VOR FRUE KIRKE TIDLIGERE S. NICOLAI KIRKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOR FRUE KIRKE TIDLIGERE S. NICOLAI KIRKE"

Transkript

1 Fig. 1. Udsnit af Resens prospekt af Århus. Efter kobberstik i Det kongelige Bibliotek. Section of copper engraving ca. 1670, western part of Århus, the district around the Church of Our Lady, seen from the north (cf. p. 50, fig. 5). The former Dominican monastery, which has been a hospital and a Home for the Aged since ca. 1540, can be seen adjoining the church. At the top of the picture is Århus River and no. 36 in the plan shows one of the city's main thoroughfares, Vestergade. E VOR FRUE KIRKE TIDLIGERE S. NICOLAI KIRKE n generel omtale af de ældre gejstlige og bymæssige forhold i Århus findes p. 51 ff. I Hellig Niels' levnedsbeskrivelse berettes 1, at bisp Svend ( ) ikke ønskede den hellige mand begravet i det trækapel, som Niels selv havde udset sig, men derimod i S. Nicolai kirke, som dengang var stiftets domkirke. Herudover omtales S. Nicolai kirke eller kloster i få middelalderlige kilder, blandt andet 1203 (p. 52), , og Den 12. november 1541 bestemte kongen, at»sortebrødreklostret i Århus med hvad huse,»planner«(flade områder), bygning og abildgård, som findes norden og vesten S. Nicolai kirke og desligeste det vandløb, som der kommer igennem muren fra S. Karine gård, med alt andet af klostrets gårde og haverum i sin længde og bredde, som det nu er forefundet, herefter til evig tid skal blive et almindeligt hospital for syge og fattige«5. Da dette hospital den dag i dag har til huse i middelalderlige klosterbygninger ved den

2 1004 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE nuværende Vor Frue kirke, kan der ikke herske tvivl om, at denne kirke er identisk med de middelalderlige kilders S. Nicolai. Endelig kan man henvise til de argumenter, som findes i selve bygningen: kalkmaleri af S. Nicolaus i skibet (fig. 2), hvælvslutsten i koret (p. 1060), samt altertavlens S. Nicolaus-fremstilling. De levn af murværk samt den treskibede, hvælvede krypt, som er fundet i og ved Vor Frue kirke, støtter legendens meddelelse om, at S. Nicolai kirke på Niels' tid var domkirke 6. På tysk område var søfartshelgenen S. Nicolaus meget dyrket, allerede inden hans relikvier 1087 overførtes til Bari fra Anatolien 7. Da Peder Vognsen havde påbegyndt opførelsen af Århus' nuværende domkirke, overdrog han ved testamente af 11. november 1203 S. Nicolai kirke til det af ham stiftede kapitel, som skulle indkorporere kirken i et af kannikepræbenderne (p. 52). Sognerettigheder overførtes antagelig til den nye domkirke 8, mens selve bygningen senere overlodes dominikanerordenen. Det første danske dominikanerkloster blev grundlagt i Lund 1223 af broder Salomon, som var født i Århus 9. Klostret i Århus oprettedes muligvis 1239, samtidig med klostre i stiftsbyerne Viborg, Odense og Slesvig 10, men omtales første gang 1246 i anledning af udsendelsen af munke fra Århus til Reval 11. Året inden optrådte provincialprioren Absalon som mægler i en strid mellem Århusbispen og kapitlet 12. Bisp Tyge af Århus havde et nært forhold både til kongehus og dominikanerorden 13 og spillede en fremtrædende rolle under 1200-tallets kirkekamp, hvor han ikke overholdt interdiktet ( ). Byens dominikanere påberåbte sig derfor et paveligt priviliegium om, at ordenen i et stift, hvor interdikt ikke respekteredes, kunne udføre alle kirkelige handlinger. At dominikanerne brød interdiktet blev påtalt 1266, og den pavelige udsending, kardinal Guido, bandlyste 1267 både bisp Tyge og dominikanernes provincial-prior Åge 14. Trods dette afholdtes ordenens provincialkonvent 1272 i Århus 15. De spændte kirkepolitiske forhold og den fordel, dominikanerne kunne drage heraf, kan have bidraget til et økonomisk opsving for klostret i Århus. Dette er antagelig en medvirkende årsag til at opførelsen af den nye teglkirke kunne gennemføres netop i denne periode (jfr. p. 1059). De sparsomme skriftlige kilder til dominikanernes kirke kan suppleres med oplysninger blandt andet fra de bevarede kalkmalerier. Vigtigst her er indskriften i skibets vesthvælv, som oplyser, at ridder Stig Andersen Hvide til Bjørnholm sammen med sin hustru Tove skænkede hvælvene (omkring midten af 1300-tallet) (fig. 2). Man kan videre formode, at navnene i de fragmentarisk bevarede skjoldefriser i koret også antegner klostrets donatorer, malet ligesom i en»sjælebog«(bog, hvori man optegnede personer, som skulle mindes i bestemte messer, f.eks. på deres dødsdag 16 ). Mellem navnene fra 1300-tallet optræder junker Valdemar, Stig Andersen Hvide med familie og Erik Nielsen Rosenkrantz. På skibets østhvælv fortæller en indskrift, at prædikebroder og prior Thomas Jensen 1490 lod arbejde udføre 17. I senmiddelalderen har klostret tilsyneladende været velhavende, herpå tyder blandt andet tilføjelsen af sideskib (p. 1060) og tårn (p. 1066), altertavlen, samt korets og sakristiets udmalinger med nu forsvundne kalkmalerier. Med brev af 11. december 1529 kundgjorde Frederik I, at hvis det skulle ske, at sortebrødrene i Århus forlod deres kloster, overlod han dette med tilliggende og bygning, huse, kirke, have, abildgård og teglgård til Ove Bille og følgende bisper til Århus at nyde som fri ejendom til Århuskirkens sæde til evig tid 18. Overtagelsen er antagelig sket umiddelbart efter; i alt fald fik Ove Bille allerede 7. januar det følgende år kvittering på 100 lod sølv, som klostret skulle aflevere til kongen 19. Bygningerne overlodes øjensynligt byens helligåndsstiftelse, for da kongen 1540 overdrog Helligåndsgården til superintendent Mads Lang, var gården øde, og Lang skulle svare jordskyld og rente til hospitalet i Århus 20 (jfr. p. 56). Ved det ovennævnte brev af 12. november 1541 meddel-

3 HISTORISK INDLEDNING 1005 Poul Pedersen 1957 Fig. 2. Vor Frue kirke. Skibets vesthvælv, vestkappen. Den aldrig overhvidtede indskrift om Stig Andersens ( l369) og hans hustru Toves stiftelse af hvælvene er i syd flankeret af den knælende stifter, i nord af hans våbenskjold med hjelmtegn (Hvide). Tekstlinierne er malet under en fremstilling af den tronende Nicolaus, kirkens værnehelgen. Fotograferet inden rensningen (p. 1109). The church of Our Lady. West bay of the nave, the west severy. The inscription about the foundation of the vaults by Stig Andersen ( 1369) and his wife Tove has never been white-washed. To the south the kneeling founder, to the north his coat of arms with crest ( The Hvide family). The inscription is painted under a picture of the enthroned Nicolaus, patron saint of the church. Photographed before the cleaning. tes, at Christian III nu har bestemt, at klostrets bygninger»herefter til evig Tid skal blive til et almindeligt Hospital«for Århusområdet 21. Efter at hospitalet således var blivende installeret i de forladte klosterbygninger, gennemførtes nogle økonomiske og personelle dispositioner, hvis nærmere omstændigheder unddrager sig vort kendskab 22. Imidlertid kan disse foranstaltninger være årsag til, eller måske blot en medvirkende faktor bag det bemærkelsesværdige forhold, at den bygning, som hidtil ifølge de gennemgåede kilder har været benævnt prædikebrødrenes, sortebrødrenes eller S. Nicolai kirke, antog navnet Vor Frue kirke 23 ; tilsyneladende første gang nævnt i kongeligt brev 6. december Altre. I den nuværende kirke er bevaret det murede, middelalderlige alterbord i koret. Herpå står den sengotiske højaltertavle, hvis mange helgenfremstillinger mere synes at være en samling af kirkens værnehelgener end udtryk for hovedaltrets egen helgenindvielse. I krypten fandtes formentlig et eller flere oprindelige altre i øst (p. 1022), og ved udgravningen fremkom omtrent midt i rummet spor af et sekundært alter (p. 1038). Altre. At dømme efter kirkens navn må der have eksisteret et alter for S. Nicolaus 25. Eksistensen af et Mariaalter i dominikanerkirken sandsynliggøres af, at købsvendelauget i Århus, som var et Jomfru Maria-gilde, 1418 havde givet midler, mod at provincialprioren Raimundus lovede gildesbrødrene del i ordenens gode gerninger 26. Endvidere tyder konventets og priorens segl (fig. 3) på, at kirken rummede et alter for Jomfru Maria

4 1006 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE (jfr. nedenfor). Et alter for den hellige Domenicus fandtes formentlig også i dominikanernes kirke (jfr. også altertavlens Domenicus-figur). I brev af 28. oktober 1485 erklærer prior Thomas Jensen, at Peder Michelsen i Skjoldelev har givet sølvpant til klostret for 300 mark. Herfor modtager han og hans hustru Cecilie, deres børn og forældre blandt andet tre evige messer for deres sjæle,»een om mandagen for alle kristnes sjæle, een om tirsdagen for S. Anne, een om fredagen for Jesu Christi Vundes«27. Formentlig har disse messer været afholdt ved altre viet til: Alle Sjæle 28, S. Anna (jfr. også altertavlens fløjmaleri af Anna selvtredie) og Kristi Vunder. Muligvis har dette sidste alter stået i sakristiet (jfr. kalkmalerier). I søndre sideskib findes et kalkmaleri af altertavlekarakter. Det forestiller de to domikanerhelgener, Petrus Martyr og Thomas af Aquino(?). Også her kan man sammenligne med altertavlens udskårne fløjfigurer af disse helgener. Møntfund. Ved kryptens frilæggelse og ved andre lejligheder i forbindelse med kirkens restaurering fremdroges adskillige mønter, nogle i samlede fund, andre spredt, og atter andre som resultat af gulvlags harpning 29. To seglaftryk (fig. 3) fra dominikanerklostret i Århus er bevaret på brev af 28. oktober Begge stempler er efter bogstavtyper 31 og ikonografi 32 godt og vel 100 år ældre end anvendelsen Seglene har peripatetiske minuskel-indskrifter:»s(igillvm) con-ventvs fr(atrv)m predicator[vm in] Arvs«(»prædikebrødrenes konventssegl i Århus«) og»s(igillvm prioris arvsiensis ord(inis) p(re)d(icatorvm) in Dacia«(»segl for den århusianske prior af prædikeordenen i Dacia«). Både konventets og priorens segl viser fremstillinger af Maria og tilbedende gejstlige. På konventsseglet ses en tronende, sidevendt, kronet Maria, som holder barnet på skødet. Foran knæler en (eller to?) gejstlig med tonsur og kutte. Han bærer i hænderne en kalk med en oblat over. Hen over scenen er en stjerne, som ved en Kongernes tilbedelse. Priorseglet viser foroven en fremstilling af Maria himmelkroning. Kristus med bog holder højre arm hen mod Marias kronede hoved, muligvis for at sætte kronen på hende. Scenen foregår under en rundbuet trekløverbue med arkitekturdetaljer over. Under en trekantgavl med en trekløverbue knæler en profilstillet gejstlig. TRÆK AF KIRKENS FORVALTNING Efter at Vor Frue kirke var blevet en selvejende købstadskirke, forvaltedes den på samme måde som de fleste andre bykirker; det var kongen og hans kancelli, der i sidste instans traf afgørelserne. Nærmest under kancelliet stod den myndighed, der i nyere lovgivning kaldes kirkedirektionen. Oprindelig var det almindeligvis stiftslensmanden, men ved kongeligt brev af 19. juni bestemtes, at forretningerne skulle overgå til den lokale lensmand, fra 1662 amtmanden. Ved forordning af 23. august 1672 oprettedes stiftsøvrigheden, bestående af biskop og stiftamtmand i forening (jfr. p. 71-2). Kirkeordinansen 1539 og senere kirkelig lovgivning tillægger provsterne tilsynspligt over for kirkerne. I Århus var sognepræsten ved domkirken sædvanligvis provst for Hasle herred, mens sognepræsten ved Frue kirke var provst for Ning herred; uagtet Århus å danner skel mellem de to herreder, og kirken ligger nord for åen, henregnedes Vor Frue sogn til Ning herred. Efter domkapitlets nedlæggelse (p. 71) fulgte man den praksis, at den ældste af de to i Århus bosatte provster vikarierede for biskoppen og førte protokollen ved landemoderne 34. Ved oprettelsen 1812 af Århus nordre amtsprovsti lagdes Hasle og Ning herreder under samme provst; to år efter overførtes Frue sogn i gejstlig henseende til Hasle herred nedlagdes amtsprovstiet, hvorefter de to herreder og Århus købstad udgjorde et særligt provsti forenedes Hasle herred og købstaden med stiftsprovstiet (p. 72). For såvidt som højere instanser ikke havde reserveret sig dispositionsret over kirkens formue og indtægter, tilkom denne ret den myndighed, der i nyere lovgivning kal-

5 HISTORISK INDLEDNING 1007 Rigsarkivet Fig. 3. To seglaftryk på brev fra prior Oluf i Århus' prædikebroderordens kloster til Århus by, 28. oktober Seglet for konventet, a, og seglet for prioren, b, har Maria-motiver. Begge nu forsvundne stempler var formentlig o. 100 år ældre (p ). Two impressions of seals on a letter from prior Oluf of the Dominician convent in Aarhus to the city of Aarhus, dated 28. October The seal of the convent, a, and the seal for the prior, b, show Mary-motifs. The seals themselves, now disappeared, were probably about 100 years older. des kirkeinspektionen. I Århus, der beholdt sin magistrat, var det indtil 1807 borgmestre og råd, der fungerede som inspektion for Frue kirke. Dog var det vistnok til tider kun de i sognet boende magistratsmedlemmer, der reviderede kirkens regnskaber 37. Ved kancellibeslutning 7. marts indtrådte sognepræsten som medlem af inspektionen, og ved kgl. anordning af 24. oktober 1837 fik borgerrepræsentanterne ret til af deres midte at indvælge et medlem. Efter loven af 26. maj 1868 bestod købstædernes kirkeinspektion af sognepræsten, byfogeden og et byrådsmedlem. Kirkeloven 1915 overdrog bestyrelsen til det samtidigt oprettede menighedsråd samt et byrådsmedlem, efter loven af 30. juni 1922 menighedsrådet alene. Beslutninger vedrørende kirken administreredes af kirkeværgerne, der tillige førte kirkens regnskab. Den ældre lovgivning fastsatte værgernes antal til to, men i tiden efter 1655, fra hvilken Frue kirkes regnskaber er bevaret, synes her aldrig at have været mere end een. I forbindelse med den seneste istandsættelse, der begyndte i 1940'rne (p. 1078), henlagdes Frue kirke under det i medfør af lov 1861 oprettede Særlige kirkesyn. OM FUNDET AF KRYPTEN Hverken fra arkitekten eller andre, der var beskæftiget med kirkens restaurering 1865 ff. (p. 1075), foreligger der bemærkninger om iagttagelser vedrørende teglbygningens forgænger eller andre observationer, man måtte have gjort under arbejdet, da bl.a. begravelser under gulvet blev ryddet 39. Det samme gælder i forbindelse med indlægning af varmekanal ved århundredskiftet 40. Rasmus Berg var i sin Vejledning for Besøgende, 1904, den første, som henledte opmærksomheden på, at den eksisterende bygning indeholdt partier af ældre murværk 41. Et par år senere udsendte Vilhelm Lorenzen i

6 1008 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE samarbejde med arkitekten Cosmus Bræstrup en monografi om Vor Frue Kirke og Hospitalet i Aarhus 42, hvor opmærksomheden henledtes på den rundbuede portal og det omgivende kampestensmurværk i kirkens nordside. Samtidig med at klosterbygningernes tilstand på forskellig måde søgtes bedret i 1940'rne, forberedte menighedsrådet en istandsættelse af kirken. Arkitekt Aksel Skov forestod den restaurering, der indledtes omkring 1950 (p. 1078); vinteren bankedes puds af skibets nordfaçade 43. Da man 1955 jævnsides med udarbejdelsen af et endeligt projekt inde i kirken gravede i korets sydside efter eventuelle spor af det oprindelige gulv, viste der sig rester af ældre murværk. Ligesom den tidligere iagttagne, blændede åbning udvendig på bygningens nordside røbede dette murværk, at der under koret eksisterede levn af en forgænger til den nuværende kirke 44. Nationalmuseet indledte herefter en udgravning, der i alt væsentligt gennemførtes i sommer- og efterårsmånederne 1955, og som resulterede i en fuldstændig frilæggelse af den siden så velkendte krypt. Med overvindelse af en række økonomiske og praktiske vanskeligheder, herunder problemet med at skaffe tilstrækkelige mængder af egnet frådsten 45, lykkedes det at genopbygge krypten 46, som under navnet S. Nikolai kirke indviedes 10. november Ved rekonstruktionen blev grænsen mellem bevaret og nyt murværk angivet med en markant fuge. Samtidig med kryptens åbning blev Vor Frue kirke atter taget i brug. For Nationalmuseet var undersøgelserne og kryptens genopførelse blevet forestået af Carl Georg Schultz, der i vid udstrækning overlod det daglige tilsyn til sin assistent, Svend Søndergård. Schultz var i midten af 1950'erne bebyrdet med arbejde, bl. a. foregik omfattende gravninger i Fyrkat 48, og samtidig plagedes han i perioder af alvorlig sygdom. Under disse forhold blev ikke alle iagttagelser ført til protokols. Allerede et års tid efter kryptens indvielse døde Schultz uden at have nået at udarbejde en redegørelse for arbejdet i Vor Frue kirke og kloster 49. I dag er situationen den, at der fra kryptfrilæggelsesarbejdet og de samtidige undersøgelser og supplerende sonderinger i og omkring kirken blot foreligger et særdeles fragmentarisk beretningsmateriale 50. En række væsentlige problemer, som udgraveren og hans assistent, der døde 1967, formentlig ville have kunnet klare på grundlag af personlig erindring, må nu henstå eller søges belyst ved hypoteser, indtil nye undersøgelser kan sættes i værk. Disse omstændigheder må haves i erindring under læsning af redegørelsen p

7 Fig. 4. Vor Frue kirkeplads. Akvarel af Frederik Visby i Den gamle By, Århus. Watercolour by Frederik Visby, painted as a reminder of the untidy condition prevailing in the area south of the Church of Our Lady after interments were discontinued at the beginning of the 19th century, and before improvements were carried out at the time the church was restored in the 1860's. BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD Vor Frue Kirke ligger i et bykvarter, der siden middelalderen har været tæt bebygget og i dag hører til den gamle del af Århus. Resterne af det forhenværende klosters haver yder et væsentligt bidrag til bydelens fysiognomi i et område, hvor omfattende fornyelser af den ældre husmasse er gennemført i de senere år (jfr p. 1018). Da den første stenkirke rejstes på stedet, var situationen ganske anderledes: Uden for den befæstede by (jfr. p. 47 ff.) befandt sig en lav sandbanke på åens nordside i et iøvrigt lavtliggende terrain, der periodevis må have været temmelig fugtigt og senere er der ved udgravninger i kirkens omegn konstateret aflejringer efter en begyndende forstadsbebyggelse fra tidligste middelalder 1. Nuværende Vestergade har fra begyndelsen været en betydningsfuld forbindelse mellem byen og det frugtbare opland og videre ind i Jylland; gaden bevarede sin betydning helt op i forrige århundrede 2. Denne hovedfærdselsåre,

8 1010 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE der udgik fra vejknudepunktet ved Immervad foran Borgporten, har uden tvivl spillet en afgørende rolle ved valg af grund til kirkens opførelse. De relativt mange runesten, der tid efter anden er fremdraget i eller ved Frue kirke (jfr. p og p. 1071), har formentlig været opstillet ved landevejen 3 og i tilknytning til det stærkt befærdede vadested over åen 4. Kirkeområdets udstrækning i den første tid kan ikke fastslås, men det omtrentlige omfang angives vel af det senere klosterareal, der har ligget inden for den nuværende Grønnegades bue 5. På vestsiden rejste sig senere i middelalderen S. Karens gård (p.48, fig. 3, 7). Utvivlsomt har Vestergade til alle tider angivet kirkeområdets grænse mod syd 6. Udstrækningen mod øst kan ikke nærmere bestemmes, men sandsynligheden taler ikke for, at arealet har nået helt frem til Lilletorv (jfr. p. 1012). Om hegning og anvendelse af dette område i kirkens første tid og i det meste af klosterperioden savnes underretning bortset fra, at en undersøgelse 1955 foran kirkens vestgavl afslørede murrester (fig. 5,4), som udgraveren opfattede som levn af hegnsmur, samt at en begrænset gravning ca. fire meter syd for sideskibsportalen blotlagde begravelser, hvoraf de tidligste kunne være fra tiden omkring år Af det kongelige brev af 12. november 1541 om hospitalets oprettelse (p. 1003) fremgår, at grunden foruden kirke og kloster rummede huse, abildgård og haver; i lyset af den senere situation må de fleste bygninger have ligget vest og nord for klosteret. Christian III's bestemmelse om at klosterkomplekset skulle anvendes til hospital, betød en formel adskillelse mellem kirken og anlæggets andre fløje. Det grundstykke, der skulle benyttes til Vor Frue kirkes begravelser, må ved samme lejlighed være udskilt fra hospitalets ejendom. Ældste afbildning af Frue kirke og dens omgivelser er Århusprospektet fra tiden omkring 1640 (p. 51, fig. 6), og kun lidt yngre er den mere detaljerede fremstilling i Resens atlas (fig. 1 og p. 50, fig. 5). Her gengives Frue kirkegård som et hegnet areal på kirkens syd- og østside, mens hospitalets haver strækker sig mod nord og vest inden for en randbebyggelse mod Vestergade og nuværende Grønnegade- Klostergade. Kirkegården begrænses af mure på østsiden og langs Vestergade; fra sidstnævnte stræknings vestre ende forløber en mur mod nord og forbinder sig med vestre klosterfløjs sydgavl. En mur fra klosterets østfløj (at dømme efter forholdene i forrige århundrede stod muren i virkeligheden ud for kirkens tårn) strækker sig frem til kirkegårdens østre hegnsmur og aflukker begravelsesområdet mod nord. I disse mure tegnes tre indgange: To mod Vestergade og een mod den trekantede husmasse nordøst for klosteret. Gadenavnene i dette kvarter var i ældre tid skiftende: Resen benytter den ubestemte fællesbetegnelse Bag Klosteret 8, der senere afløstes af navnet Tangen for strækningen mellem Guldsmedegade og Klostergade, mens de to smågader nærmest

9 BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD 1011 klosteret, på henholdsvis syd- og vestsiden af den trekantede bebyggelse, kaldtes Frue Kirkesti eller Frue Kirkerist 9 (jfr. fig. 5). Når jordskyldsbogen 1562 nævner klostermuren 10, øges sandsynligheden for, at hele området var indhegnet allerede i middelalderen; dele af muren kan efter reformationen være overtaget af kirken for at indgå i kirkegårdsmuren. Mod Vestergade har der eksisteret en teglstensmur af sædvanlig art, hvoraf rester i form af markstenssyld og nogle få munkestensskifter kom for dagen i 1930'rne, da man nedrev kirkepladsens søndre randbebyggelse 11. På Frederik II's tid blev en kirkegårdsmur tilhørende Vor Frue sogn nedbrudt, og stenene anvendt til møllens forbedring, mens sognemændene fik det løfte, at kirkegården skulle blive forsynet»med anden lukkelse muret mellem stænger«; 1583 modtog lensmanden Jacob Seefeld kongeligt pålæg om at besørge kirkegården, der da lå»under fæfod«, indelukket»med god og varig bygning«12. Det er omstridt, om denne sag drejer sig om gravpladsen omkring kirken 13, og der foreligger ikke efterretning om, hvordan det gik med den hegning, Seefeld skulle drage omsorg for. Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, at Frue kirkegårds søndre mur, eller dele af den, i omtaler i kirkens ældste regnskabsbog udmærker sig ved et skru eller skur (udhæng eller tag), der tilsyneladende har været støttet af bukhoveder (skråbånd), og at dette og muligt andet træværk i muren i perioden tjæres hyppigt 14. Disse omstændigheder giver anledning til formodning om, at hegningen har været af en beskaffenhed, der havde behov for afdækning. Det kan have været den bindingsværkskonstruktion 15, som i sin tid var lovet sognemændene. Efter nedstyrtning , da hullet i første omgang lukkedes med et læs torn og nogle stave, blev muren repareret med»3250 gamle, store mursten«, som var købt i Kalundborg. Endnu 1724 anføres»skrå fjæle, som sidder på den søndre side af kirkegårdsmuren«16. To år efter gennemførte murermester Anders Sørensen fra København (jfr. p. 336) en større istandsættelse af hele kirkens ringmur, der afdækkedes med tre rader tagsten 17. De øvrige notitser om småreparationer 18 på kirkegårdens hegnsmure yder ikke bidrag til deres beskrivelse. Bedst kendt er den vestre mur, som kan være identisk med den mur mod klosterhaven, hvoraf halvfjerde favn (godt 6,5 m) blev ommuret l 19. Næsten hele strækningen fra klosteret til Vestergade, hvor der på indersiden nærmest gaden sås to spareblændinger (den nordre tilmuret), var i behold ind i dette århundrede 20 (fig. 4 og 6 B) og forsvandt samtidig med opførelsen af Dansk Kvindesamfunds hus Når talen er om kirkegårdens hegning, må det imidlertid fremhæves, at Resens skildring (fig. 1) angiver en slags idealtilstand. I alle tilfælde omkring 1670 var der mod Vestergade og vist også på østsiden bygget i kirkegårdens skel. Her skal ikke nærmere redegøres for de mange huse og mennesker, der

10 1012 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE levede som gravpladsernes naboer; kun skal det bemærkes med henvisning til realregistret til Århus bys skøde- og panteprotokoller , at en række beskedne boder strakte sig langs Vestergade mellem kirkegårdens to indgange. Ejerne betalte i 1680'erne jordskyld til kirken 14. En sag om bebyggelse af en tomt i kirkegårdens sydøstre hjørne, hvor der havde stået en kapellan-residens, er symptomatisk for de ivrige bestræbelser, som randbebyggelsens beboere til stadighed udfoldede for at udvide deres ejendom på kirkegårdens bekostning. Eksempelvis skal videre anføres, at borgmester Christen Basballe ved vestre rist erhvervede en ejendom, som han hidtil havde lejet 23, og i handlen indgik de mursten, som var i den tilhørende strækning af kirkegårdsmuren. Ved denne og andre lejligheder solgte kirken (desuden) hugne kampesten købte urmager Jacob Darmstætter en strimmel jord og bevilgedes året efter trappe og udgang til kirkegården 25. Kirkegårdens indgange. De tre indgange, der angives på Resens prospekt (fig. 1), var hovedadgangene; herudover har der fra hospitalsområdet eksisteret døre og gennemgangsmuligheder, som ikke skal nærmere bestemmes 26. Udgange fra kirken omtales under bygningen. Det fremgår af jordskyldsbogen , at et par af indgangene, hvoraf den ene kaldtes Closter røst, var forsynet med de riste, der skulle holde kvæg væk fra kirkegården. Når jord og møg havde fyldt hullet, hjalp foranstaltningen ikke, og en sådan tilstand er vel baggrunden for, at natmanden 1670 måtte fjerne en hest, der havde brækket benet i risten 14. Ved nedrivning 1935 af Vestergade 22 fandtes levn af den murede grube, der har tilhørt sydsidens vestre rist 28 (fig. 5,5). Denne indgang var kirkedøren nærmest og har været kirkegårdens hovedadgang, normalt benævnt vestre rist, en enkelt gang omtalt som den store 29. Om»den port for kirkegården«, der fornyedes og tjæredes 14, sad her, er usikkert. Samtidig med murens ovenfor omtalte istandsættelse 1726 forfærdigede Laurits snedker indkørselsport 17 ; nævnes stakitport, der maledes rød og hvid. Indgangen indeholdt vist en fodgængeradgang ved siden af køreporten, og en efterretning fra 1778, da Johan Meyer udførte port med stakitlåge og tre piller 31, må angå denne indgang og betyde, at en muret portal, som den der vises på Resens prospekt, var blevet nedbrudt. Den anden indgang i Vestergade benævntes fortrinsvis østre rist 32, nogle gange søndre 33 og undertiden karakteriseredes den ved ejeren af huset østfor (Morten Hvas ) 34. Der foreligger efterretninger om reparationer og oprensninger af risten 35 ; muligvis var en stakitport, der 1762 udførtes af Johan Meyer og maledes af K. M. Bruun 36, beregnet til denne indgang. Østre rists murede portal var 1794 kirkegårdens sidste og»kun til tab og aldeles ingen ziir«; samme år blev den nedbrudt af murermester N. J. Schandorff og afløst af piller 37.

11 BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD 1013 Fig. 5. Kvarteret omkring Vor Frue kirke ved midten af 1800-tallet, og i dag (1974), 1:1200. Tegnet af KdeFL på grundlag af bykort 1855 (F. J. Salomon) og 1870 (V. F. A. Berggreen & Budtz Müller), udateret grundplan af klostret for ombygningen (NM), klosterplan 1858 (J. Kornerup), plan med kirkegårdsmur og rist 1935 (Th. Basmussen, DgB) samt Stadsingeniørens karrékort D 299, D 528, E 4351 og H 307. De nuværende gadelinier er angivet med grøn farve; stadig eksisterende huse er krydsskraverede. 1. Vor Frue kirke. 2. Den ældre hospitalskirke. 3. Nuværende hospitalskirke. 4. Ældre kirkegårdsmur (p. 1010). 5. Rist i indgang (p. 1012). 6. Sprøjtehus (p. 1017). The district around the Church of Our Lady about the middle of the last century and as it is today. The present streets are shown in green. The wings of the former monastery have changed a great deal compared to the condition the drawing depicts, and of the houses in the surrounding district only those marked with cross hatching are preserved. 1. The Church of Our Lady. 2. The earlier hospital chapel. 3. Present hospital chapel. 4. Remains of earlier churchyard wall(?). 5. Entrance in a more recent churchyard wall, no longer extant. 6. Demolished building where fire-engine was housed. Indgangen i den korte mur ved klosterets østfløj, der må være udgangspunkt for det ovenfor nævnte gadenavn Frue kirkerist, er utvivlsomt den, der i 16 og 1700-tallet betegnes nordre rist 38, sikkert tillige»risten på kirkens norder- Danmarks Kirker, Århus amt 65

12 1014 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE H. Anderson Ebbesen o Fig. 6 A. Vor Frue Kirkeplads. Bagsiden af den i 1930'rne nedrevne husrække mod Vestergade, set fra nordvest (p ). - The former churchyard bordered on the street Vestergade by houses demolished in the 19S0's. ste side«, hvis jern fornyedes 1661 efter polakkernes hærgen 14. Muligvis er denne indgang også identisk med»risten bag klosteret«, hvor der gjordes ny ramme og sattes tre små egebarconner (stolper) samt fire lægter for at hindre»uforskammede folk deres slemme forsæt«14. Som Resens afbildning viser, var indgangen udstyret med portalhus med trappegavle, før»hvælvingen«fjernedes 1791 og erstattedes af to murede piller 39, der formentlig afdækkedes med bly 40. Ligesom ved andre kirker (jfr. ovenfor p. 120) har det samlede kirkegårdsområde været opdelt i flere sektioner, der i store træk fremgår af regulativ : De fattiges jord øst for kirken 42, hospitallemmernes vestfor 43, mens stykket her imellem, arealet syd for kirken, må være det, der blot benævnes Frue kirkegård. De dyreste, overvejende murede begravelser 44 fandtes i kirkens del af klostergangen, hvor der 1686 henstod tre ligbårer 45. I klostergården (korsgangen?) er fundet levn af middelalderlige begravelser 46. Adskillelsen mellem de enkelte afsnit må have fremgået af de brolagte stier, der strakte sig fra østre og vestre rist til kirkedøren og nævnes første gang i

13 BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD 1015 Hugo Matthiessen 1917 Fig. 6 B. Vor Frue kirkeplads. Den vestre kirkegårdsmur (p. 1011), set mod Vestergade. The west enclosing wall of the churchyard, demolished 1929, seen from the north. In the background Vestergade with houses which are no longer extant. anledning af en reparation Pikkeren måtte jævnligt udbedre brolægningen for at skaffe kirkegængerne tørskoet over det morads, kirkegården udgjorde i regnvejr 47. Der har til angivelse af grænser yderligere været opstillet stakitværker: 1687 indhegnedes nogle»unyttige steenepladzer«, året efter bekostedes»sprinkelværk«ved østre rist 14, og»ræchetræer«ved to riste repareredes Fra 1700-tallet foreligger omtaler af rækværker, der blev nyopsat, malet eller repareret; særlig i århundredets første årtier har der været stor aktivitet 48 ; sidste melding ( ) angår 14 fag, der gjordes blågrå med hvide hoveder. Det må fortrinsvis have drejet sig om indhegning af større områder, men 1759 omtales 17, at provst Pingel har købt og indhegnet sig et stykke af kirkegården. Kirkegårdens almindelige tilstand kan ikke have afveget væsenligt fra den tilfældige og snavsede uordentlighed, der kendes andre steder fra (jfr. p. 119 med henvisninger). Fra sidste del af forrige århundrede har Frederik Visby fastholdt situationen, fig. 4. Udtjente ligsten flyttedes tid efter anden ud fra kirken 49 og henlå, til de genbenyttedes eller sammen med andre materialer solgtes på auktion 50. Fra midten og sidste halvdel af 1700-tallet er 65*

14 1016 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE Fig. 7. Vor Frue kirke. Pennetegning af Jacob Kornerup 1858 (NM). Church of Our Lady. Pen and ink drawing of the south side mange efterretninger om fliser 51, ligsten 52 og gravtræer 53, der indlagdes på kirkegårdens gravsteder nævnes lindetræer 17, der vist stod øst for koret. Om et kalkhus, der første gang nævnes og blev nedrevet , er identisk med den lille bygning, som Resen (fig. 1) gengiver nær nordre rist, er usikkert; i så fald kunne denne rist være den samme som risten ved kalkhuset, der omtaltes I alle tilfælde var der til dette materialskur, 1730 kaldet»klackhuus«17, kun brugt 320 tagsten, og det har derfor været af beskeden størrelse. Huset bør vist ikke forveksles med den kalkkule, der anlagdes ved kirkeporten 14 ; her er uden tvivl tale om den kule, som fandtes ved udgravninger 1955 foran kirkens vestgavl, hvor den havde forårsaget ødelæggelse af et ældre fundament (p. 1033). Benkiste forfærdigedes af snedkeren Johan Meyer Halsjern opsattes 1687 på en egestolpe med et bræt, hvorpå maleren havde gjort bogstaver 14. Efter at man omkring 1810 var ophørt med at begrave på kirkegården, indtraf ligesom ved andre købstadskirker en bemærkelsesværdig rådvildhed med hensyn til anvendelse og dispositioner for det frigjorte areal. Der kom planer

15 BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD 1017 Stenders Forlag o Fig. 8. Vor Frue kirke og kirkepladsen set fra sydsydvest. - The Church of Our Lady. Photograph of the south side ca om at fjerne de gamle ligsten; det var imidlertid vanskeligt at vedligeholde mure og låger eller forhindre, at kirkegården benyttedes til»hvadsomhelst brug«. Inspektionen foreslog at indelukke med stakitværk nærmest kirken, at anlægge en alfarvej over kirkegården og overlade det, der kunne undværes, til»de påstødende, pladsløse grundejere« og senere fjernedes partier af ringmuren, og Schytte opsatte et dyrt stakit, som Bøgh malede»olivencoleur«med hvide hoveder 55. Denne herlighed varede kun kort, da stakittet allerede 1820 flyttedes til den nyanlagte Søndre kirkegård uden for byen 56 (p. 57). At en stribe jord langs Vestergadehusene udlejedes til beboerne, gav naturligvis anledning til klage fra dem, der havde gravsteder her 54. Den kyndige topograf Jens Henrik Larsen, der var sognepræst ved Frue kirke , besværede sig gentagne gange over, at beboerne inddrev søm og spigre i kirkens mure og tørrede tøj på pladsen, så man ikke kunne komme frem for våde og ophængte klæder; desuden:»langs ad kirkens mure og rundt om på kirkegården og det endog til op til dørene aflægges daglig renovationsskarn. Bønderne holder med deres heste og vogne om løverdagen lige op til kirken, og jeg tør vente, at man snart forlanger at indsætte hestene i kirken, hvis det skulle blive

16 1018 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE regnvejr«57. Til trods for, at stiftsøvrigheden 1824 bifaldt afspærring med bomme og pæle omkring kirkebygningen 59, lød lignende toner ved syn Ejerne af husene langs Vestergadesiden fik 1835 afslag på anmodning om at måtte købe de lejede arealer 60 ; de erhvervede dog mindre jordstykker , og året efter gav kancelliet tilladelse til loddernes afhændelse 62 ; og fortsattes salget. Et areal ved Frue kirkesti overdroges 1859 det i 1836 oprettede arveprinsesse Carolines asyl 65. I anledning af en byggesag samme år udtrykte bispen ønske om, at»inspektionen arbejder henimod, at der opføres ordentlige façader ud til kirkepladsen i stedet for de uhyggelige småhuse og plankeværker, som nu findes«62. Senere udkastede en af ejerne en plan om en ny bebyggelse mod at få et ekstra stykke af pladsen drøftedes frilæggelse af kirken, men kancelliet mente, at enhver tanke herom ikke foreløbig kunne realiseres 62. Vandhus tilbygget kirken indstilledes til fjernelse ved syn opførtes et sprøjtehus i hjørnet af pladsen foran kirkens vestgavl 67 (fig. 5,6); på samme sted rejste Aarhuus Skipperlaug 1850 en bygning, der rummede remiser for både brandsprøjten og laugets ligvogn 68. I fortsættelse af restaureringen (p. 1075) foretoges 1885 afgravning af jord omkring kirken 69, og 1892 fandt en arealregulering sted ved Nygade 70. Forandringerne omkring kirken, hvortil hører et par af klosterlængernes helt eller delvise nyopførelse , har i nyeste tid omdannet hele kvarteret (jfr. fig. 5): I midten af 1930'rne blev husrækken Vestergade på kirkepladsens sydside jævnet med jorden 71 ; allerede 1929 var»harmonien«(vestergade 24, jfr. fig. 6 B) forsvundet 72. Nedrivninger ved Tangen, der var indledt i århundredets begyndelse, fortsatte i 30'rne 73 og har foreløbig kulmineret i slutningen af 60'erne med fjernelse af den trekantede bebyggelse, som var fremstået ved Klosterports gennembrud I årene omkring 1970 er endvidere bolighusene i Nygade skiftet ud ifølge en korrigeret plan fra Mange af ændringerne har været foranlediget af et ønske om eller har medført nyopførelser, som nu præger billedet. I en samlet betragtning af Frue kirkes situation må man konstatere, at i den sidste menneskealder har trafikeksperter, frilæggelses-forkæmpere, spekulanter og nivelleringstilhængere her kunnet notere bemærkelsesværdige resultater. Pladsen mellem kirken og Vestergade er af kommunen i løbet af vinteren omlagt, beplantet og belagt med de blårøde klinker, som behersker det nye Nygadebillede. Mod øst hegnes området af en lav, granitstensafdækket mur i røde tegl, og langs en gang, der løber parallelt med kirkebygningen, er lagt otte ældre gravsten.

17 Fig. 9. Vor Frue kirke, Skibets nordfaçade (p. 1030) med portal (p. 1031) og de blændede vinduer (p. 1072). The north facade of the nave of the abbey shows signs of alterations and secondary (now walled up) windows. It also contains remains of the granite and calcareous tufa of the earlier church. On the right is the original, round-arched portal, which was reopened in 1957 in the reduced form. DEN ÆLDRE STENKIRKE I den eksisterende bygning indgår partier af ældre murværk; i tilslutning hertil er i 1950'erne ved udgravning fremdraget og delvis rekonstrueret ret omfattende levn af teglstenskirkens forgænger (jfr. p. 1007). Tilsammen meddeler disse rester hovedtrækkene af den ældre bygnings grundform. En række væsentlige spørgsmål må dog lades ubesvarede, og det ikke alene hvad opstalter og enkeltheder angår. Fig. 27 viser det murværk og de bygningsrester, som henføres til den ældre stenkirke eller indgår i drøftelserne om den; af denne tegning og fig. 20 fremgår tillige disse levns placering i forhold til det nuværende kompleks. Den ældre kirke falder i tre dele: 1. Østafsnit bestående af krypt, mulige kortårne og kor, 2. skib og 3. vestparti. I denne rækkefølge vil de bevarede levn beskrives, hvorefter der p skal anføres bidrag til en sammenfatning og vurdering. Materialer og konstruktion. Fundamentet under kryptens ydermure er ikke iagttaget; ved udgravning i hjørnet mellem kirken og dens sakristi er imidlertid

18 1020 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE C. G. Schultz 1955 Fig. 10. Vor Frue kirke. Kryptens østre ende, set fra nordvest, efter frilæggelsen. The east end of the crypt after clearance, seen from west-north-west. The three apses, later walled up, can be seen in the background, and above them remains of burial chambers of a more recent date. fremdraget en ca. 130 cm lang strækning af marksten, som ca. 140 cm under klostergangens belægning hviler på rødligt grus. Både under og i denne ca. 40 cm høje stenpakning, som udgraveren anser for en rest af nordre kortårns (jfr. p. 1027) fundering, fandtes frådstensstumper 75. Fotografier taget under frilæggelsesarbejderne i krypten viser, at murene er udført som kassekonstruktion; notater fra samme lejlighed angiver, at stenene i livet af østafslutningens svære murmassiv var lagt i ler, mens kalkmørtel var benyttet til inder- og yderside samt i langmurene. På disses inderside er materialet overvejende marksten, hvoraf en del er omkring en alen i tværmål; henmuringen er foregået fortrinsvis i vandrette lag. Til sider og stik ved vinduer, til væg- og fripiller, vanger i døråbninger og lignende steder er anvendt frådsten, som har imødekommet ønsket om et materiale, der uden større besvær lod sig bearbejde. Som byggeemne ved kryptens (nu rekonstruerede) overhvælvning har tilsyneladende udelukkende været brugt den relativt lette kildekalk. De bevarede partier af kryptens vægge og piller dækkes af et op til tre cm svært, glittet pudslag 76, hvormed murværkets ru overflade har været udjævnet. På pudsen iagttages sine steder særdeles sparsomme rester af kalkmalet

19 ÆLDRE STENKIRKE: KRYPT 1021 C. G. Schultz 1955 Fig. 11. Vor Frue kirke. Kryptens østre ende, set fra østsydøst, efter frilæggelsen. The east end of the crypt after clearance, seen from east-south-east. The three apses, later walled up, can be seen in the foreground, where it shows clearly that the closing of the deep middle apse was done in two stages. dekoration, der kan være jævngammel med bygningen (jfr. kalkmalerier). Tydeligst i vestenden, hvor bevaringstilstanden i det hele taget var bedst, ses det stadig, at væggene og formentlig tillige hvælvet sekundært har været hvidtet. Størrelser og udformning. Murtykkelserne kan i den nuværende tilstand ikke konstateres umiddelbart; indirekte og ud fra placeringen af falsen i (den nu tilmurede) passage mellem krypten og klostergården (fig. 20) fremgår det imidlertid med sandsynlighed 77, at langmurene har været omkring een meter svære (jfr. p. 1038). Østafslutningen var ved udgravningen 1955 stærkt ruineret, og ingen steder fandtes façadesten i behold. Murkernen med tilslag af kamp iblandet enkelte frådsten var imidlertid bevaret i sådant omfang og form, at de nedennævnte apsider ikke individuelt kan have givet sig til kende i bygningens ydre. Den halvrunde østafslutning, som må rekonstrueres på det foreliggende grundlag 78, har haft sit centrum i midten af korgavlens inderside (fig. 27) og i siderne været indrykket knap en meter i forhold til gavlens udvendige hjørner. KRYPTEN er et rektangulært rum, der i øst-vestlig udstrækning måler 11,7 m, på den anden led godt det halve: 6,65 m. Ved to rækker, hver på fire kvadratiske fripiller, deles rummet på langs i tre skibe, der hver i øst afsluttes med

20 1022 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE C. G. Schultz 1955 Fig. 12. Vor Frue kirke. Kryptens østligste fagrække, set fra nord, efter frilæggelsen. The row of bays furthest to the east in the crypt after clearance, seen from the north. The south wall contains a stone-built wall seat and remains of vaulting. On the right (partly walled up ) a doorway to the south annex. en ujævnt halvrund apsis, der utvivlsomt har huset et alter 79. Midtapsis, der er 133 cm bred og 204 cm dyb, udmærker sig ved sin størrelse over for side-apsiderne, hvor de tilsvarende mål er henholdsvis 102 og 91 (nord), 103 og 95 cm (syd). Åbningernes rekonstruerede højde andrager i midten 225, til siderne 210 cm. Virkningen af denne størrelsesfordeling øges ved, at sideskibene er bredere end midtskibet, jfr. fig. 21, hvor breddelmål, pilleafstande m.v. er angivet 80 Ved frilæggelsen var murværket i kryptens østende nedbrudt til ca. en meter over gulvet (fig. 18), og ved genopbygningen afstod man fra at give apsiderne vederlagsmarkering eller anden dekoration. De nævnte fripiller og tilhørende, rektangulære fremspring på væggene opdeler krypten i 15 omtrent kvadratiske fag, hvorved hvert skib bliver fem fag langt. Vægpillernes relativt kraftige fremspring, der varierer mellem 30 og 37 cm, etablerer for hvert normalfag en niche, hvori der er en knap 40 cm høj, muret bænk. Vægpillerne er uden base og afsluttes foroven med en simpel vulst (fig. 13), hvis overside ligger cm over gulvet 81. Hver fripille, hvis kvadratiske skaft har en sidelængde på cm, er udstyret med en enkel skråkantfod, hvorover forløber en vulst (fig. 10); begge profilled er udført i samme stenblok 82 Ligesom ved vægpillerne krones skaf-

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Indholdsfortegnelse 1 Hjemmel og gyldighedsområde... 3 2 Navngivning af veje og gader... 3 3 Anbringelse og vedligeholdelse af vej- og gadenavnsskilte...

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Klager. København, den 28. juli 2010 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 28. juli 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 28. juli 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Finn Pedersen, Henrik Stage og Morten Dahl v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København K. Sagen angår spørgsmålet, om

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE VEDTÆGT for NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården med tilhørende parkeringsplads ejes af Ryslinge Frimenighed og Ryslinge Valgmenighed. 2 Kirkegårdens drift varetages

Læs mere

Vedtægt for Hvidovre kirkegård

Vedtægt for Hvidovre kirkegård Vedtægt for Hvidovre kirkegård Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 1. Hvidovre kirkegård ejes af Hvidovre Kirke og bestyres af Hvidovre Sogns Menighedsråd. 2. Kirkegårdsudvalget fører på menighedsrådets

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010

Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010 Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010 Udbedring af uafsluttet skjulte fejl observeret efter gennemførslen af Projekt færdiggørelse fra 2010, samt renovering af 2 ventilationsanlæg. E/F Krudttårnsbakken,

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD REFERAT FOR BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag 27. maj 2014 kl. 19.00 i Annexgården, Brøndbyøstervej 117 B, 2605 Brøndby Til stede: Leif Andersen,

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

D E K L A H A T I O N

D E K L A H A T I O N Matr.nr. 156i Søgård Hovedgård m.m. Holmsland Klit sogn l Området. D E K L A H A T I O N Underskrevne ejer af ejendommen matr.nr. 156i, Søgård Hovedgård m.m., Holmsland Klit sogn forpligter herved mig

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler

5 års gennemgang fællesområder Nye fejl/mangler 5 års gennemgang fællesområder "Nye" fejl/mangler lb. nr Område Pkt. Mangelbeskrivelse Udbedres Afvist Besigtiges Kommentar 1 Generelt Kloak/faldstammer: vi skal have slamsuger på, ca. hver 6. mdr. i nogle

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding

Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding Peter Bennedsen Skjernvej 153 7280 Sønder Felding BYFORNYELSESNÆVNET 30-06-2011 STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: 151 6950 RINGKØBING JOURNAL NR.: 2010-732/15 SAGSBEHANDLER: MKLAAR

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

2. VEJE OG STIER. Der udlægges areal til veje, vænger og stier med retning og beliggenhed som anført på vedhæftede rids.

2. VEJE OG STIER. Der udlægges areal til veje, vænger og stier med retning og beliggenhed som anført på vedhæftede rids. Matr. nr. 1 i Neder Holluf by, Fraugde sogn m.fl., Odense Herred DEKLARATION Undertegnede JENS P. KOCH & CO. A/S, Vermehrensvej 14, 5100 Odense bestemmer og deklarerer herved for sig selv og fremtidige

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune

Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Referat lukket Kommunalbestyrelsen 17.09.2009 kl. 18:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune 1 Punkter på lukket møde: 137. Kondemnering af ejendom... 2 138. Kondemnering af ejendom... 4 Afbud: Eva Rytter Andersen

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom.

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom. Bygningsreglementet (Uddrag af kapitel 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 100 cm, ved tofamiliehuse dog mindst 90 cm. Gange, reposer og ramper i fælles adgangsveje skal have

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere