STEDER AT HUSKE. før de forsvinder. Inspiration til undervisning i forbindelse med fotoudstilling om klimaforandringernes konsekvenser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEDER AT HUSKE. før de forsvinder. Inspiration til undervisning i forbindelse med fotoudstilling om klimaforandringernes konsekvenser."

Transkript

1 Inspiration til undervisning i forbindelse med fotoudstilling om klimaforandringernes konsekvenser. Udstilling på Trapholt Museet og ved DesignCity Kolding, august - oktober 2012 Foto: Peter Hendrie/Getty Images 1

2 Forord Dette hæfte er lavet til inspiration for skoleklasser, der skal besøge udstillingen: 100 Steder at huske før de forsvinder. Det der om klimaet, det har vi altså haft. Og ja, det har eleverne, godt nok, men har de nu fået det om de urbane varmeøer med eller nogle af de nyeste problematikker, tiltag eller mangel på samme med? Det gælder om hele tiden at følge med - også i forhold til at vide, hvad man selv kan gøre. At arbejde med udstillingen giver et nyt perspektiv på klimaundervisningen. Undervisningsidéerne kan bruges på forskellige klassetrin og på tværs af fagene. Hovedvægten af idéerne har en naturfaglig vinkling og vil passe godt ind i et tværfagligt projekt. Dansklærere vil også kunne bruge diverse oplæg til at lave opgaver omkring klima, som for eksempel prosatekster, essays, digte, fremtidsscenarier og billedanalyser for bare at give et par eksempler. Idéerne her i hæftet giver forslag til opgaver inden besøget på selve udstillingen, til aktiviteter under besøget og til opsamling og viderearbejde. Der kunne være valgt mange andre indfaldsvinkler, men jeg håber, I bliver inspireret og selv tilpasser det jeres undervisning og udvælger de idéer, I kan bruge. Baggrundsviden for lærere kan hentes på CAREs hjemmeside, på og i artiklen på side 3-5 i dette hæfte. Teksten kan kopieres og udleveres til de ældste elever. Der er efterhånden udkommet rigtigt meget undervisningsmateriale, der kan bruges i forbindelse med arbejdet med klimaproblematikker. I dette materiale findes der links til hjemmesider og forslag til anden litteratur. Skolerne kan også låne forskelligt materiale om klimaet på Center for Undervisningsmidler. Et godt udgangspunkt for undervisningen er kortet med de 100 spots. Find det på: Når man holder musen hen over de forskellige spots, kommer der billeder frem. Det er også muligt at se en video og læse teksten, som hører med til billederne. Hvis man som lærer ikke har mulighed for at låne bogen 100 Steder at huske, vil det være en fordel at have læst en del af teksterne på nettet. I mine forslag til undervisning henviser jeg flere gange til disse tekster. God fornøjelse og glæd Jer til udstillingen! Bettina Brandt Cand. Pæd. Bio. med særligt henblik på miljøundervisning 2

3 Klimaændringer og livet på Jorden af Katherine Richardson, professor og prodekan, Københavns Universitet. Kan også læses på At leve i en varmere verden Når vi overvejer, hvordan den globale opvarmning påvirker og vil fortsætte med at påvirke livet på Jorden, så vil vores forestillingsevne uundgåeligt fokusere på, hvordan livet vil blive for os og vores børn som individuelle medlemmer af en art på Jorden. FN s Klimapanel (IPCC) forudsiger, at gennemsnitstemperaturerne på vores planet vil stige med op til 6 C i 2100, hvis der ikke gøres noget for at reducere udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter. Mediernes fremstillinger af denne forudsigelse bliver ofte fulgt af billeder af bikiniklædte strandgæster, der nyder solen, sådan at de (bevidst eller ubevidst) giver seere og læsere en grund til at associere klimaændringer med noget, vi rent faktisk ville nyde. Hvem, som har levet gennem en vinter på tempererede breddegrader, har ikke på et eller andet tidspunkt inderst inde ønsket sig lidt mere af den der globale opvarmning, som folk snakker så meget om? Umiddelbart lyder en temperaturstigning på 6 C ikke af ret meget. Mange af os oplever langt større temperaturændringer fra sommer til vinter. Men det, som er virkeligt vigtigt i IPCC-forudsigelsen, er det ord på 10 bogstaver, som skjuler sig midt i sætningen: gennemsnit. Forestil dig, at du har fødderne i ovnen og hovedet i fryseren. Du har nok en behagelig gennemsnitstemperatur, men du vil helt sikkert opleve de ekstreme temperaturer, du føler i hver ende af kroppen, som ubehagelige. Den globale opvarmning påvirker Jorden på stort set samme måde. Nær ved Ækvator forventes relativt små (dvs. mindre end gennemsnittet) temperaturstigninger, mens der for polarområderne er forudsagt langt større temperaturstigninger. Temperaturstigningerne vil, uanset hvor de sker, påvirke livet på Jorden. Isbjørnen bliver allerede brugt som et gribende symbol på, hvordan global opvarmning truer de arktiske organismer. Forskerne mener, at den dramatiske tilbagegang i de seneste årtier blandt kejserpingvinerne på den anden side af planeten skyldes klimaændringer, og at fortsatte temperaturstigninger i dette område kan føre til, at arten bliver udryddet. At isbjørne og kejserpingviner (og mange andre organismer) er truet af klimaændringerne, er i første omgang ikke en direkte konsekvens af de varmere temperaturer, de udsættes for. Alle planter og dyr har udviklet sig til at kunne overleve i en række forskellige temperaturer, og vi ved nu, at begge disse dyr kan overleve varme sommerdage i zoologiske haver i byerne, så det er ikke temperaturstigningen i sig selv, der truer isbjørnene og pingvinerne. Truslen kommer rettere fra ændringer i deres leveområder forårsaget af temperatur-stigninger. Disse ændringer af leveområderne medfører forstyrrelser i økosystemerne og i sidste ende i fødekæden. På grund af påvirkningen af deres miljø får den globale opvarmning ganske enkelt isbjørne og pingviner til at sulte. Tilgængeligheden af føde for begge disse dyr afhænger af, hvor store arealer der er dækket med is. Isbjørne jager havpattedyr fra havisen. De længerevarende isfri perioder opstår som konsekvens af de stigende temperaturer i Arktis, og dette reducerer isbjørnenes adgang til deres føde. På samme måde er kejserpingviner i Antarktis afhængige af små havdyr (primært krill), der lever af alger, som vokser under isen. Med mindre is er der mindre substrat, som algerne kan vokse på, mindre føde for krillen og dermed mindre føde til pingvinerne. Krill regnes for en nøgleart i det antarktiske øksystem, fordi så mange organismer (fra pingviner til bardehvaler) er afhængige af dem som føde og for deres overlevelse. Reduktionen i isdækket en direkte konsekvens af den globale opvarmning har følgevirkninger for hele økosystemet og truer en række arter, som findes der. Klimaændringer er mere end temperaturændringer Tabet af isen forårsaget af den globale opvarmning har med andre ord afgørende betydning for livscyklus og økosystemstruktur i polarområderne. Lignende eksempler (ikke med is, naturligvis, men hvor ændringer i levesteder forårsaget af klimaændringer forstyrrer eller forventes at forstyrre økosystemer og true arter) kan blive fundet over hele Jorden, i havene og på land. For de fleste organismer, der lever på landjorden, hænger de mest slående ændringer af leveområder sammen med vand. Her er resultatet af klimaændringerne nemlig enten meget mere eller meget mindre vand, end hvad der hidtil har været tilfældet. Stigende havniveau Vi ved, at ændringer i klimaet følges af ændringer i havniveauet. Det er der to grunde til: For det første udvider varmt vand sig, og havene fylder simpelthen mere i varmt end i koldt klima. For det andet, og det er i 3

4 sidste ende vigtigere, bestemmer den globale temperatur, hvor meget af vandet på planeten der findes i form af is. Når gletsjerne på land smelter, vil det vand, de frigiver, bane sig vej til havet og bidrage til stigningen i havniveauet. Vi ved, at havniveauet på planeten i løbet af den geologiske tidsskala på flere hundrede millioner år har varieret med flere hundrede meter. Stigninger i havniveauet som følge af de stigende globale temperaturer i løbet af de seneste årtier er allerede registreret. Spørgsmålet er nu, hvor stor en stigning i havniveauet vi kan forvente i de kommende år som følge af den fortsatte opvarmning. I sin rapport fra 2007 forudsagde IPCC en maksimal global stigning i havniveauet i 2100 på 59 cm. Man bemærkede dog også (og dette punkt bliver kun sjældent gengivet i pressen), at der er nogle relevante faktorer, som ikke blev taget med i denne vurdering, simpelthen fordi man ikke havde tilstrækkelige data. Der bliver hurtigt indsamlet data (specielt om issmeltning, der sker hurtigere, end IPCC forudsagde), og de fleste eksperter i is og havniveaustigning mener nu, at FN s vurdering fra 2007 formentlig er en undervurdering af, hvad vi kan forvente at se i dette århundrede. Der er stadig meget diskussion om, hvor meget havniveauet egentlig vil stige, men forslag på en meter eller højere bliver mere og mere almindelige i den videnskabelige litteratur; og naturligvis er det også vigtigt at huske, at stigningen i havniveauet ikke vil stoppe i Der er en betydelig tidsforsinkelse i havniveauets reaktion på opvarmningen. Selv hvis vi stopper alle former for menneskelig påvirkning af klimaet i dag, vil havniveauet stadig stige flere årtier ind i fremtiden. Med andre ord vil de beslutninger, som nutidens generationer træffer med hensyn til, om og hvordan man skal bekæmpe de meneskeskabte klimaændringer, have afgørende betydning for fremtidige generationer af både vores egen og andre arter, der lever her på Jorden. Øget stormaktivitet Det giver sig selv, at højere havniveauer har alvorlige konsekvenser for lavtliggende landområder. 45 % af den menneskelige befolkning og 75% af vores superbyer (flere end 10 millioner indbyggere) findes i kystområder, og der har allerede været eksempler på, at små øsamfund i Stillehavet og det Indiske Ocean har været nødt til at flytte til højere områder. Det er imidlertid ikke kun størrelsen af havniveauets stigning i sig selv, der truer vores egen og andre arter i disse kystområder. Stormfloder forårsager store ødelæggelser i kystområder. En af de faktorer, som afgør højden på en stormflod, er naturligvis havniveauet. En anden er størrelsen af den storm, som driver stormfloden. Orkaner og tyfoner (tropiske cykloner) får deres energi fra den varme, der er oplagret i havets overflade. Disse storme dannes kun over havvand, hvor overfladetemperaturen er mindst 26,5º C. I forhold til et koldere hav øger et varmere hav dermed risikoen for, at disse storme udvikler sig og bliver mere intense. Det er blevet påvist, at der er sket en stigning i intensiteten af orkaner og tyfoner i de senere årtier, hvilket svarer til den periode, hvor havtemperaturen er steget. Der skal dog en længere tidsperiode til, for at vi med sikkerhed kan sige, at den globale opvarmning er den direkte årsag til den observerede stigning. Dog, forståelsen af forholdet mellem havets temperatur og stormudviklingen gør for- udsigelsen af en øget stormfrekvens og intensitet som følge af klimaændringerne meget holdbar, og som orkanen Katrina, der ramte New Orleans i 2005, på tragisk vis demonstrerede, så kan kombinationen af stormfloder og lavtliggende byer være en dødelig cocktail. For lidt vand En af de vigtigste faktorer, som påvirker udbredelsen af plantelivet og strukturen i økosystemerne på land, er adgangen til vand. På en varmere planet er der mere vand i atmosfæren. Fordelingen af nedbøren ændres imidlertid også dramatisk. Generelt kan vi sige, at de områder på planeten, som allerede er våde (får meget nedbør), vil, som en konsekvens af klimaændringerne, blive endnu vådere; og de, der for nuværende er tørre, vil blive endnu mere tørre. Især stigningen af tørke i tørre områder vil have stor betydning for mange arter inklusive vores egen med henblik på deres evne til at finde føde. Adgangen til fødevarer er allerede et problem i det centrale Afrika, og klimaændringerne vil kun gøre situationen værre. Problemet er imidlertid ikke kun begrænset til Afrika. I mange områder rundt om i verden både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene falder grundvandsspejlet, og bønder skifter til mindre vandkrævende afgrøder, end hvad de traditionelt har dyrket, hvis ikke de dropper landbruget helt. Efterhånden som et område bliver mere tørt, bliver det naturligvis ikke kun vanskeligere for planterne at vokse, området bliver også mere udsat for brande. Den internationale opmærksomhed har været rettet mod de udbredte og ødelæggende skovbrande, der i de senere år har hærget både Australien og det vestlige Nordamerika. Brande 4

5 er naturlige fænomener, og mange faktorer påvirker deres udvikling. Det er derfor nødvendigt med en længere tidsperiode, før det kan fastslås, om der er en årsagsforbindelse mellem den synlige stigning i brandene og klimaændringerne. Men forudsigelsen om, at brande vil udgøre en større risiko i nogle områder som følge af klimaændringerne, er rimelig, da risikoen for brande bliver større, når et område bliver mere tørt. Globale ændringer er mere end klimaændringer Næsten alle anerkender nu, at stigningen i atmosfærens CO2- indhold forårsaget af menneskelige aktiviteter påvirker klimaet ved at forøge drivhuseffekten i atmosfæren. Der er imidlertid kun få, som er klar over, at den samme stigning i atmosfærisk CO2 udgør en direkte trussel mod mange arter i havet, fordi den får overfladevandet i havene til at blive mere surt. Havene dækker 71 % af Jordens overflade og er i direkte kontakt med atmosfæren. Efterhånden som mængden af CO2 i atmosfæren stiger, opløses mere af det i havenes overfladevand. Når CO2 bliver opløst i vand, dannes der kulsyre, og opløsningens surhedsgrad forøges (det er derfor, kulsyreholdige drikke er skadelige for tandemaljen). Mange organismer, der lever i havet, danner kalciumkarbonat (kalk) og bruger det til opbygningen af skaller eller til strukturer, de lever i. Kalciumkarbonat bliver opløst under sure forhold, og det menes, at selv de forholdsvis små ændringer, som er sket i havets surhedsgrad, og som forventes at fortsætte, når det atmosfæriske CO2 stiger, vil have en voldsom indvirkning på en række marine organismer. En gruppe, som vækker betydelig bekymring i denne forbindelse, er korallerne. De er allerede under betydeligt pres på grund af det skiftende klima. Det lader til, at mange koraller ikke kan tåle varmere temperaturer, og koral-blegning, hvor korallerne mister deres farver, finder oftest sted efter en usædvanlig varm periode. Desuden er strukturen af den type af kalciumkarbonat, som koraller danner, (aragonit) særlig følsom over for stigninger i havenes surhedsgrad. Klimaændringer anses generelt for at være den største trussel på langt sigt mod Great Barrier Reef i Australien. Nogle forskere har forudsagt, at hvis CO2-udledningerne fortsætter uhindret, vil der inden udgangen af dette århundrede ikke være nogen steder i verdenshavene med plads til en sund vækst af koraller. Livet på Jorden og klimasystemet Dette kapitel begyndte med at overveje, hvordan klimaændringen kan påvirke livet på Jorden. Det er kun passende at afslutte med at overveje, hvordan de ændringer, der finder sted i livet på Jorden, kan påvirke og føre til ændringer i klimaet. Vores samfund er langsomt ved at acceptere det faktum, at vores art ændrer størrelsesordenen af drivhuseffekten i atmosfæren ved at øge atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser. Det burde derfor ikke komme som nogen overraskelse, at andre organismer i Jordens system også påvirker klimaet. Planter fjerner CO2 fra atmosfæren gennem deres fotosyntese. Vi er klar over, at nogle områder, såsom regnskoven i Amazonas, er særlig vigtige med hensyn til at fjerne CO2 fra atmosfæren og indlemme det i biomassen. Forskerne forudsiger imidlertid, at de kombinerede virkninger af skiftende temperaturer og skiftende nedbørsmønstre som følge af menneskeskabte klimaændringer vil reducere udstrækningen af regnskovsområderne og dermed reducere kapaciteten for CO2-optagelse. På samme måde ved vi, at havet indtil nu har optaget mellem en tredjedel og halvdelen af den ekstra CO2, vi har udledt i atmosfæren. Store dele af denne optagelse skyldes igen fotosyntese. Nogle af de små planter synker, efter at have optaget denne CO2, ned i de dybeste dele af havet og eliminerer hermed muligheden for, at den indbyggede CO2 vender tilbage til atmosfæren. I et varmere ocean vil de biologiske processer, der fjerner CO2 fra atmosfæren, blive mindre, både fordi der vil være mindre planteaktivitet (på grund af en formindsket opblanding af næringsstoffer fra bundvandet til overfladen i et mere temperaturopdelt hav), og fordi øget bakterieaktivitet i det varme vand vil nedbryde de synkende plantedele, før de når dybhavet. Klimaændringernes indvirkning på livet på Jorden har med andre ord feedback-virkninger, der i sig selv påvirker klimaet, og som potentielt forstærker den globale opvarmning. Eftersom vi er dyr, der lever i atmosfæren, har vi en tendens til at sætte lighedstegn mellem klima og lufttemperatur og betragte klimaændringer som noget, der simpelthen handler om ændringer i luftens temperatur. Som vist her kan det ikke være fjernere fra sandheden. De lufttemperaturer, vi mærker, er blot en enkelt komponent i Jordens komplicerede klimasystem, hvor ikke kun atmosfæren, havene og landjorden, men også alle levende organismer spiller en rolle. At forudsige, hvordan klimaændringerne vil påvirke fremtiden for vores art på Jorden, kræver forståelse og anerkendelse af dette fantastiske system med dets myriader af interaktioner. 5

6 Truet af klimaforandringer Her er tre forskellige overskrifter som eksempler på, hvor undervisningen før fotoudstillingen kunne tage sit udgangspunkt: Folkefærd Et udgangspunkt for forberedelse til udstillingen kunne være at se på folkefærd, hvis levevis, habitat og kultur er truet på grund af klimaændringer. Eleverne kan selv finde litteratur på nettet og i bøger om de forskellige folkefærd. Nedenfor er eksempler på litteratur. Spotsene henviser til fotonumre. Se tekst på: Spot 30. San-folket i Kalahari-ørkenen, Namibia Web: Bog: Buskmennesker: Et folk i Kalahari-ørkenen. Krasilnikoff, Arthur Spot 40. Mokerne, Mergui øerne, Myanmar Søg på nettet med ordet: Seagypsies Spot 50. Nenetterne på Jamal-halvøen, Sibirien, Rusland Web: Spot 70. Mbuti-Pygmæer i Congo-bassinet, DR Congo Web: Spot 72. Inuitter i Nunavut, Canada Søg på nettet med ordene: Inuitter klima Spot 33. Bajau-folket i Sulu-Sulawesi-havet, Malaysia Web: Dyreliv Et andet udgangspunkt kunne være truede dyrearter. De fleste vil nok få et billede af isbjørnen på nethinden, når man tænker klimakonsekvenser. Men udstillingens tekster nævner også dyr som seglfugle, middelhavsmunkesæl, den korthalede albatros, japansk trane, trompettrane og skovrensdyr. Fokuser på dyreliv og læs om de specielle arter. Under udstillingen kan eleverne så knytte dyr til de forskellige billeder. Storbyer Storbyer som Rotterdam, London, New York, Perth, Beijing, Chicago, Bangkok og Amman er brugt som eksempler i udstillingen. Se på klimaproblematikken i forhold til storbyer. Nøgleord kunne være: Undergrund, infrastruktur, oversvømmelse, hedebølge, urbane varmeøer 6

7 Videoklip, billeder og links Her er nogle ideer til, hvor dine elever selv kan finde viden på nettet: Klimafilm På kan du se korte videofilm om de 100 steder, der er truet af klimaforandringer. Følg linket de 100 steder. CARE har produceret en del korte interviews med mennesker, der fortæller hvordan de er ramt af klimaforandringerne. Oversigten findes her: klimavidner. QR-koder QR-koder kan bruges på elevernes smart phones ved at downloade en app, QR-reader. Her er koderne til CAREs små videoklimafilm. De kan også ses på: klimavidner. Tørke Cyklon Oversvømmelse Klimaundervisning.dk Selv om hjemmesiden ikke bliver opdateret, kan den stadig bruges til at søge efter materialer og idéer til arbejdet med klima i alle skolens fag. Siden har også en linkliste, som giver gode idéer til, hvor eleverne i øvrigt kan søge oplysninger i forbindelse med klimaundervisning. Undervisningsavis fra Metro-Media om klima 7

8 De 9 klimaplager Et udgangspunkt for forberedelse til fotoudstillingen kunne være at se på de 9 klimaplager: Gletsjerne smelter Korallerne forsvinder Ekstreme vejrfænomener Polerne smelter Ørkenen breder sig Lad eleverne søge på nettet og i bøger for at finde eksempler på konsekvenserne af hver af de 9 klimaplager og på steder i verden, som kæmper med disse konsekvenser. Mens I ser udstillingen kan eleverne inddele billederne under hver af de 9 klimaplager. Det er klart, at nogle fotos hører under flere kategorier, men det kunne også give et indblik i sammenhængene mellem de forskellige konsekvenser. Alternative måder at give eleverne opgaver under udstillingen på kunne være at dele billederne op i: Mindre nedbør Havene stiger Temperaturstigninger Permafrosten tør Hvis man som her lister alle katastrofescenarier op, så vil det også være vigtigt, at der kommer bud på løsninger. Se nærmere i afsnittet omkring handling og klimaløsninger. Det er også en mulighed at give eleverne en helt konkret opgave i forhold til et foto og lad dem komme med forskellige bud på, hvad man kan gøre for at undgå, at katastrofescenarierne bliver til virkelighed. Konsekvenser for dyr, mennesker eller landskab Verdensdele Aktører, der laver hjælpearbejde de forskellige steder Konflikter eller klimabegreber (se næste side) 8

9 Konsekvenserne af klimaforandringer Her er nogle eksempler på problematikker, som eleverne gruppevis kan arbejde med: Konflikter i forhold til vandmangel, ørkendannelse, landbesiddelse og ressourcer. Eksempel: Lake Chad i Chad (spot 26) Fortidsminder og kulturarve, som forsvinder på grund af skovbrande eller optøning af permafrost. Eksempler: Olympiadalen (spot 14), Venedig (spot 24), begravelseshøje i Altai-bjergene i Rusland (spot 22), moskeer lavet af mudder i Timbuktu i Mali (spot 37), hvalfangerbebyggelse og Inuvialuithytter ved Pauline Cove på Herschel Island i Canada (spot 62). Afgrøder og landbrugsmetoder, der ikke længere er tilstrækkelige på grund af klimaforandringerne. Eksempel: kartoflerne i Irland (spot 51). Risikoen for vandbårne sygdomme gennem temperaturstigning og øget regnmængde. Eksempel: malaria i Etiopien (spot 71). Foto: Jeff Hutchens /Getty Images 9

10 Nye Begreber Der kommer hele tiden nye begreber i spil. Har eleverne styr på nedenstående? Katastrofeberedskab Krisehåndtering Advarselssystemer Konfliktforebyggelse Og hvad med: Økosystem Urbane varmeøer Forsuring af havene Biodiversitet Albedoeffekten CO2 kvoter Drivhusgasser Grundvandsmagasin Koraller og mangrove som kystbeskyttelse Eutrofiering El Niño Endemiske arter Saltbalance Tågeskov Skovbrand og hedebølger Erosion Orkan, monsunstorm, cyklon Mudderlavine Saltbalance Gletsjersøer Diatomeerne Delta Atol Lad eleverne arbejde med, brainstorme omkring og finde forklaringer på begreber og fagudtryk, de vil møde i teksterne på fotoudstillingen. Af lidt mere fagspecifikke begreber og betegnelser, der bruges i teksterne, kan nævnes: 10

11 Quiz Her er nogle læs og forstå spørgsmål, der kan bruges på udstillingen. Bemærk at spørgsmålene er stillet, så eleverne har en chance for at finde frem til det rigtige foto uden at skulle læse alle teksterne. Eksempelvis vil et spørgsmål om teproduktion nok lede eleverne hen mod billedet med teplukkere. Vælg selv hvor mange spørgsmål, du vil lade eleverne arbejde med. Byt eventuelt rundt på rækkefølgen og suppler med yderligere spørgsmål. Tallet i parentes henviser til fotonummer og kan udelades alt efter hvor meget tid, man har til at se udstillingen. 1. Det er et problem, at en stor del af byen Rotterdam ligger under havets overflade, men hvor stor en del, er der tale om? Mere end halvdelen (4) 2. Hvilket land er verdens tredje største teproducerende land? Sri Lanka (5) 3. Ud over bomuld, hvad er Gujarat også Indiens største producent af? Salt (7) 4. Hvor meget bevæger klitterne i Namibørkenen sig om året? 20 m (8) 5. Hvilken by er verdens tættest befolkede storby? Tokyo (10) 6. Hvis tendensen med global opvarmning fortsætter, hvornår forventes det så, at Nordpolen er isfri? 2013 (11) 7. Hvad er problemet for moskusokserne på Grønland? De kan ikke finde føde pga. islagene og den øgede snedybde (17) 8. For de australske aboriginere er barken fra papirbarktræet af stor betydning. Hvad bruger de den til? Til kanoer (23) 9. Store industribyer i Rusland/Sibirien har deres olie, gasanlæg, rørledninger, veje og jernbaner bygget på permafrost. Hvorfor er det et problem? Alt fra lejligheder til hospitaler og fabrikker er bygget på pæle, som er hamret ned i permafrosten, der er ved at smelte (27) 10. Hvor stor en temperaturstigning skal der til, før at alle korallerne i Great Barrier Reef i Australien udryddes? 3 grader (31) 11. Den sydlige rethval lever hovedsagelig af kril. Hvorfor er det et problem ved stigning i havtemperaturen? Varmere vand giver færre alger, som kril lever af, og derfor bliver der færre kril (34) 12. Hvilke konsekvenser får klimaændringer for orangutangerne på Borneo? Ødelæggelse af deres leveområde, skovene, på grund af skovhugst. (Skovene fældes blandt andet for at gøre plads til palmeplantager, hvor man laver palmeolie. Palmeolien er en vigtig eksportvare til den vestlige verden, som bruger den som vegetabilsk olie eller til biobrændsel). Skovhugst giver også mindre frugt, flere malariatilfælde og øget fare for skovbrande (41) 13. I Himalaya i Nepal er albedoeffekten et problem. Hvad er albedoeffekten? Den hvide sne kaster sollys tilbage, men når sneoverfladen skrumper, kastes der mindre sollys tilbage til atmosfæren. I stedet bliver varmen opsuget af jorden, som så smelter mere is (53) 14. Det ældste levende træ, man har fundet (9550 år) i verden, er i Sverige. Det er en gran. Stigende temperaturer og mindre nedbør er et problem, men hvad kan ellers true grantræerne? Granbarkbillen (59) 15. Hvor kan man gå på vandet, og hvad er uforligneligt og enestående ved dette sted? Ved Vadehadet, som er en uforlignelig fuglelokalitet og består af et enestående landskab (65) 16. Den største ishylde i verden kan føre til en dramatisk stigning i havniveaet, men hvad hedder den, og hvor er den placeret? Ross Ice Shelf, Antarktis (66) 17. Hvad truer med at udrydde store dele det urgamle dyreliv i Baikalsøen? Forurening og global opvarmning (75) 18. Hvilket erhverv er truet på Halligerne i Tyskland? Landbrug (89) 19. Quelccaaya-iskappen i Peru smelter. Hvad er konsekvenserne? Mange peruanere vil stå uden pålidelig vandforsyning, og Andesbjergene vil mangle sne (90) 11

12 Spørgsmål til undersøgelse Et alternativ til at forberede sig på udstillingen kunne være at lade eleverne stille spørgsmål til eksempelvis 2-3 fotos efter eget valg på selve udstillingen. Selv blev jeg nysgerrig, da jeg så disse billeder: Hvad er det for et sted, det har jeg da aldrig hørt om, gad vide hvad man kan finde om det? Er det fisk, der er på fotoet, kan de sælge så mange, og hvad med hygiejnen? Er der mon forskningsresultater, man kan se fra det? Baikalsøen blev dannet, hvor jordens skorpe går fra hinanden i en gigantisk sprækkedal i det sibiriske plateau. Sprækken er stadig aktiv og udvider sig omkring to centimeter om året, hvorfor søen hele tiden vokser. Det må jeg finde noget mere omkring 12

13 Vadehavet Spot nr. 65. Vadehavet - Danmark Hvor man kan gå på vandet Danmarks Vadehav er et lavtliggende kystområde dannet for omkring år siden efter den sidste istid, hvor isen dækkede det meste af Danmark. Efterhånden som isen smeltede, strømmede vandet vestpå. Da det nåede kysten, skabte siltaflejringer nyt lavtliggende land, som lige siden har taget form efter havets høj- og lavvande. Danske og udenlandske turister flokkes til Vadehavet for at tage en vandretur på vand og for at opleve det varierede landskab af skrænter, moser, sandstrande og tidevandsmudderflader, hvor forskellen mellem lavvande og højvande kan være op til 1,8 meter. Både plantelivet og dyrelivet i vadehavsområdet har tilpasset sig såvel havets stigning og falden som det skiftende saltindhold. Det har skabt et så rigt og varieret økosystem, at Vadehavet regnes for at være et af de 10 vigtigste vådområder i verden. På hver eneste kvadratmeter er der op til rejer, orme, snegle og muslinger, hvilket gør Vadehavet til et pakket spisekammer for over 10 millioner trækfugle. Hvert efterår ankommer gæs, ænder, måger, almindelige ryler og andre vandfugle for at overvintre eller for at hvile sig og opbygge deres fedtreserver, inden de begynder den lange rejse til deres yngleområder. Dynamikken i Vadehavets landskab, der hele tiden bliver bygget op og nedbrudt af havet og vinden, kan være tidevandsfladernes redning. Man regner med, at nye sediment-aflejringer kan holde trit med den stigning i havnivea et, som den globale opvarmning medfører. Kun hvis havniveauet stiger mere og hurtigere end forventet som nogle forskere mener, det vil vil der ikke være sediment nok til at opbygge nyt land. Det ville føre til oversvømmelser af en uforlignelig fuglelokalitet og et enestående landskab. Udstillingen vises for første gang på et af de steder, hvor et foto er taget. Det vil være oplagt for eleverne at have kendskab til klimaforandringerne i forhold til Vadehavet. Et godt udgangspunkt vil være at lytte til de første 30 minutter af følgende radioudsendelse, som kan høres på nettet: Vadehavet i forandring. Klima og miljø 24. december 2008 kl. 15:15 på P1. Udsendelsen fortæller om konsekvenserne af den globale opvarmning, som for eksempel hvordan havspejlsstigning kan føre til oversvømmelse af trækfuglenes vigtige rasteplads. Den rejser problematikken om digerne kan holde til den stigende mængde af stormfloder og ser på muligheden for nye habitater for arter som østers. Også selve dannelsen af Vadehavet bliver diskuteret. Den globale opvarmning får Vadehavet til at stige er en artikel, som kan rekvireres gennem biblioteket. Den blev offentliggjort kl. 07:33 på JP.dk. På hjemmesiden er der mange spændende teoretiske og praktiske opgaver og forslag til øvrige besøgssteder ved Vadehavet. 13

14 Postkort fra verden Hvordan ser det ud? Hvordan påvirkes mennesker og dyr, der lever i området? Hvilke ændringer kan man se i landskabet, og hvad vil der ske videre frem? Er der noget, vi kan gøre? Med udgangspunkt i et udvalgt foto fra udstillingen, skal hver enkelt elev lave et postkort eller et brev, som om de har besøgt stedet. Hej Camilla Nu er det en uge siden, jeg ankom til Peru. Det, jeg først bliver nødt til at fortælle dig om, er, hvor meget klimaet har ændret sig her igennem de sidste 10 år. Jeg har talt med en peruaner omkring gletsjerne, som er meget vigtige for vandforsyningen Kære Mor og Far Hold da op, hvor er New York en spændende by. Men alligevel er jeg glad for, at jeg kun er på besøg. Byen ligger jo i et lavtliggende tidevandsområde, og de sidste år er hyppigheden af orkaner taget til her i området. Det betyder 14

15 Handling og klimaløsninger I forbindelse med 100 Steder at huske har vi samlet 100 eksempler på, hvordan du, din familie, virksomhederne og politikerne kan løse eller modvirke klimaproblemerne. Det er ofte enkle og billige løsninger, som nedsætter udslippet af CO2, samt løsninger som afhjælper konsekvenserne af klimaændringerne. Forslagene til løsninger er opdelt i 9 kategorier. Find dem på Her er eksempler på løsningsforslag, hvor den enkelte person selv kan gøre noget: 30 Drik vand fra hanen - en liter flaskevand lægger flere hundrede gange mere pres på klimaet end en liter vand fra vandhanen. Danskernes forbrug af flaskevand resulterer årligt i udledningen af næsten tons CO2. 31 Når man genanvender en øl- eller sodavandsdåse, kræver det kun 5 % af den energi, der skal til for at lave en ny dåse. Hvis du putter 100 af dine brugte dåser i metalcontaineren, kan fabrikken lave 90 nye - bare ved at genanvende metallet i de gamle. 32 Du kan som privatperson eller virksomhed købe CO2- kvoter for at udligne den mængde CO2, du uundgåeligt udleder, når du f.eks. kører i bil eller flyver. Kvoterne kan købes under både frivillige og obligatoriske ordninger. 33 Det kræver langt mindre energi at producere vegetarmad end kød. Hvis du bliver vegetar, kan du gøre dit CO2- fodaftryk 1,5 tons mindre på årsbasis. Til sammenligning sparer du cirka et ton CO2 årligt, hvis du udskifter din almindelige bil med en hybridbil. 34 Det gennemsnitlige hjem modtager 224 reklamer med posten på et år, og de fleste ryger på lossepladsen. Hvis dette blev stoppet, kunne hver husholdning spare 4 kg CO2 på årsbasis. 35 Brug smørrebrødspapir i stedet for stanniol til madpakken det vil spare din familie for et CO2-udslip på 10 kilo om året. 36 Hvis du fire gange om ugen bruger indkøbsnet i stedet for plasticposer, når du køber ind, vil din families CO2-udslip blive reduceret med 16 kilo om året, og I vil spare 400 kroner. Lad eleverne se på forslagene, lav nogle kategorier, der hedder Det kan jeg selv, Det kan min familie, Det kan politikerne og så videre. Lad opdelingen være udgangspunkt for en diskussion. 15

16 Kontakt: Trapholt Æblehaven Kolding Tlf Foto: Getty Images Federico Veronesi Bobby Haas Romilly Lockyer Martin Puddy Kenneth Garrett John Henry Claude Wilson Michael Poliza Frank Schreider Daryl Benson Michael S. Yamashita Joel Sartore Sisse Brimberg Belinda Wright Dan Kitwood Jochen Schlenker Jeff Hutchens Peter Bennets 16

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2.

1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2. Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Sandt eller falsk. Når eleverne svarer på udsagnet, får de efterfølgende en forklaring. Nedenstående er en samlet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Koldt og varmt vand i havene

Koldt og varmt vand i havene Elevopgave 1 1 Koldt og varmt vand i havene Undersøg hvor koldt og varmt vand vil lægge sig i et akvarie med lunkent vand. I får brug for: Lille plastakvarie Iskoldt vand Håndvarmt vand Kogende vand 2

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere