kendelse: Den 1. september 2014 blev der i sag nr. 139/2014 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Jakob Bødker afsagt sålydende

Transkript

1 Den 1. september 2014 blev der i sag nr. 139/2014 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Jakob Bødker afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 27. november 2013 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor Jakob Bødker for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Jakob Bødker, cpr. nr. xxxxxx-xxxx, har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 11. januar Beskikkelsen har været deponeret i perioden fra 11. januar 1999 til 3. december Jakob Bødker har fra den 6. november 2009 været tilknyttet FER Fyn Erhvervsrevision I/S, cvr. nr. xxxx xxxx. Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har tilsidesat god revisorskik ved at afgive blank revisorerklæring i to tilfælde, hvor der skulle være taget forbehold. Sagsfremstilling: Revisionsvirksomheden FER Fyn Erhvervsrevision I/S, cvr. nr. xxxx xxxxx, blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året Det fremgår blandt andet af kontrollantens erklæring af 26. november 2012 vedrørende kontrollen, at der til revisionsvirksomheden er knyttet 1 kontorsted og 6 godkendte revisor. Revisionsvirksomheden afgiver ikke erklæringer med sikkerhed for kunder, der er omfattet af revisorlovens 21, stk. 3. Indberetningen indeholder følgende forbehold og konklusion: Forbehold Vedrørende virksomhedens generelle kvalitetsstyringssystem: Virksomhedens generelle kvalitetsstyringssystem indeholder ikke retningslinier for konsultation for væsentlige og komplicerede forhold, samt hvornår erklæringer med sikkerhed skal have udført en kvalitetssikringsgennemgang. Vedrørende gennemgang af enkeltsager: Ved gennemgang af 3 konkrete reviewopgaver har vi konstateret, at det beskrevne kvalitetsstyringssystem ikke anvendes, og at der dermed ikke er dokumentation for planlægning, udførelse og konklusion. Vi har i 2 tilfælde konstateret, at der ikke foretages tilstrækkelig vurdering af risici for besvigelser, samt at risiciene herfor ikke er rapporteret i revisionsprotokollen. Vi har i 5 tilfælde konstateret, at den udførte revision af specifikke regnskabsposter ikke er udført i overensstemmelse med standardernes krav 1

2 Vi har i 7 tilfælde konstateret, at dokumentationen for vurdering af fortsat drift ikke opfylder kravene i revisionsstandarder, og det er os derfor ikke muligt at vurdere, om vurderingen er foretaget i overensstemmelse med kravene i revisionsstandarderne. Vi har i 1 tilfælde konstateret, at den afgivne revisionspåtegning ikke indeholder forbehold for manglende omtale af ændring i anvendt regnskabspraksis. Vi har i 1 tilfælde konstateret, at den afgivne revisionspåtegning ikke indeholder omtale af overtrædelse af selskabslovgivningens regler samt at årsrapporten ikke er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Konklusion Med undtagelse af det i forbeholdet anførte, er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret, implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Som følge af det anførte forbehold er det vor opfattelse, at det udførte arbejde på de under forbeholdet nævnte erklæringsopgaver ikke lever op til kravene i lovgivning, standarder eller god skik. Vi har konstateret, at revisors erklæring på de under forbeholdet nævnte erklæringsopgaver ikke er i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen. Supplerende oplysninger Uden at tage forbehold kan vi oplyse, at der er 2 registrerede revisorer ansat i virksomheden, som ikke er registreret i Revireg. Endvidere er der 1 revisor, hvor der ikke foreligger dokumentation for 50 timers efteruddannelse til udvikling af kvalitetsstyringssystem, og efter min opfattelse er der stor usikkerhed med, om timeantallet afspejler kvaliteten og arbejdsindsatsen. Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, herunder vedrørende de 2 af kvalitetskontrollanten gennemgåede konkrete sager, som den indklagede har revideret. Vedrørende selskabet A A/S, årsrapport 2011 (revision): Indklagede har den 31. maj 2012 afgivet revisorpåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger på årsrapporten for selskabet A A/S for regnskabsåret Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat udgør kr., balancesummen udgør kr., egenkapital udgør kr. og varebeholdninger udgør kr. Indklagede har fremlagt udarbejdet memo notat om udført lageroptælling - fra sine arbejdspapirer vedrørende revisionen til årsregnskabet for 2011, dateret den 5. januar Følgende fremgår: Formål: Formålet med nærværende notat er at redegøre for det udførte arbejde i forbindelse med revision af lagerbeholdninger. Udført arbejde: Jeg har den 4. januar 2012 foretaget kontrol af lagerbeholdninger hos A på selskabets adresse på Næsbyvej. Forventet lagerværdi ca. tkr excl. Moms. Jeg besigtigede lokaliteterne sammen med B. Det foregik i bil, hvor vi kørte rundt til alle hallerne og konstaterede, at der var fyldt med varer alle vegne. Ifølge Boptælles lageret fysisk i starten af januar. Forventningen var, at varelageret udgjorde ca. 15 mio. kr. 2

3 Bfortalte, at der kun blev optalt større og mere værdifulde varer. Således blev varerne i butikken værdiansat til en 1 mio. kr., idet det vil være en uoverkommelig opgave at tælle samtlige søm, skruer mv. Baseret på rundture er det min opfattelse, at et varelager på ca. 15 mio. kr. synes meget realistisk (tilstedeværelse). Den manglende optælling pr. 31. december 2011 har naturligvis indflydelse på periodiseringen af omsætning, og denne vurderes i sammenhæng med realiserede bruttoavance samt andre revisionsmetoder. Konklusion: Baseret på det udførte arbejde, kan jeg konstatere, at den fysiske tilstedeværelse af varebeholdningerne er verificeret. Indklagede har endvidere vedlagt memo notat om værdifastsættelsen af varelageret - fra sine arbejdspapirer vedrørende revisionen til årsregnskabet for 2011, dateret den 30. maj Følgende fremgår: Formål: Formålet med nærværende notat er at redegøre for sammenhængen mellem det udførte arbejde i årets løb i forhold til kontrol af værdiansættelsen af varelageret hos A A/S. Baggrund: Selskabet har foretaget lageroptælling i løbet af januar 2012 på selskabets adresse på Næsbyvej. Det optalte mængder prissættes og tælles sammen af selskabet i en særskilt "årsregnskabslager-mappe". Udført arbejde: Jeg har modtaget kopi af selskabets "årsregnskabs-lager-mappe", hvor den samlede værdi af lageret er opgjort til kr I forhold til bogført varelager udgør reguleringen således kr , der foreslås efterposteret som # 1. Jeg har gennemgået mappen for rimelighed og sikret mig, at de optalte mængder sammen med de seneste indkøbspriser er anvendt til prisfastsættelsen af varelageret. Af hensyn til dokumentationsomfanget henvises der til mappen, der opbevares af selskabet som en integreret del af regnskabsmaterialet. Nedskrivning for ukurans / langsom omsættelighed: Ved lageroptællingen er lagervarer, der er vurderet langsomt omsættelige eller ukurante ikke optalt. Disse indgår således ikke i varelageret, og der skal ikke nedskrives herfor. Periodisering / skæring af varelager: Idet selskabet ikke anvender et fuldt integreret lagersystem, vil der være problemer med skæringen / periodiseringen af varelageret, når der ikke præcist tælles op på datoen 31. december hvert år. Da lager optællingen historisk altid er foregået i "de første dage af januar" vil fejlen mere eller mindre blive udlignet mellem årene. Som kontrol heraf kontrolleres på overordnet niveau bruttoavancen i forhold til tidligere år, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger Bruttoavance 38,60 % 29,94 % 34,32 % Ifølge Bsvarer udviklingen i bruttoavancer meget godt til hans fornemmelse, idet man i 2010 fik købt nogle meget billige restpartier/konkurspartier hjem, hvilket er årsagen til den forøgede BA i Tilsvarende oplevede alle tømmerhandler et stort prispres i 2010, hvilket forklarer dette års ret lave BA. 3

4 Da forklaringer synes rimelige foretages ikke yderligere. Konklusion: Baseret på det udførte arbejde er det min opfattelse, at varelageret er til stede samt korrekt prisfast. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4a: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af accept og fortsættelse af revisionsopgaven (Punkt A): Gennemgangen gav ikke anledning til kritiske bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgang af planlægning af revisionsopgaven (Punkt B) skrevet, at Gennemgangen gav ikke anledning til kritiske bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på udførelse af revisionsopgaven (Punkt C) skrevet, at Der er ikke foretaget en korrekt kontrol af lageroptællingen, og de alternative revisionshandlinger er ikke tilstrækkelige til at afdække risikoen for væsentlige fejl på den væsentlige regnskabspost Varelager. Derudover har gennemgangen ikke givet anledning til kritiske bemærkninger Til spørgsmålet om, hvorvidt revisor har udført de revisionshandlinger, der er fastlagt i revisionsplanen (spørgsmål 1), har kontrollanten skrevet, at det i planlægningen er angivet Varelager (Risikofyldt). Lageroptælling (fysisk), test af bruttoavance og priser. Problem med skæring, da lager modul ikke benyttes. Men revisor foretager ikke kontrol af fysisk optælling. Til spørgsmålet, hvis det har været påkrævet, om revisor har udført yderligere revisionshandlinger for at reducere revisionsrisikoen til et acceptabelt niveau (spørgsmål 3), har kontrollanten skrevet, at han ikke vurderer en analyse af bruttoavancen til at være tilstrækkelig. Der anvendes et væsentlighedsniveau på 400 tkr. svarende til 1,268 % af omsætningen. Bruttoavancen har udviklet sig fra 34,32 % i 2009, 29,94 % i 2010 og til 38,6 i 2011, dvs. en væsentlig fejl ville IKKE blive opdaget. Kontrollanten har som konklusion på revisionsopgavens dokumentation for konklusion på revisionsopgaven (Punkt D) skrevet: Derudover har gennemgang af revisionsopgavens dokumentation for konklusion ikke givet anledning til kritiske bemærkninger Indklagede har som sin kommentar hertil skrevet, at det er ikke korrekt, at der ikke foretages fysisk optælling. Jeg har blot inspiceret lageret før den fysiske optælling. Jeg har kontrolleret, at det er optællingslisterne, der lægges til grund for varelageropgørelsen. Det er således udelukkende korrekt, at jeg ikke har deltaget i varelageroptællingen. I forbindelse med kontrollens afslutning har indklagede skrevet følgende bemærkning til kontrollantens noter på bilag 4a: Jeg er uenig i, at jeg SKAL deltage i den fysiske lageroptælling. Det må være tilstrækkeligt, at jeg sikre mig, at der tælles op, og at det er disse optællinger, der ligger til grund for varelageropgørelsen. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C - Redegørelse vedrørende gennemgangen af de udvalgte enkeltsager - fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse B, at der er sat X ved, at der er ikke ubetydelige fejl/mangler samt, og at arten af fejl/mangler er 3. Som beskrivelse af sagen er anført: Sagen vedrører en revisionspåtegning uden modifikationer afgivet den 31. maj 2012 på en klasse B virksomhed for regnskabsåret Selskabet har jf. årsregnskabet et resultat før skat på t.kr , Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder ikke ubetydelige fejl og mangler, er følgende: Af aktiver på t.kr udgør varelageret t.kr I planlægningsnotatet er angivet Varelager (Risikofyldt). Lageroptælling (fysisk), test af bruttoavance og priser. Problem med skæring, da lager modul ikke benyttes. 4

5 Der er ikke foretaget kontrol af den fysiske lageroptælling. Den fysiske tilstedeværelse er foretaget ved, at revisor sammen med en repræsentant for virksomheden har kørt rundt i lagerhallerne i bil for at kontrollere, at der er fyldt med varer alle vegne (se notat om udført lageroptælling). Der forventes på dette tidspunkt et lager på t.kr Derudover er der foretaget analyse af bruttoavancen. Det er min opfattelse, at ovenstående ikke er tilstrækkelige revisionshandlinger. Der er i planlægningsnotatet angivet et væsentlighedsniveau på t.kr. 400, svarende til 1,268 % af omsætningen. Bruttoavancen har udviklet sig 34,32 % i 2009, 29,94 i 2010 og til 38,6 i 2011, dvs. en væsentlig fejl ville IKKE blive opdaget. Konklusionen er: På grundlag af vores gennemgang er det min vurdering, at den udførte revision af varelageret ikke er udført i overensstemmelse med standardernes krav. Vedrørende selskabet C ApS, årsrapport 2011(revision): Indklagede har den 26. april 2012 afgivet revisorpåtegning uden forbehold, men med supplerende oplysning, på årsrapporten for selskabet C ApS for regnskabsåret Følgende fremgår blandt andet: Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af årsregnskabet Som omtalt i ledelsesberetningen er selskabet omfattet af kapitaltabsreglerne i selskabsloven, og der henvises til ledelsens omtale heraf Udtalelse om ledelsesberetningen Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Følgende fremgår af udtalelsen vedrørende ledelsesberetningen: Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat var på kr., at egenkapitalen var på kr., samt at balancesummen udgjorde kr. Langfristede gældsforpligtelser udgør kr., heraf gæld til realkreditinstitutter med kr., og kortfristede gældsforpligtelser udgør kr. Under passiver, kortfristede gældsforpligtelser, er anført posten periodeafgrænsningsposter med kr. Det fremgår af afsnittet om anvendt regnskabspraksis under overskriften regnskabsgrundlag, at årsregnskabet er aflagt efter årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse B med tilvalg af enkelte regler i regnskabsklasse C. Endvidere fremgår af anvendt regnskabspraksis blandt andet, at andre gældsforpligtelser indregnes til dagsværdi. Følgende fremgår af ledelsesberetningen: Hovedaktivitet Selskabets væsentligste aktivitet er udlejning af fast ejendom. Usædvanlige forhold 5

6 Vedrørende bedømmelsen af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i det forløbne år er der realiseret et væsentligt tab på finansielle instrumenter. Derudover har der efter ledelsens skøn ikke været forhold af særlig betydning, som ikke fremgår af årsrapporten. Usikkerhed ved indregning eller måling Vedrørende indregning af selskabets indtægter, omkostninger, aktiver og passiver har der i det for løbne år efter ledelsens skøn ikke været nogen form for usikkerhed af særlig betydning, som ikke fremgår af årsrapporten. Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Årets udvikling i selskabets aktiviteter og årets resultat betragtes som særdeles utilfredsstillende, hvilket alene kan tilskrives en negativ udvikling i markedsværdien af selskabets renteswap. Selskabet har indgået renteswappen med det formål, at sikre positive pengestrømme fra de nuværende aktiviteter i de næste 15 år. Markedsværdiberegningen heraf er således af teknisk karakter og indvirker ikke på selskabets pengestrømme, der er positive. Selskabets likviditet er i regnskabsåret sikret ved kapitalforhøjelse og optagelse af ansvarlige lån fra selskabsdeltagerne samt indgåelse af aftale med selskabets kreditinstitut. Selskabets renteswap har en negativ markedsværdi på kr på regnskabsafslutningstids punktet. Denne negative markedsværdi vil udlignes over tid, ultimativt ved udløb. Selskabet er omfattet af selskabslovens regler om kapitaltab, men forventer som følge af den fremtidige indtægtsførelse af den negative renteswap, at kapitaltabet herved retableres. Årsrapporten indeholder følgende noter: Note 11: 11 Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år samt reguleringer til dagsværdi for afledte finansielle instrumenter med negativ dagsværdi. Note 13: 13 Finansielle instrumenter Omfanget og arten af finansielle instrumenter fremgår af resultatopgørelsen og balancen i henhold til den anvendte regnskabspraksis. Nedenfor gives oplysninger om betingelser, der kan påvirke beløb, betalingstidspunkt eller pålidelighed af fremtidige betalinger, hvor sådanne oplysninger ikke direkte fremgår af årsrapporten eller følger almindelig sædvane: 6

7 I forbindelse med revision har indklagede udarbejdet revisionsnotat dateret 24. februar Det fremgår heraf blandt andet under overskriften Oplysninger om C ApS, at Selskabet har pga. tab på valutaswap og renteswap været nødsaget til en kapitaludvidelse i Budget viser nu, at det kan hænge sammen, men renteswap kan destruere egenkapitalen teknisk igen. I en skrivelse af 28. juni 2013 har Revisortilsynet foretaget høring af indklagede vedrørende de konkret gennemgåede enkeltsager i forbindelse med kvalitetskontrol, hvor indklagede har været revisor. I en skrivelse af 26. august 2013 har indklagede for revisionsvirksomheden FER Fyn Erhvervsrevision I/S vedrørende selskabet A A/S, årsrapport 2011 (revision) skrevet følgende: Ad. B) A - mangler varelagerrevision: Der er tale om en revision, der er foretaget af den underskrivende statsautoriserede revisor. A A/S er et familieejet selskab, der er meget velkonsolideret. Egenkapitalen udgør tkr ud af den samlede balance på tkr svarende til en soliditet på 77 %. Herudover er der gæld til tilknyttede selskaber med tkr , hvilket gør, at den samlede eksterne gæld udgør tkr svarende til 5 % af balancen. Ved en overordnet risikovurdering af selskabet forekommer det ganske utænkeligt, at der skulle være nærværende risiko for, at eksterne kreditorer vil lide tab. Når der beregnes et væsentlighedsniveau for revisionen vil de normale "tommelfingerregler" give et væsentlighedsniveau op til maksimalt tkr Ud fra en fornuftsmæssig betragtning vil en regnskabslæsers vurdering næppe ændre sin opfattelse af regnskabet, såfremt regnskabet afveg med 1 mio. kr. Ud fra disse indledende kommentarer har den underskrivende revisor vurderet, at selskabets regnskab som helhed hørte til i kategorien "mindre risikofyldte". Selskabet er familiedrevet og familien er meget tydeligt til stede i virksomheden, og yder derved meget betydelig kontrol. Stort set alle varelagre er beliggende i udendørs uopvarmede haller. Det pågældende år var vejret meget koldt i december/januar, hvilket besværliggør varelageroptælling og kontroloptælling heraf. Pa tidspunktet for min kontrol havde man udsat optællingen grundet kulden, hvilket var årsagen til, at der blev foretaget en overordnet vurdering af tilstedeværelsen af varelageret, som anført i lageroptællingsmemoet. I forhold til ISA 501, afsnit 4, kan det konstateres, at jeg i forbindelse med min revision har foretaget de i (a) i) iii) beskrevne arbejdshandlinger tillige med (b). Det er således udelukkende (a) iv) der ikke er udført. Jeg har drøftet varelageret og herunder dækningsgraden med selskabets direktør, der samtidig er indkøber, hvilket er dokumenteret i "lager memo", som kvalitetskontrollanten også har modtaget kopi af: 7

8 Baseret på selskabets nøgletal og karakter i øvrigt har jeg ikke fundet det nødvendigt at foretage yderligere i forbindelse med revision af varelageret. I skrivelsen af 26. august 2013 har indklagede for revisionsvirksomheden FER Fyn Erhvervsrevision I/S vedrørende selskabet C ApS, årsrapport 2011 (revision) skrevet følgende: Indledningsvis skal det bemærkes, at det af revisortilsynet rejste forhold IKKE er nævnt i kvalitetskontrollantens rapportering. Forholdet har af samme årsag heller ikke været drøftet af undertegnede med kontrollanten. BN Ejendomme indregner sine investeringsejendomme til dagsværdier, der tager afsæt i årsregnskabslovens 38, hvilket fremgår af anvendt regnskabspraksis. Som følge heraf indregnes selskabets gæld tilsvarende til dagsværdier, hvilket også fremgår af regnskabets afsnit om regnskabspraksis. Af note 11 fremgår det endvidere at: "Periodeafgrænsningsposter udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år samt reguleringer til dagsværdi for afledte finansielle instrumenter med negativ dagsværdi." Der er endvidere givet yderligere oplysninger om de afledte finansielle instrumenter i note 13, ligesom det fremgår af ledelsens årsberetning, at: Selskabets renteswap har en negativ markedsværdi på kr på regnskabsafslutningstidspunktet. Beløbet forefindes i selskabets balance som "periodeafgrænsningsposter" med særskilt noteoplysning (note 11). Det er min opfattelse, at oplysningskravet er imødekommet ved note 11. Subsidiært må det anføres, at såfremt regnskabet læses i sin helhed og der i denne forbindelse inddrages ledelsesberetningen, vil en bonus pater komme frem til, at værdireguleringen er ført via resultatopgørelsen. I skrivelsen af 26. august 2013 har indklagede endvidere anført: Helt overordnet skal det påpeges, at kontrollanten ikke gennemførte sin kontrol eller var til stede i revisionsfirmaet udover den første dag, hvor han indhentede revisionsdokumentation på de klienter, han havde udvalgt samt én efterfølgende dag, 8

9 hvor han udvalgte nye sager. Gennemgangen af sagerne bar således præg af manglende dialog og forståelse mellem kontrollanten og de i FER statsautoriserede revisorer, hvilket ligeledes har medført en meget lang og ikke konstruktiv behandling af de pågældende sager. I en skrivelse af 11. november 2013 har Revisortilsynet herefter truffet afgørelse i sagen. Fremmøde i nævnet Indklagede, der har været mødt i nævnet, har indledningsvis henvist til sine skriftlige indlæg i sagen. Indklagede blandt andet vedrørende klagepunkt 1 forklaret, at han besigtigede varelageret og også overværede en del af lageroptællingen den dag, han var i virksomheden. Indklagede udleverede en mappe tilhørende virksomheden til nævnets repræsentanter og Revisortilsynets repræsentanter til gennemsyn. I mappen er virksomhedens optegnelser i forbindelse med lageroptællingen. Indklagede har ikke på nogen af disse optællingslister markeret med fx initialer, at han har set disse, men indklagede standsede op en del gange for at se selve optællingen. Han var inde i alle hallerne. Indklagede var alene den dag, han var til stede i virksomheden, han har ikke selv medvirket ved den fysiske optælling, og han har ikke gennemgået eller efterprøvet virksomhedens optælling. Væsentlighedsniveauet var i planlægningsnotatet fastsat til kr. Et niveau på 1 mio. kr. ville dog også have været acceptabelt. Indklagede har vedrørende klagepunkt 2 forklaret, at virksomheden har behandlet det finansielle instrument der ikke er en swap regnskabsmæssigt korrekt. Der er flere steder i årsrapporten redegjort for den regnskabsmæssige behandling, og en regnskabsbruger kan derfor ikke være i tvivl, hvorfor der ikke var grundlag for at tage forbehold og klagen er grundløs. Indklagede har endvidere henvist til, at sagens behandling i Revisortilsynet har været mangelfuld, fx blev han ikke oplyst om muligheden for, at han mundtligt kunne få lejlighed til at redegøre for sine synspunkter over for Tilsynet. Indklagede har videre henvist til, at han har klaget over kontrollanten, at al kommunikation med kontrollanten foregik på skrift med misforståelser til følge, at Tilsynet har påtalt, at indklagede i andre henseender har tilsidesat god revisorskik, hvilket ikke kan påklages, at Tilsynet har medsendt materiale i sagen også vedrørende de klagepunkter, der ikke er påklaget, samt at indklagede har rettet henvendelse til ministeren i forbindelse med sagen. Revisornævnets repræsentanter, der har været mødt i nævnet, har i det væsentlige henvist til de skriftlige indlæg og har fastholdt de to indgivne klagepunkter. Revisortilsynet har truffet afgørelse vedrørende indklagedes klage over kontrollanten, og der er sendt svar til indklagede på hans henvendelse til ministeren. Klagen: Revisortilsynet har formuleret klagen således: a) Indklagede har overtrådt revisorloven og god revisorskik ved afgivelse af en blank revisionserklæring på årsrapporten 2011 for A A/S, idet der ikke er indhentet tilstrækkelig dokumentation til at kunne undlade et forbehold for varelagerets tilstedeværelse b) Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet revisionspåtegningen på årsrapporten 2011 for C ApS ikke indeholder et forbehold for manglende angivelse af anvendt regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter, der anses som væsentlig regnskabspost. 9

10 Parternes bemærkninger: Klager, Revisortilsynet, har ad klagepunkt 1 anført, at varebeholdningerne udgør t.kr. svarende til 42 % af den samlede balancesum. Klager har endvidere anført, at det kan lægges til grund, at det fremgår af indklagedes planlægningsnotat, at varelager er vurderet som et risikofyldt område, at der skal udføres fysisk lageroptælling og test af bruttoavance og priser, samt at der er problemer med skæring, da lagermodul ikke benyttes. Det kan videre lægges til grund, at indklagede har baseret revisionen af varelagerets tilstedeværelse på en køretur rundt på varelageret foretaget den 4. januar 2012 sammen med en medarbejder fra selskabet, at virksomheden på dette tidspunkt endnu ikke havde foretaget kontroloptælling af varelageret, samt at indklagede ikke foretog en stikprøvevis kontroloptælling af varelageret eller overværede den faktiske lageroptælling. Det fremgår af indklagedes notat om den udførte lageroptælling, at den manglende lageroptælling den 31. december 2011 havde indflydelse på periodiseringen af omsætningen, og at der skulle udføres analyse af bruttoavancen. Derfor kan det videre lægges til grund, at varelageret blev optalt af virksomheden på en anden dato end statusdagen, og at virksomheden ikke anvendte lagermodul. Klager har på denne baggrund gjort gældende, at indklagede ikke har dokumenteret, hvorledes varelagerets tilstedeværelse på statusdagen kan sandsynliggøres, eksempelvis ud fra foretagne køb og salg i perioden fra statusdagen til den faktiske lageroptællingsdato. Som følge af varelagerets størrelse i forhold til den samlede balancesum, den manglende anvendelse af et lagermodul samt det forhold, at virksomhedens lageroptælling ikke foretages på statusdagen, kunne og burde indklagede ikke undlade at deltage i den fysiske lageroptælling. Klager har endvidere anført, at indklagedes høringssvar indeholder dokumentation for analyse af bruttoavanceprocenten, men den foretagne analyse er ikke specifik nok og ikke tilstrækkelig, fordi der foreligger væsentlige afvigelser i bruttoavancen, som udelukkende er overordnet forklaret. Afvigelsen i bruttoavancen for 2010 til 2011 på 10 % kan potentielt indeholde en tilsvarende periodiseringsfejl på omsætningen. For så vidt angår indklagedes redegørelse i sit høringssvar for den overordnede risikovurdering af virksomheden - herunder at selskabets nøgletal og karakter medfører, at yderligere revisionshandlinger vedrørende varelageret, herunder deltagelse i den fysiske varelageroptælling ikke er nødvendigt har klager gjort gældende, at indklagedes overordnede risikovurdering af virksomheden ikke kan medføre, at kravet om deltagelse i lageroptællingen i den konkrete situation kan fraviges. For så vidt angår det af indklagede fremførte i høringssvar - om, at virksomheden havde udsat lageroptællingen det pågældende år som følge af kulde, samt at indklagede i sin analyse af bruttoavanceprocenten har oplyst, at lageret historisk altid har været optalt de første dage i januar - har klager gjort gældende, tidspunkt for optælling ikke gælder for det pågældende regnskabsår, idet varelageroptælling endnu ikke var foretaget den 4. januar 2012, hvor indklagede besigtigede varelageret på en køretur, og at det ikke fremgår af de foreliggende oplysninger, hvornår den fysiske lageroptælling fandt sted det pågældende år. Klager har på denne baggrund anført, at indklagede har overtrådt revisorloven og god revisorskik, idet der ikke er indhentet tilstrækkelig dokumentation til at kunne undlade et forbehold for varelagerets tilstedeværelse i årsrapporten 2011 for A A/S., jf. revisorlovens 16, stk. 1, 23, ISA 230, afsnit 5 og 8, ISA 315, afsnit 27, ISA 330, afsnit 6, ISA 501, afsnit 4, 5, 7, A9, A12, A13 oga14 samt ISA

11 Klager har ad klagepunkt 2 indledningsvis anført, at klagepunkt 2 ikke har givet anledning til særskilte modifikationer i kvalitetskontrollantens erklæring. Revisortilsynet er ikke bundet af indholdet i kontrollantens erklæring, jf. som praksis blandt andet Revisornævnets kendelse 29. juni 2011 vedr. sag 4/2010. Klager har gjort gældende, at det fremgår af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2011, at virksomhedens resultat og egenkapital er væsentlig påvirket af den negative udvikling i markedsværdien af den indgåede renteswap, samt at renteswappen er indgået for at sikre virksomhedens fremtidige pengestrømme i en periode på 15 år. Det fremgår af anvendt regnskabspraksis, at andre gældsforpligtelser indregnes til dagsværdi, men den regnskabsmæssige behandling af afledte finansielle instrumenter er ikke beskrevet, herunder hvilken type af sikring (pengestrøms-/dagsværdisikring) samt indregning af værdiregulering af sikringsinstrumenter. Årsregnskabets note 13 indeholder oplysninger om to lån, hvoraf det ene er fastforrentet, og det andet er med variable rente. Det er uklart om det ene lån reelt er den indgåede swap, idet værdien af gæld til realkreditinstitutter i balancen udgør samlet t.kr i 2011, mens hovedstolen af de to lån i note 13 begge udgør t.kr (i alt t.kr ). Værdireguleringen af renteswappen er indregnet fuldt ud i resultatopgørelsen. Revisortilsynet bemærker i tilknytning hertil, at et swap af et variabelt forrentet lån til en fast rente, som hovedregel vil blive anset som sikring af fremtidige pengestrømme, hvor værdireguleringen som hovedregel skal indregnes direkte på egenkapitalen. Som følge af renteswappens betydning for værdireguleringen på årsregnskabet, er de lovkrævede oplysninger i forbindelse med virksomhedens anvendelse af afledte finansielle instrumenter væsentlige for regnskabsbruger. De oplysninger, som fremgår af årsregnskabet, samt de oplysninger, der fremgår af ledelsesberetningen, er ikke tilstrækkelige, idet oplysningerne sammenlagt skaber tvivl om, hvorvidt den regnskabsmæssige behandling er foretaget korrekt. Årsregnskabet indeholder på den baggrund ikke tilstrækkelige oplysninger vedrørende den regnskabsmæssige behandling af renteswappen, idet oplysningen i ledelsesberetningen om, at der er tale om sikring af fremtidige pengestrømme, strider i mod reglerne i årsregnskabsloven, hvorefter pengestrømssikring medfører indregning over egenkapitalen. Indklagede burde derfor have taget forbehold for manglende lovkrævede oplysninger i henhold til årsregnskabslovens 53, og ved at undlade dette, har den indklagede overtrådt erklæringsbekendtgørelsen og handlet i strid med god revisorskik, jf. hertil erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 2, årsregnskabslovens 43, stk. 2, nr. 3, 50 og 53, stk. 2, Det forhold, at en regnskabslæser i givet fald kan gennemskue, hvorvidt værdireguleringen er indregnet i resultatopgørelsen eller i egenkapitalen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Indklagede har påstået frifindelse og har indledningsvis gjort gældende 1, at kontrollantens udførelse samt Revisortilsynets afgørelse har været kritisabel. Indklagede har vedrørende kontrollanten anført, at efter indgivelse af klage mod denne skete den endelig afrapportering over nettet med den følge, at væsentlige misforståelser ikke blev afklaret. Indklagede har vedrørende Revisortilsynet anført, at Tilsynet har rejst et klagepunkt, som ikke er behandlet af kvalitetskontrollanten og derfor heller ikke drøftet af indklagede med kontrollanten, og herunder at 1 B, side

12 det har været vanskeligt at få kontakt til sagsbehandleren i Revisortilsynet samt, at indklagede ikke er gjort bekendt med sin mulighed for personligt foretræde for Revisortilsynet. Indklagede har fremhævet sin uenighed med kvalitetskontrollanten i hans konklusioner, og indklagede kunne have frembragt yderligere dokumentation, såfremt der havde været en løbende dialog med kvalitetskontrollanten. Kontrollanten har gennemgået de fleste af sine konklusioner via mail og telefon, hvilket øger muligheden for misforståelser og fejl. Indklagede har forespurgt i Revisortilsynet med hensyn til kvalitetskontrollantens erfaring, og det fremgår af svaret, at kontrollanten ikke har færdiggjort nogen kvalitetskontrol før, han foretog denne kontrol hos FER Fyns Erhvervsrevision, der således har været prøveklud for en uerfaren kontrollant, der ikke har haft en referenceramme i form af, hvad der er gjort i andre tilsvarende situationer. Hertil kommer, at indbringelsen bærer præg af, at der er fokuseret på formalia frem for fornuftsbetinget indhold, hvilket formentlig henføres til den stadig større detailregulering af det arbejde, revisor forventes at udføre. Set fra en professionsfaglig synsvinkel giver det dog ikke mening, at formalia sættes over fornuft. Indklagede har endvidere henvist til det i skrivelsen til Revisortilsynet anførte, jf. ovenfor. Indklagede har vedrørende klagepunkt a) vedrørende A A/S anført, at kvalitetskontrollantens arbejdspapirer er fejlbehæftede, idet indklagede faktisk har forholdt sig til selskabet bruttoavance. I kvalitetskontrollantens arbejdspapirer er anført, at dette ikke var tilfældet, hvilket er åbenlyst forkert. Indklagede har også anført, at det skal korrigeres, at det ikke skyldes indklagedes risikoopfattelse af selskabet, at han ikke deltog i den fysiske lageroptælling. Indklagedes manglende deltagelse skyldtes derimod, at der var voldsom kulde det pågældende år. Derimod er det indklagedes risikoopfattelse af selskabet, der gør, at bruttoavanceanalysen tages for pålydende. Som følge af indbringelsen for Revisornævnet har indklagede anmodet selskabet om at låne selskabets lagermappe for Indklagede er således i besiddelse af selskabets dokumentation for de foretagne lageroptællinger. Indklagede kan forevise mappen, der er gennemgået af indklagede, hvilket er dokumenteret ved notatet " Lager memo", der er fremlagt i sagen. Af mappen fremgår det, at lageroptællingen er foregået i tidsrummet 2. januar januar Indklagede har konkluderende anført, at indklagede har udført følgende ved arbejdspapirer dokumenterede handlinger: Besigtiget varelager fysisk, sikret, at varelager er optalt, gennemgået selskabets varelagermappe inklusive de foretagne lageroptællinger, sikret, at de anvendte priser er seneste indkøbspriser og analyseret selskabets bruttoavance. Indklagede har vedrørende klagepunkt b) vedrørende C ApS indledningsvis anført, at det af Revisortilsynet rejste forhold ikke er nævnt i kvalitetskontrollantens rapportering. Forholdet har af samme årsag heller ikke været drøftet med kontrollanten. Indklagede har gjort gældende, at selskabet C ApS indregner sine investeringsejendomme til dagsværdier, der tager afsæt i årsregnskabslovens 38, hvilket fremgår af anvendt regnskabspraksis. Det fremgår af årsregnskabslovens 38, at når aktivet indregnes til dagsværdi, skal den modsvarende forpligtelse også indregnes til dagsværdi. Det er almindeligt antaget, at finansielle instrumenter, der sikrer fremtidige pengestrømme, tilsvarende indregnes i resultatopgørelsen, når det sikrede aktiv/forpligtelse er indregnet til 12

13 dagsværdi efter årsregnskabslovens 38 (investeringsejendomme til dagsværdi). Dette skyldes, at der er en sammenhæng mellem forpligtelsen og det finansielle instrument, og disse anskues således under ét. Umiddelbart giver dette mening, da der herved skabes en fornuftsmæssig og ensartet sammenhæng i den regnskabsmæssige behandling. Ovenstående regnskabspraksis benyttes af markedslederne inden for investering i investeringsejendomme (Årl 38), og til dokumentation herfor kan henvises til: D A/S, CVR nr. xx xx xx xx (investeringsejendomme for mio. kr.), E A/S, CVR nr. xx xx xx xx (investeringsejendomme for mio. kr.), F A/S, CVR nr. xx xx xx xx (investeringsejendomme for mio. kr.) og G A/S, CVR nr. xx xx xx xx (investeringsejendomme for mio. kr,). Det kan således konstateres, at den anvendte regnskabspraksis i C ApS er korrekt i forhold til anvendelsen af 38 i årsregnskabsloven. Da regnskabet indeholder oplysninger om indregning af gæld til dagsværdier, ses der ikke at være grundlag for at tage forbehold som anført af Revisortilsynet. Indklagede har yderligere anført, at C ApS havde et variabelt forrentet realkreditlån. Da den variable rente steg voldsomt i 2009, besluttede selskabet sig for at omlægge lånet til et fast forrentet realkreditlån. Efter rådgivning fra selskabets bankforbindelse besluttede man sig for at omlægge lånet "teknisk" ved at indgå en SWAP-aftale. Konsekvensen ved at indgå aftalen var - ifølge banken - at man stod med et inkonvertibelt fast forrentet realkreditlån. Ifølge banken var omlægningsmetoden med swap-aftalen meget billigere, idet der ikke blev udløst tinglysningsgebyrer, differencerente og andre omkostninger som ved en "rigtig" låneomlægning. Som Revisortilsynet ganske korrekt anfører i sine tidligere bemærkninger, skal swap-aftalen indregnes over egenkapitalen, såfremt der var tale en enkeltstående transaktion. Imidlertid udgør swap-aftalen ikke en swap i ovenstående transaktion, men derimod et inkonvertibelt fast forrentet realkreditlån. Dette anerkender Revisortilsynet også, da Revisortilsynet også finder, at den anvendte regnskabspraksis er korrekt. Af samme årsag - og som Revisortilsynet endelig anerkender - skal værdireguleringen bogføres i resultatopgørelsen, hvorfor den benyttede regnskabspraksis i C ApS er korrekt. Den anvendte regnskabspraksis kan kun være korrekt, såfremt swap-aftalen er en integreret del af realkreditlånet, og ud fra denne argumentation har selskabet således ikke swap-aftaler i regnskabsmæssige termer. At beskrive regnskabspraksis for aktiver eller passiver, der ikke indgår i regnskabet, har aldrig været god skik, og bliver det næppe: Indklagede har afslutningsvis påpeget, at ejerne i løbet af regnskabsåret 2011 tilførte selskabet 4 mio. kr., og at dette skete efter aftale med banken på et møde, hvor indklagede også deltog. Forudsætningen for tilførslen var, at banken gav tilsagn om fortsat likviditet. Dette fremgår specifikt af indklagedes revisionsplanlægningsnotat. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Klagepunkt 1, A, revision. Nævnet lægger til grund ved afgørelsen, at varebeholdningerne i årsregnskabet 2011 for selskabet A A/S udgjorde kr. svarende til 42 % af den samlede balancesum, hvorfor varelageret var en væsentlig post i regnskabet, at det fremgik af indklagedes planlægningsnotat, at varelageret blev vurderet som et risikofyldt område, at selskabet ikke benyttede lagermodul, at lageroptælling sædvanligvis blev foretaget i starten af januar måned, hvilket kunne skabe problemer med skæringsdagen, at varelageret ikke var fuldstændigt optalt den 4. januar 2012, at indklagede fra en 13

14 bil den 4. januar 2012 overværede en del af optællingen af varelageret ved at køre rundt i selskabets haller, at indklagede var inde i alle hallerne, at indklagede ikke deltog i optællingen eller konkret kontrollerede, at den fysiske optælling foregik korrekt, at indklagede ikke med fx initialer markerede, at han havde overværet og godkendt en deloptælling, at varelager fysisk blev optalt i perioden 2. januar til 12. januar 2012, at optælling af varelager i 2012 var forsinket på grund af kulde, at optællingen af varelageret fremgår af en varelagermappe, der opbevares i selskabet, og som er forevist for nævnet, samt at indklagede ikke efterfølgende har foretaget fysisk tjek af optællingen eller dele heraf. Nævnet lægger endvidere til grund, at indklagede ved sine arbejdspapirer har dokumenteret, at han besigtigede varelageret den 4. januar 2012, at han sikrede sig, at varelageret fysisk var blevet optalt af virksomhedens ansatte, at indklagede i forbindelse med erklæringsafgivelsen havde set selskabets varelagermappe inklusive de foretagne lageroptællinger, at indklagede havde sikret, at anvendte priser var seneste indkøbspriser samt, at indklagede havde analyseret selskabets bruttoavance og fået forklaring på udsving heri. Det fremgår af ISA 501, afsnit 4-7, hvilke krav der stilles til god revisorskik i forbindelse med revisors opnåelse af tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for varelagerets tilstedeværelse og tilstand i de tilfælde, hvor varelageret er væsentligt for regnskabet. Det fremgår heraf blandt andet, at udgangspunktet er, at revisor skal overvære den fysiske lageroptælling, hvor det er praktisk muligt, men såfremt revisor på grund af uforudsete omstændigheder ikke har mulighed for at overvære den fysiske lageroptælling, skal revisor foretage eller overvære nogle fysiske optællinger på en alternativ dato og udføre revisionshandlinger på mellemliggende transaktioner. Det fremgår endvidere, at såfremt det ikke er praktisk muligt at overvære den fysiske lageroptælling, skal revisor udføre alternative revisionshandlinger for at opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for varelagerets tilstedeværelse og tilstand. Revisornævnet finder som anført af tilsynet at indklagede - som følge af varelagerets størrelse i forhold til den samlede balancesum, at selskabet ikke anvender et lagermodul, samt at selskabet ikke foretager lageroptælling på statusdagen - burde have overværet og stikprøvevis efterprøvet den fysiske lageroptælling, der i dette tilfælde foregik over flere dage, end indklagede var til stede. På baggrund af indklagedes egne oplysninger herom, finder nævnet, at indklagedes fysiske overværelse af lageroptællingen har været for overfladisk og ukonkret. Indklagedes alternative revisionshandlinger såfremt overværelse af den fysiske lageroptælling i sin helhed ikke er sket, fordi det er praktisk umuligt har ifølge arbejdspapirerne bestået i at sikre sig, at varelageret fysisk var blevet optalt, at se selskabets varelagermappe inklusive de foretagne lageroptællinger, at sikre sig, at anvendte priser var seneste indkøbspriser samt, at analysere selskabets bruttoavance og opnå forklaring på udsving heri. Det fremgår derimod ikke af indklagedes arbejdspapirer, hvori hans analyse i forhold til køb og salg af varer har bestået og med hvilket resultat. Indklagedes analyse over bruttoavancer er endvidere set i lyset af udsving fra 29,94 % (2010) til 38,60 % (2011) uanset den opnåede forklaring fra selskabets ledelse ganske overordnet. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at indklagedes alternative revisionshandling i denne sag har været tilstrækkelige. På ovennævnte baggrund finder nævnet, at indklagede ikke har opnået et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for varelagerets tilstedeværelse, og indklagede burde derfor have taget forbehold herfor i sin erklæring. Ved ikke at have taget fornødent forbehold, har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk

15 Klagepunkt 2. C ApS, revision. Indledningsvis bemærkes, at det forhold, at kvalitetskontrollanten i forbindelse med en kvalitetskontrol ikke har omtalt et forhold, ikke hindrer Revisortilsynet selv i at indbringe forholdet for Revisornævnet. Revisornævnet lægger til grund, at det fremgår af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2011 for selskabet C ApS, at virksomhedens resultat og egenkapital er væsentlig påvirket af den negative udvikling i markedsværdien af den indgåede finansielle aftale, at aftalen er indgået for at sikre virksomhedens fremtidige pengestrømme i en periode på 15 år, og at dagsværdiregulering af selskabets renteswap indregnes i resultatopgørelsen, at det fremgår af årsregnskabets afsnit om anvendt regnskabspraksis, materielle anlægsaktiver, hvorledes dagsværdien af investeringsejendomme indregnes, samt at noterne 11 og 13 i årsrapporten indeholder oplysninger om de finansielle instrumenter. Revisornævnet lægger videre til grund, at virksomheden har anvendt de regnskabsmæssige regler om investeringsejendomme, hvorefter dagsværdi af swap-aftaler indregnes i resultatopgørelsen. Nævnet er enigt med Revisortilsynet i, at der i anvendt regnskabspraksis burde have været et afsnit, hvor behandlingen af afledte finansielle instrumenter er beskrevet. Nævnet finder dog ikke i denne sag, hvor oplysningerne om den finansielle aftale (swap) i årsrapporten fremgår flere steder, at manglen er af en sådan karakter, at indklagede skulle have taget et forbehold. Derfor frifindes den indklagede for dette klagepunkt. For overtrædelse af revisorlovens 16, stk. 1, vedrørende klagepunkt 1 pålægges indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til kr. Thi bestemmes: Indklagede, statsautoriseret revisor Jakob Bødker, ikendes en bøde på kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Marianne Madsen 15