VOR FRUE KIRKE TIDLIGERE S. NICOLAI KIRKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOR FRUE KIRKE TIDLIGERE S. NICOLAI KIRKE"

Transkript

1 Fig. 1. Udsnit af Resens prospekt af Århus. Efter kobberstik i Det kongelige Bibliotek. Section of copper engraving ca. 1670, western part of Århus, the district around the Church of Our Lady, seen from the north (cf. p. 50, fig. 5). The former Dominican monastery, which has been a hospital and a Home for the Aged since ca. 1540, can be seen adjoining the church. At the top of the picture is Århus River and no. 36 in the plan shows one of the city's main thoroughfares, Vestergade. E VOR FRUE KIRKE TIDLIGERE S. NICOLAI KIRKE n generel omtale af de ældre gejstlige og bymæssige forhold i Århus findes p. 51 ff. I Hellig Niels' levnedsbeskrivelse berettes 1, at bisp Svend ( ) ikke ønskede den hellige mand begravet i det trækapel, som Niels selv havde udset sig, men derimod i S. Nicolai kirke, som dengang var stiftets domkirke. Herudover omtales S. Nicolai kirke eller kloster i få middelalderlige kilder, blandt andet 1203 (p. 52), , og Den 12. november 1541 bestemte kongen, at»sortebrødreklostret i Århus med hvad huse,»planner«(flade områder), bygning og abildgård, som findes norden og vesten S. Nicolai kirke og desligeste det vandløb, som der kommer igennem muren fra S. Karine gård, med alt andet af klostrets gårde og haverum i sin længde og bredde, som det nu er forefundet, herefter til evig tid skal blive et almindeligt hospital for syge og fattige«5. Da dette hospital den dag i dag har til huse i middelalderlige klosterbygninger ved den

2 1004 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE nuværende Vor Frue kirke, kan der ikke herske tvivl om, at denne kirke er identisk med de middelalderlige kilders S. Nicolai. Endelig kan man henvise til de argumenter, som findes i selve bygningen: kalkmaleri af S. Nicolaus i skibet (fig. 2), hvælvslutsten i koret (p. 1060), samt altertavlens S. Nicolaus-fremstilling. De levn af murværk samt den treskibede, hvælvede krypt, som er fundet i og ved Vor Frue kirke, støtter legendens meddelelse om, at S. Nicolai kirke på Niels' tid var domkirke 6. På tysk område var søfartshelgenen S. Nicolaus meget dyrket, allerede inden hans relikvier 1087 overførtes til Bari fra Anatolien 7. Da Peder Vognsen havde påbegyndt opførelsen af Århus' nuværende domkirke, overdrog han ved testamente af 11. november 1203 S. Nicolai kirke til det af ham stiftede kapitel, som skulle indkorporere kirken i et af kannikepræbenderne (p. 52). Sognerettigheder overførtes antagelig til den nye domkirke 8, mens selve bygningen senere overlodes dominikanerordenen. Det første danske dominikanerkloster blev grundlagt i Lund 1223 af broder Salomon, som var født i Århus 9. Klostret i Århus oprettedes muligvis 1239, samtidig med klostre i stiftsbyerne Viborg, Odense og Slesvig 10, men omtales første gang 1246 i anledning af udsendelsen af munke fra Århus til Reval 11. Året inden optrådte provincialprioren Absalon som mægler i en strid mellem Århusbispen og kapitlet 12. Bisp Tyge af Århus havde et nært forhold både til kongehus og dominikanerorden 13 og spillede en fremtrædende rolle under 1200-tallets kirkekamp, hvor han ikke overholdt interdiktet ( ). Byens dominikanere påberåbte sig derfor et paveligt priviliegium om, at ordenen i et stift, hvor interdikt ikke respekteredes, kunne udføre alle kirkelige handlinger. At dominikanerne brød interdiktet blev påtalt 1266, og den pavelige udsending, kardinal Guido, bandlyste 1267 både bisp Tyge og dominikanernes provincial-prior Åge 14. Trods dette afholdtes ordenens provincialkonvent 1272 i Århus 15. De spændte kirkepolitiske forhold og den fordel, dominikanerne kunne drage heraf, kan have bidraget til et økonomisk opsving for klostret i Århus. Dette er antagelig en medvirkende årsag til at opførelsen af den nye teglkirke kunne gennemføres netop i denne periode (jfr. p. 1059). De sparsomme skriftlige kilder til dominikanernes kirke kan suppleres med oplysninger blandt andet fra de bevarede kalkmalerier. Vigtigst her er indskriften i skibets vesthvælv, som oplyser, at ridder Stig Andersen Hvide til Bjørnholm sammen med sin hustru Tove skænkede hvælvene (omkring midten af 1300-tallet) (fig. 2). Man kan videre formode, at navnene i de fragmentarisk bevarede skjoldefriser i koret også antegner klostrets donatorer, malet ligesom i en»sjælebog«(bog, hvori man optegnede personer, som skulle mindes i bestemte messer, f.eks. på deres dødsdag 16 ). Mellem navnene fra 1300-tallet optræder junker Valdemar, Stig Andersen Hvide med familie og Erik Nielsen Rosenkrantz. På skibets østhvælv fortæller en indskrift, at prædikebroder og prior Thomas Jensen 1490 lod arbejde udføre 17. I senmiddelalderen har klostret tilsyneladende været velhavende, herpå tyder blandt andet tilføjelsen af sideskib (p. 1060) og tårn (p. 1066), altertavlen, samt korets og sakristiets udmalinger med nu forsvundne kalkmalerier. Med brev af 11. december 1529 kundgjorde Frederik I, at hvis det skulle ske, at sortebrødrene i Århus forlod deres kloster, overlod han dette med tilliggende og bygning, huse, kirke, have, abildgård og teglgård til Ove Bille og følgende bisper til Århus at nyde som fri ejendom til Århuskirkens sæde til evig tid 18. Overtagelsen er antagelig sket umiddelbart efter; i alt fald fik Ove Bille allerede 7. januar det følgende år kvittering på 100 lod sølv, som klostret skulle aflevere til kongen 19. Bygningerne overlodes øjensynligt byens helligåndsstiftelse, for da kongen 1540 overdrog Helligåndsgården til superintendent Mads Lang, var gården øde, og Lang skulle svare jordskyld og rente til hospitalet i Århus 20 (jfr. p. 56). Ved det ovennævnte brev af 12. november 1541 meddel-

3 HISTORISK INDLEDNING 1005 Poul Pedersen 1957 Fig. 2. Vor Frue kirke. Skibets vesthvælv, vestkappen. Den aldrig overhvidtede indskrift om Stig Andersens ( l369) og hans hustru Toves stiftelse af hvælvene er i syd flankeret af den knælende stifter, i nord af hans våbenskjold med hjelmtegn (Hvide). Tekstlinierne er malet under en fremstilling af den tronende Nicolaus, kirkens værnehelgen. Fotograferet inden rensningen (p. 1109). The church of Our Lady. West bay of the nave, the west severy. The inscription about the foundation of the vaults by Stig Andersen ( 1369) and his wife Tove has never been white-washed. To the south the kneeling founder, to the north his coat of arms with crest ( The Hvide family). The inscription is painted under a picture of the enthroned Nicolaus, patron saint of the church. Photographed before the cleaning. tes, at Christian III nu har bestemt, at klostrets bygninger»herefter til evig Tid skal blive til et almindeligt Hospital«for Århusområdet 21. Efter at hospitalet således var blivende installeret i de forladte klosterbygninger, gennemførtes nogle økonomiske og personelle dispositioner, hvis nærmere omstændigheder unddrager sig vort kendskab 22. Imidlertid kan disse foranstaltninger være årsag til, eller måske blot en medvirkende faktor bag det bemærkelsesværdige forhold, at den bygning, som hidtil ifølge de gennemgåede kilder har været benævnt prædikebrødrenes, sortebrødrenes eller S. Nicolai kirke, antog navnet Vor Frue kirke 23 ; tilsyneladende første gang nævnt i kongeligt brev 6. december Altre. I den nuværende kirke er bevaret det murede, middelalderlige alterbord i koret. Herpå står den sengotiske højaltertavle, hvis mange helgenfremstillinger mere synes at være en samling af kirkens værnehelgener end udtryk for hovedaltrets egen helgenindvielse. I krypten fandtes formentlig et eller flere oprindelige altre i øst (p. 1022), og ved udgravningen fremkom omtrent midt i rummet spor af et sekundært alter (p. 1038). Altre. At dømme efter kirkens navn må der have eksisteret et alter for S. Nicolaus 25. Eksistensen af et Mariaalter i dominikanerkirken sandsynliggøres af, at købsvendelauget i Århus, som var et Jomfru Maria-gilde, 1418 havde givet midler, mod at provincialprioren Raimundus lovede gildesbrødrene del i ordenens gode gerninger 26. Endvidere tyder konventets og priorens segl (fig. 3) på, at kirken rummede et alter for Jomfru Maria

4 1006 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE (jfr. nedenfor). Et alter for den hellige Domenicus fandtes formentlig også i dominikanernes kirke (jfr. også altertavlens Domenicus-figur). I brev af 28. oktober 1485 erklærer prior Thomas Jensen, at Peder Michelsen i Skjoldelev har givet sølvpant til klostret for 300 mark. Herfor modtager han og hans hustru Cecilie, deres børn og forældre blandt andet tre evige messer for deres sjæle,»een om mandagen for alle kristnes sjæle, een om tirsdagen for S. Anne, een om fredagen for Jesu Christi Vundes«27. Formentlig har disse messer været afholdt ved altre viet til: Alle Sjæle 28, S. Anna (jfr. også altertavlens fløjmaleri af Anna selvtredie) og Kristi Vunder. Muligvis har dette sidste alter stået i sakristiet (jfr. kalkmalerier). I søndre sideskib findes et kalkmaleri af altertavlekarakter. Det forestiller de to domikanerhelgener, Petrus Martyr og Thomas af Aquino(?). Også her kan man sammenligne med altertavlens udskårne fløjfigurer af disse helgener. Møntfund. Ved kryptens frilæggelse og ved andre lejligheder i forbindelse med kirkens restaurering fremdroges adskillige mønter, nogle i samlede fund, andre spredt, og atter andre som resultat af gulvlags harpning 29. To seglaftryk (fig. 3) fra dominikanerklostret i Århus er bevaret på brev af 28. oktober Begge stempler er efter bogstavtyper 31 og ikonografi 32 godt og vel 100 år ældre end anvendelsen Seglene har peripatetiske minuskel-indskrifter:»s(igillvm) con-ventvs fr(atrv)m predicator[vm in] Arvs«(»prædikebrødrenes konventssegl i Århus«) og»s(igillvm prioris arvsiensis ord(inis) p(re)d(icatorvm) in Dacia«(»segl for den århusianske prior af prædikeordenen i Dacia«). Både konventets og priorens segl viser fremstillinger af Maria og tilbedende gejstlige. På konventsseglet ses en tronende, sidevendt, kronet Maria, som holder barnet på skødet. Foran knæler en (eller to?) gejstlig med tonsur og kutte. Han bærer i hænderne en kalk med en oblat over. Hen over scenen er en stjerne, som ved en Kongernes tilbedelse. Priorseglet viser foroven en fremstilling af Maria himmelkroning. Kristus med bog holder højre arm hen mod Marias kronede hoved, muligvis for at sætte kronen på hende. Scenen foregår under en rundbuet trekløverbue med arkitekturdetaljer over. Under en trekantgavl med en trekløverbue knæler en profilstillet gejstlig. TRÆK AF KIRKENS FORVALTNING Efter at Vor Frue kirke var blevet en selvejende købstadskirke, forvaltedes den på samme måde som de fleste andre bykirker; det var kongen og hans kancelli, der i sidste instans traf afgørelserne. Nærmest under kancelliet stod den myndighed, der i nyere lovgivning kaldes kirkedirektionen. Oprindelig var det almindeligvis stiftslensmanden, men ved kongeligt brev af 19. juni bestemtes, at forretningerne skulle overgå til den lokale lensmand, fra 1662 amtmanden. Ved forordning af 23. august 1672 oprettedes stiftsøvrigheden, bestående af biskop og stiftamtmand i forening (jfr. p. 71-2). Kirkeordinansen 1539 og senere kirkelig lovgivning tillægger provsterne tilsynspligt over for kirkerne. I Århus var sognepræsten ved domkirken sædvanligvis provst for Hasle herred, mens sognepræsten ved Frue kirke var provst for Ning herred; uagtet Århus å danner skel mellem de to herreder, og kirken ligger nord for åen, henregnedes Vor Frue sogn til Ning herred. Efter domkapitlets nedlæggelse (p. 71) fulgte man den praksis, at den ældste af de to i Århus bosatte provster vikarierede for biskoppen og førte protokollen ved landemoderne 34. Ved oprettelsen 1812 af Århus nordre amtsprovsti lagdes Hasle og Ning herreder under samme provst; to år efter overførtes Frue sogn i gejstlig henseende til Hasle herred nedlagdes amtsprovstiet, hvorefter de to herreder og Århus købstad udgjorde et særligt provsti forenedes Hasle herred og købstaden med stiftsprovstiet (p. 72). For såvidt som højere instanser ikke havde reserveret sig dispositionsret over kirkens formue og indtægter, tilkom denne ret den myndighed, der i nyere lovgivning kal-

5 HISTORISK INDLEDNING 1007 Rigsarkivet Fig. 3. To seglaftryk på brev fra prior Oluf i Århus' prædikebroderordens kloster til Århus by, 28. oktober Seglet for konventet, a, og seglet for prioren, b, har Maria-motiver. Begge nu forsvundne stempler var formentlig o. 100 år ældre (p ). Two impressions of seals on a letter from prior Oluf of the Dominician convent in Aarhus to the city of Aarhus, dated 28. October The seal of the convent, a, and the seal for the prior, b, show Mary-motifs. The seals themselves, now disappeared, were probably about 100 years older. des kirkeinspektionen. I Århus, der beholdt sin magistrat, var det indtil 1807 borgmestre og råd, der fungerede som inspektion for Frue kirke. Dog var det vistnok til tider kun de i sognet boende magistratsmedlemmer, der reviderede kirkens regnskaber 37. Ved kancellibeslutning 7. marts indtrådte sognepræsten som medlem af inspektionen, og ved kgl. anordning af 24. oktober 1837 fik borgerrepræsentanterne ret til af deres midte at indvælge et medlem. Efter loven af 26. maj 1868 bestod købstædernes kirkeinspektion af sognepræsten, byfogeden og et byrådsmedlem. Kirkeloven 1915 overdrog bestyrelsen til det samtidigt oprettede menighedsråd samt et byrådsmedlem, efter loven af 30. juni 1922 menighedsrådet alene. Beslutninger vedrørende kirken administreredes af kirkeværgerne, der tillige førte kirkens regnskab. Den ældre lovgivning fastsatte værgernes antal til to, men i tiden efter 1655, fra hvilken Frue kirkes regnskaber er bevaret, synes her aldrig at have været mere end een. I forbindelse med den seneste istandsættelse, der begyndte i 1940'rne (p. 1078), henlagdes Frue kirke under det i medfør af lov 1861 oprettede Særlige kirkesyn. OM FUNDET AF KRYPTEN Hverken fra arkitekten eller andre, der var beskæftiget med kirkens restaurering 1865 ff. (p. 1075), foreligger der bemærkninger om iagttagelser vedrørende teglbygningens forgænger eller andre observationer, man måtte have gjort under arbejdet, da bl.a. begravelser under gulvet blev ryddet 39. Det samme gælder i forbindelse med indlægning af varmekanal ved århundredskiftet 40. Rasmus Berg var i sin Vejledning for Besøgende, 1904, den første, som henledte opmærksomheden på, at den eksisterende bygning indeholdt partier af ældre murværk 41. Et par år senere udsendte Vilhelm Lorenzen i

6 1008 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE samarbejde med arkitekten Cosmus Bræstrup en monografi om Vor Frue Kirke og Hospitalet i Aarhus 42, hvor opmærksomheden henledtes på den rundbuede portal og det omgivende kampestensmurværk i kirkens nordside. Samtidig med at klosterbygningernes tilstand på forskellig måde søgtes bedret i 1940'rne, forberedte menighedsrådet en istandsættelse af kirken. Arkitekt Aksel Skov forestod den restaurering, der indledtes omkring 1950 (p. 1078); vinteren bankedes puds af skibets nordfaçade 43. Da man 1955 jævnsides med udarbejdelsen af et endeligt projekt inde i kirken gravede i korets sydside efter eventuelle spor af det oprindelige gulv, viste der sig rester af ældre murværk. Ligesom den tidligere iagttagne, blændede åbning udvendig på bygningens nordside røbede dette murværk, at der under koret eksisterede levn af en forgænger til den nuværende kirke 44. Nationalmuseet indledte herefter en udgravning, der i alt væsentligt gennemførtes i sommer- og efterårsmånederne 1955, og som resulterede i en fuldstændig frilæggelse af den siden så velkendte krypt. Med overvindelse af en række økonomiske og praktiske vanskeligheder, herunder problemet med at skaffe tilstrækkelige mængder af egnet frådsten 45, lykkedes det at genopbygge krypten 46, som under navnet S. Nikolai kirke indviedes 10. november Ved rekonstruktionen blev grænsen mellem bevaret og nyt murværk angivet med en markant fuge. Samtidig med kryptens åbning blev Vor Frue kirke atter taget i brug. For Nationalmuseet var undersøgelserne og kryptens genopførelse blevet forestået af Carl Georg Schultz, der i vid udstrækning overlod det daglige tilsyn til sin assistent, Svend Søndergård. Schultz var i midten af 1950'erne bebyrdet med arbejde, bl. a. foregik omfattende gravninger i Fyrkat 48, og samtidig plagedes han i perioder af alvorlig sygdom. Under disse forhold blev ikke alle iagttagelser ført til protokols. Allerede et års tid efter kryptens indvielse døde Schultz uden at have nået at udarbejde en redegørelse for arbejdet i Vor Frue kirke og kloster 49. I dag er situationen den, at der fra kryptfrilæggelsesarbejdet og de samtidige undersøgelser og supplerende sonderinger i og omkring kirken blot foreligger et særdeles fragmentarisk beretningsmateriale 50. En række væsentlige problemer, som udgraveren og hans assistent, der døde 1967, formentlig ville have kunnet klare på grundlag af personlig erindring, må nu henstå eller søges belyst ved hypoteser, indtil nye undersøgelser kan sættes i værk. Disse omstændigheder må haves i erindring under læsning af redegørelsen p

7 Fig. 4. Vor Frue kirkeplads. Akvarel af Frederik Visby i Den gamle By, Århus. Watercolour by Frederik Visby, painted as a reminder of the untidy condition prevailing in the area south of the Church of Our Lady after interments were discontinued at the beginning of the 19th century, and before improvements were carried out at the time the church was restored in the 1860's. BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD Vor Frue Kirke ligger i et bykvarter, der siden middelalderen har været tæt bebygget og i dag hører til den gamle del af Århus. Resterne af det forhenværende klosters haver yder et væsentligt bidrag til bydelens fysiognomi i et område, hvor omfattende fornyelser af den ældre husmasse er gennemført i de senere år (jfr p. 1018). Da den første stenkirke rejstes på stedet, var situationen ganske anderledes: Uden for den befæstede by (jfr. p. 47 ff.) befandt sig en lav sandbanke på åens nordside i et iøvrigt lavtliggende terrain, der periodevis må have været temmelig fugtigt og senere er der ved udgravninger i kirkens omegn konstateret aflejringer efter en begyndende forstadsbebyggelse fra tidligste middelalder 1. Nuværende Vestergade har fra begyndelsen været en betydningsfuld forbindelse mellem byen og det frugtbare opland og videre ind i Jylland; gaden bevarede sin betydning helt op i forrige århundrede 2. Denne hovedfærdselsåre,

8 1010 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE der udgik fra vejknudepunktet ved Immervad foran Borgporten, har uden tvivl spillet en afgørende rolle ved valg af grund til kirkens opførelse. De relativt mange runesten, der tid efter anden er fremdraget i eller ved Frue kirke (jfr. p og p. 1071), har formentlig været opstillet ved landevejen 3 og i tilknytning til det stærkt befærdede vadested over åen 4. Kirkeområdets udstrækning i den første tid kan ikke fastslås, men det omtrentlige omfang angives vel af det senere klosterareal, der har ligget inden for den nuværende Grønnegades bue 5. På vestsiden rejste sig senere i middelalderen S. Karens gård (p.48, fig. 3, 7). Utvivlsomt har Vestergade til alle tider angivet kirkeområdets grænse mod syd 6. Udstrækningen mod øst kan ikke nærmere bestemmes, men sandsynligheden taler ikke for, at arealet har nået helt frem til Lilletorv (jfr. p. 1012). Om hegning og anvendelse af dette område i kirkens første tid og i det meste af klosterperioden savnes underretning bortset fra, at en undersøgelse 1955 foran kirkens vestgavl afslørede murrester (fig. 5,4), som udgraveren opfattede som levn af hegnsmur, samt at en begrænset gravning ca. fire meter syd for sideskibsportalen blotlagde begravelser, hvoraf de tidligste kunne være fra tiden omkring år Af det kongelige brev af 12. november 1541 om hospitalets oprettelse (p. 1003) fremgår, at grunden foruden kirke og kloster rummede huse, abildgård og haver; i lyset af den senere situation må de fleste bygninger have ligget vest og nord for klosteret. Christian III's bestemmelse om at klosterkomplekset skulle anvendes til hospital, betød en formel adskillelse mellem kirken og anlæggets andre fløje. Det grundstykke, der skulle benyttes til Vor Frue kirkes begravelser, må ved samme lejlighed være udskilt fra hospitalets ejendom. Ældste afbildning af Frue kirke og dens omgivelser er Århusprospektet fra tiden omkring 1640 (p. 51, fig. 6), og kun lidt yngre er den mere detaljerede fremstilling i Resens atlas (fig. 1 og p. 50, fig. 5). Her gengives Frue kirkegård som et hegnet areal på kirkens syd- og østside, mens hospitalets haver strækker sig mod nord og vest inden for en randbebyggelse mod Vestergade og nuværende Grønnegade- Klostergade. Kirkegården begrænses af mure på østsiden og langs Vestergade; fra sidstnævnte stræknings vestre ende forløber en mur mod nord og forbinder sig med vestre klosterfløjs sydgavl. En mur fra klosterets østfløj (at dømme efter forholdene i forrige århundrede stod muren i virkeligheden ud for kirkens tårn) strækker sig frem til kirkegårdens østre hegnsmur og aflukker begravelsesområdet mod nord. I disse mure tegnes tre indgange: To mod Vestergade og een mod den trekantede husmasse nordøst for klosteret. Gadenavnene i dette kvarter var i ældre tid skiftende: Resen benytter den ubestemte fællesbetegnelse Bag Klosteret 8, der senere afløstes af navnet Tangen for strækningen mellem Guldsmedegade og Klostergade, mens de to smågader nærmest

9 BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD 1011 klosteret, på henholdsvis syd- og vestsiden af den trekantede bebyggelse, kaldtes Frue Kirkesti eller Frue Kirkerist 9 (jfr. fig. 5). Når jordskyldsbogen 1562 nævner klostermuren 10, øges sandsynligheden for, at hele området var indhegnet allerede i middelalderen; dele af muren kan efter reformationen være overtaget af kirken for at indgå i kirkegårdsmuren. Mod Vestergade har der eksisteret en teglstensmur af sædvanlig art, hvoraf rester i form af markstenssyld og nogle få munkestensskifter kom for dagen i 1930'rne, da man nedrev kirkepladsens søndre randbebyggelse 11. På Frederik II's tid blev en kirkegårdsmur tilhørende Vor Frue sogn nedbrudt, og stenene anvendt til møllens forbedring, mens sognemændene fik det løfte, at kirkegården skulle blive forsynet»med anden lukkelse muret mellem stænger«; 1583 modtog lensmanden Jacob Seefeld kongeligt pålæg om at besørge kirkegården, der da lå»under fæfod«, indelukket»med god og varig bygning«12. Det er omstridt, om denne sag drejer sig om gravpladsen omkring kirken 13, og der foreligger ikke efterretning om, hvordan det gik med den hegning, Seefeld skulle drage omsorg for. Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, at Frue kirkegårds søndre mur, eller dele af den, i omtaler i kirkens ældste regnskabsbog udmærker sig ved et skru eller skur (udhæng eller tag), der tilsyneladende har været støttet af bukhoveder (skråbånd), og at dette og muligt andet træværk i muren i perioden tjæres hyppigt 14. Disse omstændigheder giver anledning til formodning om, at hegningen har været af en beskaffenhed, der havde behov for afdækning. Det kan have været den bindingsværkskonstruktion 15, som i sin tid var lovet sognemændene. Efter nedstyrtning , da hullet i første omgang lukkedes med et læs torn og nogle stave, blev muren repareret med»3250 gamle, store mursten«, som var købt i Kalundborg. Endnu 1724 anføres»skrå fjæle, som sidder på den søndre side af kirkegårdsmuren«16. To år efter gennemførte murermester Anders Sørensen fra København (jfr. p. 336) en større istandsættelse af hele kirkens ringmur, der afdækkedes med tre rader tagsten 17. De øvrige notitser om småreparationer 18 på kirkegårdens hegnsmure yder ikke bidrag til deres beskrivelse. Bedst kendt er den vestre mur, som kan være identisk med den mur mod klosterhaven, hvoraf halvfjerde favn (godt 6,5 m) blev ommuret l 19. Næsten hele strækningen fra klosteret til Vestergade, hvor der på indersiden nærmest gaden sås to spareblændinger (den nordre tilmuret), var i behold ind i dette århundrede 20 (fig. 4 og 6 B) og forsvandt samtidig med opførelsen af Dansk Kvindesamfunds hus Når talen er om kirkegårdens hegning, må det imidlertid fremhæves, at Resens skildring (fig. 1) angiver en slags idealtilstand. I alle tilfælde omkring 1670 var der mod Vestergade og vist også på østsiden bygget i kirkegårdens skel. Her skal ikke nærmere redegøres for de mange huse og mennesker, der

10 1012 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE levede som gravpladsernes naboer; kun skal det bemærkes med henvisning til realregistret til Århus bys skøde- og panteprotokoller , at en række beskedne boder strakte sig langs Vestergade mellem kirkegårdens to indgange. Ejerne betalte i 1680'erne jordskyld til kirken 14. En sag om bebyggelse af en tomt i kirkegårdens sydøstre hjørne, hvor der havde stået en kapellan-residens, er symptomatisk for de ivrige bestræbelser, som randbebyggelsens beboere til stadighed udfoldede for at udvide deres ejendom på kirkegårdens bekostning. Eksempelvis skal videre anføres, at borgmester Christen Basballe ved vestre rist erhvervede en ejendom, som han hidtil havde lejet 23, og i handlen indgik de mursten, som var i den tilhørende strækning af kirkegårdsmuren. Ved denne og andre lejligheder solgte kirken (desuden) hugne kampesten købte urmager Jacob Darmstætter en strimmel jord og bevilgedes året efter trappe og udgang til kirkegården 25. Kirkegårdens indgange. De tre indgange, der angives på Resens prospekt (fig. 1), var hovedadgangene; herudover har der fra hospitalsområdet eksisteret døre og gennemgangsmuligheder, som ikke skal nærmere bestemmes 26. Udgange fra kirken omtales under bygningen. Det fremgår af jordskyldsbogen , at et par af indgangene, hvoraf den ene kaldtes Closter røst, var forsynet med de riste, der skulle holde kvæg væk fra kirkegården. Når jord og møg havde fyldt hullet, hjalp foranstaltningen ikke, og en sådan tilstand er vel baggrunden for, at natmanden 1670 måtte fjerne en hest, der havde brækket benet i risten 14. Ved nedrivning 1935 af Vestergade 22 fandtes levn af den murede grube, der har tilhørt sydsidens vestre rist 28 (fig. 5,5). Denne indgang var kirkedøren nærmest og har været kirkegårdens hovedadgang, normalt benævnt vestre rist, en enkelt gang omtalt som den store 29. Om»den port for kirkegården«, der fornyedes og tjæredes 14, sad her, er usikkert. Samtidig med murens ovenfor omtalte istandsættelse 1726 forfærdigede Laurits snedker indkørselsport 17 ; nævnes stakitport, der maledes rød og hvid. Indgangen indeholdt vist en fodgængeradgang ved siden af køreporten, og en efterretning fra 1778, da Johan Meyer udførte port med stakitlåge og tre piller 31, må angå denne indgang og betyde, at en muret portal, som den der vises på Resens prospekt, var blevet nedbrudt. Den anden indgang i Vestergade benævntes fortrinsvis østre rist 32, nogle gange søndre 33 og undertiden karakteriseredes den ved ejeren af huset østfor (Morten Hvas ) 34. Der foreligger efterretninger om reparationer og oprensninger af risten 35 ; muligvis var en stakitport, der 1762 udførtes af Johan Meyer og maledes af K. M. Bruun 36, beregnet til denne indgang. Østre rists murede portal var 1794 kirkegårdens sidste og»kun til tab og aldeles ingen ziir«; samme år blev den nedbrudt af murermester N. J. Schandorff og afløst af piller 37.

11 BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD 1013 Fig. 5. Kvarteret omkring Vor Frue kirke ved midten af 1800-tallet, og i dag (1974), 1:1200. Tegnet af KdeFL på grundlag af bykort 1855 (F. J. Salomon) og 1870 (V. F. A. Berggreen & Budtz Müller), udateret grundplan af klostret for ombygningen (NM), klosterplan 1858 (J. Kornerup), plan med kirkegårdsmur og rist 1935 (Th. Basmussen, DgB) samt Stadsingeniørens karrékort D 299, D 528, E 4351 og H 307. De nuværende gadelinier er angivet med grøn farve; stadig eksisterende huse er krydsskraverede. 1. Vor Frue kirke. 2. Den ældre hospitalskirke. 3. Nuværende hospitalskirke. 4. Ældre kirkegårdsmur (p. 1010). 5. Rist i indgang (p. 1012). 6. Sprøjtehus (p. 1017). The district around the Church of Our Lady about the middle of the last century and as it is today. The present streets are shown in green. The wings of the former monastery have changed a great deal compared to the condition the drawing depicts, and of the houses in the surrounding district only those marked with cross hatching are preserved. 1. The Church of Our Lady. 2. The earlier hospital chapel. 3. Present hospital chapel. 4. Remains of earlier churchyard wall(?). 5. Entrance in a more recent churchyard wall, no longer extant. 6. Demolished building where fire-engine was housed. Indgangen i den korte mur ved klosterets østfløj, der må være udgangspunkt for det ovenfor nævnte gadenavn Frue kirkerist, er utvivlsomt den, der i 16 og 1700-tallet betegnes nordre rist 38, sikkert tillige»risten på kirkens norder- Danmarks Kirker, Århus amt 65

12 1014 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE H. Anderson Ebbesen o Fig. 6 A. Vor Frue Kirkeplads. Bagsiden af den i 1930'rne nedrevne husrække mod Vestergade, set fra nordvest (p ). - The former churchyard bordered on the street Vestergade by houses demolished in the 19S0's. ste side«, hvis jern fornyedes 1661 efter polakkernes hærgen 14. Muligvis er denne indgang også identisk med»risten bag klosteret«, hvor der gjordes ny ramme og sattes tre små egebarconner (stolper) samt fire lægter for at hindre»uforskammede folk deres slemme forsæt«14. Som Resens afbildning viser, var indgangen udstyret med portalhus med trappegavle, før»hvælvingen«fjernedes 1791 og erstattedes af to murede piller 39, der formentlig afdækkedes med bly 40. Ligesom ved andre kirker (jfr. ovenfor p. 120) har det samlede kirkegårdsområde været opdelt i flere sektioner, der i store træk fremgår af regulativ : De fattiges jord øst for kirken 42, hospitallemmernes vestfor 43, mens stykket her imellem, arealet syd for kirken, må være det, der blot benævnes Frue kirkegård. De dyreste, overvejende murede begravelser 44 fandtes i kirkens del af klostergangen, hvor der 1686 henstod tre ligbårer 45. I klostergården (korsgangen?) er fundet levn af middelalderlige begravelser 46. Adskillelsen mellem de enkelte afsnit må have fremgået af de brolagte stier, der strakte sig fra østre og vestre rist til kirkedøren og nævnes første gang i

13 BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD 1015 Hugo Matthiessen 1917 Fig. 6 B. Vor Frue kirkeplads. Den vestre kirkegårdsmur (p. 1011), set mod Vestergade. The west enclosing wall of the churchyard, demolished 1929, seen from the north. In the background Vestergade with houses which are no longer extant. anledning af en reparation Pikkeren måtte jævnligt udbedre brolægningen for at skaffe kirkegængerne tørskoet over det morads, kirkegården udgjorde i regnvejr 47. Der har til angivelse af grænser yderligere været opstillet stakitværker: 1687 indhegnedes nogle»unyttige steenepladzer«, året efter bekostedes»sprinkelværk«ved østre rist 14, og»ræchetræer«ved to riste repareredes Fra 1700-tallet foreligger omtaler af rækværker, der blev nyopsat, malet eller repareret; særlig i århundredets første årtier har der været stor aktivitet 48 ; sidste melding ( ) angår 14 fag, der gjordes blågrå med hvide hoveder. Det må fortrinsvis have drejet sig om indhegning af større områder, men 1759 omtales 17, at provst Pingel har købt og indhegnet sig et stykke af kirkegården. Kirkegårdens almindelige tilstand kan ikke have afveget væsenligt fra den tilfældige og snavsede uordentlighed, der kendes andre steder fra (jfr. p. 119 med henvisninger). Fra sidste del af forrige århundrede har Frederik Visby fastholdt situationen, fig. 4. Udtjente ligsten flyttedes tid efter anden ud fra kirken 49 og henlå, til de genbenyttedes eller sammen med andre materialer solgtes på auktion 50. Fra midten og sidste halvdel af 1700-tallet er 65*

14 1016 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE Fig. 7. Vor Frue kirke. Pennetegning af Jacob Kornerup 1858 (NM). Church of Our Lady. Pen and ink drawing of the south side mange efterretninger om fliser 51, ligsten 52 og gravtræer 53, der indlagdes på kirkegårdens gravsteder nævnes lindetræer 17, der vist stod øst for koret. Om et kalkhus, der første gang nævnes og blev nedrevet , er identisk med den lille bygning, som Resen (fig. 1) gengiver nær nordre rist, er usikkert; i så fald kunne denne rist være den samme som risten ved kalkhuset, der omtaltes I alle tilfælde var der til dette materialskur, 1730 kaldet»klackhuus«17, kun brugt 320 tagsten, og det har derfor været af beskeden størrelse. Huset bør vist ikke forveksles med den kalkkule, der anlagdes ved kirkeporten 14 ; her er uden tvivl tale om den kule, som fandtes ved udgravninger 1955 foran kirkens vestgavl, hvor den havde forårsaget ødelæggelse af et ældre fundament (p. 1033). Benkiste forfærdigedes af snedkeren Johan Meyer Halsjern opsattes 1687 på en egestolpe med et bræt, hvorpå maleren havde gjort bogstaver 14. Efter at man omkring 1810 var ophørt med at begrave på kirkegården, indtraf ligesom ved andre købstadskirker en bemærkelsesværdig rådvildhed med hensyn til anvendelse og dispositioner for det frigjorte areal. Der kom planer

15 BELIGGENHED OG KIRKEGÅRD 1017 Stenders Forlag o Fig. 8. Vor Frue kirke og kirkepladsen set fra sydsydvest. - The Church of Our Lady. Photograph of the south side ca om at fjerne de gamle ligsten; det var imidlertid vanskeligt at vedligeholde mure og låger eller forhindre, at kirkegården benyttedes til»hvadsomhelst brug«. Inspektionen foreslog at indelukke med stakitværk nærmest kirken, at anlægge en alfarvej over kirkegården og overlade det, der kunne undværes, til»de påstødende, pladsløse grundejere« og senere fjernedes partier af ringmuren, og Schytte opsatte et dyrt stakit, som Bøgh malede»olivencoleur«med hvide hoveder 55. Denne herlighed varede kun kort, da stakittet allerede 1820 flyttedes til den nyanlagte Søndre kirkegård uden for byen 56 (p. 57). At en stribe jord langs Vestergadehusene udlejedes til beboerne, gav naturligvis anledning til klage fra dem, der havde gravsteder her 54. Den kyndige topograf Jens Henrik Larsen, der var sognepræst ved Frue kirke , besværede sig gentagne gange over, at beboerne inddrev søm og spigre i kirkens mure og tørrede tøj på pladsen, så man ikke kunne komme frem for våde og ophængte klæder; desuden:»langs ad kirkens mure og rundt om på kirkegården og det endog til op til dørene aflægges daglig renovationsskarn. Bønderne holder med deres heste og vogne om løverdagen lige op til kirken, og jeg tør vente, at man snart forlanger at indsætte hestene i kirken, hvis det skulle blive

16 1018 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE regnvejr«57. Til trods for, at stiftsøvrigheden 1824 bifaldt afspærring med bomme og pæle omkring kirkebygningen 59, lød lignende toner ved syn Ejerne af husene langs Vestergadesiden fik 1835 afslag på anmodning om at måtte købe de lejede arealer 60 ; de erhvervede dog mindre jordstykker , og året efter gav kancelliet tilladelse til loddernes afhændelse 62 ; og fortsattes salget. Et areal ved Frue kirkesti overdroges 1859 det i 1836 oprettede arveprinsesse Carolines asyl 65. I anledning af en byggesag samme år udtrykte bispen ønske om, at»inspektionen arbejder henimod, at der opføres ordentlige façader ud til kirkepladsen i stedet for de uhyggelige småhuse og plankeværker, som nu findes«62. Senere udkastede en af ejerne en plan om en ny bebyggelse mod at få et ekstra stykke af pladsen drøftedes frilæggelse af kirken, men kancelliet mente, at enhver tanke herom ikke foreløbig kunne realiseres 62. Vandhus tilbygget kirken indstilledes til fjernelse ved syn opførtes et sprøjtehus i hjørnet af pladsen foran kirkens vestgavl 67 (fig. 5,6); på samme sted rejste Aarhuus Skipperlaug 1850 en bygning, der rummede remiser for både brandsprøjten og laugets ligvogn 68. I fortsættelse af restaureringen (p. 1075) foretoges 1885 afgravning af jord omkring kirken 69, og 1892 fandt en arealregulering sted ved Nygade 70. Forandringerne omkring kirken, hvortil hører et par af klosterlængernes helt eller delvise nyopførelse , har i nyeste tid omdannet hele kvarteret (jfr. fig. 5): I midten af 1930'rne blev husrækken Vestergade på kirkepladsens sydside jævnet med jorden 71 ; allerede 1929 var»harmonien«(vestergade 24, jfr. fig. 6 B) forsvundet 72. Nedrivninger ved Tangen, der var indledt i århundredets begyndelse, fortsatte i 30'rne 73 og har foreløbig kulmineret i slutningen af 60'erne med fjernelse af den trekantede bebyggelse, som var fremstået ved Klosterports gennembrud I årene omkring 1970 er endvidere bolighusene i Nygade skiftet ud ifølge en korrigeret plan fra Mange af ændringerne har været foranlediget af et ønske om eller har medført nyopførelser, som nu præger billedet. I en samlet betragtning af Frue kirkes situation må man konstatere, at i den sidste menneskealder har trafikeksperter, frilæggelses-forkæmpere, spekulanter og nivelleringstilhængere her kunnet notere bemærkelsesværdige resultater. Pladsen mellem kirken og Vestergade er af kommunen i løbet af vinteren omlagt, beplantet og belagt med de blårøde klinker, som behersker det nye Nygadebillede. Mod øst hegnes området af en lav, granitstensafdækket mur i røde tegl, og langs en gang, der løber parallelt med kirkebygningen, er lagt otte ældre gravsten.

17 Fig. 9. Vor Frue kirke, Skibets nordfaçade (p. 1030) med portal (p. 1031) og de blændede vinduer (p. 1072). The north facade of the nave of the abbey shows signs of alterations and secondary (now walled up) windows. It also contains remains of the granite and calcareous tufa of the earlier church. On the right is the original, round-arched portal, which was reopened in 1957 in the reduced form. DEN ÆLDRE STENKIRKE I den eksisterende bygning indgår partier af ældre murværk; i tilslutning hertil er i 1950'erne ved udgravning fremdraget og delvis rekonstrueret ret omfattende levn af teglstenskirkens forgænger (jfr. p. 1007). Tilsammen meddeler disse rester hovedtrækkene af den ældre bygnings grundform. En række væsentlige spørgsmål må dog lades ubesvarede, og det ikke alene hvad opstalter og enkeltheder angår. Fig. 27 viser det murværk og de bygningsrester, som henføres til den ældre stenkirke eller indgår i drøftelserne om den; af denne tegning og fig. 20 fremgår tillige disse levns placering i forhold til det nuværende kompleks. Den ældre kirke falder i tre dele: 1. Østafsnit bestående af krypt, mulige kortårne og kor, 2. skib og 3. vestparti. I denne rækkefølge vil de bevarede levn beskrives, hvorefter der p skal anføres bidrag til en sammenfatning og vurdering. Materialer og konstruktion. Fundamentet under kryptens ydermure er ikke iagttaget; ved udgravning i hjørnet mellem kirken og dens sakristi er imidlertid

18 1020 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE C. G. Schultz 1955 Fig. 10. Vor Frue kirke. Kryptens østre ende, set fra nordvest, efter frilæggelsen. The east end of the crypt after clearance, seen from west-north-west. The three apses, later walled up, can be seen in the background, and above them remains of burial chambers of a more recent date. fremdraget en ca. 130 cm lang strækning af marksten, som ca. 140 cm under klostergangens belægning hviler på rødligt grus. Både under og i denne ca. 40 cm høje stenpakning, som udgraveren anser for en rest af nordre kortårns (jfr. p. 1027) fundering, fandtes frådstensstumper 75. Fotografier taget under frilæggelsesarbejderne i krypten viser, at murene er udført som kassekonstruktion; notater fra samme lejlighed angiver, at stenene i livet af østafslutningens svære murmassiv var lagt i ler, mens kalkmørtel var benyttet til inder- og yderside samt i langmurene. På disses inderside er materialet overvejende marksten, hvoraf en del er omkring en alen i tværmål; henmuringen er foregået fortrinsvis i vandrette lag. Til sider og stik ved vinduer, til væg- og fripiller, vanger i døråbninger og lignende steder er anvendt frådsten, som har imødekommet ønsket om et materiale, der uden større besvær lod sig bearbejde. Som byggeemne ved kryptens (nu rekonstruerede) overhvælvning har tilsyneladende udelukkende været brugt den relativt lette kildekalk. De bevarede partier af kryptens vægge og piller dækkes af et op til tre cm svært, glittet pudslag 76, hvormed murværkets ru overflade har været udjævnet. På pudsen iagttages sine steder særdeles sparsomme rester af kalkmalet

19 ÆLDRE STENKIRKE: KRYPT 1021 C. G. Schultz 1955 Fig. 11. Vor Frue kirke. Kryptens østre ende, set fra østsydøst, efter frilæggelsen. The east end of the crypt after clearance, seen from east-south-east. The three apses, later walled up, can be seen in the foreground, where it shows clearly that the closing of the deep middle apse was done in two stages. dekoration, der kan være jævngammel med bygningen (jfr. kalkmalerier). Tydeligst i vestenden, hvor bevaringstilstanden i det hele taget var bedst, ses det stadig, at væggene og formentlig tillige hvælvet sekundært har været hvidtet. Størrelser og udformning. Murtykkelserne kan i den nuværende tilstand ikke konstateres umiddelbart; indirekte og ud fra placeringen af falsen i (den nu tilmurede) passage mellem krypten og klostergården (fig. 20) fremgår det imidlertid med sandsynlighed 77, at langmurene har været omkring een meter svære (jfr. p. 1038). Østafslutningen var ved udgravningen 1955 stærkt ruineret, og ingen steder fandtes façadesten i behold. Murkernen med tilslag af kamp iblandet enkelte frådsten var imidlertid bevaret i sådant omfang og form, at de nedennævnte apsider ikke individuelt kan have givet sig til kende i bygningens ydre. Den halvrunde østafslutning, som må rekonstrueres på det foreliggende grundlag 78, har haft sit centrum i midten af korgavlens inderside (fig. 27) og i siderne været indrykket knap en meter i forhold til gavlens udvendige hjørner. KRYPTEN er et rektangulært rum, der i øst-vestlig udstrækning måler 11,7 m, på den anden led godt det halve: 6,65 m. Ved to rækker, hver på fire kvadratiske fripiller, deles rummet på langs i tre skibe, der hver i øst afsluttes med

20 1022 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE C. G. Schultz 1955 Fig. 12. Vor Frue kirke. Kryptens østligste fagrække, set fra nord, efter frilæggelsen. The row of bays furthest to the east in the crypt after clearance, seen from the north. The south wall contains a stone-built wall seat and remains of vaulting. On the right (partly walled up ) a doorway to the south annex. en ujævnt halvrund apsis, der utvivlsomt har huset et alter 79. Midtapsis, der er 133 cm bred og 204 cm dyb, udmærker sig ved sin størrelse over for side-apsiderne, hvor de tilsvarende mål er henholdsvis 102 og 91 (nord), 103 og 95 cm (syd). Åbningernes rekonstruerede højde andrager i midten 225, til siderne 210 cm. Virkningen af denne størrelsesfordeling øges ved, at sideskibene er bredere end midtskibet, jfr. fig. 21, hvor breddelmål, pilleafstande m.v. er angivet 80 Ved frilæggelsen var murværket i kryptens østende nedbrudt til ca. en meter over gulvet (fig. 18), og ved genopbygningen afstod man fra at give apsiderne vederlagsmarkering eller anden dekoration. De nævnte fripiller og tilhørende, rektangulære fremspring på væggene opdeler krypten i 15 omtrent kvadratiske fag, hvorved hvert skib bliver fem fag langt. Vægpillernes relativt kraftige fremspring, der varierer mellem 30 og 37 cm, etablerer for hvert normalfag en niche, hvori der er en knap 40 cm høj, muret bænk. Vægpillerne er uden base og afsluttes foroven med en simpel vulst (fig. 13), hvis overside ligger cm over gulvet 81. Hver fripille, hvis kvadratiske skaft har en sidelængde på cm, er udstyret med en enkel skråkantfod, hvorover forløber en vulst (fig. 10); begge profilled er udført i samme stenblok 82 Ligesom ved vægpillerne krones skaf-

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene Inderside Enkelte løse kiler og fuger. Fuger renses og efterfuges. 2 mand i 1 uger 30.000 Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen Løse sten på murkronen og løse partier omkring vinduesfalse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Udgravning på Vordingborg Slotsruin 2009

Udgravning på Vordingborg Slotsruin 2009 Prins Jørgens Palæ samt kancellibygning og Gåsetårn set fra nordøst. Guache 1744 Udgravning på Vordingborg Slotsruin 2009 På trods af, at stort set alle ringmursforløb på Vordingborg Slotsruin er blevet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, maj og juli 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, maj og juli 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Snejbjerg Kirke, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt, 27.-28. maj og 1.-2. juli 2010. J. 635/2010 Stednr. 18.03.14 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kældertrappen i sydvesthjørnet åbnes Oktober 2006

Kældertrappen i sydvesthjørnet åbnes Oktober 2006 Kældertrappen i sydvesthjørnet åbnes Oktober 2006 v/ Knud Erik Jakobsen) Efter aftale med Skive Museum, arkæologisk afdeling, blev kælderhalsen i gårdens SVhjørne foran den tilmurede dør udgravet i okt.

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere