måneder. (se bilag 1 for en oversigt), herunder: Etablering af aftaler med arbejdsgivere om voksenlærlingeforløb Etablering af aftaler med uddannelsesinstitutioner om jobrettet uddannelse Etablering af virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og jobrotation. Efter de første 6 måneders arbejdsløshed har a-kassen fortsat en vigtig opgave med at understøtte medlemmets mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, herunder at bistå medlemmet med vejledning, jobformidling og jobsøgning, ligesom rådighedsforpligtelsen fortsat ligger i a-kassen Ejerskab i indsatsen tillid til de arbejdsløse i stedet for mistillid, kontrol og straf En bærende grundværdi må være, at den enkelte arbejdsløse skal behandles som et selvstændigt tænkende individ med rettigheder og valgmuligheder. Det skal gælde allerede fra start med en ret til selvstændigt valg af job- og uddannelsesrådgivere. 9

10 Tendenserne i det nuværende system til umyndiggørelse af den enkelte arbejdsløse, skal erstattes af en synlig og meningsskabende myndiggørelse af den arbejdsløse i samtaler og konkrete strategivalg. Målet er at opnå et ægte medejerskab i hele processen fra opsigelse/tilmelding og til, at det nye job er i hus. Som nævnt i det ovenstående er det afgørende, at man fremover anvender selve opsigelsesperioden til at komme i gang med en tidlig indsats, som den enkelte selv er medbestemmende over. Når den enkelte arbejdsløse skal sættes i centrum, må alle procedurer og bureaukratiske spilleregler gennemgås og laves om, hvis de ikke understøtter den nye filosofi i beskæftigelsesindsatsen. De mange ressourcer, der er indlejret i de nuværende administrative, regelkontrollerende og kompetencemæssige indsatser, skal i videst mulig udstrækning laves om til trækningsrettigheder for den enkelte. Trækningsrettighederne til rådgivning, løbende coaching og uddannelse skal fleksibelt kunne efterspørges og bruges i den enkeltes forløb. I det samlede system skal der være markant flere frihedsgrader set som frihed og rettigheder for den enkelte. De fortsatte behov for kontrol og sikring af de arbejdsløses rådighedsforpligtelser skal respekteres, men skal samtidig systematisk mål/middel-vurderes set i forhold til reformens hovedmål. Der skal tages højde for, at dagpengeperioden for langt hovedparten af de arbejdsløse betyder, at en effektiv og målrettet anvendelse af de to år i sig selv er alfa og omega. Der må derfor gøres op med, at et hovedmål for samtaler og aktivering har været og er motivationseffekt, rådighedskontrol og overholdelse af administrative proceskrav. Ligesom de nuværende aktiveringsredskaber bør nytænkes. Rådighedsbegrebet skal gøres bredere og tage udgangspunkt i den arbejdsløses konkrete situation. Er man fx i uddannelse, giver det ikke mening at søge job. Hovedopgaven for aktørerne skal fremover være effektiv og tillidsfuld hjælp-til-selvhjælp, men i de tilfælde, hvor der konkret er grund til øget overvågning og tilskyndelse, må der ikke være tøven i forhold til forberedelse af sanktionsforløb. A-kasserne (og de faglige organisationers) kendskab og kontakt til medlemmer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner giver unikke muligheder for relevant tidlig indsats. Her kan på et tidligt tidspunkt løses informations-, afklarings-, vejlednings-, formidlings-, og uddannelsesopgaven i de første seks måneder, hvor fokus er på mulighederne for ordinært job eller identifikation af barrierer herfor og behov for uddannelsestiltag. Konkret foreslås: Etablering af et nyt fleksibelt kontaktforløb. Kontaktforløbet starter i a-kassen (og for opsagte medlemmer i opsigelsesperioden i de faglige organisationer). I det fremtidige kontaktforløb, for de arbejdsløse medlemmer, skal fleksibilitet og ejerskab være nøgleord. A-kassens kontakt med medlemmerne skal baseres på en bred vifte af samtalemuligheder. Her er de digitale muligheder og job- og uddannelsesloggen essentielt. Et typisk forløb i a-kassen vil være: I løbet af de første tre ugers arbejdsløshed afholdes et møde mellem det arbejdsløsemedlem og a-kassen. Her orienteres den arbejdsløse om rettigheder 10

11 og pligter. Den arbejdsløse får desuden information om de aktiviteter, a-kassen stiller til rådighed, for at man kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. På baggrund af den første kontakt udarbejdes en kort skriftlig aftale (job- og uddannelsesplan). Aftalen beskriver, hvad den arbejdsløse skal gøre frem til næste samtale, samt hvad a-kassen kan tilbyde den arbejdsløse. Aftalen kan både omfatte jobsøgnings- og uddannelsesaktiviteter. Tidspunktet for næste aftale fastlægges i fællesskab ud fra en vurdering af den arbejdsløses behov. Efter første samtale, dog senest efter tre måneder. Der tages højde for, at den arbejdsløse evt. allerede i opsigelsesperioden har fået udarbejdet en job- og uddannelsesplan. Maksimal brug af digitale muligheder. Nye digitale løsninger skal bruges offensivt til at gøre tilbud og regler mere synlige og forståelige for arbejdsløse medlemmer. Udvikling af en fælles it-løsning med en job- og uddannelseslog for a-kasser og jobcentre. Etableringen af et fælles datagrundlag er en forudsætning for, at opgaverne kan it-understøttes og frigive ressourcer fra det oplevede dobbeltarbejde mellem a-kasser og jobcentre. Der bør tages udgangspunkt i den nuværende joblog administreret af Beskæftigelsesministeriet. I denne job- og uddannelseslog skal registreres jobsøgningsaktiviteter samt deltagelse i uddannelse og kompetenceaktiviteter. Mulighed for digital bookning af samtaler, kurser og aktiviteter. Indførelse af digital bookning. Det skal være muligt, at arbejdsløse selv kan booke individuelle vejledningsmøder og tilmelde sig andre relevante kurser og aktiviteter. Udvikling af webinarer i a-kasserne. Der vil fremover være flere muligheder for at udvikle it-platforme, hvor a-kassen kan tilbyde kurser om eksempelvis jobsøgning, CV-sparring, kendskab til arbejdsmarkedet mv. Differentieret kontaktform. Kontaktformen mellem a-kasse og medlem behøver som hovedregel ikke være fastlagt i lovgivningen. Samtaler på Skype eller andre webbaserede løsninger kan ofte erstatte personligt fremmøde. Kontaktformen må afhænge af den arbejdsløses behov og ønsker. Modernisering af rådighedsreglerne. Den fremtidige overholdelse af rådighedsreglerne for de forsikrede arbejdsløse, er aftalebaseret i form af overholdelse af jobog uddannelsesplanen. Ved at a-kassen kan se den enkelte arbejdsløses jobsøgnings- og aktivitetsmønster, kan a-kassen følge med i, om den skriftlige aftale bliver overholdt. Differentieret afvikling af rådighedssamtaler. Når aftalerne i job- og uddannelsesplanen overholdes, og der dermed er kendskab til den arbejdsløses aktiviteter, kan a-kassen fritages for at begrunde en positiv rådighedsvurdering. Her er ikke et særligt behov for at indkalde til personlig samtale for, at kontrollere rådighed. Såfremt a-kassen konstaterer, at planen i job- og uddannelsesplanen ikke opfyldes tages kontakt til medlemmet med henblik på en rådighedssamtale. Ved at 11

12 differentiere samtaler frigives ressourcer, så de arbejdsløse, der har behov for flere samtaler, har mulighed for det. Afbureaukratisering af unødige regler og bureaukrati frigør nødvendige ressourcer. De arbejdsløse medlemmer oplever i høj grad, at de modtager de samme informationer flere gange i hhv. a-kasse og jobcenter. Dette undgås ved, at a- kasserne overtager ansvaret de første seks måneder, og at der sker en modernisering af rådighedsreglerne, hvilket betyder flere frigjorte midler til kerneydelsen, som er at hjælpe de arbejdsløse i job eller uddannelse. Af konkrete forslag til afbureaukratisering har AK-Samvirke tidligere udarbejdet en række forslag vedr. rådighedsregler mv., som LO støtter Virksomhedskontakt ud fra arbejdsmarkedets behov Den arbejdsmarkedspolitiske indsats skal sikre en virksomhedskontakt og formidlingsindsats, der tager udgangspunkt i det naturlige arbejdskraftopland, som oftest går på tværs af kommunegrænserne. Det betyder en sammenhængende indsats, hvor der er en styrket koordination på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet. Det er bl.a. nødvendigt i forhold til at sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft til de planlagte infrastrukturprojekter, anlægs- og byggeprojekter og de arbejdspladser inden for industri og service, der vil følge i kølvandet på vækstinitiativerne, herunder projekterne i vedvarende energi. Men derudover er det stærkt nødvendigt, at det ligeledes sikres, at behovet for rekruttering til det offentlige område kan understøttes. Den forstærkede prioritering af uddannelse og opkvalificering skal gå-hånd-i-hånd med en reel og samlet genoplivning af den virksomhedsrettede indsats hos beskæftigelsessystemets mange aktører. Det bliver en stor opgave at sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft i forhold til den kraftige omstilling af arbejdsstyrken, der nu er i gang, og som vil fortsætte og forstærkes i de kommende år. Derfor er det afgørende, at alle interessenter på arbejdsmarkedet samarbejder omkring indsatsen, og opgaverne fordeles, så aktørerne på arbejdsmarkedet gør det, de er bedst til. Det betyder også, at virksomhederne skal være forpligtiget som aktiv aktør i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig skal kompetencerne hos de forskellige aktørgrupper, herunder VEU-centre og faglige organisationer, igen bringes i aktivt spil og samspil. Herunder er der brug for, at virksomhederne kan få kvalificeret rådgivning til deres uddannelsesindsats. Det samarbejde som a-kasser og VEU-centre skal indgå aktivt i, kan erfaringsmæssigt omsættes til holdbare jobmatch og vekseluddannelsesforløb for arbejdsløse. Der har tidligere været et langt større kendskab til de enkelte virksomheders kompetenceog udviklingsønsker i det samlede system. En sådan vidensportefølje skal igen kunne omsættes til målrettede uddannelsesforløb og jobmatchninger. Et konstruktivt samspil mellem aktørerne kan eksempelvis genoplives via ressourceallokeringer, nyt regionalt samarbejde, 7 LO og FTF henviser til forslag 1-7 i AK-Samvirkes afbureaukratiseringskatalog. Kilde: AK-Samvirke (2010) Væk med bøvlet Inger 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet. 12

13 inddragelse af VEU-centrene samt ikke mindst ved en systematisk træning af aktørernes evner til og erfaring med opsøgende virksomhed over for virksomhederne. En målrettet udnyttelse af en forbedret virksomhedskontakt vil igen føre til ordentlig viden om virksomhedernes specifikke kompetencebehov. Der må hurtigt tages initiativ til en selvstændig handlingsplan i forhold til kontakten og samarbejdet med virksomhederne. De skal igen få grund til tillid til at være sikker på muligheden for en god og kompetent samtale, når de modtager besøg eller henvender sig, uanset hvilken aktør de måtte møde. Konkret foreslås: Etablering af netværk. Der etableres virksomhedsnetværk på brancheniveau i regi af naturlige arbejdskraftsoplande for at kvalificere efterspørgslen efter arbejdskraft og skabe partnerskab mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, a-kasser og arbejdsmarkedssystemet om formidlings- og uddannelsesindsatsen. Uddannelse af medarbejdere. Der etableres et ambitiøst fælles uddannelsesprogram med fokus på praksisnær viden for medarbejdere i de faglige organisationer, a-kasserne, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedssystemet, der skal styrke den virksomhedsvendte indsats i forhold til jobformidling og uddannelsesbehov. Virksomhedsteams. Der etableres tværkommunale virksomhedsteams i regi af naturlige arbejdskraftoplande. Virksomhedspraktik er prøvepraktik. Virksomhedspraktik gøres til en ret for forsikrede arbejdsløse, og er et praktikforløb med det formål, at de arbejdsløse skal kunne afprøve nye fagområder eller anvende virksomhedspraktik i kombination med jobrettet uddannelse. Grænsen for praktikforløbet for de forsikrede arbejdsløse på fire uger fastholdes, og kan ikke forlænges. Ens regler for løntilskud. Løntilskud skal fremover alene anvendes, såfremt det forbedrer den arbejdsløses ordinære beskæftigelsesmuligheder - dvs. i et rekrutteringsperspektiv eller et opkvalificeringsperspektiv. Regelsættet for den offentlige og private sektor ensrettes, byggende på de principper som i dag gælder for det private område. Ansættelse i, herunder varigheden af, et løntilskudsjob skal godkendes af de overenskomstbærende organisationer. Øget brug af jobrotation herunder ret til genoptjening af dagpenge ved ansættelse i jobrotationsprojekter. Gennem RBR sikres en regional strategi for at understøtte jobrotation inden for de forskellige brancher. Vikaransættelsen i jobrotationsprojekter sker på ordinært niveau, hvorfor ansættelsen skal tælles med i beregningen af genoptjening af dagpenge. Større synlighed af jobåbninger. Jobåbninger gøres meget mere synlige. For at kunne efterkomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, er det en forudsætning, at arbejdsgiverne medvirker til at jobåbninger gøres mere synlige. Jobformidling til personer i risiko for langtidsarbejdsløshed. Jobcentrene og a- kasserne skal desuden være mere opsøgende med henblik på jobformidling. 13

14 3. Koordinering af vækst, beskæftigelse og uddannelse Beskæftigelses-, erhvervs- og vækstpolitik og efteruddannelsespolitik koordineres ikke i tilstrækkelig grad i Danmark. Politikområderne styres af egne ministerier, og på regionalt plan arbejder jobcentre uden retning i forhold til de vækstområder, der fokuseres på i Vækstfora. Samtidig kobles uddannelsesinstitutionerne ikke tilstrækkeligt op på kompetencebehov, der udspringer af potentielle og faktiske vækstområder. Den manglende sammenhæng mellem de tre politikområder risikerer også at hæmme nogle af de grundlæggende faktorer, som Danmark skal konkurrere på viden og idéer. Danske virksomheder ligger i det internationale midterfelt, når det drejer sig om innovation, så der er brug for, at der arbejdes mere målrettet med innovation og kreativitet i hele uddannelsessystemet, hvilket også fremgår af regeringens nye innovationsstrategi. Desuden kan der være behov for, at innovative kompetencer også indgår tydeligere i beskæftigelsespolitikken og i opkvalificeringen af arbejdsløse National koordinering Med henblik på at understøtte en systematisk sammenkædning af vækst, beskæftigelse og uddannelse bør erhvervs- og vækstministeren, beskæftigelsesministeren, uddannelsesministeren og undervisningsministeren udforme en overordnet politisk ramme for formål, mål og indhold i sammenkædningen af erhvervsudvikling, innovation, kompetenceudvikling og beskæftigelsesrettet indsats. Den overordnede nationale ramme tilvejebringes gennem rådgivning fra Beskæftigelsesrådet og af Danmarks Vækstråd, VEU-rådet og Rådet for erhvervsakademier og professionshøjskoler Regional koordinering For at omsætte sammenkædnings- og udviklingspotentialet i forhold til vækst, uddannelse og beskæftigelse i de fem regioner og fire beskæftigelsesregioner bør Vækstfora og De Regionale Beskæftigelsesråd have til driftsopgave at realisere den overordnede sammenkædningsopgave, der udstikkes af Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Undervisningsministeriet. Den strukturforbedrende indsats skal understøttes af strukturmidler til større kompetencemæssige omstillinger (fx i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne, jf. Ekspertgruppen vedr. infrastrukturinvesteringer). Derudover skal afsættes særskilte driftsmidler til regionalt niveau på finansloven. Midlerne skal på regionalt niveau prioriteres af De Regionale Beskæftigelsesråd og målrettes indsatser, der nedbringer den strukturelle arbejdsløshed. 4. Behov for differentieret tilgang i reformforslag over for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Indsatsen overfor arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere der er medlemmer af en a-kasse, varetages de første seks måneder af den pågældendes arbejdsløshedskasse. Derved sikres, at a-kassemedlemmer der måtte blive arbejdsløse, som endnu ikke har optjent retten til dagpenge, serviceres af arbejdsløshedskassen. Samme princip skal gælde for 14

15 arbejdsløse a-kassemedlemmer, der mister retten til dagpenge, her skal serviceringen ske af a-kassen i op til seks måneder efter. Serviceringen som a-kassen skal sikre, skal bygge på den indsats som a-kassen i øvrigt skal udfylde de første seks måneder ved arbejdsløshed med dagpenge. A-kassen skal her kunne servicere de arbejdsløse på kontanthjælp med samme redskab, som dem der kan trækkes på ved serviceringen af arbejdsløse de første seks måneder med dagpenge. Argumentationen for dette nye princip vil være, at arbejdsløse som udover at være arbejdsmarkedsparat, også gennem et a-kassemedlemskab har påvist en arbejdsmarkedstilknytning/erfaring. Enten som ordinært ansat som ikke har kunnet optjene det nødvendige antal timer, eller som ordinært ansat med blot en arbejdsløshed på mere end to år. Arbejdsløse der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal serviceres af jobcentret, med de redskaber der generelt stilles til rådighed. 15

16 Efter aftale Obligatorisk Bilag 1 Opgavedeling mellem jobcentre og a-kasser Tabel 1. Ny lovbaseret opgavedeling mellem jobcentre og a-kasser de første seks måneder af arbejdsløshedsforløbet. A-kasser Opgaver i dag Ny opgavedeling de første seks måneder Udbetaler dagpenge, feriedagpenge, VEU- godtgørelse mv. Udbetaler dagpenge, feriedagpenge, VEU- godtgørelse mv. Vejleder medlemmer om rettigheder og pligter. Bistår arbejdsløse medlemmer med jobsøgning, uddannelsesmuligheder mv. Vejleder medlemmer om rettigheder og pligter. Bistår arbejdsløse medlemmer med jobsøgning, uddannelsesmuligheder mv. Godkender CV, og vejleder om indlæggelse af CV er i Jobnet.dk. Godkender CV, og vejleder om indlæggelse af CV er i Jobnet.dk. Følger op på jobsøgning og Følger op på jobsøgning og rådighed (med udgangspunkt i job- og uddannelsesplanen). afholder rådighedssamtaler og rådighedsvurderer gennem Afholder samtaler efter behov med indhold tilrettelagt med udgangspunkt i de arbejdsløses hele arbejdsløshedsforløbet. ønsker. Afklarer arbejdsløse medlemmers kompetencer, jobperspektiv og oplyser og vejleder om uddannelsesmuligheder bl.a. via et afdækningssværktøj. Følger op på jobsøgning bl.a. gennem en digital job- og uddannelseslog (tidl. joblog). Udarbejder (forslag til) job- og uddannelsesplan Mulighed for at a-kasser efter aftale kan overtage myndighedsansvaret for aktiveringsindsatsen de første seks måneder. 16

17 Efter aftale Obligatorisk Jobcentre Opgaver i dag Ny opgavedeling de første seks måneder Vejleder alle arbejdsløse om rettigheder og pligter. Vejleder alle arbejdsløse om rettigheder og pligter. Bistår alle arbejdsløse med jobsøgning og formidler job. Informerer og vejleder arbejdsløse om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse. Bistår arbejdsløse med jobsøgning og formidler job. Informerer og vejleder arbejdsløse om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse. Afholder samtaler for alle arbejdsløse. Afholder samtaler for ikke-forsikrede arbejdsløse i hele arbejdsløshedsforløbet. Varetager aktiveringsindsatsen. Se nedenstående. Mulighed for at a-kasser efter aftale kan overtage myndighedsansvaret for aktiveringsindsatsen de første seks måneder. 17

1. Hvorfor er der behov for en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik?

1. Hvorfor er der behov for en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik? Juni 2013 LO s konkrete forslag til en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik med udgangspunkt i kommissoriet for ekspertudvalget til udredning af den aktive beskæftigelsesindsats LO s væsentligste mål for en

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Beskæftigelsespolitik set i et uddannelsesperspektiv VUC Årsmøde 2014 3. april 2014 på Nyborg Strand Per Kongshøj Madsen

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk JOBCENTERCHEFSEMINAR Den 4. og 5. marts 2014 Hotel

Læs mere

Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Den 16. oktober 2014 Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. LO og FTF kvitterer for modtagelsen af udkastet til forslag til lov

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

JOBKVALIFICERING. 3F s forslag til en opkvalificerende beskæftigelsesindsats

JOBKVALIFICERING. 3F s forslag til en opkvalificerende beskæftigelsesindsats JOBKVALIFICERING 3F s forslag til en opkvalificerende beskæftigelsesindsats Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 1790 København V 70 300 300 www.3f.dk JOBKVALIFICERING Regeringen ønsker at reformere beskæftigelsesindsatsen.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats

Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats Bilag Bilag til KL's høringssvar til ekspertgruppens udredning af den aktive beskæftigelsesindsats A.3 Intensiveret jobsøgningsstøtte med hyppige samtaler og hjælp til jobsøgning Hovedtænkningen i forslaget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/11 2014

Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/11 2014 Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/11 2014 På seminaret skal vi arbejde med reformen og både beskæftige os med de enkelte elementer samt det samlede overblik. Der er i alt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Enhedslistens vurdering af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform maj 2014

Enhedslistens vurdering af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform maj 2014 Enhedslistens vurdering af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform maj 2014 Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte Enhedslisten på følgende adresse: faglig@enhedslisten.dk

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen

Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen Reformen har som mål, at Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats Ledige får et reelt

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Organisering. beskæftigelsesindsatsen og kommunerne skal drøfte tværkommunalt samarbejde med Kommunekontaktrådene (KKR) under KL.

Organisering. beskæftigelsesindsatsen og kommunerne skal drøfte tværkommunalt samarbejde med Kommunekontaktrådene (KKR) under KL. Organisering Dok. Dato: nr.: 14. 180045/14 oktober 2014 Notat Kommunerne konsekvenser skal fremadrettet samarbejde ved beskæftigelsesreformen mere tværkommunalt om beskæftigelsesindsatsen og kommunerne

Læs mere

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Hvorfor virksomhedskontakt? Synliggøre job

Læs mere

Status på beskæftigelsesreformen

Status på beskæftigelsesreformen Sagsnr. 14-1229 Vores ref. MBS/DHA/lgy Den 1.juli 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft i 2015, havde som sine to hovedspor et øget antal af samtaler mellem de

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Nye uddannelsesmuligheder i trepartsaftalen. 7. december 2016

Nye uddannelsesmuligheder i trepartsaftalen. 7. december 2016 Nye uddannelsesmuligheder i trepartsaftalen Baggrund Beskæftigelsesreformen fra 2014: Fokus på et reelt uddannelsesløft til de grupper, som havde mest behov. Nu et par års erfaring med reformens initiativer.

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF Ny kurs i beskæftigelsespolitikken Bente Sorgenfrey Formand, FTF Beskæftigelsespolitiske udfordringer Mangelfuld kontakt til virksomhederne på det regionale arbejdsmarked. Aktiveringstilbud virker ikke

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

6. Ekspertudvalgets anbefalinger og forslag

6. Ekspertudvalgets anbefalinger og forslag 89 6. Ekspertudvalgets anbefalinger og forslag Det fremgår af kommissoriet, at Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan uddannelsesindsatsen over for ledige inden for den afsatte økonomiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen

Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus. Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015. V/Centerchef Karin Rasmussen Job og Vejledning, Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget d. 15. januar 2015 V/Centerchef Karin Rasmussen Reformens hovedtræk Principper for kontaktforløbet Hvor mange jobsøgende har vi? Den individuelle

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Beskæftigelsesplan 2010 Det Lokale Beskæftigelsesråd Argumentpapirer til brug for forberedelsen af beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indsats for det ordinære

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne

Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats mellem Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne Formål A-kasserne og Jobcenter Haderslev indgår denne partnerskabsaftale for at styrke den samlede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.

I 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode. Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler

Læs mere

Alle personer med et forsørgelsesbehov skal vurderes efter de samme principper og efter samme visitationsmodel.

Alle personer med et forsørgelsesbehov skal vurderes efter de samme principper og efter samme visitationsmodel. /DQGVRUJDQLVDWLRQHQL'DQPDUN 'DQVN$UEHMGVJLYHUIRUHQLQJ 3HMOHP UNHUIRUEHVN IWLJHOVHVLQGVDWVHQL5$5 Med Flere i arbejde er der lagt op til store udfordringer og flere frihedsgrader for den regionale og lokale

Læs mere

Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum. Reform af beskæftigelsesindsatsen

Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum. Reform af beskæftigelsesindsatsen Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum Reform af beskæftigelsesindsatsen April 2014 3 Indhold Den arbejdsløse i centrum.............................................................................................................................................

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Vækst og velfærd hviler på et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Spørgsmål svar vedrørende uddannelsesordningen

Spørgsmål svar vedrørende uddannelsesordningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 20. december 2012 J.nr.: 2012-0020070 Spørgsmål svar vedrørende uddannelsesordningen Uddannelsesaktiviteter under uddannelsesordningen Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere