Ny KvægForskningNr. 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny KvægForskningNr. 5"

Transkript

1 Ny KvægForskningNr årgang, november 2016 vvraesto commod modigna autet, aute tio elendre modolorem verat. quat aliquat ad tatie dolorper il Ed tem voluptat lorercidunt lum ullam, sectem dolenim iniat la quat lorem init, vullaor incing ea feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat, comse vel erat loborper ipit dolore mod feugait et et, corperos elit lorperaemolore volobore commy nulla alit dolore tis amet ut nosto eugait utat adipsuscil ut prat. Ut laortie aute coreet ut wismod min henis et vel utpat. Endipit ipit velendignibh nonsequ ismodigna feugue modolortie dignisl in ea alit irilla feu facin etummy nulla commy nullum accum nullandre dolut wnonsectem eu feuipis nit dunt ad tat nos ad verit lobore conullandre ver se tat mod dolorercip er ipsum illa feum aut wis adit volum adionsenisim ad tinciduisi blam wwzzriliquisl eraesequis nullan utem vendit vent ipiscil ullut autat, core tat wisl dolorercin eu faci bla faccum dipis no- alit loreros duis del et accum ipit la feu feum alit ad tat prat iureet alit stisit iliquat el utpate delis nonum nulla facidui psustio nsequat ummodolent nulla core diam in hent nos duipsum exeraestrud duis velisl irit vel utpatem nonulputpat lummy nonsecte veros dolorem ea amcommy nostisi bla facinis nosto aut iure erat eu feuisisim veniatem eriliquis auguera estrud eugiat vel iniam quatie vel il in exero dolutpat, veriure vel digna feuipis augi- Ud te consendre faci tio od modo- exeraesto odolor si. amcor sent pratet ulpute commy lum nisis diat laore tat vendreratue Kraftfoderpiller nummodo lortism med odiate 20 % vel kornbærme dunt magnissequat velegnede incin til vulputem slagtekalve quis Side 2nos aciduipis dolorperos nibh esequipiscil ullutpat. conum nisim dionsectem quis non doleniam nosto odolore magnit, Effekt af Sisisi. NDF Usto fordøjelighed consenim ip et, venisit adignim ero del ut aut ad euisl ulput adiat irit lore minci eles- i majsensilage hendiatue på vel foderoptagelse eniat vulputat ver ip og mælkeydelse med praksisnært islæt Side 14 tem quam dolor sustrud dit acil sit augue dolortie modit at lorper illa feumsandre volore facidui bla acipit aut augait atum venibh euis commy nonulla feugue modo aliquat alit, sum venim dolor autpatisi bla am iriustis atis alit, quat, odo conullam quam, commolo rtisism odolenim in hendionum qui consendreros aliquat, sequissit nisl euipsuscil ullaortin henit utem il dit ing er se faciduisl diam, volor sim exeraessim del iuscipissit volortie il illa feuguer iustrud dit ad magnissisl delent ver sum nonsectem faccum zzriure faccum iriusci duisi. Ignit aliquamcon hent velis eu ea faci eril ing eugait el del dolor faci bla feugiatie ting ea aliquam iure modolore eu facinci duipit at. zzril ulluptat iustissi ting exeraessit Ut lam, consed dolobor acidunt illa at venim incipis dunt iliquam exercip et at, velit irilla aliquisl corerae sequat, volorpero estrud et nulla corem vel dunt aliquisit, modolenisl dolortis nibh eros aliqui conulpute modigniam, vel ex ent blaoreet alit velit, consequat. digna consequat. Ent alit, quat, Ex euissent alis nit amet nonsequat ut dit ipit nonsequ issiscilit at tat nonsectet la consed dolore ese quatie dunt ad dipisi tie mincidui acing eugait alit, quat adigna feum modolendre feugait am dolum zzrilisi. irit accumsa ndreros nonsequam, Na accum il ing eugiamet veliquis consequisim venisl utpat praesed ARRANGEMENTER Kvægkongres 2017 afholdes den 27. og 28. februar i MCH Herning Kongrescenter dolobor se dolore digna feugait, venit loborper sumsan veraessisl in ero dolore ming exer ipisi blaortissit volore et ullut ad euguera essecte consequi et, consequam zzriurem el dolum voloboreet nullamet, quatummolent nis alis auguerostio od magniscip eugue euisis nostie molore ex enim quip et vullam eliquat, quatin henis aliquatisl Avlsindekset dolor sum in vullut for lobore minciduissim persistens nos nim har incidunt adit delenibh begrænset ero ex ea feugue information conseni smodipit om nulpute ydelsen con veniat. i sen Tet irillandre laktation dolor sustrud Side dunt 7alisit am, sustrud minibh endre dolorer iliquis er sum zzriure mincill utatum quamcon hendipi smodigna feuipisit eu facipit alis aliquismod ea feum voluptate facinibh esto exerit ut wisit iuscidu issectet ut utpat wissequisl euguerostrud tie dunt lore ming ent lore vent ipsusci eu facipisissi. Tænk i fordøjelighed, udbytte og dyrkning frem for art Side 9 Opkoncentreret mælk kan fint bruges til produktion af ost og mælkepulver Side 12 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 Kraftfoderpiller med 20 % kornbærme velegnede til slagtekalve Resultater fra en praksisafprøvning af en alternativ kraftfoderpille med 20% kornbærme viser, at kornbærme fint kan indgå i kraftfoderpiller til slagtekalve, såfremt prisforudsætningerne er til stede. Sammenlignet med en standard kraftfoderpille var der hverken forskel på bruttotilvækst (målt over hele slagtekalvens liv), slagtekvalitet eller afregningspris. Der er i gennemført en praksisafprøvning af en såkaldt billig kraftfoderpille indeholdende 20 % kornbærme, som er sammenlignet med en standard kraftfoderpille. Afprøvningen er gennemført i slutstalden i en veldrevet slagtekalvebesætning og har omfattet i alt godt 260 slagtekalve primært Dansk Holstein. Resultaterne viser, at kornbærme fint kan indgå i kraftfoderpiller til slagtekalve uden at det går ud over sundhed, tilvækst og slagtekvalitet. Projektets formål Det overordnede formål med praksisafprøvningerne i projektet ( Billig fodring af slagtekalve ) var at teste forskellige billige og alternative fodermidler til slagtekalve og undersøge effekten på tilvækst, slagtekvalitet og sundhed/sygdom. Der er gennemført to praksisafprøvninger, hvor der i begge tilfælde er sammenlignet en traditionel fodring med en alternativ fodring. I begge afprøvninger har det alternative proteinfodermiddel været tørret kornbærme (DDGS; Distillers Dry Grain with Solubles), som kan 2

3 Tabel 1. Sammensætning og foderværdi for standard- og alternativt kraftfoder Sammensætning Standard kraftfoder Alternativt kraftfoder Rapskage, % 5,8 4,9 Rapsskrå, % 9,3 Kornbærme, DDGS, % 20,0 Solsikkeskrå, % 3,8 HP sojaskrå, % 4,5 4,5 Byg, % 20,0 20,0 Rug, % 5,0 5,0 Hvede, % 31,8 30,2 Hvedeklid, % 5,0 0,6 Roepiller, DK, % 9,9 10,0 Melasse, roe, % 1,0 1,0 Vegetabilsk fedt, % 1,5 1,2 Foderkridt, % 1,8 2,0 Fodersalt, aroma, MgO, HK mix 0,6 0,6 (vitamin og mineral) I alt 100,0 100,0 Næringsstoffer Opgivelse Analyse a Opgivelse Analyse a Tørstof, % 88,5 87,7 88,5 87,3 FE/100 kg 98 95, ,7 EFOS, % 91,0 91,7 Råprotein, % 15,0 14,7 15,0 15,9 Opløseligt råprotein, g/kg N Råfedt, % 4,0 3,7 4,4 3,8 Stivelse, % 32,3 33,2 31,3 31,4 NDF, % 18,1 19,1 20,0 18,6 Træstof, % 6,6 7,6 5,5 7,3 Aske, % 5,8 5,4 5,8 5,1 a NIR analyse (gennemsnit af to analyser af samleprøver) Tabel 1 viser de to typer kraftfoders næringsstofsammensætning som opgivet af producenten og ved NIR analyse af samleprøver fra besætningen. Det ses, at FE per 100 kg er lidt højere for den alternative pille, ligesom det analyserede råprotein-indhold er 8 % højere (15,9 vs. 14,7 %). Til gengæld er den opløselige del af proteinet lavere for den alternative pille, og stivelsindholdet er 6 % lavere (31,4 vs. 33,2 %). Det er således ikke lykkedes at lave præcis samme næringsstofindhold og fordeling i de to typer kraftfoder, hvilket skal tages i betragtning ved sammenligningen, da det kan have en mindre betydning. erstatte sojaskrå, rapsprodukter, solsikkeskrå mm (og samtidig spare roepiller og hvedeklid). Som det billige stivelsesfodermiddel har været anvendt rug, som erstatning for en andel af hvede og byg. Afprøvningen 3 I den ene besætning har fodringen været baseret på TMR. Disse resultater er omtalt i Ny Kvægforskning, marts I den anden besæt-

4 ning, som omtales i denne artikel, har fodringen været kraftfoderpiller og halm. Formålet med denne afprøvning var at sammenligne en standard kraftfoderpille med en billig alternativ kraftfoderpille indeholdende 20 % kornbærme, specifikt fremstillet til denne afprøvning. Opstaldning, indsættelse af hold, startvægt og alder Afprøvning er foregået i slutstalden. Boksstørrelsen har været fra 116 m 2 til 118 m 2, og holdstørrelsen har varieret fra 25 til 35. I alle bokse har der været en stor foderautomat med foderbordsadgang til 4-6 kalve per boks samtidigt samt 4 vandkopper. Lang byghalm er tildelt på foderbord og boksene er strøet med halm (dybstrøelse). Dybstrøelsen er ikke skiftet ved indsættelse af nyt hold i slutstalden. Der har indgået 4 hold på standard kraftfoder og 4 hold på alternativt kraftfoder. Der har indgået godt 260 kalve i afprøvningen. Der er ikke flyttet kalve mellem holdene i afprøvningsperioden. Som gennemsnit for de 4 standardhold har vægten ved start været 254 kg og for de 4 alternative hold 247 kg, men der har været stor variation mellem de 4 hold inden for kraftfodertype. Tilsvarende har den gennemsnitlige alder ved start varieret fra 109 til 255 dage for de 4 standard hold og fra 148 til 229 dage for de 4 alternative hold. Afprøvningen er foretaget i en veldrevet slagtekalvebesætning med generelt gode produktionsog sundhedsmæssige resultater. Det har været vigtigt at kunne få pålidelige data vedr. kalvens vægte, slagteresultater og sygdomsbehandlinger på dyreniveau. De to typer kraftfoder Som forsøgsfoder er der i fællesskab med slagtekalverådgiver, landmand og foderstofleverandør fremstillet en alternativ billig kraftfoderpille med 20 % tørret kornbærme som erstatning for primært rapsskrå, solsikkeskrå og hvedeklid. Standard- og den alternative kraftfoderpilles sammensætning er anført i tabel 1. Den alternative kraftfoderpille er sammenlignet med den standard kraftfoderpille, der normalt anvendes i besætningen med gode resultater. Det skal bemærkes, at standard kraftfoderpillen indeholder rigtigt gode råvarer, og at denne pille har været udgangspunktet for den alternative billige pille. Tilvækst Tilvæksten fra indsættelse til start af afprøvningen har ikke været forskellig mellem de to kraftfodertyper (1129 og 1142 g per dag). Den gennemsnitlige alder ved start har været 196 og 192 dage for standard og alternativ kraftfoder. Gennemsnitsvægten ved start har derfor været en smule lavere for kalvene på det alternative foder (247 kg) i forhold til standard kraftfoder (254 kg). Det gennemsnitlige antal dage i afprøvningen har været 112 dage for kalvene på det 4 alternative kraftfoder og 108 dage for standard kraftfoder-holdene. Kalvene er generelt tilstræbt leveret inden 10 mdr. alderen, og der har været samme gennemsnitsalder ved slagtning for begge kraftfodertyper (304 dage). Se tabel 2. Vægten ved slagtning (416 kg) har ikke været forskellig mellem de to typer kraftfoder. Tilvæksten har generelt været god på begge typer kraftfoder, men i afprøvningsperioden har tilvæksten været 3 % lavere for det alternative kraftfoder i forhold til standard kraftfoderet (Tabel 4). I gennemsnit har tilvæksten været 1548 g per dag for standard kraftfoderet og 1503 g per dag for det alternative kraftfoder, men forskellen er dog ikke signifikant forskellig (P<0,11). Opgjort for hele perioden, hos slagteproducenten, har alder ved indsættelse været 29 og 30 dage og vægt ved indsættelse været 58 og 59 kg for kalve, der senere er kommet på standard og alternativ kraftfoder. Foderdage har været ens (275 dage), og bruttotilvæksten (fra indsættelse til slagtning) har generelt været høj (1323 og 1319 g per dag) og helt ens for de to typer kraftfoder (tabel 3). Brugen af det alternative kraftfoder i slutstalden har således ikke forandret de samlede produktionsresultater. Slagtekvalitet I alt 189 af de 218 kalve har fået Dansk kalv godkendelse (87 %), hvilket er højt og vidner om generel god fodring og management i besætningen, og der er ingen forskel på godkendelsen for de to kraftfodertyper. Slagtekroppens

5 Tabel 2. Vægt, alder og tilvækst i afprøvningsperioden Standard kraftfoder Alternativt kraftfoder Signifikans Antal kalve, n Alder ved start, dage Vægt ved start, kg Alder ved slagtning, dage Vægt ved slagtning, kg Tilvækst, g/dag Dage i afprøvning, dage Ikke signifikant, men en tendens til forskel (P<0,11) Tabel 3. Bruttotilvækst målt fra indsættelse til slagtning, slagtekvalitet og afregningspris Standard kraftfoder Alternativt kraftfoder Signifikans Alder ved indsættelse, dage Vægt ved indsættelse, kg Bruttotilvækst, g/dag Vægt af slagtekrop, kg 208,4 208,4 Nettotilvækst, g/dag Slagteprocent, % 50,1 50,1 EUROP form 3,50 3,47 EUROP fedme 2,3 2,3 Kød/talg farve 3,0 3,0 Andel Dansk Kalv godkendte, % Afregningspris, kr/slagtekrop Tabel 4. Sygdomme registreret undervejs og slagtebemærkninger (X 2 -test) Standard kraftfoder Alternativt kraftfoder Signifikans Klovbrandbylder, n (%) 5 (4,3) 15 (14,7) ** Kroniske lungelidelser, n (%) 23 (19,8) 8 (7,8) ** Leverbylder, n (%) 17 (14,7) 22 (21,6) Andre bemærkninger, n (%) 24 (20,7) 17 (16,7) ** Forskel er signifikant forskellig (P < 0,01) vægt, slagteprocent, EUROP form og fedme samt kød/talg farve har ikke været forskellig mellem de to typer kraftfoder. Derfor har afregningsprisen heller ikke været forskellig (tabel 3). Sygdom Sygdomme registreret undervejs (klovbrandbylder) og på slagteriet (leverbylder, lungerelaterede lidelser samlet, og øvrige lidelser og bemærkninger) er vist i tabel 4. Der ses flere tilfælde af klovbrandbylder på det alternative kraftfoder (14,7 %) i forhold til standard kraftfoder (4,3 %), men det skyldes især 9 tilfælde på det ene af de 4 alternative hold, og det skyldes ifølge slagtekalveproducenten formodentlig en kombination af en dårlig dybstrøelse i netop denne boks og en hurtig spredning fra kalv til kalv før behandling blev iværksat. 5 Vi anser altså ikke kraftfoderet som værende årsag til forskellen i klovbrandbylder. Omvendt er der set flest tilfælde af lungelidelser ved slagtning (typisk kronisk lungebetændelse og kronisk lungehindebetændelse) hos kalve på standard kraftfoder (19,8 %) end på det alternative kraftfoder (7,8 %). Der var markant flere tilfælde (8 ud af de i alt 23 tilfælde på standard) på et af de 4 hold

6 på standard kraftfoder. I februar måned 2015 huserede en BRS virus igennem stalden, hvor 8-10 kalve i besætningen døde i løbet af ganske få dage, og som menes at have ramt hårdt i dette standard hold, som netop påbegyndte afprøvningsperioden midt i februar. Lungebetændelser kan opstå og være mere udbredt i det ene hold frem for det andet, og når årstid og afprøvningsperiodens samlede længde (ca. 1 år) tages i betragtning, kan disse observationer næppe tilskrives den ene eller anden type kraftfoder. Desuden kan det af produktionsresultaterne ses, at der, trods flere tilfælde af lungelidelser observeret ved slagtning, ikke ses en lavere tilvækst på standard kraftfoder under afprøvningsperioden, som generelt er høj. Vi kan imidlertid ikke vide, om de flere tilfælde af lungebetændelse, registreret ved slagtning for kalve på standard kraftfoder, delvist er opstået før afprøvningen er startet, da udbrud af lungebetændelse hyppigst observeres i 2-4 måneders alderen altså før afprøvningens start. Frekvensen af leverbylder er relativt høj (14,7 % på standard og 21,6 % på alternativ) - men ikke (signifikant) forskellig for de to typer kraftfoder. Den er på et forventet niveau for slagtekalve fodret med kraftfoderpiller (med høj stivelsesandel; 332 og 314 g/kg) og halm som eneste grovfoder. Der var ingen forskel i antal øvrige slagtebemærkninger mellem de to typer kraftfoder. Slagtekalveproducentens erfaringer Slagtekalveproducentens oplevelser af afprøvningen og det alternative kraftfoder er generelt gode. Ifølge slagtekalveproducenten åd kalvene gerne det alternative kraftfoder med kornbærme i. Det blev løbende vurderet, at kalvene klarede sig godt på det alternative kraftfoder og ikke mærkbart anderledes end kalve på standard kraftfoder. Men der var en karakteristisk lugt (sød øl, øllebrød og tobak) i stalden, mens der blev fodret med det alternative kraftfoder, hvilket skyldes kornbærmen, der får gødningen til at lugte af sød øl og blive mere brunlig. Der blev ikke observeret forskelle i gødningskonsistens eller tilsmudsning mellem de to typer kraftfoder. Hvorvidt kraftfodertypen har påvirket det samlede foderforbrug per slagtekalv vides ikke, da det ikke er målt per hold i afprøvningsperioden. Effektivitetskontrollen viser et total foderforbrug for besætningen på 4,2 FE per kg tilvækst i 2015, hvilket er et flot resultat. Producenten har heller ikke oplevet problemer med foderspild ved den alternative kraftfoderpille med kornbærme. Pillekvaliteten var fuldt på højde med standard kraftfoderet. Kraftfoderpiller med kornbærme er et godt alternativ Baseret på denne afprøvning, tyder alt på, at man godt kan erstatte rapsskrå, solsikkeskrå og hvedeklid i en kraftfoderpille med tørret kornbærme op til 20 % uden at påvirke bruttotilvækst, slagtekvalitet og sundhed negativt i en slagtekalveproduktion med høj bruttotilvækst (over 1300 g/dag), høj godkendelsesprocent til Dansk Kalv (87 %) og et godt sundhedsniveau (3 % døde). Ud fra ingredienser og nuværende prisrelationer har vi beregnet, at den billige alternative kraftfoderpille vil koste 170 kr mod 175 kr per 100 kg for standard kraftfoderpillen. Er prisforudsætningerne tilstede, kan kornbærme altså fint indgå i kraftfoderpiller til slagtekalve. Projektet er gennemført under ledelse af Aarhus Universitet i samarbejde med SEGES DLBR slagtekalve og støttet af Kvægafgiftsfonden. Flere oplysninger Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Per Spleth og Steen Hansen, SEGES, DLBR Slagtekalve 6

7 Avlsindekset for persistens har begrænset information om ydelsen i sen laktation Resultater fra projektet Reprolac viser, at en øgning af indeks for persistens på 10 indeksenheder kun bevirker ca. 3 kg værdistof mere i perioden fra 305 til 400 dage efter kælvning. Ved udvælgelse på basis af ydelsesindekser vil man derimod kunne opnå næsten 20 kg værdistof ved en øgning på 10 indeksenheder. Formålet med at forlænge laktationen er at udsætte starten på den næste reproduktionscyklus. I perioden omkring kælvning findes en betydelig del af sygdomsproblemerne hos malkekøer, og derfor vil en forlængelse af perioden mellem kælvninger øge intervallet imellem disse risikoperioder. SEGES har i projektet Reprolac undersøgt, om det er muligt at anvende avlsindekset for persistens til at finde de køer, som kan opretholde en høj dagsydelse ved en forlænget laktation. Innovative strategier for økonomisk pressede mælkeproducenter I malkekvægsproduktionen har mantraet 1 kalv pr. ko pr. år været normen i mange årtier. Konceptet Forlænget laktation blev introduceret i firserne som et managementtiltag, men er kun i begrænset omfang blevet anvendt. Jesper Lehmann fra AU-Foulum har i sin nyligt afsluttede PhD afhandling fundet økonomisk lovende resultater for anvendelse af forlænget laktation. Som et supplement til dette har SEGES undersøgt værdien af forskellige avlsværdital, som kriterier for udvælgelse af dyr til en forlænget laktation. 7

8 Indeks for persistens Persistens beskriver laktationskurvens form. En ko med en god persistens har en fladere laktationskurve, og dermed en lavere ydelse først i laktationen end normale køer med samme 305 dages ydelse. Det nuværende Indeks for persistens beregnes som forholdet mellem avlsværdien for mælkeproduktion på forskellige tidspunkter i laktationen. Besætninger med forlænget laktation I undersøgelsen indgik kun dyr, fra besætninger med en klar strategi for anvendelse af forlænget laktation. Således skulle minimum 40 % af 1. kalvskøerne have deres første inseminering i perioden fra 150 til 300 dage efter kælvning. Dette krav blev sat for at minimere risikoen for, at besætninger med en delvis forlænget laktation, som følge af dårlig reproduktions- og/ eller sygdomsmanagement, indgik i analysen. I alt 25 Holstein besætninger opfyldte dette krav, og i disse besætninger var der 952 dyr, med 1. kælvning i perioden til , med forlænget laktation. På basis af disse dyr blev sammenhængen imellem ydelses- (mælk, fedt og protein) og persistensindekser og ydelsen i perioden fra 305 til 400 dage efter kælvning beregnet. Varierende resultater Resultaterne viste, at indeks for persistens er en dårlig indikator for ydelse i sen laktation. Persistensindekset forudsagde køernes ydelse i sen laktation meget dårligere end dyrenes indeks for mælk fedt og protein (tabel 1). I Tabel 2 ses effekten af én indeksenhed for produktionsindekserne på ydelsen i perioden fra 305 til 400 dage efter første kælvning. Brug ydelsesindekser frem for persistensindeks Høj ydelse i de første 305 dage af laktationen har også en gunstig sammenhæng med høj ydelse i perioden fra 305 dage til 400 dage efter kælvning. Det er derfor bedre at udvælge køerne, som skal have forlænget laktation, på basis af høje ydelsesindekser eller høj ydelse i de første kontrolleringer efter kælvning end efter persistensindeks, hvis målet er en høj ydelse i sen laktation. Tabel 1. Regression imellem 1. laktationsindeks for persistens og ydelsen af mælk, fedt og protein i perioden fra 305 dage til 400 dage efter første kælvning for 952 Holstein køer. Egenskab Indeks Koefficient Konfidens interval (95%) Mælk Persistens 1. Lakt. 12,5 +/- 4,2 Protein Persistens 1. Lakt. 0,1 +/- 0,17 Fedt Persistens 1. Lakt. 0,2 +/- 0,15 Tabel 2. Regression imellem 1. laktations indeks (mælk, fedt og protein) og ydelsen af mælk, fedt og protein i perioden fra 305 dage til 400 dage efter første kælvning for 952 Holstein køer. Egenskab Indeks Koefficient Konfidens interval (95%) Mælk Mælk 1. Lakt. 28,8 kg +/- 4,8 Protein Protein 1. Lakt. 0,9 kg +/- 0,16 Fedt Fedt 1. Lakt. 1,2 kg +/- 0,2 Flere oplysninger Christian Bengtsson, SEGES cben@seges.dk Anders Fogh, SEGES adf@seges.dk Morgen Kargo, SEGES mks@seges.dk 8

9 Tænk i fordøjelighed, udbytte og dyrkning frem for art Rajsvingel, strandsvingel og rødkløver er alle gode alternativer til de traditionelle græs- og kløverarter. Det er nemlig fordøjeligheden af ensilagen samt inkludering af kløver, der er afgørende for foderoptagelse og mælkeproduktion ikke selve græs- eller kløverarten, viser undersøgelser ved AU-Foulum, Danmarks Kvægforskningscenter. Kløvergræsensilage udgør en stor del af foderrationen på mange danske kvægbrug, og det er derfor afgørende med en stabil produktion af kløvergræs af høj kvalitet for at opretholde en høj mælkeproduktion. Alm. rajgræs har i mange år været den mest udbredte græsart i græsmarksblandinger, da den er velsmagende og har en høj foderværdi. I de senere år er græsarterne rajsvingel og strandsvingel dog blevet mere udbredte, da de har et større vækstpotentiale end rajgræs med større udbytter til følge. Ligeledes har hvidkløver i mange år været den mest anvendte kløverart, men rødkløver har et større udbyttepotentiale, og rødkløver indgår derfor i dag i flere af de primære græsmarksblandinger. Trods stor udbredelse af de nyere arter, er der begrænset viden om de forskellige arters værdi til mælkeproduktion. For at opnå mere viden om hvordan de forskellige arter påvirker foderoptagelse og mælkeydelse blev der gennemført et intensivt produktionsforsøg på DKC i vinteren 2015/2016. Ensilagerne i forsøget Ensilagerne til forsøget blev produceret fra marker med alm. rajgræs, rajsvingel, strandsvingel, rødkløver og hvidkløver i ren bestand. Afgrøderne blev etableret på AU Foulums arealer i foråret 2014 med byg som dæksæd. For rød- og hvidkløver blev dæksæden høstet 9

10 Tabel 1: Kemisk sammensætning af de anvendte ensilager i produktionsforsøget. Tørstof, g/kg Aske, g/kg TS Råprotein, g/ kg TS NDF, g/kg TS ph FK org. stof, % Rajgræs, tidlig ,18 83,4 Rajsvingel ,16 80,6 Strandsvingel ,45 73,9 Rajgræs, sen ,16 77,0 Rødkløver ,23 75,4 Hvidkløver ,17 82,2 som helsæd, mens dæksæden blev høstet ved modenhed for græsserne. I foråret 2015 blev første slæt af afgrøderne ensileret i rundballer uden brug af ensileringsmiddel efter forvejring i 2-3 dage. I alt blev 6 forskellige ensilager produceret, da alm. rajgræs blev høstet ved to forskellige udviklingstrin, for at opnå variation i organisk stof fordøjelighed (FK org. stof) indenfor den samme art. Strandsvingel, rajsvingel og det tidlige slæt af alm. rajgræs blev skårlagt 21. maj mens rødkløver, hvidkløver og det sene slæt af alm. rajgræs blev skårlagt d. 3. juni. Den kemiske sammensætning af ensilagerne fremgår af tabel 1. Det intensive produktionsforsøg på DKC Det intensive produktionsforsøg blev udført med i alt 36 køer, 12 førstekalvskøer og 24 ældre køer, der alle var i første halvdel af laktationen. Hver ko havde adgang til sin egen Insentec foderkasse, der registrerede foderoptaget ved hvert enkelt besøg. Alle køerne blev malket to gange dagligt og fodret med en TMR indeholdende 70% grovfoder og 30% kraftfoder bestående primært af valset hvede og sojaskrå. I forsøget indgik i alt otte forskellige behandlinger, hvor den eneste forskel mellem behandlingerne var typen af grovfoder. Grovfoderet Tabel 2: Foderoptagelse, mælkeproduktion og -sammensætning. Rajgræs tidlig Rajsvingel Strandsvingel Rajgræs sen ½ Rødkløver ½ Hvidkløver Rødkløver Hvidkløver ½ Rajgræs sen ½ Rajgræs sen Foderoptagelse, kg TS/ 20,2 20,3 18,8 19,1 20,8 21,5 21,7 21,6 dag Mælkeydelse, kg/dag 30,2 30,8 27,9 28,7 31,2 32,8 33,1 34,6 EKM-ydelse, kg/dag 32,4 33,7 29,9 31,4 33,3 35,4 33,8 35,8 Fedt % 4,46 4,68 4,54 4,70 4,51 4,55 4,15 4,21 Protein % 3,68 3,61 3,54 3,57 3,53 3,54 3,38 3,44 Laktose % 4,71 4,70 4,73 4,69 4,75 4,73 4,86 4,82 10

11 EKM-ydelse % kløver EKM-ydelse 100% græs Tørstofoptagelse % kløver Tørstofoptagelse 100% græs FK org. stof (%) ensilage Figur 1: Foderoptagelse (kg TS/dag) og EKM ydelse (kg/dag) som funktion af ensilagens organisk stof fordøjelighed (FK org. stof), når ensilagen består af 100% græs eller % kløver. bestod af ensilage af enten (1) alm. rajgræs, tidlig slæt, (2) rajsvingel, (3) strandsvingel, (4) alm. rajgræs, sen slæt, (5) ½ alm. rajgræs sen slæt ½ rødkløver, (6) ½ alm. rajgræs sen slæt ½ hvidkløver, (7) rødkløver eller (8) hvidkløver. Forsøget blev udført over en 12 ugers periode, hvor hver ko nåede at prøve fire af behandlingerne. Som det fremgår af tabel 2, var foderoptaget højest, når der blev fodret med hvidkløver, rødkløver og rajgræs/hvidkløver og lavest, når der blev fodret med strandsvingel og rajgræs sen. Forskellen mellem behandlingerne blev også afspejlet i mælkeydelsen, der varierede fra 27,9 kg/dag for strandsvingel til 34,6 kg/dag for hvidkløver. Fodring med ren rødkløver eller ren hvidkløver resulterede i et lavere indhold af fedt og protein og et højere indhold af laktose i mælken sammenlignet med fodring med de forskellige græsarter. Derimod var der ingen forskel i mælkens sammensætning mellem fodring med 50% kløver og fodring med ren græs. Foderoptagelse og mælkeydelse steg med øget fordøjelighed Den variation, der blev observeret mellem græsarterne for foderoptagelse og mælkeydelse, kan forklares med de forskelle, der var i ensilagernes fordøjelighed. Figur 1 viser, at foderoptagelsen og mælkeydelsen steg med øget fordøjelighed. Ved at inkludere kløver i foderblandingen blev foderoptagelsen og mælkeproduktionen øget, i forhold til fodring med ren græsensilage, når fordøjeligheden var sammenlignelig, og det var uanset om det var rødkløver eller hvidkløver. Dette forsøg viser dermed, at forskelle i foderoptagelse og mælkeydelse mellem forskellige græsarter kan forklares ud fra forskelle i fordøjeligheden. Samtidig har rødkløver og hvidkløver samme effekt på foderoptagelse og mælkeydelse, når der tages højde for forskellen i fordøjelighed mellem de to arter. Dermed er det ikke arten i sig selv, men muligheden for at opnå en høj fordøjelighed kombineret med et højt udbytte af både energi og protein, samt dyrkningstekniske spørgsmål, der skal være afgørende for, hvad den enkelte landmand vælger at dyrke. Rajsvingel, strandsvingel og rødkløver er således alle gode og højtydende alternativer til de traditionelle græs- og kløverarter. Flere oplysninger Marianne Johansen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Marianne.Johansen@anis.au.dk Martin R. Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Martin.Weisbjerg@anis.au.dk 11

12 Opkoncentreret mælk kan fint bruges til produktion af ost og mælkepulver De seneste resultater fra forsøget med at opkoncentrere mælk på Danmarks Kvægforskningscenter, AU-Foulum viser, at mælken uden problemer kan bruges til både ost og mælkepulver efterfølgende. Forskere ved AU-Foulum har siden 2013 arbejdet på projektet Ny teknologi til bæredygtig opkoncentrering af mælk på gården med henblik på at få afklaret, om det kunne lade sig gøre at koncentrere mælken på gården ved at trække noget vand ud, uden at eksempelvis mælkefedtet tog skade af den mekaniske behandling. Det viser sig, at processen med at filtrere Opkoncentreringsanlægget ved Danmarks Kvægforskningscenter. Foto: Linda S. Sørensen vandet fra fint kan benyttes, uden at mælkekvaliteten forringes. To membrantyper til opkoncentrering afprøvet I det første forsøg blev der afprøvet to membrantyper, ultrafiltrering og omvendt osmose, samt forskellige procesparametre såsom temperatur og tryk. Omvendt osmose skulle egentlig være den proces, der er mindst skånsom over for mælkebestanddelene, da den kræver højere tryk end ultrafiltrering, men forsøget har vist, at den er på niveau med andre relevante metoder til membranfiltrering. Ved omvendt osmose er det kun vandet, der filtreres fra. Det betyder, at laktosen i mælken bevares, hvilket er interessant for mejeriet, da laktosen i dag også har værdi til pulverproduktion. Mælkekvaliteten Når mælk forarbejdes, er der nogle faktorer der kan påvirke syn, lugt og smag i det færdige produkt. Derfor er kvalitetsparametrene såsom frie fedtsyrer, fedtkuglestørrelse, proteinnedbrydning og oxidation vigtige. Derudover er kimtallet også vigtigt i forhold til både ostefremstilling og mælkepulver. Frie fedtsyrer(ffa) giver harsk 12 smag i høje koncentrationer, mens fedtkuglestørrelsen fortæller om, hvorvidt mælkefedtet er beskadiget, og dermed risiko for dannelse af flere FFA er. I det første forsøg blev der ikke observeret nogle beskadigelse af fedtkugler og FFA lå på samme niveau i den opkoncentrerede mælk som i den ubehandlede rå mælk. Dette gjaldt både for ultrafiltrering og omvendt osmose. Dog observerede vi en stigning i FFA, hvis vi hævede procestemperaturen fra 4 til 10 eller 15 C i begge membrantyper. Graden af proteinnedbrydning blev heller ikke påvirket af filtreringsprocessen. Dette er vigtigt, da det kan give et mindre osteudbytte og en lidt bitter smag. Kimtallet er også en parameter man ser på, fordi der forventes at komme dobbelt så mange kim i den koncentrerede mælk per liter, men samme antal per kg tørstof. En positiv overraskelse var dog, at der blev fundet mindre end den forventede fordobling af kim per liter i forsøget. Mælkens stabilitet Ude i en malkebesætning er det hensigten, at mælken i tanken skal opkoncentreres 1,5-2 gange i tørstof.

13 Koncentrationen af oxidationsprodukter fundet i sødmælkspulver produceret af almindelig rå mælk (Non-conc) og fra koncentreret mælk med dobbelt tørstof (Conc), sammenlignet med en kommerciel referenceprøve (Ref). forbindelse med lagring af mælkepulver som typisk er oxidation, proteinnedbrydning og farve. Analyserne viser, at pulveret fra den koncentrerede mælk havde lige så god holdbarhed som referenceprøverne, der var lavet på pulver af almindelig mælk. Forløbet af mælkens koagulering, målt som en stigning elasticitet over tid. Derfor er der lavet langtidsforsøg, hvor man har koncentreret 400 liter mælk til 200 liter over 12 timer, hvor mælken cirkulerede hen over membranerne (Omvendt osmose) mange gange. Forsøgene viser, at mælkekvaliteten ikke forringes væsentligt ved koncentrering. Herefter blev mælken brugt til henholdsvis pulverproduktion eller testet for ostekoaguleringsegenskaber. Det er nødvendigt at mælken kan koagulere og danne ostekorn, hvis den skal bruges til osteproduktion. Og det har de efterfølgende analyser vist, at den koncentrerede mælk fint kan. Dog er der observeret en lille ændring i koaguleringsforløbet og hastigheden, som der bør tages højde for på mejeriet. Årsagen til dette forskes der nu i som den sidste del af projektet. Den koncentrerede mælk blev også lavet til pulver og der blev analyseret på mælkepulveret igennem 12 måneders lagring. I analyserne er der set på de kvalitets parametre, der potentielt kan ændre sig i Hvor vidt det kan betale sig, at investere i et opkoncentreringsanlæg på den enkelte ejendom afhænger af faktorer som besætningsstørrelse og afstand til mejeriet. Resultater vedrørende rentabiliteten, herunder en opgørelse over vand- og strømforbrug forbundet med opkoncentreringsanlægget, vil blive præsenteret i en senere artikel. Flere oplysninger Lektor Lars Wiking, AU-Food Lars.Wiking@food.au.dk og Ph.d. Studerende Ida Sørensen, AU-Food Ida.Sorensen@food.au.dk 13

14 Effekt af NDF fordøjelighed i majsensilage på foderoptagelse og mælkeydelse med praksisnært islæt To fodringsforsøg ved Danmarks Kvægforskningscenter, AU-Foulum har undersøgt effekten af majsensilages NDF-fordøjelighed samt blandingsgrad og stivelseskilde på foderoptagelse og mælkeydelse. Resultaterne viser, at forskellen på NDF-fordøjeligheden kun påvirkede mælkeydelsen i det ene forsøg og der fandtes ingen signifikante effekter af blandingsgrad og stivelseskilde på foderoptagelse og ydelse. Grovfoder indeholder en stor andel plantefibre der ved foderanalyser beskrives ved analyse af NDF (neutral detergent fiber). Fordøjeligheden af NDF (FK-NDF) er afgørende for foderværdien af grovfoder, herunder majsensilage, og dermed for mælkeproduktionspotentialet. Tidligere undersøgelser har vist, at højere fordøjelighed af NDF i majsensilage giver mulighed for øget foderoptagelse og højere mælkeydelse. I nærværende undersøgelse ses der nærmere på virkningen af FK-NDF i majsensilage. Fodringsforsøget på DKC Formålet med undersøgelsen på DKC var at teste effekten af FK- NDF i majsensilage og blandingsgraden af PMR (grundration), og suppleringsstivelse fra valset byg eller ludkorn på foderoptagelse og mælkeproduktion i staldsystem med robotmalkning og lav konkurrence ved foderbordet. Forsøgsdesign Til forsøgene blev der indkøbt majsensilage fra hhv (Forsøg 1) og 2015 (Forsøg 2) fra praksiskvægbrug for at gennemføre praksisrelevante test og bruge sorter typisk anvendt i Danmark. Der er til hver test indkøbt 4 partier defineret som høj FK-NDF og 4 Et par af de indkomne majspartier til forsøget. Foto: Betina A. Røjen 14

15 Tabel 1. PMR rationernes sammensætning. % af tørstof Forsøg 1 Forsøg 2 Fodermiddel Sodahvede Valset byg Sojaskrå, afskallet Rapskage, 10.5 % fedt Valset byg Sodahvede, 80 % Græsens. 2. sl. 15 (bld. 42) Græsens. 1. sl. 15 (bld. 42) Majsensilage 2014 (Forsøg 1) Majsensilage 2015 (Forsøg 2) Mineralblanding 1 1 2,0 partier defineret som lav FK-NDF. De 8 partier er udvalgt til at være så sammenlignelige som muligt på parametre som stivelsesindhold og tørstofprocent. For at sikre ensartethed i fodringen blev de 4 sammenlignelige majsensilagepartier for hhv. høj og lav FK-NDF blandet sammen til én homogen test-ensilage, som efterfølgende blev pakket i wrapballer og udfodret igennem forsøgsperioden. Den endelige forskel i FK-NDF mellem test-majsensilagerne for Forsøg 1 og Forsøg 2 var ved NIR analyse hhv. 5,1 (61,7 vs. 68,8) og 9,6 (59,5 vs. 69,1) procentenheder. I Forsøg 1 varierede foderrationerne (PMR) i FK-NDF for majsensilage og blandingsgrad mens rationerne i Forsøg 2 varierede i FK-NDF og stivelseskilde. Rationerne bestod i øvrigt af græsensilage, rapskage, sojaskrå, sodahvede (eller valset byg), mineraler og vand til tørstofkoncentration på ca. 36 % (Tabel 1). For at give plads til mere valset byg i forhold til sodahvede i Forsøg 2 blev der justeret i græsandelen. I grundblandingerne indgik majsensilage med 40 % af tørstof. Køerne blev tilbudt 3 kg kraftfoder per dag i malkerobotten. I begge forsøg er grundrationerne blandet efter principperne for Kompakt fuldfoder. I forsøg 1 indgik 44 køer mens der i forsøg 2 indgik 48 køer. Begge forsøg blev kørt i robot hold 1 på DKC, og i forlængelse af hinanden. FK-NDF P-værdi = 0.24 Blandetid P-værdi = 0.64 FK-NDFxBl.tid P-værdi = 0.77 FK-NDF P-værdi = 0.88 Stivelsestype P-værdi = 0.08 FK-NDFxSt.type P-værdi = 0.49 Figur 1. Total tørstofoptagelse (kg/d) i Forsøg 1 and Forsøg 2. LB er lang blandetid og SB er standard blandetid. SH er sodahvede og VB er valset byg. 15

16 FK-NDF P-værdi = 0.07 Blandetid P-værdi = 0.95 FK-NDFxBl.tid P-værdi = 0.96 FK-NDF P-værdi = 0.91 Stivelsestype P-værdi = 0.15 FK-NDFxSt.type P-værdi = 0.70 Figur 2. EKM ydelsen (kg/d) i Forsøg 1 og Forsøg 2. LB er lang blandetid og SB er standard blandetid. SH er sodahvede og VB er valset byg. Uændret foderoptagelse Den totale tørstofoptagelse blev ikke påvirket af behandling i hverken forsøg 1 eller forsøg 2 (Figur 1). I forsøg 1 testedes vekselvirkningen mellem FK-NDF og blandetid, dvs. om foderblanderen og blandetiden gør noget fysisk ved fiberpartiklen, som påvirker NDF fordøjeligheden. Der fandtes ingen vekselvirkning, hvilket indikerer, at selv en relativt lang blandetid i Cormall snegleblander ikke giver anledning til en væsentlig ændring i strukturen i fiberpartiklerne, som potentielt kunne have betydning for FK-NDF og dermed foderoptagelsen. I Forsøg 2 fandtes en tendens til højere tørstofoptagelse med sodahveden end med valset byg. Men numerisk var forskellen dog lille (0,3 kg/d). Tendens til øget EKM ydelse med højere FK-NDF i majsensilagen Der blev observeret en tendens til højere EKM ydelse (0,7 kg EKM/d) med høj FK-NDF sammenlignet med lav FK-NDF i forsøg 1 (Figur 2). Det svarer til 0,25 kg EKM/ FK-NDF procentenheds-stigning i majsensilagen. I forsøg 2 observeredes ingen forskel i EKM ydelse mellem høj og lav FK-NDF. En tendens til højere total tørstofoptag med sodahvede end med valset byg afspejles måske i den numerisk højere EKM ydelse med sodahvede end valset byg. Mælkekvalitetsparametre var stort set ikke forskellige mellem behandlinger i forsøg 1 (Data ikke vist). Dog var proteinydelsen signifikant højere for høj FK-NDF end for lav FK-NDF. Dette kan måske forklares ved en tendens til øget mælkeydelse for høj FK-NDF ved uændret proteinkoncentration (data ikke vist). I forsøg 2 var der ingen effekt af FK-NDF på EKM ydelsen, og mælkekvalitetsparametre var igen stort set uændrede mellem behandlinger. Proteinprocenten var højere for høj FK-NDF end for lav FK-NDF og det kan ikke forklares som en 16 opkoncentrering af en konstant proteinproduktion i en mindsket mælkeproduktion i kg mælk, da mælkeydelsen ikke var forskellig (data ikke vist). I nærværende undersøgelser lå test-majsensilagerne alle med relativt høje NDF fordøjeligheder. Det er muligt at majsensilager med endnu lavere FK-NDF ville give et kraftigere produktionsudslag. Flere oplysninger Betina Amdisen Røjen, SEGES, Kvæg bro@seges.dk

17 Kort nyt Ny KvægForskning Nr årgang, november 2016 Gode bøffer kan reducere dit blodtryk Ny forskning viser, at kød, der er modnet, udvikler peptider, der virker blodtryksregulerende. Det kan potentielt bane vej for udvikling af ny medicin. Modningen af kødet betyder nemlig, at der udvikles antioxidanter og peptider, der kan være med til at reducere blodtrykket. De opsigtsvækkende resultater er fundet i et nyt ph.d.- projekt, udført ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. De gavnlige, blodtryksregulerende peptider findes også i mange andre fødevarer, men dét, at de findes i kød, er ekstra interessant, da disse peptider findes i kødets bindevæv, som er et spildprodukt på slagterierne. Hvis man finder en metode til at indsamle spildmaterialet fra slagterierne og kan udvinde de gavnlige peptider, kan de måske i fremtiden anvendes til medicin. Ph.d.-projektet bygger alene på forsøg i laboratorier og er således ikke testet på mennesker eller dyr. Læs mere og se nyhedsklip på Saltindholdet i ost kan reduceres med 25% Saltindholdet i en klassisk Danboost kan reduceres med 25 procent, uden at det påvirker smagen eller teksturen negativt. Det viser ny forskning, der kan medvirke til, at osten i fremtiden kan få Nøglehulsmærket. Danskerne får primært salt fra brød, kødprodukter, færdigretter og ost. Men nu viser ny forskning, at det er muligt at reducere indholdet af salt i ost også uden at det påvirker en række egenskaber negativt. Resultatet er fremkommet i et netop afsluttet projekt, hvor forskere fra Aarhus Universitet har arbejdet sammen med en række erhvervspartnere og kolleger fra Københavns Universitet om at undersøge, hvordan reduceret saltindhold i ost påvirker kvaliteten. Undersøgelsen viser også, at forbrugerne godt kan lide den saltreducerede ost og at de bliver mindre trætte af denne ost, når de spiser den over længere tid, sammenlignet med en klassisk ost. Alt i alt giver projektets resultater mejerierne nogle anbefalinger til, hvordan man reducerer saltindholdet i ost og samtidig fastholder kvaliteten. Læs mere og se video på Foto: Colourbox. Ny KvægForskning udgives af Danmarks Kvægforskningscenter og Aarhus Universitet. Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til Lindas.sorensen@anis.au.dk eller på Redaktion Linda S. Sørensen, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: Fax: dca.au.dk Eftertryk fra "Ny KvægForskning" tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue 17

Ny KvægForskningNr. 5

Ny KvægForskningNr. 5 Ny KvægForskningNr. 5 13. årgang, November 2015 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

Ny KvægForskning Bakterier blomstrer i børen. Side 2 Slagtekalve trives godt på kolbemajsensilage. Side 4 Hvornår er koen virkelig i brunst?

Ny KvægForskning Bakterier blomstrer i børen. Side 2 Slagtekalve trives godt på kolbemajsensilage. Side 4 Hvornår er koen virkelig i brunst? Ny KvægForskning Nr. 2, 9. årgang, April 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS

Læs mere

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, consequisim venisl utpat praesed

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, consequisim venisl utpat praesed Ny KvægForskning Nr. 3 9. årgang, Juni 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. Tirsdag den 6. september 2011, Herning Kongrescenter Temadag om Sygdomsadfærd og

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. Tirsdag den 6. september 2011, Herning Kongrescenter Temadag om Sygdomsadfærd og Ny KvægForskning Nr. 4 9. årgang, August 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

quat lorem init, vullaor incing ea nonsequ ismodigna feugue modoetummy nulla commy nullum aclortie dignisl in ea alit irilla feu facin

quat lorem init, vullaor incing ea nonsequ ismodigna feugue modoetummy nulla commy nullum aclortie dignisl in ea alit irilla feu facin Ny KvægForskning Nr. 4 14. årgang, september 2016 vvraesto commod modigna autet, aute tio elendre modolorem verat. quat aliquat ad tatie dolorper il Ed tem voluptat lorercidunt lum ullam, sectem dolenim

Læs mere

Mælkeproduktion uden grovfoder

Mælkeproduktion uden grovfoder Mælkeproduktion uden grovfoder Betina Amdisen Røjen, HusdyrInnovation, SEGES Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 I Juli 2018 så skrækscenariet ud til at lure lige om hjørnet!

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Ny KvægForskningNr. 5

Ny KvægForskningNr. 5 Ny KvægForskningNr. 5 9. årgang, Oktober 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk

www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk 02 fårup betonindustri Velkomsttekst Utat dolore ectem dit num do odolore esequamet, quisi eugue tet, consequis ent

Læs mere

Ny KvægForskningNr. 6

Ny KvægForskningNr. 6 Ny KvægForskningNr. 6 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat, commolore volobore

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? OVERGANGSFODRING AFSLAGTEKALVE FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? MOGENS VESTERGAARD, NATASHA DRAKE, PER SPLETH OG ANNEDORTE JENSEN KVÆGKONGRES 2018 HVORFOR INTERESSERE

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

Designguide. Designmanual for Tradium

Designguide. Designmanual for Tradium Designguide 1 Indhold Logo og navn............................... 3 Logo..................................... 4 Navn.... 5 Logo og navn, farvevarianter.................... 6 Logo og navn, farvevarianter,

Læs mere

Fagdata vindue for Jord

Fagdata vindue for Jord Fagdata vindue for Jord Jordstykke Kortlægningsstatus Lokalit et numm er. Område klassificering Nuance ring Link til attest Bolig erklæring Jordstykke xx V1 Xx Analysefrit område (kategori 2) Jordstykke

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017 Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Lorem ipsum Lorem ipsum Overskrift til denne folder Lorem ipsum Lorem ipsum abcdefghijklmnopqrstuvwxzzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxzzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZÆØÅ Kontakt:

Læs mere

Forord. Indhold. Kontakt vedr. Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale.

Forord. Indhold. Kontakt vedr. Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale. Designmanual_2009 Forord Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale. Indhold Manualen indeholder grafiske retningslinier for

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Sikkerhed frem for alt.

Sikkerhed frem for alt. ODOROX oxygen tilsat sporstof Sikkerhed frem for alt. Du kan ikke se lækagen, du kan ikke høre lækagen, men du kan lugte den med ODOROX oxygen tilsat sporstof. 02 ODOROX oxygen tilsat sporstof Du skal

Læs mere

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

Udlejning/ Uthyrning. HAJO TOOL Professionelt specielværktøj. Sortiment 2011. Vejledende priser er ekskl. moms, forsikring og fragt.

Udlejning/ Uthyrning. HAJO TOOL Professionelt specielværktøj. Sortiment 2011. Vejledende priser er ekskl. moms, forsikring og fragt. Professionelt specialværk Udlejning/ Uthyrning HAJO TOOL Professionelt specielværktøj Sortiment 2011 1 Register Affaser NITTO affaser MB-03... 04 NITTO affaser HB 15... 04 TRUMPF affaser TKA500... 04 Rørsave/-skære

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016

Læs mere

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder

Læs mere

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed

Læs mere

D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S

D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S S K A N D E R B O R G K O M M U N E 2 0 0 7 DESIGNGUIDE Skanderborgs kommunevåben er redesignet af Marginal büro a/s, som også har designet og tilrettelagt denne

Læs mere

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Betina Amdisen Røjen, Anne Mette Hostrup Kjeldsen, Niels Bastian Kristensen HusdyrInnovation, Kvæg Fodringsdagen Herning 2018-09-11

Læs mere

publikationer Forsideprincipper På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder.

publikationer Forsideprincipper På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder. Logo placeres i nederste eller øverste højre hjørne Forsideprincipper Respektafstand omkring logoet På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder.

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Designmanual. VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening

Designmanual. VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening Designmanual VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening INDLEDNING vanloese apotek Side 1 af 3 Udgangspunktet for VHF Vanløse Handels og Erhvervsforenings nye logo, startede i det små ved at jeg undersøgte

Læs mere

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer

Læs mere

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere

Læs mere

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning

MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning FARVER tryk: Pantone: 542 C Cmyk: 51, 2, 11, 0 web/skærm: Grafik: RGB: 114, 148, 178 Tekst: RGB: 71, 105, 14 tryk: Pantone: 152 C Cmyk: 0, 51, 100, 0 web/skærm:

Læs mere

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen

Læs mere

En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder.

En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder. Designmanual Degsignmanual / TÅRNBYFORSYNING / maj 2010 side 2 Forord En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder.

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn

Læs mere

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg. Slagtekalve Kraftfoder til slagtekalve af Mogens Vestergaard 1, Terese C. Jarltoft 1, Mette Eriksen 2, Jakob Kvistgaard 3, Per Spleth 4 og Niels Bastian Kristensen 1 1 Institut for Husdyrbiologi og -sundhed,

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring Sorø 6/1-017 Niels Bastian Kristensen KOENS VINKEL. GIV HENDE DEN BEDST MULIGE OVERGANG FRA GOLDPERIODE TIL LAKTATION. Succesfuld laktation er når vi lykkes med kritiske overgange og langvarig stabilitet

Læs mere

GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER

GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER NOVEMBER 2015 GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER VEJLEDNING TIL MINISTERIERNE OM BRUG AF REGERINGENS PUBLIKATIONSDESIGN REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 1 Publikationsguide Formålet med denne

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF

Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF 01 juni 2007 framework identity rillerkommunikation Tak for indbydelsen! I udviklingen af FTF s visuelle identitet har vi især lagt vægt på at opfylde

Læs mere

Designmanual. Professionshøjskolen University College Nordjylland

Designmanual. Professionshøjskolen University College Nordjylland Designmanual Professionshøjskolen Indhold grundelementer 3 10 16 eksamensbevis 17 18 20 Formål Denne designmanual for Professionshøjskolen University College er udviklet for at sikre en stringent og konsekvent

Læs mere

03 Papirlinie Brevpapir side 1 og 2 Følgeskrivelser Konvolutter / C5, M65 og C4 m/rude Visitkort Faktura

03 Papirlinie Brevpapir side 1 og 2 Følgeskrivelser Konvolutter / C5, M65 og C4 m/rude Visitkort Faktura 61 Designmanual Designmanual > Indholdsfortegnelse 01 Introduktion Identitet og baggrund 02 Grundelementer Bomærke Navnetræk Logo Typografi Identitetselement Farver Billedstil 03 Papirlinie Brevpapir side

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Ringsted Kommune Visuel identitet

Ringsted Kommune Visuel identitet Ringsted Visuel identitet DESIGN 2013 BLASONERING REGISTRERET VÅBEN Ved våbenets registrering i kommunevåbenregistret den 15. marts 1938 blev Ringsted s våben beskrevet på følgende måde: Et Guldskjold

Læs mere

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk

Læs mere

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER Fodringsdagen 1. september 2015 Herning Kongrescenter Niels Bastian Kristensen PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER TMR OG PMR ANALYSER I KMP-FULDFODER Variabel PMR TMR Antal analyser 755 574 Tørstof,

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere

TIB. Side 9 eren historien man ikke gabte af tips. Region Sjælland Marts 2007 Nr. 2 2. årgang

TIB. Side 9 eren historien man ikke gabte af tips. Region Sjælland Marts 2007 Nr. 2 2. årgang TIB &Danmarks Bedste Fagforening 3 7 10 12 LokalNyt Side 9 eren historien man ikke gabte af tips Region Sjælland Marts 2007 Nr. 2 2. årgang TIB &Danmarks Bedste Fagforening Udgiver af TIB & tips Lan eugiamc

Læs mere

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,

Læs mere

Stålmagasinet. Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6. Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8. Fabrikken i Thisted side 9

Stålmagasinet. Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6. Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8. Fabrikken i Thisted side 9 Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6 Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8 Fabrikken i Thisted side 9 Trappetårne fuldender drømmeboliger side 11 Nyt kollegium båret af stål

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019

25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019 25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019 KVÆGKONGRES 2019 Økologisk kød på handyr Mogens Vestergaard og Arne Munk, SEGES Herning, 25. februar 2019 Foto: Kirstine F. Jørgensen KVÆGKONGRES 2019 Vores

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG Mrinne Johnsen og Mrtin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskb Science nd Technology, Arhus Universitet -Foulum,

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere