Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i islamiske studier. Kandidatuddannelsen i islamiske studier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret en række problemer i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/5 Akkrediteringsrådet bemærker, at der er en række problemer på uddannelsen, og at de i en vis udstrækning er forbundne. Problemerne omhandler kvalitetssikringssystemet på fakultetet og kvalitetssikringspraksissen på uddannelsen. Implementeringen af fakultetets kvalitetssikringssystem er således endnu ikke tilendebragt. Hvad angår kvalitetssikringspraksissen er der mangler i dialogen og anvendelse af dialogen med aftagere og dimittender, de studerendes evalueringer indhentes ikke og årsagerne til de studerendes langsomme studieprogression ken- 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 des ikke. Disse forhold betyder, at der er der vigtig information til styring og udvikling af uddannelsen og dens kvalitet og relevans, som uddannelsens ledelse systematisk ikke modtager/indhenter eller anvender. Akkrediteringsrådet bemærker kritisk, at problemerne med kvalitetssikringssystemets implementering og de manglende studenterevalueringer er de mest de mest alvorlige. Akkrediteringsrådet bemærker, at implementeringen af kvalitetssikringssystemet på fakultetet er igangsat, og at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at færdiggøre implementeringen på institutterne. Rådet finder, at det inden for 1 år vil være muligt at iværksætte tiltag, der sikrer, at evaluering af uddannelsens kurser og moduler gennemføres i praksis, samt tiltag der sikrer dialogen og anvendelse af dialogen med aftagere og dimittender. Nedenstående kriterier vil være genstanden for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: Kriterium 1 Akkrediteringsrådet finder, at der ikke i tilstrækkelig grad er løbende dialog og anvendelse af dialogen med aftagerpanelet, aftagere udover aftagerpanelet og uddannelsens dimittender ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, fordi de studerendes evaluering af undervisningen ikke indhentes og den fastlagte procedure for indhentning af de studerendes vurderinger dermed ikke følges i praksis. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker kritisk, at fakulteter er i gang med at implementere et samlet system for ledelsesinformation, men er i en fase, hvor fakultetet endnu ikke har haft mulighed for at sikre, at institutterne har udarbejdet en konkret ansvarsfordeling og procedurer for udvælgelse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Hertil kommer, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter kvalitetssikringssystemet og ikke i tilstrækkelig grad løbende tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information, idet der er mangler i dialogen og anvendelsen af dialogen med aftagerpanelet, aftagere udover aftagerpanelet og uddannelsens dimittender. Akkrediteringsrådet bemærker endvidere, at der to semestre i træk ikke er nogen studerende på uddannelsen, der har deltaget i undervisningsevalueringer. Derudover bemærker Rådet, at universitetet ikke har oplyst, hvordan problemet vil blive håndteret, samt at de konkrete årsager til de studerendes langsomme studieprogression ikke er undersøgt. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport.

3 Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Side 3/5 Titel Dansk: Cand.mag. i islamiske studier Engelsk: Master of Arts (MA) in Islamic Studies jf. uddannelsesbekendtgørelsens 18/bilag 1, 1.4 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6313 AUDD 6313 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for semitisk og tyrkisk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Akkrediteringen er gældende til og med 15. december 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav En humanistisk, juridisk, teologisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, såfremt der på et tilvalg er aflagt eksamener i islamvidenskabelige emner af mindst 30 ECTS-point. Tilvalget Den Klassiske Islamiske Civilisation (15 ECTS-point) og tilvalget Islam og Islamforskning (15 ECTS-point), der begge udbydes af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet anbefales. Andre tilsvarende islamvidenskabelige kurser af samme vægt kan naturligvis bruges efter studienævnets afgørelse. Retskrav: Der er ikke retskravsbachelorer til uddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UI. Det betyder, at der kan klages til UI, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk

5 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

6 Kandidatuddannelse i islamiske studier Københavns Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for islam Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for islamstudier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i islamiske studier består af: Kernefaglig ekspert Professor Bjørn Olav Utvik, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Universitetet i Oslo. Bjørn Oloav Utvik er cand.philol. med historie som hovedfag og arabisk og socialøkonomi som bifag, og dr.art. i egyptisk islamisme. Han var bestyrer af Institutt for østeuropeiske og orientalske studier fra Han forsker i mellemøsten og nordafrikas moderne historie, især politiske og økonomiske forhold, og har arbejdet med studiet af religiøse bevægelser med fokus på Egypten og Iran. Aftagerrepræsentant Specialkonsulent Rasmus Nygaard, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsafdelingen. Rasmus Nygaard er cand.scient.soc. i internationale udviklingsstudier og religionssociologi. Fra var han teamleder i Integrationsministeriets enhed for Integrationsservice. Enheden betjente landets kommuner i forhold til viden om integration samt ledelses- og metodeudvikling på arbejdsmarkeds- og voksenuddannelsesområdet. Der var jævnligt tilknyttet praktikanter og studentermedhjælpere fra universiteterne til enheden, blandt andet studerende fra uddannelsen indenfor mellemøsten. Studerende Stud.mag. Iben Nielsen, studerende på kandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier og internationale udviklingsstudier, Roskilde Universitet. Iben Nielsen har en bachelor i kultur- og sprogmødestudier og internationale udviklingsstudier. Hun har været på udlandsophold på Pontificia Universidad Católico del Peru i efteråret 2011, hvor hun fulgte fag inden for identitet og samfund, uddannelsesinstitution og samfund samt køn og seksualitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation angående fakultetets kvalitetssikringssystem 10. januar 2012 modtaget gældende studieordning (dokumentationsrapporten var ved en fejl vedhæftet en forældet studieordning). 18. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation om uddannelsens struktur, undervisningsformer, undervisningsevaluering, faglig progression, VIP/DVIP-ratio og forskningens eventuelle praksistilknytning. 23. januar 2012 modtaget ny indstilling af uddannelsens titel på dansk og engelsk. 9. februar 2012 modtaget supplerende dokumentation om valgfag og Pitstop. 5

11 5. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation angående fakultetets kvalitetssikringssystem. 28. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation om aftager- og dimittenddialog, VIP/stud-ratio, faglig progression, kursusevaluering og kvalitetssikring. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 Høringssvar modtaget 14. maj 2012 Sagsbehandling afsluttet 15. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger Universitetets høringssvar af 14. maj 2012: Vi har ingen bemærkninger til akkrediteringsrapporten for Islamiske studier. 6

12 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i islamiske studier på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det indstilles, at varigheden af den betinget positive akkreditering fastsættes til 1 år. Indstillingen til betinget positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke i tilstrækkelig grad er løbende dialog og anvendelse af dialogen med aftagerpanelet, aftagere udover aftagerpanelet og uddannelsens dimittender. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet institutionen ikke i tilstrækkelig grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, fordi de studerendes evaluering af undervisningen ikke indhentes og den fastlagte procedure for indhentning af de studerendes vurderinger dermed ikke følges i praksis. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet fakultetet er i gang med at implementere et samlet system for ledelsesinformation, men er i en fase, hvor fakultetet endnu ikke har haft mulighed for at sikre, at institutterne har udarbejdet en konkret ansvarsfordeling og procedurer for udvælgelse og anvendelse af relevant information til at styre uddannelserne. Hertil kommer, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udmønter kvalitetssikringssystemet og ikke i tilstrækkelig grad løbende tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information, idet der er mangler i dialogen og anvendelsen af dialogen med aftagerpanelet, aftagere udover aftagerpanelet og uddannelsens dimittender, at der to semestre i træk ikke er nogen studerende på uddannelsen, der har deltaget i undervisningsevalueringer, og universitetet ikke har oplyst, hvordan problemet vil blive håndteret, samt at de konkrete årsager til de studerendes langsomme studieprogression ikke er undersøgt. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Der vurderes at være en række problemer på uddannelsen, og at de i en vis udstrækning er forbundne. Problemerne omhandler kvalitetssikringssystemet på fakultetet og kvalitetssikringspraksissen på uddannelsen. Implementeringen af fakultetets kvalitetssikringssystem er således endnu ikke tilendebragt. Hvad angår kvalitetssikringspraksissen er der mangler i dialogen og anvendelse af dialogen med aftagere og dimittender, de studerendes evalueringer indhentes ikke og årsagerne til de studerendes langsomme studieprogression kendes ikke. Disse forhold betyder, at der er der vigtig information til styring og udvikling af uddannelsen og dens kvalitet og relevans, som uddannelsens ledelse systematisk ikke modtager/indhenter eller 7

13 anvender. Problemerne med kvalitetssikringssystemets implementering og de manglende studenterevalueringer vurderes at være de mest alvorlige. Det vurderes, at implementeringen af kvalitetssikringssystemet på fakultetet er igangsat, og at det inden for en periode på 1 år vil være muligt for universitetet at færdiggøre implementeringen på institutterne. Det vurderes ligeledes, at det inden for 1 år vil være muligt at iværksætte tiltag, der sikrer, at evaluering af uddannelsens kurser og moduler gennemføres i praksis, samt tiltag der sikrer dialogen og anvendelse af dialogen med aftagere og dimittender. Samlet set vurderes det, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Københavns Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 8

14 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst 9

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i Islamiske Studier giver en grundig indføring i en række emner inden for islamisk teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi med hovedvægten lagt på det 20. og 21. århundrede. Kandidaterne stifter i deres studium indgående kendskab til islamisk teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi i såvel muslimske majoritets- som minoritetssamfund med hovedvægt lagt på det 20. og 21. århundrede. Målet med kandidatuddannelsen i Islamiske Studier er at uddanne humanistiske kandidater, der har en professionel og videnskabeligt baseret kompetence i islamiske forhold på et højt niveau og er rustede til at varetage professionsudøvelse indenfor en række fagområder (integrationsområdet, journalistisk, forskning, undervisning, statslige og private virksomheder såvel som nationale og internationale ngo er, der arbejder i den islamiske verden). Viden om: islamiske retninger og strømninger, såsom salafisme, modernisme, islamisme og sufisme, og deres indflydelse i verden i dag islamisk lov, historisk og aktuelt sunni og Shia islam, samt de grundlæggende islamiske skrifter (Koran, hadith, sira) og deres nutidige fortolkninger de islamiske studiers historie og relevante videnskabelige teorier Færdigheder i at: benytte de metoder og redskaber der er knyttet til den nyeste islamforskning arbejde kritisk med teorier indenfor den nyeste islamforskning at søge kilder og videnskabelige artikler og monografier til behandling af et selvvalgt emne foretage analyser ved hjælp af kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig og formulere analysens problemstilling og resultater formidle sin viden til fagfæller og til offentligheden Kompetencer til at: formulere, afgrænse og operationalisere en selvstændigt valgt problemstilling indenfor Islamiske Studier kunne udvælge og begrunde de valgte metodiske og teoretiske tilgange til analysen forholde sig kritisk analyserende og reflekterende til de teorier, diskurser og metoder, der bruges i islamforskningen arbejde selvstændigt og målrettet med projekter med definerede deadlines 10

16 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget på 30 ECTS-point. Første semester består af 2 moduler inden for det centrale fag. Modulerne er obligatoriske for alle studerende 11

17 Studerende, der både tager tilvalg og projektorienteret forløb, skal vælge et af de to moduler på andet semester fra (det anbefales at vælge Shia Islam fra), og placere 15 ECTS-point af tilvalget på dette semester Studerende, der både tager tilvalg og projektorienteret forløb anvender tredje semester på tilvalgets resterende 15 ECTS-point og 15 ECTS-point på det projektorienterede forløb Studerende, der tager tilvalg og ikke projektorienteret forløb anvender tredje semester på tilvalgets 30 ECTS-point Studerende, der ikke tager tilvalg skal på tredje semester enten - tage et projektorienteret forløb og vælge et af de 4 moduler listet under 3. semester i skemaet ovenfor eller - vælge to af de 4 moduler listet under 3. semester i skemaet ovenfor Det projektorienterede forløb er ikke obligatorisk Der udbydes minimum 2 moduler hvert semester. Både de obligatoriske moduler og tilvalgsmodulerne udbydes med faste intervaller. Udbuddet af moduler har set således ud i perioden efteråret 2010 foråret 2012 (supplerende dokumentation, 18. januar 2012): Efterår 2010: Islam i det 20. og 21. århundrede og Shia Islam Forår 2011: Islamisk jura og Levet islam Efterår 2011: Koran, hadith, sira og tafsir og Islamforskningens historie og Shia islam Forår 2012: Islam i det 20. og 21. århundrede og Islamisk jura Valgfrihed på uddannelsen sikres ved, at de studerende udover de udbudte moduler på islamiske studier kan følge andre moduler, der udbydes på ToRS, for eksempel på kandidatuddannelsen i komparative kulturstudier (supplerende dokumentation af 9. februar 2012). ToRS organiserer flere moduler således, at studerende fra flere forskellige uddannelser på instituttet kan følge undervisningen, hvorefter den individuelle studerendes eksamen emnemæssigt, pensummæssigt og eksamensformsmæssigt indrettes efter hvilken uddannelse den studerende går på (supplerende dokumentation af 9. februar 2012 og mødet med underviserne). 12

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Kandidatuddannelsen i islamiske studier er placeret på ToRS (Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier) på Københavns Universitets humanistiske fakultet. Det oplyses i dokumentationsmaterialet, at aftagerpanelet, der dækker uddannelsen, er det fælles aftagerpanel for ToRS (dokumentationsrapporten s. 4). Det fremgår, at panelet er bredt sammensat for at kunne dække alle instituttets 25 forskellige uddannelser, og at et af medlemmerne er chefrådgiver i Udenrigsministeriet (dokumentationsrapporten s. 4 og bilag 1-1). Det oplyses, at formålet for aftagerpanelets arbejde befinder sig på et overordnet strategisk niveau og ikke på det uddannelsesspecifikke niveau, og at panelet som følge heraf typisk behandler overordnede, tværfaglige emner, samt at det er den enkelte uddannelses studieleders ansvar at implementere eventuelle relevante input fra panelets diskussioner (dokumentationsrapporten s. 4 og bilag 1-2). Af et referat fra et møde i 2010 fremgår det dog, at panelet fremover vil kunne kigge på særlige delementer i en studieordning. Panelet mente sig ikke i stand til at godkende hele studieordninger grundet manglende kompetencer (bilag 1-5). Det fremgår, at aftagerpanelet afholder ca. 3 møder årligt, og at panelet har diskuteret karriereorienterede emner og blandt andet deltaget som oplægsholdere på en karriereaften for de studerende på instituttet, herunder de studerende på uddannelsen i islamiske studier (dokumentationsrapporten s. 4). Desuden nævnes det, at indførelsen af muligheden for projektorienterede forløb på instituttets kandidatuddannelser, herunder islamiske studier, er et resultat af samarbejdet med aftagerpanelet (dokumentationsrapporten s. 5). Det fremgår endvidere af referaterne fra aftagerpanelets møder, at panelet af flere omgange har drøftet udviklingen af kandidatnetværket på ToRS og de eksisterende dimittendfora på KU (Bilag 7-10). Således fremgår det af referatet fra mødet d. 7. maj 2009, at aftagerpanelet ser kandidatnetværket som meget værdifuldt, og at netværk samt viden om kandidaternes job bør opprioriteres (Bilag 10). Endelig fremgår det af referaterne, at panelet i 2011 bl.a. har drøftet humanisters afsætning på arbejdsmarkedet (Bilag 7). Universitetet oplyser, at aftagerpanelet endnu ikke har beskæftiget sig med forhold, der er specifikke for uddannelsen i islamiske studier, og at årsagen er, at der ikke er været problemstillinger på uddannelsen, som det har været relevant at drøfte i panelet (dokumentationsrapporten s. 5). På mødet med uddannelsens ledelse sagde de dog, at aftagerpanelet har gennemgået alle instituttets uddannelser og ikke haft nogen kommentarer. Det angives på studieordningens forside, at den blev rettet i 2010 og justeret i På besøget oplyste ledelsen, at den seneste ændring på foranledning af fakultetet og omhandlede formuleringen af kompetenceprofilen. Ændringen involverede uddannelsens VIP, studienævnet og fakultetet. Aftagerpanelet var ikke inddraget. Hvad angår aftagere udover aftagerpanelet fremgår det, at censorformandskabet høres ved nye studieordninger eller væsentlige ændringer af eksisterende studieordninger (Dokumentationsrapporten s. 4). Det er ikke oplyst, hvilke input uddannelsesledelsen fik fra censorformandskabet i forbindelse med den sidste studieord- 13

19 ningsændring i 2008 eller hvordan de blev anvendt. Censorformandskabet var ikke inddraget i ændringerne i Det fremgår desuden, at uddannelsens undervisere afholder oplæg og foredrag for medarbejdere i stat, kommuner og virksomheder, blandt andet i forbindelse med efteruddannelse på arbejdspladserne, og at de benytter lejligheden til at tale med deltagerne om hvilke profiler og kompetencer, der er brug for på arbejdspladserne (supplerende dokumentation af 28. marts 2012). Universitetet oplyser, at input fra disse kontakter diskuteres på halvårlige afdelingsmøder på instituttet, og at der samtidig tages stilling til, om der skal ske ændringer på uddannelsen på baggrund heraf (supplerende dokumentation af 28. marts 2012). Der er ikke angivet, hvad der lægges vægt på, når der tages stilling til om input fra aftagerne skal resultere i ændringer. Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerpanelet på ToRS dækker samtlige 25 uddannelser på instituttet, og derfor ikke i sin sammensætning er udpræget uddannelsesnært. Akkrediteringspanelet anerkender dette valg, idet uddannelserne på ToRS typisk er meget små med få studerende per årgang, og det ville være ressourcekrævende at drive mange uddannelsesnære aftagerpaneler på instituttet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at mindst et af aftagerpanelets medlemmer er direkte relevant for arbejdsmarkedet for dimittender fra uddannelsen i islamiske studier (vedkommende er chefrådgiver i Udenrigsministeriet). Akkrediteringspanelet bemærker, at aftagerpanelets medlemmer typisk behandler tværfaglige emner med relevans for mange uddannelser, herunder islamiske studier, og at input fra aftagerpanelet er blevet anvendt i forhold til indførelsen af det projektorienterede forløb på uddannelsens 3. semester. Panelet bemærker dog også, at det er uklart om aftagerpanelet har gennemgået uddannelsen eller ej, se ovenfor, og at aftagerpanelet og censorformandskabet ikke blev involveret i forbindelse med den seneste ændring af studieordningen, som omfattede en omformulering af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens undervisere har en uformel dialog med aftagere udover aftagerpanelet, der kan anvendes til kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen. Panelet bemærker dog, at dialogen ikke har uddannelsen som sit genstandsfelt, og at institutionen dermed ikke gennem den uformelle dialog er sikret information, der kan anvendes i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der ikke er en tilstrækkelig og løbende dialog med et aftagerpanel og aftagere udover aftagerpanelet, og at dialogen ikke i tilstrækkeligt omfang anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet oplyser, at der fra er dimitteret i alt 9 kandidater fra uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 6). Det oplyses, at universitetets kontakt til dimittenderne foregår gennem (dokumentationsrapporten s. 5): - Den faglige forening NASIM (Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten, dannet i 2007), hvor studerende og dimittender kan være medlemmer. Uddannelsens VIP er desuden medlemmer. Foreningen afholder foredrag og andre arrangementer. - ToRS kandidatnetværk, hvor instituttets AC-vejleder er tovholder. Netværket skal danne rammen for dialogen med dimittenderne) - En dimittend fra uddannelsen er ansat som ph.d.-studerende ved instituttet og har undervist på uddannelsen, hvilket har givet ham medindflydelse på dens videreudvikling Dokumentationen fremhæver NASIM som en vigtig, om end uformel, kilde til kontakt med dimittenderne (dokumentationsrapporten s. 5), og at relevant input fra dimittenderne om uddannelsens indhold og profil vil blive bragt videre til det ovenfor nævnte halvårlige afdelingsmøde (supplerende dokumentation af 28. marts 2012). Det fremgår, at der endnu ikke har været grund til at foretage ændringer på uddannelsen som følge af dialogen i NASIM (supplerende dokumentation af 28. marts 2012). 14

20 Det fremgår af dokumentationen, at fakultetet med den nye kvalitetssikringspolitik har indført, at der fremover skal gennemføres spørgeskemabaserede dimittendundersøgelser hvert 4. år (dokumentationsrapporten s. 30). Det oplyses, at den første dimittendundersøgelse vil blive gennemført i 2012, og at det fra fakultetets side vil blive sikret, at den enkelte uddannelse kan udskilles i undersøgelsens resultater (supplerende dokumentation af 28. marts 2012). Det oplyses desuden, at instituttet er i færd med at udarbejde et spørgeskema, som skal udleveres til dimitterende med det formål at evaluere deres samlede uddannelsesforløb, herunder udbytte og fremtidsplaner (dokumentationsrapporten s. 5-6). Spørgeskemaet skal desuden anvendes til at give oplysninger om gennemførselstiden og give dimittenderne mulighed for at foreslå forbedringer af uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 5-6). Det fremgår, at spørgeskemaet vil blive taget i anvendelse i foråret 2012 (supplerende dokumentation af 28. marts 2012). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at en systematisk løbende dialog med uddannelsens dimittender endnu ikke er etableret. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der eksisterer en uformel dialog, og at uddannelsesledelsen har mulighed for direkte kontakt til samtlige dimittender siden 2007, hvilket ses ved, at der er indsamlet oplysninger om deres nuværende beskæftigelse (se nedenfor). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen ikke i tilstrækkeligt omfang er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen ikke i tilstrækkelig grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Universitetet oplyser, at de officielle statistikker over nyuddannedes ledighed ikke indeholder en opgørelse særskilt for islamiske studier, hvorfor universitetet anvender egne tal (dokumentationsrapporten s. 6). Det oplyses at tallene er indsamlet via kendskab til og kontakt med dimittenderne (dokumentationsrapporten s. 6). Mellem 2007 og 2010 er der i alt dimitteret 9 kandidater fra uddannelsen (2 i 2007, 1 i 2008, 1 i 2009 og 5 i 2010). Det fremgår, at alle 9 dimittender pt. er i beskæftigelse med ansættelse følgende steder (dokumentationsrapporten s. 6): - To AC ere i Forsvarets Efterretningstjeneste - En AC er i Politiets Efterretningstjeneste - En ansat i kriminalpolitiet - En ansat i reklamevirksomhed - En ansat i NGO, der arbejder i Mellemøsten - En ansat i religiøs NGO - En AC er i kvindeprojekt i ghetto - primært kvinder med anden etnisk baggrund (løntilskudsjob der forventes omdannet til ordinær stilling snart) - En ansat i et rejsebureau med kulturrejser som speciale - bl.a. til Sydøstasien Dokumentationsmaterialet indeholder en tabel, der viser at ledigheden på humaniora på landsplan for var mellem 6-10 % (dokumentationsrapporten s. 6-7). ToRS undersøgelse viser den nuværende beskæftigelse, og ikke dimittendernes beskæftigelse 4-19 måneder efter endt uddannelse. En sammenligning med tallene for hovedområdet på landsplan er derfor ikke mulig. Akkrediteringspanelet noterer sig, at alle dimittender er i beskæftigelse. At samtlige 5 dimittender fra den seneste årgang (2010) også er i beskæftigelse indikerer for akkrediteringspanelet, at dimittenderne generelt kommer hurtigt i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse heraf, at uddannelsesledelsen og underviserne har fokus på beskæftigelsesmuligheder og på at forberede de studerende på at dimittere. Panelet ser blandt andet dette i uddannelsens mulighed for et projektorienteret forløb, afholdelsen af en årlig dimittendceremoni, hvor en tidligere studerende holder oplæg om sin karriere (dokumentationsrapporten s. 5) og AC-vejlederens årlige møde med de studerende om kompetencer og arbejdsmarked (mødet med ledelsen). 15

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse For de 9 dimittender uddannelsen har haft mellem 2007 og 2010 kan ansættelsesstederne ses ovenfor. Herudover oplyses det, at dimittenderne fordeler sig ligeligt på offentlig og privat beskæftigelse, hvormed andelen af beskæftigede i den private sektor er højere end på humaniora på landsplan (dokumentationsrapporten s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet der ikke i tilstrækkelig grad er løbende dialog og anvendelse af dialogen med aftagerpanelet, aftagere udover aftagerpanelet og uddannelsens dimittender. Panelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse og at der tale om relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-8 Bilag 1: Aftagerpanel Bilag 2: Kommissorium for aftagerpanel Bilag 3: Procedurer for aftagerpaneler Bilag 4: Censorkorpset for islamiske studier Bilag 5: Referat og udtalelse Bilag 7: Mødereferat Bilag 8: Mødereferat Bilag 9: Mødereferat Bilag 10: Mødereferat Supplerende dokumentation modtaget den 28. marts 2012 evt. høringssvar 16

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det fremgår af dokumentationen, at der er tre VIP og en DVIP tilknyttet uddannelsen som hovedundervisere (dokumentationsrapporten s. 9). Det er samtidig disse personer, der udgør forskningsmiljøet bag uddannelsen: Professor Jakob Skovgaard-Petersen Professor Jørgen Bæk Simonsen Lektor Claus V. Pedersen Ekstern lektor, dr.theol. Joshua Sabih Hertil kommer en ph.d.-studerende, der har undervist på et enkelt modul på uddannelsen inden for de seneste år (dokumentationsrapporten s. 9). Det fremgår desuden af universitetets hjemmeside, at den eksterne lektor er aktiv forsker på ToRS ( 5. januar 2012). Det fremgår, at forskerne også underviser på andre af instituttets uddannelser og ikke udgør en forskningsgruppe, men at de tilsammen dækker uddannelsens faglige felt (dokumentationsrapporten s. 9). Der gives følgende oversigt over hver enkelt forskers ekspertise og interessefelter (dokumentationsrapporten s. 10): Professor Jakob Skovgaard-Petersen Specifikke områder: Islamisme, arabiske medier og islam, muslimske lærde, al-ulama Generelle interesser: Forskningshistorie, islamisk jura, islam i det 20. og 21. århundrede Ekstern lektor, dr.theol. Joshua Sabih Specifikke områder: Shi a-islam, Islam, kristendom og jødedom, Islam i det 20. og 21. århundrede, Islamisk ret familieret, Moderne arabisk-islamisk tænkning. Generelle interesser: Islamisk forskningshistorie, Islamisk teologi og filosofi, Koran og koransk eksegese (tafsir), Hadith, Maliki Islam, Ibadisme Professor Jørgen Bæk Simonsen Specifikke områder. Islam i Danmark og Europa, politisk islam Generelle interesser. Forskningshistorie, islamisk jura, koranstudier, samtidige islam-fortolkninger Lektor Claus V. Pedersen: Specifikke områder: Shi a-islam som statsreligion under Safaviderne, Shi a-islam og den islamiske republiks grundlov Generelle interesser: Islam i Iran, Shi a-islam og politik, Shi aislam og social organisering Hjemmesidens CV er for VIP viser, at de er forskningsaktive på ovenstående, relevante områder ( 5. januar 2012). 17

23 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Det fremgår af den supplerende dokumentation, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke har en særlig professions- eller praksisretning (supplerende dokumentation af 18. januar 2012). Universitetet oplyser, at forskning i det moderne islam er efterspurgt og anvendt i det praktiske liv, men at der ikke er et bestemt praktisk felt, som forskningen retter sig imod (supplerende dokumentation af 18. januar 2012). Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet oplyser, at uddannelsens studieordning tilrettelægges af underviserne på uddannelsen, dvs. de 3 ovennævnte VIP foruden den tilknyttede DVIP (dokumentationsrapporten s. 11). Det fremgår desuden, at planlægningen af, hvornår de enkelte moduler udbydes, koordineres af VIP, studielederen og studienævnet, samt at de studerende kan fremsætte forslag om hvornår de enkelte moduler skal udbydes (dokumentationsrapporten s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Det fremgår af dokumentationen, at der i perioden ikke har været anvendt DVIP i undervisningen på uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 1). Fra og med efteråret 2011 er der 3 VIP og 1 DVIP tilknyttet uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 11). De 3 VIP og den ene DVIP anvender tilsammen 2/3 årsværk på uddannelsen, fordelt med 1/3 VIP-årsværk og 1/3 DVIP-årsværk (dokumentationsrapporten s. 11 og supplerende dokumentation af 18. januar 2012). VIP/DVIP-ratioen er dermed 1, hvilket ligger væsentligt under tallet på landsplan for det humanistiske hovedområde (2,95 i 2010). Det fremgik af mødet med underviserne, at den anvendte DVIP har været tilknyttet instituttet i flere år. På instituttets hjemmeside angives han som lektor, og det fremgår at han deltager i flere forskningsprojekter på ToRS, publicerer jævnligt, underviser inden for flere fag og emner og anvendes som specialevejleder på flere af instituttets uddannelser ( Akkrediteringspanelet vurderer, at den tilknyttede DVIP i uddannelsessammenhæng fungerer på lige fod med de tilknyttede VIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet oplyser, at der i foråret 2012 er 22 indskrevne studerende og 3 VIP, hvilket svarer til cirka 7 studerende per VIP (supplerende dokumentation af 28. marts 2012). Opgørelsen i årsværk viser, at der i studieåret blev leveret 0,20 VIP årsværk, og at de studerende i studieåret optjente 12,75 STÅ (supplerende dokumentation af 28. marts 2012). Opgørelserne for henholdsvis VIP og studerende er således fra to forskellige studieår. Dokumentationen viser dog, at der i begge studieår blev udbudt 2 kurser per semester (se under uddannelsens struktur), og det fremgår ovenfor, at der ikke blev anvendt DVIP i studieåret Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at antallet af VIP-årsværk må være det samme for begge studieår. Dermed bliver stud/vipratioen opgjort i årsværk 63,75. Akkrediteringspanelet bemærker, at antallet af studerende per VIP opgjort i årsværk er meget stort. Panelet bemærker dog også, at antallet af studerende per VIP opgjort i antal personer er lille, og at de studerende på besøget oplyste, at de oplever gode muligheder for kontakt til underviserne, og at underviserne er åbne for henvendelser fra de studerende. 18

24 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i tilstrækkelig grad har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Dokumentationsmaterialet indeholder følgende opgørelse over forskningsmiljøets publikationer de senest opgjorte år (dokumentationsrapporten s. 12): Note: Den mest kurante SFI-liste er ikke opdelt i 2 niveauer. Ikke på SFI-liste betegner i tabellen derfor publikationer i tidsskrifter eller udgivet af forlag, der ikke findes på listerne fra SFI. NB: SFI er her en forkortelse for Styrelsen for Forskning og Innovation. Herudover oplyser universitetet, at professor, dr.phil. Jakob Skovgaard-Petersen siden 2008 har været leder af Center for Medier i Den Arabiske Verden, at professor, dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen har været leder af Forskerskole for Regionale Studier fra 2007 til 2011, at lektor, ph.d. Claus V. Petersen i perioden fra efterårssemestret 2008 til og med forårssemestret 2011 fungerede som vicestudieleder og de efterfølgende tre semestre som viceinstitutleder og at ekstern lektor, dr.theol. Joshua Sabih har opnået økonomisk støtte til at færdiggøre et projekt om islamisk bibelkritik (Dokumentationsmaterialet s. 12). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s ( besøgt den 5. januar 2012) besøgt den 16. marts 2012 Supplerende dokumentation modtaget den 28. marts 2012 evt. høringssvar 19

25 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Dokumentationsrapporten angiver følgende (Dokumentationsrapporten s. 13): KA-uddannelsen i Islamiske Studier efter 2008-studieordningen for kandidatuddannelsen i Islamiske Studier er godkendt efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), fastsat med hjemmel i 67. Uddannelsen giver ret til følgende titel: - cand.mag. i islamiske studier eller cand.mag. i islamiske studier og [tilvalg] - Master of Arts (MA) in Islamic Studies eller Master of Arts (MA) in Islamic Studies and [tilvalg] Sammenhængen mellem titel og kompetenceprofil dokumenteres ved gengivelsen af uddannelsens formål og kompetenceprofil fra studieordningen, hvor det fremgår at uddannelsen fokuserer på opnåelse af selvstændighed og faglig fordybelse inden for islamiske forhold (teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi) (dokumentationsrapporten s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet redegør for sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen i et skema, der sammenstiller de to (dokumentationsrapporten s ). Eksempler er: 20

26 Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår af kompetenceprofilen (vidensdelen) hvilket niveau den studerende opnår viden på. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at læringsmålene for de enkelte fagelementer i praksis kompenserer for kompetenceprofilens mangler, jf. kriterium 4. På besøget gav de studerende udtryk for, at de oplever at nå et kandidatniveau for både viden, færdigheder og kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

27 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det oplyses i dokumentationsmaterialet, at følgende adgangskrav er gældende for uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 17): En studerende, der har bestået en bacheloruddannelse i et humanistisk, juridisk, teologisk eller samfundsvidenskabeligt fag kan optages på kandidatuddannelsen i Islamiske Studier såfremt der er aflagt eksamener i islamvidenskabelige emner af mindst 30 ECTS-point som tilvalg, svarende til tilvalget Den Klassiske Islamiske Civilisation (15 ECTS-point) og tilvalget Islam og Islamforskning (15 ECTS-point), der begge udbydes af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Det følger heraf, at uddannelsen ikke har retskravsbachelorer. På besøget havde de studerende, som akkrediteringspanelet mødte, forskellige baggrunde fra forskellige universiteter, heriblandt religionsvidenskab fra Københavns Universitet og kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet. De studerende fortalte, at de havde valgt uddannelsen ud fra faglige ønsker om specialisering og at de studerendes baggrunde varierer. Der er således ikke en stor gruppe af studerende fra den samme bacheloruddannelse. I forhold til sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, anfører universitetet at Uddannelsen giver en grundig indføring i en række emner inden for islamisk teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi i såvel muslimske majoritets- som minoritetssamfund med hovedvægt lagt på det 20. og 21. århundrede, og den er tilrettelagt således at de studerende med forskellige baggrunde alle kan følge den (dokumentationsrapporten s. 17). Studieordningen indeholder et anbefalet forløb for fagenes rækkefølge. I praksis er det dog ikke alle studerende, der kan følge modulerne i den anbefalede rækkefølge i og med modulerne ikke udbydes fast hvert efterår/forår (supplerende dokumentation, 18. januar 2012). Det betyder, at uddannelsens studerende ikke tager de obligatoriske moduler (der ligger som de første i det anbefalede forløb) på samme tidspunkt af deres uddannelse. På besøget oplyste underviserne, at alle moduler på uddannelsen er afsluttede forløb, og at uddannelsens progression sker i bredden frem for dybden. Underviserne fortalte også, at de er opmærksomme på at stille faglige krav på kandidatniveau på alle uddannelsens moduler, uanset hvor langt de enkelte studerende er i uddannelsen. Det fremgik desuden, at der ligger tilpas megen frihed i sammensætningen af eksamenspensum og valg af emne til udprøvningen, at det er muligt at tage hensyn til hvor langt den enkelte studerende er i uddannelsen. De studerende, der deltog på mødet, var på forskellige årgange og havde derfor taget uddannelsens moduler i forskellig rækkefølge. De fortalte, at de ikke har oplevet det som et fagligt problem, at et undervisningshold både har studerende, der lige er startet på uddannelsen og studerende, der er længere fremme i deres uddannelsesforløb. De studerende havde heller ikke oplevet det problematisk ikke at kunne starte uddannelsen med de to obligatoriske moduler. Akkrediteringspanelet vurderer, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. 22