STEDER AT HUSKE. før de forsvinder. Inspiration til undervisning i forbindelse med fotoudstilling om klimaforandringernes konsekvenser.

Transkript

1 Inspiration til undervisning i forbindelse med fotoudstilling om klimaforandringernes konsekvenser. Udstilling på Trapholt Museet og ved DesignCity Kolding, august - oktober 2012 Foto: Peter Hendrie/Getty Images 1

2 Forord Dette hæfte er lavet til inspiration for skoleklasser, der skal besøge udstillingen: 100 Steder at huske før de forsvinder. Det der om klimaet, det har vi altså haft. Og ja, det har eleverne, godt nok, men har de nu fået det om de urbane varmeøer med eller nogle af de nyeste problematikker, tiltag eller mangel på samme med? Det gælder om hele tiden at følge med - også i forhold til at vide, hvad man selv kan gøre. At arbejde med udstillingen giver et nyt perspektiv på klimaundervisningen. Undervisningsidéerne kan bruges på forskellige klassetrin og på tværs af fagene. Hovedvægten af idéerne har en naturfaglig vinkling og vil passe godt ind i et tværfagligt projekt. Dansklærere vil også kunne bruge diverse oplæg til at lave opgaver omkring klima, som for eksempel prosatekster, essays, digte, fremtidsscenarier og billedanalyser for bare at give et par eksempler. Idéerne her i hæftet giver forslag til opgaver inden besøget på selve udstillingen, til aktiviteter under besøget og til opsamling og viderearbejde. Der kunne være valgt mange andre indfaldsvinkler, men jeg håber, I bliver inspireret og selv tilpasser det jeres undervisning og udvælger de idéer, I kan bruge. Baggrundsviden for lærere kan hentes på CAREs hjemmeside, på og i artiklen på side 3-5 i dette hæfte. Teksten kan kopieres og udleveres til de ældste elever. Der er efterhånden udkommet rigtigt meget undervisningsmateriale, der kan bruges i forbindelse med arbejdet med klimaproblematikker. I dette materiale findes der links til hjemmesider og forslag til anden litteratur. Skolerne kan også låne forskelligt materiale om klimaet på Center for Undervisningsmidler. Et godt udgangspunkt for undervisningen er kortet med de 100 spots. Find det på: Når man holder musen hen over de forskellige spots, kommer der billeder frem. Det er også muligt at se en video og læse teksten, som hører med til billederne. Hvis man som lærer ikke har mulighed for at låne bogen 100 Steder at huske, vil det være en fordel at have læst en del af teksterne på nettet. I mine forslag til undervisning henviser jeg flere gange til disse tekster. God fornøjelse og glæd Jer til udstillingen! Bettina Brandt Cand. Pæd. Bio. med særligt henblik på miljøundervisning 2

3 Klimaændringer og livet på Jorden af Katherine Richardson, professor og prodekan, Københavns Universitet. Kan også læses på At leve i en varmere verden Når vi overvejer, hvordan den globale opvarmning påvirker og vil fortsætte med at påvirke livet på Jorden, så vil vores forestillingsevne uundgåeligt fokusere på, hvordan livet vil blive for os og vores børn som individuelle medlemmer af en art på Jorden. FN s Klimapanel (IPCC) forudsiger, at gennemsnitstemperaturerne på vores planet vil stige med op til 6 C i 2100, hvis der ikke gøres noget for at reducere udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter. Mediernes fremstillinger af denne forudsigelse bliver ofte fulgt af billeder af bikiniklædte strandgæster, der nyder solen, sådan at de (bevidst eller ubevidst) giver seere og læsere en grund til at associere klimaændringer med noget, vi rent faktisk ville nyde. Hvem, som har levet gennem en vinter på tempererede breddegrader, har ikke på et eller andet tidspunkt inderst inde ønsket sig lidt mere af den der globale opvarmning, som folk snakker så meget om? Umiddelbart lyder en temperaturstigning på 6 C ikke af ret meget. Mange af os oplever langt større temperaturændringer fra sommer til vinter. Men det, som er virkeligt vigtigt i IPCC-forudsigelsen, er det ord på 10 bogstaver, som skjuler sig midt i sætningen: gennemsnit. Forestil dig, at du har fødderne i ovnen og hovedet i fryseren. Du har nok en behagelig gennemsnitstemperatur, men du vil helt sikkert opleve de ekstreme temperaturer, du føler i hver ende af kroppen, som ubehagelige. Den globale opvarmning påvirker Jorden på stort set samme måde. Nær ved Ækvator forventes relativt små (dvs. mindre end gennemsnittet) temperaturstigninger, mens der for polarområderne er forudsagt langt større temperaturstigninger. Temperaturstigningerne vil, uanset hvor de sker, påvirke livet på Jorden. Isbjørnen bliver allerede brugt som et gribende symbol på, hvordan global opvarmning truer de arktiske organismer. Forskerne mener, at den dramatiske tilbagegang i de seneste årtier blandt kejserpingvinerne på den anden side af planeten skyldes klimaændringer, og at fortsatte temperaturstigninger i dette område kan føre til, at arten bliver udryddet. At isbjørne og kejserpingviner (og mange andre organismer) er truet af klimaændringerne, er i første omgang ikke en direkte konsekvens af de varmere temperaturer, de udsættes for. Alle planter og dyr har udviklet sig til at kunne overleve i en række forskellige temperaturer, og vi ved nu, at begge disse dyr kan overleve varme sommerdage i zoologiske haver i byerne, så det er ikke temperaturstigningen i sig selv, der truer isbjørnene og pingvinerne. Truslen kommer rettere fra ændringer i deres leveområder forårsaget af temperatur-stigninger. Disse ændringer af leveområderne medfører forstyrrelser i økosystemerne og i sidste ende i fødekæden. På grund af påvirkningen af deres miljø får den globale opvarmning ganske enkelt isbjørne og pingviner til at sulte. Tilgængeligheden af føde for begge disse dyr afhænger af, hvor store arealer der er dækket med is. Isbjørne jager havpattedyr fra havisen. De længerevarende isfri perioder opstår som konsekvens af de stigende temperaturer i Arktis, og dette reducerer isbjørnenes adgang til deres føde. På samme måde er kejserpingviner i Antarktis afhængige af små havdyr (primært krill), der lever af alger, som vokser under isen. Med mindre is er der mindre substrat, som algerne kan vokse på, mindre føde for krillen og dermed mindre føde til pingvinerne. Krill regnes for en nøgleart i det antarktiske øksystem, fordi så mange organismer (fra pingviner til bardehvaler) er afhængige af dem som føde og for deres overlevelse. Reduktionen i isdækket en direkte konsekvens af den globale opvarmning har følgevirkninger for hele økosystemet og truer en række arter, som findes der. Klimaændringer er mere end temperaturændringer Tabet af isen forårsaget af den globale opvarmning har med andre ord afgørende betydning for livscyklus og økosystemstruktur i polarområderne. Lignende eksempler (ikke med is, naturligvis, men hvor ændringer i levesteder forårsaget af klimaændringer forstyrrer eller forventes at forstyrre økosystemer og true arter) kan blive fundet over hele Jorden, i havene og på land. For de fleste organismer, der lever på landjorden, hænger de mest slående ændringer af leveområder sammen med vand. Her er resultatet af klimaændringerne nemlig enten meget mere eller meget mindre vand, end hvad der hidtil har været tilfældet. Stigende havniveau Vi ved, at ændringer i klimaet følges af ændringer i havniveauet. Det er der to grunde til: For det første udvider varmt vand sig, og havene fylder simpelthen mere i varmt end i koldt klima. For det andet, og det er i 3

4 sidste ende vigtigere, bestemmer den globale temperatur, hvor meget af vandet på planeten der findes i form af is. Når gletsjerne på land smelter, vil det vand, de frigiver, bane sig vej til havet og bidrage til stigningen i havniveauet. Vi ved, at havniveauet på planeten i løbet af den geologiske tidsskala på flere hundrede millioner år har varieret med flere hundrede meter. Stigninger i havniveauet som følge af de stigende globale temperaturer i løbet af de seneste årtier er allerede registreret. Spørgsmålet er nu, hvor stor en stigning i havniveauet vi kan forvente i de kommende år som følge af den fortsatte opvarmning. I sin rapport fra 2007 forudsagde IPCC en maksimal global stigning i havniveauet i 2100 på 59 cm. Man bemærkede dog også (og dette punkt bliver kun sjældent gengivet i pressen), at der er nogle relevante faktorer, som ikke blev taget med i denne vurdering, simpelthen fordi man ikke havde tilstrækkelige data. Der bliver hurtigt indsamlet data (specielt om issmeltning, der sker hurtigere, end IPCC forudsagde), og de fleste eksperter i is og havniveaustigning mener nu, at FN s vurdering fra 2007 formentlig er en undervurdering af, hvad vi kan forvente at se i dette århundrede. Der er stadig meget diskussion om, hvor meget havniveauet egentlig vil stige, men forslag på en meter eller højere bliver mere og mere almindelige i den videnskabelige litteratur; og naturligvis er det også vigtigt at huske, at stigningen i havniveauet ikke vil stoppe i Der er en betydelig tidsforsinkelse i havniveauets reaktion på opvarmningen. Selv hvis vi stopper alle former for menneskelig påvirkning af klimaet i dag, vil havniveauet stadig stige flere årtier ind i fremtiden. Med andre ord vil de beslutninger, som nutidens generationer træffer med hensyn til, om og hvordan man skal bekæmpe de meneskeskabte klimaændringer, have afgørende betydning for fremtidige generationer af både vores egen og andre arter, der lever her på Jorden. Øget stormaktivitet Det giver sig selv, at højere havniveauer har alvorlige konsekvenser for lavtliggende landområder. 45 % af den menneskelige befolkning og 75% af vores superbyer (flere end 10 millioner indbyggere) findes i kystområder, og der har allerede været eksempler på, at små øsamfund i Stillehavet og det Indiske Ocean har været nødt til at flytte til højere områder. Det er imidlertid ikke kun størrelsen af havniveauets stigning i sig selv, der truer vores egen og andre arter i disse kystområder. Stormfloder forårsager store ødelæggelser i kystområder. En af de faktorer, som afgør højden på en stormflod, er naturligvis havniveauet. En anden er størrelsen af den storm, som driver stormfloden. Orkaner og tyfoner (tropiske cykloner) får deres energi fra den varme, der er oplagret i havets overflade. Disse storme dannes kun over havvand, hvor overfladetemperaturen er mindst 26,5º C. I forhold til et koldere hav øger et varmere hav dermed risikoen for, at disse storme udvikler sig og bliver mere intense. Det er blevet påvist, at der er sket en stigning i intensiteten af orkaner og tyfoner i de senere årtier, hvilket svarer til den periode, hvor havtemperaturen er steget. Der skal dog en længere tidsperiode til, for at vi med sikkerhed kan sige, at den globale opvarmning er den direkte årsag til den observerede stigning. Dog, forståelsen af forholdet mellem havets temperatur og stormudviklingen gør for- udsigelsen af en øget stormfrekvens og intensitet som følge af klimaændringerne meget holdbar, og som orkanen Katrina, der ramte New Orleans i 2005, på tragisk vis demonstrerede, så kan kombinationen af stormfloder og lavtliggende byer være en dødelig cocktail. For lidt vand En af de vigtigste faktorer, som påvirker udbredelsen af plantelivet og strukturen i økosystemerne på land, er adgangen til vand. På en varmere planet er der mere vand i atmosfæren. Fordelingen af nedbøren ændres imidlertid også dramatisk. Generelt kan vi sige, at de områder på planeten, som allerede er våde (får meget nedbør), vil, som en konsekvens af klimaændringerne, blive endnu vådere; og de, der for nuværende er tørre, vil blive endnu mere tørre. Især stigningen af tørke i tørre områder vil have stor betydning for mange arter inklusive vores egen med henblik på deres evne til at finde føde. Adgangen til fødevarer er allerede et problem i det centrale Afrika, og klimaændringerne vil kun gøre situationen værre. Problemet er imidlertid ikke kun begrænset til Afrika. I mange områder rundt om i verden både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene falder grundvandsspejlet, og bønder skifter til mindre vandkrævende afgrøder, end hvad de traditionelt har dyrket, hvis ikke de dropper landbruget helt. Efterhånden som et område bliver mere tørt, bliver det naturligvis ikke kun vanskeligere for planterne at vokse, området bliver også mere udsat for brande. Den internationale opmærksomhed har været rettet mod de udbredte og ødelæggende skovbrande, der i de senere år har hærget både Australien og det vestlige Nordamerika. Brande 4

5 er naturlige fænomener, og mange faktorer påvirker deres udvikling. Det er derfor nødvendigt med en længere tidsperiode, før det kan fastslås, om der er en årsagsforbindelse mellem den synlige stigning i brandene og klimaændringerne. Men forudsigelsen om, at brande vil udgøre en større risiko i nogle områder som følge af klimaændringerne, er rimelig, da risikoen for brande bliver større, når et område bliver mere tørt. Globale ændringer er mere end klimaændringer Næsten alle anerkender nu, at stigningen i atmosfærens CO2- indhold forårsaget af menneskelige aktiviteter påvirker klimaet ved at forøge drivhuseffekten i atmosfæren. Der er imidlertid kun få, som er klar over, at den samme stigning i atmosfærisk CO2 udgør en direkte trussel mod mange arter i havet, fordi den får overfladevandet i havene til at blive mere surt. Havene dækker 71 % af Jordens overflade og er i direkte kontakt med atmosfæren. Efterhånden som mængden af CO2 i atmosfæren stiger, opløses mere af det i havenes overfladevand. Når CO2 bliver opløst i vand, dannes der kulsyre, og opløsningens surhedsgrad forøges (det er derfor, kulsyreholdige drikke er skadelige for tandemaljen). Mange organismer, der lever i havet, danner kalciumkarbonat (kalk) og bruger det til opbygningen af skaller eller til strukturer, de lever i. Kalciumkarbonat bliver opløst under sure forhold, og det menes, at selv de forholdsvis små ændringer, som er sket i havets surhedsgrad, og som forventes at fortsætte, når det atmosfæriske CO2 stiger, vil have en voldsom indvirkning på en række marine organismer. En gruppe, som vækker betydelig bekymring i denne forbindelse, er korallerne. De er allerede under betydeligt pres på grund af det skiftende klima. Det lader til, at mange koraller ikke kan tåle varmere temperaturer, og koral-blegning, hvor korallerne mister deres farver, finder oftest sted efter en usædvanlig varm periode. Desuden er strukturen af den type af kalciumkarbonat, som koraller danner, (aragonit) særlig følsom over for stigninger i havenes surhedsgrad. Klimaændringer anses generelt for at være den største trussel på langt sigt mod Great Barrier Reef i Australien. Nogle forskere har forudsagt, at hvis CO2-udledningerne fortsætter uhindret, vil der inden udgangen af dette århundrede ikke være nogen steder i verdenshavene med plads til en sund vækst af koraller. Livet på Jorden og klimasystemet Dette kapitel begyndte med at overveje, hvordan klimaændringen kan påvirke livet på Jorden. Det er kun passende at afslutte med at overveje, hvordan de ændringer, der finder sted i livet på Jorden, kan påvirke og føre til ændringer i klimaet. Vores samfund er langsomt ved at acceptere det faktum, at vores art ændrer størrelsesordenen af drivhuseffekten i atmosfæren ved at øge atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser. Det burde derfor ikke komme som nogen overraskelse, at andre organismer i Jordens system også påvirker klimaet. Planter fjerner CO2 fra atmosfæren gennem deres fotosyntese. Vi er klar over, at nogle områder, såsom regnskoven i Amazonas, er særlig vigtige med hensyn til at fjerne CO2 fra atmosfæren og indlemme det i biomassen. Forskerne forudsiger imidlertid, at de kombinerede virkninger af skiftende temperaturer og skiftende nedbørsmønstre som følge af menneskeskabte klimaændringer vil reducere udstrækningen af regnskovsområderne og dermed reducere kapaciteten for CO2-optagelse. På samme måde ved vi, at havet indtil nu har optaget mellem en tredjedel og halvdelen af den ekstra CO2, vi har udledt i atmosfæren. Store dele af denne optagelse skyldes igen fotosyntese. Nogle af de små planter synker, efter at have optaget denne CO2, ned i de dybeste dele af havet og eliminerer hermed muligheden for, at den indbyggede CO2 vender tilbage til atmosfæren. I et varmere ocean vil de biologiske processer, der fjerner CO2 fra atmosfæren, blive mindre, både fordi der vil være mindre planteaktivitet (på grund af en formindsket opblanding af næringsstoffer fra bundvandet til overfladen i et mere temperaturopdelt hav), og fordi øget bakterieaktivitet i det varme vand vil nedbryde de synkende plantedele, før de når dybhavet. Klimaændringernes indvirkning på livet på Jorden har med andre ord feedback-virkninger, der i sig selv påvirker klimaet, og som potentielt forstærker den globale opvarmning. Eftersom vi er dyr, der lever i atmosfæren, har vi en tendens til at sætte lighedstegn mellem klima og lufttemperatur og betragte klimaændringer som noget, der simpelthen handler om ændringer i luftens temperatur. Som vist her kan det ikke være fjernere fra sandheden. De lufttemperaturer, vi mærker, er blot en enkelt komponent i Jordens komplicerede klimasystem, hvor ikke kun atmosfæren, havene og landjorden, men også alle levende organismer spiller en rolle. At forudsige, hvordan klimaændringerne vil påvirke fremtiden for vores art på Jorden, kræver forståelse og anerkendelse af dette fantastiske system med dets myriader af interaktioner. 5

6 Truet af klimaforandringer Her er tre forskellige overskrifter som eksempler på, hvor undervisningen før fotoudstillingen kunne tage sit udgangspunkt: Folkefærd Et udgangspunkt for forberedelse til udstillingen kunne være at se på folkefærd, hvis levevis, habitat og kultur er truet på grund af klimaændringer. Eleverne kan selv finde litteratur på nettet og i bøger om de forskellige folkefærd. Nedenfor er eksempler på litteratur. Spotsene henviser til fotonumre. Se tekst på: Spot 30. San-folket i Kalahari-ørkenen, Namibia Web: Bog: Buskmennesker: Et folk i Kalahari-ørkenen. Krasilnikoff, Arthur Spot 40. Mokerne, Mergui øerne, Myanmar Søg på nettet med ordet: Seagypsies Spot 50. Nenetterne på Jamal-halvøen, Sibirien, Rusland Web: Spot 70. Mbuti-Pygmæer i Congo-bassinet, DR Congo Web: Spot 72. Inuitter i Nunavut, Canada Søg på nettet med ordene: Inuitter klima Spot 33. Bajau-folket i Sulu-Sulawesi-havet, Malaysia Web: Dyreliv Et andet udgangspunkt kunne være truede dyrearter. De fleste vil nok få et billede af isbjørnen på nethinden, når man tænker klimakonsekvenser. Men udstillingens tekster nævner også dyr som seglfugle, middelhavsmunkesæl, den korthalede albatros, japansk trane, trompettrane og skovrensdyr. Fokuser på dyreliv og læs om de specielle arter. Under udstillingen kan eleverne så knytte dyr til de forskellige billeder. Storbyer Storbyer som Rotterdam, London, New York, Perth, Beijing, Chicago, Bangkok og Amman er brugt som eksempler i udstillingen. Se på klimaproblematikken i forhold til storbyer. Nøgleord kunne være: Undergrund, infrastruktur, oversvømmelse, hedebølge, urbane varmeøer 6

7 Videoklip, billeder og links Her er nogle ideer til, hvor dine elever selv kan finde viden på nettet: Klimafilm På kan du se korte videofilm om de 100 steder, der er truet af klimaforandringer. Følg linket de 100 steder. CARE har produceret en del korte interviews med mennesker, der fortæller hvordan de er ramt af klimaforandringerne. Oversigten findes her: klimavidner. QR-koder QR-koder kan bruges på elevernes smart phones ved at downloade en app, QR-reader. Her er koderne til CAREs små videoklimafilm. De kan også ses på: klimavidner. Tørke Cyklon Oversvømmelse Klimaundervisning.dk Selv om hjemmesiden ikke bliver opdateret, kan den stadig bruges til at søge efter materialer og idéer til arbejdet med klima i alle skolens fag. Siden har også en linkliste, som giver gode idéer til, hvor eleverne i øvrigt kan søge oplysninger i forbindelse med klimaundervisning. Undervisningsavis fra Metro-Media om klima 7

8 De 9 klimaplager Et udgangspunkt for forberedelse til fotoudstillingen kunne være at se på de 9 klimaplager: Gletsjerne smelter Korallerne forsvinder Ekstreme vejrfænomener Polerne smelter Ørkenen breder sig Lad eleverne søge på nettet og i bøger for at finde eksempler på konsekvenserne af hver af de 9 klimaplager og på steder i verden, som kæmper med disse konsekvenser. Mens I ser udstillingen kan eleverne inddele billederne under hver af de 9 klimaplager. Det er klart, at nogle fotos hører under flere kategorier, men det kunne også give et indblik i sammenhængene mellem de forskellige konsekvenser. Alternative måder at give eleverne opgaver under udstillingen på kunne være at dele billederne op i: Mindre nedbør Havene stiger Temperaturstigninger Permafrosten tør Hvis man som her lister alle katastrofescenarier op, så vil det også være vigtigt, at der kommer bud på løsninger. Se nærmere i afsnittet omkring handling og klimaløsninger. Det er også en mulighed at give eleverne en helt konkret opgave i forhold til et foto og lad dem komme med forskellige bud på, hvad man kan gøre for at undgå, at katastrofescenarierne bliver til virkelighed. Konsekvenser for dyr, mennesker eller landskab Verdensdele Aktører, der laver hjælpearbejde de forskellige steder Konflikter eller klimabegreber (se næste side) 8

9 Konsekvenserne af klimaforandringer Her er nogle eksempler på problematikker, som eleverne gruppevis kan arbejde med: Konflikter i forhold til vandmangel, ørkendannelse, landbesiddelse og ressourcer. Eksempel: Lake Chad i Chad (spot 26) Fortidsminder og kulturarve, som forsvinder på grund af skovbrande eller optøning af permafrost. Eksempler: Olympiadalen (spot 14), Venedig (spot 24), begravelseshøje i Altai-bjergene i Rusland (spot 22), moskeer lavet af mudder i Timbuktu i Mali (spot 37), hvalfangerbebyggelse og Inuvialuithytter ved Pauline Cove på Herschel Island i Canada (spot 62). Afgrøder og landbrugsmetoder, der ikke længere er tilstrækkelige på grund af klimaforandringerne. Eksempel: kartoflerne i Irland (spot 51). Risikoen for vandbårne sygdomme gennem temperaturstigning og øget regnmængde. Eksempel: malaria i Etiopien (spot 71). Foto: Jeff Hutchens /Getty Images 9

10 Nye Begreber Der kommer hele tiden nye begreber i spil. Har eleverne styr på nedenstående? Katastrofeberedskab Krisehåndtering Advarselssystemer Konfliktforebyggelse Og hvad med: Økosystem Urbane varmeøer Forsuring af havene Biodiversitet Albedoeffekten CO2 kvoter Drivhusgasser Grundvandsmagasin Koraller og mangrove som kystbeskyttelse Eutrofiering El Niño Endemiske arter Saltbalance Tågeskov Skovbrand og hedebølger Erosion Orkan, monsunstorm, cyklon Mudderlavine Saltbalance Gletsjersøer Diatomeerne Delta Atol Lad eleverne arbejde med, brainstorme omkring og finde forklaringer på begreber og fagudtryk, de vil møde i teksterne på fotoudstillingen. Af lidt mere fagspecifikke begreber og betegnelser, der bruges i teksterne, kan nævnes: 10

11 Quiz Her er nogle læs og forstå spørgsmål, der kan bruges på udstillingen. Bemærk at spørgsmålene er stillet, så eleverne har en chance for at finde frem til det rigtige foto uden at skulle læse alle teksterne. Eksempelvis vil et spørgsmål om teproduktion nok lede eleverne hen mod billedet med teplukkere. Vælg selv hvor mange spørgsmål, du vil lade eleverne arbejde med. Byt eventuelt rundt på rækkefølgen og suppler med yderligere spørgsmål. Tallet i parentes henviser til fotonummer og kan udelades alt efter hvor meget tid, man har til at se udstillingen. 1. Det er et problem, at en stor del af byen Rotterdam ligger under havets overflade, men hvor stor en del, er der tale om? Mere end halvdelen (4) 2. Hvilket land er verdens tredje største teproducerende land? Sri Lanka (5) 3. Ud over bomuld, hvad er Gujarat også Indiens største producent af? Salt (7) 4. Hvor meget bevæger klitterne i Namibørkenen sig om året? 20 m (8) 5. Hvilken by er verdens tættest befolkede storby? Tokyo (10) 6. Hvis tendensen med global opvarmning fortsætter, hvornår forventes det så, at Nordpolen er isfri? 2013 (11) 7. Hvad er problemet for moskusokserne på Grønland? De kan ikke finde føde pga. islagene og den øgede snedybde (17) 8. For de australske aboriginere er barken fra papirbarktræet af stor betydning. Hvad bruger de den til? Til kanoer (23) 9. Store industribyer i Rusland/Sibirien har deres olie, gasanlæg, rørledninger, veje og jernbaner bygget på permafrost. Hvorfor er det et problem? Alt fra lejligheder til hospitaler og fabrikker er bygget på pæle, som er hamret ned i permafrosten, der er ved at smelte (27) 10. Hvor stor en temperaturstigning skal der til, før at alle korallerne i Great Barrier Reef i Australien udryddes? 3 grader (31) 11. Den sydlige rethval lever hovedsagelig af kril. Hvorfor er det et problem ved stigning i havtemperaturen? Varmere vand giver færre alger, som kril lever af, og derfor bliver der færre kril (34) 12. Hvilke konsekvenser får klimaændringer for orangutangerne på Borneo? Ødelæggelse af deres leveområde, skovene, på grund af skovhugst. (Skovene fældes blandt andet for at gøre plads til palmeplantager, hvor man laver palmeolie. Palmeolien er en vigtig eksportvare til den vestlige verden, som bruger den som vegetabilsk olie eller til biobrændsel). Skovhugst giver også mindre frugt, flere malariatilfælde og øget fare for skovbrande (41) 13. I Himalaya i Nepal er albedoeffekten et problem. Hvad er albedoeffekten? Den hvide sne kaster sollys tilbage, men når sneoverfladen skrumper, kastes der mindre sollys tilbage til atmosfæren. I stedet bliver varmen opsuget af jorden, som så smelter mere is (53) 14. Det ældste levende træ, man har fundet (9550 år) i verden, er i Sverige. Det er en gran. Stigende temperaturer og mindre nedbør er et problem, men hvad kan ellers true grantræerne? Granbarkbillen (59) 15. Hvor kan man gå på vandet, og hvad er uforligneligt og enestående ved dette sted? Ved Vadehadet, som er en uforlignelig fuglelokalitet og består af et enestående landskab (65) 16. Den største ishylde i verden kan føre til en dramatisk stigning i havniveaet, men hvad hedder den, og hvor er den placeret? Ross Ice Shelf, Antarktis (66) 17. Hvad truer med at udrydde store dele det urgamle dyreliv i Baikalsøen? Forurening og global opvarmning (75) 18. Hvilket erhverv er truet på Halligerne i Tyskland? Landbrug (89) 19. Quelccaaya-iskappen i Peru smelter. Hvad er konsekvenserne? Mange peruanere vil stå uden pålidelig vandforsyning, og Andesbjergene vil mangle sne (90) 11

12 Spørgsmål til undersøgelse Et alternativ til at forberede sig på udstillingen kunne være at lade eleverne stille spørgsmål til eksempelvis 2-3 fotos efter eget valg på selve udstillingen. Selv blev jeg nysgerrig, da jeg så disse billeder: Hvad er det for et sted, det har jeg da aldrig hørt om, gad vide hvad man kan finde om det? Er det fisk, der er på fotoet, kan de sælge så mange, og hvad med hygiejnen? Er der mon forskningsresultater, man kan se fra det? Baikalsøen blev dannet, hvor jordens skorpe går fra hinanden i en gigantisk sprækkedal i det sibiriske plateau. Sprækken er stadig aktiv og udvider sig omkring to centimeter om året, hvorfor søen hele tiden vokser. Det må jeg finde noget mere omkring 12

13 Vadehavet Spot nr. 65. Vadehavet - Danmark Hvor man kan gå på vandet Danmarks Vadehav er et lavtliggende kystområde dannet for omkring år siden efter den sidste istid, hvor isen dækkede det meste af Danmark. Efterhånden som isen smeltede, strømmede vandet vestpå. Da det nåede kysten, skabte siltaflejringer nyt lavtliggende land, som lige siden har taget form efter havets høj- og lavvande. Danske og udenlandske turister flokkes til Vadehavet for at tage en vandretur på vand og for at opleve det varierede landskab af skrænter, moser, sandstrande og tidevandsmudderflader, hvor forskellen mellem lavvande og højvande kan være op til 1,8 meter. Både plantelivet og dyrelivet i vadehavsområdet har tilpasset sig såvel havets stigning og falden som det skiftende saltindhold. Det har skabt et så rigt og varieret økosystem, at Vadehavet regnes for at være et af de 10 vigtigste vådområder i verden. På hver eneste kvadratmeter er der op til rejer, orme, snegle og muslinger, hvilket gør Vadehavet til et pakket spisekammer for over 10 millioner trækfugle. Hvert efterår ankommer gæs, ænder, måger, almindelige ryler og andre vandfugle for at overvintre eller for at hvile sig og opbygge deres fedtreserver, inden de begynder den lange rejse til deres yngleområder. Dynamikken i Vadehavets landskab, der hele tiden bliver bygget op og nedbrudt af havet og vinden, kan være tidevandsfladernes redning. Man regner med, at nye sediment-aflejringer kan holde trit med den stigning i havnivea et, som den globale opvarmning medfører. Kun hvis havniveauet stiger mere og hurtigere end forventet som nogle forskere mener, det vil vil der ikke være sediment nok til at opbygge nyt land. Det ville føre til oversvømmelser af en uforlignelig fuglelokalitet og et enestående landskab. Udstillingen vises for første gang på et af de steder, hvor et foto er taget. Det vil være oplagt for eleverne at have kendskab til klimaforandringerne i forhold til Vadehavet. Et godt udgangspunkt vil være at lytte til de første 30 minutter af følgende radioudsendelse, som kan høres på nettet: Vadehavet i forandring. Klima og miljø 24. december 2008 kl. 15:15 på P1. Udsendelsen fortæller om konsekvenserne af den globale opvarmning, som for eksempel hvordan havspejlsstigning kan føre til oversvømmelse af trækfuglenes vigtige rasteplads. Den rejser problematikken om digerne kan holde til den stigende mængde af stormfloder og ser på muligheden for nye habitater for arter som østers. Også selve dannelsen af Vadehavet bliver diskuteret. Den globale opvarmning får Vadehavet til at stige er en artikel, som kan rekvireres gennem biblioteket. Den blev offentliggjort kl. 07:33 på JP.dk. På hjemmesiden er der mange spændende teoretiske og praktiske opgaver og forslag til øvrige besøgssteder ved Vadehavet. 13

14 Postkort fra verden Hvordan ser det ud? Hvordan påvirkes mennesker og dyr, der lever i området? Hvilke ændringer kan man se i landskabet, og hvad vil der ske videre frem? Er der noget, vi kan gøre? Med udgangspunkt i et udvalgt foto fra udstillingen, skal hver enkelt elev lave et postkort eller et brev, som om de har besøgt stedet. Hej Camilla Nu er det en uge siden, jeg ankom til Peru. Det, jeg først bliver nødt til at fortælle dig om, er, hvor meget klimaet har ændret sig her igennem de sidste 10 år. Jeg har talt med en peruaner omkring gletsjerne, som er meget vigtige for vandforsyningen Kære Mor og Far Hold da op, hvor er New York en spændende by. Men alligevel er jeg glad for, at jeg kun er på besøg. Byen ligger jo i et lavtliggende tidevandsområde, og de sidste år er hyppigheden af orkaner taget til her i området. Det betyder 14

15 Handling og klimaløsninger I forbindelse med 100 Steder at huske har vi samlet 100 eksempler på, hvordan du, din familie, virksomhederne og politikerne kan løse eller modvirke klimaproblemerne. Det er ofte enkle og billige løsninger, som nedsætter udslippet af CO2, samt løsninger som afhjælper konsekvenserne af klimaændringerne. Forslagene til løsninger er opdelt i 9 kategorier. Find dem på Her er eksempler på løsningsforslag, hvor den enkelte person selv kan gøre noget: 30 Drik vand fra hanen - en liter flaskevand lægger flere hundrede gange mere pres på klimaet end en liter vand fra vandhanen. Danskernes forbrug af flaskevand resulterer årligt i udledningen af næsten tons CO2. 31 Når man genanvender en øl- eller sodavandsdåse, kræver det kun 5 % af den energi, der skal til for at lave en ny dåse. Hvis du putter 100 af dine brugte dåser i metalcontaineren, kan fabrikken lave 90 nye - bare ved at genanvende metallet i de gamle. 32 Du kan som privatperson eller virksomhed købe CO2- kvoter for at udligne den mængde CO2, du uundgåeligt udleder, når du f.eks. kører i bil eller flyver. Kvoterne kan købes under både frivillige og obligatoriske ordninger. 33 Det kræver langt mindre energi at producere vegetarmad end kød. Hvis du bliver vegetar, kan du gøre dit CO2- fodaftryk 1,5 tons mindre på årsbasis. Til sammenligning sparer du cirka et ton CO2 årligt, hvis du udskifter din almindelige bil med en hybridbil. 34 Det gennemsnitlige hjem modtager 224 reklamer med posten på et år, og de fleste ryger på lossepladsen. Hvis dette blev stoppet, kunne hver husholdning spare 4 kg CO2 på årsbasis. 35 Brug smørrebrødspapir i stedet for stanniol til madpakken det vil spare din familie for et CO2-udslip på 10 kilo om året. 36 Hvis du fire gange om ugen bruger indkøbsnet i stedet for plasticposer, når du køber ind, vil din families CO2-udslip blive reduceret med 16 kilo om året, og I vil spare 400 kroner. Lad eleverne se på forslagene, lav nogle kategorier, der hedder Det kan jeg selv, Det kan min familie, Det kan politikerne og så videre. Lad opdelingen være udgangspunkt for en diskussion. 15

16 Kontakt: Trapholt Æblehaven Kolding Tlf Foto: Getty Images Federico Veronesi Bobby Haas Romilly Lockyer Martin Puddy Kenneth Garrett John Henry Claude Wilson Michael Poliza Frank Schreider Daryl Benson Michael S. Yamashita Joel Sartore Sisse Brimberg Belinda Wright Dan Kitwood Jochen Schlenker Jeff Hutchens Peter Bennets 16