Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Projekt- eller specialetitel: Statens rolle i dansk arbejdsløshedsforsikring Projektseminar/værkstedsseminar: Politik og Administration, fagmodulsprojekt 4. semester Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Aske Bo Frederiksen Fagmodulsprojekt PA-B1 Maria Stein Knudsen Fagmodulsprojekt PA-B1 Tilla Slåen Jensen Fagmodulsprojekt PA-B1 Vejleders navn: Bodil Damgaard Afleveringsdato: 27. maj 2015 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) anslag inkl. mellemrum Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) anslag inkl. mellemrum Side 1 af 66

2 Statens rolle i dansk arbejdsløshedsforsikring (Politiken E: 2014) Projektrapport Politik & Administration 2015 Aske Bo Frederiksen Maria Stein Knudsen Tilla Slåen Jensen Side 2 af 66

3 Indholdsfortegnelse Problemfelt... 6 Projektdesign... 9 Videnskabsteori... 9 Teori Ontologi og videnskabelig domæner Opsamling Metodeafsnit Dokumentanalyse Valg af undersøgelsesmetoder Valg af empiri Dokumentanalyse som metode Formål med dokumentanalyse i denne undersøgelse Autentiske dokumenter Repræsentativitet Troværdighed Betydning Forberedende arbejde Proces for dokumentanalysen Opsamling Historisk afsnit Den danske start på arbejdsløshedsforsikring Økonomiske problemer for a-kasserne Statsunderstøttede a-kasser Statens andel Arbejdsløshedsforsikringen efter Arbejdsløshedsforsikringsmodeller Gent-modellen Den obligatoriske model Teoriafsnit The three worlds of welfare capitalism Valg af teori Hvad er en velfærdsstat Dekommodificering Stratifikation Side 3 af 66

4 Det liberale velfærdsregime Det korporatiske velfærdsregime Det socialdemokratiske velfærdsregime Teorien og arbejdsløshedsforsikring Opsummering Korporatisme i dansk arbejdsløshedsforsikring og sundhedsvæsen Valg af teori Institutioners skabelse og sporafhængighed Reformation af eksisterende institutioner The third sector and welfare triangle Analyseafsnittet Analyse erne erne erne erne erne erne Delkonklusion 1: Hvordan har statens rolle udviklet sig i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem, og hvad betyder det for dekommodificering? Delkonklusion 2: Hvad betyder udviklingen for den danske velfærdsstats placering i det socialdemokratiske velfærdsregime? Diskussion Hvilke udfordringer giver den danske velfærdsstats opbygning for det danske arbejdsløshedsforsikringssystem? Forsikring i et socialdemokratisk velfærdsregime Staten og a-kassernes interdependens Dekommodifikation i den danske arbejdsløshedsforsikring Staten og markedets samspil Et komplekst system Delkonklusion: Hvilke udfordringer giver den danske velfærdsstats opbygning for det danske arbejdsløshedsforsikringssystem? Konklusion Hvad betyder statens rolle for finansiering af arbejdsløshedsforsikringen og aktivering af arbejdsløshedsforsikrede fra 1967 til i dag? Side 4 af 66

5 Perspektivering Litteraturliste Side 5 af 66

6 Problemfelt Arbejdsløshed har til stadighed været til diskussion i det danske samfund. Hvem har ansvaret, når man er arbejdsløs? Er det selvforskyldt, samfundet eller konjunkturerne i økonomien? Er der nogen der skal sørge for at hjælpe den arbejdsløse tilbage til arbejdet, eller skal det være op til det enkelte individ? Disse er centrale, højaktuelle spørgsmål, og bølgerne går højt i den danske debat når dagpenge diskuteres i de danske medier og hos de forskellige danske partier. Men selvom det er et omdiskuteret emne, diskuterer man sjældent systemet, der ligger til grund for debatten, nemlig det danske arbejdsløshedsforsikringssystem, som i daglig tale kaldes dagpengesystemet. Det danske velfærdssamfund er et samfund, der er kendetegnet ved at være et socialdemokratisk velfærdsregime, og har således en universel tilgang til velfærd. Velfærdsydelser er således knyttet til det enkelte individ, som har ret til ydelser, som fx børnepenge, fri uddannelse og sundhedsvæsen, uagtet om personen er rig eller fattig. Det er frit, da det er betalt af alle borgerne over skatten, og udgiften er således fordelt over flere, så alle har adgang uagtet indtægt, alle er således berettiget til velfærd. Den danske arbejdsløshedsforsikring er dog ikke en universel velfærdsydelse, men en forsikring, baseret på Gent-modellen. Det er samtidig heller ikke kun staten, der varetager den, men et samarbejde mellem stat og a-kasser (Pedersen, 2007). Gent-modellen er en model, der tager udgangspunkt i et forsikringssystem gennem et samarbejde mellem staten og private foreninger. Den giver stor mulighed for, at den enkelte kan få understøttelse og frihed til at vælge arbejdsløshedsforsikringen (Due og Madsen, 2007:206). Selvom det er en forsikring har staten siden 1967 derfor betalt for al understøttelse til de arbejdsløshedsforsikrede, men hvad betyder det for statens rolle i arbejdsløshedsforsikringen? For at forstå hvad en velfærdsstat er, bruges Gøsta Esping-Andersens teori om The three worlds of welfare capitalism (Esping-Andersen, 1990). Her har han konstrueret en velfærdsmodel, som beskriver tre forskellige versioner af organisering af en velfærdsstat. Dog er versionerne ikke gensidigt udelukkende. Han kalder de tre tilgange for; det liberale, det korporatistiske, og det socialdemokratiske velfærdsregime. Det liberale velfærdsregime kan findes i lande som USA og England, den korporatistiske velfærdsregime finde i lande som Tyskland og Østrig, mens den socialdemokratiske velfærdsregime primært er i de skandinaviske lande (Esping-Andersen, 1990:48-50). Side 6 af 66

7 Danmarks velfærdssamfund er således kendetegnet ved at være i det socialdemokratiske velfærdsregime. I dette velfærdsregime har staten stor magt til at gribe ind i borgernes liv - både ved at lave restriktioner og ved at støtte den enkelte økonomisk. Samtidig er staten, siden 1960 erne, begyndt at blande sig mere i aktivering af borgerne og skaber incitamenter til at få så mange som muligt i arbejde. Men hvordan kan et socialdemokratisk velfærdsregime fungere med et arbejdsløshedsforsikringssystem baseret på en Gent-model? Og hvordan er udviklingen i arbejdsløshedsforsikringen, siden staten overtog den økonomiske risiko og hele finansieringen i 1967? Dette projekt vil derfor undersøge udviklingen i statens rolle i forhold til arbejdsløshedsforsikringen gennem en problemformulering, der lyder således: Hvad betyder statens rolle for finansiering af arbejdsløshedsforsikringen og aktivering af arbejdsløshedsforsikrede fra 1967 til i dag? Til at besvare denne problemformulering har vi udfærdiget disse arbejdsspørgsmål, som skal hjælpe med at undersøge statens rolle. Hvordan har statens rolle udviklet sig i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem, og hvad betyder det for dekommodificering? o Dette spørgsmål besvares gennem analyse af love om arbejdsløshedsforsikring fra 1967 til 2013, historiske analyser og videnskabelige artikler primært fra 1967 og frem, samt samtidsartikler fra 1992 og frem bl.a. ud fra Gøsta Esping-Andersens begreb om dekommodificering. Hvad betyder udviklingen i statens rolle for den danske velfærdsstats placering i det socialdemokratiske velfærdsregime? o Ud fra udviklingen i graden af dekommodificeringen ser vi på, hvilket velfærdsregime den danske velfærdsstat er placeret i inden for arbejdsløshedsforsikring ud fra Gøsta Esping-Andersens beskrivelse af kendetegn ved de tre velfærdsregimer. Hvordan kan det socialdemokratiske velfærdsregime spille sammen med et arbejdsløshedsforsikringssystem organiseret som Gent-modellen? Side 7 af 66

8 o Vi vil diskutere, hvordan et arbejdsløshedsforsikringssystem med Gent-modellen, baseret på en frivillig forsikringsordning på det private marked dog med markant statsstøtte, kan fungere i et socialdemokratisk velfærdsregime. I forlængelse her af diskuteres det, ud fra Gøsta Esping-Andersens beskrivelse af kendetegnene ved de tre velfærdsregimer, samt en karakteristik af kendetegnene ved Gent-modellen, om dette kan betegnes som et socialdemokratisk velfærdsregime og hvorfor. Side 8 af 66

9 Projektdesign Videnskabsteori Formålet med dette afsnit er at give et indblik i indeværende projekts videnskabsteoretiske tankegods og dermed gøre det klart for læseren, hvilke overvejelser vi som forskere har gjort os i valget af teori og metode, samt hvordan indsamling af empiri er foregået. Dette afsnit skal således klargøre vores Side 9 af 66

10 verdensopfattelse, skabelse af viden, og dermed hvordan man skal forstå projektets viden, og om dette kan bruges som objektiv sandhed. Dette projekt er skabt med udgangspunkt i den kritiske realisme og bruger denne tilgang til viden og metoder for at kunne undersøge statens rolle i arbejdsløshedsforsikring. Det er valgt, da vi mener, at der er brug for en kritisk undersøgelse af dette komplekse system, hvor tingene ikke nødvendigvis er, hvad de ser ud til at være på overfladen (Buch- Hansen & Nielsen, 2012). Den kritiske realisme tager udgangspunkt i, at forskeren aldrig kan være neutral. Derimod vil forskeren have en forforståelse af og dermed en holdning til det emne, der skal belyses, i dette tilfælde arbejdsløshedsforsikring. Denne undersøgelse er således lavet på baggrund af undersøgernes egne forforståelser (Buch-Hansen & Nielsen, 2012). Disse forforståelser er skabt af flere faktorer. En væsentligt faktor er, at vi kender flere, der arbejder i danske a-kasser. Vi har gennem dem fået en viden om, hvordan det er at arbejde der, og hvilke emner der fylder meget hos systemets frontmedarbejdere. Det betyder samtidig, at vi kan være præget af deres syn på sagen og have overtaget deres holdninger. Arbejdsløshedsforsikring er samtidig et meget omdiskuteret emne, der har fyldt meget i de danske medier de seneste år og er et område, hvor der ofte bliver vedtaget nye reformer. Det fylder således meget i bevidstheden hos mange danskere og i den politiske debat. Dette til trods viste det sig, at vores egen viden på område var meget begrænset. Det skyldes at arbejdsløshedsforsikringssystemet er et komplekst system, da det er et system, man aktivt skal tilvælge, selvom man er i et socialdemokratisk velfærdsregime med universel velfærd. Ligeledes er det et system, hvor staten og a-kassernes rolle i arbejdsløshedsforsikringen kan fremstå meget sammenblandede. Derfor er det et system, som ofte kan give anledning til flere spørgsmål end svar. En anden faktor, der har haft betydning for vores forforståelse, er den samtid, vi er vokset op i. Vi er vokset op i 1990 erne og 2000 erne, der var en tid med historisk lav ledighed og en diskurs om, at alle, der ville arbejde, kunne få et arbejde. Dette står i modsætning til tidligere tider, hvor jobskabelse og beskæftigelse var et samfundsansvar og ikke kun et ansvar hos det enkelte individ. Ikke desto mindre er denne diskurs stadig gældende i dele af samfundet (Pedersen, 2011: 12-31) Side 10 af 66

11 Teori Kritisk realisme er en videnskabsteori, der giver et kritisk syn på et givent emne. Kritisk realisme opstod i 1970 erne, som et oprør til datidens altoverskyggende videnskabsteoretiske retning: positivismen (Gilje 2012:23-24). Tilhængerne af kritisk realisme mente, at der fandtes forskellige ting, som positivismen ikke kunne svare på, blandt andet datidens økonomiske krise (Nielsen og Buch-Hansen, 2012:277). Grundlaget for kritisk realisme er ifølge grundlæggeren Roy Bhaskar, at der er forskel på naturvidenskab og samfundsvidenskab, og han afviser dermed positivismens ide om en enhedsvidenskab (Nielsen og Buch-Hansen, 2012: ). Forskellen mellem de to videnskaber, er bl.a., at Bhaskar ikke mener, at den objektive virkelighed kan observeres (faktiske og dybe domæne), da viden og videnskab er socialt betinget (empiriske domæne) (Nielsen og Buch-Hansen, 2012:278). Det er dog videnskabens og forskerens opgave, så vidt muligt, at nå om bag de kausale kræfter for derved at komme så tæt på den objektive sandhed som muligt (i det faktiske og dybe domæne). Dette skyldes, at kritisk realisme mener, at samfundsvidenskaben, modsat naturvidenskaben, bør have et kritisk sigte (Nielsen og Buch-Hansen, 2012:296). En anden forskel er, at man som forsker aldrig kan være sikker på, hvad der ligger til grund for resultatet, da årsags-virknings-systemerne er åbne (Nielsen og Buch-Hansen, 2012:305). Der arbejdes således med et multikausalt verdensbillede, hvorfor det ikke er muligt at forudsige fremtiden, og dermed bør videnskaben udelukkende have et deskriptivt sigte (Nielsen og Buch-Hansen, 2012: ). Teorien har den tilgang til samfundsvidenskaben, at det handler om at afdække mønstre i samfundet, men at disse ikke er uforanderlige. Det skyldes to ting, først de åbne årsags-virknings-forhold, hvor det som beskrevet ovenfor kan være svært at vide, hvilken konkret årsag der fører til en bestemt virkning (Nielsen og Buch-Hansen, 2012:305), men ligeledes at disse mønstre ifølge den kritiske realismer slet ikke findes (Nielsen og Buch-Hansen, 2012:279). Ontologi og videnskabelig domæner Den kritiske realisme har en realistisk ontologi (Nielsen og Buch-Hansen, 2012:285), der siger, at der findes en objektiv sandhed, der ligger bag den fremtrædende socialt determinerede opfattelse af virkeligheden, men at vi aldrig vil kunne nå dertil (Nielsen og Buch-Hansen, 2012: ). Side 11 af 66

12 Kritiske realister mener således, at viden er dyb og dermed vertikal, og at den indeholder tre domæner, hvoraf forskerens fokus skal ligge i det dybe domæne: Det empiriske domæne: Dette domæne indeholder forskellige individers forståelse af verden og disses observationer. Det faktiske domæne: Domænet indeholder informationer, der er uafhængige af vores viden om dem, altså alle de begivenheder, der finder sted, og de fænomener, der findes i verden. Det dybe domæne: Her findes ikke-observerbare mekanismer, som ligger til grund for de begivenheder, der finder sted i det faktiske domæne (Nielsen og Buch-Hansen, 2012: ), og det er altså her forskeren, ifølge den kritiske realisme, bør have sit fokus. For kritiske realister handler videnskab og forskning således om at gøre det, der ligger i det dybe domæne synligt. Dette skal gøres på en anderledes måde end gennem de klassiske metoder med fokus på at nå en konklusion, hhv. den induktive eller deduktive metode. Her anvendes retroduktion, der vender slutningsprocessen om. Det betyder, at man som forsker selv fremkommer med hypotesen, når konklusionen er givet (Nielsen og Buch-Hansen, 2012:304). Kritisk realisme har derudover en relativistisk/konstruktivistisk epistemologi, der siger, at viden er social determineret. Viden er dermed et socialt produkt, som vi aldrig vil kunne forstå til fulde, men kan prøve at komme så tæt på som muligt gennem rationel dømmekraft (Nielsen og Buch-Hansen, 2012: ). Opsamling Dette projekt har således et kritisk sigte, hvor interessen ligger i at forklare og stille sig kritisk over for statens rolle i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem. Det vil dog ikke være muligt at opnå objektiv viden om statens rolle i arbejdsløshedsforsikringssystem, da heller ikke forskeren kan være værdineutral. Alligevel synes denne videnskabsteoretiske tilgang oplagt, særligt vedrørende denne problemstilling, med mange aktører, med forskellige tilgange til det at være uden arbejde og privat forsikret. De åbne årsags-virknings-systemer kan forklare, at årsagerne til statens indblanding i aktivering og finansieringen af a-kasserne og deres medlemmer kan være svære at finde. Blander staten sig for at skabe et system, der sikrer en socialt accepteret levestandard for de forsikrede arbejdsløse, der står uden for arbejdsmarkedet? Eller er det for at sikre et system, hvor man er sikker på, at det kan betale Side 12 af 66

13 sig at arbejde frem for at kunne leve af arbejdsløshedsforsikringen? Og hvilken betydning har dette for outputtet af velfærden, og for hvilken slags velfærdsstat man lever i? Vi bevæger os på et felt med en lang række aktører, der er uenige, og, derfor kan årsags-virkningssammenhængen afhænge af, hvilken af de involverede aktører, der bliver spurgt. Derudover kan der svært at finde den bestemte årsag til en bestemt virkning. Her kunne man tale om årsager som den øgede individualisering, manglen på arbejdskraft i 2000 erne, centrumhøjre-regeringen i samme periode og givetvis flere årsager. Alle kan være årsager til, at staten øger sin indsats rettet mod a- kasser og arbejdsløshedsforsikrede og have indflydelse på indsatsens velfærds output. Derfor er det vigtigt, at benytte en teori, der netop mener, at årsags-virknings-systemer er åbne. Metodeafsnit Dokumentanalyse Valg af undersøgelsesmetoder Denne undersøgelse arbejder ud fra et retroduktivt grundlag, hvor konklusionen er, at synet på de forsikrede arbejdsløse, og dermed også indsatsen overfor samme gruppe, har forandret sig hen mod mindre dekommodificering (jf. teoriafsnittet), og hvor præmissen findes kvalitativ og kvantitativ empiri præsenteret nedenfor. Valg af empiri Vi anvender forskellige typer af empiri for at kunne opnå adgang til viden i det dybe domæne og dermed kunne opnå reel viden om statens rolle i arbejdsløshedsforsikring fra For at opnå denne adgang arbejdes der i undersøgelsen med både med kvalitativ og kvantitativ empiri herunder: Love fra perioden Nyhedsartikler og debatindlæg omhandlende arbejdsløshedsforsikring fra 1992 til 2014 Videnskabelige artikler og historiske analyser på arbejdsløshedsforsikring i Danmark Deskriptiv og beskrivende statistik med målbare tal om forskellige emner om arbejdsløshedsforsikring Lovene er udvalgt fra forskellige årtier med fokus på love omhandlende selve finansieringen af arbejdsløshedsforsikring eller love omhandlende aktivering af arbejdsløshedsforsikrede. Der er love fra alle årtierne fra 1960 erne til 2010 erne for at kunne undersøge, om der har været en historisk udvikling, og hvad denne udvikling sigter mod. Side 13 af 66

14 Lovene bruges i samspil med nyhedsartikler fra deres samtid og videnskabelige artikler samt historiske analyser, for at opnå viden om statens rolle i arbejdsløshedsforsikring og dens udvikling fra 1967 og frem til i dag gennem en dokumentanalyse. Denne metode er valgt, da den kan hjælpe med at belyse de tankegange og tendenser, som disse vedtagne love er lavet ud fra (Lynggaard, 2012:137). Lovene kan dog ikke stå alene, da man for at opnå viden om tendenser, skal se dem i et større billede for at opnå en fyldestgørende viden. Derfor bliver flere love analyseret i samspil med artikler eller debatindlæg fra store nyhedsmedier fra deres samtid fra 1992 og frem. Disse er alle udgivet i en periode nær lovens vedtagelse eller i ikrafttræden for at kunne forstå hvilken politisk dagsorden, der har været på det givne tidspunkt. De undersøgte love fra 1960 erne, 1970 erne og 1980 erne analyseres i samspil med historiske analyser og videnskabelige artikler for at kunne give dem en kontekst og betydning i deres samtid i forhold til, hvad loven betyder for samtidens arbejdsløshedssystem, samt hvorfor de blev vedtaget. Denne tilgang er særlig for disse årtier, da de undersøgte love, da det er mere historisk og lovene er mere nyskabende. Derfor skal de ses i et mere historisk perspektiv for en dybere forståelse. Der anvendes ligeledes deskriptiv statistik til at kunne give en dybere forståelse af antallet af arbejdsløshedsforsikrede og hvor stor en del af den samlede arbejdsstyrke disse udgør. Dokumentanalyse som metode Dokumentanalyse er en metode, som anvendes til at opnå en viden, der bevæger sig længere ind bag ved den fremtrædende socialt konstruerede virkelighed, da viden jo som bekendt er opdelt i tre vertikale domæner i den kritiske realisme (jf. videnskabsteoriafsnittet). Det er således en metode, der er højst anvendelig inden for kritisk realisme. Dokumenter har flere funktioner. De dokumenterer således ikke kun, men har ligeledes mange andre funktioner. Det er kan fx være en lovs funktion, hvilket gør den siddende regerings socialt determinerede viden til almindelig lov i Danmark. Sagt med andre ord; det handler i dokumentanalysen om at frembringe den viden fra dokumenterne, som ved første øjekast ikke er mulig at se. Denne viden skabes ved at se på forfatterens formål, den sammenhæng teksten er udkommet i, tekstens samtid, dokumentets virkning mv. (Duedahl, 2007:62). Derfor anvendes dokumentanalyse ofte, ligesom i denne undersøgelse, til af følge en udvikling over tid i en bestemt sammenhæng (Lynggaard, 2012:140). Side 14 af 66

15 Formål med dokumentanalyse i denne undersøgelse Denne dokumentanalyse vil analysere love om arbejdsløshedsforsikringens finansiering og aktivering af dagpengemodtagere. Undersøgelsen er baseret på sekundære og tertiære dokumenter. De sekundære dokumenter er lovetekster og avisartikler. De tertiære dokumenter er historiske analyser og videnskabelige artikler (Lynggaard, 2012:139). Da undersøgelsen omhandler perioden fra 1967 til 2015, ligger alle de love vi analyserer inden for denne periode. Vores formål for denne dokumentanalyse er at opnå en dybere viden om, hvordan statens rolle i finansiering af arbejdsløshedsforsikring og aktivering af dagpengemodtagere har udviklet sig fra 1967 og frem til i dag, og hvilke udfordringer dette har givet. Man kan lave denne analyse ud fra forskellige fokuspunkter. Ofte vil der dog blive lagt fokus på kvaliteter som autenticitet, om dokumentet er repræsentativt for de dokumenter fra samtiden, der er fravalgt, betydningen af og meningen med dokumenterne, samt om dokumenterne er troværdige (Lynggaard, 2012:147 og Duedahl 2007:62). Autentiske dokumenter Hvis dokumentet er autentisk, er det en original, eller en kopi af originalen, og således ikke en forfalskning (Duedahl, 2007:63). Det handler især om at have fokus på, hvem der er afsender, og i hvilken sammenhæng dokumentet har sin oprindelse. Man skal dog passe på med at sidestille et ikkeautentisk dokument med ikke-relevante dokumenter (Lynggaard, 2012:147). Der kan fx være hjemmesider, herunder nyhedssider, der sætter en dyd i hele tiden at blive opdateret. Dette er en undersøgelse om en historisk udvikling, og vi undersøger derfor både gældende love, samt love, der ikke længere er gældende. Dette giver et billede af udviklingen og holdningen til arbejdsløshedsforsikring gennem tiden. Da love kontinuerligt bliver fornyet, vil en tidligere lov ikke nødvendigvis være brugbar, selvom den er autentisk. Ydermere kan en ny udgave af en ældre lov, hvor der eksempelvis er foretaget justeringer, ligeledes være autentisk, selvom den omskriver noget andet autentisk. Lovene er fundet gennem officielle retskilder. De ældre love, lovene fra , er fundet gennem bøger om lovinformation, som er tilgængelige på juridisk bibliotek. Gældende love, som er vedtaget fra 1992 og frem, er fundet på hjemmesiden Denne hjemmeside må ses som troværdig, da opdateringer og varetagelsen af hjemmesiden ligger hos Civilstyrelsen, som hører under Side 15 af 66

16 Justitsministeriet (Civilstyrelsen, 2015). Da begge er officielle kilder, som hører under statstilsyn og har til formål at offentliggøre lovene for borgere, har vi brugt dem for at minimere sandsynligheden for at lovene ikke er autentiske kilder. Artiklerne er fundet gennem Infomedia, og er udvalgt efter at være fra store nyhedsmedier og trykt omkring tidspunktet for lovenes vedtagelse. Repræsentativitet For at et dokument skal være repræsentativt for andre dokumenter fra samme tid, er det vigtigt at holde sig for øje, hvad disse ikke-medtagede/ikke-tilgængelige dokumenter indeholder (Duedahl, 2007:70). Derfor skal det understreges, at vi udelukkende har valgt avisartikler fra 1992 til 2015, da det blev vurderet, at de ældre love skulle ses i en mere historisk kontekst for at opnå en dybere forståelse. For at sikre en vis repræsentativitet, er det bevidst at nyhedsartikler og debatindlæg kommer fra et bredt spektre af de store danske nyhedsmedier, og de er således ikke kun tunge eller letfordøjelige artikler, eller kun fra aviser med en vis politisk linje. Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, om den afgrænsede tidsperiode fra 1967 til 2015 er repræsentativt for det, der ønskes belyst. Da denne undersøgelse omhandler nutidens arbejdsløshedsforsikringssystem, har vi vurderet, at det netop skulle omhandle denne periode på baggrund af videnskabelige artikler og historiske analyser omhandlende dansk arbejdsløshedsforsikring (Rosdahl, 2003). Troværdighed Det er vigtigt at vurdere et dokuments troværdighed i forhold til det emne, man undersøger. Et dokuments troværdighed afhænger af flere ting. Det er vigtigt at holde sig for øje, om dokumentet er fremstillet med en særligt sigte, i hvilke sammenhænge de er fremstillet og promoveret mv. (Duedahl, 2007: 67). Denne undersøgelse bruger forskellige slags empiri, men primært bruges dokumentanalysen til at analysere lovene. Love er dokumenter, som man ofte vil vurdere til at have en høj troværdighed, da de er frembragt på en officiel måde, og har været igennem flere personer og processer. I en analyse af loves troværdighed, vil man hurtigt komme frem til, at disse er en troværdig kilde. Derfor har vi netop valgt at analyserer lovene, for at blive klogere på finansieringen af arbejdsløshedsforsikring samt aktivering af ledige arbejdsløshedsforsikrede. Side 16 af 66

17 Betydning Når man skal vurdere, om et dokuments betydning eller mening fremstår tydeligt, handler det ofte om, om dokumentet er skrevet i et let forståeligt sprog (Lynggaard, 2012:148). Det kan både handler om selve det sprog, dokumentet er skrevet på, men også at dokumentet kan være skrevet på en måde, der ikke er let at forstå, selvom læseren mestrer sproget. Det kan fx være, at det er et dokument af ældre dato, eller et dokument med mange fagtermer (Duedahl, 2007:64). I analysen af love, skal man holde sig for øje, at: Der analyseres love af ældre dato Lovene kan indeholde fagtermer Lovene kan være formuleret på en bestemt måde, alt efter hvem der har fremstillet lovforslaget endsige stemt det igennem, og hvilken - bl.a. økonomisk - samtid der er foregået i. Denne undersøgelses fokus vil således være, hvilken betydning lovene vil have for, hvordan en borger kan opretholde en social accepteret levestandard uden for arbejdsmarkedet, også kaldet dekommodificering af Gøsta Esping-Andersen. Vi vil ligeledes gennem love, artikler, videnskabelige artikler og historiske analyser have fokus på, hvad de forskellige udviklinger betyder for den danske stats placering i Esping-Andersens model for velfærdsregimer med henholdsvis et liberalt, korporativt og socialdemokratisk velfærdsregime (jf. teoriafsnittet). For at kunne gennemføre dette, blev der før undersøgelsens start opstillet en række retningslinjer, jf. nedenstående. Det har vi gjort dels for at sikre en ensartet analyse af lovene, dels for at komme så dybt ned under den socialt determinerede viden. Forberedende arbejde Inden vi påbegyndte udvælgelsen af de forskellige love, læste vi forskellig litteratur, herunder forskerrapporter og artikler fra samtiden, bl.a. for at forstå historikken af reformer på arbejdsløshedsforsikring og a-kasseområdet. Dette gav et overblik over hvilke perioder, der skete ændringer på de to områder, vi særligt har fokus på; aktivering af de forsikrede og finansiering af arbejdsløshedsforsikringen. Ydermere gav det et overblik over hvilke perioder, der skete mange ændringer, og hvordan den økonomiske situation så ud i de forskellige årtier. Herefter har vi på baggrund af en liste over lovene på a-kasseområdet udvalgt specifikke love til nærmere analyse. I denne liste er alle lovene præsenteret, med overskrift samt en kort beskrivelse af Side 17 af 66

18 deres indhold. Dette har gjort det muligt at danne sig et overblik over lovenes indhold uden at skulle nærstuderer dem alle sammen. Udvælgelsen er således foretaget ud fra hvilke love, der har et indhold svarende til det, projektet tiltænker at undersøge. Proces for dokumentanalysen For at sikre den dybe forståelse og analyse af lovene, er hver af de udvalgte love blevet gennemlæst og analyseret af minimum to af gruppens medlemmer. Analyse og forståelse af lovene er således behandlet mindst to gange for at kunne videreudvikle på den forståelse, man umiddelbart får ved første gennemlæsning. Dette er gjort for at kunne arbejde videre fra det faktiske domæne til det dybe domæne (jf. videnskabsteoriafsnittet). For at skabe overblik er lovene efter første gennemlæsning blevet indsat i et skema, der viser, hvad de omhandler og ændrer, heriblandt specielt hvad de betyder for finansiering af arbejdsløshedsforsikring og aktivering af de forsikrede ledige, samt hvilke partier der har fremsat lovforslaget (se bilag 1). Dette skal gerne give bedre overblik til læseren og give en forståelse af tendenser i arbejdsløshedsforsikring siden 1967, samt hvordan disse tendenser er påvirket af forskellige partier. Opsamling Denne undersøgelse vil således bruge en dokumentanalyse for at opnå viden på et dybere niveau. De analyserede dokumenter er sekundære dokumenter i form af love, nyhedsartikler, debatindlæg og tertiære dokumenter i form af historiske analyser og videnskabelige artikler. For at sikre den optimale dybde har vi udvalgt love og artikler, der er autentiske og repræsentative for statens rolle i arbejdsløshedsforsikringens finansiering og aktivering af dagpengemodtagere. De er sammen med de historiske analyser og videnskabelige artikler blevet analyseret med særligt fokus på, hvad lovene og samtiden betød for, om man kunne opretholde en socialt accepteret levestandard, selvom man var arbejdsløs og stod uden for arbejdsmarkedet. Side 18 af 66

19 Historisk afsnit Dette afsnit er en historisk analyse af det danske arbejdsløshedsforsikringssystems udvikling fra 1800-tallet med fagforeningernes opståen og frem til 1967, da indeværende projekts empiriske grundlag og analyse starter i Afsnittet er lavet, for det give en bedre forståelse af det danske arbejdsløshedsforsikringssystem og dets opståen. Den danske start på arbejdsløshedsforsikring De første danske a-kasser blev oprettet i slutningen af 1800-tallet af fagforeningerne, som en reaktion på de stadigt voksende urbane områder og en stigende arbejdsløshed. Indtil da havde der kun eksisteret statsfinansieret fattighjælp fra 1891, som var til de allersvageste i samfundet, da det udelukkende drejede sig om et eksistensminimum, og mange syntes, det var skamfuldt at modtage denne hjælp (Pedersen, 2007: 68). Således var der af flere grunde brug for en anden hjælp til dem som stod uden arbejde. A-kasserne blev et stærkt våben for fagforeningerne, da man kunne sikre sine medlemmer i arbejdsløsheden, og sætte en bund under lønniveauet. A-kasserne kunne på denne måde bruges til at tiltrække nye medlemmer til fagforeningerne, da a-kasserne var bundet op på fagforeningerne. Ydermere fungerede a-kasserne som strejkehjælp. De strejkende lønmodtagere kunne således få understøttelse, mens strejken stod på (Rasmussen, 2013:98-99). Økonomiske problemer for a-kasserne Der var dog store økonomiske problemer for mange af fagforeningerne. I perioder med højkonjunktur var der ikke de store problemer, men når konjunkturen faldt, og arbejdsløsheden steg, så måtte medlemmernes indbetalinger også stige, hvis det skulle kunne løbe rundt med udbetalingerne til arbejdsløshedsforsikring, hvilket var svært, da mange af medlemmerne stod uden arbejde. Derfor var der mange fagforeninger, som kun kunne udbetale symbolske beløb til de arbejdsløse, og kun de allerrigeste fagforeninger kunne komme i nærheden af at matche medlemmernes lønninger. Alligevel var understøttelsen en succes, og medlemstallene steg og gjorde fagforeningerne mere robuste og i stand til at udbetale større og flere beløb til deres medlemmer. I 1907, inden a-kasse lovene blev indført, havde omkring 75 % af alle fagforeninger arbejdsløshedsunderstøttelse i forskellig størrelse (Rasmussen, 2013: 100). Side 19 af 66

20 Statsunderstøttede a-kasser Socialdemokraterne fremsatte i 1896 det første forslag til statsunderstøttede a-kasser, som skulle hjælpe på problemet med at finansiere arbejdsløshedsforsikringerne. Det blev dog ikke vedtaget, men Socialdemokraterne fortsatte med at lægge pres på Rigsdagen, og andre partier fremsatte snart lignede forslag, som skulle bekæmpe problemet med at finansiere arbejdsløshedsforsikringer til ledige medlemmer. Til sidst nedsatte Rigsdagen en kommission, som skulle undersøge, hvordan man bedste kunne organisere en sådan forsikring og finansiering. I 1906 kom kommissionen med enstemmigt forslag om statsstøtte a-kasser (Pedersen, 2007: 68) Der havde været uenigheder undervejs, men man nåede frem til et kompromis og konkluderede, at arbejdsløshed måtte betragtes som et samfundsproblem, som den enkelte lønmodtager ikke nødvendigvis selv var skyld i. Man konkluderede, at de daværende foranstaltninger til at bekæmpe arbejdsløshed ikke var tilstrækkelige til løse de arbejdsløshedsproblemer, som samfundet havde. Dette gav udfordringer for lediges levestandard. Det førte til en enighed om, at man måtte give understøttelse til dem, som ikke selv var skyld i deres arbejdsløshed. Man mente dog, at det skulle være en frivillig ordning, som lønmodtagerne selv skulle tilvælge, da man ellers ville ramme folk, som ikke ønskede at være en del af ordningen. Sådan en ordning ville også kunne komme til at fremstå som en tvungen skat, og det ville kunne fremstå som endnu fattigdomshjælp, som det var socialt nedværdigende at modtage. Administrationen, som skulle opkræve skatterne til ordningen, ville også være et problem, som kunne undgås, hvis det blev et frivilligt valg, da medlemmerne selv ville have interesse i at betale for at forsikre sig. I 1907 blev Gent-modellen således indført i Danmark af Venstres indenrigsminister Sigurd Berg (Rasmussen, 2013: & Pedersen, 2007: 69). Statens andel De problemer, der havde været i kommissionen undervejs, var de økonomiske aspekter af understøttelsen. Hvor stor en del skulle staten betale af understøttelsen? Og var der andre, som også skulle bidrage? (Pedersen, 2007: 70). Kommissionen kom med det forslag, at staten skulle betale en tredjedel af kassernes udgifter, kommunerne kunne frivilligt betale en sjettedel, og resten skulle være medlems finansieret. Kommissionen blev ligeledes enige om at skabe et system med selvstyrende a- kasser, som forlængelse af fagforeningernes egne understøttelseskasser. A-kasserne måtte dog ikke være direkte tilknyttet fagforeningerne, da de var politiske organisationer. A-kasserne skulle derfor Side 20 af 66

21 leve op til en række krav for at blive statsanerkendt og dermed få tilskud til understøttelse. Disse forslag blev vedtaget (Rasmussen, 2013: 102). Kravene til a-kasserne var, at de skulle være organiseret på baggrund af fag og dermed ville a-kassen ligge tæt op af den fagforening, som lønmodtagerne tilhørte. Økonomisk set skulle der dog være en skillelinje mellem a-kassens aktiviteter og fagforeningens aktiviteter. Det betød, at der var en formel skillelinje og således, at staten ikke støttede politiske organisationer. Den trods alt tætte binding mellem fagforening og a-kasse gjorde det naturligt, at man som lønmodtager tilmeldte sig både fagforeningen og a-kassen samtidig. Det har dog aldrig været et krav, at man skulle være medlem af fagforeningen for at være medlem af a-kassen (Rasmussen, 2007: 102). Det var derudover et krav, at a-kasserne skulle have mindst 50 medlemmer for at blive statsanerkendt (Pedersen, 2007: 72). I løbet af 1907 kom der stadig flere krav til a-kassen, fx at der ikke længere måtte betales understøttelse, hvis lønmodtageren var omfattet af en strejke eller lockout, som var selvforskyldt, eller hvis lønmodtageren ikke tog imod jobtilbud, som passede til hans kvalifikationer. Endvidere skulle a-kasserne være under opsyn af en arbejdsløshedsinspektør og et arbejdsløshedsnævn, som skulle fastsætte regler for a-kasserne og retningslinjer for, hvordan de blev statsanerkendt. Fra statens side mente man, at det økonomiske ansvar og kontrollen med ordningen hang sammen og at det var nødvendigt at kontrollere, at reglerne blev overholdt af fagforeningerne (Rasmussen, 2014: ). Arbejdsløshedsforsikringen efter 1907 Efter gennemførslen af den nye arbejdsløshedsunderstøttelseslov i 1907, fulgte en turbulent årrække, hvor den nye ordning skulle konsolideres. A-kasserne blev formelt opfattet som selvstændige institutioner, men deres tilknytning til fagforeningerne var fra starten stærk (Pedersen, 2007: 73-74). I 1910 oprettede man kommunale arbejdsanvisningskonterer og pålagde a-kasserne at samarbejde med disse for at skabe en ensartet national indsats mod arbejdsløshed. I 1914 blev kommunerne også pålagt at betale, hvad der svarede til en tredjedel af medlemsbidraget til kasser, der oprettede fonde, der kunne yde understøttelse under ekstraordinær arbejdsløshed. Staten betalte halvdelen af medlemsbidraget, og medlemmerne resten (jf. bilag 9a). Disse regler var svar på første verdenskrigs begyndelse, og den store arbejdsløshed, der fulgte med krigen. Arbejdsløshedsforsikringen blev derfor sat under pres (Pedersen, 2007: 74-75). Side 21 af 66

22 Efter en større politisk diskussion i 1921 blev medlemskravet til den enkelte statsanerkende a-kasse nu forhøjet fra 50 til 100 medlemmer, og optagelsesbetingelserne blev strammere. Kravene lader dog ikke til at have haft indflydelse på, hvor mange a-kasser der fandtes i 1920 erne (jf. bilag 5). Understøttelsen steg til gengæld fra 50 øre per dag til 1 krone. Samtidig blev det ulovligt for a- kasserne at udbetale understøttelse til personer, der klarede sig ved at påtage sig et ulovligt nedlagt eller blokeret arbejde, hvis de kunne afholde det (Pedersen, 2007: 75-76) erne var præget af uenigheder om social lovgivning. I kølvandet på første verdenskrig var der en økonomisk krise, og man kunne ikke blive enige om, hvordan denne skulle løses. Venstre, som sad på magten gennem det meste af 1920 erne, indførte reformer, der nedsatte statens økonomiske involvering i a-kassernes understøttelse. Statens bidrag blev sat ned fra til maksimalt at være 50% til 35% af medlemmernes indbetalte kontingent (jf. bilag 9a), og kommunernes fra 33% til 30%. Det efterfølgende regnskabsår viste, at statens tilskud til a-kasserne svarede til 29% og kommunernes tilskud til 24%, hvilket blev betragtet som en succes (Pedersen, 2007: 76-77). I slutningen af 1920 erne begyndte den verdensomspændende krise at tage indtog, og der blev oprettet en række fortsættelseskasser, også en slags krisefonde, som under ekstraordinær arbejdsløshed ydede understøttelse til medlemmer, som havde mistet deres ret til understøttelse (Pedersen, ). I 1930 var der medlemmer i 70 forskellige a-kasser, hvilket svarede til en medlemsprocent på 15% (Rasmussen, 2014: 108). Fra 1940 erne og frem til 1967 sker der ikke de store udsving i arbejdsløshedsforsikringsmodellen. Det betyder dog ikke, at der ikke sker udsving i, hvor stor en andel staten betaler af arbejdsløshedsforsikringen. Andelen falder fra midten af 1940 erne, hvor den ligger omkring 55 % og frem til 1965 hvor den ligger tæt 5 %, dog med udsving særligt i midten af 1950 erne (jf. bilag 9a). Arbejdsløshedsforsikringsmodeller I dette afsnit, vil vi præsentere to forskellige arbejdsløshedsforsikringsmodeller, der står i opposition til hinanden; den obligatoriske model og Gent-modellen. Gent-modellen præsenteres for at give læseren et indblik i, hvilken arbejdsløshedsforsikringsmodel der er i Danmark. I analysen vil begrebet blive brugt ofte, hvorfor det er relevant at forstå, hvad begrebet og dermed modellen dækker over. Som opposition til Gent-modellen vil vi præsentere den obligatoriske model. Det skyldes, at det (jf. Side 22 af 66

23 ovenfor) er et bevidst fravalg fra den danske stats side, når man har fravalgt den obligatoriske model, hvorfor det kan være relevant at se på, hvad denne model egentlig indebære, og dermed hvad man har fravalgt. Gent-modellen Gent-modellen bygger på ideen om, at det skal være frivilligt, om man vil tegne en arbejdsløshedsforsikring eller ej. Derfor er det væsentligt, at forsikringsselskaberne er private organisationer, der ikke er bundet op på staten, men snarere, som det startede i Danmark, knytter sig til de enkelte fag, og dermed er kontrolleret af de faglige organisationer (Due og Madsen, 2007:206). Forsikringen var i mange år, og særligt frem til 1907, præget af lave arbejdsløshedsforsikringer, der ikke var en reel substitution for en løn, men snarere et symbolsk beløb. I 1907 valgte den danske stat for alvor at indføre Gent-modellen, da det blev vedtaget, at staten ville dække op til halvdelen af a- kassernes udgifter, hvor resten af udgifterne lå hos de forsikrede lønmodtagere i forening med kommunerne, der kunne bidrage, hvis de ønskede det - det var således ikke et krav (Rasmussen, 2014: 102). Denne type arbejdsløshedsforsikring har, med få ændringer, eksisteret sådan frem til i dag (Nørgaard, 1997). Dog skal man ikke undervurdere betydningen af disse forandringer, da tre af dem har været mere eller mindre banebrydende. Det drejer sig om: At statens overtagelse af den finansielle risiko ved arbejdsløshedsforsikringer i 1967 jf. 14 lov 40 af 1967, og således muligheden for at dække alle udgifter til arbejdsløshedsforsikring hos de statsanerkendte a-kasser Muligheden for indførslen af tværfaglige a-kasser i i lov 434 af 2002 Fra 1. januar 2008 kravet om, at hver a-kasse skulle have medlemmer for at blive statsanerkendt jf. 6 lov 434 af 2002, og dermed få dækket udgifter til arbejdsløshedsforsikringer. Andet og tredje krav hænger her sammen, da nogle a-kasser, for at have medlemmer, var nødt til at være blive tværfaglige, selvom dette ikke var obligatorisk. Side 23 af 66

24 Den obligatoriske model Den obligatoriske model bygger derimod på ideen om, at alle lønmodtagere skal betale til forsikringen, altså at er den obligatorisk. Det betyder, at også de lønmodtagere, der i mindre grad er ledighedstruet, er medlemmer og bidrager til ordningen. Denne type af arbejdsløshedsforsikringsordning vil typisk være bundet op på staten, der dermed er den instans, der skal foretage kontrol med, at modvillige betalere rent faktisk bidrager, ydermere er det her staten frem for a-kasserne, der skal kontrollere, at de medlemmer, der giver sig ud for at være ledige rent faktisk er det (Huulgaard 2007:113). Teoriafsnit I dette teoriafsnit vil vi beskrive modeller fra Gøsta Esping-Andersen og Asbjørn Sonne Nørgaard for at undersøge, hvordan man kan beskrive statens rolle, og hvordan statens rolle i arbejdsløshedsforsikring kan være organiseret. Vi vil bruge Gøsta Esping-Andersens teori om de tre velfærdsregimer til at undersøge forskellige velfærdsstaters rolle som stat, og de forskellige staters roller som velfærdsstater. Vi vil bruge Asbjørn Sonne Nørgaards teori om korporatisme i skabelsen af arbejdsløshedsforsikring til at supplere velfærdsstatsteorien. Det bruger vi til at kunne undersøge, hvordan staten blander sig i arbejdsløshedsforsikring og på hvilke måder. The three worlds of welfare capitalism Valg af teori Gøsta Esping-Andersens The three worlds of welfare capitalism udkom i 1990, og fik hurtigt stor gennemslagskraft, da den blev set som et banebrydende svar på velfærdsforskningens teoriløshed og common sense betragtninger. En gennemgående opfattelse af bogen er, at den skal opfattes som en samling af mere sammenhængende begreber (Jensen, 1998: 98). The three worlds of welfare capitalism beskriver forskellige perspektiver på velfærdsstaten, dens tilblivelse og konsekvenser, samt forskellige måder at bygge velfærdsstater på. Side 24 af 66

25 Teorien har været meget populær og er blevet brugt meget til senere forskning. Den har dog ligeledes modtaget en del kritik. De primære kritikpunkter er, at Esping-Andersen bruger begreberne inkonsekvent, og at man fx kan have et land, der vil falde i forskellige velfærdsregimer afhængigt af hvilken del af den offentlige sektor, man bruger som eksempel. Derudover, går kritikken på, at der er lande, der ikke passer på nogle af de tre regimer, men som dog må betragtes som værende velfærdsstater. Fx passer Italien ikke ind sammen med de lande, der er repræsenteret i bogen, hvorfor Per H. Jensen mener, at det bevidst er udeladt. Dette gør, at man kan kritisere bogen for kun at give et overfladisk billede (Jensen, 1999:85-86). Dette giver en risiko for kun at opnå viden i det faktiske domæne og ikke i det dybe domæne som denne undersøgelse søger (jf. videnskabsteoriafsnittet). Det er også vigtigt at adressere, at Esping-Andersens teori er fra 1990, og dermed er 25 år gammel. Samfundene har ændret sig meget siden, og ligeledes har hele den globale samfundsorden. Ny samfundsforskning er kommet, og nye trends inden for velfærd og velfærdsforskning er kommet frem. Vi har dog, trods disse kritikpunkter, stadig valgt at bruge The three worlds of welfare capitalism. Dette skyldes, at den skitserer overordnede modeller om velfærdsstaten, og vi mener derfor, at de tre velfærdsregimer stadig er aktuelle og kan bruges til nutidens samfund. De tre regimer kan måske betegnes som overfladiske overordnet set, men vi undersøger et enkelt område inden for staten, og benytter derfor denne teori til at undersøge statens rolle i de tre regimer inden for dette område. Ligeledes er vi opmærksomme på kritikken af det overfladiske og usystematiske billede, som bogen er beskyldes for at have. Dog er bogen en banebrydende bog og en af de få, der samler og tegner begreber om velfærdsstaten, hvorfor vi mener, at kritikken og det usystematiske billede ikke er nok til ikke at kunne bruge den. Hvad er en velfærdsstat Et centralt spørgsmål i politologien har været, hvordan man kan definerer en stat 1. Med efterkrigstidens fokus på social sikring, og nye sociale rettigheder til forskellige befolkninger, kom der dog et nyt begreb: velfærdsstater. Esping-Andersen bygger videre og samler begreber fra andre forskere. Han fremhæver bl.a. Marshall, som mente, at socialt medborgerskab 2 skaber velfærdssamfund. Velfærdsstater har således aktive 1 Et territorialt afgrænset område, hvor staten er suveræn, og har gennem institutioner autoritet til at styre området (Heywood, 2013: 57) 2 Borgere der deltager aktivt i samfundet og derigennem muligvis også det politiske liv (Boje 2007: 532) Side 25 af 66

26 borgere med en større samfundsbevidsthed og dermed også bevidsthed om forskelligheder og forskellige vilkår. Esping-Andersen fremhæver dog selv, at selvom velfærdsstater kan skabe social bevidsthed hos borgerne og give dem bedre vilkår, findes der ingen evidens for, at de skaber klassebevidsthed hos samfundets borgere. Snarere tværtimod (Esping-Andersen, 1990). Velfærdsstat er dog et begreb, der kan være flersidet, eftersom velfærdsstater, som fx Danmark og Tyskland, har meget forskellige måder at organisere sin velfærd på. Derfor er det essentielt at starte med at definere, hvad en velfærdsstat gør, for at kunne fortælle om en stat er en såkaldt velfærdsstat. I The three worlds of welfare capitalism har Esping-Andersen defineret en velfærdsstat som en stat, der giver sine borgere basale sociale rettigheder. Det betyder således, at staten accepterer, at den har et vist ansvar for sine borgere og deres velbefindende, og at den dermed skal sikre dette. Stater kan give sine borgere basale sociale rettigheder på mange forskellige måder, og derfor er velfærdsstaterne rundt omkring i verden meget dissimilerede. Det skyldes, måden staten fordeler disse sociale rettigheder, og som Esping-Andersen formulerer det, er det essentielt at undersøge; Hvordan staten intervenerer i markedet 3 og familien 4, når man undersøger velfærdsstaten (Esping- Andersen, 1990). For Esping-Andersen er dette spørgsmål helt essentielt. Det skyldes, at velfærdsstatens output, som kan ses som velfærdsstaten i praksis, og som den opleves af borgerne, er afhængig af, hvordan staten intervenerer. For at svare på det, har han videreudviklet på Titmus begreber om universel eller social forsikrings velfærdsstat til at danne det, han kalder de tre velfærdsregimer. Disse er opdelt efter deres niveau af dekommodificering og stratificering. Dekommodificering Esping-Andersen bruger to centrale begreber til at differentiere de forskellige velfærdsregimer; dekommodificering og stratificering. 3 Marked 4 Med familie menes der i indeværende projekt, i høj grad civilsamfundet, vi bruger begrebet familie, da det er det begreb Esping-Andersen anvender. Vi forstår familie som det relationelt nære, og civilsamfundet gennem Talcott Parsons definition om et fællesskab af mennesker med samme social identitet (Boje 2007: 529). Side 26 af 66

27 Dekommodificering betyder afvareliggørelse. Han ser dekommodificering af arbejderklassen, som et af velfærdsstatens kendetegn. Han beskriver det: To understand the concept, de-commodification should not be confused with the complete eradication of labor as commodity; it is not all or nothing. Rather, the concept refers to the degree to which individuals, or families, can uphold a socially accepted standard of living independently of market participation (Esping-Andersen, 1990: 66). Det betyder således i hvilken grad man vil kunne opretholde en socialt accepteret levestandard uden at være en del af markedet, hvilket vi tolker, som det at stå uden for arbejdsmarkedet. Hvis staten sørger for, at en lønmodtager kan få en understøttelse, der tilnærmelsesvis understøtter den forsikrede lediges indtægt, som hvis man var under arbejde, så vil det betyde, at der er en høj grad af dekommodifikation. Stratifikation Stratifikation stammer som begreb fra den funktionalistiske sociologi, der specielt er populær i USA. Det betyder: Det forhold, at samfundsstrukturen kan beskrives som et hierarki af socialt ulige stillede grupper af individer (Den store danske, 2015). Stratifikation, eller som Esping-Andersen bruger det, social stratifikation, handler således om, at der er delinger af samfundsgrupper, og hvordan forholdene imellem dem er. Det indeholder især ulighed, og hvad den betyder for de forskellige gruppers livsmuligheder. Der er stratifikation i alle de tre velfærdsregimer. Der er ifølge Esping-Andersen, således ikke samfund uden ulighed, på trods af staten har taget et socialt ansvar på sig. Den kommer dog til udtryk på forskellige måder i de tre velfærdsregimer og skal derfor undersøges på flere forskellige måder end kun på indkomstulighed. Det er nemlig ikke kun privatøkonomi, der skaber sociale klasser, men også andre vigtige parametre som fx uddannelse (Esping-Andersen, 1990: 96). Det skal understreges, at begrebet stratificering ikke anvendes eksplicit i analysen af det danske velfærdssamfund, men bliver brugt som baggrundsforståelse. Det skyldes, at dette projekt ikke forholder sig til skellet mellem klasser, men om det er muligt at have en socialt accepteret levestandard, når man ikke er en del af arbejdsmarkedet. Grunden til, at definitionen af stratificering Side 27 af 66

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse.

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse. STEMMER FRA FORTIDEN»Måden, vi taler om ledige på, minder om de mest sorte perioder af 1800- tallet«af Allan Christensen @journallan Torsdag den 26. november 2015, 05:00 Del: De er dovne og ødsle. Det

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere